Untitled - The Tallest Man

115
lernes Piben samt til Synet af de mange Dede og
Lemlcestede, der i Hobetal segnede rundt om ham,
blev han som rasende, og jublende stormede han
dristig srem, idet han altid var blandt de fsrste.
Efter delte voldsomme Sammenstod befandt de
sig alle i en meget udmattet Tilstand, og dertil kom,
at Soldaterne maatte savne det nødvendige til det
dagligs Livsophold. Kosten bestod hovedsagelig af
af Flest og Frugt; Flesket var ncesten uspiseligt, og
jammen med de fsde Frugter bevirkede Nydelsen
heraf snart en voldsom Sygdom, der greb frygteligt
om sig. Denne Gang blev heller ikks Hansen skaa
net, men blev saa medtaget, at han tilligemed en
hel De! andre blev liggende tilbage i en af Krigen
hcerjet Egn, hvor der hverken fandtes Folk, Mad
eller Vand. I tre Dage blev han liggende saale
des, og hans Tilstand var skroekkelig; han troede
seiv dengang, at han skulde have bukket under. En
delig gav Smerterne sig noget, saa han kunde flcebe
sig hen til st ncerliggende Morads, hvor han sluk
kede sin brcrndende Tsrst med det Vand, som havde
samlet sig i Sporene efter Heitene.
Omtrentlig krybende den hele Vei tilbagelagde
han ncesten V 4norsk Mil i Haab om at stsde til
sine Kammerater. Disse befandt sig i Ncerheden af
Mississivpifloden; endel Ambulance-Soldater var
bleven udsenot for at ovsamle Saarede og begrave
Moe. Disse fandt heldigvis Hansen og ydeds ham
al mulig Hjcelp og Pleie. Af sine Kammerater var