hk privatbladet

hk.dk

hk privatbladet

01 | januar 2008 | HK bladet

hk privatbladet

kommunikation

Mail med stil

kim simonsen

ny formand

for HK

tema om kapitalfonde

Formålet er

en hurtig gevinst

nytårsforsæt

Spring over

hvor gærdet er lavest

serie profil af en handelsskoleårgang

Vi bestemmer selV

hVad Vi Vil uddanne os til

Mød Michelle Larsen og

tre andre fra generation 1990


18

forside

Lene Esthave

HK privatbladet januar 2008

Udgiver

HK/Privatbladet udgives af HK/Privat

v. sektorformand Karin Retvig i

samarbejde med HK/Danmark

Weidekampsgade 8

0900 København C

telefon: 33 30 43 43

telefax: 33 30 44 99

www.hkprivat.dk

e-mail: redaktionen-privat@hk.dk

Lønmodtagere, fagforeninger, virksomhedsledere og politikere skal i disse år

forholde sig til en ny gruppe aktører på arbejdsmarkedet - kapitalfondene, som

også i Danmark overtager flere og flere virksomheder. HK/Privatbladet ser på

konsekvenser for de ansatte, kapitalfondenes metoder og behovet for kontrol

med dem.

Læs nyt fra

se Midtersiderne

ansvarshavende redaktør

aage Lundgaard (DJ)

telefon: 33 30 47 24,

e-mail: 44alu@hk.dk

redaktionssekretær

dorthe nerving (DJ)

telefon: 33 30 47 35,

e-mail: 44dot@hk.dk

illustration miKKel Henssel

viden på spiL

joUrnaLister

rudi skov damkjær (DJ)

telefon: 33 30 41 03,

e-mail: 44rd@hk.dk

annemette schou (DJ)

telefon: 33 30 44 75,

e-mail: 44ams@hk.dk

stine spedtsberg (DJ)

telefon: 33 30 44 85,

e-mail: 44ssp@hk.dk

viden og holdninger bliver

testet, når man spiller brætspillet

”samspillet”, som hk/privat har

udviklet. Medarbejdere og ledere

hos bergske avistryk brugte

samarbejdsudvalgets møde til at

afprøve det.

i hvert nuMMer:

4 + 6 nyheder

5 Leder

5 nU dages det

14 ikke heLt privat

15 debat

5 krydsord

3 servicestationen

40 brevkasse

46 her finder dU hk

47 sådan!

4

foto flemming jeppesen


hk/danMarks redaktion

niels Møller Madsen (DJ)

telefon: 33 30 48 64,

e-mail: 44nmm@hk.dk

kirsten Marie juel jensen (DJ)

telefon: 33 30 49 59,

e-mail: 44kjj@hk.dk

ole tradsborg (DJ)

telefon: 33 30 49 58,

e-mail: 44ot@hk.dk

8 vi Uddanner os, soM vi viL!

De unge tager de sabbatår, de vil have,

og vælger uddannelse og karriere, nøjagtig

som de har lyst til. Ny serie om

1990-generationen.

7 Unge fik de største Lønhop

De unge medlemmer af HK løb med de

største stigninger i lønnen sidste år, viser

HK’s dugfriske lønstatistik for 2007.

17 sMiL, og dU ender i biografen

Er du i praktik, så kan du godt finde

smilet og kameraet frem. En ny konkurrence

på hjemmesiden www.

oplaeringsansvarlig.dk giver elever og

oplæringsansvarlige mulighed for at

vinde biografbilletter.

18 teMa

opsLUgt af en kapitaLfond

HK/Privat-medlemmer ansat i kapitalfondsejede

virksomheder oplever fy-

adMinistration

anitta Winther Mikkelsen

telefon: 33 30 47 23,

e-mail: 44awm@hk.dk

susanne thomsen

telefon: 33 30 44 22,

e-mail: 44sth@hk.dk

ringer og et stigende arbejdspres. Men

ellers er løn- og arbejdsvilkårene stort

set ens.

6 MaiL Med stiL

grafisk tiLretteLægning

pernille kleinert

telefon: 33 30 44 76,

e-mail: 44per@hk.dk

repro og tryk

SP3 og Colorprint

opLag

112.300

8 Mere færdigMiks,

færre forpLigteLser

Har du en presset hverdag, er det bedste,

du kan gøre for dig selv og dine

børn, at springe over, hvor gærdet er

lavest. Det mener Anna Skyggebjerg.

indhold

Kommuniker mere professionelt og

målrettet, når du sender elektronisk

post.

36 eLevsheriffen fra kødbyen

Nyt kursus for mentorer skal sætte

turbo på integration af indvandrere

på arbejdsmarkedet. Marianne Møller

Pedersen, garvet uddannelsesansvarlig,

er nyudsprunget mentor. Hun kalder sig

elevsherif, da hun finder den officielle

titel ”overordnet elevansvarlig” knap

så sexet.

foto Heidi maxmilian

1

Næste nummer udkommer

25. februar 2008. Stof til dette

nummer skal være redaktionen i hænde

senest 30. januar 2008.

Redaktionen påtager sig intet ansvar

for stof, der indsendes uopfordret.

Adresseændringer skal meddeles

i afdelingerne.

hK’s nye formand

46-årige Kim simonsen

blev med 199 stemmer

valgt som ny formand

for hK/danmark. Kim

simonsen har siden

1990 været formand for

hK/Kommunal.

38 freeLancer skaL også

pensioneres

Gitte Kaastrup er freelancer og tilhører

det mindretal, der har en pensionsordning.

Den ordning, hun har valgt, er lavet

specielt til freelancere. Det betyder

blandt andet, at hun selv bestemmer,

hvor mange penge hun vil indbetale.

45 feriehUsUdLejning på saMsø

Emballage- og Bogbinderbranchens Feriefond

har 24 huse og en mindre campingplads

på Samsø. Udlejningen for

den kommende sæson begynder nu.

foto ulriK jantzen

HK privatbladet januar 2008 3


nyheder

læs flere nyheder på www.hkprivat.dk tjek også nyt fra din branchesektion:

www.hktransportturisme.dk www.hkps.dk www.hksundhedvelvaere.dk

www.hkproduktion.dk www.hkorg.dk www.itmk.dk

hK/Privats formand fylder 60

Karin retvig, formand for HK/Privat,

fylder 60 år onsdag 20. februar. Karin

Retvig blev uddannet laborant på Dansk

Soyakagefabrik i København i 1967,

hvor hun blev ansat efter endt uddannelse.

Året efter kom hun til Polyteknisk

Læreanstalt som forskningslaborant,

og i 1970 blev Karin Retvig ansat på

Danmarks Farmaceutiske Højskole, hvor

hun blev valgt som tillidsrepræsentant.

I 1978 blev hun faglig sekretær i HK

København og fra 1980 i HK/Danmark.

Karin Retvig blev valgt til næstformand

i HK/Service 1992 og til formand året

efter. Hun har beklædt formandsposten

Uddannelsespolitikken halter

på hver fjerde virksomhed

en ny undersøgelse viser, at hver fjerde privatansatte medlem af HK er utilfreds

med uddannelsespolitikken på deres arbejdsplads. Kun lidt over halvdelen er

tilfredse. Virksomhederne er for egoistiske og ser for snæversynet på efteruddannelse,

mener HK/Privat, der opfordrer medlemmerne til at udnytte uddannelses-

mulighederne i overenskomsten.

- Vi oplever desværre ofte, at virksomhederne stiller sig i vejen for efteruddannelse,

der ikke 100 procent kan relateres til medarbejdernes nuværende funktion.

Den holdning er egoistisk. I et vidensamfund som Danmark har vi behov for, at

arbejdsstyrken hele tiden uddanner sig - og så duer det altså ikke, at virksomhederne

kun tænker på sig selv, siger uddannelsespolitisk sekretær i HK/Privat Claus

Agø Hansen.

Undersøgelsen er lavet af Wilke A/S for HK/Privat blandt 648 repræsentativt

udvalgte medlemmer. Her svarer 57 procent, at de er tilfredse med uddannelses-

politikken på deres arbejdsplads, 26 procent er utilfredse, og 17 procent svarer

ved ikke. De fleste, der er utilfredse med uddannelsespolitikken, giver som grund,

at virksomheden ikke mener, det er nødvendigt, ikke afsætter nok ressourcer, eller

at den simpelthen ikke findes.

Derudover svarer 26 procent af HK/Privats medlemmer, at de oplever forhin-

dringer for at tage en efteruddannelse, enten i form af blandt andet modstand fra

arbejdsgiveren eller manglende tid.

4 HK privatbladet januar 2008

i HK/Privat fra starten, dvs. fra 2003,

hvor HK/Service og HK/Industri blev

lagt sammen til HK/Privat. Karin Retvig

er it-ordfører for HK, og hun er præsident

for IBITS, der er afdelingen for

medarbejdere indenfor industri, service

og IT i den europæiske funktionærsammenslutning,

UNI. Karin Retvig er gift

med Torben, og sammen har de sønnen

Kasper.

Fødselaren fejres ved en reception i

HK-huset, Weidekampsgade 8, onsdag

20. februar kl. 13-15. I næste nummer af

HK/Privatbladet bringer vi et portrætinterview

med Karin Retvig.

få HK-nyHeder

direKte i mailboKsen

Interesseret i HK’s syn på verden? I

nyheder fra og om HK-medlemmernes

arbejdsliv? Så skulle du overveje at

abonnere på det ugentlige elektroniske

nyhedsbrev fra HK.

Læs for eksempel om retssager,

som HK har ført for medlemmer, om

psykisk arbejdsmiljø, om ligestilling

og ligeløn, om uddannelse og efteruddannelse,

HK’s reaktioner på politiske

initiativer fra regering og folketing og

så videre

tilmeld dig nyhedsbrevet på: www.hk.dk/

nyhedsbrev

Kindberg i

europæisK

udvalg

HK’s næstformand, Mette Kindberg er

blevet udpeget til at sidde i Det Europæiske

Økonomiske og Sociale Udvalg

(EØSU). EØSU rådgiver blandt andet

EU-kommissionen, Ministerrådet og

Europa-Parlamentet i arbejdsmarkedsspørgsmål

og borgerrettigheder.

Mette Kindberg sidder i EØSU som

repræsentant for Kvinderådet, hvor hun

også er næstformand.

rettelse

I kongres-reportagen på side 24 i

decemberudgaven af HK/Privatbladet

fremgik det af en billedtekst, at Charlotte

Kjøller Willems er formand for

Branchesektion Sundhed & Velvære.

Det er hun ikke - hun er formand

for Branchesektion Organisationer.

Redaktionen beklager fejlen.


nu dages det

hvor en vikar naturligvis kan være en god

løsning i en nødsituation, så er det en uskik at

have vikarer som en fast del af bemandingen.

af karin retvig,

sektorformand i hk/privat

man skulle tro, det var omvendt: I en tid med meget

høj beskæftigelse ville antallet af vikarer falde,

men nej. Vikarbeskæftigelsen stiger så stejlt, at der

nærmest er tale om en eksplosion. I dag er 48.000

ansat i vikarbranchen, svarende til 24.000 fuldtidsansatte,

og der er i dag 3,5 gange flere vikarer end

for syv år siden. Sidste år er antallet af fuldtidsbeskæftigede

vikarer steget med 28 procent.

I en tid, hvor arbejdsgiverne skriger på såkaldt

”kvalificeret arbejdskraft”, kan jeg hermed give

et godt råd, ganske gratis: Ansæt vikarerne! Her

er en enorm arbejdskraftreserve, for langt de fleste

af de vikarer, som er medlem af HK/Privat, ønsker

et fast job, uanset arbejdsgivernes romantiske

snak om ”frie fugle”, der hopper rundt fra ønskejob

til ønskejob.

Når antallet af vikarer ikke er faldet, men steget,

skyldes det et helt enkelt forhold: De er nemme

at hyre, og de er nemme at fyre! I en tid, hvor

virksomhederne producerer efter ordre og ikke til

lager, er vikarerne gode at have i spidsbelastninger,

ligesom de kan dække over mangelfuld planlægning

og underbemanding.

karin retvig

nemme at hyre - nemme at fyre

Også på dette punkt har mange danske virksomheder

desværre vist sig at være de kortsigtede

og nemme løsningers hjemsted, for hvor en vikar

naturligvis kan være en god løsning i en nødsituation,

så er det en uskik at have vikarer som en fast

del af bemandingen. Dels fordi det er urimeligt

over for de mange tusinde, som hellere vil fastansættes,

og dels fordi virksomheden ikke får investeret

i medarbejderne i form af kompetenceudvikling,

efteruddannelse, loyalitet og jobtilfredshed.

Og det hævner sig lige præcis i en situation,

hvor man mangler ”kvalificeret arbejdskraft”.

Lad mig fastslå, at vikarerne på det danske arbejdsmarked

er kommet for at blive, men lige nu

spekuleres der alt for stærkt i, at de er nemme at

hyre og nemme at fyre. Derfor må der ansættes

mange flere i faste stillinger. Og så må vikarerne

naturligvis beskæftiges på samme vilkår som

de fastansatte med pensionsbidrag, feriefridage,

barselsbestemmelser og andre rimelige goder.

leder

foto lisbetH Hjort

AF carsten graabæk

HK privatbladet januar 2008 5


nyheder

Unge:

Brug for

psykolog

på skolen

hvis flere unge skal gennemføre en

ungdomsuddannelse, er det nødvendigt

at have psykologer tilknyttet alle

ungdomsuddannelser. Det mener en

række unge, der har oplevet, at hverdagen

er blevet for svær enten for dem selv eller

for en kammerat, og at en psykolog har været

nødvendig, for at de har kunnet gennemføre uddannelsen.

- Det er ikke alle problemer, der er rare at snakke med venner

om, og mange venner vil heller ikke kunne hjælpe, hvis det

virkelig brændte på, fortæller 19-årige Stine Lærke Christensen,

der går på 3. år på HHX i Haderslev.

Pernille Enevoldsen, der er 17 år og går på 2. år på HHX EUC i

Thisted, er enig.

- Jeg synes, ideen om, at der altid er en psykolog eller anden

voksen tilknyttet vores uddannelse, er rigtig god, siger hun.

Læs mere på www.hk.dk/generation1990

generalforsamling i HK/industri KøbenHavn

Tirsdag 5. februar 2008 klokken 17.30

(dørene åbnes klokken 17.00)

i HK København, Artillerivej 30, 2300

København S. Mødesalen

dagsorden:

1. Valg af dirigenter

. Bestyrelsens beretning, herunder

afdelingens placering i HK Hovedstaden

(etableres pr. 1. juni 2008)

3. Indkomne forslag

4. Valg af:

a) Formand

b) Bestyrelsesmedlemmer

c) Bestyrelsessuppleanter

d) Bestyrelsesmedlem til bestyrelsen

for HK København

e) Suppleanter til bestyrelsen for HK

København

6 HK privatbladet januar 2008

foto lars Horn

Du kan læse mere om

Pernille Enevoldsen og

andre handelsskoleelever

på www.hk.dk/

generation1990.

f) Repræsentantskabsmedlemmer, HK

København

g) Repræsentantskabssuppleanter, HK

København

5. Eventuelt

Hvis du har forslag, som du ønsker behandlet

på generalforsamlingen, skal

vi have dem i afdelingen senest 7 dage

før generalforsamlingens afholdelse

(tirsdag 29. januar 2008,

klokken 17.30).

Tilmelding til mad senest 1. februar på

e-mail: industri@hk.dk - telefax 33 30

28 50 eller telefon: 33 30 29 45.

piller mod nedsKæringer

Det er ingen nyhed, at nedskæringer

og fyringer i virksomheden er

nedslående og deprimerende. Til

gengæld er det nyt, at den slags

direkte fører til, at medarbejderne

i højere grad end andre må ty

til piller - psykofarmaka - for at

klare hverdagen. Det gælder

også medarbejdere, som undgår

sparekniven.

Det er finske forskere, der ifølge

Det Nationale Center for Arbejdsmiljø,

har bevist, at nedskæringer

på arbejdspladsen fører til øget

brug af piller mod depression,

søvnproblemer og angst.

8. marts-arrangement på

esbjerg HøjsKole

Den 8. marts er kvindernes internationale

kampdag. Det markerer

FIU-Ligestilling (Fagbevægelsens

Interne Uddannelse) med en konference

på Esbjerg Højskole med

overskriften ”Kvinder og magt”.

Administrerende direktør i SAS

Danmark, Susanne Larsen, giver

et bud på ”Kønskvotering, hvorfor

?!”, forfatter Sanne Udsen taler om

emnet ”Kvinder i Jakkesæt”, mens

borgmester Tove Larsen (S) fra

Aabenraa Kommune reflekterer

over 100- året for kvinders valgret

til kommunalvalget. Journalist

Bente Troense er ordstyrer.

Konferencen begynder kl. 10.

Esbjerg Højskole ligger på adressen

Stormgade 200. Arrangementet

er gratis for HK-medlemmer.

Tilmeldingen sker via eget forbund

på FIU- nr. 5207 07 00 19. Øvrige

tilmeldinger kan ske til Pia Haandbæk,

FIU-Ligestilling - Dansk Metal

på telefon 33 63 23 86 eller på mail

pih@danskmetal.dk.


Unge fiK de StørSte lønhop

de unge medlemmer af HK løb med de største stigninger i lønnen

sidste år, viser HK’s dugfriske lønstatistik for 2007

Det er en fordel at være ung eller

yngre, hvis man vil have del i de store

lønstigninger. I hvert fald hvis man skal

dømme ud fra HK’s lønstatistik for 2007.

