154 - Delfinen

delfinen.magasin.dk

154 - Delfinen

DELFINEN #154

FÅ MERE UD AF DIT UNIVERSITET OG DIN BY

AU’S KOMMUNIKATIONSDIREKTØR

STOPPEDE KRITISK LÆSERBREV I

CAMPUS

TEMA OM FATTIGDOM:

ER BRUGERBETALING

SOCIALT SKÆVVRIDENDE?

INTERVIEW MED SØREN

KRAGH-JACOBSEN

1 DELFINEN


TANK FAGLIG VIDEN HOS IDA

DANMARKS STØRSTE FAGLIGE ORGANISATION FOR INGENIØRER OG CAND.SCIENT.ER

2 DELFINEN

1/2

E F

Et enestående netværk

IDA er Danmarks største netværk for tekniske og naturvidenskabelige

akademikere. Det får du foræret, og hvem

ved, om det næste job ligger her?

Spændende arrangementer

Der er fl ere end 1.500 sociale og faglige IDA-

arrangementer hvert år. Derudover er der altid

spændende aktiviteter på studiestederne.

“INGENIØREN” leveret til døren

Hver uge får du leveret Nyhedsmagasinet

Ingeniøren, der skriver

fast om it, teknik teknik og naturvidenskab.

Meld dig ind allerede i dag på ida.dk

Professionel rådgivning

IDAs jurister hjælper med rådgivning om bl.a. ansættelseskontrakter,

udstationeringer og forfremmelser.

Det gælder også studierelevante jobs i studietiden.

Målrettet karriereplanlægning

Du kan få hjælp til alt fra CV-skrivning og forberedelse

af jobsamtalen til deltagelse i en række kurser og

seminarer gennem hele karriereforløbet.

Stærke kontante fordele

Danmarks formentligt billigste og bedst dækkende

forsikringer, rabatter på indkøb i tusindvis af butikker

samt gode bankrenter er blot nogle af fordelene.


#154

4

5

6

22

24

44

45

12

12

14

16

18

28

29

30

35

36

39

HVERT NUMMER

DELFINEN MENER + KLUMMEN

HUMOR

MABOKO ABSURDO OG GUIDE TIL FASTNETTELEFONI

SPOT

AARHUS UNIVERSITETS MOTIONSCENTER

TEMA - FATTIGDOM

INTRO

KULTUR

FEB.

HISTORISK

TRAGEDIEN PÅ TRØJBORG

INTERNATIONAL

STUDENT LIFE IN AUSTRIA

DELFINEN udgives af Studenterrådet ved

Aarhus Universitet. Nordre Ringgade 3, 8000

Århus C, tlf.: 89425469, fax: 89425474

Oplag: 5000 ex.

SPORTEN

BEGIVENHEDER I UNIVERSITETSSPORTEN

NYT FRA STUDENTERRÅDET

Annoncer: Tom Poulsen, tlf: 28992317 -

annoncer@sr.au.dk

EKSPERT ADVARER MOD BRUGERBETALING PÅ

UNIVERSITETERNE

NÅR ENSOMHEDEN GØR ONDT

OM STIGENDE ENSOMHED BLANDT STUDERENDE

ÅNDELIG FATTIGDOM: DE KLASSISKE FAG LIDER

FÆRRE OG FÆRRE VÆLGER FAG SOM GRÆSK, LATIN OG TYSK

FLERE FATTIGE, INGEN FATTIGDOMSGRÆNSE

REGERINGEN AFVISER AT FASTSÆTTE FATTIGDOMSGRÆNSE

KULTURKALENDER

OVERSIGT OVER KULTUROPLEVELSER I ÅRHUS

FILMANALYSE: AVATAR

ANMELDELSER

FILM, KUNST/ARKITEKTUR, LITTERATUR

INTERVIEW: SØREN KRAGH JACOBSEN

TEATERGUIDE

OVERSIGT OVER FORÅRETS TEATERFORESTILLINGER

RETRO

KASSETTEBÅNDET

8

LÆS OGSÅ

8

20

20

KOMMUNIKATIONSDIREKTØR

STOPPEDE KRITISK LÆSERBREV

I CAMPUS

UNIVERSITETETS KOMMUNIKATIONSDIREKTØR STOPPEDE

KRITISK LÆSERBREV I CAMPUS

CAMPUS RELANCERES UNDER NY MEDIECHEF

KRITIKERE FRYGTER FOR DEN JOURNALISTISKE UAFHÆNGIGHED

ÅRHUS MISTER SIN HISTORIE

FRAVÆR AF BYARKIV I ÅRHUS KRITISERES AF HISTORIKERE

REDAKTIONEN

CHEFREDAKTØR Jeppe Knudsen REDAKTIONSCHEF Niklas Steffesen Hessel

KULTURREDAKTØR Katrine Villumsen LAYOUTER Anne Ravnholt Sørensen

KLUMMESKRIBENT Christian Salling SKRIBENTER Puk Frederikke Qvortrup, Kristian

Holmelund Jakobsen, Maria Maarbjerg, Kasper Lundberg, Esben Rahr Gotfredsen, Nana

Nielsen, Malene Nielsen, Marlene Jakobsen TEGNER Thomas Dean Kris Gaardbo

FOTO Kira Bang-Olsson

DELFINEN redigeres af en selvstændig bladgruppe med tilknytning til Studenterrådet

ved Aarhus Universitet. Meninger, der tilkendegives i bladet under andet navn end

Studenterrådets, kan ikke tages som udtryk for Studenterrådets opfattelse.

FORSIDE: “Ensomhedens Hotel” af Anne Ravnholt Sørensen.

SKRIV TIL DELFINEN PÅ: delfinen@sr.au.dk

www.delfinen-magasin.dk

Næste deadline er 15. februar 2010

16

ÅNDELIG FATTIGDOM:

DE KLASSISKE FAG LIDER

3 DELFINEN


ORD | CHRISTIAN SALLING

Efterhånden som Port-au-Prince smuldrer til et

anarkistisk nekropolis efter en katastrofe af så

umådelige dimensioner, at den ikke bare lader

sig presse som en kamel igennem mediernes

nøglehul, jager journalisterne enkelthistorier,

der kan sætte ansigter på tragedien. Det er

tankevækkende at den danske vinkel på historien

i mange medier har været føljetonen om

filmmanden og bon viveuren Jørgen Leths vej ud

af Haiti. Faktisk var en af de første nyheder, jeg

læste, netop at Leth var uskadt efter jordskælvet.

4 DELFINEN

DET REDAKTIONELLE |

DELFINEN MENER... | UNIVERSITETSDEBAT UNDER PRES

Som man kan læse i dette nummer af Delfinen,

stoppede AUs vicedirektør for kommunikation,

Mads Hvitved Grand, i december et kritisk

læserbrev i Campus nr. 19, som var blevet optaget

af redaktionen. Brevet fra kommunikationsrådgiver

og journalist Claus Jacobsen kritiserede rektors

forslag om at indføre brugerbetaling på

universiteterne. Et forslag, som rektor fremfører

i lederen i samme nummer af Campus, og som

bakkes op af en økonom og en uddannelsesforsker

i to artikler. Kommunikationsdirektøren afviste

brevet med den begrundelse, at kun ansatte

og studerende fremover skal kunne få optaget

indlæg i Campus, der snart relanceres under nyt

navn og med universitetets nyansatte mediechef

som ny redaktør. Den nye debatpolitik indføres,

fordi Campus fremover i højere grad skal styrke

den interne sammenhængskraft på universitetet

og, ifølge Mads H. Grand, også den interne debat

– og der mener direktøren ikke, at indlæg af folk

udenfor universitetet kan være stimulerende.

Kommunikationsdirektørens beslutning er

bekymrende. Dels er der tale om et indgreb i

den redaktionelle frihed, al den stund indlægget

var blevet optaget af redaktionen. Afvisningen

af brevet understreger det problematiske i, at

Campus modsat Universitetsavisen i København

ikke har et redaktionelt frihedsbrev. Som minimum

KLUMME | APOCALYPSE NOW

burde man formulere et formelt garanteret

armslængdeprincip. Mads H. Grand henviser til,

at han blot har opstillet nye retningslinjer for

debatten. Men det er mildest talt uheldigt at

gøre det bagudrettet overfor et allerede optaget

indlæg – og det med den konsekvens, at kun

personer, der bakker op om ledelsens syn på

Kritiske udmeldinger, der set

fra ledelsens stol kan fremstå

som irriterende støj på linjen

og ubekvem uenighed, er

livsnødvendige for den frie

akademiske debat.

brugerbetaling, kom til orde i det pågældende

nummer af Campus. Samtidig er det endog meget

svært at se, at debatten på AU, der brander sig som

’det kommunikerende universitet’, skulle lide skade

ved, at universitetets avis kan optage læserindlæg

udefra, når redaktionen finder det relevant for

debatten.

Det er ikke uden en vis snert af skæbnens ironi

at selvsamme medier, der for få år siden tordnede

imod Leth for dennes omgang med hushjælpen,

nu tilsyneladende er vendt på en tallerken og

ingen interesse overhovedet har vist for samme

kokkedatters videre skæbne. Med al respekt for

Leth og dennes familie i øvrigt, synes hele historien

ikke uden visse ligheder med den klassiske

Monty Python sketch ”News for Parrots”, hvor

konklusionen på de enkelte nyhedsindslag først og

fremmest er, at ingen papegøjer har lidt overlast.

På den anden side er det jo en god historie:

Hele ”what if” scenariet er ren porno for

sensationsjournalistikkens nekrofili. Kunne man

overhovedet forestille sig det store åndsmenneske

Jørgen Leth gå et mere episk endeligt i møde? Som

en Hemmingwaysk Santiago i en apokalyptisk

kamp med naturkræfterne, omkommet under

geoidens tektoniske magtdemonstration, slugt

og nedsvælget af selve materien, hans elskede

Haiti. Efter et årti præget af selviscenesættelse

og storytelling kunne ingen vel ønske sig et mere

spektakulært, ja nærmest apoteotisk afslutning på

sit virke.

Til gengæld er det ikke givet, som

Kommunikationsafdelingen synes at forestille

sig, at man på samme tid kan styrke den interne

sammenhængskraft og den interne debat. Men

kritiske udmeldinger, der nok set fra ledelsens

stol kan fremstå som irriterende støj på linjen og

ubekvem uenighed, er livsnødvendige for den

frie akademiske debat. Og den debat kan vi ikke

kun føre med ’os selv’. Ledelsen taler gerne om

forbindelsen mellem universitet og samfund.

Men hvis inputs udefra begrænses til pengegaver

til erhvervsnyttig forskning fra industri og

erhvervsliv, er der tale om en amputeret opfattelse

af ’samfundet’. Resultatet kan meget vel blive et

amputeret universitet.

Kommunikationsdirektør Mads H. Grand siger

i dette nummer af Delfinen, at beslutningen

om at udelukke indlæg udefra kan blive

taget op til revision, hvis studerende og

ansatte finder den urimelig. Uanset hvad man

måtte mene om beslutningen, opfordrer vi

universitetsbefolkningen til at give deres mening

til kende. På Delfinen er vores debatpolitik den

samme som altid: Vi optager alle indlæg, der

understøtter en mangfoldig universitær debat -

uanset hvem afsenderen er. Derfor kan det afviste

læserbrev også læses på side 10 i dette nummer.

Det usmagelige består sådan set ikke i selve

dækningen af Jørgen Leth eller de øvrige

danskeres skæbne, men i det billede, der implicit

opstår som følge deraf, hvor de etniske haitianeres

individualitet opløses og reduceres til en amorf,

lidende masse af kroppe. Aforismen om at et

enkelt dødsfald er en tragedie, imens en million

blot er statistik, genlyder som et makabert ekko

i en mediedækning, hvis mangel på personlig

identifikation med etniske haitianere afslører, at

en postkolonialistisk forestilling om ”os og dem”

fortsat lever i bedste velgående. En forestilling,

der måske bunder i et behov for distancering

fra den ubehagelige tanke, at den tiltagende

vold er mennesket latent og langt fra så fjern,

som vi derhjemme i stuerne gerne vil gå og tro.

Strip den blegfede gennemsnitsdansker for hans

frikadeller og fladskærms TV og se ham forvandles

til et frådende uhyre, der er langt fra Rousseaus

forestilling om ”De Ædle Vilde”. Da bliver historien

om Jørgen Leth en behageligt letfordøjelig

eskapisme, hvorefter vi kan ringe et beløb til Røde

Kors og så i øvrigt slippe for at se katastrofens

virkelige omfang i øjnene.


GUIDE TIL BRUG AF FASTNET-TELEFONER

(Dem uden nummerviser og telefonsvarer)

ORD | MARIA MAARBJERG

Det første De skal gøre, når De vil ringe fra en fastnet-telefon, er at løfte røret og lægge det til øret. Hvilket øre er Deres valg, men i tilfælde af at

De skulle være døv på højre øre, foreslår vi venstre.

Herefter skal De trykke nummeret. Det kan være ganske vanskeligt at huske hele sin omgangskreds' numre udenad, specielt hvis De er

socialt anlagt. Her kan en telefonbog være en nyttig genstand. Hvis De ikke har en sådan bog ved Deres side, eller allerede har brugt den til

optænding i kakkelovnen, kan De bruge nummeroplysningen ved at taste 118, ikke at forveksle med 112, som er nummeret til alarmcentralen.

Hvis ingen tager telefonen, betyder det, at vedkommende muligvis ikke er hjemme eller er optaget af noget andet, og De er derfor nødsaget til

at ringe tilbage senere. Vent dog ikke for længe, da det er de færreste der tager telefonen om natten.

Når deres opkald bliver taget, kan modtageren af gode grunde ikke se Dem, og medmindre De har tillagt dem en unik dialekt eller deres

stemme ligger i et ganske særligt leje, er det af nødvendighed, at De præsenterer Dem. Blandt venner og gode bekendte kan De starte med

”Hej, det er..”. Er opkaldet af en mere officiel karakter, kan De indledningsvis bruge frasen ”Goddag. De taler med..”.

Der er endnu ikke vedtaget nogen lov for hvor lang tid, en telefonsamtale må vare, men eftersom en telefonsamtale ikke er gratis, råder vi Dem

til at begrænse omfanget til korte beskeder, hvilket visse personlighedstyper ofte finder svært.

Når De er færdig med telefonsamtalen, er der mange egnede høflighedsfraser. De kan eksempelvis bede vedkommende om at hilse familien.

Fraser som ”Vi ses” eller ”Vi tales ved” er også brugbare. Men når De skal være mere formel, bør De dog bruge ”De må have en fortsat god dag”.

Når De har afsluttet samtalen, må De huske at lægge røret korrekt på. Hvis De blot lægger det ved siden af telefonen, vil det ikke være muligt

for andre at ringe Dem op igen.

5 DELFINEN


På besøg i...

Århus Universitets motionscenter

ORD | PUK FREDERIKKE QVORTRUP

FOTO | KIRA BANG-OLSSON

Hvis du har brug for eller lyst til

lidt motion, men synes byens

fitnesscentre er noget dyre,

så er det måske tid til at lede

efter andre muligheder på

universitetet. Foruden at kunne

tilbyde eksamen, biblioteker

og andre mere stillesiddende

aktiviteter har AU også et

fitnesscenter, hvor du kan få

pulsen op, løfte jern og være

stolt bagefter – og så for ret små

penge.

6 DELFINEN

SPOT

Aarhus Universitets motionscenter er en del af

Aarhus Universitetssport, som er en forening,

der skaber forskellige sportslige arrangementer

for de studerende på tværs af uddannelser.

Motionscentret har for nyligt skiftet lokaler: Før

kunne man finde det på Finlandsgade i en kælder,

som var præget af dunkel kælderstemning og

dårlig udluftning, hvilket især ikke havde den store

appel til kvinder. Derfor er lokalerne nu at finde

på Trøjborg på Otte Ruds Gade 67 (indgang på

Willemoesgade 15), hvor der både er vinduer og

mere luft, så lugten af mandfolk ikke bliver alt for

harsk.

Pris

Et medlemskab i motionscentret koster 950

kr. om året for et heltidsabonnement eller

600 kr. for et halvt år. Du kan også købe et års

deltidsabonnement til 600 kr., hvor det kun er

bestemte tidspunkter på dagen, du må komme.

Prisen på et årligt heltidsabonnement ligger altså

på omkring 80 kr. om måneden, og det kan ingen

af byens andre fitnesscentre konkurrere med.

Lokalerne på Trøjborg

Centret består af fire rum. I cardiorummet kan

man få pulsen op på løbebåndet, romaskinen,

stepmaskinen, kondicyklen eller crossmaskinen. I

fitnessrummet er der nogle ældre maskiner, hvor

man kan træne de forskellige muskelgrupper.

Som en del af flytningen bliver de gamle

redskaber udskiftet med spritnye, som er bedre

og passer til de nye omgivelser og de henvender

sig i højere grad til det kvindelige klientel.

Udskiftningen sker omkring januar eller februar.

I forlængelse af fitnessrummet er et mindre rum

med måtter til udstrækning. Styrkerummet er

mere herreorienteret. Her hænger frie vægte

side om side og de forsøger at overgå hinanden

i størrelse, mens mænd med store muskler ligger

på bænke og løfter det ene kilo efter det andet.

Der skulle gerne være en håndvægt til alle;

både til den spinkle økonom eller den hardcore

tandlægestuderende.

Når man er færdig med sin træning, kan man

belønne sig selv med en tur under bruseren og

efterfølgende en tur i saunaen.

Skønt lokalerne er en del mindre end byens

andre fitnesscentre, og der naturligvis ikke er

helt ligeså mange maskiner, er der, hvad man

skal bruge. Det skal dog nævnes, at der ikke er

faciliteter til holdtræning, som mange især piger

holder af.

De nye tiltag og gode inklusiver

At motionscentret flyttede fra Finlandsgade er i

høj grad for at gøre universitets fitnesstilbud mere

attraktivt til kvinder, hvilket må siges at være et

sympatisk projekt. Samtidig bliver maskinerne

også udskiftet for at møde kvinderne.

Når man er medlem, får man en del goder for sine

80 kr. om måneden. Det er gratis at mødes med de

personlige trænere, hvilket er et kæmpe plus, da

sådanne andre steder er i høj kurs. Fra 1. februar

holdes der også temaaftner, hvor der sættes fokus

på forskellige træningsmetoder. Ligeledes kan man

gratis komme med til flere foredrag i 2010, hvor

andre studerende skal betale ved indgangen –

eksempelvis med guldroeren Eskild Ebbesen.

Motionscentret er småt men godt, og det er et

dejligt billigt alternativ til andre fitnesscentre. Det

er også et plus, at det ligger så tæt på universitetet,

at man nemt kan gå eller cykle derhen efter

en boglig studiedag og brænde noget energi

af. Man kan købe medlemskab på AUS’kontor i

Studenternes Hus på Nordre Ringgade 3.


7 DELFINEN


AUs kommunikationsdirektør

stoppede kritisk læserbrev i

Campus

Aarhus Universitets avis Campus skulle i december have bragt et læserbrev fra en kommunikationsrådgiver,

der kritiserede rektors forslag om brugerbetaling på universiteterne. Men redaktionens beslutning blev

trumfet af AUs vicedirektør for kommunikation. Han mener ikke, at indlæg fra folk, der ikke er tilknyttet

universitetet, hører hjemme i et internt medie. Den politik er ødelæggende for den frie debat på AU, siger

kritikere blandt studerende og ansatte.

ORD | NIKLAS STEFFENSEN HESSEL

Campus nr. 19 fra december bragte to artikler,

hvor rektor, en økonomiprofessor og en professor

i uddannelsespolitik alle talte for brugerbetaling

på danske universiteter. I slutningen af første

artikel stod: ”Se også debat side 13”. Men

bladrede man til side 13, udeblev debatten:

Inden Campus gik i trykken var debatindlægget,

hvor kommunikationsrådgiver og journalist

Claus Jacobsen kritiserede rektors forslag

om brugerbetaling, blevet dømt ude af AUs

vicedirektør for kommunikation, Mads Hvitved

Grand. I brevet kalder Claus Jacobsen, der tidligere

8 DELFINEN

har været kommunikationskonsulent for rektoratet,

rektors forslag for ”dybt bekymrende”, fordi det

ifølge ham vil ramme de socialt dårligst stillede,

og opfordrer til, at forslaget trækkes tilbage.

