00 Referat med bilag - Svendborg Kommune - PolitikerWeb

Referat
Udvalget for Børn og Unge's møde
Onsdag den 01-06-2011 Kl. 15:00
Udvalgsværelse 3
Deltagere:
Hanne Klit, Arne Ebsen, Pia Dam, Henrik Nielsen, Masoum Moradi, Lise-Lotte Tilsted, Mette
Kristensen, Birger Jensen, Jesper Kiel
Indholdsfortegnelse
Sag Tekst Sidenr.
1. Godkendelse af dagsorden .....................................................................................1
2. Orientering om cykelkampagne m.v. i 2011 ..............................................................1
3. Cykelpolitik 2011-14..............................................................................................1
4. ETOS 2010 Svendborg ...........................................................................................3
5. Anlægsprojekter affødt af skolestrukturanalysen 2010 ...............................................4
6. Resursetildeling dagtilbud (0-6 år)...........................................................................6
7. Stillingtagen til decentralisering af resursepædagogerne efter høringsperioden ..............9
8. Tved Børnehave - ansøgning som privat dagtilbud ...................................................10
9. Etablering af vuggestuepladser pr. 15. august 2011 .................................................12
10. Etablering af kommunale EGU-praktikpladser ........................................................14
11. Budget 2012, politikker og temaer .......................................................................16
12. Vedligeholdelse og energistyring på de kommunale takstfinansierede
institutioner/skoler i Svendborg Kommune ............................................................17
13. Etablering af fælles bestyrelse for Byhavens specialinstitutioner ...............................18
14. Drikkeforbud på havnearealet Svendborg Havn......................................................20
15. Ordensregulativ for Krøyers Have ........................................................................22
16. Meddelelser ......................................................................................................23

1. Godkendelse af dagsorden
11/171
Udvalget for Børn og Unge’s møde den 01-06-2011
Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den 01-06-2011:
Tillægsdagsorden behandles efter punkt 8.
Godkendt.
Jesper Kiel (Ø) og Masoum Moradi (løsgænger) var fraværende.
2. Orientering om cykelkampagne m.v. i 2011
10/29449
Beslutningstema:
Orientering om planer for initiativer i 2011 Cykler uden grænser.
Sagsfremstilling:
Orientering fra Interreg A4 gruppen Cykler uden grænser angående
initiativer i 2011.
Der arbejdes med kampagne for skolebørn med primærmålgruppe 0 - 6
klasse + forældre og 7. - 10. klasse.
Indstilling:
Det indstilles, at
orienteringen tages til efterretning.
Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den 06-04-2011:
Udsat.
Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den 04-05-2011:
Udsat.
Arne Ebsen (T) og Jesper Kiel (Ø) var fraværende.
Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den 01-06-2011:
Til efterretning.
Masoum Moradi (løsgænger) var fraværende.
3. Cykelpolitik 2011-14
10/29310
Beslutningstema:
Godkendelse af Cykelpolitik 2011-2014 efter høringsperiodens udløb.
1

Udvalget for Børn og Unge’s møde den 01-06-2011
Sagsfremstilling:
Svendborg Kommune ønsker at styrke cykeltrafikken. Dette er
indskrevet i en række af kommunens strategier og politikker. Senest er
Svendborg Kommune deltager i Interreg-projektet ´Cykler uden
grænser´, hvor de overordnede mål bl.a. er reduktion af CO2udledningen,
stigning i cykeltrafikken samt fald i trafikuheld, hvor
cyklister er involveret.
På baggrund heraf har en arbejdsgruppe sammensat på tværs af
direktørområder udarbejdet det vedlagte udkast til en cykelpolitik.
Cykelpolitikken ledsages af et bilag: Cykelregnskab 2010. Afsættet for
cykelpolitikken er dels de eksisterende politikker og strategier, dels
ønsker fra interessenter, som har medvirket i processen, dels rapporter
og undersøgelser, der viser, hvor indsatserne giver mest mening.
Cykelpolitikken 2011-14 har været i offentlig høring med høringsfrist
den 11. maj 2011.
Der er indkommet tre høringssvar samt fire kommentarer på
mitsvendborg.dk Derudover er der afholdt et borgermøde, hvor der på
mødet blev indsamlet en række bemærkninger til politikken.
Høringssvarene omhandler hovedsagligt følgende områder:
Sikre skoleveje
Flere cykelstier i by og på land
Sammenhængende stinet
Prioritering af fremkommenlighed for cyklister, fx snerydning,
adskillelse af cyklister og biler
For meget fokus på cyklister i byen fremfor i landområderne i
kommunen
Sikkerhed i rundkørsler
Generel trafiksikkerhed for cyklister
Fokus på seniorerne
Skiltning for cyklister
Problematiske krydsningspunkter og utryghed
Brug cyklen som del af integrationsprojekter
Mere fokus på cykelturisme
Ud fra ovennævnte punkter er cykelpolitikken gennemarbejdet. Den
reviderede Cykelpolitik er vedlagt.
I forhold til høringssvarene omkring by- og landproblematikken kan
nævnes, at visionen i cykelpolitikken, som skal være styrende for alle
indsatser relateret til cykelfremme i Svendborg Kommune viser, at den
udarbejdede politik omfatter hele kommunen, dvs. både by og land.
Hvor det ikke har været tydeligt, er Cykelpolitikken nu blevet tilrettet.
I forhold til de øvrige bemærkninger omfattes de af Cykelpolitikkens
indsatsområder:
Et sammenhængende net af cykelruter og faciliteter for cyklister
Sikkerhed, tryghed og cykling
Børn og unges cykling
Turisme og cykling
2

Udvalget for Børn og Unge’s møde den 01-06-2011
Derudover vil der ved udarbejdelse af handlingsplanen være særlig
opmærksomhed på høringssvarene.
Når Cykelpolitikken er godkendt, følges den op af en handlingsplan,
hvor konkrete indsatser beskrives nærmere.
Den reviderede cykelpolitik er fremsendt til Miljø- og Teknikudvalget,
Udvalget for Kultur, Erhverv og Udvikling, Udvalget for Børn
og Unge samt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget med indstilling om
endelig godkendelse i Byrådet den 28. juni 2011.
Økonomiske konsekvenser:
I forbindelse med udarbejdelse af handlingsplan vil de økonomiske
konsekvenser blive konkretiseret, og Svendborg Kommunes eventuelle
udgifter vil afhænge af om og hvor meget, der kan opnås i eventuelt
tilskud fra EU, Stat eller lignende.
Eventuel egenfinansiering skal i så fald prioriteres inden for
anlægsrammen i budgetterne fremadrettet.
Indstilling:
Direktionen anbefaler til oversendelse til byrådet, at
Cykelpolitikken 2011-14 indstilles til godkendelse i byrådet.
Bilag:
Åben - Notat fra off møde 05.05.3011.pdf
Åben - Cykelpolitik Svendborg_endelig24.05.pdf
Åben - Indlæg på Mit Svendborg.dk om forslag til Cykelpolitik
Åben - Byskolen (5700): Høringssvar til cykelpolitik
Åben - Revsørevej 30 (5874): Bemærkninger til Svendborg Kommunes forslag til
Cykelpolitik 2011
Åben - Gudme (5884): Erindrer om at cykelpolitik også handler om oplandet til Svendborg
Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den 01-06-2011:
Indstilles med bemærkning om, at Cykelpolitikken - under afsnittet Børn
og Unge - anbefales tilføjet, at særligt etablering af sikre skoleveje skal
prioriteres.
Cykelpolitikken skal koordineres med trafiksikkerhedsplanen, som
revurderes i forhold hertil.
Masoum Moradi (løsgænger) var fraværende.
4. ETOS 2010 Svendborg
10/14781
Beslutningstema:
ETOS 2010 Svendborg - Elevers Trivsel og Sundhed 2010
Sagsfremstilling:
3

Udvalget for Børn og Unge’s møde den 01-06-2011
Forebyggelsessekretariatet gennemførte, i samarbejde med
direktørområdet for børn og unge, en trivsels- og sundhedsundersøgelse
blandt kommunens 5., 7. og 9. klasser, i efteråret 2010. Resultatet af
undersøgelsen foreligger nu i vedlagte rapport.
Alle skoler i Svendborg Kommune blev i november 2010 inviteret til at
deltage i den elektroniske spørgeskemaundersøgelse.
På forrige møde orienterede administrationen om rapportens resultater.
Bemærk at en sammenfatning af rapporten kan læses på side 9-11.
Administrationen anbefaler, at der på baggrund af rapporten planlægges
indsatser på udvalgte områder. Der henvises til dagsordenspunktet
vedrørende drøftelser af udvalgets fremtidige indsatser.
Indstilling:
Administrationen indstiller, at
Rapporten ETOS 2010 Svendborg tages til efterretning
Bilag:
Åben - ETOS.pdf
Beslutning i Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den 07-04-
2011:
Taget til efterretning.
Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den 04-05-2011:
Udsat.
Arne Ebsen (T) og Jesper Kiel (Ø) var fraværende.
Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den 01-06-2011:
Til efterretning med bemærkning om, at anbefale temaet "søvn hos
børn og unge" som et fokusområde.
Masoum Moradi (løsgænger) var fraværende.
5. Anlægsprojekter affødt af skolestrukturanalysen 2010
11/8732
Beslutningstema:
Orientering om status på anlægsprojekter affødt af
skolestrukturændringer 2010.
Sagsfremstilling:
Udvalget for Børn og Unge godkendte på møde den 5. maj 2010
forudsætninger og tidsplan for en proces for etablering af en ny
skolestruktur i Svendborg Kommune. I henhold til tidsplanen udvalgte
Udvalget den 23. juni 2010 de skolestrukturscenarier, der skulle
bearbejdes nærmere.
4