Ifølge den helt friske statistik steg lønnen

for de 20 til 29 årige HK-medlemmer

med mellem syv og otte procent sidste år.

Til sammenligning var den generelle lønudvikling

for HK’s medlemmer på 4,7 procent

i 2007. Kun de over 45 årige medlemmer

måtte nøjes med lønstigninger på lidt

mindre end gennemsnittet.

- De unge fik godt nok de største stigninger.

Men også for HK-medlemmerne som

helhed er statistikken godt nyt. Inflationen

sidste år var kun på 2 procent. Så stort set

alle medlemmer kan se tilbage på et år, hvor

deres købekraft steg, siger Henrik Hofman,

leder af HK’s afdeling for arbejdsliv og analyse,

som står bag statistikken.

- Et bud på grunden til de unges pæne

lønstigninger kunne være, at ungdomsårgangene

i disse år er små. De er nyuddanne-

specialister steg pænt

jobfunktion lønstigning i %

Bogholderiarbejde 5.2

Revisionsarbejde (controller) 5,9

Spedition 5,5

Beregningsarbejde (bogføring og revision) 5,3

IT-planlægning og systemprogrammering 5,9

IT-teknisk arbejde 6,5

Marketing 5,5

Salgsarbejde 5,4

gennemsnit for HK’erne som helhed 4,7

specialistfunktioner giver stigninger over gennemsnittet.

kilde: hk’s lønstatistik 007. (hk/kommunals medlemmer

indgår ikke i statistikken).

de og kommer på job med friske kompetencer.

Der er simpelt hen mangel på dem. Det

bør afspejle sig i lønnen. Et andet bud kan

være, at vi typisk skifter job hyppigt, mens vi

er unge. Og vi ved, at mange stiger i løn i forbindelse

med jobskifter, siger han

Han noterer sig også, at de pæneste

lønstigninger samtidigt er sket i fag, hvor

der har været en positiv udvikling i beskæftigelsen.

- Det er for tidligt at sige, hvordan HK’s

medlemmer ligger i forhold til arbejdsmarkedet

som helhed. Men sammenlignet med

tidligere år, er der tale om pæne stigninger i

lønnen. HK’s medlemmer følger godt med

- især i de steder, hvor de varetager specialistfunktioner,

siger Henrik Hofman.

HK’s lønstatistik er baseret på tilbagemeldinger

fra 70.000 medlemmer af HK/

Privat, HK/Handel og HK/Stat. HK/Kommunals

medlemmer indgår ikke i HK’s

lønstatistik. •

AF nieLs MøLLer Madsen / FOTO scanpix

tjeK din løn

På mithk.dk kan du tjekke, om du

lønmæssigt ligger, hvor du skal.

overensKomstforHandlinger

i det offentlige

Forhandlerne på det offentlige område er

lige nu i gang med at forhandle overenskomsterne

for de kommende år. Følg med

i hvordan forhandlingerne spænder af på

www.cfu-net.dk, på www.kto.dk samt på

HK’s hjemmesider.

lønstigninger

efter alder

alder lønstigning i %

20-24 7,9

25-29 6,8

30-34 5,5

35-39 5,1

40-44 4,9

45-49 4,5

50-54 4,2

55-59 4,1

Unge og yngre hk-medlemmer steg

mest sidste år.

kilde: hk’s lønstatistik 007 (hk/

kommunals medlemmer indgår ikke i

statistikken).

statistik

HK privatbladet januar 2008 7


interview | familie/arbejdsliv

8 HK privatbladet januar 2008

AF Mette engeLL friis / FOTO heidi MaxMiLLing

Mere færdigmiKS,

Færre forpligtelSer

Skab dig mere tid

Anna Skyggebjergs pointer er blandt

andet, at det handler om hele tiden

at foretage en benhård prioritering til

fordel for mere tid og mere ro med børnene.

At lære at sige nej til de opgaver,

der tager tiden fra hverdagen med børnene,

og ja til de opgaver, der ikke gør.

eksempelvis:

• Når der er smør-selv-dag i børnehaven,

så skriver du dig ikke på til at levere

en gang økologiske spinatpandekager.

Du er hurtigt ude og skriver dig

på listen ud for de to pakker rugbrød.

• Du bager boller og kager af pulver, der

kun skal tilsættes vand.

• Du melder dig ikke ind i skolebestyrelsen,

selv om du synes, du bør.

• Du melder afbud til møder, der ikke er

strengt nødvendige - og læser referaterne

grundigt.

• Og det der med at gå til fitness og

tvinge balderne tilbage nordpå, hvor

de oprindeligt befandt sig … det kan

måske godt vente lidt.

Har du en presset hverdag med små børn og fuldtidsarbejde,

er det bedste, du kan gøre for dig selv og dine børn, at springe

over, hvor gærdet er lavest. det mener anna skyggebjerg, der

har skrevet en hel bog om at få en nemmere og sjovere hverdag

Chokolademuffins er børnenes favoritter,

når der skal kage med i skole

til fødselsdag.

Men det skal endelig være dem, der

kommer lige ud af posen med færdigmiks.

Anna Skyggebjerg har ellers i øjeblikket

tid til at kæle for kagerne, hvis det skulle

være, men hendes to unger på syv og 12 år

foretrækker den hurtige udgave, bare de er

pyntet fint med sølvkugler, så de ligner en

fest. Og mor er ikke svær at overtale.

- I fem år har jeg kun bagt kager af kagemiks.

Det skulle bare gå hurtigt, hvis hverdagen

i øvrigt skulle hænge sammen. Nu

har jeg bedre tid, men jeg kan da sagtens

finde andet at bruge den til end at lave muffins

fra bunden, når børnene nu så godt

kan lide de andre, smiler hun stort.

Tiden bruger hun så i stedet blandt andet

til at skrive bøger. I 2007 udkom den tidligere

enlige mor til to med bogen ”Super mor

- smutveje for enlige mødre og andre seje

kvinder, der vil have en nemmere hverdag”.

Da hun pludselig for et par år siden fandt

manden i sit liv og flyttede sammen med

ham, blev der nemlig lidt luft til at pleje ambitionerne

om at skrive. Og hun kastede sig

ud i at videregive sine erfaringer om, hvordan

man som enlig mor uden familie får tid

og råd til at leve et godt liv med sine børn.

Budskab nummer ét er, at det først og

fremmest handler om prioriteringer, hvis

man vil skabe noget tid. Derfor er det ind

med de nemme pulverkager.

- Og så skal man vænne sig til at være

hurtig, når der skal holdes fest i børnehaven,

så man kan skrive på listen, at man tager

brød eller smør med i stedet for at sige

ja til at bage 40 spinatpandekager, som

Anna Skyggebjerg siger.

Det handler om at sige nej - også til ting,

som man måske i virkeligheden gerne ville

sige ja til, men som der bare ikke er plads

til, som hverdagen ser ud lige nu. Derfor:

Nej til at stille op til bestyrelsen i institutionen,

nej til, at ungerne kan gå til spejder,

ridning og trommedans, nej til indkøb af de

dyre cowboybukser - og først og fremmest

nej til at have sort samvittighed over det.

ingen dårLig saMvittighed

- Dårlig samvittighed? Aldrig i livet! Hvis

der er nogen, der prøver at pådutte dig dårlig

samvittighed, så siger du det bare, som

det er: ”Det er ikke et fravalg at sige nej til

ting, men et bevidst tilvalg af mere tid og

mere ro til børnene og mig, så længe de er

små og har brug for mig, siger Anna Skyggebjerg,

mens hun hyggeligt trækker benene

op under sig i sofaen efter at have skæn-


”lov dig selv, at du i 2008 holder

op med at halse af sted for at leve

op til et supermor-ideal, som slet

ikke passer til en travl hverdag.”

xxx | xxx

HK privatbladet januar 2008 9


xxx | xxx

Anna Skyggebjerg siger tit nej til sine børn, Elise på 12 og Jacob på syv år. Helt uden dårlig samvittighed.

10 HK privatbladet januar 2008

”det virker enormt provokerende

på nogle mennesker, at man tager

et aktivt valg. at man prioriterer at

være sammen med børnene eller at

bruge pengene på noget andet end

en julefrokost. ”

Få øje på de gode ting

Anna Skyggebjerg har i mange år skrevet taknemmelighedsdagbog.

En idé, hun fik fra bogen ”Simple Abundance”

af Sarah Ban Breathnach, som forsøger at lære

én at værdsætte de små ting i hverdagen og dermed få en

følelse af overflod, hvor man kunne være fristet til kun at

se mangler. Et af de vigtigste redskaber er at skrive taknemmelighedsdagbog.

”Hver aften skriver jeg fem ting ned, som jeg er taknemmelig

for. Det kan være store ting: at børnene trives, at

jeg kan forsørge os, at vi bor dejligt. Eller det kan være

små ting: synet af blomster i vinduet, en særlig god kop te,

noget, én har sagt eller gjort. Og på de hårde dage er det

o.k. at skrive, at man er taknemmelig for, at dagen er slut,

og at der kommer en ny chance i morgen. Eller at man er

taknemmelig for, at det hele bliver nemmere efterhånden.

Det tager 10 minutter. Det er et enkelt, men uhyre effektivt

ritual. Faktisk har det været livsforandrende for mig. Frem

for at begræde alt det, der måske ikke lige er helt, som jeg

kunne ønske mig det, har dagbogen lært mig at fokusere

på det, jeg er taknemmelig for. Jeg har fået vendt mit fokus

fra mangler til overflod. Det er kærlig egenomsorg! Prøv

det. Men hold ud et par uger. Det tager lidt tid at lære at få

sin opmærksomhed stillet ind på de små ting i hverdagen.”


”Herre gud, tilværelsen forandrer sig jo. børnene

bliver større og får mindre brug for dig. til den

tid kan du så melde ud, at du er parat til at træde

ind i skolebestyrelsen.”

ket mere te i de store kopper.


- Herre gud, tilværelsen forandrer

sig jo. Børnene bliver større og får mindre

brug for dig. Til den tid kan du så melde

ud, at du er parat til at træde ind i skolebestyrelsen.

Men så længe du har en presset

hverdag med små børn og fuldtidsarbejde,

så er det bedste, du kan gøre for dig selv og

dine børn, at give afkald på perfektionen

og springe over, hvor gærdet er lavest. Lov

dig selv, at du i 2008 holder op med at halse

af sted for at leve op til et supermor-ideal,

som slet ikke passer til en travl hverdag. Ud

med supermor! Bliv i stedet en super mor,

én, der kender smutvejene til en nemmere

hverdag. I år vil vi have mere liv og mindre

stil!, siger Anna Skyggebjerg krigerisk.

provokerende

Hun indrømmer dog gerne, at det har taget

noget tid at komme til den erkendelse.

Hun har tidligere været på en arbejdsplads,

hvor hun blandt andet måtte sige nej

til fredagsøl, fordi børnene skulle hentes,

og droppe en julefrokost, fordi hun ikke

havde råd til en barnepige til børnene. Det

fik en kollega til at trænge hende op i en

krog og sige, at hun var dødtræt af at høre

om hende og hendes rolle som enlig mor.

- Det virker enormt provokerende på

nogle mennesker, at man tager et aktivt

valg. At man prioriterer at være sammen

med børnene eller at bruge pengene på

noget andet end en julefrokost. Men man

er nødt til at stå imod de andres stikpiller,

hvis man ved, man gør det, der er rigtigt for

familien, som Anna Skyggebjerg siger.

Hun havde dengang en stilling, som betød,

at hun kunne planlægge sin arbejdstid

og indimellem arbejde hjemme. Det betød

blandt andet, at børnene ikke behøvede at

være i institution mere end seks-syv timer

om dagen. Et stort privilegium, ved hun

godt.

- Men har man et arbejde, hvor det ikke

kan hænge sammen, medmindre børnene

er i institution otte-ni timer, fordi trans-

porttiden er lang, eller forretningen lukker

sent, så er der ikke noget at gøre ved det.

Man skal i hvert fald ikke slå sig selv oven

i hovedet med dårlig samvittighed, men i

stedet få det bedste ud af den tid, man så

har sammen, pointerer hun. •

køb ind

én gang om ugen

Et andet nede på jorden-råd, der

giver mere tid i hverdagen, er at lære

at købe ind én gang om ugen. Her er

Anna Skyggebjergs metode:

”Hver fredag planlægger jeg, hvad vi

skal have at spise de næste syv dage.

Det er faktisk ret nemt, for det er

jo bare at åbne fryseren og se, hvad

der er i poserne til de fire af dagene.

Jeg tager to stykker papir. På det ene

skriver jeg ned, hvad vi skal have at

spise. På det andet skriver jeg ned,

hvad jeg derfor behøver at købe ind.

Og så skal indkøbslisten bare suppleres

med brød, smør, mælk og andre

basisvarer. Det tager mig ti minutter

at lave listen. Og lørdag formiddag

tager det børnene og mig 60 minutter

at købe ind til hele ugen. Inklusive

cykelturen til og fra Føtex!

Når du først er begyndt at gøre dine

indkøb på den måde, vil du med

garanti aldrig gøre det anderledes.

For at købe ind én gang om ugen gør

hverdagen meget, meget nemmere.

Det giver mere tid til børnene. Og så

sparer du oven i købet penge, fordi

du ikke skal panikindkøbe efter arbejde.

Er det fikst eller er det fikst?”

interview | familie/arbejdsliv

aFtenSmad uden StreSS

Madlavning er en af de oplagte opgaver,

hvor der virkelig er tid at spare ved

at springe over, hvor gærdet er lavest.

Anna Skyggebjerg har fundet en smutvej,

så hun kan lave aftensmad på 15

minutter:

”Jeg brugte oprindeligt et par fridage

på at fylde fryseren til randen med færdige

retter. Det tager kun lidt længere

tid at lave pastasovs til syv dage end til

en enkelt dag. Men når først fryseren

er fyldt op med livretter, er der virkelig

tid at spare i hverdagen. Fra tirsdag til

fredag er alt, hvad jeg gør, at varme en

pose fra fryseren og at koge ris/kartofler/pasta

til.

Lørdag laver jeg noget mad, som tager

lidt længere tid - typisk lasagne, suppe

eller sådan en ret, der skal stå og simre

i timevis. Og selvfølgelig i en megaportion,

så der er noget til fryseren.

Søndag laver jeg en dobbeltportion, så

der også er mad til om mandagen.”

et nytårSForSæt

Anna Skyggebjerg har et helt konkret

bud på travle mødres - og fædres -

nytårsforsæt for 2008:

Jeg springer over, hvor gærdet er lavest,

så der bliver mere nærvær og ro

til børnene og mig. Og jeg vil hver aften

minde mig selv om alt det gode, jeg har

i mit liv, i stedet for at være ærgerlig

over det, jeg ikke har.

HK privatbladet januar 2008 11


1 HK privatbladet januar 2008

Hvem er den nye forbundsformand?

Kim Simonsen er 46 år. Han bor i bofællesskab i

Humlebæk med sin samlever Karen Sofie Krohn og

deres to børn.

Kim Simonsens faglige karriere begyndte allerede i

1983, hvor han blev tillidsrepræsentant og medlem

af bestyrelsen for HK/Kommunal. Siden er det gået

slag i slag:

1986: Konstitueret næstformand i HK/Kommunal

1988: Næstformand for HK/Kommunal

1990: Formand for HK/Kommunal

2008: Forbundsformand for HK/Danmark


Kim Simonsen var knap 19 timer

gammel som formand for HK, da

han søndag morgen den 13. januar kl. 07.18

blev ringet op af Danmarks Radio. ”Har du

læst Ekstra Bladet her til morgen?”, lød

spørgsmålet. Det havde en søvndrukken

forbundsformand ikke. Et par timer efter

havde han læst på lektien. Det var faldet avisen

for brystet, at den afgående formand,

John Dahl, fik et halvt års løn med sig, da

han forlod formandsjobbet til fordel for en

chefpost i forsikringsselskabet Alka.

- Jeg har jo meldt ud, at HK skal være

mere synlig. Men jeg skal ikke lægge skjul

på, at jeg havde foretrukket at indlede jobbet

med en anden sag, som vi kunne tiltrække

nye medlemmer med frem for en

sag, som ikke klæder HK, siger Kim Simonsen,

nyvalgt forbundsformand for HK.

Står det til ham, ændrer HK praksis, når

det gælder gyldne håndtryk til afgående topfolk.

- Forlader man posten for straks at tiltræde

et nyt job, synes jeg ikke, at man skal

have penge med - eller pengene skal modregnes

den løn, som det nye job giver. Det

er en anden sag, hvis en toppolitiker ikke

opnår genvalg, eller på anden vis må gå af i

utide, så kan det godt være, at der skal være

en eller anden ordning, siger han, der vil

tage sagen op med HK’s forretningsudvalg

og hovedbestyrelse.

ny synLig stiL

Kim Simonsens holdning til aftrædelsesordningen

kendetegner en ny stil i forbundets

forhold til offentligheden.

AF nieLs MøLLer Madsen / FOTO ULrik jantzen

Kim simonsen, nyvalgt HK-formand, bebuder ny offensiv stil fra forbundet

- over for pressen, politikerne og HK’s samarbejdspartnere

- Uanset om vi har en god eller en dårlig

sag, skal vi stille os til rådighed for pressen.

Som udgangspunkt skal alle vores beslutninger,

holdninger og værdier kunne tåle

offentlighedens lys, siger han.