Indlægget er trykt i dette nummer af Delfinen.

Ved at afvise læserbrevet underkendte

vicedirektør Mads H. Grand den ansvarshavende

redaktør for Campus, Hans Plauborg. Han

havde fundet det relevant at bringe indlægget,

fordi diskussionen om brugerbetaling løbende

føres både internt på universitetet og eksternt.

Redaktøren siger til Forskerforum: ”Afvisningen og

indgreb i redigeringen var et enestående skridt;

jeg mindes ikke, at det er sket i min tid”.

Hans Plauborg forklarer sammesteds, at Campus

ikke har haft et redaktionelt frihedsbrev, som for

eksempel Universitetsavisen i København, der

sikrer avisen uafhængighed af ledelsen.

”I bedste fald har vi haft uklare ansvarsforhold,

som dog aldrig har ført til konflikter, fordi ledere

ikke har blandet sig”, siger han.

Vicedirektør: Universitetets avis er et medie for

intern debat

Mads Hvitved Grand, der tiltrådte som vicedirektør

for kommunikation i maj, stoppede læserbrevet

med henvisning til, at Campus er et internt medie

for studerende og ansatte ved universitetet.

En profil, der ifølge vicedirektøren skal styrkes

fremover. Derfor skal avisen ikke længere kunne


optage indlæg fra folk, der ikke studerer eller

arbejder ved universitetet – noget, man tidligere

har gjort.

”Indlæg udefra bidrager ikke til, at Campus

fremstår som et internt medie, som studerende og

ansatte føler et medejerskab for. Claus Jacobsens

indlæg var det første læserbrev udefra, siden

jeg tiltrådte, og jeg opdagede, at vi ikke havde

retningslinjer for, hvem der kunne debattere. Dem

har jeg så opstillet nu”, siger Mads Hvitved Grand

til Delfinen.

Professor: En mærkværdig begrundelse for

afvisning

Dion Sommer, der er professor i psykologi ved AU,

mener ikke, at afvisningen med henvisning til, at

Campus er et internt medie, fremstår troværdig.

”Begrundelsen virker opfundet til lejligheden og

er i høj grad mærkværdig. Man kan jo få den tanke,

at formålet har været at undertrykke et kritisk

læserbrev udefra”, siger han.

Det afviser vicedirektør Mads H. Grand:

”Brevets indhold er uinteressant for mig. Målet

var ikke at afvise et specifikt læserbrev, men at

sætte overordnede rammer for debatten i avisen”.

Ville det ikke have været bedre at gøre det

fremadrettet for kommende læserbreve, så ingen

kunne få den tanke, at det var et forsøg på at stoppe

kritik?

”Det kunne givet have været en fordel; så havde

jeg undgået at skulle forsvare beslutningen. Men

omvendt får jeg nu lejlighed til at forklare planen

for det relancerede Campus, hvor vi vil gøre mere

for at nå vores målgruppe, og meget gerne vil have

en mere livlig debat. Hidtil har avisen ikke afspejlet

den debat, som jeg fornemmer, der er blandt

studerende og ansatte”, siger Mads H. Grand.

Studenterpolitiker: Ny debatpolitik vil skade

intern debat

Maja Buskbjerg, der sidder i universitetsbestyrelsen

for Studenterrådet, mener ikke, at udelukkelsen

af indlæg udefra vil styrke den interne debat –

tværtimod:

”Hvis man vil styrke debatten på Aarhus

Universitet, er det her kontraproduktivt.

Med beslutningen bliver det tydeligt, at

rammerne for debatten er styret af ledelsens

kommunikationsapparat og ikke udspiller sig frit”,

siger hun.

Maja Buskbjerg mener, at kritiske indlæg fra folk

udenfor universitetet kan motivere ansatte og

studerende til at deltage i universitetsdebatten.

”Indspark og konstruktiv kritik udefra er vigtig,

fordi det giver indtryk af, hvordan universitetet

bliver opfattet i samfundet. Det er des vigtigere i

en situation, hvor mange medarbejdere ikke føler,

at det står godt til med den frie akademiske debat

internt på universitetet – det blev der givet udtryk

for i de få svar, der kom på den blog, AU kørte om

evalueringen af universitetsreformen. Ser folk på

universitetet, at der kommer kritiske indlæg udefra,

kan det anspore dem til selv at melde sig på banen,

hvad enten de er enige eller uenige i kritikken”,

siger hun.

Mads H. Grand mener ikke, at debatindlæg

udefra vil stimulere medarbejdere og studerendes

lyst til at fatte pennen:

”Jeg tror ikke, at der er mange ansatte, der er i

tvivl om, at folk udenfor har en mening om, hvad

vi laver på universitetet. Jeg mener ikke, at det

er debatfremmende, at folk udefra debatterer i

Campus, der skal være vores forum. Men er det

et samlet krav fra universitetsbefolkningen, at

eksterne skal kunne debattere i avisen, må vi jo

tage det op til revision”, siger han.

Spørgsmål rejses i universitetsbestyrelsen

Maja Buskbjerg mener, at indgrebet i

redaktionens prioriteringer gør sagen principiel,

fordi den frie akademiske debat er en af

universitetets grundværdier. Hun vil derfor i

universitetsbestyrelsen rejse spørgsmålet om,

hvordan man kan motivere studerende og

medarbejdere til at indgå i en fri debat.

”Det vil efter min mening kræve, at man gav

Campus klar redaktionel uafhængighed, så ansatte

og studerende opfatter det som et frit rum for

debat og ikke et værktøj for ledelsen”, siger hun.

Mads H. Grand mener ikke, at det vil være

relevant at give avisens redaktion et redaktionelt

frihedsbrev ligesom Universitetsavisen i

København:

”Det ville være en væsentlig overvejelse, hvis der

var et direkte lighedstegn mellem et frihedsbrev

og en bedre avis, men det synes jeg ikke er

tilfældet”.

’Det internt kommunikerende universitet’?

Kommunikationsrådgiver Claus Jacobsen, der fik

sit indlæg afvist, mener ikke, at vicedirektørens

beslutning hænger sammen med universitetets

erklærede mål om at være ”det kommunikerende

universitet”.

”Med det nøgleord burde man da også kunne

tage en åben debat, når redaktøren finder det

relevant, især omkring et så vigtigt spørgsmål om

brugerbetaling. Det her svækker universitetets

troværdighed”, siger han.

Dion Sommer, professor i psykologi, er enig:

”Strategien med at afvise udefrakommende indlæg

virker besynderlig i forhold til målsætningen om at

være ’det kommunikerende universitet’”.

Mads H. Grand afviser, at debatpolitikken

indvarsler et skifte til ’det internt kommunikerende

universitet’ og er ”lodret uenig” med Claus

Jacobsen i, at ytringsfriheden nu indskrænkes.

”Redaktionen inddrager jo mange eksterne

kilder i artiklerne, og Claus Jacobsen kan stadig

blive interviewet til en artikel, hvis redaktionen

finder det relevant. Det blander jeg mig ikke i. Men

debatsiderne er forbeholdt interne diskussioner

– personer udefra kan i forvejen komme til orde i

mange andre medier. Ytringsfriheden giver os ret

til at ytre os, men jo ikke krav på at komme til orde

i et givent medie”, siger han.

Rektoratet forsøgte ikke at stoppe læserbrev

Rektoratets pressechef Anders Correll oplyser til

Delfinen, at rektoratet ikke har forsøgt at få Claus

Jacobsens læserbrev fjernet fra avisen:

”Vi havde ingen problemer med det læserbrev,

som Claus Jacobsen har sendt til Campus”.

På rektoratet får man som regel forelagt indlæg til

Campus, der omhandler rektoratets beslutninger,

så man eventuelt kan kommentere på dem. Det

skete også med Claus Jacobsens læserbrev.

”Vi fik læserbrevet tilsendt for at høre, om vi

havde en kommentar til det. Det vurderede jeg var

unødvendigt, da rektors synspunkter vedrørende

brugerbetaling både kom til udtryk i artiklen i

Campus og i lederen i samme nummer”, siger han.

Til spørgsmålet om, hvorvidt debatsiderne i

Campus fremover skal være åbne for indlæg fra

folk udenfor universitetet, svarer Anders Correll:

”Det spørgsmål har rektoratet slet ikke diskuteret,

og det er redaktionen/AU-kommunikations opgave

at lægge en redaktionel linje, der tilgodeser

læserne og avisen”.

9 DELFINEN


10 DELFINEN

Det afviste læserbrev

Følgende læserbrev skulle i december have været bragt i Campus nr. 19. Men efter at brevet var blevet

optaget af redaktionen, blev det stoppet af AUs vicedirektør for kommunikation, Mads Hvitved Grand,

der indførte en ny regel om, at kun ansatte og studerende kan få optaget indlæg i avisen. Vi bringer her

læserbrevet i uredigeret form.

Rektor på vildspor

Forslaget om brugerbetaling ved universiteterne er dybt

bekymrende og bør trækkes tilbage

Af journalist og kommunikationsrådgiver Claus Jacobsen, tidligere

studerende og for mange år siden redaktør af Studenterrådets avis

Det er bekymrende og mildest talt uigennemtænkt, når rektor Lauritz

B. Holm-Nielsen foreslår brugerbetaling for de studerende på

universiteterne. Desværre er hans forslag givetvis nøje overvejet,

eftersom han i mange andre henseender har formået at tegne en stærk

profil af Aarhus Universitet som fremtidens, baseret på effektivitet og

lønsomhed. Der bør være grænser for opfindsomheden.

Prisen for brugerbetaling skal i sagens natur betales af unge blandt

de socialt dårligst stillede i vort samfund, engang omtalt som

arbejderbørn. Denne samfundsgruppe har ikke samme økonomiske midler til

rådighed som de mere velbjergede. Med sit forslag cementerer rektor det

politiske standpunkt, som tidligere EU-formand, den franske socialist

Jacques Delors, gjorde sig til talsmand for: Forudsætningen for den

europæiske unions eksistens er 2/3 samfundet, hvor 1/3 betaler prisen

for, at 2/3 klarer sig (endnu) bedre. Nu bidrager rektor altså til denne

selektive opfattelse af livskvalitet med afsæt i universitetsverdenen.

Rektor griber afgørende ind i en debat, som i årevis har præget

uddannelsespolitikken i Danmark, hvor målet er at tiltrække unge fra

miljøer, hvor der ikke er tradition for at uddanne sig på universiteter

og de højere uddannelser.

Hvilke argumenter kan i øvrigt tænkes at gemme sig bag rektors adfærd

i dette spørgsmål?

Det skulle vel ikke dreje sig om Aarhus Universitets målsætning om at

blive endnu mere effektiv og derved opnå flere statslige midler foruden

højere placering på de internationale ranglister om verdens bedste

universiteter, som angiveligt tiltrækker flere studerende og forskere?

Rektor finder utvivlsomt støtte hos regeringen, men det gør ikke

forslaget mere spiseligt. For nylig blev han medlem af regeringens

tænketank, og det er en nærliggende tanke, at der også herfra er

sendt signaler i samme retning. Prisen er under alle omstændigheder,

menneskeligt og anstændigvis, for høj, når den på forhånd og i yderste

konksekvens udelukker en tredjedel af unge fra et studium ved et

universitet.

Forslaget er udansk. Er det måske inspireret af USA, hvor rektor i 12

år var en ledende medarbejder i Verdensbanken?

Vi kan ikke være det bekendt. Det svækker samtidig profilen af AU, der

meget gerne vil fremstå som et universitet med en human profil med vægt

på respekt for det enkelte menneske, uanset økonomisk formåen og social

rangorden.

Hvilken plads har de akademiske værdier i dette spørgsmål og har det

været drøftet i bestyrelsen?


Campus relanceres under ny mediechef:

Kritikere frygter for debatten og den

journalistiske uafhængighed

Campus relanceres snart med

AUs nytiltrådte mediechef

som redaktør. Mediechefen

bliver central redaktør for alle

universitetets medier og skal

skabe ’synergi’ mellem dem.

Kritikere frygter, at det betyder

mindre fri journalistik og

mere central ledelsesstyring

af universitetsdebatten. AUs

kommunikationsdirektør afviser:

Relanceringen er kun en succes,

hvis den interne debat bliver

fremmet.

ORD | NIKLAS STEFFENSEN HESSEL

1. marts relanceres universitetets avis Campus

med ny redaktør og sandsynligvis under et nyt

navn. Avisen skal fremover redigeres af den

nyansatte mediechef Bjørg Tulinius, der tidligere

har været redaktør i DR. Ifølge stillingsopslaget

for chefposten bliver det hendes opgave at skabe

”synergi mellem hjemmeside, avis, magasin,

informationsmateriale og øvrige medieplatforme

såvel internt som eksternt”.

At man ansætter en mediechef til centralt

at koordinere al kommunikation vækker

bekymrer hos Maja Buskbjerg, der sidder i

universitetsbestyrelsen for Studenterrådet.

Hun frygter, at det vil hæmme en mangfoldig

debatkultur og indskrænke den redaktionelle

frihed på Campus.

”Det virker meget strategisk fra ledelsens side

– det tyder på, at Campus mere skal være et

instrument for ledelsens branding af deres idé om

et universitet, frem for at afspejle en mangfoldig

universitetsdebat”, siger hun.

Dion Sommer, professor i psykologi, er ligeledes

bekymret.

”Vi kan jo ikke vide, hvad den nye konstruktion

vil betyde. Men man kan frygte, at Campus vil

blive afmonteret som et kritisk organ. Der er

historier i Campus, som man ikke er glad for på

ledelsesgangen”, siger han.

Vicedirektør: Målet er ikke ensretning

Vicedirektør for kommunikation Mads Hvitved

Grand afviser, at strukturen med den nye

mediechef vil føre til ensretning og centralistisk

styring af kommunikationen.

”Målet er ikke ensretning, men at tage hånd

om hvert enkelt medies specifikke funktion.

Der er brug for klarere kommunikationskanaler,

ikke en top-down styring eller ren ’corporate

communication’. Men det er svært at sikre

mangfoldighed, hvis man ikke har et overblik og

en person, som har fat i tømrerne. For så ved vi for

lidt om, hvordan det enkelte medie udfylder sin

rolle”, siger han.

På Københavns Universitet har Universitetsavisen

et redaktionelt frihedsbrev, der sikrer deres

uafhængighed af ledelsen. Hvordan bliver den nye

redaktions forhold til ledelsen?

”Avisen ændrer ikke rolle, når den nye mediechef

bliver redaktør – det er stadig de samme

journalister, der skriver den. De skribenter, som

laver Campus, leverede også tidligere materiale til

profilbrochurer, kampagner, alumnemagasinet og

andre ting, der klart profilerer universitetet. Det

har fungeret godt, fordi der fra ledelsens side er

respekt for, at journalisterne har forskellige roller,

alt efter hvilket medie de skriver til – om det er

kritisk eller profilerende”, siger Mads H. Grand, der

ikke mener, at et redaktionelt frihedsbrev fører til

en bedre avis.

Det bliver mediechefens opgave at skabe ’synergi’

mellem medierne - kan den synergi ikke føre til en

større grad af kasketforvirring?

”Nej, for det har vist sig tidligere, at det

fungerer i praksis, fordi ledelsen bakker op om

rollefordelingen”.

Du afviste i december et læserbrev, som var

blevet godkendt af redaktionen, idet du indførte

retningslinjer om, at indlæg skrevet af folk udenfor

universitetet ikke kan optages i avisen. Indvarsler

det, at ledelsen skal spille en mere aktiv rolle i den

redaktionelle proces?

”Nej. Målet var ikke at afvise et specifikt

læserbrev, men at opstille nogle rammer for

debatten, og det gjorde jeg ved første givne

lejlighed. Det ligger naturligt i min funktion, at

jeg sætter overordnede rammer for medierne.

Hvordan de udfylder dem og hvad de putter i

avisen er redaktionens ansvar”, siger Mads H.

Grand.

Vicedirektøren siger, at man ved relanceringen af

Campus vil lægge vægt på mere læserinddragelse,

og at det er et succeskriterium, at den interne

debat på universitetet bliver styrket i avisens

spalter.

”Sker det ikke, er det tilbage til tegnebordet”,

siger han.

Den nytiltrådte mediechef Bjørg Tulinius har ikke

ønsket at tale med Delfinen om sine arbejdsopgaver

på nuværende tidspunkt, da de i skrivende stund

stadig er ved at blive defineret.

Campus har udskrevet en navnekonkurrence om

avisens nye navn. Se mere på www.au.dk/campus

11 DELFINEN


TEMA: Fattigdom

Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen

skrev i sin leder i Campus nr.

19 i december, at han gerne

vil have brugerbetaling på

danske universiteter. Formand

for Rektorkollegiet Jens

Oddershede er uenig. Det vil få

en social slagside, mener han.

Brugerbetaling på universiteterne

kan betyde en nedgang i antallet

af ansøgere fra den nederste del

af middelklassen, lyder vurdering

fra sociologiprofessor.

ORD | JEPPE KNUDSEN

Aarhus Universitets rektor Lauritz B. Holm-

Nielsen har ved flere lejligheder argumenteret for,

at det er nødvendigt at indføre brugerbetaling

på danske universiteter. Debatten blussede op,

efter at statsminister Lars Løkke Rasmussen i

december måned meldte ud, at Danmark skal have

12 DELFINEN

TEMA | FATTIGDOM

EU har besluttet, at 2010 skal være året for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse. Det betyder, at Danmark er forpligtet

til at gennemføre nationale og lokale aktiviteter, som sætter fokus på bekæmpelse af fattigdom. En stor pulje EU-midler er afsat til

projekter og aktiviteter, der kan skabe debat på området og hjælpe i bekæmpelsen.

Ifølge Det Økonomiske Råd vokser 75.000 børn op i fattigdom i Danmark, mens syv procent af danskerne har svært ved at få

pengene til at slå til i husholdningen. Og antallet af fattige er vokset de seneste år.

Spørgsmålet om fattigdom og social ulighed knytter an til en aktuel diskussion om universiteternes fremtid. Rektor Lauritz

B. Holm-Nielsen foreslog i sin leder i Campus 8. december 2009, at brugerbetaling bør indføres på kandidatuddannelserne

på universitetet. Brugerbetalingen skal hjælpe Aarhus Universitet med at nå målet om at komme i top blandt universiteterne

i Europa, men studenterorganisationer mener, at brugerbetaling vil gøre op med ligheden i det danske uddannelsessystem

og skabe et eliteuniversitet med en social slagside. Siden 2002 er antallet af børn fra arbejderhjem der søger ind på en

universitetsuddannelse faldet med 12 procent.

Fattigdom har mange skikkelser, og det behøver ikke nødvendigvis være mangel på økonomisk kapacitet. I dette tema ser vi

også på social fattigdom eller ensomhed, som er udbredt blandt studerende. I en undersøgelse foretaget af Studerende Online,

svarer 56 procent, at de til tider føler sig ensomme og en tredjedel af disse føler, at det er et problem for dem.

Sidst men ikke mindst kan fattigdom også udmønte sig i åndelig fattigdom eller ensporethed. Ansøgertallene til de klassiske

fag som græsk og latin og sprogfag som fransk og tysk er dalende, og det kan i fremtiden resultere i mangel på flersprogede

eksperter - og en mangel på forståelse for de klassiske discipliner.

Temaet afsluttes med et udblik til den landspolitiske debat, hvor oppositionen i flere år har presset på for at få en officiel

fattigdomsgrænse i Danmark – noget, som regeringen stadig afviser.

EKSPERT ADVARER MOD BRUGERBETALING PÅ

et universitet i top 10 i Europa. Det kræver store

investeringer på universiteterne, hvis det mål skal

nås, og kommer pengene ikke fra statskassen, skal

universiteterne finde en anden måde at nå målet

på, udtalte Lauritz B. Holm-Nielsen i Campus. Han

åbnede i den forbindelse op for muligheden for

brugerbetaling på kandidatuddannelserne, og han

forslår at de studerende skal betale mellem 7.000

og 10.000 kroner i årlig brugerbetaling. Pengene

kan de studerende låne af staten.

Men ifølge Martin D. Munk, professor i sociologi

ved Aalborg Universitet, vil det få konsekvenser

for sammensætningen af studerende, hvis man

indfører brugerbetaling på universiteterne.