Udvalget for Børn og Unge’s møde den 01-06-2011
Den 31. august 2010 besluttede Byrådet efter indstilling fra Udvalget for
Børn og Unge at sende disse scenarier med tilføjelser i høring. Desuden
besluttede Udvalget bl.a. at der i budgetproceduren for 2011 skulle
indgå forslag om afsættelse af 40 mio. kr. til afledte
anlægsinvesteringer i den nye skolestruktur. Forslaget blev godkendt i
budgetforliget 2011.
Beløbet skal dække projekter på følgende skoler:
Ungeskolen (Hømarkskolen)
Rantzausminde Skole
Ny Gudbjerg/Gudme/Hesselager Skole
Ny Skårup Skole
Tved Skole
Østre Skole/Byskolen
Østre Skole/Byskolen
Den 6.4.2011 præciserede Udvalget for Børn og Unge, at Ungeskolen skal prioriteres først
(kantine og sciencelokaler), og at øvrige skolers behov ligestilles.
Der er nedsat en projektgruppe til at varetage koordineringen af
anlægsprojekterne såvel tidsmæssigt som økonomisk. Alle
byggeopgaver skal i flg. projektgruppens kommissorium være
gennemført inden for tidsrummet marts 2011 – juni 2012.
De afsatte 40 mio. kr. udgør den absolutte ramme for til- og ombygninger affødt af den
ændrede skolestruktur. I denne ramme finansieres udgifter på 255.000 kr. i forbindelse
med leasing af skolemøbler fra Nordre Skole. Denne udgift har tidligere været finansieret
af anlægsrammen for om- og tilbygning af Nordre skole. I den afsatte ramme på 40 mio.
kr. indgår ikke ombygninger/forbedringer i relation til eventuel konstateret PCB i
bygningerne. Direktionen har besluttet, at det skal afdækkes, om der er muligheder for i
en pulje at reservere 4 mio. kr. af de 40 mio.kr., der er afsat til anlægsprojekter, til at
afhjælpe de anlægsopgaver, der omhandler trafiksikkerhed.
Projektgruppen har med udgangspunkt i det arbejde, der blev udført i arbejdsgruppen
”Tilbygning/ombygning udearealer/inventar” afholdt dialogmøder først med Ungeskolens
ledelser og dernæst med de øvrige nye skoleledelser for at grovprioritere de fremsatte
behov.
Der er dernæst iværksat forundersøgelser med henblik på udarbejdelse af
bæredygtighedsvurdering og risikoanalyse forud for udarbejdelsen af et endeligt
økonomisk overblik samt endelig prioritering og tidsplan til politisk fremlæggelse og
godkendelse af anlægsbevilling i Byrådet den 28. juni 2011.
Grundet bl.a. usikkerhed om eventuelt forekomst af PCB på
Hømarkskolen udarbejdes der sideløbende en plan for etablering af en
midlertidig kantineordning, ligesom Ungeskolens ledelse har sikret sig et
alternativ til sciencelokaler, hvis det skulle blive aktuelt.
Økonomiske konsekvenser:
Investeringsoversigtens afsatte beløb til skolestrukturen er 40 mio. kr. i
2011.
De afsatte 40 mio. kr. udgør den absolutte ramme for til- og ombygninger affødt af den
ændrede skolestruktur.
I beløbet indgår 255.000 kr. til restbetaling i forbindelse med leasing af skolemøbler fra
Nordre Skole.
Det skal desuden tilstræbes, at der inden for den samlede
anlægsramme på 40 mio. kr. kan etableres mulighed for at afsætte 10
% (4 mio. kr.) for anvendelse til forebyggende trafikforbedringer.
(Puljes for senere anvendelse).
I den afsatte ramme på 40 mio. kr. indgår ikke ombygninger/forbedringer i relation til
eventuel konstateret PCB i bygningerne.
5

Indstilling:
Det indstilles, at
Udvalget for Børn og Unge’s møde den 01-06-2011
orienteringen tages til efterretning.
Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den 01-06-2011:
Til efterretning.
Masoum Moradi (løsgænger) var fraværende.
6. Resursetildeling dagtilbud (0-6 år)
10/3830
Beslutningstema:
Ny resursetildeling for dagtilbud (0-6 år) til ikrafttrædelse 1. august
2011.
Sagsfremstilling:
Udvalget for Børn og Unge godkendte på mødet den 4. maj 2011,
at principper for ny resursetildeling sendes i høring ved
forældrebestyrelserne i de kommunale dagtilbud, bestyrelserne i de
selvejende dagtilbud, de lokale MED udvalg, Sektor MED, BUPL og PMF.
Principperne for ny resursetildeling har herefter været sendt i høring i
perioden 5.-19. maj 2011. Sektor MED dog til 24. maj 2011.
Der er afgivet i alt 18 høringssvar.
De enkelte høringssvar samt en sammenskrivning heraf er vedhæftet
som bilag.
Høringssvarene udtrykker generelt stor enighed i de foreslåede
principper, men tilkendegiver samtidig, at de udmøntede besparelser i
budget 2011 er mærkbare.
Høringssvarene udtrykker i kort form, for de principper, hvor der er flest
afgivne svar:
I orden med afregning efter faktisk antal indskrevne børn. Gerne
med mulighed for udligning af under-/overskud over flere år.
Ønske om at hæve faktor for vuggestuebørn fra 1,9 til 2,0
Besparelserne i budget 2011 har stor indvirkning for
vuggestuegruppernes resursetildeling
Ønske om flere børnehuse med udvidet åbningstid
Vigtigt med overgangsordning i forhold til udfasning af
funktionstillæg. Det gælder primært 12.9-tillæg.
Enighed om etablering af pulje til PAU/PGU. Bekymring i forhold
til hvordan det påvirker budgettet til fastansat personale.
Behov for klarhed omkring hvilke ulempetillæg, der er indeholdt i
lønsummen
Udgiften til fællestillidsrepræsentant for pædagogiske teamledere
bør indgå i den centrale pulje.
Gerne krav om et minimum på 60 % pædagogudannet personale
(den 3½-årige uddannelse). PMF er uenig heri.
6

Udvalget for Børn og Unge’s møde den 01-06-2011
Færre og større børnehuse for at sikre faglig og økonomisk
bæredygtighed. Dette i form af snarlig igangsætning af
langsigtede løsninger.
Delte meninger om definition af små børnehuse og eventuel
ekstra resursetildeling til disse.
Nogle af de selvejende dagtilbud anfører i deres svar, at det er
bestyrelsen, der har arbejdsgiverkompetencen og ansvaret for
økonomien, hvorfor de ikke mener sig omfattet at samme retningslinjer
i forhold til f.eks. krav om minimumsandel af pædagoguddannet
personale og regulering af budget ved lederfratrædelse.
De selvejende dagtilbud er omfattet af samme retningslinjer, herunder
Principaftale (resursetildeling) som de kommunale dagtilbud jævnfør
driftsoverenskomsterne.
I forbindelse med indgåelse af nye driftsoverenskomster med de
selvejende dagtilbud, vil ny resursetildeling indgå til erstatning for
Principaftalen, som er i de nuværende driftsoverenskomster.
Således også princippet med regulering af budget for de selvejende
dagtilbud i forhold til eventuelt provenu i forbindelse med
lederfratrædelse.
Nedenstående principper for resursetildeling for dagtilbud (0-6 år)
foreslås derfor til ikrafttræden pr. 1. august 201:
Grundlæggende principper i ny resursetildeling:
Modellen skal være så enkel som mulig
Der skal være så få puljer som muligt
Der skal en være en deling pr. barn
Der skelnes mellem tildeling til løn og drift
Centrale principper i ny resursetildeling:
Der afregnes efter faktisk indskrevne børn pr. måned. Der laves
en årlig opgørelse.
Tildelingen udgør et fast beløb pr. barn. Børn under 3 år tæller
med faktor 1,9.
Der tildeles ud fra en ugentlig åbningstid på 50 timer.
Ledelsesløn til dagtilbudsledere og pædagogiske teamledere over
gennemsnitlig pædagogløn tildeles særskilt.
Der arbejdes ikke med et fast antal timer til ledelse.
Ved lederfratrædelse reguleres de berørte budgetter til en
gennemsnitlig lederløn. Provenu beholdes i den samlede ramme
til fordeling blandt alle dagtilbuddene.
Ved omlægning af ledelse indenfor områderne, bevares
provenuet i det enkelte område.
Ved opførelse af nye dagtilbud, hvori flere mindre huse indgår,
tilrettes områdets budget i forhold til antallet af ledere
(ledelsesløn over gennemsnitlig pædagogløn).
Vikarlønnen indgår i lønsummen.
Funktionsløn på baggrund af forhåndsaftaler indgår i lønsummen.
Udgifter til sygdom afholdes af dagtilbuddene. Dagpengerefusion
tilfalder det enkelte dagtilbud.
Udgifter til barsel dækkes af central pulje jævnfør kommunens
retningslinjer.
7

Udvalget for Børn og Unge’s møde den 01-06-2011
Udgifter til fællestillidsrepræsentanter inklusive
fællestillidsrepræsentant for pædagogiske teamledere dækkes af
central pulje.
Anciennitetsstigninger kompenserer det enkelte dagtilbud selv
for.
Tildeling til børnehuse med differentierede resurser
(resursepladser) udregnes som en fast faktor pr. barn.
Der etableres en pulje til PAU/PGU elever, bestående af midler
fra trepartsaftalen samt den fastsatte arbejdsværdi.
Ulempetillæg og øvrige tillæg er indregnet i lønsummen.
Mindst 50 % af det fastansatte personale (opgjort i timer) skal
være pædagoguddannet.
Små børnehuse med 30 eller færre enheder (aftale 2011) tildeles
10 timer ugentligt (gennemsnitlig pædagogløn pr. 1. april 2011) i
ekstra resurse. Følgende tre børnehuse opfylder kriterierne: Kilen
Børnehave, Vejstrup Børnehave, Østerdalen og Holbøllsminde
Børnehave, Nordkaperen.
Efter vedtagelsen af principperne for resursetildeling for dagtilbud,
aftales udmøntningen heraf med BUPL og PMF, herunder aftale om
aftalens udløb og evaluering.
Økonomiske konsekvenser:
Den nye resursetildeling er som udgangspunkt udgiftsneutral indenfor
den afsatte økonomiske ramme i budget 2011, hvor besparelsen i
forbindelse med benchmark vil give en lavere tildeling pr. barn.
Indstilling:
Det indstilles, at
høringssvarene tages til efterretning
principperne for ny resursetildeling for dagtilbud (0-6 år) træder i
kraft pr. 1. august 2011
Bilag:
Åben - Sammenskrivning af høringssvar
Åben - Alle høringssvar.pdf
Åben - Ny resursetildeling dagtilbud
Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den 01-06-2011:
Godkendt.
Områderne/forældrebestyrelserne opfordres til at være opmærksomme
på mulighederne i differentierede åbningstider i områdernes forskellige
huse.
Sammenhængen mellem ressourcetildelingen og tidlig SFO tages op til
vurdering i udvalget forud for indførelse af helhedsskole i skoleåret
2012/13.
Jesper Kiel (Ø) kunne ikke tilslutte sig resursetildelingen for så vidt
angår de besparelser der er lagt ind i budget 2011.
8