Og det gælder ikke kun i relation til

pressen. Også i forholdet til samarbejdspartnerne

i LO og Folketinget skal HK være

mere synlig.

- Vi skal tage initiativer ud fra, hvad der

er vigtigt for vores medlemmer. For eksempel

behøver vi ikke vente med at tage stilling

til en skattereform, til regeringens

skattekommission kommer med deres betænkning.

Og skal vi vente til to dage før afstemningen

med at tage stilling til de fire

EU-forbehold? Nej, mener jeg. Det kan vi

sagtens gøre i god tid, siger han.

HK skal møve sig ind alle de steder, hvor

forbundet kan gøre sin indflydelse gældende

til fordel for medlemmerne. Også selv

om HK ikke er inviteret med på forhånd.

- Diskussioner om green card-ordningen,

integration, uligheden i samfundet

osv. osv. skal vi da blande os i. Når vi interesserer

os for skattepolitik, er det ikke

fordi, vi er et politisk parti. Men fordi det

har betydning for vores medlemmer - ud

fra den faglige grundholdning, at de brede

skuldre skal bære de største byrder, siger

Kim Simonsen.

inviterer tiL saMarbejde

HK er ikke det eneste forbund som oplever

medlemstilbagegang i disse år. Og ikke

det eneste forbund, som har måttet trimme

organisationen til en strammere økonomi.

nyvalgt forbundsformand

hK SKal møve

Sig ind alle steder

Formanden vil ikke ud med navne på fremtidige

tætte samarbejdspartnere/fusioner,

men at tanken ikke ligger ham fjernt, står

klart.

- Måske ikke lige fusioner. Men jeg kan

sagtens forestille mig, at vi vil opleve nye

måder at samarbejde med andre faglige organisationer

på. Jeg synes, at vi skal læne

os mere op ad hinanden og finde fælles

løsninger. Vores administrative system og

den nye a-kasse er snart på plads. Jeg kunne

sagtens forestille mig, at vi løste administrative

opgaver og a-kassearbejde for andre

organisationer. Der er vi ikke helt endnu.

Men ingen længe er det ikke utænkeligt,

at vi kan løse den slags opgaver for andre

organisationer, siger Kim Simonsen.

Det næste halve års tid vil den nye forbundsformand

rejse rundt i HK - til afdelinger,

sektorer og til HK/Ungdom for at

stikke fingeren i jorden.

- Jeg vil lytte og se, udfordre og lade mig

udfordre, siger han. •

sådan giK valget

367 delegerede - heraf var de 2/3

kvinder - deltog i den ekstraordinære

kongres den 12. januar. 199

af dem stemte på HK/Kommunals

sektorformand Kim Simonsen.

168 stemte på modkandidaten

Karin Bancsi, næstformand for

HK/Danmark.

Karin Bancsi fortsætter som

næstformand.

HK privatbladet januar 2008 13


ikke helt privat

14 HK privatbladet januar 2008

af Mogens nies,

arbejdsmiljøchef i hk/privat

illustration llustra

sladder

er kommet for at blive

den har både været på forsiden af gratisaviserne og tophistorie i tv:

Ugebrevet A4’s undersøgelse af, hvor meget der sladres og bagtales på de

danske arbejdspladser.

I undersøgelsen er mere end 3.000 lønmodtagere blevet spurgt, om de

det sidste år har været udsat for sladder og bagtalelse på deres arbejdsplads.

Det svarer 39 procent bekræftende på. De offentligt ansatte som sosu’er,

portører og pædagoger er mest udsatte. Mere end halvdelen af dem

har været udsat for sladder og bagtalelse. I HK-grupperne er det mindre.

Butiksansatte ligger på 40, og kontorfunktionærer på 35 procent. Akademiske

funktionærer ligger i bunden med 31 procent.

Men hvorfor sladrer de? Hvad sladrer de om? Og hvad er sladder i det

hele taget?

Undersøgelsen giver hverken svar på de spørgsmål eller på, hvorfor

sladder er mere udbredt i nogle miljøer end andre. Men i Ugebrevet A4 gives

et bud på hvorfor: Et dårligt arbejdsmiljø sætter gang i sladderen.

Ikke noget dårligt bud. Der kan være gode grunde til, at de sladrer meget

på de nævnte offentlige arbejdspladser. Hvis dagligdagen er præget af

mangel på god ledelse, mangel på varme hænder, lav løn, kritik af den offentlige

service, ingen retfærdighed, ingen mulighed for at leve op til egen

faglig standard - så opstår der let snak i krogene. Om ledelsens beslutninger

og dispositioner og kollegernes indsats.

Personligt har jeg aldrig været på en arbejdsplads, hvor der ikke er sladder

- og ærligt talt, jeg tror, den er kommet for at blive. For en arbejdsplads

er ikke kun en ramme for faglighed, kompetencer og sparring, hvor

al kommunikation og samvær handler om arbejdet. En arbejdsplads er

også i høj grad et socialt fællesskab, hvor man taler sammen. Nyheder og

rygter bringes videre. På den måde kan sladder være en uundværlig uformel

nyhedskilde og informationsspreder.

Det er svært at trække en grænse for, hvornår rygter og smånyt og anden

sladder ikke længere er nyhedsformidling, men bliver noget, som der

skal gribes ind over for. Men når sladderen bliver systematisk, løgnagtig

og ondsindet og altid retter sig mod bestemte personer, skal den stoppes,

for så er der tale om mobning. Og mobning er aldeles uacceptabelt. Det

samme gælder bagtalelse.

Her skal arbejdspladsen have en politik, som kan bringe mobning frem i

lyset og få sat den på hjul og stejle. Det er i høj grad en ledelsesopgave - men

HK/Privats medlemmer på arbejdspladsen kan sagtens tage initiativet.

Men det er også i høj grad den enkeltes ansvar at medvirke til, at ondsindet

sladder og rygtedannnelse ikke opstår. Det sker ved at sige fra -

præcis på rette tid og sted.

de kvalificerede kvinder har stået der

længe, uden at virksomhederne har udnyttet

det. Det rykker ikke i den rigtige retning, og når

virksomhederne ikke har øje for ligestillingen, må

der et politisk pres til for at få flere kvinder ind i

bestyrelserne.

mette verner, Lektor på nationaLøkonomiSk

inStitut på aarhuS univerSitet, tiL ugebrevet a4

har man indrettet sig, så man arbejder 29

timer om ugen og afviser at søge arbejde, søge

fuldtidsjob, så står man i realiteten ikke til rådighed

for arbejdsmarkedet,

beSkæFtigeLSeSminiSter CLauS hjort FrederikSen

(v)tiL dr nyheder

tidligere så vi mange skilsmisser blandt par,

når børnene flyttede hjemmefra, og der opstod et

tomrum. Men i dag, hvor begge parter er ude på

arbejdsmarkedet, fyldes det eventuelle tomrum

efter at have haft hjemmeboende børn med

arbejde.

gerontoLog, Cand.mag. anne Leonora bLaakiLde,

danSk gerontoLogiSk inStitut, tiL kriSteLigt dagbLad

det er langt ude, at der er så mange frustrerede

unge, der skærer i sig selv, sulter sig eller

tager piller i et velfærdssamfund som vores.

Der er ikke nogen religion, der er ikke noget, der

holder os på plads. Det er bare derudad med

uddannelse, computerspil, penge og gang i den.

Bagsiden er, at der er en masse følsomme sjæle,

der ikke kan følge med.

nataSha arthy, FiLminStruktør, tiL poLitiken

Vi er parate til at diskutere behovet for

udenlandsk arbejdskraft på kort og lang sigt.

Men vi skal huske på, at der fortsat er omkring

80.000 ledige, mange flygtninge og indvandrere,

der skal integreres, og ikke mindst ufatteligt

mange problemer med underbetaling og andre

overtrædelser af arbejdsvilkår for udenlandske

lønmodtagere.

Lo’S Formand, haraLd børSting, tiL www.Lo.dk


sKriv til

HK/Privatbladet

Weidekampsgade 8

0900 København C

ILLUSTRATION LLUstra

løn i stedet for varm luft

I novemberudgaven af HK/

Privatbladet er der en kritisk

artikel om, at flere virksomheder

bruger religion og

spiritualitet for at optimere

medarbejdernes effektivitet

(og tilfredshed?). Og godt er

det at pege på dette.

Eksemplerne er hentet

fra forskellige virksomheders

kontakter med

etablerede religioner og

forskellige bevægelser.

Jeg synes, I skulle

fokusere meget mere på

de managementstrategier

og ledelsesfilosofier, som

tilsyneladende er funderet

på videnskab og humanistiske

retninger, men som

er lige så ”religiøse” i deres

udgangspunkt som de

”rigtige” religioner.

Begrebet ”corporate

religion” dækker sig under

allehånde begreber som

i samme båd som tonny

Vi er mange, som er i samme situation som

Tonny Andersen, der i nummer 11/07 skrev

om livet som efterlønsaspirant. Men der

er ikke ret mange, som tør udtrykke deres

meninger. Det kræver en stærk psyke at

være arbejdsledig. Man skal somme tider

løbe spidsrod i systemet. Og systemet …,

nå ja, der er jo ingen, som må sige systemet

imod, for det fungerer jo fint. Eller gør det?

Der er mange fejl i systemet, men ingen

vil tage ansvar og sige noget.

Jeg var været på flere kurser i min

ledighedsperiode (jeg går stadig ledig), de

bedste af disse kurser, som jeg har deltaget

i, er dem, som jeg har haft på Aalborg

Handelsskole. Et vejledningsforløbskursus,

som jeg har deltaget i, var ikke særlig smart.

Eller send en mail til:

redaktionen-privat@hk.dk

Redaktionen forbeholder sig ret

virksomhedsånd, etik,

fællesskab, social ånd. Men

er oftest bare en måde at

trykke en særlig ledelsesstil

ned over medarbejderne i

”bageriet”.

Hvis man læser bare lidt

i de tonsvis af bøger, der

kommer fra managementguruer

(som regel fra USA),

klasker man sig på lårene

af grin, hvis man har en

smule indsigt i psykologi, i

økonomiske sammenhænge

og forståelse for interessemodsætninger.

Når jeg læser jobannoncer

(jeg er ledig), forundres

jeg over de stillingsbetegnelser,

der opgives, og

som lugter af en million.

Men som regel er det bare

ganske almindelige job

(al respekt for dem!) som

bogholdere, receptionister,

butiksledere og så videre.

til at redigere i indlæg.

Deadline til næste nummer

er 30. januar

Er virksomhedsledere så

naive, at de tror, de kan mo-

tivere deres medarbejdere

med fine titler frem for at

give dem ordentlige løn- og

arbejdsvilkår?

Engang skulle Magasin

ansætte nogle unge piger

til at køre elevatorerne - det

var, før man turde overlade

den slags til kunderne!

De fik ingen ansøgere, før

de ændrede annoncens

stillingsbetegnelse til ”liftstewardesser”.

Men så naive tror jeg

ikke, arbejdstagerne er

i dag. De stiller krav om

faglige rettigheder. Og

ikke løfter om spirituelle

oplevelser.

med venLig hiLSen

Steen LarSen,

københavn

Efter tre dage var der en medkursist, som

blev kørt ned psykisk. Vedkommende var

på det tidspunkt 57-58 år. Så jeg mener, at

mange kursusledere ikke er deres plads

værdig. Jeg måtte rette vedkommende

kursusleder flere gange, så i stedet for

”vejledningsforløb” burde det have været

”vildledningsforløb”.

Det er klart, at vi ledige koster samfundet

en del penge. Men på den anden side, så

holder vi jo også en del beskæftiget.

Systemet siger også, at man skal videre-

uddanne sig. Det er vi nok også mange, der

vil, men vi kan og må ikke få de kurser, man

ønsker sig allermest!

Fagforeningerne siger nok ”en for alle”,

men der er ikke noget ”alle for en”. I det

Du kan også følge debatten

eller selv deltage på

www.hkprivat.dk.

system, der kører nu, er det nok tvivlsomt,

om det er godt nok.

Politikerne slynger om sig med en meget

lav ledighedsprocent. Men hvorfor jagter

de så ledige? Man må ikke glemme, at politikerne

manipulerer med ledighedstallene,

for at det skal se pænt ud for omverdenen.

Nå, pyt - ikke mere gylle fra min pen i denne

omgang, Jeg går på efterløn i foråret 2008,

så jeg glæder mig.

Når man laver en fejl, så bliver man straffet,

men laver systemet en (heriblandt fag-

foreningen HK), så er det bare, ”Undskyld,

det er en fejl, men det sker ikke mere”, og så

er der ikke mere i det. De får ingen straf.

med venLig hiLSen

ove nieLSen,

egenSe

debat

K

HK privatbladet januar 2008 15


kursusafdelingen

hvad er dine kollegers

forventninger til jobbet?

Kursusafdelingen har udviklet et tilbud, som sætter fokus

på dine og kollegernes forventninger til jobbet. Der kan i

samme sammenhæng sættes fokus på hinandens adfærd og

kommunikationsmønstre.

Det kan også afvikles i sammenhæng med MUS (Medarbejderudviklingssamtaler),

således at hver enkelt deltager får

sat nogle overvejelser og refleksioner i gang med hensyn til

sig selv og jobbet.

jobforventningsprofilen

Ud fra en konkret spørgeramme sættes fokus på dine

forventninger inden for ti forventningsområder.

• Struktur

• Mangfoldighed

• Anerkendelse

• Selvstændighed

• Omgivelserne

• Personligt udtryk

• Teamwork

• Stabilitet

• Balance

• Karriereudvikling

målet er således at:

• Udforske de ti forventningsområder

• Klarlægge det der er MEST vigtigt for dig

• Kommunikere dine forventninger til andre f.eks. chefen

• Anerkende dig selv!

• Få vejledning i at håndtere dine forventninger

• Få klarhed over din indstilling til jobbet

• Få en øget jobtilfredshed (og forbedrede præstationer)

adfærd og kommunikation

Her anvendes W. Marstons DiSC profil, som viser konkret

adfærd i en konkret sammenhæng og nogle kommunikati-

onsmønstre.

16 HK privatbladet januar 2008

Dette afvikles typisk efter følgende model:

1. temadag

Temadagen begynder kl. 09.00 eller 10.00 til 15.00, og her

arbejdes udelukkende med JOBFORVENTNINGSPROFILEN,

og IKKE adfærd og kommunikationsprofilen

2. Kursus (over to dage)

Her arbejdes på den første dag med W. Marstons DiSC

profil, og på dag to JOBFORVENTNINGSPROFILEN.

Hvordan gør vi?

Du kan som tillidsrepræsentant henvende dig i Kursusafdelingen

og forespørge, om kurset kan afvikles hos jer på

arbejdspladsen, eller evt. i en HK-afdeling. Kursusafdelingen

stiller underviser til rådighed, alle øvrige udgifter er Kursusafdelingen

uvedkommende.

Har du spørgsmål til ovennævnte tilbud, kan du rette henvendelse

til Finn Orup, Kursusafdelingen, på mail

44fon@hk.dk.

foto scanpix


Smil :-)

Et enkelt tryk på kameraet efterfulgt af et par hurtige klik på

tastaturet. Så nemt kan du og din oplæringsansvarlige komme

et par biografbilletter til jer hver nærmere. Konkurrencen om

billetterne er netop skudt i gang, og i de kommende fem måneder

udloddes der biografbiletter en gang om måneden.

For at deltage i konkurrencen skal du og din oplæringsansvarlige

tage et billede af jer sammen og uploade det til hjemmesiden

www.oplaeringsansvarlig.dk. Bag konkurrencen står HK/Privat,

HK/Handel og arbejdsgiverforeningen Dansk Erhverv, som også i

samarbejde har lavet hjemmesiden for oplærings- og uddannelsesansvarlige.

Sitet gik i luften 24. august 2007.

- Meningen med konkurrencen er selvfølgelig at skabe noget interesse

omkring sitet, så flere oplæringsansvarlige bliver opmærksomme

på, at det eksisterer, siger Claus Agø, uddannelses- og arbejdsmarkedspolitisk

sekretær i HK/Privat. Han fortæller, at der er

kommet mange positive tilbagemeldinger på de muligheder, hjemmesiden

giver. Der er godt 800 brugere på hjemmesiden pr. måned

allerede nu, og det betegner Claus Agø som meget tilfredsstillende.

hiv den opLæringsansvarLige hen tiL coMpUteren

Selv om sitet er målrettet oplæringsansvarlige, henvender kampagnen

sig også til eleverne.

- Vores håb er, at de vil være med til at hive den oplæringsansvarlige

hen foran computeren, og at det bliver et fælles projekt

at deltage i konkurrencen, siger Claus Agø. Han understreger, at

elever også kan finde informationer, der er relevante for dem, på

hjemmesiden.

Som en del af kampagnen har alle handelsskoler modtaget en

stak postkort, der skal deles ud til eleverne, når de er på skoleop-

AF kira s. orLoff / FOTO scanpix

og du ender i biografen

er du i praktik, så kan du godt finde smilet og kameraet frem. en ny konkurrence på hjemmesiden

www.oplaeringsansvarlig.dk giver elever og oplæringsansvarlige mulighed for at vinde biografbilletter

hold. Ligeledes er der sendt plakater ud til en lang række virksomheder.

Hvor hård konkurrencen om billetterne bliver, tør Claus

Agø dog ikke spå om.