”Især unge fra den nederste del af middelklassen,

en gruppe som i dag får gavn af de videregående

uddannelser, vil nok overveje om de skal tage en

kortere uddannelse, hvis der indføres betaling på

universiteterne. I dag er der flere børn af ufaglærte

forældre på universiteterne end tidligere, men

også unge hvis forældre typisk er politimænd,

laboranter eller sygeplejersker, vil overveje andre

uddannelsesveje”, vurderer han.

Rektor ved AU Lauritz B. Holm-Nielsen mener

ikke, at indførelsen af brugerbetaling vil få en

social slagside.

”Et system med delvis betaling vender ikke

nødvendigvis den tunge ende nedad. Tværtimod.

For i dag er den halvdel af befolkningen, der ikke

får en videregående uddannelse, med til at betale

for den halvdel, der får en”, udtalte Lauritz Holm-

Nielsen i december til Campus.

Jens Oddershede, rektor ved Syddansk

Universitet og formand de danske universiteters

rektorkollegium, mener, at det danske samfund

som helhed vil komme til at betale, hvis man

indfører brugerbetaling.

”Det er et generelt samfundsproblem, hvis

brugerbetalingen indføres. Det vil resultere i

et faldende uddannelsesniveau, fordi færre vil

tage en universitetsuddannelse, og det vil gøre

Danmark mindre konkurrencedygtigt. Får Danmark

svært ved at konkurrere på verdensmarkedet, skal

alle betale for det”, forklarer han.

Manglende finansiering

Jens Oddershede mener ikke, at indførelsen

brugerbetaling vil løse universiteternes

finansieringsproblemer. Han påpeger, at i andre

lande hvor brugerbetaling er blevet indført, har

det betydet, at staten langsomt har reduceret sine

økonomiske bevillinger til universiteterne.

Martin D. Munk mener ligeledes ikke, at de øgede

midler, som indførelsen af brugerbetaling kan føre

med sig, nødvendigvis vil forbedre kvaliteten af

uddannelserne.

”Det er ikke nok blot at tilføre flere penge til

universiteterne, man bliver nødt til at lave systemet


Å UNIVERSITETERNE

om. I de sidste ti år er lektor og professorlønninger

i store træk forblevet på samme niveau, mens

lønningerne til de nye ledere såsom direktører og

kommunikationschefer er steget eksplosivt. Penge

som kunne bruges til at højne forskningsniveauet

ved at tiltrække forskningstalenter fra indland og

udland”, udtaler Martin D. Munk.

Usikre konsekvenser

Martin D. Munk sidder i en forskningsgruppe, der

netop nu forsker i de mulige konsekvenser ved

indførelse af brugerbetaling og vurderer selv, at

brugerbetaling på universiteterne vil have en

negativ social konsekvens. Men han understreger,

at der ikke findes undersøgelser på området.

”Der findes ingen konkrete undersøgelser af

brugerbetalings mulige konsekvens i Danmark.

Man kan kigge på andre lande, der har indført

brugerbetaling, men det er ikke et validt

sammenligningsgrundlag, fordi det danske

system er anderledes. Jeg vil advare imod at

indføre brugerbetaling på universiteterne, før en

undersøgelse foreligger på området”, siger han.

Jens Oddershede, rektor ved Syddansk

Universitet, anerkender, at der ikke

eksisterer nogen brugbare undersøgelser af

brugerbetalingens konsekvenser. Han påpeger

dog, at det kan være nærmest umuligt at

undersøge, hvilke konsekvenser indførelsen vil få.

”Det er svært at belyse problematikken, for

man kan ikke opsætte to ens scenarier. Hvis

man eksempelvis indførte brugerbetaling

på en kandidatuddannelse i Aalborg og en i

København, så ville forskellen på de sociale

miljøer være for store til, at der var et reelt

sammenligningsgrundlag”, forklarer Jens

Oddershede.

Studerendes fællesråd frygter indførelse af

brugerbetaling

Hos Danske Studerendes Fællesråd er

man bekymrede for brugerbetaling på

universitetsuddannelserne. Formand for

foreningen Mikkel Zeuthen ser flere negative

konsekvenser:

”For det første vil indførelse af brugerbetaling

føre til, at færre tager en lang videregående

uddannelse. Uanset om man har økonomiske

modeller der viser, at det er rationelt på sigt at tage

en lang uddannelse, så vil det føre til, at færre tør

kaste sig ud i det”.

Torben M. Andersen, professor i økonomi ved

Aarhus Universitet, som sammen med rektor

er fortaler for indførelse af brugerbetaling på

kandidatniveau, mener ikke, at det vil betyde

frafald, fordi sociale forskelles betydning ifølge

økonomen udlignes efter bachelordelen.

”Undersøgelser har vist, at betydningen af den

sociale baggrund forsvinder, når de studerende

først er nået til kandidatniveauet og kan se frem til

en god indkomst”, udtalte han i Campus nr. 19.

Mikkel Zeuthen er uenig og pointerer, at

erfaringer fra andre lande viser, at brugerbetaling

udover at være social ulighedsskabende ikke

nødvendigvis er en god idé for universiteterne.

”Flere steder hvor man har indført brugerbetaling

indenfor de seneste år, har man droppet det

igen, fordi det har givet et faldende optag.

Det er eksempelvis for nyligt sket på et

universitet i Bremen. Det er kun en god idé at

indføre brugerbetaling, hvis man vil have et

eliteuniversitet for elitens børn. Hvis man vil have

brede universiteter for alle danskere, så vil det give

negative konsekvenser”, slutter Mikkel Zeuthen.

13 DELFINEN


Når ensomheden gør ondt

En undersøgelse viser, at 56

procent af de studerende på

landets uddannelser til tider

føler sig ensomme på studiet.

Men mange finder ensomheden

skamfuld, og det gør det sværere

at afhjælpe problemet. Delfinen

har mødt studenterpræst Jens

Munk til en snak om ensomhed

og de veje, der kan føre ud af den.

ORD | NANA NIELSEN

For mange er det at rejse væk hjemmefra for

at starte studiet i en ny by en spændende og

udfordrende oplevelse. Der er nye steder at

udforske, nye oplevelser ligger foran én, og nye

venskaber venter på at blive til. Men ikke alle har

lige let ved at skabe sig en ny omgangskreds.

For nogen kan det være hårdt at flytte væk fra sit

stærke netværk af familie og gamle venner.

Følelsen af at være blevet rykket op med rode

og ikke længere høre til nogen steder begynder

at trænge sig på. En undersøgelse fra Studerende

Online viser, at over halvdelen af de, der til tider

føler sig ensomme på studiet, først fik problemer

med ensomhed efter de begyndte på en

uddannelse.

Når faglighed fortrænger det sociale

Rusturen, der eksisterer på de fleste uddannelser,

er et forsøg på at få rystet de studerende

sammen. Men ikke alle uddannelser har disse

arrangementer, og selv hvis de har, så forsvinder

fokus fra det sociale når det igen er blevet hverdag

og undervisningen for alvor begynder.

Vores universitetskultur har et stærkt fagligt

fokus, og som studenterpræst Jens Munk siger

det, så er det til tider så hjerneorienteret, at man

bliver hævet over at gå op i det sociale. Man

tænker kun på at komme fremad, blive dygtigere

og få gode karakterer. De lange eksamens- og

forskningsperioder betyder, at man ofte bliver

isoleret fra omverdenen, især hvis man i forvejen

ikke har nogen særlig stor omgangskreds. Her

kan studiet samtidig fungere som et rum, man

14 DELFINEN

TEMA | FATTIGDOM

kan flygte ind i, og hvor man kan gemme sig fra

verden. Alting handler om faglig tilegnelse, og

ind imellem glemmer uddannelsesinstitutionerne

noget: At føle sig som et helt menneske handler

ikke kun om at være fagligt dygtig, man skal også

kunne socialisere og fungere blandt andre.

Ensomhed kan dække over andre problemer

Dette betyder ikke, at universitetet skal tage vare

på den enkelte studerendes dannelse samtidig

med dennes uddannelse. Og heller ikke, at man

altid kan give vores kultur skylden, hvis man er

ensom. Jens Munk fortæller, at når der kommer

unge til ham, fordi de føler sig ensomme, viser

han forståelse for det, men finder det vigtigt ikke

at blive ved med at hænge i problemet. Derimod

giver han gennem sine samtaler de unge nogle

forskellige redskaber for på den måde at få dem

For information og rådgivning kan man gå ind på

www.ventilen.dk eller www.studraadgiv.dk

til at indse, at de godt kan komme igennem og

hele ud på den anden side. Ofte ligger der nemlig

noget helt andet til grund for ensomheden.

Det kan være et brud med en kæreste, et sygt

familiemedlem eller tabet af en, der står dig nær.

At bede om hjælp i sådanne følsomme

situationer kan være utroligt svært, og ofte er det

nemmere og mindre smertefuldt at gemme sig.

Ensomhed er tabu

Studenterrådet udbyder forskellige

kurser, heriblandt ”Perfektionstrang og

utilstrækkelighedsfølelse?”, som Jens Munk

underviser i. Her arbejder han sammen med de

unge, der føler et meget stort pres fra egne og

andres forventninger. I den forbindelse har han

selv overvejet, om man kunne lave et hold, hvor

unge, der føler sig alene, kunne møde andre i


samme situation. Men så igen, ville de unge have

lyst til at tilmelde sig?

Da jeg spørger ham, om han mener, ensomhed er

et tabu, svarer han, at det er det helt sikkert. ”Ingen

har lyst til at indrømme, at man er ensom. Det kan

føles som at sige, at man er socialt hæmmet.

Frygten for ensomhed sidder i os som en urfrygt,

på samme måde som angsten for døden gør. Vi

frygter, på samme måde som nomaderne, at blive

ladt alene tilbage, da det betyder, man ikke er

noget værd. At ens tilstedeværelse i fællesskabet er

af så liden betydning, at man nemt kan undværes”,

siger Jes Munk.

Men på den anden side mener studenterpræsten

også, at de unge i dag er mere socialt intelligente

end de tidligere generationer. Man vil ikke i så stor

stil finde sig i at gå rundt og have det dårligt.

Men hvad så nu?

Studerende Online har lavet en undersøgelse

omhandlende ensomhed blandt 1588 studerende.

56 procent af de adspurgte gav udtryk for, at de til

tider følte sig ensomme på studiet. Samtidig føler

40 procent, at det er skamfuldt at være ensom.

Problemet er altså omfattende, men hvad skal

man stille op, hvis de, der er ensomme, skammer

sig for meget over det til at søge hjælp?

Til trods for at gruppeeksamen er blevet afskaffet,

er der stadig nogle enkelte studier, der holder

fast i gruppearbejde. Dette giver mulighed for at

knytte bånd med de andre i gruppen, og måske

også tage del i deres sociale netværk. Samtidig

giver gruppearbejde gode værktøjer til at lære at

løse konflikter på fornuftig vis og lytte til de andre,

hvilket vil være til den studerendes fordel når

denne senere skal ud på arbejdsmarkedet. Frem for

at frygte, at nogle studerende med gruppearbejdet

vil springe over, hvor gærdet er lavest, skal man

fokusere på det positive ting, det bringer med sig.

Den, der definerer uddannelsen, må fra start have

det sociale aspekt for øje, for at få det inkorporeret

i hele forløbet.

En anden mulighed kunne, ifølge

studenterpræsten, være temadage eller workshops

omkring samarbejde på tværs af de forskellige

studier. ”På den måde bliver man rystet sammen

med andre, der ikke nødvendigvis har med ens

egen uddannelse at gøre, samtidig med at man

lærer at arbejde sammen med personer med en

anderledes faglig baggrund”, siger han.

Så selvom det måske synes håbløst, og man ikke

kan se vejen ud af ensomheden, så er der hjælp at

hente: Studievejledernes og studenterpræstens

dør står altid åben, og der findes forskellige

organisationer, hvor man kan henvende sig. Værd

er det også at tænke på, at de, der kommer ud

af ensomheden, vil opleve at kunne skabe nogle

meget stærke og dybe venskaber. For kun de, der

har følt ensomheden på sin egen krop, forstår

virkelig at værdsætte fællesskabets værdi. Man

ved, hvad man er oppe imod.

REJSELEDER

- et studiejob med udfordringer

Brænder du for at

formidle sprog,

historie og kultur og har

du rejseerfaring,

så er jobbet som

lejlighedsvis rejseleder

måske noget for dig.

Vi skal bruge dig ca. 8 - 10 uger

henover sommersæsonen fra april til oktober.

Se meget mere om jobbet på:

www.riisrejser.dk/om-riis-rejser

eller kontakt Søren Riis på sr@riisrejser.dk

Vi glæder os til at høre fra dig.

www.riisrejser.dk

KLIPPESTUDIE

86 10 20 00

Studierabat

20%

(ved visning af studiekort)

SEBASTIAN

P R O F E S S I O N A L

®

1 stk. 125,-

3 stk. 250,-

Thorvaldsensgade 28, 8000 Århus C

Online booking på www.klippestudie.dk

15 DELFINEN


16 DELFINEN

TEMA | FATTIGDOM

Interessen for de klassiske fag

som græsk, latin og tysk er

dalende, mens flere og flere

indskriver sig på sprogfag som

engelsk og kinesisk. Det skyldes

dels den nye gymnasiereform

fra 2005 som har resulteret i, at

mange elever ikke får de fag,

der kræves for komme ind på

de klassiske uddannelser. Men

også modetendenser spiller ind

i de unges valg af fag, vurderer

studieleder ved AU.


Åndelig fattigdom:

De klassiske fag lider

ORD | MALENE NIELSEN

De klassiske fag som græsk, latin, fransk og tysk

er ikke populære. Flere unge søger i stedet ind

på fag som kinesisk, arabisk og engelsk. Sidste

år måtte Aalborg Universitet helt droppe at

oprette fransk på grund af for lille en interesse,

og tendensen afspejler sig i hele landet, hvor de

traditionelle dyder ikke er populære.

Peter Mortensen som er studieleder på Institut

for Sprog, Litteratur og Kultur mener, at forskellige

faktorer spiller ind på den dalende interesse for de

klassiske sprogfag.

”Gymnasiereformen har gjort det meget sværere

for elever at lære flere sprog, blandt andet på

grund af de fagpakker, som eleverne tvinges til at

vælge. Det har betydet, at færre studerende lever

op til adgangskravene for at læse de forskellige

sprog på universitetet eller Handelshøjskolen”,

fortæller han.

Interessen for de klassiske fag går op og ned,

og er meget påvirket af tidens modetendenser,

forklarer Peter Mortensen.

”Jeg mener, at interessen ofte har noget med

den tendens, der er i samfundet at gøre, og at det

ofte skyldes modefænomener, hvilke sprog der er

populære lige nu. Engelsk har i mange år været

meget populært på grund af den indflydelse, som

USA har på Danmark. Lige nu er det populært at

læse arabisk, fordi det er en kultur, der er kommet

tættere på os på grund af den sammensmeltning

af kulturer, vi har fået i Danmark. Om fem år kan

det være, at det er populært at læse finsk og

grønlandsk”, fortæller han.

Globalisering påvirker interessen

Det globale samfund som verden har udviklet sig

hen imod spiller en rolle i forhold til valg af fag,

mener studieleder Peter Mogensen.

”Interessen for ikke-europæiske sprog som

kinesisk og arabisk er blevet større. Vi vil altid blive

påvirket af resten af verden, og det forekommer

mig, at det ofte er den del af verden der kan ’råbe

højst’ og påkræve sig mest opmærksomhed,

som vi lader os påvirke af. Det har eksempelvis

længe været tilfældet med USA, og nu også Kina,

der i de senere år har nydt godt af den rivende

teknologiske og økonomiske udvikling landet er

inde i”, forklarer han.

Peter Mogensen tror dog ikke at de klassiske fag

vil forblive upopulære:

”Moder kommer og går, og sprogfagene har

altid været ramt af høj- og lavkonjunkturer. Mon

ikke der også om 10, 20 og 30 år vil være brug for

danskere med andre fremmedsprogskompetencer

end engelsk? Jeg både tror og håber det.”

Gymnasiereform rammer sprogfag

På tyskstudiet på Aarhus Universitet er der ikke

problemer med, at ansøgertallene falder. Faget er

det næststørste sprogfag på Aarhus universitet,

men ifølge Søren Fauth lektor ved afdeling for tysk,

kan ansøgertallene nemt dykke.

”Politikerne har en stor del af skylden for, at tysk

i fremtiden måske ikke vil blive så populært. Efter

gymnasiereformen trådte i kraft den 1. august

2005 er det gået hårdt ud over sprogfagene. Især

er det gået ud over latin, som flere steder er ved at

dø ud”, siger han.

Det er problematisk, vurderer Søren Fauth, hvis

samfundet om nogle år mangler kvalificerede folk

der taler mere end et fremmedsprog.

”Vi er nødt til at satse meget hårdt på, at det

bliver aktuelt og prestigefyldt at kunne andre

sprog end engelsk. Netop i vores tidsalder er det

vigtigt at kunne mere end ét fremmedsprog.

Politikerne må vågne op og erkende, at der er et

problem. Der er en manglende politisk vilje til at se

alvoren i det her og gøre noget ved det”.

Det er dog ikke kun politikerne der er ansvarlige.

Også folkeskolen har et ansvar for at vække lysten

til fremmedsprog i eleverne, slutter Søren Fauth:

”I folkeskolen vækkes ens kærlighed til sprog, og

da det meget ofte er slidsomt at lære sprog, er det

vigtigt, at der så tidligt som muligt bliver støttet op

om indlæringen af sprog”.

17 DELFINEN


Flere og flere danskere lever i fattigdom. Alle

nyere undersøgelser peger på, at antallet af fattige

danskere er steget støt i løbet af de seneste ti år.

Nøjagtigt hvor mange mennesker, der lever i

fattigdom i Danmark, er svært at give et bud på,

da der ikke findes en officiel fattigdomsgrænse i

Danmark.

Oppositionen efterlyser en dansk

fattigdomsgrænse og beskylder regeringen for at

vende det blinde øje til problemet. Regeringen

afviser, at en grænse for, hvornår man er fattig i

Danmark, vil have nogen effekt.

Mere fokus på fattigdom

Line Barfod, socialordfører for Enhedslisten, mener,

at en fattigdomsgrænse vil skabe en mere reel

debat om fattigdom, fordi man vil have et konkret

billede at tage udgangspunkt i.

”En fattigdomsgrænse vil tydeliggøre

18 DELFINEN

TEMA | FATTIGDOM

FLERE FATTIGE,

INGEN

FATTIGDOMSGRÆNSE

Den stigende fattigdom

i Danmark er en direkte

konsekvens af regeringens

socialpolitik, lyder kritikken fra

oppositionen, som ønsker en

fattigdomsgrænse. De beskylder

regeringen for ikke at anerkende

fattigdom i Danmark. Uholdbare

beskyldninger, mener regeringen.

ORD | JOHANNE HØJBJERG MØLLER

udviklingen af fattige i Danmark og vil belyse de

konsekvenser, regeringens politik på området har

for fattigdomsproblemet i Danmark”, vurderer Line

Barfod.

Den vurdering er socialordfører for Venstre,

Ellen Trane Nørby, ikke enig i. Hun mener, at en

fattigdomsgrænse vil være en sovepude, der kun

kan give et økonomisk øjebliksbillede af fattigdom

i Danmark.

”En ren økonomisk vurdering giver en

skævvreden debat om, hvem der har brug for

hjælp. Fattigdom er ikke kun økonomisk. Der er

brug for et mere nuanceret syn, som inddrager

både kulturelle, sundhedsmæssige, sociale og

økonomiske problemer”, forklarer Ellen Trane

Nørby.

Fattig i forhold til andre

Når man taler om fattigdom i Danmark, bruger

man begrebet relativ fattigdom. Relativ fattigdom

betyder, at man er fattig i forhold til, hvad der er

normalt i samfundet.

”Det kan betyde, at man ikke har råd til en

computer eller mobiltelefon. At man ikke kan

tage på ferie og holde børnefødselsdag”, forklarer

Tove Rasmussen, lektor ved Den Sociale Højskole

i Århus.

Den internationale organisation for

samarbejde og udvikling, OECD, har fastsat en

fattigdomsgrænse, som betyder, at man er relativt

fattig, hvis man tjener mindre end halvdelen af den

gennemsnitlige indkomst i det land, man lever i. I

Danmark svarer det til at have cirka 250 kroner om

dagen efter skat. Andelen af danskere, der lever i

relativ fattigdom har været stigende gennem de

sidste ti år.