Udvalget for Børn og Unge’s møde den 01-06-2011
7. Stillingtagen til decentralisering af resursepædagogerne efter
høringsperioden
11/3896
Beslutningstema:
Stillingtagen til decentralisering af resursepædagogerne efter
høringsperioden.
Sagsfremstilling:
Udvalget for Børn og Unge besluttede på mødet d. 4. maj 2011 at
sagsfremstillingen vedrørende yderligere decentralisering af
resursepædagogerne i dagtilbud skulle sendes i høring ved de
kommunale og selvejende dagtilbudsledere, ledelsesteamene og de
lokale MED-udvalg/personalemøder med MED status samt sektor MED.
Der er indkommet 15 høringssvar.
Det nævnes i høringssvarene, at den nedskæring, der er foretaget i
grundnormeringen, bliver en udfordring for arbejdet i dagtilbud med den
tidlige indsats.
Fra selvejende dagtilbud peges der på, at det vil være ønskeligt, at der
oprettes resursepladser i Byparken. Oplæg til organisering af
resursepædagogerne og placering af resursepladser fastholdes
desuagtet.
Der er i høringssvarene kommet flere forslag til uddybning af det
grundskrift, der skal redegøre for, hvad den tidlige indsats i Svendborg
Kommune er og hvordan den skal forstås.
Afledt af høringssvarene foretages følgende ændringer:
Relevante uddybninger i grundskriftet foretages, herunder
af begrebet rådighedstimer.
Visiteringen til resursepladser i såvel dagplejen som øvrige
dagtilbud foretages af de tre dagtilbudsledere, hvorefter
der visiteres samlet til alle resursepladser, så pladserne
anvendes til de børn i kommunen, der har størst behov.
Der udarbejdes en beskrivelse af, hvilke børn der som
udgangspunkt visiteres til resursepladser henholdsvis til dagpleje
og vuggestue.
I visiteringen er det vigtigt, at balancere de samlede resurser,
herunder fokus på overgange i de forskellige indsatsers varighed.
At fordelingen af resurser i områderne skal ses som en måde at
differentiere tildelingerne til områderne på, samt at det evalueres
og justeres fortløbende.
Fordelingen og placering af resursepladserne revurderes i
forbindelse med udbygning af de langsigtede løsninger på
dagtilbudsområdet.
Rådighedstimer ændres til resursetimer, og i forhold til
resursetimer arbejdes der fortsat med såvel handleplaner som
afslutningsskemaer.
Det klarlægges efterfølgende, hvordan resursepædagogerne
inddrages i MED strukturen.
Herudover vil der i samarbejde med dagtilbudslederne blive tage stilling
til organisering vedrørende videndeling og netværkssamarbejde.
Siden Udvalget for Børn og Unges behandling af sagen d. 4. maj, er der
foretaget følgende ændringer:
9

Udvalget for Børn og Unge’s møde den 01-06-2011
Specialpladserne i Jægermarken (i materialet benævnt som børn
med begrænset mulighed for deltagelse i børnefællesskaber) er
på grund af nedgang i børnetallet reduceret fra 12 pladser til 6
pladser pr. 1. januar 2012.
Halvdelen af de timer, der blev frigivet ved at nedlægge
gruppelederstillingen for de centrale resursepædagoger, indgår
nu i det besparelsesoplæg, der er udarbejdet på det
administrative område i Børn og Unge.
Set i lyset af, at resursepædagogerne deltager samlet i
uddannelsesforløb fra d. 29. august, sker decentraliseringen med
virkning fra d. 1. september 2011.
Økonomiske konsekvenser:
Se dagsordenspunktet af d. 4. maj 2011.
Lovgrundlag:
Se dagsordenspunktet af d. 4. maj 2011.
Indstilling:
Det indstilles, at
oplæg til decentralisering af resursepædagogerne jf.
dagsordenspunktet af d. 4. maj 2011 med ovennævnte tilføjelser
godkendes med virkning fra 1. september 2011.
Bilag:
Åben - Sammenskrivning af høringssvar
Åben - Modtagne høringssvar
Åben - Organisering af resursepædagogerne i dagtilbud pr. 1. august 2011
Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den 01-06-2011:
Godkendt.
8. Tved Børnehave - ansøgning som privat dagtilbud
11/3488
Beslutningstema:
Det selvejende dagtilbud Tved Børnehave søger om at blive privat
leverandør af dagtilbud pr. 1. juli 2011.
Sagsfremstilling:
Tved Børnehave, der blev startet af Børnehjælpsdagen i 1973, er et
selvejende dagtilbud med 44 børn.
Tved Børnehaves bestyrelse fremsendte orientering til Børn og Unge
den 27. januar 2011, at de ikke ønskede at indgå i et forpligtende
netværk med Svendborg Kommunes øvrige selvejende dagtilbud, men
havde taget beslutning om at blive privat børnehave. Indgår som bilag.
Den 1. februar 2011 fremsendte Tved Børnehaves bestyrelse ansøgning
om privatisering pr. 1. august 2011 samt opsigelse af
10

Udvalget for Børn og Unge’s møde den 01-06-2011
driftsoverenskomst med Svendborg Kommune under forudsætning af
godkendelse som privat dagtilbud. Indgår som bilag.
I ansøgningen gør Tved Børnehaves bestyrelse opmærksom på, at de
selv ejer deres bygninger, samt at børnehaven bygningsmæssigt,
sikkerhedsmæssigt samt personalemæssigt lever op til Svendborg
Kommunes godkendelseskriterier for at drive en privat daginstitution.
Efter Udvalget for Børn og Unge den 15. marts 2011 havde godkendt
revidering af Godkendelseskriterier for oprettelse af private dagtilbud
som daginstitution i Svendborg Kommune samt Ansøgningsskema for
etablering og drift af privat dagtilbud som daginstitution i Svendborg
Kommune blev materialet fremsendt til Tved Børnehave.
Tved Børnehave har indsendt ansøgningsskema med nødvendig
dokumentation til fase 1 og 2, herunder vedtægten, der skal godkendes
forud for godkendelse som privat dagtilbud. Indgår som bilag.
Der har været afholdt et afklarende møde mellem Tved Børnehaves
bestyrelse, leder, repræsentant fra DLO og repræsentanter fra Skole og
Dagtilbud samt Økonomiafdelingen den 24. marts 2011, jævnfør fase 1 i
ansøgningsprocessen. På mødet blev det aftalt, at Tved Børnehaves
ansøgning med opstart 1. august 2011 blev ændret til 1. juli 2011.
Tved Børnehave har en byggetilladelse fra 1971 til etablering af
børnehave. I 1992 blev der givet byggetilladelse til opførelse af en
overdækket terrasse. I marts 2011 har Tved Børnehave fået en
ibrugtagningstilladelse, der ikke er afsynet, i forbindelse med
lovliggørelse af inddragelse af depoter til grupperum m.m. Indgår som
bilag sammen med ejendomsvurdering og BBR-meddelelse.
Legepladsrapporten er udarbejdet i 2006. Der er fremsendt
dokumentation for de igangsatte arbejder på legepladsen.
I forbindelse med revidering af driftsoverenskomster med alle
selvejende dagtilbud i 2008, fik de selvejende dagtilbud mulighed for at
fravælge at være omfattet af Svendborg Kommunes aftale om
vedligeholdelse af klimaskærme og elektriske installationer med Miljø og
Teknik. Der fravalgte Tved Børnehave, at være omfattet af aftalen. Tved
Børnehave har i forbindelse med ansøgning som privat dagtilbud
fremsendt dokumentation for, at opgaverne i vedligeholdelsesplanen
løbende er udført.
Ved privatisering af Tved Børnehave som privat dagtilbud vil
driftsudgiften pr. barn i perioden 1. juli til 31. december 2011 udgøre
29.226,00 kr., bygningstilskuddet udgøre 2.850,00 kr. og
administrationstilskuddet udgøre 840,00 kr. En samlet udgift i 2011 på
39.926,00 kr.
Jævnfør driftsoverenskomsten § 11 stk. 1 skal rente og afgiftsfrie lån
ydet af Svendborg Kommune ophører ved den selvejende
daginstitutions ophør. Der er ikke ydet lån til Tved Børnehave.
Jævnfør driftsoverenskomstens § 11 stk. 2 skal løsøre/inventar,
der ekstraordinært er finansieret af Svendborg Kommune og ikke
afskrevet, tilfalde kommunen. Tved Børnehave har ikke løsøre/inventar,
der ikke er afskrevet.
Jævnfør driftsoverenskomstens § 12 stk. 4, skal Svendborg Kommune
godkende anvendelsen af Tved Børnehaves formue. I henhold til
børnehavens vedtægt § 11 skal kapitalen anvendes til tilsvarende
socialt eller sundhedsmæssige formål. Svendborg Kommune skal
11

Udvalget for Børn og Unge’s møde den 01-06-2011
godkende formål for anvendelse af institutionens kapital i forbindelse
med nedlæggelse.
Økonomiske konsekvenser:
Tved Børnehave er i dag opført i kommunens økonomisystem som en
selvejende institution i lighed med de kommunale børnehaver
med budget og bogføring.
Når Tved Børnehave fra den 1. juli 2011 overgår til privat institution
med tilskud, udgår børnehaven af kommunens regnskab og vil fremover
kun være opført med et tilskud i stedet for et specificeret budget og
regnskab.
Tilskuddet pr. 0-3 årig pr. måned udgør 5.486 kr. inkl. bygningstilskud
og administrationstilskud og vil udgøre i alt 1.448.304 kr. for perioden
1. juli til 31. december 2011 for 44 børn.
Tilskuddet udgør ca. det samme som børnehavens oprindelige budget,
da det er udregnet på gennemsnittet af nettodriftsudgifterne pr. barn i
aldersgruppen.
Ved overgangen til privat institution opgøres børnehavens
driftsregnskab pr. 30. juni 2011 som selvejende institution og evt. over-
/underskud afregnes med institutionen.
Ved opgørelsen af evt. formue skal Svendborg kommune godkende
formålet ved anvendelsen.
Lovgrundlag:
Dagtilbudslovens § 19 stk. 4 og § 20 stk. 1-4 samt §§ 36-40.
Indstilling:
Det indstilles, at
Tved Børnehaves vedtægt som privat leverandør godkendes.
Tved Børnehave godkendes som privat leverandør af dagtilbud
med 44 børn fra 1. juli 2011.
Tved Børnehaves driftsoverenskomst med Svendborg Kommune
ophører pr. 30. juni 2011.
godkende Tved Børnehaves beslutning om, at formuen overføres
til den private daginstitution Tved Børnehave.
Bilag:
Åben - Dokumentation fra Tved Børnehave
Åben - Vedtægt redigeret maj 2011
Åben - Ansøgningsskema til privat dagtilbud
Åben - Ansøgning om privatisering fra Tved Børnehave
Åben - Privatisering - skrivelse til kommunen.docx
Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den 01-06-2011:
Godkendt.
9. Etablering af vuggestuepladser pr. 15. august 2011
11/18943
12