- Vi håber, at mange tager udfordringen op, så det strømmer

ind med billeder de kommende måneder. Og så skulle det gerne

på sigt føre til, at de oplæringsansvarlige vender tilbage til sitet og

henter inspiration. •

sådan deltager du i KonKurrencen

du kan deltage i konkurrencen omto biografbilletter ved at

klikke ind på www.oplaeringsansvarlig.dk. gå ind under

punktet ”gode råd til et frugtbart elevsamarbejde”, og

upload et billede af dig selv og din oplæringsansvarlige.

så deltager du i konkurrencen. der udtrækkes 50 vindere

hver måned.

www.oplaeringsansvarlig.dK

uddannelse

meningen med sitet er, at det skal fungere som et støtteværktøj

for oplæringsansvarlige, men kan også bruges

af elever. Hjemmesiden tager udgangspunkt i nogle af de

problematikker, der kan opstå i hverdagen.

der er samlet en række links til materialer som for eksempel

bekendtgørelser, vejledninger og uddannelsesplaner.

samtidig findes information om forskellige typer samtaler,

gode råd til, hvordan du forbereder dem, og eksempler på

skemaer til opfølgningssamtaler. man kan læse om coaching,

finde inspiration til, hvordan man motiverer elever, og

få gode råd til, hvordan den enkelte elev udvikles bedst.

HK privatbladet januar 2008 17


tema | kapitalfonde

de nye virKsoMhedsejere

lønmodtagere, fagforeninger, virksomhedsledere og politikere skal i disse år forholde sig til en ny gruppe aktører

på arbejdsmarkedet: finansfolk, der forvalter de stadig mere omsiggribende kapitalfonde, som også i danmark

overtager flere og flere virksomheder. HK/privatbladet ser på konsekvenser for de ansatte, kapitalfondenes metoder

og behovet for kontrol med dem.

En ud af 25 lønmodtagere i det private

erhvervsliv i Danmark arbejder i

dag i en virksomhed, hvor kapitalfonde ejer

hele eller hovedparten af virksomheden,

og bortset fra i skræmmeeksemplet TDC

(se side 24) og enkelte andre firmaer har

de nye ejerskaber ikke medført store dræn

i virksomhedernes værdier - endnu. Men de

ansatte oplever, at arbejdspresset og kontrollen

med økonomien er vokset.

Medicinalfirmaet Nycomed har i snart

ti år været ejet af kapitalfonde - i dag Nordic

Capital, som primært investerer i Skandinavien.

- Vi oplever en virkelig hård styring af

økonomien, og selv om vi tror, at det er

umuligt, bliver afkastet hele tiden skruet

op. Der bliver konstant kigget på ”flowet”

i produktionen, og cirka hvert andet år

sker der reduktioner i medarbejderstaben.

Det er frustrerende og giver et højt stressniveau

- vi har aldrig ro, siger Wivi Nielsen,

der er tillidsrepræsentant for laboranterne i

18 HK privatbladet januar 2008

AF gerd nyborg / ILLUSTRATION MikkeL hensseL

opslUgt aF en

KapitalFond

HK/privat-medlemmer ansat i kapitalfondsejede virksomheder oplever fyringer og et

stigende arbejdspres. men ellers mærker medarbejderne ikke den store forskel

produktionen på Nycomed og formand for

Branchesektion Produktion i HK/Privat.

opkøb betyder aLtid fyringer

Nycomed har opkøbt en række andre lægemiddelfirmaer

og har i dag 22 fabrikker i 13

lande. I 2006 overtog Nycomed det meget

store, tyske Altana Pharma AG.

- Opkøbene betyder altid fyringer et eller

andet sted i koncernen. Det giver kamp om,

hvem der bedst - og billigst - kan løse opgaverne,

og skarp konkurrence internt i koncernen

for at undgå, at opgaver outsources,

men andre forhold spiller også ind. For eksempel

er det sværere at fyre folk i Tyskland

end i Danmark. Til gengæld er vi danskere

meget fleksible, hvilket gør det nemmere

at starte nye projekter herhjemme, og for

øjeblikket får vi tilført medarbejdere i Danmark,

fortæller Wivi Nielsen.

Hun understreger, at de ansatte bliver

godt informeret, og at Nycomeds personalepolitik,

overenskomster og andre afta-

ler bliver overholdt - selv om det kan være

svært for udenlandske chefer at forstå, at

medarbejdernes repræsentanter skal inddrages,

for eksempel ved både ansættelser

og fyringer.

- At vi ejes af en kapitalfond, giver ingen

problemer for efter- og videreuddannelse,

og vi har gode sociale forhold. Vi har

en fornuftig løn - med der arbejdes også for

den, fastslår Wivi Nielsen.

ikke så tæt på LedeLsen

I Falck oplever HK-medlemmerne noget

lignende. Falck A/S blev i slutningen af

2004 overtaget af Nordic Capital i samarbejde

med ATP Private Equity og afnoteret

på Fondsbørsen i 2005.

- Vi har voldsomt travlt, men det skyldes

primært, at vi er i konstant udvikling

og ekspansion - og ikke de nye ejere. Vi er

ikke så tæt på lederne, som også har travlt,

og derfor kan det tage lidt længere tid at få

dem i tale, siger Vicky Sørensen, der er for-


xxx | xxx

HK privatbladet januar 2008 19


tema | kapitalfonde

mand for de administrative medar-


bejderes landsklub i Falck.

Mette Rosenfeldt, der er formand for

vagtcentralmedarbejdernes landsklub, er

enig:

- Travlheden på vagtcentralerne skyldes

mangel på arbejdskraft og stor udskiftning

blandt de ansatte. Kapitalfondene ser på

rentabiliteten, men Falck havde allerede før

overtagelsen fokus på økonomien. Jeg sidder

i bestyrelsen sammen med kapitalfondenes

repræsentant, som ser langsigtet på

udviklingen af virksomheden. Og med den

holdning er det godt for en traditionel virksomhed

som Falck at få folk ind med nye

vinkler og ideer, siger hun.

Hverken Mette Rosenfeldt eller Vicky

Sørensen har oplevet ændringer i løn- og

arbejdsvilkår i øvrigt.

- Jeg synes oven i købet, at det fysiske

arbejdsmiljø er blevet bedre, siger Vicky

Sørensen.

vågent øje Med effektiviteten

Også i Københavns Lufthavne A/S bliver der

holdt et vågent øje med effektiviteten i dagligdagen.

I selskabet, der driver lufthavnene

i Kastrup og Roskilde, har den austral-

0 HK privatbladet januar 2008

AF gerd nyborg / ILLUSTRATION MikkeL hensseL

ske kapitalfond Macquarie Airports de seneste

to år ejet mere end halvdelen af aktierne,

mens den danske stat ejer næsten en

fjerdedel. Resten er ejet af mindre investorer

og af medarbejdere, og i modsætning

til Nycomed og Falck er Københavns Lufthavne

stadig noteret på Fondsbørsen, som

det ellers er de fleste kapitalfondes strategi

at melde fra på, fordi Fondsbørsen stiller

krav til åbenhed om regnskaber og virksomhedsudvikling.

- Ud over det vågne øje har vi ikke mærket

den store forskel efter kapitalfondens

opkøb. Vores løn- og arbejdsvilkår er uændrede,

og vi er ikke mere utrygge end før.

Der har altid været mange nye planer i firmaet,

og på mange måder har vi det mere

roligt nu! Macquarie er specialiseret i lufthavnsdrift,

og selv om australierne er kendt

for at være imod faglig organisering, har

vi ikke oplevet problemer eller negative

konsekvenser af opkøbet, selv om hovedparten

af overskuddet nu går til kapitalfonden,

siger Allan Nielsen, som er ansat

i Københavns Lufthavnes eventafdeling,

der arbejder med intern service og besøgstjeneste,

og formand for Branchesektion

Transport & Turisme i HK/Privat. •

Kapitalfonde i danmarK

ifølge lo’s ugebrevet a4 er 112

selskaber i danmark i dag ejet af

kapitalfonde. inklusive datterselskaber

kontrollerer kapitalfondene

dermed 258 danske virksomheder

med tilsammen 62.800 ansatte - heriblandt

tdc, Københavns lufthavne,

nycomed, falck, matas, iss og

legoland.

i 2005 var 87 danske virksomheder

ejet af kapitalfonde.

på det danske marked opererer både

internationale og danske kapitalfonde.

se en oversigt over kapitalfondsejede

danske virksomheder og kapitalfonde

på www.ugebreveta4.dk


ForMålet er

hUrtig gevinst

for især internationale kapitalfonde gælder det typisk om på kort tid at trække

så mange penge som muligt ud af de virksomheder, som de opkøber

En kapitalfond er en slags kæmpe

kassekredit, som pengestærke investorer

hæfter for over en kort periode på

for eksempel fem år. Det kan være investeringsselskaber,

pensionskasser og rige privatpersoner.

Fonden opkøber virksomheder

med det formål at skaffe hurtigt udbytte

til investorerne. Deres penge overføres

først til fonden, når den har brug for dem

til et nyt opkøb eller til investeringer i en af

fondens virksomheder.

Investorerne er de formelle ejere, men

i praksis ansætter de administratorer til at

tegne fonden udadtil og varetage det aktive

ejerskab i de opkøbte virksomheders

bestyrelser.

- Jeg er bange for, hvad der på længere

sigt kan ske, fordi mange kapitalfonde er

sammensat af folk, der kun kan én eneste

ting - nemlig økonomistyring eller ”financial

engineering”. Når man skal drive en

virksomhed godt, skal man have et team

af mennesker, der behersker hver deres disciplin:

kendskab til markedet, personalepleje,

udvikling og så videre, siger Claus W.

Silfverberg, der indtil årsskiftet var direktør

i Dansk Aktionærforening, som er interesseorganisation

for private aktieinvestorer.

fondenes arbejdsMetode

En kapitalfond har en begrænset levetid på

10-12 år, fra den er oprettet, og til alle selska-

xxx | xxx

ber skal være solgt fra, og overskuddet er udbetalt

til investorerne. Derfor har fondene

travlt med at trimme de opkøbte virksomheder,

så de bliver attraktive for nye købere.

Metoden er at købe en sund virksomhed

for et meget lille kontantbeløb og med

banklån på typisk 80 procent til at dække

resten af prisen. For hurtigt at afvikle bankgælden

lægges lånet over på virksomheden,

som desuden bliver tvunget til at udbetale

store ekstraordinære udbytter til kapitalfonden

- udbytter, som hentes via nye

lån i virksomheden og store indhug i dens

egenkapital.

Virksomheden bliver ofte frameldt på

Fondsbørsen, så man slipper for dens krav •

HK privatbladet januar 2008 1


tema | kapitalfonde

mange af kapitalfondenes

penge kommer fra dine og

mine pensionsindbetalinger,

og hvis fondene går

konkurs, vil regningen

ofte havne hos de private

pensionsopsparere.

CLauS w. SiLFverberg

om åbne regnskaber og pligt til at offentliggøre

strategier for udvikling af virksomheden.

Herefter kan kapitalfonden i stilhed

skille sig af med ikkerentable dele og forberede

sig på hurtigt at sælge virksomheden

igen.

- Sådan agerer mange internationale kapitalfonde,

mens danske og nordiske fonde

i højere grad investerer langsigtet i blandt

andet gamle virksomheder med problemer

for at vende deres udvikling, siger Claus W.

Silfverberg.

De fleste kapitalfondes filosofi er, at virksomheder

med store pengekasser bliver

slappe og dovne, mens tomme pengekasser

får dem til at stramme sig an for ikke at dø

- større gæld skal virke som en ekstra spore

for ledelsen til at forbedre indtjeningen.

koMManditseLskaber i skatteLy

For at øge udbyttet til investorerne bruger

de fleste kapitalfonde desuden et par andre

metoder: De organiserer sig som kommanditselskaber,

og de har firmaadresse i

et område med skattely.

Kommanditselskaber er ikke omfattet

af EU’s mange forskellige krav til åbenhed,

offentlighed og regnskaber, som gælder

for aktie- og anpartsselskaber.

HK privatbladet januar 2008

et broget billede

i oktober 2007 lavede wilke a/s en undersøgelse for HK/privat, hvor 648 medlemmer

blev interviewet om en række emner - herunder kapitalfonde. otte procent

svarer, at deres arbejdsplads er ejet af en kapitalfond, og af dem betragter fire ud

af ti det nye ejerskab som en fordel, og lige så mange svarer, at det har betydet

flere danske job i virksomheden. Hver fjerde ser det nye ejerskab som en ulempe,

og lige så mange mener, at det har betydet færre danske job. mere end hver tredje

svarer ved ikke til spørgsmålene.

ligeledes i oktober lavede aalund business research for lo’s ugebrevet a4 en

undersøgelse blandt tillidsrepræsentanter i kapitalfondsejede virksomheder. af

44 tillidsfolk mener de 29, at arbejdspresset er blevet værre, og 23 oplyser, at flere

siger op efter ejerskiftet - kun én oplever, at færre forlader virksomheden. til gengæld

svarer halvdelen eller flere, at det på en række områder ingen forskel gør, at

virksomheden er overtaget af en kapitalfond. det gælder lønforhold, indflydelse på

eget arbejde, antallet af sygemeldinger, mulighederne for faglig og personlig udvikling

og mængden af frynsegoder. to ud af fem mener dog, at kapitalfondene forringer

arbejdsforholdene og er dårligere end andre ejere til at skabe og fastholde

arbejdspladser.

Og helt afgørende for kapitalfondene er,

at kommanditselskaber ikke er selvstændigt

skattepligtige. Det er derimod de enkelte

deltagere i selskabet, men de er ofte svære

at finde, fordi selskaberne har hjemme i et

skattely - typisk Cayman Islands, Guernsey

eller Luxembourg - hvor man ikke tilbageholder

udbytteskat. Det betyder, at samfundet

mister store skatteindtægter.

- Desuden kommer mange af kapitalfondenes

penge fra dine og mine pensi-

flere slags Kapitalfonde

onsindbetalinger, og hvis fondene går

konkurs, vil regningen ofte havne hos de

private pensionsopsparere. Vi har længe

haft lave bankrenter og gode konjunkturer

på markedet for investeringer, men det vil

givetvis skifte igen - og så kommer det til

at gå helt galt med kapitalfondene, fordi

de ikke vil kunne sælge de opkøbte virksomheder

med gevinst, forudser Claus W.

Silfverberg. •

begrebet ”kapitalfond” bruges i danmark om først og fremmest to typer investeringsfonde,

selv om de har meget forskellige mål og forretningsstrategi:

venturefonde, som investerer risikovillig kapital til udvikling i nystartede virksomheder,

for eksempel inden for bioteknologi, hvor fondene ofte er tilfredse med

at være mindretalsaktionærer. mange investeringer vil slå fejl - til gengæld kan

gevinsterne være enorme på virksomheder, der har succes med at udvikle helt nye

produkter.

buy-out-fonde, som køber veletablerede virksomheder med stor egenkapital, hvor

målet ikke er at tilføre virksomheden penge, men at belåne den. gælden skal

desuden virke som et ekstra incitament for ledelsen til at øge indtjeningen. målet

er at gøre virksomheden mere værd inden et videresalg efter få år. ofte vil dele af

virksomheden blive solgt fra undervejs.


HK privatbladet januar 2008 3


tema | kapitalfonde AF gerd nyborg / ILLUSTRATION MikkeL hensseL

Fondenes Magt

sKal regUleres

HK/privat vil arbejde for, at der nationalt og internationalt laves etiske regler

for kapitalfondenes opkøb og for pensionskassernes investeringer i fondene

På HK/Privats kongres i november

2007 blev sektoren pålagt at sikre, at

det koncernfaglige arbejde i internationale

selskaber - herunder selskaber ejet af kapitalfonde

- styrkes, så medlemmerne får optimal

indflydelse på deres situation.

- Fondene arbejder i lukkede fora, og det

kan blandt andet betyde, at medarbejderne

mister deres repræsentanter i bestyrelsen

og dermed står uden indsigt og indflydelse,

siger Karin Retvig, formand for HK/Privat.

- Kapitalfondene er kommet for at blive

- og de er jo ikke alle sammen stygge. Virksomhederne

har brug for investeringer,

men vi vil arbejde for, at de foregår i åbenhed.

Og vi vil fagligt understøtte tillidsrepræsentanter

og andre ansatte i kapitalfondsejede

virksomheder i at få den indsigt

og indflydelse, som de ifølge vores danske

model bør have, siger Karin Retvig.

Nogle kapitalfonde er med til at sikre

generationsskiftet i virksomheder, som

måske har svært ved at finde en køber, når

ejeren skal på pension. Eller de overtager

en virksomhed med økonomiske problemer

og skyder penge i den for at gøre den

konkurrencedygtig.

- På den måde kan en del af opkøbene

være gavnlige, både for samfundet og for

medarbejderne, siger Karin Retvig.

HK/Privat vil også arbejde for danske og

internationale love, der hindrer kapitalfonde

i at tømme velfungerende virksomheder

for værdier.

- Vi vil bruge alle muligheder for politisk

lobbyisme på at få ændret lovgivningen, så

kapitalfondene ikke kan ødelægge de opkøbte

virksomheder, siger Karin Retvig.

styr på pensionskasserne

Tidligere statsminister og nuværende EUparlamentsmedlem

Poul Nyrup Rasmussen

advarer i bogen ”I grådighedens tegn”

om, at kapitalfondene kan true den danske

4 HK privatbladet januar 2008

model på arbejdsmarkedet. En bekymring,

der deles af Karin Retvig:

Poul Nyrup Rasmussen opfordrer fagbevægelsen

- som har et afgørende ord om,

hvordan vores pensionspenge skal investeres

- til at dæmme op for kapitalfondenes

hærgen.