Fattigdom handler ikke kun om økonomi

Tove Rasmussen, lektor ved Den Sociale Højskole

i Århus, har i en rapport udarbejdet for Århus

Kommune forsøgt at kortlægge fattigdommen

i større danske byer. Hun ser både fordele og

ulemper ved at indføre en fattigdomsgrænse.

”En fattigdomsgrænse kan hjælpe til at sætte

fokus på fattigdom, som har været i voldsom

stigning det seneste årti. Samtidig er der en

fare for, at en fattigdomsgrænse kan afføde den

holdning, at hvis bare mennesker holder sig lige

over grænsen, er det godt nok. Det kan betyde

lavere standarder for lighedsopfattelsen”, vurderer

Tove Rasmussen.

Line Barfod (Ø) mener ikke, at en

fattigdomsgrænse vil betyde lave standarder i

bekæmpelsen af fattigdom. Ifølge hende vil en

fattigdomsgrænse hjælpe til at sætte fokus på

problemet.

”En fattigdomsgrænse vil tvinge regeringen til at

erkende, at vi har et fattigdomsproblem. Noget, de

ikke anerkender i dag”, vurderer hun.

Den kritik ryster Ellen Trane Nørby (V) af sig:

”Regeringen anerkender, at nogle mennesker lever

under dårlige vilkår. Men det er vigtigt at huske, at

folk er havnet i fattigdom af forskellige årsager.

Derfor vil vi ikke kun tale om fattigdom, men også

om social marginalisering”, uddyber hun.

Lavere sociale ydelser giver mere fattigdom

Line Barfod fra Enhedslisten peger på regeringens

socialpolitik som en væsentlig årsag til, at

fattigdommen er steget, siden VK-regeringen kom

til magten i 2001. Regeringens politik har betydet,

at der er blevet skåret i sociale ydelser som

kontanthjælp og starthjælp.

Tove Rasmussens undersøgelse peger også


på lavere sociale ydelser som en faktor til den

stigende fattigdom:

”Skæringer i ydelser som kontanthjælp og

starthjælp, som regeringen har foretaget for at

skabe større incitament for at komme i arbejde,

har betydet, at man kan modtage offentlig hjælp,

men stadigvæk ligge under fattigdomsgrænsen”,

vurderer Tove Rasmussen.

Ellen Trane Nørby (V) afviser, at nedskæringer i

sociale ydelser har medvirket til øget fattigdom:

”Der har været en stigende beskæftigelse, fordi

de lavere ydelser har betydet større økonomisk

incitament til at komme i arbejde. Det ser vi som et

tegn på, at vores politik har virket”, forklarer hun.

Den vurdering er Line Barfod uenig i: ”De lave

ydelser betyder, at folk fastholdes i fattigdom.

Kan man derimod opretholde ordentlige

levestandarder ved hjælp af offentlige ydelser, har

man mere overskud til at søge arbejde”, mener

hun.

Oppositionen har for nyligt foreslået at få et

udvalg af eksperter til at udarbejde et forslag til en

officiel dansk fattigdomsgrænse. Regeringen har

afvist forslaget.

Hovedsponsorer:

Øvrige sponsorer:

STUDENTERHUS

ÅRHUS

INCUBA

SCIENCE PARK

FEB

8STaND

Up

Nikolaj GRzEkowiTz – oGSÅ kENDT Som SpaSSEREN – lEvERER

aBSURDE, GRoTESkE oG SElviRoNiSkE jokES om HvERDaGENS TRivialiTETER

DøR: kl. 20 pRiS: SE www.STUDENTERHUSaaRHUS.Dk

oRiENTaTioN Day

lUkkET aRRaNGEmENT FoR iNTERNaTioNalE STUDERENDE

SEcoNDHaND BazaR

FiND NoGlE NyE “GamlE” DESiGNERklUDE

DøR: kl. 12.00 pRiS: GRaTiS

kiTTy DE villE DaNcE clUB

Rock’a’Billy, GREaSy HaiRSTylE oG SUS i SkøRTERNE

DøR: kl. 20 pRiS: 70/50

RUSHyGGE FoR NyE ERGo- oG FyS-STUDERENDE

valRavN FolkEmUSik / ElEcTRoNica / EkSpERimENTal

koNcERT mED mUSik FRa DET NyE alBUm ”koDER pÅ SNoR”

DøR: kl. 20 pRiS: 90/70

kiNGS oF DaRk DiSco

DiScoHoUSE/ElEkTRo/iNDiEclUB/NEw RavE

DøR: kl. 21 pRiS: 50/30

STRaNGE EaRS GoES DiRTy DaNciNG

kim aND THE ciNDERS (powERSoloS SiDEpRojEkT)

THE BaNG BaNG BRaiN • THE Boy THaT GoT

away • THE BlUE RoNDo

DøR: kl. 20 pRiS: 60/40

HoRS D’EUvRES + SUppoRT: TBa

Dma-NomiNERET Rock/pSykEDEliSk/powERpop

DøR: kl. 20 pRiS: 40/20

kaRRiERE TRaNSiT

- Bliv klæDT pÅ Til kaRRiEREN oG TaG DE FøRSTE SkRiDT pÅ EN iNNovaTiv REjSE

iNFo: SE www.STUDENTERHUSaaRHUS.Dk

laRS & THE HaNDS oF liGHT + kim laS

Rock/pop + Dj

DøR: kl. 21 pRiS: 90/70

BEacH paRTy FEaT. GREGoRy BoyD’S

“STEEl DRUmS aND FUNk BaND”+ SpEcial GUESTS

Slip væk FRa kUlDEN oG DaNcE THE NiGHT away Som vaR DU pÅ kokomo

DøR: kl. 21 pRiS: SE www.STUDENTERHUSaaRHUS.Dk

kaNDy koloRED TaNGERiNE

THE FoREiGN RESoRT + THE SURFiNG HENcHmEN

100 km/T mED øRkENRock oG pSykEDElicHa

DøR: kl. 21 pRiS: 70/50

SpilaFTEN

SøNDaGSRÅHyGGE mED maSSER aF BRæTSpil, kaGE oG pizza

DøR: 15. pRiS: GRaTiS

EvENTS

8iNTERNaTioNal

NiGHTS

HyGGE mED STUDERENDE FRa HElE vERDEN HvER TiRSDaG kl.20

oplEv F.EkS. FaSTElavNSFEST oG GUiTaR HERo NiGHT! - GRaTiS ENTRé!

SøNDaGS SalSa

læR lækRE SalSa movES oG DaNS SøNDaG aFTEN væk FRa kl. 18.00

coRpoRaTE NiGHT

FÅ iNDSiGT i DiT pRoFESSioNEllE liv oG møD FoRSkElliGE ivæRkSæTTERE

DøR: 19.30 pRiS: GRaTiS

03

ons

05

fre

06

lør

06

lør

09

tirs

11

tors

12

fre

13

lør

18

tors

25

tors

25

tors

26

fre

27

lør

28

søn

02 + 16 + 23

tirs

14 + 21 + 28

søn

10 + 24

ons

Priser og åbningstider er med forbehold for ændringer. tjek altid vores hjemmeside:

www.studenterhusaarhus.dk

Århus Kommune

19 DELFINEN


Århus mister sin historie Banegårdspladsen

Som den eneste større by i

Danmark har Århus ikke et

byarkiv. Det betyder, at byen

mister en betydelig del af sin

historie, siger historikere fra

Aarhus Universitet.

ORD | KRISTIAN HOLMELUND JAKOBSEN

Hvordan har Århus udviklet sig til den by, som

den er i dag? Det spørgsmål har historikerne i

Århus en del sværere ved at svare på, end de

har i andre af landets byer. Århus er nemlig den

eneste større by i landet, som ikke har et byarkiv

til at indsamle alt fra vigtige papirer og fotos til

20 DELFINEN

hverdagsting som tøj og møbler. Alt sammen ting

som beskriver byens udvikling og historie. Men

fordi der ikke er et byarkiv til at indsamle alle disse

efterladenskaber, mister Århus en stor del af sin

historie og identitet.

Det er et problem, der ikke kun berører

forskere og lokalhistorikere, men også ganske

almindeligere borgere, der eksempelvis vil

finde et gammelt billede af sit hus eller lave

slægtsforskning. Desuden ville et byarkiv betyde

meget for den lokale kulturarv og branding af

byen udadtil. Derfor undrer det lektor Søren Bitsch

Christensen, der er leder af Dansk Center for

Byhistorie og ansat på Aarhus Universitet, at Århus

ikke gør mere for at bevare sin historie.

”Borgerne i Århus har ikke samme adgang til

byens historie som i de fleste andre byer. Jo, nok

formelt, men ikke på reelle moderne vilkår. Det

i Århus, december 1967

Foto: www.aarhusbilleder.dk

er mærkeligt, at en by, der hævder, at ’byens

rødder’ indgår i byens brand, ikke gør mere ved

det”, siger Søren Bitsch Christensen, som også er

formand for Dansk Historisk Fællesråd, som er

en paraplyorganisation for bland andet landets

arkiver.

Århus halter bagefter

I årtierne efter Anden Verdenskrig blev der oprettet

byarkiver i alle større byer i Danmark på nær i

Århus. Landets andenstørste by så stille til, mens

byer som Odense, Aalborg, Esbjerg og mange

flere oprettede byarkiver til at bevare den lokale

historie. I Århus blev der dog oprettet en lang

række lokalarkiver i oplandsbyerne, så der i dag er

22 lokalarkiver i Århus Kommune. Men de ligger

alle udenfor ringgaden, og der er dermed ingen

arkiver som indsamler arkivalier for midtbyen.


Byarkiver etableret

(De 10 største byer)

1. København (ca. 1500)

2. Århus (intet)

3. Odense (1978)

4. Aalborg (1974)

5. Esbjerg (1951)

6. Randers (1954)

7. Kolding (1965)

8. Horsens (1979)

9. Vejle (1968)

10. Roskilde (1961)

Kilde: Støtteforeningen

Århus Byarkiv

I dag står det statsejede Erhversarkiv på Vester

Allé for at indsamle kommunale arkivalier,

som kommunen ifølge loven er forpligtet til at

gemme, mens private billeder bliver arkiveret

på Hovedbiblioteket. Det er ifølge Søren Bitsch

ikke en optimal løsning, fordi Erhvervsarkivet

og Hovedbiblioteket har andre hovedopgaver

og derfor ikke kan prioritere arkivarbejdet med

at indsamle private arkivalier og formidle byens

historie.

”Man har i Århus valgt en løsning, der i urimelig

grad er bundet sammen med Statens Arkiver,

fordi man har hus- og personalefællesskab med

Erhvervsarkivet. Personalet her yder en stor

indsats og kan deres stof, men det forslår ikke”,

siger Søren Bitsch Christensen.

Han mener, at situationen som den er i dag har

konsekvenser for byens bevidsthed om dens

egen historie.

”Arkivsituationen betyder som helhed, at der

ikke er den historiske interesse og bevidsthed,

som man finder i andre byer”, fortæller Søren

Bitsch Christensen.

Fire kroner per indbygger

Århus Kommune bruger årligt 1,2 millioner

kroner på hele arkivområdet i kommunen. Det

svarer til fire kroner per indbygger. Et tal der

blegner, når man sammenligner med, hvad andre

danske byer bruger på området. Det viser en

rapport, der for et år siden blev udfærdiget af en

arbejdsgruppe under Kultur og Borgerservice

i Århus Kommune. Heri fremgår det, at Vejle

eksempelviser bruger 52 kroner per indbygger

og byer som Aalborg, Kolding og Esbjerg bruger

omkring 30 kroner per indbygger på arkiver. Der

er altså lang vej for Århus Kommune, hvis de blot

skal nå samme niveau som de svageste af de

andre byer, som eksempelvis Randers og Odder,

der bruger ti kroner per indbygger på arkiver.

Med et yderligere beløb på omkring to

millioner kroner til arkivområdet vil Århus

kunne følge med de andre byer, lyder

vurderingen fra historiker på Aarhus Universitet

og bestyrelsesmedlem i Foreningen Århus

Byarkiv, Svend-Erik Christensen. Han var med i

arbejdsgruppen der udarbejdede rapporten, og

han mener, at ”Århus har sovet i timen”.

Forskningen lider

Man kan jo så spørge sig selv, om det overhovedet

betyder noget om Århus har et byarkiv? Hvis man

spørger historiker Svend-Erik Christensen, har det

haft helt tydelige konsekvenser, at Århus ikke har

haft en byarkiv.

”Et helt konkret eksempel er, at vi i Århus har

omkring 300.000 private billeder på arkiv. Til

sammenligning har man i Vejle 1 million billeder,

og i Odder har man 300.000, selvom Odder kun er

en tiendedel af Århus’ størrelse”.

Ifølge Svend-Erik Christiansen vil det betyde,

at forskere i fremtiden vil gå uden om Århus i

undersøgelser af byerne.

”Rent forskningsmæssigt er det tåbeligt i Århus,

og som en af arkivarerne fra Aalborg sagde til

mig, så vil man gå uden om Århus i fremtidige

undersøgelser af byerne, fordi det ikke er til have

med at gøre”.

Søren Bitsch Christensen er enig i, at den lokale

forskning lider under, at Århus ikke har et byarkiv

og oplever, at det har konsekvenser for både

studerende og forskere på Aarhus Universitet.

”Jeg oplever, at studerende må opgive at lave

dybtgående undersøgelser af byens umiddelbare

fortid, fordi der ikke er bevaret materiale.

Kommunens papirer er bevarede, men de får

ikke det nødvendige modspil fra civilsamfundets

aktører. Historien bliver skævvredet, når kun den

ene part kommer til orde i historien. Det betyder

også, at byen er langt bagud, når det gælder

digitalisering af historisk materiale, og ingen

digitalisering betyder færre studerende. Sådan er

det i dag”, fortæller Søren Bitsch Christensen, leder

af Dansk Center for Byhistorie.

21 DELFINEN


TRAGEDIEN PÅ TRØJBORG

I april 1994 trængte en studerende ind i kantinen på Trøjborg og skød to unge kvinder, hvorefter han selv

begik selvmord på toilettet. De tragiske begivenheder vidner om, at de skoleskyderier, som foregår rundt

omkring i verden, også kan ske i Danmark.

ORD | NANA NIELSEN

Verden over rystes byer med jævne mellemrum af

det, der går under betegnelsen skolemassakrer.

En af de seneste hændelser var i marts 2009, i

den sydtyske by Winnenden, hvor 13 personer

mistede livet på Albertville-Realschule og ligeledes

yderligere tre personer under gerningsmandens

flugt, hvorefter den 17-årige tog sit eget liv. Når en

tragedie som denne finder sted, spørger mange sig

selv: ”Kunne dette også ske herhjemme?”. Ikke alle

ved det, men faktum er, at det har fundet sted på

Aarhus Universitet.

Da tiden gik i stå

For knap 16 år siden, tirsdag d. 5. april 1994, blev

der vendt op og ned på hverdagen på Nordisk

Institut i Århus, der på det tidspunkt havde

hjemme på Trøjborg. Leonardo Cecchini, lektor på

afdelingen for italiensk, havde i 1994 sin daglige

gang på instituttet. Det var tirsdag efter påske,

og undervisningen ville normalt blive genoptaget

efter ferien. Dog havde man på flere af fagene

valgt også at holde denne dag fri, og der var derfor

ikke mange mennesker i kantinen ved frokosttid.

Et sted, der ifølge Cecchini ellers blev brugt

meget og af mange: ”Hvis der havde været

undervisning den dag, havde jeg nok selv været

dernede. Jeg sad oppe på mit kontor, da der

begyndte at gå rygter, og politiet kom. Kort tid

efter begyndte jeg og Svend (en anden underviser,

red.) at blive ringet op af folk, der ville have

information. Men vi vidste ingenting. Politiet ville

ikke sige noget.”

Omkring frokosttid kom en 35-årig mandlig

studerende ind i den første del af den dengang

opdelte kantine. Dét, som ingen havde forudset,

skete pludseligt: Den 35-årige havde et oversavet

jagtgevær med sig, og inden nogen kunne nå at

reagere, trak han det og affyrede skud mod nogle

studerende der sad ved et af bordene. En ung

kvinde blev dræbt og en anden såret. En tredje

kvinde kastede sine bøger efter manden og løb

derefter ind i den anden halvdel af kantinen for

at advare de personer der befandt sig der. En

kvindelig studerende gik hen imod kantinen

22 DELFINEN

HISTORISK |

for at se, hvad der foregik. I døren mødte hun

gerningsmanden, og her blev hun skudt og

dræbt. De resterende i kantinen gemte sig enten

bag væltede borde eller nåede at flygte ud fra

kantinen. Den 35-åriges forbrydelser endte på et af

underetagens toiletter, hvor han tog sit eget liv.

Samme eftermiddag hjemme hos

gerningsmanden fandt politiet to afskedsbreve.

I det ene skrevet dagen før hændelsen gav den

35-årige udtryk for ikke at kunne klare mere

samt, at han ville dræbe nogle personer, inden

han agtede at tage sit eget liv. I det andet skrevet

allerede i november 1992 gav han udtryk for, at

han ville tage nogle kvinders liv, inden han tog sit

eget.

”I dag hører man oftere om den slags både i

USA og Finland, men dengang var det næsten

utænkeligt. Det var meget chokerende, og at det

så skete på ens arbejdsplads.”

Selvom det efterhånden er en del år siden, og

til trods for at Cecchini ikke overværede tragedien

med egne øjne, har det sat sine spor:

”Jeg tænker nogle gange, hvis jeg har en elev

der opfører sig lidt underligt, at jeg skal være

opmærksom. Det sidder ligesom i et lille hjørne i

mit hoved.”

Magtede ikke mere

I sin mindetale blot to dage efter skyderierne

beskrev Ole Togeby, der havde været den 35-åriges

specialevejleder, gerningsmanden som en

ambitiøs person, men også meget kantet og med

en ringe situationsfornemmelse.

I 3½ år havde han skrevet på sit speciale uden


at blive færdig, og han var i løbet af den periode

blevet mere og mere ensom. Han stødte sine

medmennesker fra sig med ufølsom kritik og grov

hån. Og i løbet af sit studie havde han måttet

erkende, at han ikke havde evner som svarede til

sine ambitioners højde. Dette kulminerede efter

påsken i 1994 hvor han med Togebys ord: ”Skød

ind i det fællesskab, som han ikke magtede at blive

en del af.”

De første dage efter tragedien var præget af

megen tavshed. Navne og handlingsforløbet blev

hemmeligholdt, og det var kun gennem pressen,

de ansatte på stedet fik oplysninger af.

”Det var dog en lettelse da informationerne

startede med at komme, så man kunne begynde

at tale om det, og i fællesskab bearbejde det og

forsøge at få hverdagen til at køre igen, om end

med et meget sørgeligt islæt”, fortæller Leonardo

Cecchini.

Han fortæller desuden hvor vigtig selve

mindehøjtideligheden havde været.

”Selvom det for mange var svært at vende

tilbage så få dage efter, så var det begyndelsen

til bearbejdelsen. Det var et rum, hvor man i

fællesskab kunne mindes, tage afsked og sørge for

at livet ville gå videre med hovedet højt til ære for

dem, der blev revet alt for tidligt ud af livet.”

Kantinen ligger i dag øde hen som følge af

omstruktureringer af institutterne og opførelsen af

den nye kantine i Trøjborgkomplekset.

Centimetertyk støv på den gamle disk vidner om,

at ingen færdes her længere. Men minderne er der

endnu, og når man går rundt i halvmørket i det

tomme rum med de afskærmede vinduer, kan man

ikke undgå at blive påvirket bare en smule. Det er

som om, der hviler en form for tristhed over det

gamle opholdssted.

Fakta om skoleskyderier

Størstedelen af skoleskyderierne har de samme

fællestræk: En tidligere eller nuværende

studerende, ofte mandlig, kommer uvarslet ind

på en skole med en pistol eller lignende, og

skyder uplanlagt omkring sig.

Ofrene er for det meste tilfældige, og

i de fleste tilfælde er afslutningen, at

gerningsmanden tager sit eget liv, efter

at have taget både medstuderende og

undervisere med sig i døden. Hændelsen

finder ofte sted i forlængelse af en højtid

eller på særligt pressede tidspunkter

såsom i en eksamensperiode. I mange af

tilfældene ligger der bitre følelser vendt mod

uddannelsesinstitutionen bag, mens motivet

andre gange er ukendt.