Udvalget for Børn og Unge’s møde den 01-06-2011
Beslutningstema:
Etablering af en vuggestuegruppe i Jægermarken.
Sagsfremstilling:
Svendborg Midtbys kapacitet er udfordret på såvel 3-5 års pladser
som 0-2 års pladser, bl.a. grundet stigende dækningsgrad, hvilket vil
sige, at børnene starter tidligt i dagpleje og vuggestue.
Midtbyen defineres i prognosesammenhæng som følgende
skoledistrikter: Rantzausminde, Tved, Østre/Byskolen og Vestre.
I Dynasoft prognosen pr. 1. april 2011 opjusteres behovet således på
kort sigt (2011) med 30 børn i aldersgruppen 0-2 år, hvilket
understøtter det faktiske behov jævnfør ventelisterne pr. 1. august
2011.
I forbindelse med budget 2011 blev det besluttet at udfase de
vuggestuepladser, der er etableret i kortsigtede løsninger (samt
vuggestuepladserne i Kirkeby Børnehus). Dagplejen skulle herefter
dække behovet for pladser.
Dagplejen har løbende rekrutteret nye dagplejere siden udfasningen af
de første vuggestuepavilloner. I april og maj måned 2011 har der været
iværksat yderligere rekrutteringstiltag.
Det har imidlertid vist sig, at det ikke er muligt at rekruttere det
tilstrækkelige antal dagplejere i Midtbyen. I de øvrige distrikter er det
muligt.
Det foreslås derfor, at der oprettes en ny vuggestuegruppe i
Jægermarken.
Specialpladserne i Jægermarken (børn med begrænset mulighed for
deltagelse i børnefællesskaber) er på grund af nedgang i børnetallet
reduceret fra 12 pladser til 6 pladser pr. 1. januar 2012.
Pr. 15. august 2011 er der 4 børn indskrevet i tilbuddet.
Dette giver mulighed for at etablere en vuggestuegruppe på 14 børn,
samtidig med, at specialbørnehaven stadig er etableret i huset.
Der afdækkes p.t. hvilke indretningsmæssige forandringer, der er
nødvendige. Det forventes dog ikke, at der påkræves større ændringer,
idet lokalerne i forvejen anvendes til børn i aldersgruppen 0-6 år.
Indtil lokalerne er klar til brug foreslås, at den nye vuggestuegruppe
huses i vuggestuepavillonen, som er opsat ved Paraplyen. (denne
pavillon er udfaset og tom pr. 1. august 2011).
I dialog med afdelingen for børn med særlige behov foreslås det, at
flytte specialbørnehaven permanent til Byhaveskolen. Hermed frigives
yderligere kapacitet til pladser i Midtbyen.
Der udarbejdes særskilt sagsfremstilling vedrørende permanent flytning
af specialbørnehaven til behandling i Udvalget for Børn og Unge den 7.
september 2011.
Jægermarkens integrerede dagtilbud vil dermed fremadrettet få
udbygget kapaciteten yderligere.
Til dækning af behovet for 0-2 års pladser i Midtbyen pr. 1. august 2011
udvides desuden midlertidigt i en periode med yderligere ca. 12-14
vuggestuepladser. Disse nedjusteres igen, når det er muligt og
forventeligt senest 1. august 2012.
Opjusteringen af behovet for pladser tydeliggør behovet for udbygning
af kapacitet i Midtbyen, så der skabes fleksibilitet til at dække udsving i
13

Udvalget for Børn og Unge’s møde den 01-06-2011
behovet for pladser. Dette gælder for såvel 0-2 års pladser som 3-5 års
pladser.
Større børnehuse med flere vuggestuegrupper er mest fleksible, idet der
løbende er flere børn, der fylder tre år, og dermed kan rykkes i
børnehavegrupper, hvorfor antallet af 0-2 års pladser dermed kan
justeres efter behov.
Børnely er på nuværende tidspunkt det eneste børnehus i Svendborg
Kommune med flere vuggestuegrupper. Det ses derfor som en styrkelse
af fleksibiliteten at udbygge Jægermarken med en vuggestuegruppe, og
gerne med en børnehavegruppe i forbindelse med flytning af
specialbørnehaven, idet der forventes pres på børnehavepladserne i
Midtbyen i foråret 2012.
Økonomiske konsekvenser:
I forbindelse med oprettelsen af 0-2 års pladser var det forudsat i
budgettet at det skulle ske via dagplejen til en nettoudgift på 77.000 kr.
pr. barn ved en udnyttelsesgrad på 92 %.
Ved oprettelsen af vuggestuepladser som erstatning for dagplejepladser
vil det medføre en nettomerudgift på ca. 15. 000 kr. pr. plads/år i 2011
prisniveau.
Vuggestuegruppen på 14 børn medfører derfor en merudgift på 210.000
kr. pr. år eller 79.000 kr. for 4½ mdr. i 2011, hvilket der ikke er
finansiering for.
Det foreslås, at nævnte merudgift medtages i den kommende beregning
for hele demografien med beregning af den afledte konsekvens af den
ændrede efterspørgsel til budget 2012.
Indstilling:
Det indstilles, at
der etableres en vuggestuegruppe med 14 pladser i
Jægermarken pr. 15. august 2011.
finansieringen afventer beregningen af demografien til budget
2012.
Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den 01-06-2011:
Godkendt.
10. Etablering af kommunale EGU-praktikpladser
11/17822
Sagsfremstilling:
I forlængelse af godkendelsen af den nye samarbejdsaftale mellem
Svendborg Kommune og Sydfyns ErhvervsForskole vedr.
Erhvervsgrunduddannelsen (EGU) blev det samtidig besluttet, at der
skal udarbejdes et oplæg til eventuel imødekommelse af behov for
kommunale EGU-praktikpladser - dette efter ønske fra Sydfyns
ErhvervsForskole.
14

Udvalget for Børn og Unge’s møde den 01-06-2011
Erhvervsgrunduddannelsen er en 2-årig kompetencegivende
ungdomsuddannelse med løn og stor vægt på praktik. Uddannelsen kan bruges
alene eller som springbræt til videre uddannelse.
Mindst 20 og højst 40 uger vil være skoleundervisning med skoleydelse som en
kommunal udgift.
Praktikforløbene i den resterende tid af det 2-årige forløb foregår i private og
kommunale virksomheder med en lønudgift til den unge svarende til de
overenskomstmæssige aftaler.
I Svendborg Kommune ønskes EGU-praktikpladser derfor fremover medtænkt i
den samlede personalenormering.
Følgende kommunale områder anses for relevante i forhold til EGU:
Børneinstitutioner
Social- og Sundhedsinstitutioner
Afdelinger indenfor Teknik og Miljø.
Tilsagn om kommunale EGU-praktikpladser vil i Svendborg Kommune være til
stor glæde for nogle af de unge, som ikke magter en ordinær
erhvervsuddannelse eller en gymnasial ungdomsuddannelse.
Sydfyns ErhvervsForskoles EGU-vejledere forestår alle opgaver i forbindelse
med det samlede EGU-forløb, herunder aftaler om skoleforløb og øvrige
praktiske forhold i forbindelse med det 2-årige uddannelsesforløb.
Økonomiske konsekvenser:
Tilsagn om kommunale EGU-praktikpladser medfører alene lønudgifter i det
antal uger, den unge er i praktik i den pågældende kommunale virksomhed.
Oprettelse af en EGU praktikelevplads vil i gennemsnit beløbe sig til netto
190.000 kr. for hele den 2 årige periode. Der betales ikke løn i skoleperioden
(her regnet med 20 uger), ligesom der tilgår arbejdsgiveren refusion i form af
AER midler med 30 kr. pr. time i 7 måneder.
Løn i praktikperioden afholdes af den pågældende institution, ligesom det er
institutionen selv der oppebærer lønrefusionen.
Lovgrundlag:
Lov om erhversgrunduddannelse m.v. nr. 506 af 30.06.1993.
Indstilling:
Det indstilles, at
der af budgetmæssige årsager ikke gives tilsagn om et antal
faste EGU-praktikpladser inden for børne- og ungeområdet
det fortsat vil være den enkelte institution der afgør, hvorvidt der
kan stilles praktikpladser til rådighed inden for institutionens
egen budgetramme
sagen fremsendes til behandling i Socialudvalget og Udvalget for
Teknik og Miljø med henblik på stillingtagen til eventuel
etablering af faste praktikpladser på respektive politikområder
Bilag:
Åben - Samarbejdsaftale mellem Svendborg Kommune og Sydfyns Erhvervsforskole,
Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den 01-06-2011:
Godkendt.
15

11. Budget 2012, politikker og temaer
11/12903
Udvalget for Børn og Unge’s møde den 01-06-2011
Beslutningstema:
Fortsat drøftelse af budget 2012, herunder temaer.
Sagsfremstilling:
Med udgangspunkt i udvalgets tidligere drøftelser samt vedlagte notat
omkring principper for prioritering og finansiering af temaer til budget
2012 anmodes udvalget om at drøfte og prioritere hvilke temaer, der
skal arbejdes videre med.
Baggrunden for prioriteringen er følgende hovedlinjer i
Økonomiudvalgets beslutning af 24. maj 2011:
Der fokuseres på indsatser inden for hovedtemaerne
Forebyggelse og Investering/vækst. Udvalgene anmodes om at
prioritere de væsentligste indsatser.
Indsatser med karakter af serviceniveauomlægning og som ikke
berører andre fagudvalg finansieres som udgangspunkt af
udvalgenes nuværende driftsbudgetter. Indsatserne indgår ikke i
den videre proces, men behandles internt i fagudvalget på
samme måde som kvalitetskontrakter.
Indsatser, som berører flere fagudvalg, drøftes i de respektive
fagudvalg med forslag til medfinansiering.
Indsatser, hvor der forventes et økonomisk afkast finansieres
som udgangspunkt inden for udvalgets rammer. Der vil dog være
mulighed for, at restfinansiering kan ske via omstillingspuljen.
Et evt. afkast budgetlægges og tilgår omstillingspuljen, bortset
fra et eventuelt ”lokalt” incitamentsafkast.
Indsatser, som primært kan betegnes som et anlægsprojekt,
prioriteres sammen med øvrige anlægsforslag, og finansieres
inden for den nuværende anlægsramme eller via alternativ
finansiering.
Indstilling:
Direktionen indstiller, at
udvalget prioriterer, hvilke temaer der skal arbejdes videre med
- både egne og som involveret udvalg
der frem til augustmødet arbejdes videre med de af udvalget
udpegede temaer
Bilag:
Åben - Notat ØK24. maj - temaer til budget 2012
Åben - Tema: Udrulning af Svendborgprojektet, UKP
Åben - Tema: Sportsklasser 7.-9. klasse, UKP
Åben - SU - Unge og Rusmidler
Åben - SU - Handicappolitik - tilgængelighed
Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den 01-06-2011:
Udvalget prioriterer følgende inddraget i den videre procedure for
budget 2012 inden for overskriften "vækst og forebyggelse":
16