- Flertallet af fondene bruger metoden

med høj gældsætning og dræn i virksomhedens

egenkapital. Og i dag kommer op

mod 40 procent af indskud i kapitalfonde

i USA og Europa fra pensionskasser og

forsikringsfonde. De har noget at ”sælge”

- nemlig medlemmernes pensionsopsparing,

som kapitalfondene gerne vil ”købe”,

siger han.

Men hvis investeringerne sker i aggressive

fonde, kan det koste arbejdspladser.

Til gengæld investerer pensionskasserne

nu så meget, at de - hvis de står sammen -

sKræmmeeKsemplet tdc

efter Nyrup Rasmussens mening har en afgørende

mulighed for at komme igennem

med krav til kapitalfondene som betingelse

for at skyde penge i dem. For eksempel

krav om større åbenhed, begrænsning af

virksomhedens gældsætning og respekt for

overenskomster.

- Endnu tøver kapitalfondene med at

presse løn- og arbejdsforholdene i lande,

hvor fagbevægelsen står stærkt. Men det er

nu, der skal handles!, konstaterer Poul Nyrup

Rasmussen.

Karin Retvig foreslår at nedsætte både

en dansk og en europæisk arbejdsgruppe

til at opstille etiske krav til kapitalfondene.

- Det bliver en af de store opgaver og udfordringer

for HK/Privat i de kommende år,

og jeg er overbevist om, at fagbevægelsen

har mulighed for at gøre en aktiv indsats

her, siger hun. •

det privatiserede danske teleselskab tdc er et skoleeksempel på kapitalfondenes

metoder.

i 2006 blev tdc købt af fem kapitalfonde med adresse på cayman islands og

guernsey. de nye ejere har ingen ekspertise i telekommunikation. prisen var 12

milliarder euro, hvoraf cirka 80 procent var lånte midler. opkøbet var på det tidspunkt

det største nogensinde i europa.

efter få måneder gav de nye investorer sig selv et ekstraordinært aktieudbytte på

47 milliarder kroner. dermed tømte de den pengereserve, som tdc havde opbygget

til langsigtede investeringer, og de påførte tdc ny gæld til at finansiere de

47 milliarder. det betød en betragtelig nedgradering af tdc’s kreditværdighed,

og at planlagte nedskæringer i personalet blev øget med syv procent om året.

90 procent af tdc’s værdi blev gældsat, og investorerne forsøgte oven i købet at

inkassere de ansattes pensionsordninger.

alle tdc’s internationale selskaber er nu solgt fra. det samme er fast ejendom,

men den er leaset tilbage til tdc.

resultatet er, at de fem kapitalfonde har trukket så mange penge ud af tdc, at

deres lån for længst er betalt, og at de nu ejer virksomheden for 25 procent af

købsprisen.

Kapitalfondene har erklæret, at de kun agter at eje tdc i cirka fem år.


send løsningen til

Redaktionen HK/Privatbladet

Weidekampsgade 8

0900 København C

vindere af Kryds nummer 12 2007

1. præmie

250 kroner

titel

på land

kryd-

deri

linie grundstof

figuren

skram-

vær

op-

ned-

me

titel

mærksom

på kort

brød

for-

styrre

samtlige

be-

holder

krops- forbrydelen

delse

gerningen

formynder

dan-

klargør

resul-

marks- (milit.) tater

mad-

serien

gruppe

stævne

slem

ding

dansk

by

bib.

hol-

navn

land romertal

spreder

solveig skov

snerlevej 22

6430 nordborg

Hvilken ny type

selskabskonstruktion

vinder frem

i erHvervslivet?

skriv svaret ved stjernen.

spise

Løsningen skrives i de farvede felter

løsning af Kryds nummer 01, 2008

Kodeordet

Navn

Mærk kuverten “krydsord”,

eller send en mail til

krydsord-privat@hk.dk

2. præmie bent Kørnum

200 kroner bellahøjvej 15

6100 Haderslev

klæde

forbindelse

lag

bopæl

tal

line

gud

mark

forstå

rækker

respons

fuglen

blik

dengang

kunnen

tilstand

tåge

slægt

land kød

ego

Medlemsnummer

Adresse

Mailen skal være forsynet med

løsningen samt navn og adresse

svar

3. præmie

150 kroner

leif bruselius jensen

fresiahaven 4

2670 greve

kort

talje

fag

Postnr. & by

Løsningen skal senest være os

i hænde 4. februar 2008

service

kryds & tværs

tone

fred

findes

Kodeordet var:

frømandsdragt

tilråb

© kornbech.dk

HK privatbladet januar 2008 5


kommunikation

formuleringen

gør en forsKel

Hvis du skriver…

Har du indført rettelserne?

… er det ikke muligt at indlæse, om afsenderen

er glad, nysgerrig, utålmodig

eller sur i denne sætning. Modtageren

vil søge efter en sindsstemning, og når

der ikke er nogen, vil det oftest blive tolket

som en rykker eller irettesættelse.

Hvis du skriver …

Hvornår indfører du rettelserne, så

vi kan komme videre?

… er betoningen anderledes. Nogle

vil føle sig irettesat og føle sig som

stopklods for det videre forløb. Andre vil

blot læse sidste del af sætningen som

et motiv for at spørge og måske tage emailen

som en venlig opfordring.

Hvis du skriver…

Tror du snart, du har mulighed for

at indføre rettelserne?

… er det den besked, de fleste bedst

kan lide. Her lægger afsenderen op til,

at modtageren selv er herre over sin tid.

(kilde: anne riber jarvad, bro

kommunikation)

5 tip om tonen i email

1. Begynd og slut passende. Spejl din

modtager, så du hverken bliver for

formel eller for uformel.

2. Skriv, næsten som du ville tale til den

pågældende. Selvfølgelig er private

og interne e-mail mere personlige end

e-mail til kunder. Pas dog på med morsomheder

og sarkasme.

3. Tag det roligt. Hvis du er sur, så vent

med at sende til næste dag. Skriv

aldrig noget i en e-mail, du ikke ville

skrive i et brev.

4. Skriv korrekt.

5. Pas på med, hvad du vedhæfter. Hvis

det ikke er vedkommende for sagen, så

slet de vedhæftede filer, så modtageren

ikke skal bruge tid på at åbne dem.

kilde: per salling, www.omatskrive.dk

6 HK privatbladet januar 2008

AF kira s. orLoff / FOTO scanpix

m@il med stil

Kommuniker mere professionelt og målrettet,

når du sender elektronisk post

”Smagfuldt Brevpapir er et kendetegn

på fin Dannelse; ved smagfuldt

Brevpapir forstår man Papirark og Konvolutter

af bedste Kvalitet.”

Sådan skriver Emma Gad i bogen ”Man

skal aldrig …” fra 1886. Det er ikke til at

vide, hvad fru Emma Gad ville synes om

e-mail som kommunikationsform. Videre

smagfuld er den ikke, vel næppe heller

udpræget elegant. Og takt og tone forsømmes

i hvert fald! Men ved at tænke os om og

holde os til nogle få retningslinjer, kan vi få

pli på mailen.

- Det handler om at tage sin egen medicin.

De mails, du selv bliver irriteret over at

modtage, skal du selvfølgelig lade være at

sende, siger Anne Riber Jarvad, konsulent i

Bro Kommunikation. Og så skal man være

opmærksom på, hvordan man formulerer

sig, for modtageren er meget tilbøjelig til

at indlæse sindsstemninger i en e-mail.

- E-mails er sådan en krydsning mellem

en samtale og et brev, og man forventer

som modtager at kunne aflæse, hvilken

stemning beskeden er sendt i, siger Anne

Riber Jarvad, der blandt andet underviser i

at ’få styr på mailen’.

En meget kort besked kan nemt komme

til at virke sur, så man skal sørge for at være

mere ordrig, end man måske ville være på

et stykke hvidt papir.

- Man kan sagtens skrive en mail og

have en positiv tone i hovedet uden at formå

at få den frem på skrift. Det kan være

en mail, hvor du kort og godt skrive ’tak’,

og mener det med den største hjertevarme.

Men beskeden kan virke stødende på modtageren,

fordi den er så kort, siger Anne Riber

Jarvad.

Et af de emner, hvor man skal passe særligt

på, er, hvis man beder modtageren om at

gøre noget for sig. Hvis det foregår mundtligt,

kan man se og høre, hvordan modtageren

reagerer og nå at ændre strategi eller modificere

lidt. Det kan man ikke via e-mail.

- Man har et skud i bøssen, og derfor

skal man altså overveje, hvordan man bruger

det, siger Anne Riber Jarvad.

Der er selvfølgelig forskel på e-mails. Ind

i mellem bruger man dem til små hurtige aftaler

som, ’skal vi mødes i kantinen om fem

minutter’, hvor man ikke behøver at tænke

så meget over formuleringer og korrekturlæsning.

Andre gange skriver man e-mails,

der skal sendes ud af huset. Og det er særligt

her, man skal være varsom.

For kommunikationskonsulent Per Salling,

der har skrevet bogen ”Bedre breve.

Bedre e-mails”, er der ikke den store forskel

på et brev på et stykke papir og et brev

på en skærm. Han anbefaler, at tonen i en

e-mail er som i et brev, når man starter en

mailkorrespondance med for eksempel en

kunde. Forretningsmæssig og venlig. Derefter

er det en god idé at lytte til kunden og

tilpasse sig hendes tone. Hvis du er startet

med at skrive ”Kære”, og kunden vender

tilbage med ”Hej”, bør du også bruge det

i den videre kommunikation med den pågældende

kunde.

- Ellers føles det lidt ligesom at gå ind

i en fin forretning på Strøget og sige ”du”

til ekspedienten, som derefter tiltaler dig

”De”, siger Per Salling.

For Emma Gad ville der nok være en vis

forskel på et brev og en e-mail. Eller som

hun selv udtrykker det: ”Kun een Hovedregel

for alt menneskeligt Samkvem bliver

aldrig forældet: Det er den at handle mod

sine Medmennesker ud fra et godt Hjerte”

- også via e-mail. •


10 tip til bedre e-mail

1. Skriv en sigende overskrift.

2. Organisér brødteksten typografisk.

3. Vær seriøs.

4. Fat dig i korthed.

5. Undgå stave- og slåfejl.

6. Fortæl modtagerne, hvad de skal gøre.

7. Træk de vigtigste ting frem.

8. Husk de vedhæftede filer.

9. Send de rigtige oplysninger - og til de

rigtige modtagere.

10. Udvis ”rettidig omhu”. Hvis det er vigtigt,

at budskabet bliver opfattet, er det af-

senderens ansvar at sende det på en

måde og på et tidspunkt, så modtageren

ikke kan undgå at opfatte det rettidigt. En

oplysning om lokaleflytning to minutter

inden et møde skal således ikke sendes

via mail.

få en e-mail-politiK

Hvis I ikke allerede har en internet- og

mailpolitik på din arbejdsplads, kan det

være en god idé at tage initiativ til at få

det. Den kan indeholde punkter som:

• Hvem skal svare på dine e-mail, hvis du

er ude at rejse, syg eller fraværende af

andre årsager?

• Hvor hurtigt skal de elektroniske henvendelser

besvares og på hvilken måde?

• Hvordan skal e-mail arkiveres?

• Må internettet og e-mail bruges privat i

arbejdstiden?

• Må medarbejderes brug af internettet og

e-mail kontrolleres?

• Hvordan skal tonen i e-mail, der går ud til

kunder, være?

se mere på www.arbejdsmiljoeportalen.dk

xxx | xxx

HK privatbladet januar 2008 7


af KIRSTEN MARIE JUEL JENSEN / foto LENE ESTHAVE, LARS HORN, FLEMMING SCHILLER

www.hk.dk/generation1990

danmark skriger på de unges arbejdskraft, viden

og iværksætterevner, men hvem er de egentlig – de

unge mennesker, der netop nu går på Hg eller HHX?

8 HK privatbladet januar 2008

HK-bladet og HK’s netmagasin følger i de næste

seks måneder fire unge mennesker - alle født i

1990 - på fire forskellige handelsskoler i landet. vi

vil give et indblik i, om generation 1990 er rustet

godt nok til arbejdsmarkedet, hvilke krav de stiller,

hvilke prioriteringer de laver, hvilke problemer

de har, og hvordan de oplever mulighederne i

hverdagen og i fremtiden

følg temaet her i bladet – og på www.hk.dk/generation1990


MicheLLe Larsen •

skole: Går på 1. år på HHX på Nyborg Handelsskole

- Tietgenskolen

bopæl: Har boet i parcelhus i Ullerslev hele sit liv

forældre: Mor har været tillidsrepræsentant og afdelingschef

i privat virksomhed, men er sygemeldt, og

far er smed

fritidsinteresser: Tegner og spiller guitar

fritidsjob: Har valgt ikke at have et fritidsjob

Karrieredrøm: Vil gerne være læge eller revisor

vanja custovic •

skole: Går på HG på Herning Handelsskole

bopæl: Har boet flere steder i landet, men i de sidste mange

år i parcelhus i Sønder Felding

forældre: Mor er uddannet havearkitekt, men arbejder i

rengøringsfirma, og far er uddannet arkitekt, men arbejder i

træfirma

fritidsinteresser: Spiller fodbold flere gange om ugen og

styrketræner

fritidsjob: Arbejder hos Spar Købmanden i Sønder Felding

Karrieredrøm: Vil gerne være politibetjent

PatricK Kofoed

skole: Går på 1. år på HHX på Hillerød Handelsskole

- København Nord

bopæl: Boet i parcelhus i Fredensborg hele sit liv

forældre: Mor er afdelingschef i revisionsfirma, og

far er projektleder i privat it-virksomhed

fritidsinteresser: Spiller fodbold flere gange om

ugen

fritidsjob: Arbejder i SuperBrugsen i Fredensborg

Karrieredrøm: Vil gerne tage en HA i økonomi

PerniLLe enevoLdsen

skole: Går på 2. år på HHX på Thisted Handelsskole

bopæl: Har boet i parcelhus i Nors det meste af sit liv

forældre: Mor arbejder på fiskerifabrik, og far arbejder på

slagteri

fritidsinteresser: Spiller håndbold og fodbold flere gange om

ugen

fritidsjob: Arbejder hos den lokale bager i Nors i weekenden

Karrieredrøm: Vil gerne være finansøkonom



HK privatbladet januar 2008 9


AF kirsten Marie jUeL jensen / FOTO Lene esthave, Lars horn, fLeMMing schiLLer

vi Uddanner

os, soM det

passer os!

30 HK privatbladet januar 2008

- jeg vil ikke pace nogen. men

det har en række uheldige

konsekvenser, hvis man

bliver sent færdig

med en eller

anden eksotisk

humanistisk uddannelse,

fordi

man har holdt

mange års sabbat.

underviSningSminiSter

berteL haarder (v) (ugebrevet

a4, 09.07.07 ).

Politikerne brøler løs: ”Drop slinger i uddannelsesvalsen.

Drop sabbatåret. Vælg rigtigt.

Bliv lærer. Bliv sygeplejerske. Bliv IT-ingeniør.

Bliv social- og sundhedshjælper.”

Men politikerne kan bare brøle løs og

stable krav, tilbud og pres op på skuldrene

af de unge. For de unge er ligeglade.

De gør, hvad de vil. De uddanner sig,

som de vil. De drømmer om de job, de vil.

Lige meget hvor hurtigt politikerne mener,

de skal spæne igennem uddannelsen.

Og hvilke job, politikerne mener, de

- ikke som politikerne siger, vi skal.

skal vælge, når de løber over mållinjen.

Sådan ser virkeligheden i hvert fald ud for

de unge på handelsskolerne.

Der er for eksempel ikke nogen, der

skal komme og fortælle dem, at de ikke må

holde et sabbatår.

- Jeg vil gerne ud og opleve noget, inden

jeg går i gang med en videregående uddannelse.

Jeg vil rejse rundt i USA og på den

måde prøve at stå på egne ben, fortæller

Pernille Enevoldsen på 17 år, der går på 2.

år på HHX på Thisted Handelsskole.

- Jeg tror, jeg kan få nogle erfaringer,

jeg kan bruge senere, og det er

også for at få lyst og energi til at komme

i gang med en videregående uddannelse.

Det skal politikerne ikke bestemme,

om jeg skal eller ej, siger hun.

17-årige Michelle Larsen, der går på 1. år på

HHX på Nyborg Handelsskole er helt enig.

- Jeg vil da helst gå direkte over på en videregående

uddannelse, fordi jeg gerne vil

læse medicin, og det i forvejen er en lang

uddannelse. Men jeg vil ikke være bange

for at tage et sabbatår, hvis det er det, jeg

trænger til. Det er vigtigt at undgå at blive

skoletræt, siger hun.


sådan er holdningen hos de unge. de tager de sabbatår, de vil have,

og vælger uddannelse og karriere, nøjagtig som de har lyst til.

- det koster velstand og velfærd,

at vi mangler arbejdskraft.

vi ved, at antallet af danskere

i de mest erhvervsaktive aldre

vil falde med 40.000 frem mod

2015. og vi ved, at over 200.000

offentligt ansatte vil gå på pension

i de næste 10 år.

StatSminiSter anderS Fogh (v)

(åbningStaLe i FoLketinget, 02.10.07).

At der er mangel på arbejdskraft inden for

særlige felter – der bliver skreget på for eksempel

sygeplejersker, læger, IT-folk, social-

og sundhedshjælpere, håndværkere –

gør heller ikke indtryk på de unge. De mener,

det er svært at vælge uddannelse efter,

hvor der er sikre jobmuligheder bagefter.

