Her kan du se Børnehusets pædagogiske ... - Viborg Kommune

Børnehuset Sct. George´s pædagogiske læreplan 2012-2014. 

Børnehusets pædagogiske 

1


Indholdsfortegnelse: 

Børnehusets pædagogiske 

Indledning s. 3 

Børnehusets børnegrupper s. 3 

Beskrivelse af læringsforståelsen og læringsmiljøet s. 3 

Personalets rolle s. 3 

Børnehusets læringssyn 

Målbeskrivelser af læreplanstemaerne s. 4 

Børnehusets 2 fokus temaer i 2012-2014 s. 4 

Evalueringsmetode ECCERS-R s. 4 

Evalueringsmetode FECCERS s. 4 

Målbeskrivelse af læreplanstemaet ”barnets alsidige personlighedsudvikling” s. 5 

Målbeskrivelse af læreplanstemaet ”socialkompetencer” s. 8 

Målbeskrivelse af læreplanstemaet ”sprog” s. 11 

Målbeskrivelse af læreplanstemaet ”krop og bevægelse” s. 14 

Målbeskrivelse af læreplanstemaet ”natur og naturfænomener” s. 17 

Målbeskrivelse af læreplanstemaet ”kulturelle udtryksformer og værdier” s. 20 

Målbeskrivelse af børn med særlige behov s. 23 

Målbeskrivelse i forhold til overgange s. 26 

Tiltag i forhold til politiske målsætninger s. 27 

Politiske målsætninger for dagtilbud s. 27 

Politiske målsætninger for de tværgående indsatser s. 29 

Decentrale mål s. 31 

2


Indledning: 

Børnehusets børnegrupper. 

Børnehuset er en integreret institution med vuggestue- og børnehaveafdeling. 

P.t. har vi indmeldt 24 vuggestuebørn som er delt på 2 grupper Klatremus og Spirer. Derudover har vi en 

gæsteordning med plads til 5 til 7 gæstebørn fra dagplejen tilknyttet Spiregruppen. Der er indmeldt 45 

børnehavebørn som er i 3 grupper Myrer, Mariehøns og Lopper. 

Både forældre og personale har gennem årene erfaret, hvor værdifuld aldersspredningen i huset er, da 

børnene får mange lærerige oplevelser på tværs af alder og kan drage nytte af hinandens kunnen. 

Børnehaven og vuggestuen åbner fælles og spiser morgenmad sammen i fælleskøkkenet – vuggestuen går i 

vuggestuens lokaler kl. 7:30 ca. Om eftermiddagen kommer vuggestuebørnene samt gæstebørnene ned i 

børnehaven og leger fra ca. kl. 16:00 og til de bliver hentet. 

Vi har en dejlig stor dejlig legeplads, som vi bruger hver dag hele året rundt. Vi har indrettet legepladsen, så 

der er alsidige udfordringer og læringsmuligheder for børnene i alderen 0-6 år. Børnene har mulighed for, at 

klatre, rutche, cykle, køre mooncars, spille bold, lege skjul i ”skoven”, legerolle lege i legehusene, ride på 

træheste, snurre rundt, gynge, lege i sand osv. 

Beskrivelse af læringsforståelsen og læringsmiljøet: 

Personalets rolle. 

I forhold til lovkravet om arbejdet med pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud skal der arbejdes systematisk 

og metodisk med læreplanens 6 temaer, og dette forudsætter systematisk planlægning og evaluering af det 

pædagogiske arbejde. De 6 temaer beskriver, hvilket pædagogisk læringsmiljø/børnemiljø vi vil skabe og 

hvilken læring barnet skal have mulighed for at tilegne sig i løbet af de år barnet går i daginstitution. 

Pædagogiske læreplaner giver udtryk for et bredt syn på læring, hvor vores opgave i arbejdet som 

pædagoger er at støtte, lede og udfordre børnenes læring. I hverdagen vil vi skabe nogle rammer, hvor 

børnene bliver medskabere af deres egen og andres læring ved, at de får mulighed for at være 

undersøgende, eksperimenterende, aktive- og ved, at vi som voksne tillægger legen en stor betydning. 

Børnenes læring er en proces, hvor de tilegner sig viden, kunnen og færdigheder gennem de erfaringer de 

gør sig, ved at deltage og bidrage i samspil med andre. 

Læring sker både gennem spontane oplevelser, i rutinesituationer, i leg og 

ved at vi skaber eller understøtter situationer, der giver børnene mulighed 

for at fordybe sig og erhverve erfaring. 

Vi er bevidste om vores egen rolle i barnets læringsproces. Her taler vi om 

læringsrum, forstået på den måde, at der er flere måder at lære og 

organisere sig på. 

Børnehusets læringssyn: 

Som mennesker lærer vi gennem hele livet. Læring foregår hele tiden, og vi 

udvikler os i samspillet med andre mennesker. Barnet er aktiv skaber af 

egen læring, og lærer gennem leg, oplevelser og undring. Det er vores 

opgave som pædagogisk personale at tilrettelægge rammerne omkring 

børnene, således at der er mulighed for viden, inspiration og udfordringer i 

de læringsmiljøer vi er medskabere af. 

Vi tænker, reflekterer og evaluerer vores dagligdag ud fra modellen med de 

3 læringsrum. 

3


De 3 læringsrum: 

De voksne har høj grad af 

indflydelse på indhold og form 

De voksne har lav grad af 

indflydelse på indhold og form 

Målbeskrivelse af læreplanstemaerne: 

Børnene har ringe indflydelse på 

indhold og form 

1. læringsrum 

Voksen skabt læring 

Den voksne går foran barnet 

Den voksne har sat et bestemt 

indhold på programmet. 

Børnene skal lære noget 

bestemt 

De 6 temaer som læreplanen skal udarbejdes omkring er: 

1. Barnets alsidige personlige udvikling 4. Krop og bevægelse 

2. Sociale kompetencer 5. Natur og naturfænomener 

3. Sprog 6. Kulturelle udtryksformer og værdier 

Børnene har høj indflydelse på 

indhold og form 


Voksenstøttet læring 

Den voksne går ved siden af 

barnet. 

Den voksne støtter og udvikler 

sammen med børnene. 

Børnenes medbestemmelse er 

medtænkt i projekter og 

aktiviteter. Støtte børns læring 

gennem dialogen F.eks. ved at 

følge børnenes spor. 


Leg og spontane oplevelser 

Den voksne går bagved barnet. 

Den voksne skaber muligheder 

og udfordringer gennem 

tilrettelæggelse af et miljø med 

oplevelser. 

De pædagogiske handlinger 

ligger underforstået i miljøet. 

F.eks. ved overvejelser over 

institutionens og legepladsens 

indretning. 

Børnehusets 2 fokus temaer i 2012 til 2014. 

I børnehuset har vi valgt at have fokus på 2 temaer, som er sprog og krop og bevægelse. Vi mener, at den 

læring de 2 temaer indeholder sammen med vores værdisæt i det pædagogiske arbejde, vil styrke børnenes 

fremtidige udviklings- og læringsmuligheder. 

I Børnehusets pædagogiske læreplan i forhold til de 6 temaer, beskriver vi først vores læringsmål for det 

pædagogiske læringsmiljø og derefter en beskrivelse af, hvordan vi konkret vil arbejde med målene i 

hverdagen i det pædagogiske arbejde og hvilke tegn vi ønsker at se. 

Evaluering metode eccers-r. 

I Viborg Kommune har valgt ECCERS-R som evaluerings- og kvalitetsudviklingsværktøj i forhold til at 

evaluere det pædagogiske læringsmiljø hos de 3-6 årige børn i børnehaven. Den proces har vi haft i januar 

og februar måned i 2012. 

Eccers er en metode eller et program, der kan anvendes som selvevalueringsredskab til evalueringen af den 

pædagogiske praksis Det kan også anvendes som redskab til at holde forbindelse mellem læreplaner og 

praksis. Gør vi det, vi siger vi gør? 

Eccers er et forskningsbaseret værktøj, hvor der er opstillet parametre for god og dårlig pædagogisk praksis, 

og hvor der gives point fra 1-7. Metoden kan derfor anvendes som både et kvalitativ og kvantitativ 

evalueringsværktøj – eller som en formativ og en summativ evaluering. 

Eccers beskriver 4 dimensioner i læringsmiljøet. 

• Struktur 

4


• Pædagogens/dagplejerens holdning 

• Proces 

• Interaktion 

Fokuspunkterne for kvaliteten er læring, demokrati og relationen. Eccers kædes sammen med temaerne i 

læreplanen, således at det indgår som en vurdering af det pædagogiske læringsmiljø i forhold til 

læreplanstemaerne. 

I efteråret skal vi arbejde med FECCERS som er det evaluerings- og kvalitetsudviklingsværktøj Viborg 

Kommune har valgt i forhold til at evaluere det pædagogiske læringsmiljø i vuggestuen hos de 0 til 3 årige. 

Tema Barnets alsidige personlighedsudvikling. 

Udviklingen handler i høj grad om, at børn opbygger og udvikler deres selvfølelse og 

tør udfolde sig selv. Alsidig personlig udvikling understreger, at det er barnets mange 

potentialer, der skal udvikles og ses som en helhed. Det er i samspil med 

omgivelserne, at børn udvikler deres personlighed. Børn spejler sig i andre børn og 

voksne, og trives bedst i en omverden, der er anerkendende og medlevende. 

Læringsmål 

for det 

pædagogiske 

læringsmiljø 

Tegn på læring 

jf. ECERS - 

principper 

læring 

demokrati 

relation 

inklusion 

Tiltag 

jf. ECERS- 

principper 

læring 

demokrati 

relation 

inklusion 

1. Vi vil skabe rammerne for, at børnene lære at tackle de forskellige situationer 

og følelser, der opstår i fællesskabet. 

De 0-3 årige 

1. At børnene bruger ”stop hold op” verbalt og/eller nonverbalt ved at bruge 

håndtegnet, når de siger fra. 

2. At Børnene er opmærksomme på hinanden – trøster hinanden, glædes med 

hinanden mv. 

3. At børnene udtrykker deres følelser og derigennem lære sig selv at kende. 

De 3-6 årige 

1. At børnene selv spontant bruger ”stop hold op” og sætter ord på deres følelser set 

i forhold til deres udviklingsniveau, og at børnene forsøger at agere i situationerne på 

nye måder ved at være fleksible i at finde løsningsmodeller, der skaber win win 

situationer. 

2. At børnene i barn-barn relationen tillægger det værdi, at vi alle er forskellige og 

kan noget forskelligt, må noget forskelligt, gør noget forskelligt - ved at lege på tværs 

af alder, udviklingsniveau, køn osv. 

3. At børnene spontant sætter ord på egne og andres følelser i konflikt situationer, og 

vi ser, at børnene lytter til hinanden og venter på tur i dialogen. 

De 0-3 årige 

1. Vi bruger trin for trin redskaberne sammen med børnene f.eks. håndtegnet for 

”stop hold op” kombineret med at sætte ord på handlinger og følelser. Rollespil med 

hurtig hund og langsom snegl, Kaj og Andrea, hånddukkerne samt Mathis. 

2. Vi sætter ord på følelser og handlinger, der opstår i hverdagen. 

2. Vi er omsorgsfulde og anerkender børnenes følelser. 

3. Barnet bliver anerkendt på alle sine følelser. 

De 3-6 årige 

1. Vi bruger trin for trin redskaberne sammen med børnene f.eks. håndtegnet for 

”stop hold op” kombineret med at sætte ord på handlinger og følelser. Rollespil med 

hurtig hund og langsom snegl. 