Udvalget for Børn og Unge’s møde den 01-06-2011
Konsolidering af nye strukturer på børne- og ungeområdet
Sikring af trafikfarlige skoleveje
Unge og rusmidler, herunder en styrkelse af tværgående
initiativer og øget borgerinddragelse
Udrulning af idrætsskolekonceptet
Sportsklasser
Handicappolitikken - tilgængelighedspulje
Jesper Kiel (Ø) kunne ikke støtte prioriteringen for hvad angår
sportsklasser.
12. Vedligeholdelse og energistyring på de kommunale
takstfinansierede institutioner/skoler i Svendborg Kommune
10/3134
Beslutningstema:
Aftale mellem Børn og Unge og Miljø og Teknik om vedligeholdelse og
energistyring på de kommunale takstfinansierede institutioner/skoler i
Svendborg Kommune.
Aftalen har været i høring frem til 16. maj 2011.
Sagsfremstilling:
En arbejdsgruppe bestående af lederrepræsentanter fra de kommunale
takstfinansierede institutioner/skoler, repræsentanter fra Miljø og
Teknik, Byggerådgivning og fra Skole og Dagtilbud Børn og Unge har
udarbejdet forslag til aftale hvor Miljø og teknik står for udvendig
vedligeholdelse (klimaskærm), tekniske installationer og terræn. De
takstfinansierede institutioner/skoler bibeholder ansvaret for den
indvendige vedligeholdelse og den daglige drift.
Aftalen omhandler i første omgang 13 kommunale og lejede
institutioner/skoler med et samlet etageareal på 10027 m2.
Byggerådgivningen udarbejder tilstandsrapporter på de enkelte
bygninger i 2011. Rapporterne vil herefter danne grundlag for, at der
årligt udarbejdes en prioriteret oversigt over vedligeholdelsesopgaver.
Godkendelse af endelig struktur vil medføre tilretning af
institutioner/skoler, der er omfattet aftalen.
Samarbejdsaftalen evalueres hvert år af parterne, første gang marts
2013.
Samarbejdsaftalen har været sendt i høring hos berørte parter.
Der er indkommet et høringssvar der tilkendegiver, at institutionen
finder det fornuftigt at man med aftalen forsøger at danne sig et samlet
overblik over de kommunale bygninger og deres tilstand.
Der er tillige kommet en rettelse til m2 opgivelse og ejerforhold på
ejendomme Jernbanegade 10 og 12. opstillingen er tilrettet de nye
oplysninger. Det samlede etageareal er ændret fra 10491 m2 til 10027
m2.
Indstilling:
Det indstilles, at:
17

Udvalget for Børn og Unge’s møde den 01-06-2011
Samarbejdsaftalen om vedligeholdelse og energistyring på de
kommunale takstfinansierede institutioner/skoler i Svendborg
Kommune godkendes.
Bilag:
Åben - Samarbejdsaftale mellem Specialinstitutionerne og Miljø og Teknik
Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den 01-06-2011:
Godkendt.
13. Etablering af fælles bestyrelse for Byhavens
specialinstitutioner
08/20883
Beslutningstema:
Godkendelse af fællesbestyrelse for samdrevne specialinstitutioner på
Byhaven som led i forsøg og tilføjelse til Vedtægt styrelsen af
Svendborg Kommunes folkeskoler.
Sagsfremstilling:
Byhaven, der omfatter Byhaveskolen (specialskole), Kolibrien
(specialfritidsordning), Børnehuset (døgntilbud), Hus 53
(aflastningstilbud) samt Ergo- og Fysioterapien,
gennemfører siden august 2008 femårigt forsøg med samdrift og fælles
ledelse. Forsøgsperioden udløber 31. juli 2013.
I 2008 godkendte udvalget gennemførelse af femårigt forsøg,
og kommunen modtog godkendelse fra Undervisningsministeriet og
Velfærdsministeriet til gennemførelse af forsøget med dispensation fra
folkeskoleloven og dagtilbudsloven. Velfærdsministeriet godkendte da at
etablere samdrift med fælles bestyrelse for skole, fritid og døgntilbud.
Undervisningsministeriet gav imidlertid dispensation til samdrift med
fælles ledelse, men med særskilte bestyrelser og forældreråd som
en midlertidig konstruktion. I ansøgningen blev lagt til grund, at
ledelsen i samarbejde med forældre og medarbejdere i løbet af
forsøgsperioden skulle sikre en mere hensigtsmæssig organisering af
bestyrelser og forældreråd.
Målet med oprettelse af samlet bestyrelse er i forhold til den
ledelsesmæssige- og organisatoriske indretning at sikre fælles fodslag
og en helhedsorienteret indsats i opgaveløsningen, herunder
at tilgodese børn og forældres behov for en
sammenhængende indsats. Samdriften åbner mulighed for vidensdeling
og tværfaglighed i indsatserne til gavn for det enkelte barn.
Ledelsen af Byhaven foreslår en bestyrelseskonstruktion, hvor
nuværende bestyrelser og forældreråd sammenlægges til én fælles
bestyrelse for Byhaven med i alt 13 medlemmer med virkning pr. 1.
august 2011 og forsøgsperioden ud. En bestyrelseskonstruktion, der
omfatter den nuværende skolebestyrelse samt repræsentanter
for øvrige specialtilbud, Kolibrien, Børnehuset og Hus 53 samt Ergo- og
18

Udvalget for Børn og Unge’s møde den 01-06-2011
Fysioterapien under navnet Byhavens bestyrelse - for skole, dag og
døgn. 8 af de 3 medlemmer er forældrevalgte.
Der er i dag en skolebestyrelse for Byhaveskolen med 5
forældrevalgte og 2 medarbejderrepræsentanter samt bestyrelse
i Kolibrien med 5 forældrevalgte og 2 medarbejderrepræsentanter.
Dertil kommer forældreråd i både Børnehuset og Hus 53.
Ledelsen af Byhaven har været i dialog med medarbejdere og forældre
herom, bl.a. i de respektive MED-udvalg, og der er tilslutning til en
fællesbestyrelse, der vil have samme kompetence som den nuværende
skolebestyrelse.
Undervisningsministeriet har maj 2011 givet tilsagn om at
etablere fællesbestyrelse for Byhaven, som foreslået under
forudsætning af, at foreligger tilslutning fra Svendborg Kommune.
Den ny bestyrelse træder i kraft 1. august 2011 uden nyvalg, idet den
nuværende skolebestyrelse fortsætter uændret indtil 1. august
2014. Kolibrien, Børnehuset og Hus 53 indstiller hver én
forældrerepræsentant til bestyrelsen. MED udvalgene indstiller 3
medarbejderrepræsentanter fra de øvrige specialtilbud. Centerleder og
skoleleder fortsætter som sekretærer for den ny bestyrelse, som under
den nuværende skolebestyrelse.
Repræsentation i Byhavens bestyrelse:
Byhaveskolen: 5 forældrevalgte og 2 medarbejderrepræsentanter
Kolibrien: 1 forældrevalgt og 2 medarbejderrepræsentanter (2 af
forældrene i Kolibriens bestyrelse er desuden medlemmer af
skolebestyrelsen)
Børnehuset: 1 forælderrepræsentant
Hus 53: 1 forælderrepræsentant
Børnehuset, Hus 53 og Ergo- og Fysioterapien: 1
medarbejderrepræsentant.
Efter afslutningen af forsøget pr. 31. juli 2013 anbefales,
at bestyrelsen fortsætter indtil 31. juli 2014, hvor ny
skolebestyrelse træder i kraft. I denne periode vil forsøget blive
evalueret, herunder grundlaget for eventuelt at permanentgøre
ordningen.
Bestyrelsen vil få tilsvarende kompetence som øvrige skolebestyrelser
og er underlagt samme bestemmelser som øvrige folkeskoler i henhold
til Vedtægten for styrelsen af Svendborg Kommunes folkeskoler.
I Vedtægten til styrelsen af Svendborg Kommunes folkeskoler vil der
såfremt, at forslag om bestyrelse godkendes i Byrådet, tilføjes en note
til § 1, stk. 1 vedrørende Byhaveskolens bestyrelse, der lyder som
følger:
"Der er som led i en forsøgsordning med samdrift af Byhaveskolen og
specialfritids- og døgntilbud etableret en bestyrelse for Byhaven - for
skole, dag og døgn, bestående af Byhaveskolens skolebestyrelse og 6
øvrige medlemmer, der repræsenterer forældre og medarbejdere ved
hhv. Kolibrien, Børnehuset, Hus 53 og Ergo- og Fysioterapien".
19

Udvalget for Børn og Unge’s møde den 01-06-2011
Lovgrundlag:
Forsøg med samdrift og fælles ledelse på Byhaven er givet med
dispensation i henhold til folkeskolelovens § 24a og i overensstemmelse
med reglerne i bekendtgørelse nr. 802 af 13/07/2004 om fælles ledelse
for folkeskoler og kommunale dagtilbud.
Indstilling:
Der indstilles, at:
der etableres en bestyrelse for Byhaven, som skitseret pr. 1.
august 2011 - 1. august 2014
at forsøget evalueres efter forsøgsperiodens udløb med henblik
på eventuelt at permanentgøre ordningen
der ved Byrådets godkendelse tilføjes note til Vedtægt om
styrelsen af Svendborg Kommunes folkeskoler, som skitseret.
Bilag:
Åben - Dispensation til fællesbestyrelse
Åben - Godkendelse af forsøgsordning
Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den 01-06-2011:
Forslaget fremsendes til høring i implicerede bestyrelser og forældreråd
med henblik på fornyet behandling i udvalget i august 2011.
14. Drikkeforbud på havnearealet Svendborg Havn
11/14857
Beslutningstema:
Byg, Vej og Miljø
Udvalget for Miljø og Teknik skal tage stilling/holdning til indførsel
af drikkeforbud/zone på områder i havne- og gadearealer omkring
Svendborg Havn, opmarchområdet, ventesale m.v.
Sagsfremstilling:
Havnemesteren har henvendt sig vedrørende et stigende problem med
drikkeri på området omkring opmarchområdet ved Ærøfærgerne.
Begrundelsen har været, at narkomaner, subsistensløse m.v. ikke
længere har nogle faste steder at være i byen, hvorfor området ved
Ærøfærgen og bænkene på Jessens Mole er blevet deres tilholdssted.
Specielt ventesalen har det været nødvendigt at aflåse mellem
færgeafgangene. Havnemesteren ønsker en løsning på problemet.
Havnemesteren er vidende om, at politiet har et ønske om indførsel af
et drikkeforbud i Krøyers Have. Hvis der vedtages et drikkeforbud i
Krøyers Have vil klientellet fra Krøyers Have muligvis søge til
havneområdet.
20