Gerningen kommer altid som et chok,

og efterfølgende giver mange udtryk

for, at de ikke havde set det komme, da

gerningsmanden udadtil virkede ganske

normal. Motivet er, i mange af de tilfælde

hvor man efterfølgende har fundet et

afskedsbrev, hævn. Vedkommende kan

have følt sig udenfor, mobbet, hånet eller

måske usynliggjort af undervisere eller andre

studerende. Dette kan i det lange løb i samspil

med personlige problemer, blive en farlig

cocktail, hvis personen ikke får hjælp til at

bearbejde det. Bægeret flyder til sidst over,

livet bliver for uoverskueligt samtidig med at

hævnlysten bliver for stærk til at kontrollere.

Handlingen finder derefter sted, som et sidste

forsøg på at blive husket for noget, og tage

kontrol og sit eget og andres liv.

23 DELFINEN


Student life in Austria

Delfinens international columnist offers an insight into student life in her

home country: Austria.

ORD | FANNY FROEHLICH

Universities in Austria and how you

finance your life as a student in Austria

The University of Vienna - which was founded

in 1365 – is the oldest university of Austria and

the largest one– with 74.214 students. In Austria

we have three different kinds of institutions at

the level of higher education – Universities (22),

Universities of applied sciences (Fachhochschulen)

(32) and private universities (12). The main

difference between Universities and Universities of

applied sciences is that the latter one focuses on

24 DELFINEN

INTERNATIONAL | AUSTRIA

on-the-job-training. Also the curricula resemble

more those of secondary schools regarding their

tight structure. Private universities have a smaller

number of students and ask for quite a bit of

money as an entrance ticket.

Austria consists of nine federal states – 7 of them

have a university, two of them don’t. According

to the Austrian law it is not - as in Denmark - the

state, but the parents of a student who should

finance their offspring until he/she is able to

support him/herself. That includes financial

support until the completion of one’s studies. Only

in cases where the parents cannot cover the costs

related to a study due to their income is a student

The University of Vienna

entitled to state support in the form of student

aid (Studienbeihilfe). Even though the state

does pay a certain amount of family allowance

for every Austrian child – from 19 until 26 your

parents receive an amount of around € 200 each

month- this system is radically different form the

SU-regulation most Danish students are entitled to.

Before coming to Denmark as an Erasmus student I

wasn’t aware of those differences between Middle/

Western European states and the Scandinavian

countries when it comes to financing a student’s

life.

Two important requisites have to be fulfilled in

order to get student aid in Austria: you have to be


“socially eligible” and show academic success.

The determining factors to being “socially

eligible” are income, marital status and family

size. With the help of those factors the amount

of student aid is calculated for each student

separately. Up to a maximum of 679 Euro (5052.80

DKK) can be disbursed monthly. In most cases the

sum is much less though. This term, I encountered

a case where a student received only 50 Euro a

month in student aid. In the most extreme cases,

where parents earn enough money, but are not

willing to finance the study ambitions of their

children, young people can end up going to court

to fight for their money. Special regulations exist

for students whose parents are deceased, for

students who have a child, are married or are in a

civil union. It is interesting to note that the recently

implemented institution of civil union – granting

some kind of official partnership between two

people of the same sex- has been considered.

Students who have fully worked for four years prior

to the commencement of their studies are eligible

to the maximum student aid. Furthermore financial

support exists for students with disabilities.

Finally, it should be mentioned that a great

number of Austrian students have to work parttime

to finance their study ambitions.

Student fees

In Austria a student might have to pay student

fees. The story of student fees in Austria is quite

long and diverse – in the 1970s general student

fees were abolished to enable young people who

came from less wealthy families (mostly children

from workers and farmers) to study as well. In

2001 student fees were reintroduced, which was

followed by a wave of protests. About one and a

half years ago, in September 2008, an amending

law was ratified that freed many students from

paying student fees once again. As an Austrian

student you are now exempt from paying student

fees if you finish your studies in the minimum

period specified for a study (plus 2 “tolerancesemesters”);

if you could not follow your studies for

more than 2 months due to sickness, pregnancy or

taking care of a child that is under 7 years (prior to

school enrollment); if you had to do your military

or civil service within a semester; if you had a

time-consuming job and earned a certain amount

of money; or if you suffer from a disability. If you do

not fall in any of those categories, you are asked to

pay 363,36 Euro (2703,95 DKK) each semester.

University of Vienna – a short historical

overview

The University of Vienna was founded in 1365

which makes it the second oldest university in the

German-speaking world (only the University in

Prague is older).

In the Middle Ages the University grew in size,

but with the 16th century the situation didn’t

look too good (at one point there were only 30

students left). In the 17th century the university

was put under the leadership of the Jesuits. In the

middle of the 18th century a number of reforms

followed; the university’s autonomy was basically

taken away. The revolution-year of 1848 had severe

consequences – students demanded freedom of

learning and teaching, they pushed for the end

of the “oppression of the intellectual life”. The

sustainable success of these aspirations was article

17 of the constitution “Science and its teaching are

free” (Die Wissenschaft und ihre Lehre sind frei).

After the First World War the first Republic was

announced in Austria (1918-1938). The huge

Habsburg Empire of Austria-Hungary fell; what was

left was a small country which was not considered

viable. The most important agricultural area of

the empire – present-day-Rumania – was gone,

also the centre of industry and mining in former

According to the Austrian

law it is not - as in Denmark

- the state, but the parents

of a student who should

finance their offspring until

he/she is able to support

him/herself.

Bohemia (today part of the Czech Republic). Many

inhabitants of the former empire were dissatisfied

with the post-war situation. The first republic

is considered an insecure and instable time of

Austrian history – three main political fractions

fought for power in the country: on the left side of

the political spectrum the social democrats, on the

right/conservative side the Christian socials and on

the very right the German Nationalists. Especially

from the middle of the 1930s onwards, when the

Nazi party started to be present in the Austrian

public sphere, the university became a political

issue and the university grounds witnessed

regular anti-Semitic excesses. In 1938, Austria was

annexed to Hitler’s Third Reich and the situation

at the University worsened – Jewish students and

teaching personnel were expelled and a branch

of students and teacher committed to the Nazi

party accounted for the character of the university

during that time. Of course, the situation was far

more complex than I am able to show in this very

short overview – opposition, open and subversive,

was to be found at the University as well. Also,

the question remains open as to why and to what

extent people who claimed to be committed to

the ideologies of the NSDAP really were. After the

Second World War, in April 1945, the university

started operating again. However the forced

emigration and extinction of Jewish scientists left

a gap for science and culture and presents a legacy

the university only gradually dealt with.

The spirit of 1968 didn’t pass unnoticed at the

University of Vienna – on the 7th of June 1968

a few members of the artistic group Viennese

Actionism (Wiener Aktionismus) staged a

happening titled “Art and Revolution”. In a lecture

hall at the University of Vienna many moral/

social taboos were broken: the protagonists were

naked, defecated on stage, masturbated and

caused themselves self-inflicted injuries – all of

that was done while singing the Austrian anthem

and standing on an outstretched example of the

Austrian flag. This happening is considered the

biggest art-scandal in the history of the Second

Republic of Austria (since 1945). Due to law

persecution that followed, the artists had to leave

the country. The artists of the Wiener Aktionismus

(among them Günter Brus, Hermann Nitsch and

Otto Muehl ) turned with their “actions” against

bourgeois-academic concepts of art, they looked

for new ways of expressing themselves. Now, more

than 40 years after the “scandal” at the university,

the Wiener Aktionismus is considered one of the

25 DELFINEN


FEBRUAR

Et dukkehjem/Noras sønner

Frem til d. 13. Marts – Aarhus teater

Aarhus teater tager fat på Henrik Ibsens berømte ”Et dukkehjem”

og giver deres bud på Helmer og Nora anno 2009/2010. I et unikt

parallelforløb har instruktørerne Milan Peschel og Rolf Almes iscenesat

deres vidt forskellige forestillinger i en og samme scenografi. Et

Dukkehjem og Noras sønner vises begge på Scala Scenen kun afbrudt

af en kort pause.

Forestillingen byder på præstationer af Thomas Bo Larsen og Sofie

Espersen blandt flere, og studerende kan købe

billetter for 125 kr.

28 DELFINEN

Yes is More – Big – Bjarke Ingels Group

Frem til d. 21. Februar – Vestgalleriet, Aros

Musik, musik, musik

Februar – Voxhall

Kitty Deville Dance Party

d. 6. Februar – Studenterhuset

D. 6 februar kl. 20 er der dømt rock’n’roll, amerikanerbiler og forbudte hoftevrid, når Kitty Deville og Boppin’

Sonny lægger vejen forbi Studenterhuset. Kitty Deville er rock’a’billy i god 50’er/60’er stil. Der bliver sus i

skørterne og masser af grease i håret, så kig forbi og do the shimmy.

Arrangementet koster 70 kr. og 50 kr. for medlemmer. Dørene åbner kl. 20.

Frank Hvam

d. 19 februar kl. 20 – Musikhuset

Frank Hvam lægger endnu engang turen forbi Musikhuset,

hvor han optræder med sit one-man show. Efter 85

udsolgte shows – deraf 5 i Musikhuset – er det her derfor

en fornyet chance for at opleve komikeren på slap linje.

Hvam har taget rapperen Per Vers med som opvarmning,

og aftenen vil med sikkerhed byde på et gedigent

grineflip i et show, hvor Hvam betragter sig selv og

funderer over tingenes tilstand.

Billetter koster 275 kr.

Snyd ikke dig selv for denne anderledes kunstoplevelse på Aros.

Tegneserien er det altdominerende medie, når publikum inviteres på en opdagelsesrejse i Bjarke Ingels Groups storbyarkitektur og i firmaets arbejdsmetoder

fra rå idé til færdigt byggeri. Vestgalleriet i Aros byder indenfor i Bjarke Ingels univers, hvor publikum føres ind bagom arkitekturen. I et mix af citater og

billeder, suppleret af 18 film, præsenteres BIG og gruppens evolutionære proces. I centrum af udstillingen kan publikum bevæge sig rundt mellem miniatureudgaver

af danske og internationale arkitektprojekter, der tilsammen danner en storby signeret BIG.

Århus som europæisk kulturby?

Frem til 28. Februar – LYNfabrikken

Årets første udstilling på LYNfabrikken byder også på den første udstilling nogensinde fra Andreas

Halsteen Lemeche – manden bag Swingerklubben, hjemmesiden eventuelt.org og festkollektivet LOCO.

Århus stiler efter at blive europæisk Kulturby i 2017, og Lemeche sætter spørgsmålstegn ved, hvorvidt

Århus egentlig er en rimelig kandidat til titlen. Afvikler Århus i virkeligheden kulturen i stedet for at udvikle

den?

Februar er også måneden, hvor Voxhall åbner dørene for en masse kendte såvel som mindre kendte navne i dansk og udenlandsk musik. D. 12.

Februar lægger art-rockbandet Moi Caprice vejen forbi spillestedet. D. 13. Februar er turen så kommet til de svenske halvbehårede mænd fra

bandet MUSTASCH, hvor DJ Bager varmer op, og er du til energisk, jazzklingende, farverig disco, så skal du kigge forbi Voxhall d. 25. februar, hvor Sun

Ship præsenterer et arrangement med fokus på kunstnere fra det amerikanske label og musikerkollektiv SKIRL RECORDS spiller op.

Billetter kan købes fra 120 kr.

KULTURKALENDEREN


AVATAR

Da jeg i sin tid så traileren, troede jeg, at det var

løgn. Blå væsener, grimmere end arvesynden

rasler replikker af sig, der lyder så kunstige, at de

får Dogville til at ligne en doku-soap. Efter at jeg så

rent faktisk havde været inde at se filmen (hvordan

skete det?), var jeg som hjernevasket og havde

pludselig kun ros til overs for Avatar.

Senere så jeg filmen anmeldt i Smagsdommerne,

der var ligeså hjernevaskede som jeg selv. Ingen

havde et ondt ord at sige om Avatar.

Det undrede mig nu ikke på det tidspunkt. Jeg

sad bare og nikkede og nød, at cremen af dansk

kulturkritik syntes det samme som jeg. Avatar var

alle pengene værd, en uskyldig historie om det

gode mod det onde. Jeg gik ind på mit kammer og

skrev en jublende anmeldelse af Avatar: Verdens

dyreste film, pengene værd, uskyldig, universel

historie blablabla.

Så stopper festen sgu!

Først da jeg sendte min anmeldelse til min

ærværdige kulturredaktør, Katrine Villumsen,

på nærværende blad, blev jeg vækket af min

trance. Hun skrev tilbage til mig (og jeg håber

hun vil tilgive, at jeg citerer en privat emailkorrespondance):

”Hvorfor er Avatar blevet så populær? Hvordan

kan man producere en hel spillefilm om

overnaturlige blå mænd? Personligt gider jeg ikke

se film med mennesker og overnaturlige figurer,

men når de to ting ligefrem begynder at forelske

sig i hinanden, så stopper festen sgu!”

Det var en brat opvågnen, men pludselig kunne

jeg huske min spontane væmmelse ved traileren

og dens hæslige blå figurer. Og ja, hvad er det

egentlig med den forelskelse? Hvad var det, der

ikke var blevet sagt i smagsdommerne?

For der er nok at påtale i Avatar.

Blå mænd i stedet for indianere

Ud over hæsligheden, kunne man for eksempel

beklage, at historien ikke bare er universel, men

kopieret.

Kritikpunkt 1: Avatar er Disney's Pocahontas, bare

med blå mænd i stedet for indianere.

Kan du huske den? John Smith ankommer til

Amerika og møder den indfødte Pocahontas, som

han forelsker sig i, da hun viser ham, hvordan

hendes folk lever i pagt med naturen. Men de

indfødtes harmoni trues af kolonisternes jagt på

guld i den nye verden.

Udskift John Smith med Jake Sully, Amerika

| KULTUR

med planeten Pandora, Pocahontas med Neytiri,

kolonisterne med menneskene og guldet med

stoffet ”unobtanium” (cirka utilgængelium), og du

har plottet i Avatar.

Kritikpunkt 2: James Cameron har (igen, igen)

lavet den dyreste film nogensinde. Denne gang

ikke bare at lave, men også at gå ind og se. Med

helaftens- og 3D-tillæg løber en billet op i omkring

120 kroner, med lokale variationer.

Så vidt den nemme kritik. Tilbage bliver stadig

min redaktørs spørgsmål om, hvordan en film om

”overnaturlige blå mænd” kan blive så populær, og

spørgsmålet om forelskelsen mellem menneskene

og de blå væsener.

Avatar = ego = facebook-profil

For hvad er det egentlig, Jake Sully forelsker sig

i? De blå væsener, na’vi, er overnaturlige i den

forstand, at de er ikke-mennesker. De er større,

hurtigere og lever i harmoni med naturen.

Hovedpersonen er handicappet og forelsker sig

tydeligvis i fantasien om at være noget mere

perfekt, end det han er.

I psykoanalysen er det klassiske eksempel på

denne situation forestillingen om det lille barn,

der ikke rigtig kan styre sin motorik, og ser sit

spejlbillede. Barnet opfatter spejlbilledet på en

måde som sig selv, men samtidig også som noget

mere perfekt, mere helt end sig selv og sin egen

ustyrlige krop.

Denne følelse udvikler sig langsomt til subjektets

forestilling om et jeg (ego). En personlighed, der

stadig som voksen kan føles mere hel end sig selv.

Som når man kigger sin Facebook-profil igennem

og synes, at den på en måde virker lidt mere

perfekt, lidt bedre end en selv. Eller bare følelsen af,

at man nogle gange kan gøre noget, man egentlig

ikke synes passer til ens personlighed.

Facebook-profilen er vores fantasi om os selv,

svarende til Jake Sullys avatar, der ikke er fysisk

hæmmet og kan lære at leve i pagt med naturen

og flyve på drager.

Vi er alle Jake Sully

Men Jake Sully er ikke bare Jake Sully. På

spørgsmålet om hvordan filmen kan blive så

populær, må man svare: fordi den rammer

direkte ned i en bestemt fælleskulturel dårlig

samvittighed. Vi er alle Jake Sully, og Jake Sully er

vores avatar.

Skammen over, og den store historie om, at

vi ødelægger Klimaet (med stort K) har sat sig

FILMANALYSE

Langt fra uskyldig

underholdning / Den perverse

drøm om at være na’vi

fast og giver god mulighed for at leve sig ind i

en detaljeret fantasi om at blive til noget bedre,

noget mere perfekt end det vi er (case in point,

overnaturlige blå mænd = forelskelse).

Det er altså upræcist at kalde Avatar en

uskyldig historie om det gode og det onde, som

Smagsdommerne og jeg selv gjorde. Det er snarere

vor samtids fantasi om menneskets ondskab, og

drøm om at blive uskyldig. Filmen leger med ideen

om at kunne skære al den dårlige samvittighed

ved at være menneske (læs: klima-svin) væk og

forvandle sig til en indianer (skrev jeg indianer? Jeg

mente selvfølgelig na’vi).

Er det så en dårlig film?

Nej, fordi Avatar fanger slut-00ernes zeitgeist, som

kun de fornemmeste popkulturelle produkter kan.

Men som en fantasi om at dræbe Mennesket og

forvandle sig til en overnaturlig blå Klimamand, er

den langt fra uskyldig underholdning (hvis noget

sådant findes).

Den er tværtimod en pervers og tidstypisk antihumanistisk

ego-fantasi. Og det er godt sådan.

Kasper Lundberg

(SPOILER-ALERT)

29 DELFINEN


FILM

Nils Malmros Collection

Kan købes på DVD for 449 kr.

Det hele begyndte, da Nils Malmros for første

gang så Truffauts film Jules et Jim tilbage i starten

af 1960’erne. Filmens ømme trekantsdrama rørte

noget dybt i Malmros. Oplevelsen drev ham til selv

at lave film. Film om erindringens og kærlighedens

væsen. Og gudskelov for det.

I en periode hvor realismen i dansk film blev

forkastet af modernisterne, gik Malmros sine

egne veje. Malmros har hele tiden dyrket den

nære hverdagsrealisme; de små hentydninger og

uovervejede handlinger der driver dagligdagen.

I dag står hans film som en række originale

værker fordi, han ikke fulgte den intellektuelle

modestrømning, men lod sig inspirere af det nære;

sine erindringer og oplevelser.

Tressernes Århus var en by uden et filmmiljø.

Ingen lavede film her. Det foregik i stedet i

København. Malmros lavede, på trods af det, sin

første film på locations rundt omkring i Århus,

for penge han havde tjent ved nattevagter på

hospitalet. Hans første film En mærkelig kærlighed

som af en eller anden grund ikke findes i DVDboksen,

var et forsøg på at lave et personligt

remake af Jules et Jim. Anmelderne var ikke glade

for debuten, og selv har Malmros udtalt, at han

mener, at filmen var et knap så vellykket øvestykke.

Det virker dog en anelse mærkværdigt at lave en

DVD-boks med alle hans andre film, men undlade

den første. Hvad enten der ligger et økonomisk

eller kvalitetsmæssigt rationale bag, så savner jeg

debuten, som man savner en ven, man er vokset

fra. Jeg savner at opleve den oprindelige Malmros,

også selvom han er vokset fra sig selv.

30 DELFINEN

KULTUR | ANMELDELSER

Malmros er spændende – ikke blot på

enkeltsfilmsniveau - men især når man har

muligheden for at betragte hans samlede

filmproduktion. Malmros’ oeuvre er en

sammenhængende, ja nærmest kluddermutteragtig

indflettet størrelse, – og jeg vil vove at

påstå, at ingen anden filmkunstner i Danmark kan

prale af et så stringent værk. Med boks-sættet

er der mulighed for at udforske det univers, som

Malmros gennem årtier har bygget op. Et univers

der foregår i Kommunehospitalets snævre mørke

tunneler, i små lejligheder i det indre Århus, i

Risskovs smukke skove, i store villaer i Højbjerg og i

den unge Malmros’ forestillingsverden.

Barndommens glædelige, triste og fortrydelige

øjeblikke går igen i stort set alle Nils Malmros’ film.