2. Vi tilpasser regler/situationerne i hverdagen til børnenes individuelle behov og 

nærmeste udviklingszone, så de føler sig anerkendt og mødt. 

3. Vi sætter ord på handlinger og følelser, der opstår spontant i hverdagen ud fra den 

anerkendende tilgang, hvor vi kigger bag om børnenes handlinger, så de bliver mødt 

5


på deres gode intentioner. 

Evaluering Se under læringsmål 3 vedr. barnets alsidige personlighedsudvikling. 


Læringsmål 

for det 




jf. ECERS - 

principper 

læring 

demokrati 

relation 

inklusion 

Tiltag 

jf. ECERS - 

principper 

læring 

demokrati 

relation 

inklusion 

2. Vi vil skabe rammerne for, at børnene udvikler sig til robuste og alsidige 

mennesker med evnen til empati. 

De 0-3 årige 

1. At børnene viser hinanden omsorg f.eks. putter hinanden i legen i dukkekrogen, 

deles om klodserne, tumler i pudehjørnet mv. 

2. At børnene giver udtryk for deres behov i hverdagen ”se mig”. 

3. At børnene gerne vil selv og hjælper hinanden. 

De 3-6 årige 

1. At børnene udviser grundlæggende tillid til, at de lykkes med deres ”projekt”- 

udviser gå på mod, er eksperimenterende, kreative afprøvende i deres handlinger og 

ideer. 

2. At børnene har tillid til sig selv og tør være i centrum. 

3. At de ”vokser” og viser glæde ved at tage ansvar – hjælper hinanden i garderoben, 

dækker bord mv.. 

De 0-3 årige 

1. Vi guider børnene i legen og gør de situationer, hvor børnene viser omsorg for 

hinanden ”store” og begejstres sammen med børnene. 

2. Vi responderer på børnenes ønsker med tæt kontakt og øjenkontakt. 

2. Vi skaber rum, hvor børnene ”sættes” i centrum f.eks. i sanglege, lege med 

instrumenter. 

3. Vi giver børnene lov til og tid til at gøre tingene selv – spise, drikke af kop, tage tøj 

på i garderoben, vaske finger, tørre munden, lægge vaskekluden i kurven mv.. 

3. Vi opmuntrer børnene til at hjælpe hinanden i hverdagen – i garderoben, når vi 

rydder op mv.. 

De 3-6 årige 

1. Vi griber de spontane situationer samt konstruerer læringsrum, hvor børnene øver 

sig i både at give og modtage, se andre og blive set. Her vil vi have særlig 

6


opmærksomhed på at bruge konflikterne i hverdagen som et positivt og værdifuldt 

læringsrum bl.a. ved at stille åbne spørgsmål. 

1. Gennem den anerkendende relation støtter vi op om det enkelte barns ideer, 

eksperimenter, lege mm., hvor barnet får lov til at afprøve egne potentialer. 

2. Vi gør børnene synlige for hinanden i hverdagen gennem sproget. 

2. Vi planlægger aktiviteter, hvor børnene på skift bliver ”centrum” for legen og turde 

tage initiativ. 

3. Vi giver børnene ansvar set i forhold til deres udviklingstrin både i legen, i de 

planlagte aktiviteter og i de praktiske gøremål i hverdagen. – at børnene hjælper 

hinanden i garderoben, deler madpakker ud, at være den der starter på en sang eller 

står frem i samling. 

Evaluering Se under læringsmål 3 vedr. barnets alsidige personlighedsudvikling. 


Læringsmål 

for det 




jf. ECERS - 

principper 

læring 

demokrati 

relation 

inklusion 

Tiltag 

jf. ECERS - 

principper 

læring 

demokrati 

relation 

inklusion 

3. Vi vil skabe rammer for, at børnene oplever tryghed og genkendelighed i 

hverdagen, da vi mener, det er en grundlæggende faktorer i forhold til at skabe 

rammer for udvikling, læring og trivsel. 

De 0-3 årige 

1. At børnene er harmoniske følelsesmæssigt ved afleveringen/afhentningen og at 

børnene oplever det værdifuldt at sige farvel til børn og voksne ved også selv at tage 

initiativ til dette. 

2. At børnene ved, hvad deres muligheder er og tager initiativ gennem 

medbestemmelse inden for de givne rammer. F.eks. om morgen, ved 

formiddagsmaden, i de planlagte aktiviteter ude/inde, ved spisningen, om 

eftermiddagen. 

3. At børnene viser, at de kan mestre de overgange/skift, der er i løbet af dagen. 

De 3-6 årige 

1. At børnene er harmoniske følelsesmæssigt ved afleveringen/afhentningen og at 

børnene oplever det værdifuldt at sige farvel til børn og voksne ved også selv at tage 

initiativ til dette. 

2. At børnene ved, hvad deres muligheder er og tager initiativ gennem 

medbestemmelse inden for de givne rammer. F.eks. om morgen, ved 

formiddagsmaden, i de planlagte aktiviteter ude/inde, ved spisningen, om 

eftermiddagen. 

3. At børnene viser at de kan mestre de overgange/skift, der er i løbet af dagen. 

De 0-3 årige 

1. Vi ser og møder børnene, når de bliver afleveret – siger god morgen og farvel og 

støtter barnet i overgangen hjem/institution. 

1. Der er minimum er et vuggestuepersonale, der møder ind fra morgen. 

2. Vi har en tydelig struktur og organisering med meget planlægning, der skaber 

genkendelighed og overskuelighed – både i det store fællesskab og i de mindre 

fællesskaber. 

3. Vi forbereder børnene på det, der skal ske, hvor vi er tydelige voksne, som er 

autentiske og medlevende i det, vi gør sammen i fællesskabet. 

3. Vi bliver bevidst i og prioritere den rolle og struktur, der er aftalt og har fokus på 

opgaven, så vi er nærværende voksne. 

3. Vi indretter os efter børnenes soverytmer. 

7


De 3-6 årige 

1. Vi ser og møder børnene, når de bliver afleveret – siger god morgen og farvel og 

støtter barnet i overgangen hjem/institution. 

2. Vi har en tydelig struktur og organisering med meget planlægning, der skaber 

genkendelighed og overskuelighed – både i det store fællesskab og i de mindre 

fællesskaber. 

3. Vi forbereder børnene på det, der skal ske, hvor vi er tydelige voksne, som er 

autentiske og medlevende i det, vi gør sammen i fællesskabet. 

3. Vi bliver bevidst i og prioritere den rolle og struktur, der er aftalt og har fokus på 

opgaven, så vi er nærværende voksne. 

Evaluering Vi evaluerer ved hjælp af logbog med nedskrevne praksisfortællinger, der beskriver de sete 

tegn. Der aftales, hvem der er primær ansvarlig for at lave praksisfortællingerne, som 

præsenteres og reflekteres på et børnemøde. 

Både i børnehaven og i vuggestuen laves en plan for, hvornår de forskellige 

lærerplanstemaer/praksisfortællinger skal på børnemøde. 

Vi bruger ECCERS-R temaerne i forhold til refleksionerne over de enkelte temaer og gør 

løbende refleksioner over styrkesider, og hvor vi kan forbedre vores pædagogiske praksis. 

Vi bruger ECCERS-R fælles i hele huset på en personaledag. 

Tema Sociale kompetencer. 

Børnene udvikler sociale kompetencer, når de knytter sig til andre mennesker, 

samarbejder og sætter sig i andres sted. Det gælder om at være med til at lege, være 

med til at bygge et højt tårn, lave en hule eller lege far-mor-børn. 

Ved at indgå i betydningsfulde børne-/fællesskaber lærer børnene at give og få 

omsorg og respekt, og de opnår færdigheder i forhold til at forhandle og 

argumentere. Udvikling af sociale kompetencer sker gennem erfaring med forskellige 

sociale processer, når børnene handler og er passive, ansvar og ansvarsfrihed, 

styrke og svaghed, magt og afmagt, nærhed og konflikt. Gennem erfaring lærer børn 

at se og analysere forskellige sociale samspil, og de lærer at indgå i dem, forandre 

dem eller forlade dem. 

Læringsmål 

for det 




jf. ECERS - 

principper 

læring 

demokrati 

relation 

inklusion 

Tiltag 

jf. ECERS - 

principper 

læring 

demokrati 

relation 

inklusion 

1. Vi giver børnene mulighed for at indgå i forskellige fællesskaber med 

mulighed for oplevelse og samarbejde. 

De 0-3 årige 

1. At alle børnene i løbet af dagen er deltagende i forskellige fællesskaber. 

2. At børnene søger hinanden på tværs af alder, køn og udviklingsniveau. 

De 3-6 årige 

1. At alle børn i løbet af dagen er deltagende i forskellige fællesskaber af kortere og 

længere varighed. 

2. At børnene søger hinanden på tværs af alder, køn og udviklingsniveau. 

De 0-3 årige 

1. Vi støtter op omkring børnenes initiativer i forhold til at skabe legerelationer og 

bruger sproget meget i forhold til at gøre børnenes handlinger og initiativer overfor 

hinanden tydelige - både det verbale og nonverbale. 

1. Vi gør børnene synlige for hinanden og guider dem ind i legen – vi sætter ord på 

handlingerne sammen med børnene. 

1. Vi indretter de fysiske rum, så børnene kan lege uforstyrret i fællesskaber. 

2. Vi skaber rammen omkring dagen, så der er mulighed for at lege på tværs af huset 

i perioder. 

2. Vi differentierer og forbereder børnene i fælles aktiviteter, så alle kan være en aktiv 

del – vi sætter ord på oplevelserne og sammenhængen sammen med børnene hele 

vejen igennem. 

2. Vi skaber rammerne for, at børnene hjælper hinanden i hverdagen – i garderoben, 

8


i praktiske opgaver, i legen mv.. 

De 3-6 årige 

1. Vi støtter op omkring børnenes initiativer i forhold til at skabe legerelationer. 

1. Vi gør børnene synlige for hinanden og guider dem ind i legen. 

1. Vi indretter de fysiske rum – så børnene kan lege uforstyrret i fællesskaber. 

2. Vi skaber rammen omkring dagen, så der er mulighed for at lege på tværs af huset 

i perioder. 

2. Vi differentiere og forbereder børnene i fælles aktiviteter, så alle kan være en aktiv 

del. 

2. Vi skaber rammerne for, at børnene hjælper hinanden i hverdagen – i garderoben, 

i praktiske opgaver, i legen mv.. 

Evaluering Se under læringsmål 3 vedr. sociale kompetencer. 


Læringsmål 

for det 




jf. ECERS - 

principper 

læring 

demokrati 

relation 

inklusion 

2. Vi skaber rammerne for, at børnene lærer at udtrykke og forstå egne følelser 

samt aflæse og forstå andres følelser. 

De 0-3 årige 

1. At børnene begynder at kunne sætte ord på deres følelser og andres 

følelsesudtryk. 

2. At børnene begynder at fortolke hinandens udtryk og kropssprog, og handler i 

forhold til dette. 

3. At børnene handler hensigtsmæssigt i forhold til de opståede situationer i 

hverdagen. 

De 3-6 årige 

1. At børnene begynder at kunne sætte ord på deres følelser og andres 

følelsesudtryk. 

2. At børnene begynder at fortolke hinandens udtryk og kropssprog, og handler i 

forhold til dette. 

3. At børnene handler hensigtsmæssigt i forhold til de opståede situationer i 

hverdagen. 

9


Tiltag 

jf. ECERS - 

principper 

læring 

demokrati 

relation 

inklusion 

De 0-3 årige 

1. Vi bruger trin for trin og rollespil med dukker - Kaj og Andrea og Mathis i forhold til 

at dramatisere og gøre følelsesudtrykkene tydelige. 