Udvalget for Børn og Unge’s møde den 01-06-2011
Svendborg Havn er via lystsejlere, turister til Ærø samt
restaurationslivet på havnefronten med til at skabe Svendborg bys
ansigt udadtil. Derfor er det uhensigtsmæssigt, at have den tidligere
nævnte "personkreds" i området.
Det er Miljø og Teknik, som administrerer vejarealerne omkring
havnen, og Kultur og Planlægning, som administrer havneområderne.
Derfor er der tale om en fælles problemstilling.
Det er administrationens opfattelse, at et drikkeforbud på
havnearealerne må forventes at ramme andre end dem, det måske var
tiltænkt. Det er næppe gennemførligt med restauranter og sejlere.
Derfor foreslår administrationen, at der politisk mellem Kultur og
Planlægning, Miljø og Teknik samt politiet skabes en fælles holdning,
som kan administreres. De sociale myndigheder bør måske være med i
et løsningsforslag.
Økonomiske konsekvenser:
Ingen budgetmæssige konsekvenser for Svendborg Kommune.
Lovgrundlag:
Ordensbekendtgørelsen
§ 16. I offentlige anlæg skal besøgende overholde de
ordensbestemmelser, som er bekendtgjort ved opslag, og følge de
anvisninger til ordenens overholdelse, som gives af de tilsynsførende.
Det samme gælder ordensbestemmelser, som er bekendtgjort ved
opslag, og som efter indhentet udtalelse fra kommunalbestyrelsen er
godkendt af politimesteren (politidirektøren) for nærmere afgrænsede
private eller offentlige arealer, på veje eller andre steder, hvortil der er
almindelig adgang, jf. § 2.
Indstilling:
Direktionen anbefaler til udvalgets drøftelse,
et eventuelt alkoholforbud på havnearealerne,
sagen oversendes til udtalelse i Udvalget for Kultur og Planlægning
inden der træffes endelig beslutning.
Beslutning i Udvalget for Miljø og Teknik den 09-05-2011:
Forelægges de øvrige fagudvalg til udtalelse m.h.p. alternativer til
forbud.
Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den 01-06-2011:
Udvalget kan ikke anbefale et generelt forbud og opfordrer til etablering
af alternative løsninger i dialog med implicerede parter.
Birger Jensen (V) kunne ikke støtte beslutningen, idet han ønsker
ordensloven udvidet til at omfatte bynær havnefront.
21

15. Ordensregulativ for Krøyers Have
11/14854
Beslutningstema:
Byg, Vej og Miljø
Udvalget for Børn og Unge’s møde den 01-06-2011
Udvalget for Miljø og Teknik, skal tage stilling til indførelse af et nyt sæt ordensregler for
benyttelse af Krøyers Have, hvori indgår et drikkeforbud.
Sagsfremstilling:
Fyns Politi har udtrykt ønske om, at Krøyers Have blev medtaget i
"Ordenszonen", så der dermed blev et alkoholforbud for området.
Begrundelsen har været, at stedet er samlingssted for blandt
andet subsistensløse samt misbrugere af alkohol og "stoffer". Politiets
anmodning er begrundet med mange henvendelser fra
de omkringboende om efterladenskaber i tilstødende haver i form af
afføring, urinering, ølflasker, dåser m.v.
Politiet er senest i dagspressen (TV2) citeret for at ville meddele
Svendborg Kommune et påbud om ønsket om et regelsæt/ordensregler,
der regulerer arealet.
I forbindelse med indførsel af "Ordensregler for bymidten i Svendborg
by" (Ordenszonen), blev Krøyers Have bevidst udeladt på grund af
afvikling af arrangementer m.v., hvori indgik muligheden for nydelse af
drikkevarer, herunder alkohol.
Administrationen har ikke noget ønske om, at Ordenszonen også skal
omfatte Krøyers Have. Ordenszonen er målrettet for gadearealer og
pladser. Det er opfattelsen, at et regelsæt tilrettet problemerne i
Krøyers Have burde være tilstrækkeligt.
Såfremt der indføres et drikkeforbud, vil et sådan kunne være underlagt
mulighed for dispensation i forbindelse med arrangementer.
Det er Miljø og Teknik der forestår vedligeholdelsen af Krøyers Have.
Økonomiske konsekvenser:
Ingen budgetmæssige konsekvenser for Svendborg Kommune.
Lovgrundlag:
Ordensbekendtgørelsen
Bekendtgørelse nr. 511 af 20. juni 2005 om politiets sikring af den
offentlige orden og beskyttelse af enkeltpersoners og den offentlige
sikkerhed mv. samt politiets adgang til at iværksætte midlertidige
foranstaltninger.
§ 16. I offentlige anlæg skal besøgende overholde de
ordensbestemmelser, som er bekendtgjort ved opslag, og følge de
anvisninger til ordenens overholdelse, som gives af de tilsynsførende.
Det samme gælder ordensbestemmelser, som er bekendtgjort ved
opslag, og som efter indhentet udtalelse fra kommunalbestyrelsen er
godkendt af politimesteren (politidirektøren) for nærmere afgrænsede
22

Udvalget for Børn og Unge’s møde den 01-06-2011
private eller offentlige arealer, på veje eller andre steder, hvortil der er
almindelig adgang, jf. § 2.
Indstilling:
Direktionen anbefaler til udvalgets drøftelse, at
tage politiets indstilling til efterretning,
at tage stilling til om der skal udarbejdes et nyt ordensreglement for
Krøyers Have, hvori indgår et drikke forbud,
at sagen oversendes til udtalelse i de øvrige fagudvalg, inden sagen
endeligt besluttes.
Beslutning i Udvalget for Miljø og Teknik den 09-05-2011:
Godkendt, idet der tages endelig stilling, når sagen har været forelagt
de øvrige fagudvalg til udtalelse.
Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den 01-06-2011:
Udvalget kan ikke anbefale et generelt forbud og opfordrer til etablering
af alternative løsninger i dialog med implicerede parter.
Birger Jensen (V) kunne ikke støtte beslutningen, idet han ønsker
ordensloven udvidet til at omfatte Krøyer Have.
16. Meddelelser
11/175
Sagsfremstilling:
Udvalgsformanden:
Udvalgsmedlemmerne
Direktøren:
Faaborg-Midtfyn Kommune opretter egen STU-uddannelse på Nr.
Broby Skole pr. 1. august 2012. Nuværende elever, der
undervises i CSV v/Svendborg Kommune, færdiggør deres
uddannelse på CSV. Der hjemtages dermed ikke elever af
Faaborg-Midtfyn Kommune.
Bilag:
Åben - Notat vedr. koordination af frit skolevalg i perioden 26. april - 3. maj 2011
Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den 01-06-2011:
Til efterretning.
23

Udvalget for Børn og Unge’s møde den 01-06-2011
Underskriftsblad: Mødet sluttede kl.: 19:30
Hanne Klit
Pia Dam
Masoum Moradi
Mette Kristensen
Jesper Kiel
Arne Ebsen
Henrik Nielsen
Lise-Lotte Tilsted
Birger Jensen
24

Bilag: 3.1. Notat fra off møde 05.05.3011.pdf
Udvalg: Udvalget for Børn og Unge
Mødedato: 01. juni 2011 - Kl. 15:00
Adgang: Åben
Bilagsnr: 128901/11

Forslag til Cykelpolitik 2011-2014
Offentligt møde 5. Maj 2011
Sted: Svendborg Kommunes kantine
Deltagere: ca 15 + projektgruppen (Erik Appel, Mette Machon Balle, Bente Hansen, Klaus Johannessen)
Forslag til Cykelpolitik
Mødet blev indledt med en orientering om indholdet af Cykelpolitik 2011-2014, som er udsendt i offentlig
høring i perioden 13. April til 11. Maj 2011. Cykelpolitikken samt det bagved liggende cykelregnskab kan
downloades fra og debatteres på http://mitsvendborg.dk/
Gennemgangen af cykelpolitikken gav anledning til en række kommentarer, gengivet i stikord:
• Husk seniorerne som særlig målgruppe med særlige behov. Det skaber eksempelvis ekstra særlig stor
utryghed for ældre, når der er huller i vejen.
• Landområderne er oversete når det drejer sig om cykelstier – ikke mindst ifm den nye skolestruktur.
Lundeborg bliver nævnt som et særligt problemområde i den forbindelse.
• Skiltning af cykelruter er mangelfuld. Der er mange muligheder for at etablere nye cykelruter både for
lokale og turister, men der skal være en let tilgængelig skiltning.
• Fokuser mere på driften. Huller i vejene er et kæmpe problem. Og husk at afsætte midler til den når
der laves nye projekter.
• Kritik af administrationens manglende opfølgning ift huller der bliver indberettet via hjemmesiden mv.
• Manglende snerydning er et stort problem. Cyklister presses langt ud på kørebanen. Især cykelbaner
bliver slet ikke ryddet.
• Den nye skolestruktur giver anledning til at mange elever skal færdes længere og ofte ad nye veje på
vej til skole. Der må gøres noget ift de mange nye veje og kryds som disse elever skal igennem. Der vil
være problematiske krydsningspunkter bl.a. ved Nyborgvej, Ørbækvej, Kongebakken mv. Tilsvarende
utryghed i en række rundkørsler.
• Tænk i adskillelse mellem cyklister og biler i særligt trafikerede områder. Her nævnes Nyborgvej ved
havnen som et sted, hvor man måske ikke burde have anlagt cykelstier, men anvendt parallelle gader.
• Øg fremkommeligheden for cyklister – bl.a. bør der åbnes for at der kan cykles mod ensretningen i
ensrettede gader. Det ses i andre byer.
• Tænk på at bruge cyklen ifm integrationsprojekter. Mange især voksne indvandrere kan ikke cykle idet
der ikke har været tradition for det, der hvor de kommer fra.
• Som stærkt trafikeret vej mangler Dronningemaen cykelstier. Der bliver især peget på problemer på
strækningen mellem Dronningholmsvej og Viebæltet, hvor der er plads til anlæg i vejens nordvestside.

• Cyklingen skal have en generelt mere fremtrædende plads både i kommunen (politisk/administrativt)
og i byen. Hvorfor arrangeres der f.eks. kun "Biler i Byen" (annonceret i FAA) - der bør også være
"Cykelarrangementer". Cyklister kommer kun ind som det tynde øl. Cyklismen kunne markeres ved
f.eks. en Cyklisttæller på Centrumpladsen (som det bl.a. ses i Odense)
• Sydfyn bliver nævnt som område for cykelturisme, men mulighederne er ikke så synlige ude i terrænet.
Det gælder både skiltning af ruter og skiltning af oplevelser. Her er nævnes Bornholm som et
væsentligt forbillede.
• Kommunen kunne lære meget ved at tage cyklisternes perspektiv. Det virker ikke altid som om de
projekterende kender til cyklisternes vilkår. Krydset Mølmarksvej/Gyldenbjergvej nævnes som
eksempel med unødvendig indsnævring for cyklister og skarpt skårne kantsten mv.
• Lad jer inspirere af Odense! (cykelby)
Bidrag til handlingsplanen
I to grupper var der mulighed for deltagerne for at komme med indspil til cykelhandlingsplanen, som følger
efter cykelpolitikken. Forslagene blev drøftet ift de 7 indsatsområder cykelpolitikken rummer:
Et sammenhængende net af cykelruter og faciliteter for cyklister
Mulighederne for organiseret cykelparkering i den indre by er meget mangelfulde. Her tænkes især på samlede
cykelparkeringsfaciliteter i forbindelse med gågaderne, bycenteret og Torvet. Der bør være mulighed for
overdækket cykelparkering.
Sundhed og cykling
Promovering af cykelbane til træning og leg.
Lav gode historier om cykling: hvor sundt det er, hvor relativt få trafikuheld der sker, at man kan føle sig rimelig
tryg de fleste steder – i stedet for hele tiden at fokusere på de negative sider ved byens indretning. Hensigten
er at mindske den utryghed som mange trække frem som undskyldning for ikke at cykle. Det gælder både de
ældre, men også forældrene som i stedet kører deres børn i skole og dermed øger utrygheden for andre!
Sikkerhed, tryghed og cykling
Gør en særlig indsats ift de nye skoleveje som kommer med en ny skolestruktur. Hvordan skabes der sikre
krydsningspunkter? God idé at synliggøre farlige krydsningspunkter via vituelt kortmedie.
Sikre at stibomme ikke er for smalle til ladcykler/cykelanhængere.
Børn og unges cykling
Cyklistprøve i 6. Klasse bør være obligatorisk – tilbydes i øjeblikket af politiet. Kunne fx lægges ind i idræt.
Måske kunne der etableres mulighed for lån af cykler til de børn, der ingen har på udvalgte skoler.
Der bør vedtages trafikpolitikker på alle skoler – som skolebestyrelsens ansvar. Også fokus på alle tilkørselsveje
til skolerne.