De er overbeviste om, at jobmarkedet hurtigt

kan ændre sig. Og at det i stedet er lysten,

der skal drive uddannelsesværket.

- Jeg mener, det vigtigste er, at man laver

det, man selv vil. Det skal være sjovt og

interessant. Jeg er måske meget egoistisk

på den måde. Men jeg lytter ikke til, hvad

politikerne siger, udtaler 17-årige Patrick

Kofoed, der går på 1. år på HHX på Hillerød

Handelsskole.

Heller ikke Vanja Custovic på 17 år, der

går på HG på Herning Handelsskole, la-

der sig mærke af presset for at gå i en bestemt

karriereretning.

- Politikerne skal ikke bestemme, hvad

jeg skal lave. Det er godt nok, at de siger,

de mangler arbejdskraft inden for bestemte

områder. Men i sidste ende vil jeg vælge noget,

jeg godt kan lide at lave. Hvis jeg bliver

presset til at tage en forkert uddannelse, jeg

ikke kan lide, står jeg jo bare med noget, jeg

ikke kan bruge til noget, siger han.

- iværksættere skaber vækst,

der er forudsætningen for

velstand. det er politikernes

opgave at skabe grobunden

for iværksætteri, men det er

jeres opgave at forfølge jeres

drømme.

erhvervS- og økonomiminiSter bendt bendt-

Sen (k) (iværkSættermeSSe i Forum, 14.09.07).

Hvis de unge ikke har tænkt sig at vælge

uddannelse og job efter samfundets krav,

må de i det mindste have iværksætterdrømme.

Det er politikernes sidste bøn. For der

er mere end nogensinde brug for innovative

hjerner, der udtænker konkurrencedygtige

forretninger. Her er drengene imødekommende.

Men ikke fordi politikerne ønsker

det. Fordi de selv har lyst til det.

- Jeg har faktisk i lang tid tænkt meget

over, at det kunne være fedt at starte min

egen virksomhed. Det tiltaler mig, at man

kan styre hele biksen selv. Og så kan jeg

godt lide, at der er en spændende risiko

ved det, siger Patrick Kofoed.

Også Vanja Custovic kan godt forestille

sig en dag at åbne egen forretning, selv om

han foreløbig planlægger at blive politibetjent.

- Det kunne være rart at have sit eget.

Det er bare en lille drøm. Jeg tænker ikke

over økonomisk risiko – man må bare prøve

det af, siger han.

Pigerne er derimod slet ikke interesseret

i at etablere egen virksomhed.

- Jeg vil gerne have et job, der er mere

sikkerhed ved, siger Pernille Enevoldsen.

De unge mener bestemt ikke, det er ansvarsløst

af dem at vælge efter, hvad de mest

har lyst til at lave – i stedet for at vælge efter,

hvad samfundet synes, der er brug for.

- Jeg tror på, at der er en form for balance,

så man i sidste ende alligevel får nogenlunde

det antal, man skal bruge til de forskellige

områder – fordi alle unge er forskellige

og vælger noget forskelligt, siger

Michelle Larsen.

- Man yder kun sit bedste, hvis man er

glad for det, man laver. Og derfor vil det

slet ikke være fornuftigt at tvinge folk ud

i forskellige brancher, siger Pernille Enevoldsen.


HK privatbladet januar 2008 31


xxx | xxx servicestationen

teenagerne KnoKler r*ven ud

af deres Hængende buKser

det kan godt være, at ungdomssløvsind hører teenageårene

til, men det betyder bestemt ikke, at de unge

ligger på den lade side. Det viser en ny udregning fra

Beskæftigelsesministeriet ifølge Netredaktionen. Ser man

på de 13-årige, er det 27 procent, der har et fritidsjob, og

de bliver ikke dovnere med alderen. Hele 82 procent af de

danske 17-årige har et fritidsjob. Ser man samlet på de 13til

17-årige, har 57 procent lønindkomst i løbet af et år.

sammenHæng mellem

sygedage og førtidspension

de af danskerne, der har mere end seks sygedage

om året, har to en halv gange større risiko for at ende

på førtidspension end resten af danskerne. Det viser en

undersøgelse udført på Det Nationale Forskningscenter for

Arbejdsmiljø. Undersøgelsen omfatter et repræsentativt

udsnit af den danske befolkning på 4.177 personer. Målet

med undersøgelsen var at se, om antallet af angivne syge-

dage kan bruges som markør for folks risiko for at ende på

førtidspension. Meget tyder på, at det kan.

3 HK privatbladet januar 2008

foto scanpix

Sådan bliver dit cv bedre

det skader aldrig at kigge på sit cv med nye, friske øjne.

www.jobzonen.dk giver 10 gode råd:

• Sæt navn, adresse, e-mail og telefonnummer i sidehovedet,

så går det igen på side 2 og sparer plads.

• Udarbejd en ”Kort profil” som indledning til dit cv. 4-5 linjer,

som beskriver dig selv og din erhvervsmæssige profil. For eksempel

”I de sidste tre år har jeg fungeret som spydspids for

danske virksomheder, som ønsker at penetrere det tyske marked”.

”Jeg har gennem min erfaring inden for projektledelse

udviklet et godt overblik og evner at fastholde deadlines”.

• Start med at referere dit sidste job eller uddannelsesforløb

først, for eksempel 2006, 2004 og 1998.

• Du kan vælge at skrive virksomhedens navn først og

dernæst din titel, hvis det er gode og kendte virksomheder.

Et godt blikfang, når øjet ”løber ned over siden”.

• Tilføj gerne et ”Udpluk af resultater” som en overskrift, og

anfør 3-4 resultater i punktform, som du har opnået. Kan

både være af samarbejdsmæssig eller økonomisk karakter.

Det behøver ikke være store økonomiske resultater, men det

viser, at du er bevidst om, at resultater også er vigtige.

• Opdel gerne dine uddannelser og kurser for sig, så de står

mere adskilte. Med det viser du, at du løbende har holdt dig

ajour inden for dit felt.

• Tilføj også gerne punktet ”Personlige kompetencer”. Mange

virksomheder lægger vægt på disse, da det giver dem en

mulighed for at se, om du passer ind i kulturen, og om du

matcher værdisættet.

• Overvej, om du vil have et standard-cv, som du kan tilpasse

til hvert job, du søger. Du vælger selv, hvad du ønsker at

nedtone eller fremhæve.

• Har du referencepersoner, som virksomheden kan kontakte,

så skriv ud for Referencer ”Fremsendes gerne” i stedet for

konkrete personer. Det gøres, for at du kan nå at varsko dine

referencepersoner og fortælle, hvilket job du har søgt og

hos hvilken virksomhed.

• Tillad kun dit cv at fylde 2 A4-sider (gerne med luft imellem

punkterne). Du kan udelade den erhvervserfaring eller de

uddannelser/kurser, som ligger langt tilbage i tid, og som nu

evt. er irrelevante for det job, du søger.


Gak-gak på arbejdspladsen

nogle gange kan man bare sidde på arbejdet og føle det, som om, ALLE

andre har det sjovere end en selv. Især kæledyr, for de behøver ikke gå på arbejde.

Men så er det på tide, at du tager ansvar for at få lidt gakket galskab ind på arbejdspladsen.

Disse tip kommer fra hjemmesiden ambassen.dk. Glem ikke selv at tilføje

lidt af din egen galskab!

• i frokostpausen sætter du dig i din bil

og peger på de forbikørende biler med

en hårtørrer.

• efterlys dig selv i højttaleranlægget.

Lad endelig være med at ændre din

stemme.

• hver gang nogen beder dig gøre

noget, så spørg, om de skal have

pomfritter med.

• sæt skraldespanden på bordet, og

mærk den ”indgående post”.

• fyld kaffemaskinen med koffeinfri

kaffe i mindst tre uger, og når alle er

blevet vant til det, bytter du om til

espresso.

• afslut alle dine sætninger med ”… i

henhold til profetien”.

• det er kedeligt at gå, hop rundt i

stedet.

• hæng et myggenet rundt om skrivebordet,

og afspil junglelyde på din pc.

Gå NeMt FRA de STORE til DE små

nogle gange kan Caps lock-tasten virke som en magnet på fumlede

fingre, og sidder man og stirrer stift ned i tastaturet, mens man

skriver, opdager man først bagefter, at man virkelig har fået talt med

store bogstaver i sin ugerapport. Heldigvis behøver man ikke skrive

det hele om igen. Man skal bare markere og trykke shift + F3. Så er det

hele små bogstaver. Men hvad så med de bogstaver efter punktummer,

de skal jo være store? Så trykker du bare to gange

shift + F3, så makker det også ret.

foto scanpix foto scanpix

ny bog om mobning

xxx | xxx

mobning på de danske arbejdspladser

er ikke noget forbigående fænomen.

Faktisk er det hver 12. lønmodtager, der

føler sig mobbet. Mobning kan være

direkte invaliderende, så det skal tages

alvorligt og forebygges. Som redskab

til den forebyggelse har Socialt

Udviklingscenter SUS udgivet bogen

”Den Stille Epidemi - Om mobning

på arbejdspladsen”. I bogen er der

bidrag fra Danmarks førende fagfolk

på området, blandt andre HK/Privats

arbejdsmiljøkonsulent Svend-Erik

Hermansen, der har skrevet kapitlet

”Tillidsrepræsentanten er det bedste

våben mod mobning”. Bogen kan bestilles

på stopmobning.dk eller via mail

på sus@sus.dk. Den koster 170 kroner

plus porto og administrationsgebyr.

delt begejstring

for mus-samtaler

næsten halvdelen af de danske

medarbejdere synes ikke, tiden brugt

på en medarbejderudviklingssamtale

kan betale sig. Hver femte synes ligefrem,

samtalen er spild af tid. Det

viser en ny undersøgelse, Wiinblad

& Partners har lavet for Magasinet

Arbejdsmiljø. 1.337 besvarelser indgår

i undersøgelsen, der omfatter ledere

og medarbejdere i både private og offentlige

virksomheder. En medarbejder

siger i undersøgelsen:

- Der bliver lovet nogle ting, men de

bliver aldrig overholdt.

Kigger man på lederne, er de

derimod svært begejstrede for medarbejderudviklingssamtalerne.

Mere end

ni ud af ti svarer, at tidsforbruget med

MUS står mål med udbyttet. En leder

siger i undersøgelsen:

- Det er guld værd at LYTTE til

medarbejderne.

HK privatbladet januar 2008 33


servicestationen

Kender du typerne?

bogen ”besværlige mennesker - genkend 10 typer uønsket adfærd”, fortæller om ti forskellige typer besværlige mennesker.

Måske genkender du nogle af dem fra din hverdag?


34 HK privatbladet januar 2008


Kampvognen:

Er masende og nådesløs, højrøstet og

kraftfuld - eller agerer

med den stille intensitet

og kirurgiske præcision som hos en laser.

Kampvognen mener, at målet helliger

midlet. Hvis du er i vejen, bliver du

udslettet.

snigsKytten:

Krænker dig i det skjulte. I stedet for at

blive vred får han eller hun ram på dig ved

at identificere dine svagheder og bruge

dem imod dig gennem sabotage, sladder

og ydmygelser.

granaten:

Denne person eksploderer

i en arrigskab,

som virker ude af

proportion med de

aktuelle omstændigheder.

Omgivelserne søger dækning,

mens de undrer sig over, hvad det handler

om.

intet-personen:

Du kan ikke vide, hvad der foregår, for

Intet-personen fortæller dig intet - ingen

feedback, hverken verbal eller non-verbal.

måsKe-personen:

Når Måske-personen står over for en

afgørende beslutning, udskydes den, indtil

¿ ¿

det er for sent. Og så træffer beslutningen

sig selv.

ja-personen:

Hurtig til at være enig, langsom til at

levere. Ja-personen efterlader et spor af

uopfyldte forpligtelser og brudte løfter.

Selv om de ikke behager nogen, er Japersoner

optændt af at behage.

den alvidende:

Denne person ved 98 procent af alting.

Alvidende mennesker fortæller dig, hvad

de ved - time efter time! Men tager sig ikke

tid til at lytte til dine ”klart ubetydelige”

ideer.

den selvKloge:

Selv om disse mennesker ikke ved så

meget, er det ingen hindring. Hvis du ikke

ved så meget om det, de taler om, kan de

føre dig ud i problemer eller køre et projekt

af sporet.

nej-personen:

Denne person siger: ”Enhver god sag

har sine mørke sider”, og ”Jeg er ikke

negativ, men realistisk”. Da alt er sørgeligt

og nedslående, gør Nej-personen andre

fortvivlede.

KlynKeren:

Sådanne mennesker svælger i deres

smerte, klynker uophørligt og trækker

andre ned med deres generaliseringer om,

at intet er rigtigt, alt er forkert.

kilde: ”besværlige mennesker - genkend 10

typer uønsket adfærd” af rick brinkman og rick

kirschner.


færre arbejdstimer, taK

Vi danskere synes, vi møder tidligt, går

sent og knokler løs. Men det er slet ikke

det, vi drømmer om. Det viser den seneste

opgørelse fra Danmarks Statistik.

Især de fuldtidsansatte drømmer om

mindre arbejdstid. De ønsker sig i gennemsnit

at arbejde i 32 timer om ugen i

stedet for de 41 timer, som de normalt

arbejder. Flere kvinder end mænd vil

gerne skrue ned for arbejdstimerne,

og ønsket stiger med alderen. Kun syv

procent af de deltidsansatte ønsker sig

færre arbejdstimer.

vi arbejder bedst Hjemme

ude godt, hjemme bedst, lyder et

gammelt ordsprog. Den eviggyldige

sandhed gælder også arbejde, viser

et nyt amerikansk studie. For både arbejdstager

og arbejdsgiver får mest ud

af, hvis den ansatte bliver hjemme og

arbejder. Undersøgelsen fra Pennsylvania

State University sammenfatter 46

undersøgelser af effekterne af hjemmearbejde.

Og den viser, at langt de fleste

mennesker er klart mest effektive, når

de arbejder hjemme.

Kun ansatte, der er rigtig slemme til

at lave overspringshandlinger, bliver

mindre produktive, når de arbejder

hjemme, viser undersøgelsen.

foto

sexchikane

sexchikane er desværre meget mere

end en forældet sang fra Shubidua og

vandede vittigheder. Det er ren og skær

virkelighed på de danske arbejdspladser.

Det viser en undersøgelse blandt 966

danskere på arbejdsmarkedet, som Analyse

Danmark har foretaget for Ugebrevet A4.

Undersøgelsen viser, at hele otte procent

af kvinderne på arbejdsmarkedet har været

udsat for uønsket seksuel opmærksomhed

på deres arbejdsplads. Og selv om det

ikke står helt så skidt til for mændenes

vedkommende, slipper de heller ikke for

gramsende hænder og nedværdigende

seksuelle bemærkninger. Tre procent af

mændene i undersøgelsen har været udsat

for sexchikane. Sammenligner man med

en undersøgelse, Det Nationale Forskningscenter

for Arbejdsmiljø lavede i 2004,

tyder meget på, at tallet for sexchikanerede

stiger. Dengang var det i gennemsnit tre

procent, der havde været udsat for uønsket

seksuel opmærksomhed, nu er gennemsnittet

fem. Det er en udbredt opfattelse, at

sexchikane handler om magt og ikke sex.

Om god mad

og gode tænder

til ældre

”God mad kan blive for gammel, men du kan ikke blive for gammel til god

mad”, skriver landsformand Anton Johannsen fra LO Faglige Seniorer i forordet til

en ny pjece, der henvender sig specielt til ældre.

I pjecen kan man blandt andet læse om, hvordan man sammensætter sin kost,

hvordan man opbevarer sin mad og, hvad god køkkenhygiejne er.

I en anden ny pjece fra LO Faglige Seniorer, ”Pas godt på dine tænder” kan man

blandt andet læse om, hvordan man bedst plejer sine tænder, hvilke sygdomme

der påvirker tænderne og, hvordan man kan få økonomisk hjælp til reparation af

sine tænder.

Frem til juni 2008 kan pjecerne bestilles gratis på tlf. 35 24 64 12 eller på mail:

info@losenior.dk. De kan også downloades fra hjemmesiden www.losenior.dk

under Publikationer.

foto scanpix

HK privatbladet januar 2008 35


mentor

nyt kursus for mentorer skal

sætte turbo på integration

af indvandrere på

arbejdsmarkedet. marianne

møller pedersen, garvet

uddannelsesansvarlig,

er nyudsprunget og har

taget sig kærligt af melek

celikcan

HK’s mentoruddannelse

HK’s mentoruddannelse har

til hensigt at give en nydansk

kollega den bedste start på

arbejdsmarkedet. Integration

og åbenhed er nøgleord, der

går igen.

Læs mere om HK’s mentoruddannelse

på www.hk.dk.

36 HK privatbladet januar 2008

- Hvis jeg mener, det er tid til at klippe

navlestrengen, jamen så gør jeg det.

Marianne Møller Pedersen kalder sig

elevsherif, da hun finder den officielle titel

”overordnet elevansvarlig” knap så sexet. I

årenes løb har hun haft rigtig mange elever

gennem butikken – både elever med dansk

og nydansk baggrund.

Hun har siden 2004 haft det overordnede

elevansvar i Københavns Kommunes

Kultur- og Fritidsforvaltning, som har til

huse i Kødbyen i København.

Som mentor skal hun have fingeren på

pulsen over for flere unge på en gang og

sikre dem den bedst mulige elevtid. En af

dem er Melek Celikcan på 21 år. Hun har

nydt godt af Marianne Møller Pedersens

gode råd i tiden som elev.