1. Vi har hængt plakater og billeder op, som viser forskellige følelsesudtryk og som 

indbyder til dialog. 

2. Vi støtter børnene i at sætte ord på egne følelsesudtryk og andres f.eks. i 

konfliktsituationer og spontant i hverdagen – ud fra den nysgerrige, anerkendende 

tilgang, hvor vi er bevidste om at skabe en læringssituation med børnene. 

3. Vi anerkender børnenes gode intentioner i hverdagens handlinger og guider dem i 

at agere hensigtsmæssigt i svære situationer - roser når børnene gør noget der 

virker, guider børnene der, hvor det er svært ud fra den nysgerrige vinkel – ”hvad 

kunne du ellers gøre” eller ”tror du det kunne hjælpe at…”. 

De 3-6 årige 

1. Til at skabe dialogen bruger vi ”trin for trin” med billeder/fotos af børns 

følelsesudtryk samt børnenes egne udtryk – kigger i spejle, ser på hinanden mv. 

1. Vi har hængt plakater og billeder op, som viser forskellige følelsesudtryk og som 

indbyder til dialog. 

2. Vi støtter børnene i at sætte ord på egne og andres følelsesudtryk f.eks. i 

konfliktsituationer og spontant i hverdagen – ud fra den nysgerrige, anerkendende 

tilgang, hvor vi er bevidste om at skabe en læringssituation med børnene. 

3. Vi anerkender børnenes gode intentioner i hverdagens handlinger og guider dem i 

at agere hensigtsmæssigt i svære situationer - roser når børnene gør noget der 

virker, guider børnene der, hvor det er svært ud fra den nysgerrige vinkel – ”hvad 

kunne du ellers gøre” eller ”tror du det kunne hjælpe at…”, ”hvad kunne være rart at 

gøre”. 

Evaluering Se under læringsmål 3 vedr. sociale kompetencer. 


Læringsmål 3. Vi giver børnene mulighed for at indgå i demokratiske processer. 


for det 



Tiltag 

jf. ECERS - 

principper 

læring 

demokrati 

relation 

inklusion 

De 0-3 årige 

1. At børnene kommer med ideer i hverdagen. 

2. At børnene argumenterer for deres meninger – sige til og fra. 

3. At børnene hjælper hinanden i hverdagen. 

De 3-6 årige 

1. At børnene ønsker indflydelse på deres hverdag – kommer med ideer. 

2. At børnene argumenterer for deres meninger – sige til og fra. 

3. At børnene i legen og andre samarbejdssituationer er fleksibel i forhold til at 

ændre/opgive egne ideer i forhold til fællesskabet. 

De 0-3 årige 

1. Vi giver plads til børnenes perspektiv i hverdagen. 

1. Vi tager nogle af børnenes egne ideer og fører dem ud i praksis, og gør dem 

tydelige 

2. Vi lytter til børnene og giver deres mening værdi – både når argumenterne fører til 

noget og når de ikke gør. 

3. Vi er rollemodeller for børnene og gør det ”stort”, når børnene hjælper hinanden i 

hverdagen. 

10


Evaluering 

jf. ECERS - 

principper 

læring 

demokrati 

relation 

inklusion 

De 3-6 årige 

1. Vi giver plads til børnenes perspektiv i hverdagen. 

1. At børnene oplever at nogle af deres ideer kan ses i praksis og vi gør dem tydelig 

for børnene. 

2. Vi lytter til børnene og giver deres mening værdi – både når argumenterne fører til 

noget og når de ikke gør. 

3. Vi forhandler med børnene ud fra deres forståelsesramme og mulighed for 

indflydelse. 

3. Vi støtter op omkring, at mange individuelle ideer kan blive til en fælles fantastisk 

ide - både i de planlagte aktiviteter og i de spontane opståede situationer/legen. 

Trivselsskemaerne – børn i grønne, gule og røde positioner og den der af følgende 

proces med forældresamarbejde, LP-model og Smtte-model orienteret på at finde 

muligheder i konteksten, der kan støtte op om, at alle børn er en del fællesskaberne. 

Skriver ”Solstråle historier” ned og lærer af dem. 

Vi evaluerer ved hjælp af logbog med nedskrevne praksisfortællinger, der beskriver 

de sete tegn. Der aftales, hvem der er primær ansvarlig for at lave 

praksisfortællingerne, som præsenteres og reflekteres på et børnemøde. 



Vi bruger ECCERS-R temaerne i forhold til refleksionerne over de enkelte temaer og 

gør løbende refleksioner over styrkesider og hvor vi kan forbedre vores pædagogiske 

praksis. 


Tema Sprog. 

Børnenes grundlæggende sproglige stimulering sker i samspillet med nærværende 

og lydhøre voksne, men kreativ og udfordrende sprogstimulering er essentielt for at 

opnå udviklingen mod et varieret og korrekt sprog med et mangfoldigt ordforråd. 

I hverdagens daglige rutiner som spisning, garderoben, puslesituationer/toiletbesøg 

mv. støttes børnene i at sætte ord og begreber på, hvad der foregår 

Når de voksne er lyttende og fører meningsfulde samtaler med børnene, lærer 

børnene dialogformen og de lære at forstå og have kontakt med deres omverden. 

Efterhånden som børnene lærer gensidig lydhørhed og forståelse, kan de også lære 

hvordan sproget kan bruges til konfliktløsning 

Vi bruger aktiviteter som højtlæsning, ”Hit med lyden ”, sanglege, musik/sang, rim og 

remser som lægger op til leg med sproget. Leg med sproget ligger ofte op til sproglig 

opmærksomhed. 

(link til sprogstrategien – redskaberne) 

Læringsmål 

for det 




jf. ECERS - 

principper 

læring 

1. Vi giver børnene mulighed for at opnå et varieret og mangfoldigt 

ordkendskab. 

De 0-3 årige 

1. At børnene laver fagter og bruger babytegn for at få forståelse for, hvad de ønsker. 

2. At børnene viser interesse for billederne og bruger dialogen. 

3. At børnene kender og bruger nye ord i hverdagen. 

11


demokrati 

relation 

inklusion 

Tiltag 

jf. ECERS - 

principper 

læring 

demokrati 

relation 

inklusion 

De 3-6 årige 

1. At børnene kan gøre ting som benævnes f.eks. vil du lægge bamsen i den øverste 

skuffe, og at børnene verbalt kan fortælle, hvad de gerne vil, bede om hjælpe, 

forklare sig mv.. 

2. At børnene lærer at bruge situationsuafhængigt sprog – f.eks. fortælle hvad der 

skete i dag, og hvad der skal ske i morgen. 

3. At børnene lytter til historier og kan begynde at huske dem. 

De 0-3 årige 

1. Vi bruger fagter, når vi synger sammen med børnene. 

1. Vi bruger babytegn sammen med børnene i hverdagen. 

2. Vi sætter billeder op, der viser forskellige situationer - i børnehøjde og indbyder til 

dialog barn/voksen og barn/barn. 

3. Vi bruger sprogkasserne i hverdagen sammen med børnene. 

3. I hverdagen sætter vi ord på det vi gør og tingene omkring os. 

3. Vi bruger mange gentagelser og tilføjer kun lidt nyt ad gangen. 

De 3-6 årige 

1. Vi fører meningsfulde samtaler med børnene – i rutinesituationerne og i de 

spontant opståede situationer, hvor vi er lyttende og opmærksomme på at støtte 

barnets initiativ. 

1. Vi benævner alt, hvad vi gør i hverdagen og sætter ord på følelser. 

2. Vi øver børnenes hukommelse gennem dialogen. 

3. Vi bruger redskabet dialogisk læsning, med de understøttende sprogstrategier, når 

vi læser sammen med børnene. 

3. Vi bruger mange gentagelser og tilføjer kun lidt nyt ad gangen. 

Evaluering Se under læringsmål 3 vedr. sprog. 

12


Tema Sprog. 

Læringsmål 

for det 




jf. ECERS - 

principper 

læring 

demokrati 

relation 

inklusion 

Tiltag 

jf. ECERS - 

principper 

læring 

demokrati 

relation 

inklusion 

2. Vi vil give børnene mulighed for at lære dialog formen og opnå 

læseforståelse. 

De 0-3 årige 

1. At børnene efterspørger bøgerne og vi ser begejstring herved. 

2. At børnene bruger de nye ord, de lærer, i legen. 

3. At børnene sætter ord på, fortæller og lytter til hinanden. 

De 3-6 årige 

1. At børnene kender læseretningen og genkender bogstaver/ord/billeder. 

2. At børnene lærer nye ord og bruger dem i legen. 

3. At børnene lærer at forstå og være i kontakt med omverdenen. 

De 0-3 årige 

1. Vi bruger dialogisk læsning med de understøttende sprogstrategier, når vi læser 

for børnene. 

1. Vi skaber ro og tid til fordybelse. 

1. Vi har en kasse med tykke bøger der kan holde til, at børnene selv sidder og 

kigger i dem. 

2. Vi i talesætter og guider børnene i at tale. 

2. Vi har sprogredskaber, som kun bruges sammen med en voksen – bevare 

begejstringen for materialet hos børnene. 

3. Vi er rollemodeller for børnene i dialogen - både i de spontane opståede 

hverdagssituationer og i rutinesituationerne – vi bruger de understøttende 

sprogstrategier med åbne spørgsmål 

De 3-6 årige 

1. Vi bruger dialogisk læsning med de understøttende sprogstrategier, når vi læser 

for børnene. 

1. Vi skaber ro og tid til fordybelse. 

1. Vi har bøger i bogreolen, som børnene selv kan tage og kigge i. 

2. Vi bruger bevidst sprogkasserne i hverdagen sammen med børnene for at skabe 

læring f.eks. gennem de rim og remser og sange, der er i kasserne ved dialog 

omkring ordenes betydning, hvad de bruges til osv.. 

3. Vi sætter ord på turtagningssituationer i hverdagen sammen med børnene og øver 

dette bevidst i de planlagte aktiviteter. 

3. Vi er rollemodeller for børnene i dialogen både i de spontane opståede 

hverdagssituationer og i rutinesituationerne – vi bruger de understøttende 

sprogstrategier med åbne spørgsmål. 

Evaluering Se under læringsmål 3 vedr. sprog. 

13


Tema Sprog. 

Læringsmål for 

det 




jf. ECERS - 

principper 

læring 

demokrati 

relation 

inklusion 

Tiltag 

jf. ECERS - 

principper 

læring 

demokrati 

relation 

inklusion 

3. Vi vil skabe rammerne for, at børnene opnår sproglyds- og bogstavs kendskab. 

De 0-3 årige 

1. At børnene viser interesse for dyrene i ”hit med lyden”. 

2. At børnene viser interesse for ord og babytegnene. 

3. At børnene er aktive deltagende gennem lyde, fagter, opmærksomhed, tegne mv.. 

De 3-6 årige 

1. At børnene begynder at kunne bogstavslydene og genkende bogstaverne f.eks. i deres eget 

navn og i andre børn/voksnes navne f.eks. ved at pege eller fortælle. 

2. At børnene er opmærksomme og udviser begejstring over deres læring i forhold til at kunne 

genkende lydene mv.. 

3. At børnene begynder at kunne skrive bogstaver, og bruger den sproglige opmærksomhed til 

at udvide legen. 

De 0-3 årige 

1. Vi bruger ”Hit med lyden” og alle de redskaber der ligger der – dyrealfabetet, 

lyd/bogstavskasserne. 