Trafikpolitikker på ungdomsuddannelser med fokus på at de både har bilister og cyklister, der skal tage hensyn
til hinanden. Ikke bare fokus på området lige omkring skolen men også tilkørselsvejene.
Cykelpendling
Cykelpendling og skoleveje skal måske tænkes sammen. Der er ofte tale om de samme ruter.
Offentlige (fod)pumper, vandposte og andre services bør være tilgængelige på særligt trafikerede
strækninger/punkter.
Tilbyd bycykler med basis på havnen, specielt for øboerne.
Turisme og cykling
Der bør tages fat på mere omfattende og systematisk skiltning af de lokale turistruter der blev etableret
sommeren 2010 (www.oplevsydfyn.dk)
Tænk også på pumper/vandposte til turist- og fritidscyklister, f.eks. på Skovballe Havn og Vemmenæs
færgested. Lav samarbejde med kirkerne om adgang til vand og toilet.
Nationalparken vil kunne give nye finansieringsmuligheder for cykelruter og –faciliteter.
Afprøv muligheden for fælles færgerabatter for cyklister for færgerne i det sydfynske øhav.
Giv mulighed for at medbringe cykler i (by)bustrafiken – evt ved stativ bag på bussen.
Kampagner, dialog og arrangementer for cykelfremme
Benyt skoleintra (skolernes intranet?) til at lave undersøgelser af børns transportvaner, til kampagner, til at
lave høringer ift. skolernes egne trafikpolitikker.
Lav kampagner som har fokus på alternative handlemuligheder, fx skift bilen ud med en el-cykel eller et
månedskort til offentlige transportmidler. Giv mulighed for individuel transportrådgivning, fx med frivillige.
Suppler evt. med sundhedschek før og efter de nye vaner
Hvad sker der nu?
Vi håber på at kunne få en cykelpolitik endeligt politisk vedtaget inden sommerferien. Parallelt hermed
påbegynder projektgruppen udarbejdelse af forslag til cyklisthandlingsplan. Når der foreligger et forslag til
handlingsplan indkaldes følgegruppen igen.

Bilag: 3.2. Cykelpolitik Svendborg_endelig24.05.pdf
Udvalg: Udvalget for Børn og Unge
Mødedato: 01. juni 2011 - Kl. 15:00
Adgang: Åben
Bilagsnr: 128899/11

Cykelpolitik 2011-2014

Indhold
Baggrund for cykelpolitikken
Cykelregnskab
Vision
Mål
Indsatsområder
Cykelruter og faciliteter
Sundhed og cykling
Sikkerhed, tryghed og cykling
Børn og unges cykling
Cykelpendling
Turisme og cykling
Kampagner, dialog og events
Svendborg Kommune
Miljø og Teknik
Svendborgvej 135
5762 Vester Skerninge
Mail: mt@svendborg.dk
Cykelpolitik 2011-2014
Svendborg Kommune ønsker at styrke cykeltrafikken
i kommunen. Cykling er ud fra miljø- og sundhedshensyn
en ideel transportform, og få steder i verden
er cykelkulturen så indarbejdet i dagliglivet som i
Danmark. Betingelserne for at styrke cykeltrafikken
er altså til stede.
I Svendborg Kommune fylder cyklingen nogenlunde
som i gennemsnittet af danske købstadskommuner.
Men cyklingen kunne og burde have en større plads
som et enkelt og økonomisk middel til at fremme
befolkningens sundhed og bidrage til bedre miljø og
klima.
Svendborg Kommune lægger vægt på borgernes
sundhed og miljørigtig transport, herunder at omgivelserne
indbyder til cykling. Som Cittaslow er det
naturlige indsatsområder for Svendborg Kommune.
Cykelfremme er allerede indskrevet i kommuneplanen
og i en række af Svendborg Kommunes
strategier og politikker. For tiden deltager Svendborg
Kommune i et EU-støttet interregionalt cykelbyprojekt,
hvor de overordnede mål bl.a. er reduktion
af CO 2 -udledningen, stigning i cykeltrafikken samt
fald i trafikuheld, hvor cyklister er involveret. Det er
blandt andet gennem dette projekt Svendborg Kommune
har forpligtet sig til at udarbejde og beslutte
en cykelpolitik.
Cykelpolitikken samler trådene og udformer en samlet
vision og en række mål og indsatsområder, som
er gældende på tværs af fagområder i kommunen.
Cykelpolitikken forpligter dermed også flere direktørområder
til at arbejde i samme retning.
Cykelpolitikken vil blive fulgt op af en handlingsplan
for cykelfremme.
Cykelpolitikken, som har været i offentlig høring,
er godkendt af Miljø- og Teknikudvalget, Børne- og
Ungeudvalget, Sundheds- og Forebyggelsesudvalget
og Kultur- og Planudvalget.
Svendborg Byråd
28. juni 2011
CYKELPOLITIK 2011-2014

Baggrund for Cykelpolitikken
Cykelpolitikken for Svendborg Kommune er blevet
til på grundlag af en række undersøgelser af såvel
fysiske forhold som cyklisternes adfærd og holdninger
samt en dialog med en række interessenter med
særlig fokus på cykling.
Udgangspunktet har været et politisk ønske om,
at det skal være nemmere og mere sikkert at cykle
både i Svendborg by og i de omkringliggende mindre
byer og landområder. Det er afgørende for
Svendborg Kommune, at fremtidens cykelpolitik er
afstemt med cyklister og andre borgere. Udarbejdelsen
af denne cykelpolitik er derfor sket i et tæt
samspil med en interessentgruppe med deltagelse
af repræsentanter fra skoler, uddannelsesinstitutioner,
politi, cykelklubber, Dansk Cyklistforbund
m.fl.
Som grundlag for cykelpolitikken har Svendborg
Kommune udarbejdet ”Svendborg Cykelregnskab
2010” baseret bl.a. på en lokal adfærds- og holdningsundersøgelse
fra efteråret 2010 og Trafiksikkerhedsplanen
fra 2009. Det er et vigtigt pejlemærke
for cykelpolitikken i Svendborg Kommune, at
brugernes tilfredshed er høj, og resultaterne fra
undersøgelserne udgør et vigtigt grundlag for cykelpolitikken.
Cykelpolitikken er en udmøntning af kommuneplanen
og skal endvidere ses i sammenhæng
med en hel række andre politikker og planer, f.eks.
Sundhedspolitikken, Den sammenhængende Børn-
og Ungepolitik, Bevægelsespolitikken, Klimapoli-
CYKELPOLITIK 2011-2014
tikken og Trafiksikkerhedsplanen. Det har derfor
været en tværfaglig arbejdsgruppe, der på tværs af
direktørområder og afdelinger har samarbejdet om
at udvikle en cykelpolitik.
Svendborg Kommunes deltagelse i det interregionale
cykelbyprojekt ”Cykler uden Grænser” har
ligeledes bidraget med inspiration til cykelpolitikken.
”Cykler uden Grænser” er et samarbejde mellem
Kiel, Flensburg, Kolding, Esbjerg, Middelfart og Svendborg
Kommuner om fremme af cykling.
På baggrund af en interessentanalyse blev både
interne og eksterne parter inviteret til et visionsseminar
på Svendborg Rådhus den 13. januar 2011.
Her blev en innovativ og positiv tilgang til cykling
anvendt til udvikling af ideer, målsætninger og udpegning
af indsatsområder. Visionsseminaret udgør
således et væsentligt grundlag for Cykelpolitikken.
3

Cykelregnskab 2010
I Svendborg Kommunes cykelregnskab fra 2010 er
der sat tal på cyklingens omfang, trafiksikkerhed
og -tryghed, miljøforhold, borgernes holdning til
cykling mv.
Ud fra cykelregnskabet kan man tegne en profil af
cyklingen i dagens Svendborg kommune:
• 15,4% af alle ture sker med cyklen som transportmiddel.
Imidlertid er det kun 3,9% af den
samlede kørte afstand, der tilbagelægges på
cykel.
• 60% af alle trafikanter cykler dagligt eller et
par gange om ugen.
• 35% af alle trafikanter benytter cyklen til
arbejde eller uddannelse.
• Motion, frisk luft og hurtighed er de primære
argumenter for at tage cyklen.
• Antallet af uheld med cyklister er faldende,
men på skadestuen er hver anden trafikskade
en cyklist.
• Kun 39% af cyklisterne er tilfredse med
omfanget af cykelstier – og endnu færre er
tilfredse med vedligeholdelsen.
• 65% af skolebørnene i mellem- og ældstegruppen
cykler til skole – men 20% bliver kørt
i bil af forældre.
• Cyklingen i Svendborg kommune bidrager
med en årlig CO2-reduktion på 2631 ton.
4 CYKELPOLITIK 2011-2014

Vision
Som overordnet ramme for arbejdet med cykelfremme
i Svendborg Kommune er der udarbejdet
en vision, som skal være styrende for alle indsatser
relateret til cykelfremme.
VISION
Svendborg by og land er attraktiv for cyklister.
Vi er alle cyklister og bruger cyklen i det daglige.
Det giver:
• mindre trængsel og større sikkerhed på vejene
• bedre sundhed for borgerne
• reduktion af CO2-udledningen
CYKELPOLITIK 2011-2014
5