Med psykologisk dybde og minutiøst planlagt

cinematografi skildrer filmene smukt kærlighedens

betydning i alle perioder af livet: I barndommen

såvel som i voksenlivet. Uden tung melankoli, som

erindringsstykker har det med at svælge i, fortæller

Malmros noget universelt om eksistens og den

længsel efter kærlighed og anerkendelse, der kan

drive os alle til at begå fejltagelser, vi senere vil

fortryde.

Malmros Collection er et ’must have’ for alle fans,

men bestemt også et kig værd for den uindviede.

Jeppe Knudsen

Joel and Ethan Coen: A Serious man

En seriøs film

Accept the mystery! Denne gådefulde sætning står

tilbage efter filmen, og man kan lige så godt makke

ret, for én ting er sikker: Cohen-brødrenes seneste

film er ikke letfordøjelig lørdagsunderholdning,

og vil helt sikkert dele vandene mellem dem, der

forguder den, og dem der hader den som pesten.

Tilsyneladende handler filmen om

matematikprofessoren Larry Gropnik, hvis

skilsmisse leder ham på en social deroute,

hvor den ene groteske uretfærdighed afløser

den anden. Larrys kone er ham utro med

en nær ven af familien, en uduelig koreansk

udvekslingsstuderende forsøger at bestikke

ham for at bestå en eksamen, alt imens Larry

selv er under evaluering i forbindelse med en

mulig forfremmelse. Larry søger råd hos de

lokale rabbinere, men bliver blot spist af med

meningsløse lignelser, der intet gør for at lindre

hans frustrationer. Det er kulsort og underspillet

humor typisk for Coen-brødrene, men A Serious

Man er ikke åben som f.eks. The Big Lebowski.

Filmens setting i et ærkejødisk miljø i 60ernes

USA er gennemført udi den mindste detalje,

og trækker på selvbiografiske elementer fra

instruktørerne. Den får på alle tangenter med

diverse jødiske klichéer, og det er i sig selv ret

underholdende. Men nedenunder denne overflade

flyder en understrøm af mystisk symbolik og

tilsyneladende meningsløse elementer, som for

alvor gør filmen seværdig.

A Serious Man er en film med dybe spirituelle

undertoner: En moderne version af historien

om den bibelske Job, der passivt udholder alle


de prøvelser, som skæbnen byder ham. Filmen

fletter samtidig de religiøse elementer sammen

med den moderne videnskabs paradokser: At

Larry er specialist i kvantemekanik er ingen

tilfældighed, og hans byldeplagede bror

arbejder i hemmelighed på en matematisk ”

mentaculus”, der tilsyneladende kan forklare

universet. At sammenkæde de to tilsyneladende

væsensforskellige elementer, religion og

kvantefysik, er måske ikke revolutionerende,

men det fungerer bare forbandet godt, for skjult i

begge lurer i sandhed mysteriet, det paradoksale

og uforklarlige. Som Gropnik udbryder, da den

koreanske udvekslingsstuderende, der uden

at forstå et klap matematik, hævder at have

gennemskuet kvantemekanikkens kryptiske

parabel om Schrödingers kat, der både er død og

levende på samme tid: ”Even I don’t understand

the cat!” Det samme kan siges om A Serious

Man, der som religiøse skrifter ikke er entydigt

logisk sammenhængende, men alligevel søger at

illustrere et bagvedliggende højere mysterium. Jeg

tror ikke, at jeg forstår katten, men det virker!

Christian Salling

Michael Haneke: Das Weiße Band

Uskyldens uhyggelige potentiale

Det hvide bånd slog Triers Antichrist i kampen

om prisen for bedste film ved festivalen i Cannes.

Måske fordi Antichrist mindede for meget om

Hanekes tidligere film til at kunne vinde palmer.

Den østrigske instruktørs tidligere film var næsten

alle centreret om en enkelt, styg relation, der

holder tilskueren i et klaustrofobisk jerngreb. Nok

mest berømt i Funny Games mellem et ægtepar

og de to unge voldsmænd-without-a-cause med

hvide handsker.

I Det hvide bånd får vi et langt mindre

klaustrofobisk set-up. Filmen lægger krimiagtigt

ud, med en række mystiske begivenheder

i en landsby umiddelbart før 1. verdenskrigs

begyndelse. Langt vigtigere end, hvem der har

gjort hvad, viser sig dog hurtigt at være børnene

i byen.

Filmen er et gribende portræt af en generation,

der skulle vokse op på den forkerte side af to

verdenskrige. Krigene er hele tiden til stede, ikke

mindst i forældrenes opdragelsesmetoder. Titlens

hvide bånd, er et som to af børnene får bundet

om armen og i håret for at minde dem om uskyld

og renhed. Det hvide bånd peger både på Funny

Games’ hvide handsker og 2.verdenskrigs swastikaarmbind,

der endnu ikke er udtænkt, da filmen

udspiller sig.

Den tilsyneladende uskyld og dets uhyggelige

potentiale er det tema, der knytter Det hvide

bånd sammen med Hanekes tidligere film, der

afdækkede borgerskabets skjulte, betændte

relationer. Haneke har fundet en ny metode, og det

klæder ham.

Funny Games og Pianisten var film, der gjorde

et uudsletteligt indtryk, men efterlod én med

eksistentiel kvalme. Det hvide bånd gør et næsten

ligeså stort indtryk, og man kan anbefale den uden

at frygte for sine medmenneskers psyke. Hermed

gjort.

Kasper Lundberg

31 DELFINEN


BØGER

New York er et evigt hit blandt

opdagelsessøgende, hippe, kulturelle turister –

unge som gamle – der tager til byen for at snuse

til ”The Big Apple’s” mange seværdigheder og, ikke

mindst, personligheder.

Selv havde jeg min første New York oplevelse

i januar 2009, hvor jeg stod i Battery Park og

bandede over de 12 minusgrader, dagen havde at

byde på, mens jeg ventede på færgen, der skulle

sejle os ud til Frihedsgudinden. Senere bandede

jeg over den snuskede og beskidte stank fra byens

Subway-system, som bestemt ikke var noget, jeg

var vant til fra Danmark. Og sidst, men ikke mindst,

bandede jeg gang på gang over New Yorkernes

lidt reserverede personligheder, som var stik imod

mine oplevelser med amerikanerne i Californien,

hvor jeg på det tidspunkt havde boet i to år. Ja,

januar var nok ikke den smarteste måned at rejse

til New York sådan rent vejrmæssigt, men gang

på gang måtte jeg alligevel spørge mig selv: hvor

var de utrolige seværdigheder, som Politikens

”Turen går til New York” beskrev med så rosende

adjektiver? Det spørgsmål har ligget og rumsteret

i mit baghoved, lige indtil jeg faldt over bogen

”New York, New York”. Her viser danskeren Anne

Mette Lundtofte en hel ny side af storbyen – en

side fortalt gennem de lokales øjne. Lundtofte,

der selv har boet i New York i 13 år, har interviewet

byens mange personligheder, der hver især giver

os læsere en indsigt i deres bydel og deres mange

stamsteder. Forfatteren Paul Auster tager os med

til Midtown, Afroamerikaneren Joe Hargrave giver

os sit syn på Harlem og mordet på Malcolm X, The

32 DELFINEN

KULTUR | ANMELDELSER

Anne Mette Lundtofte: New York, New York (Ti

vandringer i ti newyorkeres fodspor)

Gyldendal

Velvet Underground grundlæggeren John Cale

viser os rundt på Lower East Side, mens forfatteren

Jonathan Lethem tager os med til Brooklyn.

Bogen er ikke noget historisk litterært værk

(undertegnede læste den på to timer), til gengæld

er det en rejsebog fortalt gennem storbyens

bedste guider – de lokale. Ikke alene får man som

læser en guidet tur igennem de mange forskellige

bydele, som New York består af. Man får også en

mini-biografi om de mange forskellige og alsidige

personligheder, som Lundtofte har interviewet.

Dette understreger gang på gang, hvilken

mentalitet man må besidde for at kunne slå sig

ned i en storby, der har så mange forskelligheder

og seværdigheder at byde på. ”Every person on

the street of New York is a type. The City is one big

theater where everyone is on display”, som den

socialistiske aktivist Jerry Rubin engang sagde. Og

det må man sige, at Lundtoftes 172 lange New York

beskrivelse er bevis nok for.

Katrine Villumsen

Dværge, spejle og maskerede lurendrejere.

Instruktøren Terry Gilliam har med The

Imaginarium of Dr. Parnassus lagt i kakkelovnen til

en rutsjebanetur igennem gøglets og det klassiske

karnevals magiske verden. Lad det med det samme

være sagt: Hvis man synes om Gilliams skæve og

finurlige univers, kan man ikke andet end lade sig

forføre, så man efter filmen forlader biografen med

et stort smil på læben og tonerne af lettere ustemt

lirekassemusik ringende i ørerne.

Når man skal anmelde The Imaginarium of Dr.

Parnassus, er det svært ikke samtidig at komme

ind på de tragiske omstændigheder vedrørende

filmens tilblivelse. Heath Ledgers alt for tidlige

død var tæt på at kuldsejle hele projektet, men

Gilliam formår alligevel at vende tragedien til et

interessant tvist, idet Johnny Depp, Jude Law og

Colin Farell udfylder rollen som Tony inde i Dr.

Parnassus’ imaginære drømmeverden. Udover

denne overdådige besætning finder vi Christopher

Plummer i rollen som Dr. Parnassus, og Tom Waits

leverer en elskeligt diabolsk Mr. Nick.

Tonys mange ansigter er på en gang et

spændende greb, men muligvis samtidig dens

akilleshæl. Heath Ledgers Tony er en meget

tvetydig karakter, og det bliver lidt svært helt at

komme ind under huden på ham. Måske et vilkår

man må acceptere, når der kun har været en

begrænset mængde optagelser at arbejde med,

men Tony foretager nogle personlighedsskift, der

til tider kan være lidt vanskelige at følge.

Rent visuelt er The Imaginarium of Dr. Parnassus

klassisk ”Terry Gilliamsk” og overdådig. Gilliams

Terry Gilliam: T

Gilliams sprudlend


m: The Imaginarium of Dr. Parnassus

lende hurlumhejhus Per Fly: Kvinden der drømte om en mand

sans for det på en gang absurde og poetiske

gør denne film værd at se, alene på grund af sin

billedside. Men i modsætning til mange af andre

visuelt stærke film i biografen denne vinter,

evner The Imaginarium samtidig at holde seeren

nysgerrig. Gilliams evne til at strikke et godt

eventyr sammen, der, som et ægte hurlumhejhus,

er konstant overraskende, unddrager sig de

faldgruber af forudsigelighed, som mange store

Hollywood-produktioner desværre falder i.

Filmen er først og fremmest en fortælling om

den blomstrende fantasi og den gode historie,

hvor det visuelle blot bliver ekstra pynt. Som sådan

et forfriskende greb, der står i modsætning til

de film, der først og fremmest sælger sig selv på

tekniske landvindinger, eller hvor meget eller hvor

lidt produktionen har kostet. Som Tony så rigtigt

spørger: Can you put a price on your dreams? –

Kan du sætte en pris på dine drømme?

Christian Salling

Per Flys seneste film var trilogien bestående

af Bænken, Arven og Drabet, og disse giver os

forventninger om endnu et stærkt personligt

drama med hans seneste film, Kvinden der

drømte om en mand. Denne gang er filmen dog

uden Jesper Christensen i en hovedrolle, og i

stedet har Fly valgt Sonja Richter til den bærende

hovedperson som ”K” i denne dansk/polske film.

”K” er modefotograf og møder pludselig den mand,

hun længe har haft drømme om. I hendes drømme

begår han selvmord, og hun kan naturligvis ikke

lade være med at opsøge ham. Hendes fortælling

om drømmene indfanger ham. De er begge gift,

men de drages mod hinanden af kræfter udenfor

dem selv. De kæmper begge mod den besættelse,

som langsomt udvikler sig i dem. Halvt afskrækket

af den kraft, der vågner, men også halvt pirret

og tiltrukket af det ukendte. En accelererende

besættelse, som let kunne falde igennem filmisk.

Men netop splittelsen mellem det perfekte liv, hun

allerede lever, og den uimodståelige ”drømme”mand,

portrætterer Richter flot. Der er virkelig

nerve og smerte i hendes spil. Per Fly har undervejs

i denne film valgt at benytte sig af nogle meget

lange, tavse og meget intense takes. Desuden

vælger han en række super close-ups af særligt

ansigter, som giver et helt specielt udtryk.

Udtrykket kan minde én om en anden nyere

dansk instruktør, Christoffe Boe, og hans leg med

det filmiske kendt fra filmene Reconstruction og

Allegro. Disse lidt utraditionelle klippemæssige

virkemidler vil nok irritere nogen, fordi det er

en uvant form. Men det at se tingene tættere

BØGER

på og i længere tid end normalt giver en særlig

fortættet oplevelse, som jeg synes underbygger de

følelsesmæssige spændinger, der er så bærende for

denne film. Selv sexscenerne har en særegen ynde

over sig ved deres sanselige beskæring. Hvorfor

nævne det? Det seksuelle spiller en stor rolle i

affærers flygtige samvær, og når Fly vælger at vise

sex temmelig eksplicit, understreger han dette.

Selvom filmen ikke er helt på højde med

førnævnte trilogi, så har den sit helt særegne

udtryk, der gør den seværdig. De særlige filmiske

greb og historiens intensitet gjorde, at jeg sad

tilbage med en følelse i kroppen, som jeg sjældent

oplever i biografen. Jeg forstod ikke helt følelsen,

men da det ikke var en skidt følelse, tænkte jeg, at

det er noget særligt at blive rørt på en måde, man

ikke har prøvet før.

Hvis du som jeg har fået en særlig forkærlighed

for Sonja Richter efter Elsker dig for evigt, skal du

ikke snyde dig selv her, for hun gør det godt. Og

hvis ikke du lader dig afskrække af de lejlighedsvise

lange sekvenser, så tror jeg, du vil få en god

oplevelse i biografen med denne film.

Esben Rahr Gotfredsen

33 DELFINEN


Yes is More – BIG Bjarke Ingels Groups

ARoS vestgalleriet

Frem til d. 21. Februar

I Vestgalleriet på ARoS er der zoomet ind på et

af Danmarks mest succesrige og nyskabende

arkitektfirmaer – BIG, også kendt som Bjarke Ingels

Groups.

Som besøgende bliver man ført igennem et

sort forhæng med tegneserieskrift og ind i selve

galleriet. Her bliver man så på ny mødt af det

tegneserieunivers, der er det altdominerende

medie i BIGs arkitektur. På væggene udfolder

sig en stor farverig tegneserie, og man kan via

populære ”comic strips” læse sig til BIGs kreative

tænkemåde. I et miks af citater og billeder samt

18 film, illustreres den evolutionære proces, som

kendetegner BIG og arkitektgruppens tænkemåde.

I midten af lokalet kan besøgende bevæge sig

rundt i mellem mere end 30 oplyste modeller af

gruppens danske og internationale koncepter.

Diskussioner og modstand bliver til inspiration og

udvikling af gruppens endelige design.

Bjarke Ingels følger os godt på vej i sine frække,

kontroversielle arkitekturprojekter, som den

danske og internationalt anerkendte tegnestue

har skabt siden 2005. BIG beskæftiger cirka

60 arkitekter og konstruktører, og i 2008 fik

gruppen prisen for ’bedste boligbyggeri’ på World

Architecture Festival i Barcelona for byggeriet ”VM

bjerget” i Ørestad i København. Det er da også

et af de arkitektoniske projekter, der springer en

i øjnene, når man går rundt i det lille lokale, der

bevidst overdynger en med informationer, citater,

film og oplysninger.

I bedste tegneserie-stil bedyrer Bjarke Ingels, at

Danmark er flad som en pandekage, og man må

34 DELFINEN

KULTUR | ANMELDELSER

ARKITEKTUR /KUNST

derfor selv skabe bjerget, hvis man vil bo på et.

VM Bjerget er derfor et boligbyggeri i flere etager

udformet som et bjerg med udsigt og stil, som

sender ens tanker i retning af de kendtes boliger

i The Hollywood Hills. I stedet ligger boligen

rent faktisk i den foreløbige grå Københavnske

Ørestad, men her stopper legen ikke. Finder man

byggeriet på Google Earth, kan man se, at det er

formet som bogstaverne VM, deraf navnet. Og det

er netop denne form for nyskabende og legende

tankegang, som sætter BIG gruppen i en liga for

sig selv. Mange af deres projekter er præget af

et grønt, innovativt og miljø-venligt initiativ. Og

så er deres ideer så nyskabende og, ja, nærmest

tegneserie-agtige, at man ikke skulle tro, ideen

rent faktisk var mulig, som eksempelvis gruppens

ide til den danske pavillon ved verdensudstillingen

i Shanghai 2010. Når udstillingen er ovre, er det

BIGs ide, at hele verden skal kende til de cyklende,

miljøbevidste danskere. Projektet, som i galleriet

både kan ses udformet som en model i midten

af lokalet eller på væggen som en tegnet skitse

med illustrationer og citater fra Bjarke Ingels, er

udformet som et stort dobbelt-spiralformet bånd,

der fører den besøgende fra grunden og med to

sving op i tyve meters højde – og ned igen.

Hele bygningen er forsynet med cykelstier og

bycykler til fri afbenyttelse for publikum. Bjarke

Ingels tegneserie i ARoS’ Vestgalleri, som viser

ideen bag den danske pavillon, sammenligner på

bedste tegneseriemåde lille Danmark med det

store Kina, hvor udstillingen finder sted. Her viser

han, hvordan Shanghai og København begge

er havnebyer – dog med den slående forskel,

at Shanghai er en stor, masseproducerende,

forurenende metropol, hvorimod København har

et havnebad midt i byen med havnevand så rent,

at københavnerne om sommeren kan tage sig

en forfriskende dukkert. Og det er netop denne

grønne, miljøbevidste stil, som BIG har tænkt sig at

blære sig med til verdensudstillingen, hvor selveste

Den Lille Havfrue bliver fløjet til Shanghai og

placeret i et bassin fyldt med vand fra Københavns

havn. Og så er der i øvrigt fri badning til alle, der

skulle have lyst til det. Selve udstillingen på ARoS

er et godt eksempel heri, og mens man går rundt

i Vestgalleriets alt for lille lokale, føler man sig

unødigt bombarderet med alverdens oplysninger,

miljø-rigtige pegefingre og kontroversielle

originale ideer. Men så snart man forlader

Vestgalleriet, går det op for en, hvor passende

det lille, i udstillingens anledning nærmest

klaustrofobiske lokale, er for selve gruppens

motivation, og hvordan disse nyskabende ideer

rent faktisk ikke kun fungerer som BIGs show

off, men derimod også viser en arkitektonisk

fremtid indenfor en miljørigtig, nyskabende og

grøn verden. Og det er netop denne attitude og

overload af nyskabende ideer, der driver Bjarke

Ingels Group og som står for deres danske og ikke

mindst internationale succes. Yes is More!

Katrine Villumsen


KULTUR | INTERVIEW

At lave film er hårdt arbejde

og håndværk

Et interview med Søren Kragh-Jacobsen

Filminstruktør Søren Kragh-

Jacobsen har været i den danske

filmbranche i mere end 30 år. Han

lufter sine tanker om den aktuelle

debat om krise i dansk film, og

fortæller om dogmeeventyret

med vennerne Lars von Trier og

Thomas Vinterberg.

ORD | MARLENE JAKOBSEN

”Du behøver altså ikke tage skoene af. Er det

sådan noget man gør i Århus?”, siger Søren Kragh-

Jacobsen forundret og let drillende, i entreen på

Østerbro. Tonen er lagt fra start. Bestemt, men

venlig. Han viser op på sit kontor på tredje sal. På

øverste hylde i en reol står filmpriserne, heriblandt

den berlinske sølvbjørn, som til en vis grad minder

om dens ejer. Lidt krøllet og lodden i betrækket,

men rank med oprejst pande og åbne arme.

Krise og skæverter

Venlig bjørn eller ej, så er filmbranchen ikke for

tøsedrenge.

”Alle ved, at instruktørjobbet er et, du selv har

valgt. Og det er svært at leve af det, hvis ikke du er

med der, hvor det sner”, lyder det fra den garvede

filminstruktør.

Derfor har Søren Kragh-Jacobsen heller

ikke meget til overs for Peter Aalbæk Jensens

nyudråbte filmkrise.