1. Vi sætter børnenes ”lyde” i barnets bog, som de ofte tager ned og læser i. 

1. Vi overdriver udtale med fokus på lydene i ordene. 

2. Vi bruger rim og remser med rytmer. 

2. Vi leger lyttelege. 

2. Vi bruger hverdagsrutinerne sammen med børnene: Bleskift/toiletbesøg, spisesituationen, 

putningen til bevidst sproglig opmærksomhed. 

3. Vi synger sange, der handler om bogstaver – vi har lavet en sang mappe til dette tiltag 

3. Vi bruger de understøttende sprogstrategier – åbne spørgsmål mv.. 

3. Vi skriver/tegner sammen med børnene. 

De 3-6 årige 

1. Vi bruger ”Hit med lyden” og alle de redskaber der ligger der – dyrealfabetet, 

lyd/bogstavskasserne, dyretæppet osv.. 

1. Vi klapper stavelser og overdriver udtale med fokus på lydene i ordene. 

2. Vi bruger rim og remser med rytmer. 

2. Vi leger lyttelege. 

2. Vi fjoller med ordene og læser ”forkert”, så børnene kan ”rette” os f.eks. ”bakke snagvendt”. 

3. Vi synger sange der handler om bogstaver mv.. 

3. Vi bruger de understøttende sprogstrategier – åbne spørgsmål mv.. 

3. Vi skriver sammen med børnene og anerkender deres legeskrivning. 

Evaluering DCUM´s redskaber, der har fokus på sprog, bruges til at indfange børneperspektivet. 

Der laves en handleplan i 7- kant – en for vuggestuen og en for børnehaven i forhold til at 

forbedre det psykiske, det fysiske, og det æstetiske børnemiljø med fokus på sprog, som er et 

af vores to indsatsområder i 2012-1213. 

Vi evaluerer ved hjælp af logbog med nedskrevne praksisfortællinger, der beskriver de sete 

tegn. Der aftales, hvem der er primær ansvarlig for at lave praksisfortællingerne, som 

præsenteres og reflekteres på et børnemøde. 



Vi bruger ECCERS-R temaerne i forhold til refleksionerne over de enkelte temaer og gør 

løbende refleksioner over styrkesider og hvor vi kan forbedre vores pædagogiske praksis. 


Der laves TRAS på alle børn i vuggestuen og er der nogle sproglige problematikker hos barnet 

laves der i samarbejde med forældrene en sprog screening. 

14


Tema Krop og bevægelse. 

Børn, der er fysisk aktive, bliver fortrolige med deres krop, og udvikler lyst til at lege, 

bruger kroppen og bevæger sig. Kroppen er barnets værktøj til at bevæge sig og 

sanse verdenen. Kroppen er et stort og sammensat sansesystem, som udgør 

fundamentet for barnets erfaring, viden, kommunikation samt følelsesmæssige og 

sociale processer. Ved at styrke børns motoriske færdigheder, udholdenhed og 

bevægelighed, forstærker man deres forudsætninger for at udvikle sig. 

Læringsmål 

for det 




jf. ECERS - 

principper 

læring 

demokrati 

relation 

inklusion 

Tiltag 

jf. ECERS - 

principper 

læring 

demokrati 

relation 

inklusion 

Bevægelse giver barnet erfaringer med kroppens brug og muligheder. Fysisk aktive 

børn udvikler fortrolighed med deres krop, lyst til at bevæge sig og livslyst. Både 

lugtesansen, smagssansen, høresansen, synssansen og følesansen er vigtige for 

barnets oplevelse, læring og udvikling. Som en effekt af bevægelse og 

kropskendskab udvikles barnets selvtillid og sociale kompetencer, og barnet får mere 

overskud til at lære. 

Ved bevægelse og fysisk aktivitet lærer barnet noget faktuelt om kroppens funktion, 

styrke, bevægelsesudtryk mv.. 

1. Vi vil give børnene mulighed for, at få stimuleret alle sanser gennem krop og 

bevægelse. 

De 0-3 årige 

1. At børnene på eget initiativ bruger kroppen til at eksperimentere i forhold til at 

kende sig selv samt deres styrker. 

2. At børnene udfordre sig selv motorisk og viser glæde ved at være i bevægelse. 

3. At børnene bruger kroppen alsidigt og bliver motorisk sikre i de alderssvarende 

udfordringer. 

De 3-6 årige 

1. At børnene bruger kroppen mere i forhold til at kommunikere i legen – f.eks. 

spontant hopper rytmen til, når de siger en remse, og at børnene efterspørger de 

aktiviteter der er mere kropslige i forhold til sprogstimulering. 

2. At børnene udfordre sig selv motorisk og viser glæde ved at være i bevægelse. 

3. At børnene bruger kroppen alsidigt og bliver motorisk sikre i de alderssvarende 

udfordringer. 

De 0-3 år 

1. Vi planlægger/laver forløb der udfordrer motorikken, hvor vi pirrer børnenes nysgerrighed og 

lyst til at hoppe, kravle, trille mv. og sætter ord på det, vi gør. 

2. Vi har vedvarende opmærksomhed på, hvordan de forskellige rum ude og inde inspirerer 

børnene, når de udforsker kroppen – sanse og bevægelsens muligheder - funktion, styrke, 

bevægelsesudtryk, balance, koordination mv. – bl.a. ved at bruge DCUMs redskaber i forhold 

til at udvikle det fysiske børnemiljø. 

2. Vi lader børnene øve sig i selv at drikke, spise, tage tøj på, tørre fingere mv. 

3. Vi laver løbende ændringer i rummene og afprøver de muligheder, der er. 

3. Der er let tilgængelighed til redskaber, der stimulerer alle sanser, når vi ser samlet på ude 

og inde miljøet. 

De 3-6 år 

1. Vi vil planlægge en undersøgelsesproces, hvor der er fokus på sprogstimulering i 

uderummet/naturen gennem bevægelse og kropslige erfaringer. 

2. Vedvarende opmærksomhed på, hvordan de forskellige rum ude og inde inspirerer børnene, 

når de udforsker kroppen – sanse og bevægelsens muligheder - funktion, styrke, 

bevægelsesudtryk, balance, koordination mv. – bl.a. ved at bruge DCUMs redskaber i forhold 

til at udvikle det fysiske børnemiljø. 

2. Vi skaber rum for, at børnene øver sig i at tage tøj på, dække bord, tage stole ned, osv. 

3. Vi laver løbende ændringer i rummene og afprøver de muligheder, der er 

3. Der er let tilgængelighed til redskaber. der stimulerer alle sanser, når vi ser samlet på ude 

og inde miljøet. 

Evaluering Se under læringsmål 3 vedr. krop og bevægelse. 

15



Læringsmål 

For der 




jf. ECERS - 

principper 

læring 

demokrati 

relation 

inklusion 

Tiltag 

jf. ECERS - 

principper 

læring 

demokrati 

relation 

inklusion 

2. Vi giver børnene mulighed for at blive udfordret fysisk og få oplevelser, der 

skaber lyst og glæde til at bruge kroppen alsidigt. 

De 0-3 årige 

1. Børnene udvikler selvværd og selvtillid i forhold til at turde udfordre deres krop, 

bevæge sig på nye måder og glæde ved at øver sig igen og igen – også når det 

indimellem er svært. 

2. Børnene bruger de forskellige muligheder for bevægelse alsidigt. 

3. Børnene er optaget af bevægelseslege i længere tid af gangen. 

De 3-6 årige 

1. Børnene udvikler selvværd og selvtillid i forhold til at turde udfordre deres krop, 

bevæge sig på nye måder og glæde ved at øver sig igen og igen – også når det 

indimellem er svært. 

2. Børnene bruger de forskellige muligheder for bevægelse alsidigt både ude og inde. 

3. Børnene er optaget af bevægelseslege i længere tid af gangen. 

De 0-3 årige 

1. Personalet iagttager og støtter op omkring børnenes initiativer til bevægelse ved at 

være fysisk tilstede og understøtte barnet, når det har brug for det. 

Dette gøres nogle gange ved at overspille/underspille kropsligt for at pirre børnenes 

nysgerrighed og opmærksomhed. 

2. Personalet udfordrer børnene til at bruge uderummet og inderummet og udfordrer 

den mangfoldighed, der er – med bevidste refleksioner omkring børnenes læring, 

klatre, gynge, musik og bevægelse – fin- og grovmotorisk. 

3. Personalet er gode rollemodeller, som er aktivt deltagende og medlevende i 

forhold til at gøre bevægelse til en sjov og naturlig del af hverdagen. 

3. Vi har indrettet små rum både ude og inde, hvor børnene kan lege uforstyrret. 

De 3-6 årige 

1. Personalet iagttager og støtter op omkring børnenes initiativer til bevægelse. 

2. Personalet udfordrer børnene til at bruge uderummet og inderummet og udfordrer 

den mangfoldighed, der er – med bevidste refleksioner omkring børnenes læring, 

klatre, gynge, musik og bevægelse – fin- og grovmotorisk. 

3. Personalet er gode rollemodeller, som er aktivt deltagende og medlevende i 

forhold til at gøre bevægelse til en sjov og naturlig del af hverdagen. 

3. Vi har indrettet små rum både ude og inde, hvor børnene kan lege uforstyrret. 

Evaluering Se under læringsmål 3 vedr. krop og bevægelse. 

16



Læringsmål 

for det 




jf. ECERS - 

principper 

læring 

demokrati 

relation 

inklusion 

Tiltag 

jf. ECERS - 

principper 

læring 

demokrati 

relation 

inklusion 

3. Vi giver børnene mulighed for at opnå viden om kroppens funktioner samt 

styrker og begrænsninger. 

De 0-3 årige 

1. At børnene udpeger de forskellige kropsdele. 

2. At børnene bruger deres krop i legen, dialogen, sange mv.. 

3. At børnene udvikler deres kropsbevidsthed – en fortrolighed med deres krop ved 

at tage nye udfordringer op. 

De 3-6 årige 

1. At børnene spørger undrende nysgerrigt ind til kroppens funktioner og muligheder. 

2. At børnene i hverdagen giver udtryk for øget kendskab til egen krop gennem 

legen, dialogen, sange osv.. 

3. At børnene udvikler øget kropsbevidsthed – en fortrolighed med deres krop ved at 

tage nye udfordringer op. 

De 0- 3 årige 

1. Vi sætter ord på de forskellige kropsdele – i den tætte relation på puslebordet, når 

vi spiser, i garderoben, når vi synger, via billeder vi har hængt op osv. 

2. Et projekt for hele huset - hvor vi har fokus på alsidige værktøjer i forhold til at lære 

om kroppen – bøger, puslespil, rim og remser, sang og musik, hygiejne mv. ”hvad 

kan jeg med min krop og hvad er godt for den”. 

3. Vi udforsker styrker og begrænsninger i forskellige sammenhænge både i rutine 

situationerne, spontan leg og i planlagte aktiviteter. 

De 3-6 årige 

1. Vi afprøver og eksperimentere med fokus på kroppens funktioner og muligheder i 

hverdagen. 

2. Et projekt for hele huset - hvor vi har fokus på alsidige værktøjer i forhold til at lære 

om kroppen – bøger, puslespil, rim og remser, sang og musik, hygiejne mv. ”hvad 

kan jeg med min krop og hvad er godt for den”. 

3. Vi udforsker styrker og begrænsninger i forskellige sammenhænge både i 

rutinesituationerne, i den spontane leg og i planlagte aktiviteter. 

Evaluering DCUM´s redskaber, der har fokus på krop og bevægelse, bruges til at indfange 

børneperspektivet. 

Der laves en handleplan i 7- kant – en for vuggestuen og en for børnehaven i forhold 

til at forbedre det psykiske, det fysiske, og det æstetiske børnemiljø med fokus på 

krop og bevægelse, som er et af vores to indsatsområder i 2012-1213 







gør løbende refleksioner over styrkesider, og hvor vi kan forbedre vores 

pædagogiske praksis. 