- Marianne er god at snakke med - og til

at forklare tingene på en forståelig måde.

Hun har været min bonus-mor, griner Melek

Celikcan.

nyUddannet fra MentorkUrsUs

Marianne Møller Pedersen har netop afsluttet

HK’s første mentorkursus, hvor hun

var en blandt 12 nysgerrige HK’ere. Kurset

handler om at give nydanskere den bedste

start på arbejdsmarkedet. Marianne Møller

Pedersens idé med at deltage var at få ny

inspiration inden for et område, hvor hun i

forvejen har stor viden og erfaring, blandt

andet fra seks år i Københavns Kommunes

Centrale Ligestillingsudvalg.

- Jeg har ikke lært noget nyt og så alligevel!,

siger Marianne Møller Pedersen med

et grin.

- Jeg har lært at lave en kontrakt med

den unge, altså mentee’en, om, hvad vi

hver især har af forventninger til hinanden.

Og så har jeg fået genopfrisket min viden

på integrationsområdet, siger Marianne

Møller Pedersen, der også fandt emnet interkulturel

kommunikation spændende.

MeLek er Mentee

Melek Celikcan blev udlært i juli 2007 efter

to års elevtid og er nu fastansat i Kultur-

og Fritidsforvaltningen. I elevtiden var hun

rundt i tre forskellige afdelinger og havde

derfor forskellige elevansvarlige – vicesheriffer.

Men hun havde også Marianne Møller

Pedersen at støtte sig til.

- Jeg spurgte Marianne om mange ting.


Mentor Marianne Møller Pedersen og mentee Melek Celikcan fra Københavns Kommunes Kultur- og Fritidsforvaltning.

Alt lige fra hvad jeg stillede op med konkrete

arbejdsopgaver, planlægning af elevmøder

og skoleopgaver. Og så har Marianne været

med til at gøre det trygt for mig at være elev,

siger Melek Celikcan med eftertryk.

For at der kan opstå problemer i elevtiden,

det siger næsten sig selv. Da Melek

Celikcan blev præsenteret for overdrevne

kopieringsopgaver og kaffebrygning, vidste

hun ikke, hvordan hun skulle gribe det

an. Med Marianne Møller Pedersens hjælp

blev trådene redt ud med den lokale elevansvarlige,

og problemerne blev taget i

opløbet.

For Melek Celikcan var det rigtig godt

at snakke med en, som ikke var den lokale

elevansvarlige. At det så samtidig er en, der

har indsigt i, hvad der rører sig i de unge, er

et klart plus, lyder det fra Melek Celikcan.

bonUs-Mor og Mentor

Marianne Møller Pedersen har, siden hun

blev elevansvarlig i 2004, været meget bevidst

om, at hun ikke skal være mor for eleverne.

Hun erkender dog, at nogle af eleverne

skal nurses mere end andre. Med andre

ord ved hun, hvornår hun skal presse på, og

hvornår hun skal holde lidt igen.

- Hvis jeg fornemmer, at der skal et kærligt

spark til, jamen så gør jeg det, siger Marianne

Møller Pedersen med et stort glimt

i øjet.

Samtidig er hun dog klar over, at man

kan have vidt forskellige behov, afhængig

af om man er dreng eller pige, hvilken baggrund

og ’bagage’ man kommer med, og

hvilken alder man har.

- For der er jo helt klart forskel på, om vi

får en 18-årig HG-elev, eller om der er tale

om en voksenelev på 26, siger Marianne

Møller Pedersen.

nye Medarbejdere, nye sheriffer

Kultur- og Fritidsforvaltningen har altid

haft ”gode tal” med hensyn til rekruttering

af etniske minoriteter, oftest piger, fortæller

Marianne Møller Pedersen.

For mens antallet af elevansøgninger er

raslet ned fra 336 i 2005 til kun 60 ansøgninger

i år, er der procentuelt kommet flere

ansøgere med indvandrerbaggrund, lyder

det fra mentor Møller Pedersen.

Med reference til HK’s mentorkursus

tror Marianne Møller Pedersen, at kontrak-

af OLE TRADSBORG / foto FLEMMING SCHILLER

ten mellem mentor og mentee vil blive udbygget

i årene fremover.

Nyudlærte Melek Celikcan drømmer

ikke om en stille karriere i Københavns

Kommune. Faktisk har hun selv ambitioner

om at give sine råd videre til kommende

elever. Og med hensyn til sin alder og baggrund

synes Melek Celikcan udefra set at

være et rigtigt godt valg.

- Det ender nok med, at jeg bliver den

nye elevsherif i stedet for Marianne, siger

Melek Celikcan. •

om mentoraftalen

En mentoraftale er en kontrakt

mellem mentor og mentee. Den

handler om praktiske retningslinier:

Hvor tit skal man mødes,

og hvordan skal kontakten være

(fysisk møde, mail, telefon eller

sms). Den handler også om forventninger

til hinanden. Aftalen

evalueres løbende.

HK privatbladet januar 2008 37


selvstændig | pension

freeLancere

SKal ogSå

Pensioneres

gitte Kaastrup er freelancer og tilhører det mindretal, der har en pensionsordning. den ordning,

hun har valgt, er lavet specielt til freelancere. det betyder blandt andet, at hun selv bestemmer,

hvor mange penge hun vil indbetale

Der er meget, man skal holde styr

på, når man er sin egen arbejdsgiver.

Opgaver, der egentlig ikke har noget

at gøre med det hverv, man besidder, kan

hurtigt optage megen tid. Pensionsordningen

er en af disse temmelig kedelige opgaver,

som mange freelancere udskyder. Under

halvdelen af alle freelancere har nemlig

en pensionsordning. En af dem, der har,

er Gitte Kaastrup. Hun arbejder som oversætter

fra sit hjem i Esbjerg og har gjort det

siden 2001. Da hun sprang ud i livet som

selvstændig, startede hun forsigtigt ud.

Hun beholdt sit fuldtidsjob, mens hun så

markedet lidt an og løste sine første opgaver.

Ordrerne greb hurtigt om sig, og i dag

nøjes hun med et deltidsjob som direktionssekretær

i virksomheden Betonelement

A/S ved siden af sine oversættelsesopgaver.

Hun kunne sagtens klare sig uden det faste

job, for opgaverne vælter ind.

- Jeg oversætter dag, aften og nat, og kalenderen

for januar er fyldt op, så indimellem

lufter jeg da ideen om at blive 100 procent

freelance, siger Gitte Kaastrup, der endnu

ikke har sagt sit faste job op, fordi hun er

glad for arbejdet som direktionssekretær.

Langt væk

Det er først for nylig, Gitte har fået styr på

pensionen. Da hun startede sin freelancekarriere,

gjorde hun sig ingen tanker om, at

hun skulle sørge for en pensionsordning.

- Jeg havde ikke engang fået købt ordbøger,

da jeg fik de første ordrer, siger

Gitte, som ikke ved ret meget om pensionsordninger

og heller ikke synes, at det

38 HK privatbladet januar 2008

AF KIRA S. ORLOFF/ FOTO LENE ESTHAVE

er det mest interessante, man kan beskæftige

sig med.

- Pensionsalderen har hidtil syntes så

langt væk, men nu er jeg lige blevet 50, og så

er det, som om, der sker et eller andet, siger

Gitte Kaastrup. Derfor lod hun sig friste af

et nyt tilbud fra PensionDanmark til freelancere

i HK/Privat, der dumpede ind ad hendes

brevsprække for nogen tid siden.

- Vi har taget udgangspunkt i en freelancers

behov, hvor det kan være et problem at

skulle indbetale et fast beløb, når man ikke

har en fast indtægt. Det har vi taget højde

for ved at give mulighed for en fleksibel

indbetaling, siger Jan Holst Pedersen, chefkonsulent

i PensionDanmark.

Det unikke ved EjerPension er netop, at

man kan starte og stoppe indbetalingerne,

som man har lyst og råd. Samtidig omfatter

den både en sundhedsordning og en forsikring,

som stadig dækker, selv om man

ikke indbetaler på sin pensionsordning.

- Man kan ikke fremhæve nok, hvor vigtigt

det er at sikre sig til pensionsalderen,

også som freelancer. EjerPension kan forhåbentligt

få flere til at få en pension, fordi

produktet er skræddersyet til denne medlemsgruppe,

siger Christoffer Marckmann,

faglig sekretær i HK/Privat.

Gitte Kaastrup var da heller ikke lang tid

om at træffe en beslutning, da hun blev opmærksom

på det nye tilbud.

- Jeg faldt med det samme for fleksibiliteten

i ordningen. Det er rart ikke at være

bundet, når man ikke altid ved, hvordan

indtægten vil være i den kommende måned,

siger Gitte Kaastrup. •

for at få ejerpension sKal

du være selvstændig, under

60 år og medlem af HK/privat

EjerPension er pensionsopsparing, forsikring

og sundhedsordning i en samlet

pakke. Det vil sige, at du sparer op til

din pension. Du er forsikret ved førtidspension,

kritisk sygdom og dødsfald.

Og så har du en sundhedsordning, der

giver dig adgang til hurtig behandling

hos fysioterapeut, kiropraktor, massør

og zoneterapeut.

Du kan stoppe og starte indbetalingerne,

ligesom du har lyst til.

Læs mere på www.freelancer.

dk. her kan du også

downloade en brochure

om pensionstilbuddet.


HK privatbladet januar 2008 39


evkassen

ANDERS I. LARSEN, LæGE

ARBEJDSMEDICINER

CARLO SøNDERGAARD

FAGLIG SEKTIONSCHEF

CONNy LARSEN

UDDANNELSESKONSULENT

DENNIS RASMUSSEN

KONTORCHEF I A-KASSEN

GERDA CHRISTENSEN

FAGLIG SEKTIONSCHEF

KITTy DENCKER

ARBEJDSPSyKOLOG

MARIANNE STEEN

KARRIERERåDGIVER

MOGENS NIES

ARBEJDSMILJøCHEF

40 HK privatbladet januar 2008

Har du spørgsmål til eksperterne om dit arbejdsliv, så skriv en mail til

redaktionen-privat@hk.dk, eller send et brev til: Redaktionen HK/Privatbladet,

Weidekampsgade 8, 0900 København C, mrk. brevkassen

Hvad Kan jeg bruge min uddannelse til?

Jeg er lige blevet uddannet tandklinikassistent. Hvilke job

kan jeg søge ud over at assistere tandlægen? Jeg kunne

godt tænke mig at prøve noget andet. Men jeg ved ikke,

hvad jeg kan bruge min uddannelse til.

venLig hiLSen

den anonyme

friweeKender findes iKKe

Jeg arbejder på skiftehold og har sammen mine kolleger

et spørgsmål, som vi har diskuteret et stykke tid og ikke

kunnet finde noget svar på: Hvornår kan man kalde en

weekend for en ”friweekend”?

med venLig hiLSen

hoLger S.

svar:

Kære Holger S.

I reglerne om fridøgn står der, at for hver periode på syv

døgn skal en ansat have et fridøgn. Læg mærke til, at

svar:

Kære anonyme

Jeg vil anbefale, at du først finder ud af, om det er jobbet

eller arbejdspladsen, du ikke er tilfreds med. Hvis det

mest handler om arbejdspladsen, så vil jeg da anbefale,

at du udnytter din uddannelse, men søger et andet sted

hen. Første skridt er at finde tandlæger, der søger medarbejdere

- og her er jobagenter en god start. Til dit brug

vil jeg anbefale www.MitHK.dk, www.JobNet.dk, www.

dentaljob.dk og www.ofir.dk.

Hvis det mere handler om, at du gerne vil se bredere på

dine jobmuligheder, så vil jeg anbefale, at du benytter

værktøjer, der kan hjælpe dig med kompetenceafklaring

og måske en karriereplan. Begge dele finder du på MitHK.

God arbejdslyst!

med venLig hiLSen

marianne Steen

der ikke står noget om friweekend, som for mange er det

normale - altså at man har fri lørdag/søndag. Men der er

en del job, hvor det ikke forekommer, for eksempel inden

for sundhedssektoren, mange servicefag, butiksansatte

med videre. Reglerne giver altså kun ret til et fridøgn. Det

fridøgn skal ligge i tilslutning til en daglig hvileperiode,

som jo er på 11 timer. Derfor bliver den sammenhængende

hvileperiode i forbindelse med et fridøgn 24 timer

+ 11 timer = 35 timer. Derudover skal fridøgnet så vidt

muligt falde på en søndag.

med venLig hiLSen

mogenS nieS


Eksperterne i brevkassepanelet giver overordnede svar, men sagsbehandler

ikke. Svarene gives udelukkende på baggrund af de oplysninger,

som redaktionen modtager, og må ikke betragtes som fyldest-

emsig cHef

Hvis jeg har meldt mig syg, ringer min chef til mig efter

ganske få dage og spørger, hvad jeg fejler, og hvornår jeg

mon bliver rask. Hans begrundelse er, at han bedre kan

planlægge arbejdet, hvis han ved, hvornår jeg er tilbage.

Men virkningen på mig er selvfølgelig, at jeg føler mig

presset til at komme, før jeg er helt rask. Jeg tror ikke, jeg

har specielt mange sygedage - cirka 12-15 om året. Er det

egentlig mange eller få? Og hvad skal jeg gøre ved min

chef?

svar:

med venLig hiLSen

den Snottede

Kære ”den snottede”

Sygdom er lovligt forfald, men det er vigtigt, at du straks

giver besked til din arbejdsgiver, når du bliver syg og er

ude af stand til at komme på arbejde - og det har du gjort!

På nogle arbejdspladser er der formuleret en sygefraværspolitik,

så både medarbejderne og ledelse er vidende

om, hvordan man skal forholde sig ved sygdom.

Det fremgår ikke af dit brev, om der findes en

sygefraværspolitik på din arbejdsplads. Hvis der gør, og

du er blevet gjort bekendt med reglerne, har du pligt til

at overholde dem. I modsat fald kan du risikere at blive

opsagt eller bortvist.

Det at din chef kontakter dig, når du er meldt syg, kan

skyldes, at der eksisterer sådan en sygefraværspolitik på

arbejdspladsen Politikken kunne gå ud på at undgå lang-

varigt sygefravær og dermed fastholde medarbejderne

på arbejdspladsen. Dette både af hensyn til dig selv og

illustration dasrotesrabbit

gørende. Hvis du er i tvivl eller har mere på hjerte, skal du altid gå til

din lokale HK-afdeling. I tilfælde af manglende spørgsmål fra læserne

udarbejdes relevante spørgsmål i samarbejde med panelet.

til kollegerne, som typisk bliver berørt af en kollegas

sygdom, ved at de skal løbe lidt hurtigere.

Jeg vil derfor råde dig til at kontakte din tillidsrepræsentant

og få undersøgt, om der er formuleret en

sygefraværspolitik på din arbejdsplads. Hvis der ikke

findes en tillidsrepræsentant, kan du få hjælp i din

lokale HK-afdeling.

Det gennemsnitlige sygefravær for en privatansat

er knap 10 dage på årsbasis. Sammenlignet med den

statistik ligger dit fravær i overkanten.

Nu skriver du ikke noget om, hvad din sygdom

skyldes, og om du er den eneste på arbejdspladsen

med tilsvarende antal sygedage. Højt sygefravær kan

i nogle tilfælde skyldes dårligt fysisk eller psykisk

arbejdsmiljø. Også her er det en god idé at kontakte din

lokale HK-afdeling.

med venLig hiLSen

gerda ChriStenSen

HK privatbladet januar 2008 41


samspillet

4 HK privatbladet januar 2008

AF Lone schrøder jeppesen / FOTO fLeMMing jeppesen

medarbejdere og ledere hos bergske avistryk brugte

samarbejdsudvalgets møde til at spille brætspillet samspillet,

som HK/privat har udviklet. de fik sat holdninger og viden om

samarbejde i spil på en underholdende, men også seriøs måde

Quiz i kantinen

Udenfor blæste vestenvinden i håret

og sendte grå skyer hen over januarhimlen.

Indenfor i den lune kantine hos

Bergske Avistryk i Struer snurrede kaffemaskinen,

og ud over duften af kaffe var der

kampgejst i luften. Onsdag eftermiddag

den 9. januar var afsat til SU-møde. Men

inden der blev taget hul på SU-dagsordenen,

havde syv medarbejdere og ledere sat

hinanden stævne til en dyst om samarbejde

omkring det nye HK-brætspil Samspillet.

Opgøret stod mellem det grønne hold

bestående af Jens Fisker, HK-tillidsrepræsentant,

pakkerichef Bent Erik Rosenkvist

og Brian Madsen, der er pedel i pakkeriet,

og det hvide hold med produktionsleder

Søren Bo Nielsen, fabrikschef Niels Jørgen

Jakobsen, HK-tillidsrepræsentant Jon

Andersen og tillidsrepræsentant i pakkeriet

Simon Sejersen. Dommer og quizvært

Carsten Thomsen, der til dagligt er sikkerhedsrepræsentant,

præsenterede kort spil-

lereglerne, inden spillet gik i gang. Hvidt

hold valgte straks ”Viljen til Sejr” som deres

kampråb, mens grønt hold til stor latter

stemte i med ”Valdemar”.

kLatsyge

Terningen blev kastet, og det første kort

var kategorien ”Leg”, hvor opgaven lød på

hurtigt at sige nogle ord, der har med samarbejde

at gøre. Det var ikke så nemt, som

det lød, så det udløste kun et enkelt point

til hvidt hold. Dernæst blev der trukket et

holdningsspørgsmål om sygefravær: En

kvindelig medarbejder er jævnligt syg et

par dage ad gangen. Kollegerne er begyndt

at blive irriterede over det, for de skal klare

hendes opgaver oven i deres egne. Du er

tillidsrepræsentant, hvad gør du? Det fik

diskussionen i gang hen over bordet. Et af

forslagene var at give en advarsel. Et andet

forslag lød på først at tage en samtale med

den syge medarbejder for at høre, hvordan


hun har det, for klatsyge er ikke nødvendigvis

pjæk. Den nuancerede debat valgte det

grønne hold at give hvidt hold tre point for.