”Branchen har aldrig været stærkere og haft så

meget talent som nu. Det er ikke filmarbejdernes

lønninger, der giver store budgetter, det er fordi,

man skal dække hullerne fra alle de film, der

flopper. Så jeg tager Peter Aalbæks højtskrydende

udtalelser med et meget stort gran salt.”

Ifølge Søren Kragh-Jacobsen er der snarere tale

om, at tv udvander markedet, og at producenterne

bliver for selvcensurerende.

”De ved jo godt, hvad de kan komme af med til

tv-stationerne. Så hvis du kommer med en eller

anden skæv ting, så tror jeg sgu ikke, du kommer

igennem.

Altså, Lars von Trier havde ikke en chance i dag.”

Mifune, von Trier og sølvbjørnen

Netop Lars von Triers skæve idé om dogmefilm

blev startskuddet til det, der i dag betegnes som

dansk films guldalder.

”Lars ringede til mig og spurgte: kunne du tænke

dig at være med i noget der hedder dogme? Jeg

spurgte: må der være film i kameraet? Det måtte

der, og så var jeg med. Lars’ overskrift på dogme

var, at vi skulle få glæden ved at lave film tilbage,

og det kunne jeg forholde mig til”, husker Søren

Kragh-Jacobsen.

Samtidig husker han også nervøsiteten omkring

at skulle i gang med det nye projekt.

”Lars og Thomas var nærmest udråbt til

verdensmestre af nogle anmeldere. Og jeg skulle

først til at i gang, da de stod på scenen i Cannes

og modtog palmer. De to narhoveder i deres

smokinger”, griner han.

Søren Kragh Jacobsen beskriver sin egen

dogmefilm ’Mifunes sidste sang’ som ”dogme

light”.

”Jeg ville lave noget lyst og venligt og sjovt.

Historien er måske banal, men den fungerede på

sine egne præmisser”, siger han og forsvinder et

øjeblik tilbage til Lolland, Mifune og sølvbjørnen.

Film kræver kapital og håndværk

Dogmesucceser og guldalder kan syntes meget

langt væk i dag. Ikke bare tidsmæssigt. Søren

Kragh-Jacobsen peger på tv-stationerne og

regeringen som de to store syndere i filmbranchen.

”Der er ingen risikokapital, og alt bliver rettet

ind, det er der, hvor vi er nu. Venstreregeringen er

fantasiløs og det hedder ’forretningen Danmark’.

Regeringen er meget dårlige til at forklare den

danske befolkning, hvad kunsten i virkelighed

betyder for den kreative måde at tænke på”, lyder

kritikken fra filminstruktøren.

Dertil kommer den store indflydelse som

tv-stationerne, med sine årlige 145 millioner

støttekroner, har fået på dansk film.

”Det er en idiotisk konstruktion, at tv skal ind

med halvdelen af pengene eller mere og sige, det

passer ikke til vores seere. Og der er ingen tvivl

om, at der sidder nogle smagsdommere og synes,

det skal passe ind i det store Hr. og Fru Danmark

koncept.”

Han benægter ikke, at instruktørerne og

manuskriptforfatterne også bør tage en snak med

hinanden, for som han siger, ”Så er det jo ikke kun

de andres skyld.”

Søren Kragh-Jacobsen ender der, hvor han

begyndte, og taler med 30 års erfaring.

”Det er et håndværk at lave film. Det er 95

procent hårdt arbejde og fem procent talent.

Kunsten udspringer ikke bare af nødvendigheden.

Vi skal ud og banke til den, og så tror jeg, der er en

skide god økonomi i det, vi laver.”

35 DELFINEN


GUIDE: TEATERFORÅRET 2010

I oktober bragte Delfinen en guide til efterårets teaterforestillinger af vores teaterskribent Esben Rahr

Gotfredsen. Han følger her op med et overblik over de mest lovende opsætninger i de kommende måneder,

der både byder på besættelsesdrama, et nyt stykke fra Christian Lollike og Ibsen i opdateret outfit.

ORD | ESBEN RAHR GOTFREDSEN

36 DELFINEN

KULTUR | TEATERGUIDE

Globen Aps

27/1-13/2 - Teater Katapult

Efter finanskrisen efter sigende er peaket, kommer her et stadig meget aktuelt

stykke om et par fyldt af drømme, som bliver fanget på toppen af boligboblen med

en gæld kun lige tilpasset deres økonomi. At blive stavnsbundet til sin lejlighed på

grund af markedets kollaps må være en hård prøvelse, men det er meget relevant at

portrættere, måske særligt af hensyn til os, der ikke har prøvet det. Jeg har altid synes

godt om samtidsaktuelle teaterstykker med satirisk brod. Jeg har på fornemmelsen,

at dette stykke sætter tingene på spidsen, men det er jo sådan teatret tvinger os til at

se de livssandheder, som dets drama udspringer af.

Et dukkehjem/Noras sønner

29/1-13/3 - Scala, Aarhus Teater

Jeg glæder mig virkelig til denne spændende dobbelt forestilling hvor vi kommer til

at se en af Aarhus Teaters store skuespillerinder Anne Sofie Espersen (tidligere Byder)

i rollen som Nora og den gakkede Thomas Bo Larsen som Helmer. Men det er ikke

kun castet, der bør tiltrække jer; det er også nyfortolkningen og moderniseringen

af Ibsens klassiker, som anden halvdel Noras sønner står for. Forestillingen spiller

allerede, så kom af sted! Som et ekstra twist har Aarhus Teater valgt at hyre den

tyske skuespiller Milan Pechel fra det eksperimentelle tyske teater Volksbühne som

instruktør. Det bliver spændene at se resultatet af dét eksperiment.

Kærlighedskarrusellen,

Skuespillerskolens

Afgangsforestilling

26/2-20/3 Stiklingen, Aarhus Teater

Et nyt kuld skuespillere er snart klar til at erobre vores lands scener, tv-skærme og

biograflærreder, men først skal de spille deres afgangsforestilling for os, der gerne

vil se dem i deres spæde begyndelse. Her skal de vise deres værd, inden de skal

ud og slås for deres arbejde. Derfor vil denne forestilling med et så klassisk tema

som kærlighedens forviklinger betyde så meget for dem, at det burde garantere

os nærvær og nerve. Men nye som de er, kan vi vente os hvad som helst. Sæt

forventninger højt eller lavt efter temperament, men check dem ud, for de er kun helt

nye denne første gang.


Besættelse

26/3-29/4 – Svalegangen

Denne forestilling tager fat i den fascinerende dobbelt-besættelse, som var til

stede i Danmark under anden verdenskrig. Det folk, der var besat af tyskerne, og

de, der blev besat af den nye ideologi. Forestillingen her tager udgangspunkt i

en kvindes dobbeltliv som kommunist og Gestapo-stikker. Var hun drevet af rent

pengebegær, eller var hun overbevist idealist? At få et blik ind i en person, som man

som udgangspunkt betragter som en ”djævel”, pirrer nysgerrigheden. For hvad er der

derinde? Ren råddenskab eller et gennempassioneret menneske? Et kig ind i et knapt

så beskrevet og mere mørk del af vores besættelseshistorie, skulle bestemt være

værd at bruge en aften på.

Fremtidens historie

31/3-1/5 - Studioscenen, Aarhus Teater

Christian Lollike er kendt for at tage fat om tabuiserede og aktuelle emner, hvilket

altid gør hans forestillinger interessante. Denne gang udstiller han tidens buzzword

globalisering og politikernes håndtering af den. Nu er det på sin plads,

at jeg må erkende en fejl fra min forrige omgang af anbefalinger. Undskyld

gamle…, der spillede dette efterår var Christian Lollikes afgangsforestilling fra

dramatikeruddannelsen og ikke hans nyeste stykke. Det er derimod Fremtidens

historie, som vi får lov at nyde efter, at de har haft ”lånt” manuskriptet i København.

Som husdramatiker er Lollike vel næsten sikret opsætning. Men når et nyt manuskript

bliver sat op i to forskellige opsætninger, både hvad angår instruktør, skuespillere

etc., og det på Det Kongelige Teater og den største landsdelsscene Aarhus Teater,

så må der være mere guf og gods i det end sædvanligt. Alene af den grund skal du

se forestillingen. Så kan man jo altid håbe på, at noget godt skuespil også kan løfte

forestillingen.

Let Opklaring

27/4-15/5 - Entréscenen

Dette er den nyeste forestilling fra gruppen Von Baden. De har i deres

foregående tre år på arbejdslegat på Svalegangen taget fat i nogle meget

potente emner og suppleret dem med provokerende in yer face skuespil. Nu

er de klar med en forestilling, der lyder mere tilforladelig, men gruppen har

forestillinger som Penetrator på samvittigheden, så titlen på det nye stykke

kan godt vise sig at være meget misvisende. Den handler da også om danske

soldater på krigsmission. Så hvis du er klar til at gamble med oplevelsen (og

ikke bare gå til den sikre feel-good forestilling) og måske din nattesøvn check

Let opklaring ud på Entréscenen

Quongafest

29/4-2/5 - Katapult og Rosenteatret

For tredje år i træk samles unge ambitiøse skuespillere, instruktører,

dramatikere, scenografer etc. fra særligt Østjylland, men også fra resten af

landet. Sammen viser de deres seneste forestillinger og performances i løbet

af en fire dages festival. Så hvis du vil se, hvad der spirer fra undergrunden

af teaterlivet og fra dem, der bare ikke kan lade være, så kig forbi til en

forestilling eller fem. Det bliver kun billigere per forestilling, jo flere du ser, så

for en studerende, der skal have fyldt op på kulturkontoen på en billig måde,

er det her stedet.

37 DELFINEN


38 DELFINEN

KULTUR | TEATERGUIDE

...Krøllen på værket: de korte bemærkninger

Osvald

De døde venner: tilbage

Som jeg skrev i oktobernummerets anbefalinger, men som bestemt tåler en gentagelse, så ser

jeg frem til at se en af mine favoritskuespillere Victor Marcussen i titelrollen som Osvald Helmuth i

Svalegangens opsætning Osvald, som spiller hele februar. Hvis du vil se en af Århus’ mest rutinerede

og en af de få autodidakte skuespillere, og samtidig høre viseskatten fra vores bedsteforældres tid, så

er dette forestillingen. En ting, som de fleste kan relatere til her efter eksamenerne, vil være at høre

ølhunden glamme.

Hvis du syntes om De døde venner: tilbage, så spiller Teater Gelderak endnu en forestilling på Teater

Katapult fra 15-23/4. Den lader til endnu engang at være ladet med sort humor og skæve vinkler, og

den bevæger sig igen i dødens grænseland, om end den synes mindre blodig.

Slagmark I, II, III og IV 12-15/5, Svalegangen. Her er fire forestillinger om parforholdets kampplads - i

konstellationen mand/kvinde, kvinde/kvinde, mand/mand - og en om, hvordan det ændrer sig, når

man bliver gammel. Du kan se dem hver især, i par eller hele pakken. Jeg føler mig altid draget af

serier, der på den måde går i dybden med et tema, men man har selvfølgelig kun så meget energi.

Til slut for dem, der ikke vil være foruden de kendte ansigter, så spiller Paw Henriksen i Fobiskolen fra

Mammutteateret – 23/4-21/5 på Scala, Aarhus Teater.

Oversigt over teatre i Århus

Professionelle teatre:

Århus Teater: På den store gamle scene spiller Århus’ teaterverdens blockbustere, men teateret har også

en halvstor scene (Scala) og to intimscener (Studio og Stiklingen) med mere eksperimentelle forestillinger.

Desuden gæster Peter Schaufuss Balletten normalt teatret hver sæson. Dette er mere tvivlsomt efter at

balletkompagniet har mistet sin statsstøtte. www.aarhusteater.dk

Svalegangen: Som byens andet store teater leverer Svalegangen også en række forestillinger af høj kvalitet

- både egenproduktioner og gæstespil af meget forskellig karakter. www.svalegangen.dk

Katapult: Byens åbne scene, hvor både unge talenter og prøvede kræfter spiller intime forestillinger på

teaterets lille scene. www.katapult.dk

Entréscenen: på denne delvist åbne scene spiller forskellige typer af forestillinger, dog med en vis vægt

på eksperimentelt og performance-teater. Tidligere år igennem f.eks. Junge Hunde festivalen. www.

entrescenen.dk

Archauz: Byens store danseteater med udspring i Mancopy Dansekompagni www.archauz.dk

Granhøj Dans: Turnerende danseteater. www.granhoj.dk

Århus Musikhus: Her spiller de store turnéforestillinger og operaen foruden naturligvis en masse koncerter.

www.musikhusetaarhus.dk

Amatørteatre:

Rosenteatret: på denne midtbyscene spiller både nyskreven dramatik og klassikere. www.rosenteatret.dk

Opgang 2: Integrations- og livsteater www.opgang2.dk

Gellerupscenen: Ungdomsproduktioner. www.gellerupscenen.dk


RETRO

Kassettebåndet

ORD | PUK FREDERIKKE QVORTRUP

I en tid hvor så godt som alle render rundt med

enten iPods eller mp3-afspillere, bør vi engang

imellem sende en varm tanke til deres moder;

kassettebåndet, kassettebåndafspilleren og

walkman’en. Vi har vel alle, os der var børn i

70’erne, 80’erne og 90’erne, siddet krumt bøjet over

en ordentlig klods af en optager og overspillet

vores egne bånd med fed musik eller vores egne

stemmer og versioner af popsange foranlediget af

et synkront tryk på to knapper.

Børnepirater

I dag er kopi-piraterne et jagtet folk, men hvis vi

trykker på rewind på mindeknappen et øjeblik, var

det så ikke netop piratkopiering, vi børn fik en del

tid til at gå med på børneværelset? Jo, det var det.

Skønt producenterne gjorde, hvad de kunne for at

kopiering ikke skulle foregå ved at lade små huller

være i bunden af båndet (på denne måde vidste

båndoptageren på mærkelig vis, at det ikke var et

bånd til optagelse), var der råd for denne hindring:

Klisterbånd. Ved at placere en strimmel over hullet

på kassettebåndet var optageproblemet nemt løst.

Vi kunne ikke stoppes dengang.

Os der var børn dengang samplede altså det ene

bånd efter det andet med tidens musik. Dog var

det et grelt irritationsmoment at skulle spole frem

og tilbage på begge sider af kassetten for at finde

yndlingsnummeret. Derfor optog man gerne det

fede Disneynummer eller Roxette op til flere gange

på ét bånd, så man slap for at skulle spole hele

tiden.

Og så var man også klar til at gå en tur, hvor folk

kunne se én med hørebøffer spændt på hovedet

og en walkman i jakkelommen, der matchede de

flotte gamacher og gav god attitude.

Smølf eller fuld mand?

Hvis der skulle være sjov i gaden, var

båndoptageren også en herlig kilde til morskab:

Ved at trykke på enten fast eller slowknappen

kunne man få sine popidoler til enten at synge

- Om dengang alle otte-årige

piratkopierede og samplede musik

enormt hurtigt med smølfestemmer eller lyde som

fyldebøtter. Det var jo næsten for skørt.

Tit tog spolelegen overhånd, hvilket som regel

resulterede i den velkendte lyd af båndet der satte

sig fast i afspilleren. I disse tilfælde skulle man

forsigtigt forsøge at rulle båndet ind i spolen igen

ved at dreje på én af de hvide plasticspoler med

lillefingeren eller bunden af en blyant. Det var

en langsom affære, der krævede præcision. Hvis

båndet ikke var til at redde, kunne man sende sin

båndsalat til Rasmus Radiomus, som så åd det i

æteren godt støttet af sin ven, Christian. Hvor fik

de det fra?

Reolen på børneværelset var i stedet for

CD’covere fyldt med rækker af små plastickassetter

med små billeder af musikgrupper eller tegninger.

Kassetten var en form for lukket tacoskal som

kunne vrides åben, så båndet stod fremme lige til

at snuppe i en ruf. Var det en avanceret form for

bånd, kunne det komme med en billedbog. Det

gav muligheden for, at man kunne høre eventyr

eller lytte til en genfortælling af en film fx Jurassic

Park læst op af en mand, der lagde stemmer til alle

karaktererne – også gerne damerne. Man kunne

samtidig kigge i den tilhørende bog og følge med

på billederne og skulle blot bladre, når man hørte

denne lyd; pli-i-i-ng.

Nu hvor gammeldags pladeafspillere har fået

en fantastisk revival, kunne man også spørge,

om kassettebåndet og walkman’en måske også

kunne komme på mode igen. Dette er sikkert

usandsynligt, da denne gamle pendant til en iPod

i virkeligheden er temmelig teknisk irriterende

sammenlignet med nymodens apparater. Men lad

os mindes dette raslende stykke musikgemmested

og glæde os over al den umanerlige sjov, den gav

os dengang og huske, at piratgruppen formentlig

ikke er så interesseret i at komme efter dig, hvis du

vælger at kopiere på bånd.

39 DELFINEN


40 DELFINEN

SATIRE |

Delfinens dykkerredaktion præsenterer:

De nye private universiteter

Videnskabsminister Helge Sander har netop fremlagt et udspil, der skal skabe favorable vilkår for

oprettelsen af private universiteter og gøre det muligt at privatisere eksisterende universiteter.

Det er lykkedes Delfinens dykkerredaktion at få fat i Videnskabsministeriets planer for fremtidens

danske universiteter. Her løfter vi sløret for tre af de nye private universiteter, som skal udklække

fremtidens konkurrencedydige akademiske herrefolk og gøre Danmark til verdensmester i

vidensboksning.

Cheminova University Centre for Advanced Brazilian Contamination

Aarhus Universitet nedlægges i sin nuværende form, men genåbner som et privat universitet

drevet af Cheminovas bestyrelse. Bestyrelsen har på forhånd bekendtgjort, at man sætter

forskningsfriheden højt. Derfor vil man i en bred tværfakultær indsats lade det være helt op til

institutterne selv, hvordan de med deres frie forskning bedst promoverer Cheminovas produkter i

ind- og udland. Til lejligheden oprettes en ny universitetsavis med navnet ’Tavshedsklausulen’, der

skal fremme den interne diskussion på universitetet ved Harboøre Tange.

Universitetet for studier af læringens autopoietiske rekonfigurationer i den funktionelt

differentierede modernitet

Som Danmarks Pædagogiske Universitet og dekan Lars Qvortrop længe har gjort opmærksom

på, er absolut nødvendigt med en mere akademisk funderet læreruddannelse i Danmark. Nu

tager DPU skridtet fuldt ud. Under det folkeligt forkortede navn USLARFDM vil det nye private

universitet uddanne fremtidens folkeskolelærere, der vil få den grundige indføring i Niklas

Luhmanns analytiske apparat, som er påkrævet, hvis man skal kunne undervise 10-årige i dansk i

nutidens hyperkomplekse samfund.

Helmuth Nyborg University Centre for the Optimization of the Female ’Brain’

Efter i årevis at være blevet hængt ud for sin kontroversielle forskning og videnskabeligt

funderede påvisninger af kvinders underintelligens i forhold til mænd opretter psykologiprofessor

Helmuth Nyborg sit eget universitet. Universitetet skal se på, om den kvindelige hjerne står til

at redde og komme med strengt videnskabelige bud på, hvordan vi i fremtiden undgår, at der

kommer dumme mennesker til verden.


41 DELFINEN


for

studerende

i Århus

42 DELFINEN

Delfinen søger skribenter

Er du interesseret i at formidle din faglige kunnen, udforske og skrive om det århusianske kulturliv eller bedrive

undersøgende kritisk journalistik? Så er Delfinen stedet for dig.

Delfinen er magasinet af og for de studerende på Aarhus Universitet.

Magasinet er modsat de øvrige institutblade uafhængigt af universitetet.

Vi kan derfor tage historier op, som de andre blade ikke kan. Vi er de studerendes vagthund.

Delfinen er mere end en kritisk stemme. Vi forsøger at dække kulturlivet bredt i det århusianske. Og vi forsøger at være

en tværfaglig portal, hvor alle faggrupper på universitetet kan komme til orde og formidle relevant viden.

Lyder det interressant?

Så kom til åbent redaktionsmøde på Studenterrådsgangen, Nordre

Ringgade 3, 8000 Århus, d. 3. marts 2010 kl.19:00.