17


Tema Natur og naturfænomener. 

Mange artede naturoplevelser rummer rig mulighed for leg, læring og udvikling. De 

skaber grundlag for børnenes forståelse af deres omverden samt en interesse og 

viden om naturen. Gennem oplevelser i naturen udvikler børnene sig 

følelsesmæssigt, mentalt og fysisk. Når børn oplever i naturen udvikles deres krop og 

sanser samtidig med, at deres nysgerrighed og følelsesregister udfordres. 

Læringsmål 

for det 




jf. ECERS - 

principper 

læring 

demokrati 

relation 

inklusion 

Tiltag 

jf. ECERS - 

principper 

læring 

demokrati 

relation 

inklusion 

1. Vi skaber mulighed for, at børnene lærer naturen at kende med alle sanser 

og oplever den som kilde til og rum for leg, oplevelse, udforskning og viden - 

ved at komme på ture ud i naturen og ved at være på vores legeplads. 

De 0-3 årige 

1. at børnene er nysgerrige og undersøgende med hele deres krop. 

2. at børnene er glade og aktive deltagende. 

3. at børnene udvikler deres fantasi, kreativitet og viden om naturen. 

De 3-6 årige 

1. at børnene er nysgerrige og undersøgende med hele deres krop. 

2. at børnene er glade og aktive deltagende. 

3. at børnene udvikler deres fantasi, kreativitet og viden om naturen. 

De 0-3 årige 

1. Vi prioriterer at komme ud hver dag i alt slags vejr. 

1. Vi understøtter børnenes nysgerrige legende måde at opleve naturen på – i vores 

handlen og vores kommunikation. 

2. Vi skaber rammerne, så alle børn har mulighed for at være med på deres 

udviklingsniveau. 

3. Vi er undersøgende på børnenes måde at opleve naturen på, og vi udfordrer og 

udforsker sammen med børnene. 

3. Vi understøtter børnenes eksperimenter i naturen. 

3. Vi planlægger aktiviteter i naturen, der udfordrer børnenes perspektivet på en 

legende måde – udfordre børnene i zone for nærmeste udvikling. 

De 3-6 årige 

1. Vi prioriterer at komme ud hver dag i alt slags vejr. 

1. Vi understøtter børnenes nysgerrige legende måde at opleve naturen på – i vores 

handlen og vores kommunikation. 

2. Vi skaber rammerne, så alle børn har mulighed for at være med på deres 

udviklingsniveau. 

3. Vi er undersøgende på børnenes måde at opleve naturen på, og vi udfordrer og 

udforsker sammen med børnene. 

3. Vi understøtter børnenes eksperimenteren i naturen. 

3. Vi planlægger aktiviteter i naturen, der udfordrer børnenes perspektiv på en 

legende måde – udfordre børnene i zone for nærmeste udvikling. 

Evaluering Se under læringsmål 3 vedr. natur og naturfænomener. 

18



Læringsmål 

for det 




jf. ECERS - 

principper 

læring 

demokrati 

relation 

inklusion 

Tiltag 

jf. ECERS - 

principper 

læring 

demokrati 

relation 

inklusion 

2. Vi skaber mulighed for, at børnene oplever og får viden om de forskellige 

årstider. 

De 0-3 årige 

1. At børnene er opmærksomme på de små ændringer i naturen - ser, mærker mv. 

2. At børnene undrer sig og spørger nysgerrigt ind til de forskellige elementer f.eks. 

vinden, jorden, solen, regnen/vandet mv. 

3. At vi hører/ser, at børnene bruger deres viden og oplevelser i legen. 

De 3-6 årige 

1. At børnene er opmærksomme på de små ændringer i naturen - ser, mærker mv. 

2. At børnene undrer sig og spørger nysgerrigt ind til de forskellige elementer f.eks. 

vinden, jorden, solen, regnen/vandet mv.. 

3. At vi hører/ser, at børnene bruger deres viden og oplevelser i legen. 

De 0-3 årige 

1. Vi snakker med børnene om årstiderne og er særlig opmærksomme ved skift - fra 

sommer til efterår – fra efterår til vinter osv. 

2. Vi tager nogle elementer og trækker frem sammen med børnene og fordyber os i 

dette – f.eks. hvad er vinden, hvor kommer den fra, hvad kan vinden bruges til, 

hvordan mærker vi den osv. 

3. Vi bruger naturen til leg, og sammen med børnene finder vi ideer til, hvordan det 

naturen tilbyder, kan inddrages på nye og udfordrende måder. 

De 3-6 årige 

1. Vi snakker med børnene om årstiderne og er særlig opmærksomme ved skift - fra 

sommer til efterår – fra efterår til vinter osv. 

2. Vi tager nogle elementer og trækker frem sammen med børnene og fordyber os i 

dette – f.eks. hvad er vinden, hvor kommer den fra, hvad kan vinden bruges til, 

hvordan mærker vi den osv. 

3. Vi bruger naturen til leg, og sammen med børnene finder vi ideer til, hvordan det 

naturen tilbyder, kan inddrages på nye og udfordrende måder. 

Evaluering Se under læringsmål 3 vedr. natur og naturfænomener. 

19



Læringsmål 

Fo det 




jf. ECERS - 

principper 

læring 

demokrati 

relation 

inklusion 

Tiltag 

jf. ECERS - 

principper 

læring 

demokrati 

relation 

inklusion 

3. Vi skaber mulighed for, at børnene udvikler forståelse og respekt for 

naturen. 

De 0-3 årige 

1. At børnene er omsorgsfulde over for naturen – træer, dyr osv.. 

2. At børnene i deres kommunikation viser os, at de ved noget om naturen og 

naturens betydning. 

3-6 årige 

1. At børnene er omsorgsfulde over for naturen – træer, dyr osv.. 

2. At børnene i deres kommunikation viser os at de ved noget om naturen og 

naturens betydning. 

De 0-3 årige 

1. Vi er lyttende og bevidste rollemodeller over for børnene. 

1. Vi snakker med børnene om, hvad der er godt for naturen, og hvad der er skidt for 

naturen – f.eks. at hvis vi smider affald i naturen, kan dyrene blive syge eller komme 

til skade. 

2. De voksne fortæller om naturen – træerne, dyrene, markerne osv.. 

2. Vi bruger/indkøber billedbøger om det, børnene møder ude i naturen og om 

forskellige dyr. 

De 3-6 årige 

1. Vi er lyttende og bevidste rollemodeller over for børnene. 

1. Vi snakker med børnene om, hvad der er godt for naturen, og hvad der er skidt for 

naturen – f.eks. at hvis vi smider affald i naturen, kan dyrene blive syge eller komme 

til skade. 

2. De voksne fortæller om naturens betydning – træerne, dyrene, markerne osv. 

2. Vi bruger/indkøber fagbøger om det børnene møder og som kan holde til lidt af 

hvert. 

Evaluering Vi evaluerer ved hjælp af logbog med nedskrevne praksisfortællinger, der beskriver 









20


Tema Kulturelle udtryksformer og værdier. 

Kulturelle udtryksformer og værdier er et læreplanstema, som er med til at præge 

børns forståelse af og tilgang til verdenen. 

Det er gennem mødet med andre kulturelle værdier og udtryksformer- kunstneriske, 

kulturelt, menneskeligt – at vi bliver bevidste om egne kulturelle rødder. Ved at skabe 

traditioner og udvikle kulturel praksis i vores daginstitution, kan børnene blive 

inspireret til selv at lege, omforme og eksperimentere med de udtryk, de møder på 

deres vej. Legende processer som børnene oplever spændende og udfordrende, og 

som sætter følelser, spænding, angst, sjov og ballade i centrum. Det legende 

element er vigtigt, da legen udelukkende er på børnenes præmisser og derfor 

varetager børneperspektivet. 

Læringsmål 

for det 




jf. ECERS - 

principper 

læring 

demokrati 

relation 

inklusion 

Tiltag 

jf. ECERS - 

principper 

læring 

demokrati 

relation 

inklusion 

1. Vi giver børnene mulighed for at afprøve og eksperimentere med forskellige 

udtryksformer – både på eget initiativ og ved inspiration fra personalet. 

De 0-3 årige 

1. At børnene synger og danser. 

2. At børnene rykker deres grænser – og tør mere og mere i deres afprøvning og 

udforskning. 

De 3-6 årige 

1. At børnene synger og inddrager oplevelser fra de skemalagte aktiviteter i deres 

lege og gøremål. 

2. At børnene rykker deres grænser – og tør mere og mere i deres afprøvning og 

udforskning. 

De 0-3 årige 

1. Vi synger med ord og fagter hver dag. 

1. Vi sætter musik på CD - afspilleren. 

1. Vi laver sanglege og andre rytmiske aktiviteter. 

2. Vi laver aktiviteter med f.eks. fingermaling, penselmaling eller kartoffelmelssnask. 

De 3-6 årige 

1. Vi vil undersøge, hvordan vi kan få mere sang og musik ind i hverdagen med 

børnene. 

1. Vi vil inddrage sang og musik i de allerede etablerede rum f.eks. ude på 

legepladsen. 

2. Vi vil lave et tegneprojekt med de 4 årige, hvor de tegner bestemte ting. 

2. Alle børn skal deltage i aktiviteter, hvor de arbejder med f.eks. fingermaling, 

papmache eller ler. 

Evaluering Se under læringsmål 3 vedr. kulturelle udtryksformer og værdier. 

21



Læringsmål 

For det 




jf. ECERS - 

principper 

læring 

demokrati 

relation 

inklusion 

Tiltag 

jf. ECERS - 

principper 

læring 

demokrati 

relation 

inklusion 

2. Vi skaber mulighed for, at børnene får informationer om kulturen, og oplever 

sammenhæng via den udsmykning og indretning der er i Børnehuset. 

De 0-3 årige 

1. At Børnene kigger og reagerer på udsmykningen med ord, lyde, tegn og/eller 

fagter. 

2. At børnene rydder op og sætter ting på plads enten på eget initiativ eller sammen 

med den voksne. 

De 3-6 årige 

1. At vi ser børn i mindre rum fordybet i deres leg – alene eller sammen med andre. 

2. At vi ser børnene er opmærksomme og søgende i forhold til ”Hit med lyden” og 

bogstaver. 

De 0-3 årige 

1. Vi udsmykker vuggestuen med uroer, plakater, udklip, billeder o. lign. 

1. Vi voksne sætter os sammen med børnene omkring udsmykningen og bøger, hvor 

vi snakker, synger og gestikulere med børnene om det, vi ser. 

2. Legetøjet har nogenlunde faste pladser. 

2. Vi har plastikspande til opbevaring af legetøj, spandene er mærket med sigende 

billeder. 

2. Vi rydder op 2-3 gange dagligt, og inddrager børnene i oprydningen ved at vise, 

hvor tingene skal være. 

De 3-6 årige 

1. Vi har ruminddelt lokaler således, at der opfordres til forskellig leg i lokalet. 

1. Legetøjet har nogenlunde faste pladser. 

1. Vi har etableret rum, der lægger op til stille lege (mindre plads, mere 

afskærmning), og rum til mere ”vilde” lege. 

2. Vi har plakater ophængt med ”Hit med lyden”. Vi har et tæppe på gulvet med ”Hit 

med lyden” alfabetet. Dyrene hænger ned fra loftet. Og vi vil have bogstaverne i A4 

størrelse op at hænge. 

2. Vi tager kasserne frem til middag, hvor vi hver uge præsenterer børnene for et nyt 

bogstav. 

Evaluering Se under læringsmål 3 vedr. kulturelle udtryksformer og værdier. 