Grønt hold slog en sekser og landede på et

videnspørgsmål: Hvem vælger sekretær til

samarbejdsudvalget: a) ledelsen, b) medarbejderne

eller c) parterne i fællesskab? Det

grønne hold svarede a), men det var forkert.

Det rigtige svar var c).

Ud på gULvet

Stemningen steg endnu et par grader og afløste

den alvorlige tone, da næste kort i kategorien

Magi blev trukket. Det fik nemlig

deltagerne ud på gulvet, for opgaven lød

på at massere hinanden. Det løsnede ikke

kun spændte nakkemuskler, men udløste

også en masse grin. Terningen blev kastet

igen og førte til et holdningsspørgsmål

om rummelighed: En troende medarbejder

skal bede flere gange om dagen og kan ikke

komme til alle møder. Hvilke hensyn er re-

Der dystes. Øverst i billedet fra venstre mod højre ses det

grønne hold: Jens Fisker, Bent Erik Rosenkvist og Brian Madsen

- de to førstnævnte er også på fotoet herunder. I nederste

række, med ryggen til, ses det meste af det hvide hold: Simon

Sejersen, Jon Andersen samt Niels Jørgen Jakobsen, der også

ses forfra på billedet til højre på side 42.

levant at tage til ham? Diskussionen bølgede

frem og tilbage. Ville det overhovedet

være relevant at ansætte en troende medarbejder,

hvis det går ud over arbejdet? Og ville

det skabe en masse diskussion i hverdagen?

Hvidt hold konkluderede, at der selvfølgelig

skal tages hensyn til en troende

medarbejder.

draMa qUeen

Deltagerne blev også kastet ud i spørgsmål

om ligeløn eller rettere manglen på samme.

Og hvordan man tackler virksomhedens

drama queen, der unødigt dramatiserer

tingene og spreder rygter på virksomheden.

Desuden var der spørgsmålet om Sofia,

der skal have et godt råd. Hun har arbejdet

sammen med Hanne i 15 år. Men

Hanne kan klare færre og færre opgaver,

for hun magter ikke den nye teknologi. Sofia

har lavet nogle lettere manualer til hende,

men lige meget har det hjulpet. Holde- •

HK privatbladet januar 2008 43


samspillet

ne diskuterede, om Hanne burde fy-


res, men endte med at konkludere,

at hun skal tilbydes et kursus, så hun får

kompetencerne til at løse opgaverne.

Efter en times spil blev stillingen gjort

op. Hvidt hold havde scoret flest point og

vandt dermed konkurrencen. Dernæst var

det tid for deltagerne til at gå til visdomskilden

og formulere deres bud på en samarbejdsleveregel

for Bergske Avistryk. Og

der var stor enighed om, at den skal lyde:

Samspil og åbenhed i virksomheden .

nye vinkLer

At dømme efter reaktionerne efter spillet får

Samspillet sat fokus på dialog og samarbejde

på en sjov, men samtidig seriøs måde.

- Selv om vi normalt har en åben dialog,

så får vi vendt tingene på en anden måde.

Problemstillingerne ses fra en anden vinkel.

Det er et interessant spil, for det giver større

åbenhed, og vi kommer på forkant med tingene,

sagde HK-tillidsrepræsentant Jens Fisker,

der ser frem til at dyste igen og ikke tøver

med at anbefale andre at prøve spillet.

Især holdningsspørgsmålene er gode til

at sætte en diskussion i gang og åbne for

holdningerne, men det vil dog ikke revolutionere

samarbejdet hos Berske Avistryk,

mente Niels Jørgen Jakobsen.

44 HK privatbladet januar 2008

- Det var udmærket at spille. Vi udfordrer

hinanden jævnligt, og mange af tingene

diskuteres også i hverdagen, så det er

ikke fremmed for os. Alting kan blive bedre,

men vi har et fremragende samarbejde,

hvor vi snakker om tingene, så jeg tror

ikke, Samspillet kan flytte så meget hos os.

Vi holder jævnligt møder og sætter meddelelser

op på opslagstavlerne, så vi har allerede

samspil og åbenhed i virksomheden,

sagde fabrikschefen.

HK-tillidsrepræsentant Jon Andersen

mente derimod, at Samspillet kan gøre

samarbejdet bedre. Spillet er en god øvelse

i at diskutere, snakke sammen og finde en

samarbejdsstil på en underholdende måde.

Han bedømte spillet som både lærerigt og

inspirerende. Det er ifølge tillidsrepræsentanten

vigtigt, at der bliver taget hul på de

spørgsmål, der ikke er entydige svar på. At

tage spørgsmålene forlods er helt rigtigt.

- Samspillet stiller nogle debatskabende

og kontroversielle spørgsmål. Det er fint, at

vi tager fat på de spørgsmål, der ligger på

kanten. Spillet kan være med til, at vi har taget

diskussionen på forhånd, inden problemet

opstår, pointerede Jon Andersen, der

meget gerne vil spille Samspillet igen på eksempelvis

et klub- eller fyraftensmøde. •

samspillet finder Kilden til samarbejde

Samspillet er navnet på et nyt lærerigt brætspil, som HK/Privat har

udviklet. Spillet skal på en sjov måde fremme dialogen og samarbejdet

på landets arbejdspladser. Det er et holdspil, der kan spilles af kolleger

og samarbejdsudvalg. Deltagerne går igennem en eventyrlig skov,

og undervejs ad forskellige stier bliver de udfordret på viden og holdninger

og leg krydret med magi. Ved at dele viden om samarbejdsaftaler,

diskutere holdninger og lege samler deltagerne point. Ideen er at

udnytte holdets talenter, blive klogere og finde kilden til samarbejde.

Spillekortene lægger op til både morskab og alvor. Problematiske

emner som eksempelvis mobning og sygefravær, der ellers kan være

svære at få talt om, sættes på dagsordenen. Og holdene skal give hinanden

point for svarene. Til sidst laver deltagerne en samarbejdsleveregel,

som i én sætning fortæller, hvad de har lært om samarbejde, og

som de gerne vil huske i morgen.

det er fint, at vi tager fat på de spørgsmål, der ligger på kanten. spillet kan

være med til, at vi har taget diskussionen på forhånd, inden problemet opstår.

hk-tiLLidSrepræSentant jon anderSen

KonKurrer og vind

På www.hksamspillet.dk er der mere information

at hente om Samspillet. Her kan I

også blive inspireret af andres samarbejdsleveregler.

Og I kan ikke mindst vinde et kursusophold

for 12 samarbejdsvillige kolleger

eller samarbejdsudvalg på en af HK’s kursusejendomme.

Skriv jeres samarbejdsleveregel

ind på hjemmesiden, og deltag i konkurrencen.

Den bedste samarbejdsleveregel kåres

i maj 2008. Vil I sætte samarbejdet på spil på

jeres arbejdsplads, kan I bestille Samspillet

på www.arbejdsmiljoeportalen.dk under menuen

”Medbestemmelse”.


ferieophold på dejlige samsø

Emballage- og Bogbinderbranchens Feriefond har 24 huse og en

mindre campingplads, beliggende på en dejlig grund lige ned til

en børnevenlig strand. Blandt de 24 huse er to nye huse opført i

2003 samt 13 fuldstændig nyrenoverede huse i 2006. Til feriebyen

hører en børnevenlig legeplads, egen boldbane og to petanquebaner.

Se også feriebyens hjemmeside på www.hkprivat.dk under

grafiske feriehuse eller direkte på www.grafiskeferiehuse.webbyen.dk,

hvor du blandt andet kan se billeder af de enkelte huse.

Husene udlejes fra påske til og med efterårsferien - de to nyopførte

huse kan dog også lejes i vinterperioden. Udlejning foregår

ved lodtrækning i uge 8, og alle medlemmer af HK/Privat kan

deltage i denne, derefter kan der fra 1. marts frem til 1. april 2008

ringes for ledige huse på telefon 88 92 63 40, og derefter direkte

til den tilsynsførende på Samsø på telefon 86 59 18 21 (dagligt

mellem klokken 17.00 - 18.00).

priser for leje af ferieHusene

Gruppe a:

2 nyopførte huse fra 2003 - kroner 2.800 pr. uge.

Indeholder 3 soverum med 6 faste sovepladser.

Gruppe b:

4 nyere huse, 100 % nyrenoveret i 2004 - kroner 2.400 pr. uge

Indeholder 3 soverum med 6 faste sovepladser.

Gruppe C:

9 ældre huse, 100 % nyrenoveret i 2004 - kroner 2.200 pr. uge

Indeholder 2 soverum med 4 faste sovepladser + 1 i stuen samt

med mulighed for 1 ekstra opredning.

Gruppe d:

9 ældre huse - kroner 1.700 pr. uge.

Indeholder 2 soverum med 4 faste sovepladser + 1-2 i stuen.

Ud over de nævnte priser opkræves der i Gruppe A, B og C for

elforbrug.

I juni, juli og august kan der kun lejes huse i hele uger, i øvrige

måneder kan husene også lejes for enkelte dage for henholdsvis

450, 400, 350 og 250 kroner pr. overnatning + elforbrug.

De to nyopførte huse, hvor der er brændeovn, kan ligeledes

lejes i vinterhalvåret for kroner 2.000 pr. uge + el.

Emballage- og Bogbinderbranchens pensionister og efterlønnere

kan leje husene til halv pris i april, maj, september og oktober.

campingpladsen

På Sælvig Feriehuse Samsøs område er der en fin og velindrettet

campingplads, hvor medlemmer kan leje pladser. Der er toiletter,

bad, eltilslutning samt sports- og legeplads. Desuden er der

lejrkøkken med to dobbelte kogeplader. Det koster 100 kroner

inklusiv el pr. døgn for campingvogn eller telt med alle personer.

For fastliggere er der særskilte priser, som oplyses hos den

tilsynsførende. Ønsker man at benytte campingpladsen, kan der

fra 1. april ringes til den tilsynsførende på telefon 86 59 18 21.

vigtigt! for at kunne deltage i lodtrækningen skal alle felter på

talonen være udfyldt.

Ansøgningen sendes til HK Svendborg, Jessens Mole 15, 5700

Svendborg. Mrk. Ferie på Samsø senest lørdag 15. februar 2008.

samsø ferieHuse sælvig 2006

Jeg vil gerne leje et sommerhus (brug blokbogstaver)

Branche - sæt kryds: Bogbinder/ass.:

Grafisk arbejder: HK/Privat - øvrige:

Navn:

Adresse:

Post nr.: By:

CPR:

Jeg er på: efterløn: overgangsydelse: pensionist:

Tlf. nr. Huset skal bebos af personer

Sæt kryds, hvornår du ønsker at leje. Uge:

12 13 14 15 16 17 18 19

20 21 22 23 24 25 26 27

28 29 30 31 32 33 34 35

36 37 38 39 40 41 42

De markerede uger er højsæson, her kan kun lejes en uge. Er

der optaget i denne uge, ønsker jeg uge nummer:

Prioriter med 1-2-3-4 med den pris, du helst vil leje hus til

1.700 kr. 2.200 kr. 2.400 kr. 2.800 kr.

Undtaget juni-juli og august ønsker jeg at leje et hus i enkelte

dage i perioden fra: / til /

Talonen skal senest 15/2 2008 sendes til :

HK Svendborg, Jessens Mole 15, 5700 Svendborg,

Mrk. Ferie på Samsø

feriehuse

foto scanpix

HK privatbladet januar 2008 45


hk’s afdelinger med telefonnumre og mailadresser

Viborg-Skive-

Nykøbing

33 64 12 00

hk.viborg-skive@hk.dk

Midtvest

33 64 35 00

midtvest@hk.dk

Sydøstjylland

33 64 36 00

sydoestjylland@hk.dk

Sydvestjylland

33 64 15 00

sydvestjylland@hk.dk

Sønderjylland

73 32 60 00

soenderjylland@hk.dk

maj/GangArt

46 HK privatbladet januar 2008

Midt

33 64 30 00

midt@hk.dk

Vendsyssel

33 64 18 00

hk.vendsyssel@hk.dk

Nordjylland

33 64 14 00

nordjylland@hk.dk

Djursland-Kronjylland

70 10 10 15

dk@hk.dk

Østjylland

33 64 33 64

oestjylland@hk.dk

Sjælland

33 64 16 00

hk.sjaelland@hk.dk

Nordsjælland

70 12 90 90

hk.nordsjaelland@hk.dk

Bornholm

56 95 06 08

hk.bornholm@hk.dk

København

33 30 20 00

hk.koebenhavn@hk.dk

Centrum Sjælland

56 67 80 00

centrum@hk.dk

Næstved-Slagelse

33 64 37 20

hk-naestved-slagelse@hk.dk

Storstrøm

54 84 50 00

hk.storstroem@hk.dk

Landsdækkende:

HK/Post &

Kommunikation

33 30 45 00

post_postdanmark@hk.dk


ILLUSTRATION LLUstra

hK skal være opsøgende over for de unge.

det er en udfordring, vi vil tage meget seriøst

i 2008. Vi følger bl.a. fire unge, der er

født i 1990

tæt på generation 1990

”unge mennesker lider mindre under egne fejl end

under de ældres klogskab.”

Det er et af uendeligt mange citater, som kloge – ældre

– noteres for at have fremsat om unge.

I HK beskæftiger vi os rigtig meget med ungdommen.

Forhåbentlig ikke ud fra en aldrende overklogskab.

Og i hvert fald ud fra de bedste intentioner om

både at tiltrække og engagere unge medlemmer. Og det

gør vi jo kun ved at have noget at tilbyde de unge.

Vi har i de senere år set mange avisoverskrifter om,

at ”de unge svigter fagforeningerne”. Det er en sandhed

med helt klare modifikationer. Nok indmelder

unge sig ikke i en fagforening med samme automatik,

som man så for et par generationer siden. Men det er

ikke, fordi de unge ikke vil fællesskabet.

De vil gerne være medlem, hvis de ellers føler, at

fagforeningen arbejder for dem. Forestillingen om at

de unge er selvoptagede, forkælede individualister er

forkert. Det er faktisk udtryk for ældres overklogskab.

Eller for en manglende forståelse i forældre-

og bedsteforældregenerationerne

for en anderledes orientering hos den

yngre generation.

Dette er ikke en tese, jeg bare finder på.

Det er noget, der underbygges

af de studier

og sammenligninger,

vi i HK

har foretaget af diverse

undersøgelser om de

unges forventninger til

arbejdsmarkedet.

af karin bancsi,

næstformand i hk/danmark

Vi kan her se, at hovedparten af de unge aldeles ikke

er egocentrerede individualister. De er derimod kollektive

individualister. De vil gerne det sociale samarbejde og

sammenhold på arbejdspladsen, men de vil også have

individuelle valgmuligheder på en række områder, for

eksempel i forhold til arbejdstid.

Og så kan vi af undersøgelserne også se, at job på

handels- og kontorområdet skal have et bedre image.

HK skal være bedre til at fortælle de helt unge, at her

ligger fødekæden til ungdomsuddannelserne og til job

med udviklingsmuligheder. Og til et gavnligt medlemskab

af HK!

Det kræver, at HK er opsøgende over for de unge. På

uddannelsessteder, på praktiksteder og arbejdspladser

i øvrigt.

Det er også vigtigt for os at vide, hvad denne gruppe

af nuværende eller kommende medlemmer har fokus

på. Det handler om kontakt og kommunikation, og her

sætter vi gang i et par spændende initiativer i det nye

år.

På bladfronten vil vi have mere fokus på de unge. Og

så går vi på forbundets hjemmeside tæt på generation

1990.

Vi følger bl.a. fire unge handelsskoleelever, der alle

er født i 1990. I det næste halve år vil Pernille, Michelle,

Patrick og Vanja indvi os i, hvad de går og foretager sig

i hverdagen.

Der er også sammensat et ungdomspanel, som vil

få stillet forskellige spørgsmål. Og på en blog på hjemmesiden

vil alt, der rører sig i generation 1990, være til

diskussion.

Forhåbentlig kan det være med til at gøre alle os andre

klogere på, hvad det er for en generation, der er på

vej ud på arbejdsmarkedet. Jeg glæder

mig i hvert fald meget til at følge

de fire unge på

www.hk.dk/generation 1990.

sådan!

HK privatbladet januar 2008 47


KommuniKation

inspiration

udfordringer

personlig

udviKling

| sorteret magasinpost |

41010

viden

netværK

pUst liv i din arbejdsglæde

på din branchesektions hjemmeside kan du finde spændende kurser og arrangementer,

som giver ny energi i hverdagen.tjek ind på:

it, Medie & KoMMUniKation: www.itMK.dK • organisationer: www.hKorg.dK

privat service: www.hKps.dK • prodUKtion: www.hKprodUKtion.dK

sUndhed & velvære: www.hKsv.dK • transport & tUrisMe: www.hKtt.dK

More magazines by this user
Similar magazines