Untitled - The Tallest Man

thetallestman.com

Untitled - The Tallest Man

199

kede jeg op til Sergeant. Ikke saa sjelden led vi

af Mangel paa Levnetsmidler. Maden var ogsaa

mangen Gang saa bedcervet, at Nydelsen af den

fremkaldte pestagtige Sygdomme, som bortrykkede en

Mcengde Mennesker. Jeg fik ogsaa mit deraf. Vi

havde havt en lang og anstrcengende Marsch, hvor

under jeg lcenge havde fslt mig upasselig. Da vi

troede Fienden endnu langt borte, flog vi Leir.

Trått og udmattet, med Sygdommen voldsomt ra

sende i mit Legeme, kastede jeg mig indhyllet i en

Kappe paa lorden foran Indgangen til Teltet.

Natten var overordmtlig smuk, jaa klar og frist,

som man aldrig ser den her. Fra Blomsterne rundt

omkring udftrsmmede en ncesten bedovende Duft.

Det var herligt, men man lagde dog ikke synderlig

Mcerte dertil, da man i det Fjerne hsrte den dumpe

Lyd af Fiendernes Kanonskud. Men Trcetheden

seirede og snart laa jeg i Sovnens Arme. Jeg

havde ikke sovet lcenge, fgr jeg blev vcekket af en

eiendommelig Larm. Jeg lagde mit Bre til lor

den, det var uden Tvivl Nyttere, der sprcengte

fremad; jeg sprang op vcekkede de ovrige, kastede

Sadelwiet paa Hestens, og vi var neppe stegne ov

paa disse, fsr det fiendtlige Rytleri svcermede rundt

om os. Vi vekslede en Del hurtige Skud. Fien

den blev overrasket over den uventede Modstand, og

da efterhaanden flere af vore Folk kom til, vendte

Fienden sine Heste og flygtede; vi fulgte efter. Det

var et rasende Ridt, der gaves ingen Hindringer —

More magazines by this user
Similar magazines