22



Læringsmål 

for det 




jf. ECERS - 

principper 

læring 

demokrati 

relation 

inklusion 

Tiltag 

jf. ECERS - 

principper 

læring 

demokrati 

relation 

inklusion 

3. Vi skaber mulighed for at børnene får en grundlæggende oplevelse og 

forståelse for de kulturer, de bevæger sig i med udgangspunkt i Børnehusets 

hverdag og traditioner. 

De 0-3 årige 

1. At børnene snakker og leger om det, de har oplevet i en given aktivitet. 

2. At børnene venter på tur ved bordet, og viser, at de forstår, hvornår måltidet er 

færdigt. 

3. At børnene beder selv om at få vasket fingre. 

De 3-6 årige 

1. At børnene snakker og leger om det, de har oplevet i en given aktivitet f.eks. i 

forbindelse med de traditioner, vi har i Børnehuset. (Fastelavn, Påske, 

Bedsteforældredag, Legepladsdag og Jul) 

2. At børnene fornemmer skiftet fra hjem til Børnehave – mærker tidspunkter/struktur 

m.m. 

3. At børnene snakker om, hvordan andre mennesker gør forskellige ting anderledes 

end dem selv. 

De 0-3 årige 

1. Vi laver forskellige aktiviteter i forbindelse med Fastelavn, Påske, Jul og 

årstidernes skiften. 

1. Vi sætter ord på det, vi gør og oplever, og vi synger sange, der passer til 

aktiviteten/årstiden. 

2. Når børnene er færdige, venter de lidt med at komme ned fra stol og bord (få 

minutter). 

2. Barnet bærer selv sin vaskeklud, som det har brugt efter måltidet, hen til 

vasketøjskurven. 

3. Vi vasker fingre med børnene enten ved håndvasken eller med vaskeklud før og 

efter hvert måltid – og efter toiletbesøg. 

De 3-6 årige 

1. Vi laver pynt til Fastelavn, Påske, Jul og årstiderne, som bliver hængt op i 

børnehaven. 

1. Vi introducerer børnene til forskellige materialer og sammenhænge i forbindelse 

med de forskellige højtider. 

2. Vi har faste pladser ved spisning, og faste tidspunkter for spisning og leg. 

2. Vi formidler/fortæller planen for dagen ved formiddagsmaden 

2. Vi modtager det enkelte barn på samme måde hver dag. 

3. Vi giver børnene viden om kulturer via bøger og oplevelser med særlig vægt på 

den danske kultur og de etniske og/eller kulturelle minoritetsgrupper, vi på et givent 

tidspunkt måtte have i institutionen. 

Evaluering Vi evaluerer ved hjælp af logbog med nedskrevne praksisfortællinger, der beskriver 



(Både i børnehaven og i vuggestuen laves en plan for, hvornår de forskellige 

lærerplanstemaer/praksisfortællinger skal på børnemøde) 


gør løbende refleksioner over styrkesider og hvor vi kan forbedre vores pædagogiske 

praksis. 


23


Tema Målbeskrivelse af børn med særlige behov. 

Formålet er, at der skal skabes de bedst mulige opvækstvilkår for udsatte børn og 

unge, så de kan opnå de samme muligheder for personlig udfoldelse, udvikling og 

sundhed som deres jævnaldrende. 

Målbeskrivelse i forhold til den inkluderende pædagogik i Børnehuset: 

Læringsmål 

for det 




jf. ECERS - 

principper 

læring 

demokrati 

relation 

inklusion 

Tiltag 

jf. ECERS- 

principper 

læring 

demokrati 

relation 

inklusion 

1. Vi vil skabe mulighed for at børnene udvikler sig gennem deres ressourcer 

og oplever mestring i hverdagen. 

De 0-3 årige 

1. At børnene viser gåpåmod og øver sig på hverdagens udfordringer igen og igen. 

2. At børnene giver udtryk for deres behov gennem kommunikation – verbalt, 

nonverbalt – via babytegn. 

3. At børnene tager aktivt initiativ til at kontakte omverdenen – andre børn og 

personalet. 

De 3-6 årige 

1. At børnene viser gåpåmod og øver sig på hverdagens udfordringer. 

2. At børnene viser de andre børn, hvad de kan byde ind med og har tillid til at 

lykkes. 

De 0-3 årige 

1. Vi sætter hele tiden ord på børnenes handlinger og følelser og anerkender 

børnenes forsøg på at lære. 

2. Vi har tæt kontakt – øjenkontakt til børnene og er vedholdende i relationen, når vi 

kommunikerer med børnene og hinanden. 

3. Vi bruger babytegn sammen med børnene i forskellige udvalgte situationer. 

3. Vi er opmærksomme på de ”små” initiativer børnene tager i deres kontakt til 

omverdenen og gør dem ”store” og tydelige. 

De 3-6 årige 

1. Vi Giver børnene den ekstra tid det ofte tager for at lære - ved at gentage og være 

tålmodige i de læreprocesser børnene er i. 

1. Vi har bevidst fokus på at se børnenes gode intentioner, og får dem gjort tydelige 

for børnene og omverden. 

2. Vi handler bevidst forskelligt i forhold til børnenes ressourcer, behov og zone for 

nærmeste udvikling – både i hverdagsrutinerne, de planlagte aktiviteter mv.. 

Både i børnehave og vuggestue bruger vi de redskaber og tværfaglige 

sparringsmuligheder vi har i den tværfaglige model, og vi er med i ”projekt tidlig 

indsats” og bruger de muligheder og redskaber der ligger her – sparring, 

trivselsskemaer, LP-modellen og smtte-modellen samt fokus på det tætte 

forældresamarbejde. 

Evaluering Se under læringsmål 3 vedr. børn med særlige behov. 

24



Læringsmål 

for det 




jf. ECERS - 

principper 

læring 

demokrati 

relation 

inklusion 

Tiltag 

jf. ECERS- 

principper 

læring 

demokrati 

relation 

inklusion 

2. Vi vil skabe mulighed for, at børnene er en aktiv del af fællesskabet. 

De 0-3 årige 

1. At børnene tager imod omsorg både fysisk og verbalt – trøstes mv. 

2. At børnene kan give og tage deres plads i fællesskabet. 

3. At børnene bruger deres krop aktivt i forhold til at gøre sig erfaringer og skabe 

læring. 

De 3-6 årige 

1. At børnene er aktive og leger i fællesskabet i længere tid. 

2. At børnene har tætte relationer/opbygger venskaber til andre børn. 

De 0-3 årige 

1. Vi skaber rum til ekstra kontakt, hvor børnene har tæt voksenkontakt med omsorg 

- vi sætter ord på følelser mv. f.eks. ved at skabe en soverytme der gør, at børnene 

er vågne, når de fleste andre børn sover til middag. 

2. Vi sætter ord på, når børnene skal vente på tur, og når det er deres tur f.eks. i 

garderoben og i legen. 

3. Vi bruger sang og musik som pædagogisk redskab i forhold til at understøtte 

børnenes læreprocesser – rytme, motivation, gentagelser osv. 

De 3-6 årige 

1. Vi er tæt på børnene og guider dem i legen ud fra zone for nærmeste udvikling. 

2. Vi skærmer børnenes leg – f.eks. i de små rum, ved at give børnene attraktive 

legeredskaber f.eks. elektroniske medier, lov til at gå ind først sammen med et andet 

barn osv.. 

2. Vi planlægger legerelationer, hvor andre børn ser børnenes styrkesider. 

Evaluering Se under læringsmål 3 vedr. børn med særlige behov. 

25



Læringsmål 

for det 




jf. ECERS - 

principper 

læring 

demokrati 

relation 

inklusion 

Tiltag 

jf. ECERS- 

principper 

læring 

demokrati 

relation 

inklusion 

Evaluering 

3. Vi vil give børnene mulighed for at være medbestemmende og reflekterende i 

hverdagen. 

De 0-3 årige 

1. At børnene siger til og fra i hverdagens situationer. 

2. At børnene ser ud som om, de tænker over det, de lige har set og oplevet. 

De 3-6 årige 

1. At børnene byder ind med deres ideer i hverdagen. 

2. At børnene er nysgerrige og undrende i hverdagen i forhold til dem selv og deres 

omverden. 

De 0-3 årige 

1. Vi tolker børnenes reaktioner og sætter ord på som f.eks. ” Peter siger nej, Peter 

vil ikke have, at du tager hans legetøj – du må tage bogen i stedet for”, ”Peter, du 

smiler, jeg kan se, at du godt kan lide, at Lise tager dig i hånden” 

2. Vi stopper op og afventer, vi giver barnet tid og rum til at forstå, hvad det lige har 

set og oplevet. 

De 3-6 årige 

1. Vi bruger de understøttende sprogstrategier i dialogen med børnene. 

2. Vi støtter børnene i at bygge videre på deres ideer – og gøre dem tydelige for 

børnene og for omverdenen. 

Vi bruger praksisfortællinger og trivselsskemaerne i forhold til at se, om alle børn er 

inkluderet i fællesskabet i Børnehusets kontekst. 










26


Tema Vi har fokus på overgange fra et tilbud til et andet fra barnet er 0 år til det er 

6 år og skal i skole/sfo 

- Børnehuset er en del af ”projekt tidlig indsats” og vi bruger de metoder og 

redskaber, der er i projektet 

Viborg Kommune deltager i forskningsprojektet ”Opkvalificering af den tidlige 

indsats”, som frem til slutningen af 2012 sætter fokus på 0 – 10-årige børn. 

Projektet har som overordnet mål at skabe betingelser for, at alle børn får den 

bedste start ved at sætte fokus på børns trivsel. 

Forskning viser, at barnets overgange, og samarbejdet mellem de professionelle 

og forældre, har stor betydning for barnets trivsel det nye sted. Forældrene er 

dem, der kender deres barn bedst, så i samarbejde vil vi følge barnet i de 

forskellige overgange.. 

Læringsmål 

for det 




jf. ECERS - 

principper 

læring 

demokrati 

relation 

inklusion 

Tiltag 

jf. ECERS- 

principper 

læring 

demokrati 

relation 

inklusion 

Evaluering 

Vi vil give mulighed for at børn og forældre oplever tydelig sammenhæng 

gennem det pædagogiske arbejde i projektet og vores fokus på overgange, så 

børnene får den bedste start og støtte det nye sted. 

De 0-3 årige 

1. At overleveringsskemaerne bruges som dialogredskab ved 

overleveringssamtalen. 

2. At forældrene oplever sammenhæng i overgangene. 

3. At børnene trives i den nye kontekst og oplever sammenhæng. 

De 3-6 årige 

1. At overleveringsskemaerne bruges som dialogredskab ved 

overleveringssamtalen. 

2. At forældrene oplever sammenhæng i overgangene. 

3. At børnene trives i den nye kontekst og oplever sammenhæng. 

De 0-3 årige 

1. Overleveringsskemaer laves i fællesskab med forældrene i den samtale der 

ligger ca. ½ år før overgangen. 

2. Tiltagene i ”Overgangen i forhold til at knytte de skilte verdener” –( link til 

overgangsskema/beskrivelserne af de lokale tiltag i overgangen fra 

sundhedsplejen til vuggestuen og fra vuggestuen til børnehaven. 

3. Vi planlægger bevidst modtagelsen af børnene ud fra den faglige viden, som vi 

har fået gennem overleveringsskemaerne, overleveringssamtalerne, besøg osv. 

De 3 til 6 årige 

1. Overleveringsskemaer laves i fællesskab med forældrene i den samtale der 

ligger ca. ½ år før overgangen. 