Alle er velkomne.

delfinen@sr.au.dk


danmarks Første

teaterForestilling

om Finanskrisen

Teater Katapult præsenterer

Finanskrisen

– nu som ren underholdning!

27. januar – 13. Februar

Satire om Camilla og Christoffer, der netop

har købt drømme-glas-lejligheden i Ørestaden

med udsigt over marker og tæt på storbyen.

Problemet er bare, at de to går fra hinanden,

før de overhovedet når at flytte ind. i

mellemtiden har finanskrisens rØde zone

i september/oktober 2008 gjort sit indtog og

lejligheden bliver sværere og sværere at få

solgt. Christoffer bliver fyret, og de er nødt til

at flytte ind... sammen... Lejligheden deles op

med kridtstreger, og en fremmed fra Malmø

flytter ind. Han er investeringsrådgiver i en

bank og han bliver lun på Camilla...

i forestillingen er der forbindelser til nogle af

epi-centrene for finanskrisen

– new York, detroit, reykjavik. Via GooGLe

eartH besøger du dem og bliver udstyret med

HØreteLefoner... og mere skal ikke afsløres.

Men der bliver rig lejlighed til at Grine!

30% rabat til alle studerende

billetter: 8620 2699 // www.katapult.dk

ALTID 10 % STUDIERABAT

Åbningstider

mandag-fredag

10.00 - 17.00

Ndr. Ringgade 3 8000 Århus C.

tlf 86128844 www.stakbogladen.com

books@stakbogladen.com

Køb værket i

Stakbogladen

43 DELFINEN


To ledige stillinger i AUS’

sekretariat

Efter hhv. 2 og 3 års ansættelse

fratræder AUS’s økonomiansvarlige og

klubkonsulent deres stillinger, da de nu

er færdige med deres studier. Derfor

søger AUS nu en ny økonomiansvarlig

og klubkonsulent, som kan tiltræde pr.

1. marts. Den økonomiansvarlige har

ansvaret for et større budget og har

bl.a. til opgave føre regnskab, betale

regninger og administrere AUS’

forskellige støttepuljer, mens

klubkonsulenten bl.a. har ansvaret for

AUS’ Idrætsdag, som afholdes i

samarbejde med Danmarks Største

Fredagsbar og vil derudover skulle

overtage et projekt om formulering af

AUS’ fremtidige vision og mission. Du

kan læse mere om de to stillinger på

www.aus.dk.

På jagt med Jydsk Akademisk

Jagtforening

For jægerne i Jydsk Akademisk

Jagtforening er jagtsæsonen ved at

være over og det er tid til at gøre status

over foreningen aktiviteter. Hen over

sæsonen har foreningens medlemmer

flittigt benyttet sig af foreningens

jagtpramme og motorbåd; og det med

et flot jagt udbytte. Det er i Danmarks

gratis at drive havjagt, hvorfor det er

en flittigt brugt jagtform blandt jægerne

i det århusianske studentermiljø.

Foruden havjagten har det været muligt

for medlemmer at deltage på fire jagter

til meget studentervenlige priser

arrangeret af foreningen. To

kutterjagter og to landjagter. Årets

første kutterjagt skilte sig ud fra

tidligere kutterjagter,

44 DELFINEN

da jægerne i år kom på skudhold af

næsten usædvanligt mange fløjlsænder,

der er en kærkommen variation til

edderfuglene, som ellers er dem, der

bliver skudt flest af på havjagterne.

Ligeledes bød de to landjagter på store

oplevelser. På årets kommunale jagt i

skovene ved Marselisborg fik 4 unge

jægere oplevelsen af at nedlægge deres

første rådyr. Men også foreningens

formand for bådudvalget og

foreningens kasserer havde held i

’bøssen’. Kassereren tilmed med to

nedlagte rådyr. På billedet nedenfor ses

den stolte kasserer, Jens Haj, i

selskab med en flot rå og to

misundelige jægere.

Et mindre prangende jagtudbytte kom

der ud af foreningens jagt i Foulum,

hvor Forskningsenheden hos

Jordbrugsstudierne ved Aarhus

Universitets igen i år havde inviteret

jægere fra JAJ. Denne jagt bød kun på

to nedlagte fasaner og en forskrækkelse

af rang til en tredje fasan, da et

urutineret skud hagl kom blæsende

forbi det stakkels kræ uden at ramme

ASVs nytårsstævne 2009

Aarhus Studenternes

Volleyballforening, som i år kan

fejle sit 50. års jubilæum, afholdte

den 28.-29. december deres årlige

nytårsstævne. I alt deltog 35 hold fra

hele landet i årets turnering, hvilket er

lidt færre hold end sidste år. Det var

dog et lige så sjov og velholdt stævne,

som det plejer at være. Et af stævnets

fineste traditioner er festen om aftenen

efter den første spilledag, hvor der igen

i år blev serveret en lækker tre retters

menu efterfulgt af kolde fadøl til

studentervenlige priser, lidt ”disko

dasko” med de mange søde piger

(som ASV er kendt for) og

muligheden for at drikke modstanderne

en stemning til, så de hopper lidt

mindre højt i kampene dagen derpå.

AUS’ nye motionscenter

AUS’ nye motionscenter

Nu står AUS’ nye motionscenter

endeligt klar efter mange års hårdt

arbejde med at finde nye lokaler. Med

de nye lokaler på Otto Ruds Gade på

Trøjborg, kan AUS også i fremtiden

tilbyde billig træning til studerende i

Århus. Centeret byder både på

cardiotræning, frivægte, div.

træningsmaskiner og træning med

ketlebells. Med henblik på at skabe

et motionscenter, som henvender sig

ligeligt til begge køn, har vi derudover

ansat en dygtig kvindelig instruktør,

som sammen med de to andre

instruktører står til rådighed for vores

medlemmer. Læs mere om priser og

tilmelding på vores hjemmeside:

www.aus.dk.


STUDENTERRÅDETS SIDER

Kollegierne i universitetsparken har eksisteret siden 1935 og huser idag godt 500

universitetsstuderende.

HVEM ER STUDENTERRÅDET?

Studenterrådet er din organisation

på Aarhus Universitet. Vi arbejder for

at sikre de studerendes rettigheder

og forbedre de studerendes vilkår på

Aarhus Universitet og på landsplan.

Studenterrådet er derfor dit talerør på

universitetet og er repræsenteret på

alle niveauer for at sikre størst mulig

indflydelse for de studerende.

Fra fagrådene på alle uddannelser,

Studienævn og Akademisk Råd til

Aarhus Universitets bestyrelse og

Danske Studerendes Fællesråd, der

arbejder for de studerendes vilkår på

landsplan.

Studenterrådet tilbyder derudover

studierelevante kurser, retshjælp,

studenterhåndbog, studiekalender

og andre services, der er med til at

hjælpe dig godt igennem din studietid.

STUDIELIV

For langt de fleste universitetsstuderende

fylder studiet meget i tilværelsen. Du oplever

måske, at tiden på universitetet og

med de mennesker, du møder her, tager

det meste af din tid. Sådan er det at være

studerende, og derfor er det også vigtigt,

at du trives med dit studieliv.

Det gode studieliv kan betyde flere ting.

Helt basalt handler det om at trives i

både sociale og faglige sammenhænge

på universitetet, men også, at du har det

godt, når du har fri.

En god studiebolig til en studentervenlig

pris kan derfor have betydning for, om

du trives med dit studieliv. Alt for mange

studerende er nødt til at rejse langt hver

dag for at komme til og fra universitetet.

Derudover bor mange studerende i meget

dyre lejelejligheder, som kan gøre det

svært at få råd til sund og nærende kost

eller til at koble af med en tur i biografen

eller teatret.

I denne måned sætter Studenterrådet

med to artikler fokus på studieliv og studiemiljø

i bred forstand.

Borgmester Nicolai Wammen lovede i

den kommunale valgkamp sidste år, at

der er nye studieboligere på vej til de

århusianske studerende. Studenterrådet

har konfronteret borgmesteren med

løfterne.

Derudover giver de to nyindvalgte studerende

i Aarhus Universitets bestyrelse

deres bud på, hvordan hverdagen som

studerende kan blive endnu bedre.

God læselyst!

Studenterrådet

ved Aarhus Universitet

Ndr. Ringgade 3

8000 Århus C

Tlf.: 8942 5464

Fax 8942 5474

E-mail: sr@sr.au.dk

Web: www.sr.au.dk

Sekretariatet har åbent:

Man-tors kl. 9-14.30

Fredag kl. 9 -13

45 DELFINEN


TEMA: STUDIELIV

ÅRHUS FÅR 1.500 NYE STUDIEBOLIGER

Dette løfte gav borgmester Nicolai Wammen de århusianske studerende under den

kommunale valgkamp i november 2009.

Af Louise Holm Thomsen, thomsen@sr.au.dk & Lea Pasgaard, pasgaard@sr.au.dk

Under valgkampen sidste år inviterede

Studenterrådet i samarbejde med andre

organisationer borgmester Nicolai Wammen

til valgdebat på Aarhus Universitet.

Her kom borgmesteren, på baggrund af

et spørgsmål fra Studenterrådet, med

løfter om, at Århus inden 2014 vil blive

beriget med 1.500 nye studieboliger, et

internationalt kollegium samt et kollegium

for enlige forældre. Studenterrådet er

gået borgmesteren på klingen for at finde

ud af, om løfterne stadig står ved magt.

Under den kommunale valgkamp lovede

du 1.500 flere studieboliger i Århus, et

internationalt kollegium og et kollegium

for enlige forældre. Står du stadig ved

dette løfte?

Nicolai Wammen: Det er klart, at jeg fortsat

vil arbejde for at føre disse løfter ud i

livet. Vi har i princippet finansieringen af

de 1.500 studieboliger på plads. Når det

gælder det internationale kollegium og

familiekollegiet, er der stadig nogle uafklarede

forhold, som vi er ved – eller skal

til – at undersøge. For eksempel er det

internationale kollegium stødt på nogle

tekniske barrierer. Men jeg vil en mangfoldig

by, og til en mangfoldig uddannelsesby

hører blandt andet et bredt udbud

af boligtyper, som kan imødekomme den

forskelligartede gruppe af studerende.

Hvorfor er det vigtigt for dig, at der kommer

flere studieboliger?

Nicolai Wammen: Århus skal leve af

viden. Derfor er det afgørende, at vi har

en god og velfungerende uddannelsesby,

som løbende producerer viden og den

nødvendige veluddannede arbejdskraft.

Til en god uddannelsesby hører naturligvis

velfungerende uddannelsesinstitutioner

med et bredt uddannelsestilbud. Det

er med til at tiltrække dygtige studerende.

Men vi skal jo ikke kun sørge for at

tiltrække nye studerende til byen. Vi skal

også sørge for, at der løbende er plads til,

at de nye studerende har et sted at bo.

I 2016 forventer AU, at der kommer

10.000 flere studerende. Hvad vil Århus

Kommune gøre for at imødekomme dette

øgede antal studerende?

Nicolaj Wammen: Udover Aarhus Universitet

har stort set alle øvrige uddannelsesinstitutioner

i byen ambitiøse vækstplaner,

som i de kommende år vil betyde,

46 DELFINEN

at mange flere unge vil blive optaget på

en uddannelse i Århus. Der er ingen tvivl

om, at det vil præge byen, både når det

gælder infrastruktur og boliger. Århus

Kommune har derfor i samarbejde med

byens uddannelsesinstitutioner nedsat en

arbejdsgruppe, som er gået i gang med

at kortlægge behovet for nye studieboliger,

deres placering og finansiering.

Det er vigtigt for mig at understrege, at

vi i dette arbejde netop ikke kun tager

udgangspunkt i en simpel demografisk

fremskrivning, men indarbejder uddannelsesinstitutionernes

planer. Arbejdsgruppens

anbefalinger vil udgøre et solidt

grundlag for de kommende beslutninger

om etableringer og renoveringer af studieboliger.

Hvordan skal 1.500 flere studieboliger

imødekomme 10.000 flere studerende?

Nicolai Wammen: Når jeg taler om

studieboliger, mener jeg boliger, der er

oprettet med studerende som særlig

målgruppe. I Århus vil det i praksis sige

kollegier og almennyttige ungdomsboliger.

I dag bor kun omkring en fjerdedel

af byens godt 40.000 studerende i disse

studieboliger. Resten har fundet andre

boligformer, typisk værelser eller lejligheder

via privat udlejning. Én af grundene

er, at de unge har meget varierende

boligbehov. Det er jo ikke nogen hemmelighed,

at der på byens kollegier er en

overrepræsentation af førsteårsstuderende,

mens ældre studerende i takt med

at de lærer byen at kende og skaber sig

et netværk, finder alternativer til studieboligerne.

Det er derfor min forventning,

at det voksende antal studerende i de

kommende år ikke alene kommer til at bo

i studieboliger på det almene boligmarked,

men også finder alternativer på det

private boligmarked.

Udover flere studieboliger, hvad kan

Århus Kommune da gøre for det stigende

antal studerende?

Nicolai Wammen: Det er klart, at det

stigende antal studerende vil lægge

pres på både infrastruktur, behovet for

studiejobs og andre forhold, hvor Århus

Kommune kan spille en rolle. De initiativer

vi allerede nu har taget for at skabe

flere studiejobs og et forbedret net af

cykelstier, kan helt klart bidrage til en

aflastning af det pres. Samtidig kan vi

bidrage til yderligere at styrke dialogen

Borgmester i Århus, Nicolai Wammen. Pressefoto.

mellem uddannelsesinstitutionerne, så

de eksempelvis kan samarbejde om de

fysiske rammer. Hertil kommer, at Århus

Kommune som myndighed i byggesager

har en særdeles god dialog om kommende

byggeprojekter, der kan imødekomme

uddannelsesinstitutionernes behov med

flere studerende.

Hvor skal pengene komme fra?

Nicolai Wammen: Umiddelbart er der

tre parter i det regnestykke: Kommunen,

Staten og de studerende. Århus Kommune

har afsat de nødvendige midler

i sit budget for de kommende år til at

starte etableringen af studieboligerne

ud fra de kvoter, som byrådet vedtager.

Resten af byggeomkostningerne finansieres

gennem lån, som lejerne – dvs. de

studerende – i kraft af huslejen er med til

at afdrage. Staten bidrager dog med et

løbende huslejetilskud, så de studerende

ikke betaler hele gildet.

Hvornår skal boligerne stå klar?

Nicolai Wammen: Det er klart, at vi ikke

kan bygge alle boliger på én gang, ikke

mindst fordi der først skal styr på placering,

finansiering og kvoter. Samtidig ved

vi jo også, at de mange ekstra studerende

ikke kommer fra det ene år til det

andet. Når det så er sagt, er jeg meget

bevidst om sagens alvor. Den nedsatte

arbejdsgruppe har da også fået en skarp

deadline, så vi hurtigt kan komme i gang

med næste fase.


TEMA: STUDIELIV

STUDERENDE HAR RET TIL ET GODT STUDIEMILJØ

De nyindvalgte studerende i Aarhus Universitets bestyrelse vil kæmpe for bedre faglig og

social integration på universitetet

Af Louise Holm Thomsen, thomsen@sr.au.dk

Anna Bager (tv.) og Maja Viola Buskbjerg (th.) skal

repræsentere de studerende i bestyrelsen i 2010

Ved universitetsvalget i november 2009

valgte de studerende, at de to studenterposter

i Aarhus Universitets bestyrelse i

det kommende år skal gå til Studenterrådet.

Maja Viola Buskbjerg, som til daglig

studerer idéhistorie, blev genvalgt til

bestyrelsen med 317 personlige stemmer,

og statskundskaberen Anna Bager

blev med 363 personlige stemmer valgt

ind i bestyrelsen.

De to nyindvalgte bestyrelsesmedlemmer

ser frem til at tale de studerendes sag

VIGTIGE DATOER I FEBRUAR

6.-7. februar

Studienævnsweekend

9. februar

Kursus: Perfektionstrang og

utiltrækkelighedsfølelse?*

10. februar

Fællesrådsmøde kl. 19.15

22. februar

Kursus: Eksamenssamtaler*

27. februar

Kursus: Studieteknik og lynlæsning*

27.-28. februar

Kursus: Brug sproget korrekt - og godt!*

28. februar

KGB-møde kl. 15

(Her diskuteres dagsordenen for det

kommende møde i universitetsbestyrelsen.

Alle studerende er velkomne.)

* For nærmere information om Studenterrådets

kurser, besøg www.sr.au.dk

og kæmpe for gode vilkår i 2010. De vil

blandt andet stille krav til ledelsen om et

bedre studiemiljø på Aarhus Universitet.

Ifølge de to bestyrelsesmedlemmer handler

et godt studiemiljø om, at de studerende

trives i hverdagen:

”De trivselsmæssige aspekter handler

både om, at AU skal være et sted, hvor

man tager hånd om faglig fordybelse,

og hvor der eksisterer både faglige og

sociale rammer, som sikrer det gode

studieliv”, understreger Anna Bager.

Bestyrelsen træffer beslutninger om,

hvordan penge og lokaler skal fordeles

på universitetet, og derfor vil Maja Viola

Buskbjerg og Anna Bager gøre opmærksom

på, hvor vigtigt et godt studiemiljø er,

og hvor studiemiljøet på Aarhus Universitet

halter.

Det vil de kæmpe for

I 2007 blev der foretaget en undersøgelse

af det psykiske studiemiljø på Aarhus

Universitet. Undersøgelsen viser, at det

gode studiemiljø ifølge de studerende

handler om, at man som studerende er

fagligt og socialt integreret på studiet.

Det vil med andre ord sige, at det gode

Hvert år udgiver Studenterrådet en

studenterhåndbog, som uddeles til

alle nye studerende ved Aarhus Universitet

i september måned. Håndbogen

er en guide til både universitetet

og byen. Den indeholder alt fra

gode råd om billige restauranter og

tøjbutikker i Århus til oplysninger om

universitetets historie og de bedste

læsesale.

Studenterrådet søger skribenter,

som har lyst til at være med til at

guide de kommende studerende

rundt i studiebyen Århus.

VALG TIL STUDENTERRÅDETS STYRELSE

Tirsdag d. 9. marts er der

konstituerende fællesrådsmøde i

Studenterrådet.

STUDENTERRÅDET SØGER SKRIBENTER

Til dette møde skal der blandt andet

vælges en ny styrelse. Styrelsen

kæmper de studerendes sag i det

daglige og har indflydelse på mange

af de vigtige beslutninger, som træffes

på universitetet. Alle kan stille op til

styrelsen.

studiemiljø er afhængigt af, at både medstuderende

og undervisere er imødekommende.

Derfor vil de to nyindvalgte studerende

kæmpe for, at kontakten mellem studerende

og undervisere bliver bedre

gennem mere vejledning og feedback

omkring eksamensopgaver. Derudover

ønsker Maja Viola Buskbjerg og Anna

Bager flere læse- og specialepladser

samt sociale rum på universitetet, som for

eksempel kan bruges til gruppearbejde:

”Dette skal sikre en større kontakt mellem

de studerende og gøre universitetet til

et naturligt mødested”, pointerer Anna

Bager.

Bedre social og faglig integration skal

gøre Aarhus Universitet til et imødekommende

og behageligt studiested for nutidige

og fremtidige studerende. Studenterrådets

repræsentanter mener desuden,

at det er vigtigt at sikre de studerendes

medbestemmelse på alle de områder,

som har betydning for deres hverdag:

”Vi vil i det hele taget kæmpe for, at de

studerendes stemme bliver hørt i meget

højere grad end den gør i dag”, slutter

Maja Viola Buskbjerg.

Arbejdet er ulønnet, men til gengæld

får du erfaring med skriftlig

kommunikation og stor indflydelse

på indhold og udformning.

Har du lyst til at blive en del af

redaktionen til dette års studenterhåndbog,

eller blot høre mere om

projektet, bedes du kontakte håndbogens

redaktører inden

1. marts 2010.

Louise Thomsen: thomsen@sr.au.dk

Lea Pasgaard: pasgaard@sr.au.dk

Interesserede kan opstille skriftligt ved

at sende en mail til Studenterrådet

eller mundtligt ved at møde op til

mødet den 9. marts.

Mødet starter kl.18 og finder sted i

Studenterrådets lokaler, Ndr. Ringgade

3 over Stakbogladen.

Skriftlige opstillinger sendes til

ronni@fadl.dk.

47 DELFINEN


48 DELFINEN

More magazines by this user
Similar magazines