2. Tiltagene i ”Overgangen i forhold til at knytte de skilte verdener” – (link til 

overgangsskema/beskrivelserne af de lokale tiltag i overgangen fra 

dagplejen/vuggestuen til børnehaven og fra børnehaven til skole og sfo) 

3. Vi planlægger bevidst modtagelsen af børnene ud fra vores faglige viden, som 

vi har fået gennem overleveringsskemaerne, overleveringssamtalerne, besøg 

osv. 

Vi evaluerer i vores sundhedsfremmegrupper 

Vi evaluerer med samarbejdspartnerne i overgangene – sundhedsplejen, 

dagplejerne, vuggestuer, børnehaver, skole og sfo. 

Vi evaluerer på ledelsesplan i ledelsesteamet 

Vi evaluerer i ”projekt tidlig indsats”. 

27


Tiltag i forhold til politiske målsætninger 

Politiske målsætninger for 

dagtilbud 

Børn udvikler sig både fysisk, 

intellektuelt og socialt 

Børn trives i en tryg og 

genkendelig hverdag 

Børn bliver anerkendt og indgår 

i ligeværdige fællesskaber 

Institutionens arbejde med de 

politiske målsætninger - 

Hvordan gør vi? 

Vi arbejder ud fra de 6 

læreplanstemaer, hvor vi har fokus 

på at skabe et læringsmiljø, hvor 

børnene udvikler sig fysisk, 

intellektuelt og socialt. 

Vi evaluerer og justerer løbende 

vores pædagogiske tiltag gennem 

ECCERS-R i forhold til at skabe 

pædagogisk udvikling. 

I 2012 og 2013 har vi fokus på 

temaerne sprog og krop og 

bevægelse 

Vi har en tydelig organisering og 

strukturering i Børnehuset. Der er 

en tydelig rolle fordeling af de 

forskellige opgaver, så vi får 

frigivet mest mulig tid/energi til 

vores kerneopgaver. Dagen i 

børnehaven og vuggestuen er 

planlagt ud fra bevidste 

overvejelser omkring, hvilken 

læring vi vil tilbyde børnene i løbet 

af dagen/ugen/måneden. 

Vi bruger meget gentagelser i det 

pædagogiske arbejde og vores 

rutiner/dagsrytmen er genkendelig 

for børnene, og de ved, hvad de 

skal/kan osv. Så de kan ”bevæge 

sig frit” og bruge deres energi på at 

lære. 

Vi bruger også meget 

genkendelige pædagogiske 

redskaber som udbygges 

efterhånden i forhold til børnenes 

udviklingsniveau 0-6 år f.eks. ”Hit 

med lyden”, hånddukkerne ”Kaj og 

Andrea” – ”Hurtig hund og 

Langsom snegl” – ”Mathis”, hvor 

der bl.a. er fokus på det sociale, 

det følelsesmæssige, sproglyde, 

tal. 

Vi arbejder ud fra den 

anerkendende, nysgerrige og 

inkluderende pædagogiske tilgang. 

Vi er med i projekt ”tidlig indsats”, 

hvor vi gennem den systemiske 

tænkning har fokus på egen rolle i 

samspillet – og øver os gennem 

LP modellen i kontekst 

Evaluering 

Vi evaluerer ved hjælp af logbog 

med nedskrevne praksisfortællinger, 

der beskriver de sete tegn. Der 

aftales, hvem der er primær 

ansvarlig for at lave 

praksisfortællingerne, som 

præsenteres og reflekteres på et 

børnemøde. 

(Både i børnehaven og i vuggestuen 

laves en plan for, hvornår de 

forskellige 

lærerplanstemaer/praksisfortællinger 

skal på børnemøde) 

Vi bruger ECCERS-R temaerne i 

forhold til refleksionerne over de 

enkelte temaer og gør løbende 

refleksioner over styrkesider, og 

hvor vi kan forbedre vores 


Vi bruger ECCERS-R fælles i hele 

huset på en personaledag. 

28


Børn bliver medinddraget i en 

dagligdag, hvor mangfoldighed 

og forskellighed respekteres 

Forældre tager ansvar for, at 

barnet er en del af sociale 

fællesskaber 

tænkningen. 

Vi skriver praksisfortællinger med 

fokus på egen rolle og bringer dem 

i spil i vores refleksionsgrupper. 

Vi har fokus på vores 

kommunikation bl.a. gennem 

analyseredskabet udviklingstone 

og undervisningstone. 

Vi har fokus på pædagogikken i 

forhold til de børn, der har brug for 

en særlig pædagogisk indsats i en 

kortere eller længere periode af 

deres liv. Dette arbejde kvalificerer 

vi pt. gennem – konsulent besøg, 

det tværfaglige samarbejde, 

metoderne – trivselsskemaer, LP- 

model, smtte-model og et tættere 

forældresamarbejde. 

Børnene bliver medinddraget i 

dialogen i dagligdagen, hvor barnet 

er medbestemmende på sin dag i 

Børnehuset. Gennem dialogen i 

hverdagen og planlagte aktiviteter 

som f.eks. rollespil med dukker, 

snakker vi om forskelligheder, 

ligheder, styrke, svagheder osv. 

som en naturlig del af det at være 

menneske – det er fint at være 

enige – det er også fint at være 

uenige og undersøge, hvor det så 

føre os hen. 

I vores pædagogiske 

udviklingsplan, der er lavet ved 

vores pædagogiske tilsyn, har vi 

udformet en målsætning omkring 

at få forældregruppen til at tage 

mere ansvar for 

børnefællesskaberne – vi har 

afholdt et forældremøde, hvor 

Louise Brandstrup fra SSP var 

med til at planlægge og udføre en 

proces, hvor dette mål var i 

centrum for forældregruppen. 

Vi planlægger aktiviteter i 

institutionen, hvor forældrene også 

deltager - fællesspisning, 

forældremøder mv. 

Vi har et forældreråd, der 

arrangerer små fælles 

arrangementer, som forældre og 

børn kan deltage i – ture, 

gårdbesøg mv. 

Vi har en lavet en arbejdsgruppe, 

der står for at lave og revidere 

dialog ark til forældresamtaler, så 

29


Børn bliver fortrolige med andre 

kulturer 

Politiske målsætninger for de 

tværgående indsatser. 

Tværgående: 

Børn og unge mødes med 

anerkendelse og er aktive i 

sunde fællesskaber 

Dialog og samarbejde er en 

naturlig del af arbejdet med 

børn og unge 

forældrene har mulighed for at 

forberede sig til samtalen og 

derved komme mere på banen. 

Vi tænker læring ind i forhold til 

andre kulturer - den forskellighed 

og lighed, der er i kulturer. Vi har et 

særligt fokus, når vi er så heldige 

at have børn fra andre kulturer – 

f.eks. tosprogede børn i 

institutionen. 

I forhold til at møde andre kulturer 

er vi med i projekt ”tidlig indsats”, 

hvor vi arbejder på at skabe gode 

overgange fra sundhedspleje til 

vuggestue/dagpleje – fra 

vuggestue/dagpleje til børnehave – 

fra børnehave til skole. 

Her er et af tiltagende at skabe 

trygge og tillidsfulde overgange, 

hvor børnene i Børnehuset 

kommer på flere besøg og oplever, 

hvordan det er at gå i vuggestuen, 

børnehaven eller skole/sfo. 

Institutionens arbejde med de 

politiske målsætninger - 

Hvordan gør vi? 

Den anerkendende tilgang er 

vores måde at møde børnene 

på i hverdagen og derigennem 

skabe mangfoldige læringsrum i 

de forskellige fællesskaber, der 

opstår i hverdagen. Gennem 

legende processer vil vi skabe 

rammerne for at børnene bliver 

rustet til at deltage aktivt i sunde 

fællesskaber som er 

harmoniske, udfordrende, fyldt 

med sjov og ballade, 

spændingsfyldte, følelsesladet, 

konfliktfyldte osv. 

Vi bruger de tværfaglige 

samarbejdspartnere som 

sparringspartnere, når der er 

noget, der undrer os, er 

udfordrende osv. 

Vi inddrager børnene inden for 

deres forståelsesramme, og er 

lyttende til deres ønsker og 

behov. 

Evaluering 

Vi evaluerer ved hjælp af logbog 

med nedskrevne praksisfortællinger, 

der beskriver de sete tegn. Der 

aftales, hvem der er primær 

ansvarlig for at lave 

praksisfortællingerne, som 

præsenteres og reflekteres på et 

børnemøde. 

(Både i børnehaven og i vuggestuen 

laves en plan for, hvornår de 

forskellige 

lærerplanstemaer/praksisfortællinger 

skal på børnemøde) 

Vi bruger ECCERS-R temaerne i 

forhold til refleksionerne over de 

enkelte temaer og gør løbende 

refleksioner over styrkesider, og 

hvor vi kan forbedre vores 


Vi bruger ECCERS-R fælles i hele 

huset på en personaledag. 

30


Alle børn og unge tilbydes 

relevante indsatser og tilbud 

i nærmiljøet 

Der er helhed og 

sammenhæng i børn og 

unges liv 

Børn, unge og voksne har 

gode relationer 

Vi arbejder ud fra den 

tværfaglige model med de 5 trin, 

hvor vi starter med at analysere 

os frem til hvilke indsatser, vi 

kan lave i samarbejde med 

forældrene. Har vi brug for 

yderligere sparring, kan vi 

sammen med forældrene bringe 

udfordringen på et 

fokusgruppemøde, hvor der er 

mulighed for den brede 

tværfaglige sparring. Gennem 

”tidlig indsats” har vi fået nogle 

metoder og modeller til 

rådighed, som løbende er med 

til at kvalificere dette arbejde. 

Vi har og er ved at kvalificere 

vores fokus på dette gennem 

projekt ”tidlig indsats”, hvor der 

er en systematisk planlægning, 

udførende del og evaluering af 

vores overgange fra et tilbud til 

et andet: Sundhedsplejen til 

vuggestuen/dagplejen, fra 

vuggestuen/dagplejen til 

børnehaven, fra børnehaven til 

skole og sfo. (– link til 

skemaerne). 

I vores værdiproces har vi bl.a. 

fokus på løbende at evaluere på 

forældrerelationen: Der skal min. 

være et personale der har en 

varm og tæt relation til hver 

forælder. 

I det pædagogiske arbejde med 

temaerne ”barnets alsidige 

personlighedsudvikling” og 

temaet ”sociale kompetencer” 

har vi fokus på dette, da det er 

grundlæggende for børnenes 

udviklings-, lærings- og 

trivselsmuligheder. 

Derudover er det også et af de 

fokusområder, der ligger i ”tidlig 

indsats”, som bliver synlige, når 

personalet gennemgår alle 

børnene i trivselsskemaerne – 

om de har grønne, gule eller 

røde positioner i relationerne i 

Børnehuset. Alle børnene i 

børnehaven og vuggestuen 

gennemgås i trivselsskemaet 3 

gange om året. 

31


Decentrale mål 

Kommunikation. 

I forhold til forældrene: 

Det er vores mål, at støtte, 

vejlede og supplere 

forældrene i deres 

opdragelse af børnene og 

samtidig være tydelige 

omkring forældreansvar. 

Det er vores mål, at vise 

særlig opmærksomhed 

overfor nye forældre. 

I forhold til kollegaerne: 

Det er vores mål, at den 

enkelte medarbejder er så 

tryg i personalegruppen, at 

der er en åben dialog med 

Institutionens arbejde med egne 

mål og 

Indsatser 

Vi er i kortere dialoger med 

forældrene i hverdagen omkring de 

”små” ting vedr. deres børn. 

Vi inviterer til forældresamtaler en 

gang om året og flere, hvis der er 

et ønske/behov for dette. 

Vi er tydelige omkring vores 

forventninger til børn og forældre 

f.eks. at børnene hjælper med at 

rydde det op, de er i gang med før 

de går hjem. 

Vi afholder forældremøder, der har 

fokus på vores mål. 

Vi bruger Viborg kommunes folder 

om forældreansvar og sætter links 

i nyhedsbrevene. 

Vi sender velkomstbrev ud med 

praktiske oplysninger og inviterer til 

besøg før start i Børnehuset. 

Vi viser barnet og forældrene 

rundt, når de kommer og fortæller 

om hverdagen, samt giver dem 

relevante papirer, fortæller om 

nyhedsbrev, links til hjemmesiden - 

den pædagogiske læreplan mv. 

Vi inviterer til forældresamtale, når 

barnet har været i Børnehuset ca. 

3 mdr.. Forældrene får et 

dialogark/forberedelse ark, hvor 

der bl.a. er nogle 

evalueringsspørgsmål omkring 

deres oplevelse af opstarten - hvad 

var godt og hvad kan med fordel 

gøres bedre/anderledes 

Vi er i den første tid 

opmærksomme på at give 

barnet/forældrene lidt mere 

opmærksomhed ved aflevering og 

afhentning – fortælle de gode 

historier fra dagen. 

Vi øver os i at blive bedre til at give 

feedback/supervision til kollegaer, 

da det er her, vi har mulighed for at 

udvikle vores pædagogiske praksis 

og se 

Evaluering 

Vi evaluerer forældresamarbejdet 

ved at se på de tilbagemeldinger, 

der kommer via de spørgsmål, vi 

stiller i dialogarket f.eks. ”hvordan 

oplevede i børnehavestarten i 

forhold til jeres barn” osv. 

Vi evaluerer løbende på vores 

personalemøder både metoderne, 

redskaberne og dialogen – bl.a. 

under det psykiske arbejdsmiljø. 

32


konstruktiv kritik, feedback 

og refleksion. 

Det er vores mål, at vi har en 

respektfuld tilgang til 

hinandens arbejde og 

kompetencer. 

Vi bruger ”Trin for trin” 

Det er vores mål, at børnene 

øver sig på evnen til empati – 

forudsætningen for dette er 

at kunne registrere sine egne 

følelser og at kunne aflæse 

andres gennem tonefald, 

ansigtsudtryk og kropssprog. 

Vi bruger redskaberne i ”Hit 

med lyden” i forhold til at 

gøre børnene nysgerrige og 

situationer/samspil/relationen fra 

andre perspektiver. Vi arbejder 

bl.a. med refleksionsgrupper, hvor 

vi gennem praksisfortællinger 

reflekterer over egen rolle i 

samspillet med forældre, børn eller 

kollegaer – koblet til den 

professionelle praksis. 

Gennem et samarbejde med HR 

afdelingen er vi blevet præsenteret 

for forskellige refleksionsmodeller, 

som vi bruger bl.a. i 

refleksionsgrupperne. 

Vi har i fællesskab valgt en 

dialogmodel og etisk spilleregler, 

der danner rammen om den 

anerkendende, nysgerrige, 

undrende kommunikation, som vi 

øver i refleksionsgrupperne, på 

vores møder og bærer ud i 

hverdagen. 

Vi introducerer børnene for 

materialet. Og vi bruger både 

materiale fra start- sættet og fra 

Trin-for-trin 1. 

Vi har plakater rundt om i 

børnehaven og vuggestuen, 

hvorpå der er ansigter, der 

udtrykker forskellige 

sindsstemninger 

Vi ser på forskellige fotos af børns 

ansigter, der udtrykker forskellige 

sindsstemninger. Vi snakker 

sammen med børnene om det, vi 

ser på billederne. Og vi lader 

børnene vurdere, hvilken 

sindsstemning, der udtrykkes på 

billedet. 

Vi lærer børnene at sige ”Stop – 

hold op”, hvis nogen gør noget ved 

dem, som de ikke bryder sig om. 

Derudover har vi en følelseskasse 

med hånddukker i, der udtrykker 

forskellige sindsstemninger. Vi 

spiller dukketeater med børnenes 

hverdagsoplevelser som 

udgangspunkt, hvorved vi skærper 

børnenes opmærksomhed på 

forskellige sindsstemninger, og på 

hvordan man kan handle 

hensigtsmæssigt indenfor disse. 

Vi har valgt at arbejde med ”Hit 

med lyden” i Børnehuset. Systemet 

bygger på at bogstavernes 

Vi evaluerer via spørgsmålene i 

ECCERS-R – barnets alsidige 

personlighedsudvikling og sociale 

kompetencer. 

Vi evaluerer løbende på vores 

personalemøder ud fra den 7. kant 

der er lavet i forhold til at skabe 

33


opmærksomme på 

bogstavlyde, sproglyde og 

skriftsproget. 

Vi vil opfordre og formidle 

vigtigheden af 

højtlæsning/dialogisklæsning 

til forældrene, så alle 

forældre udnytter den 

sproglyde og bogstavernes navne 

tilegnes gennem leg i børnenes 

eget individuelle tempo. Til hvert 

bogstav er knyttet et dyr og et 

håndtegn (dvs. en bevægelse, der 

understøtter bogstavets sproglyd). 

Der leges med de 5 alfabeter 

(bogstavnavn, bogstavlyd, 

håndtegn, dyr og form). 

Der skabes en historie med 

dyrene, hvorigennem nye 

bogstaver og deres sproglyde 

præsenteres. 

Målet med at anvende ”Hit med 

lyden” er, at børnene bliver 

opmærksomme på, at sproget 

består af sproglyde f.eks. at Mikkel 

begynder med samme lyd som 

Mathilde, at kat rimer på hat, at Bo 

er et kort ord, mens Kristoffer er et 

langt ord. På en sjov måde bliver 

børnene også opmærksomme og 

nysgerrige på skriftsproget. 

Bogstaverne, deres dyr og dyrenes 

navne er hængt op i loftet og 

klistret på gulvet i børnehaven. Til 

hvert bogstav er der lavet en kasse 

med tilhørende dyr, store og små 

bogstaver, en sang, et rim og 

forskellige ting, der begynder med 

pågældende bogstav. Der er lavet 

vendespil og billedlotteri med 

dyrene på. 

Læringen tilegnes på den måde via 

legen både i de planlagte 

aktiviteter og i børnenes egen leg. 

Det, at vi har valgt at visualisere på 

denne måde, gør, at børnene 

bliver inspireret til spontant at 

bruge redskaberne i deres egen 

leg. Vi voksne bruger redskaberne 

spontant i hverdagen sammen 

med børnene og italesætter 

redskaberne i dialogen med 

børnene. De små dryp af læring i 

hverdagen ser vi motiverer og 

inspirerer alle børnene, og giver 

dem en fælles ramme, hvor alle 

børnene oplever at have noget at 

byde ind med. 

Vi har siden 2009 haft et 

samarbejde med Viborg bibliotek. 

Et projekt omkring børnebiblioteker 

i daginstitutioner som hedder 

projekt ”Bamsebogen”. 

læringsmuligheder for børnene. 

Vi evaluerer gennem dialogen med 

forældrene og i samarbejdet med 

vores kontakt person fra biblioteket 

Mette Christiansen. 

34


mulighed der er i forhold til at 

låne bøger fra 

Bamsebiblioteket, som er 

placeret centralt i 

Børnehuset 

Børnehuset har fået opstillet et 

børnebibliotek, hvor forældre og 

børn må låne en bog med hjem 

hver dag til ”godnat læsning”. Hver 

3. måned bliver alle bøgerne skiftet 

ud, så der er nye materialer at låne 

med hjem. 

Projektet sætter fokus på 

højtlæsningens betydning for 

børnenes videre 

udviklingsmuligheder f.eks. 

sproglig udvikling, øget læselyst 

mv. 

Vores kontaktperson på projektet 

er Mette Christiansen og projektet 

køre videre i 2012. 

Vi bruger Babytegn Vi har valgt at arbejde med 

babytegn i vuggestuen – dels for at 

fremme børnenes sproglige 

udvikling – dels for at øge 

børnenes muligheder for at blive 

forstået. 

Babytegn tager sit afsæt i kropslige 

udtryk og fagter, som allerede 

bruges helt naturligt i 

kommunikationen mellem det lille 

barn og os voksne. 

Børn er i stand til at bruge deres 

hænder og forme tegn før de 

behersker det talte sprog. Ved 

hjælp af tegn og fagter kan 

børnene kommunikere og udtrykke 

deres behov, selv om de endnu 

ikke behersker sproget. 

Babytegn skal ikke forveksles med 

tegn til tale eller tegnsprog for 

døve. Babytegn skal altid ledsages 

af ord. Babytegn er ikke et sprog, 

men en metode til at være 

anerkendende og skabe større 

forståelse. 

Når børnene bruger babytegn har 

de i langt højere grad mulighed for 

at formidle deres behov, og det 

støtter på fornemste vis den 

anerkendende tilgang til børnene, 

som vi tilstræber. 

Det er nødvendigt at have 

øjenkontakt, når vi bruger tegnene, 

hvilket giver ro og skaber nærvær. 

Ro og nærvær betyder færre 

frustrationer i hverdagen fordi 

børnene føler sig set, hørt og 

forstået. 

Tegnene vi bruger vil være at finde 

på stuen – enten som tegninger 

eller fotos af børn, som bruger 

tegnene. Vi lader forældrene vide, 

Vi evaluerer gennem temaerne i 

læreplanen – ECCERS-R. 

35


Bevare og videreudvikle 

måder i forhold til at få 

børneperspektivet til at træde 

frem i vores pædagogiske 

overvejelser 

At vi stadig deler den viden i 

personalegruppen som 

rotationsprojektet og 

sprogvejleder modulerne har 

givet 3 personaler. Og at det 

fagligt kvalificerer vores 


når vi tager nye tegn i brug. 

Vi har særlig fokus på, hvordan vi 

bringer børneperspektivet i spil i 

forhold til vores 2 fokus områder i 

læreplanen – temaerne sprog og 

krop og bevægelse. 

Vi laver en arbejdsgruppe der skal 

bringe nogle metoder ind fra 

DCUM, der indfanger 

børneperspektivet i forhold til det 

fysiske, psykiske og æstetiske 

børnemiljø. Ud fra de indsamlede 

data – analysere vi os frem til 

nogle tiltag der præsentere 

børneperspektivet i de 3 

dimensioner og de kobles med 

indholdet i de to læreplanstemaer - 

så de via 7- kants modellen udgør 

en samlet handleplan – en 

handleplan for vuggestuen og en 

handleplan for børnehaven. 

Vi har i 2011 haft 2 pædagoger af 

sted på diplommodul i forhold til 

”udsatte børn” og ”krop og 

bevægelse”. 

Derudover har vi en sprogvejleder 

der har taget 2 ud af 3 

diplommoduler. 

Den mere viden vil vi bringe i spil i 

forhold til at kvalificere vores 

pædagogiske praksis - ved at de 3 

pædagoger i samarbejde løbende 

laver nogle oplæg, som fagligt 

kvalificere vores emneuger, 

projekter osv. Samtidig med at de 

løbende sætter nogle tiltag i gang i 

hverdagen, som har fokus på at 

tænke krop og bevægelse mere 

ind i forhold til sprogstimulering og 

udsatte børn. 

Vi evaluerer gennem 

læreplanstemaerne koblet til 

ECCERS-R og 7-kants modellen. 

Vi evaluerer gennem 

læreplanstemaerne koblet til 

ECCERS-R og 7-kants modellen. 

36

Her kan du se Børnehusets pædagogiske ... - Viborg Kommune

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?