For at opfylde visionen, som skal nås på lang sigt,
har Svendborg Kommune opstillet en række mål,
som skal nås inden for en kort årrække. For at
vurdere om målene er nået, er der for hvert mål
opstillet en række kvantificerede delmål, som der
følges op på senest i 2014:
Flere skal cykle - og flere skal cykle mere - til
skole, job, uddannelse, i fritiden og i forbindelse
med ferien.
Delmål:
• Cyklens andel af ture øges fra 15,4% i 2007-09 til
20% i 2014.
• Den daglige rejselængde på cykel øges fra 1,56
km i 2007-09 til 1,75 km i 2014.
• Det sparede CO 2 -bidrag som følge af brug af
cykel skal øges fra 2631 t/år i 2010 til 2950 t/år i
2014.
• Andelen af personer, der bruger 30 minutter
eller mere på daglig cykeltransport, øges fra 32%
til 40% fra 2010 til 2014.
• Andelen af trafikanter, der benytter cyklen til
arbejde/uddannelse, skal øges fra 35% til 45%
fra 2010 til 2014.
• Andelen af 5., 7. og 9. klasser, der oftest benytter
cyklen som transportmiddel, øges fra 68% til
75% fra 2010 til 2014.
• Svendborg og Sydfyn er kendt som en populær
cykeldestination.
Der skal etableres flere stier og faciliteter for
cyklister
Delmål:
• Der etableres 20 km flere cykelstier og -baner
fra 2010 til 2014.
• Der etableres mindst 5 tiltag, der forbedrer
faciliteterne for cyklister (cykelparkeringshus,
cykelpumper, vandposter eller andet).
• Andelen der er tilfreds/meget tilfreds med omfanget
af cykelstier i kommunen øges fra 39% til
45% fra 2010 til 2014.
Mål
Det skal være trygt og sikkert at færdes på
cykel i Svendborg Kommune.
Delmål:
• Andelen, der fravælger cyklen som transportmiddel
på grund af utryghed i trafikken må ikke
være steget fra 2010 til 2014.
• Antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne
cyklister skal være faldet fra 5,75 pr. år (gennemsnit
2007-2010) til 4,5 pr. år (gennemsnit
2011-2014).
• Der er udarbejdet trafikpolitikker på alle skoler i
Svendborg Kommune i 2014.
• Der er gennemført forsøg med bilfri zoner ved
mindst tre skoler i 2014.
Borgerne skal kende Svendborg som en god
cykelby og kende de tiltag og tilbud der er.
Delmål:
• Der etableres en følgegruppe med minimum
15 deltagere (borgere/interessenter), som skal
følge udmøntningen af cykelpolitiken. Der afholdes
minimum et møde om året.
• Der afholdes mindst en kampagne om året med
fokus på cykelfremme.
6 CYKELPOLITIK 2011-2014

Indsatsområder
Målene for fremme af cykling opnås kun hvis Svendborg
Kommune går foran og i samarbejde med
borgere og brugere igangsætter konkrete initiativer
på en lang række områder. Med baggrund i den
opstillede vision og målene for cykelpolitikken er
der udpeget syv temaer, som indsatsen for fremme
af cykling særligt skal rettes imod:
Et sammenhængende net af cykelruter og faciliteter
for cyklister
Hvis flere i Svendborg Kommune skal op på cyklen
skal de fysiske rammer være i orden. Med til de
fysiske rammer hører bl.a. cykelstier og -baner,
cykelparkering og forskellige servicefaciliteter for
cyklister: skilte, pumper, vandposter mv. i byens
rum og det åbne land.
Da kommunens fysiske struktur (f.eks. bystruktur og
vejnet) har rod i en lang historie og ikke er tænkt rationelt
og på én gang, må stier og andre cykelfaciliteter
nødvendigvis tilpasses de faktiske forhold. Det
betyder, at et ruteforløb kan antage flere forskellige
fysiske former undervejs, afhængigt af bl.a. den
plads der er til rådighed: sti i eget tracé, sti langs vej
og eventuelt opstribet cykelbane. Det væsentlige
for at fremme cyklismen er, at der skabes fremkom-
CYKELPOLITIK 2011-2014
melighed og sammenhæng for cyklisterne. Særlige
stianlæg vil være et centralt element, men der skal
også ses på uhensigtsmæssige barrierer, f.eks. stibomme
eller dårlige belægninger.
Når først der er etableret gode og sammenhængende
cykelruter, er det vigtigt, at der følges op med
belysning og skiltning tilpasset cyklisternes behov
samt vedligehold sommer såvel som vinter.
Idéer fra visionsseminar:
• Etabler et cykelrutenet med forskellige typer af
stier tilpasset behov og omgivelser.
• Etabler cykelparkering tilpasset forskellige
behov: overdækket, aflåselig, overvåget og
eventuelt med bagagebokse ved terminaler,
arbejdspladser og byens knudepunkter, mindre
pladser/stativer ved butikker osv.
• Tilbyd service ude i gademiljøet, f.eks. pumper
og vandposte.
• Udarbejd driftsplaner fokuseret på cyklisternes
behov.
• Planlæg nye cykelanlæg med hjælp fra cyklister
– se det fra en cykelsadel!
7

Sundhed og cykling
Regelmæssig fysisk aktivitet kan være med til at
bevare kroppen sund og rask og forebygge en række
livsstils- og folkesygdomme, bl.a. forhøjet blodtryk,
overvægt, diabetes 2, muskel/skelet lidelser, stress
og psykiske lidelser. Regelmæssig fysisk aktivitet kan
også medvirke til at mindske risikoen for, at sygdomme
udvikles, eller tilstanden forværres.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at voksne er fysisk
aktive ½ time dagligt, og at børn er fysisk aktive
en time om dagen. Cykling er i den sammenhæng
oplagt, idet den fysiske aktivitet dermed passes ind i
det daglige skema i forbindelse med transport til og
fra arbejde eller skole. Cykling har desuden mange
fordele, da man fx let får pulsen op, og man belaster
ikke kroppen på samme vis som ved eksempelvis
gang eller løb.
Overordnet bidrager cykling til
• opbygning og styrkelse af muskelmassen
• forbedring af konditionen
• styrkelse af hjerte-karsystemet
• vægttab
• reduktion af stress
I Danmark er der en årelang tradition for at cykle i
det daglige, til skole, arbejde og i fritiden. Der er for
de fleste således ikke nogen sociale eller kulturelle
barrierer for at cykle. Cykling kan derfor være en
genvej til forbedret sundhed som en nem og let
tilgængelig form for motion for de fleste.
Idéer fra visionsseminar:
• Opret cykelklubber i lokalsamfundet eller på
arbejdspladser.
• Gennemfør kampagner med fokus på cyklingens
betydning for sundheden.
• Motiver alle borgere i Svendborg kommune til at
skifte en biltur om ugen ud med en cykeltur.
Sikkerhed, tryghed og cykling
Selv om trafiksikkerheden generelt er i bedring er
cyklisterne fortsat en af de mest udsatte trafikantgrupper
i Svendborg Kommune. Gennem forbedrede
anlæg og påvirkning af både de bløde og hårde
trafikanters adfærd skal der arbejdes på at nedbringe
cyklistuheldene. Hvert uheld er stadig ét for
meget.
Indsatsområder
Bevidstheden om risiciene i trafikken skaber utryghed
hos både nuværende og potentielle cyklister,
og utrygheden kan i sidste ende afholde folk fra
at cykle. Uanset at utrygheden ikke altid er velbegrundet,
er det derfor vigtigt, at indsatsen ikke
alene rettes mod objektivt farlige pletter i trafikken,
men at også utrygheden tages alvorligt. Risikoen
ved cykling og følelsen af utryghed skal imidlertid
hele tiden sættes ift gevinsterne ved øget cykling
indenfor sundhed, miljø samt privat- og samfundsøkonomi.
Trafiksikkerhed og tryghed er ikke alene et kommunalt
anliggende. Den enkelte cyklist har et stort
ansvar for sig selv og medtrafikanterne ved bl.a. at
respektere færdselsregler, udvise hensyn og holde
cykel og andet udstyr i orden.
Idéer fra visionsseminar:
• Gennemfør sortpletarbejde med fokus på
cyklister.
• Gennemfør sikkerhedskampagner målrettet
cyklister: cykelhjelm, højresvingsulykker osv.
• Bedre kvalitet i anlæg og drift, f.eks. jævnere
belægninger og forbedret snerydning.
8 CYKELPOLITIK 2011-2014

Indsatsområder
Børn og unges cykling
Trods det at cykling giver børn og unge en fri og uafhængig
transportmulighed er der en stigende tendens
til, at børn bliver kørt i skole af deres forældre,
eller at unge, straks de er fyldt 18 år, tager kørekort
og lader cyklen ruste op i skuret. Som så mange
andre vaner lægges grundlaget for transportvanerne
i barndommen - børnene kan blive fremtidens
cyklister, hvis der gives alternativer til bilen.
Børn og unge er de måske væsentligste målgrupper
til fremme af både gang og cykling. Får vi flere
børn og unge til at cykle, vil de for det første lære
at færdes sikkert i trafikken på egen hånd. For det
andet vil det mindske den kørende trafik omkring
skolerne og dermed højne trafiksikkerhed og tryghed.
Og for det tredje får børnene og de unge både
motion og motorisk træning - i en tid med et stigende
antal overvægtige og stigning i andelen af
borgere med folkesygdomme som f.eks. diabetes.
Fysisk aktivitet giver desuden børn mere selvtillid
og livsglæde, og børn der er fysisk aktive oplever i
mindre grad at blive drillet og mobbet. Børn der er
fysisk aktive er ved godt helbred, føler sig mindre
hjælpeløse, har lettere ved at få venner og føler sig
CYKELPOLITIK 2011-2014
mindre udenfor. Der er således en række sociale
fordele ved, at børn er fysisk aktive.
Forældrene må fortsat være børnenes vigtigste
rollemodeller, men skoler og institutioner har også
en vigtig rolle, når det drejer sig om påvirkning af
transportadfærd og valg af transportform. Derfor
bør en lokal cykelpolitik være et naturligt element
i den enkelte skole eller institutions værdigrundlag.
For de unge som målgruppe kommer der nye
rollemodeller ind, og her vil netværk og nye sociale
medier spille en stadig større rolle.
Idéer fra visionsseminar:
• Lav en cykelpolitik for de enkelte skoler.
• Etabler en bilfri zone 100-400 meter omkring
skolerne.
• Tilbyd cykelundervisning.
• Lav gå-eller cykelbusser (børnene opsamles
lokalt og ledsages gruppevis til skole, gående
eller cyklende).
• Etabler en web-baseret anvisning af den bedste
(sikreste) skolevej.
• Lav cykelværksteder på skolerne.
9

Cykelpendling
Undersøgelser viser, at bilen fylder rigtig meget i
den daglige transport til og fra arbejde. Det er ikke
så underligt i betragtning af, at flere og flere vælger
arbejde og bosted langt fra hinanden. For de pendlere,
som har langt mellem bolig og arbejde, kan der
arbejdes med særlige indsatser, som forbedrer sammenhængen
mellem kollektiv transport og cykling.
Kombinationsrejserne kan lettes og forenkles med
gode cykelparkeringsfaciliteter ved stationer og
stoppesteder, cykelmedtageordninger og pendlercykler
ved stationen.
Med en stigende trængsel i myldretiderne bliver
cyklen et mere realistisk alternativ til bilen. Også for
pendlerne er argumentet om cykling som den enkle
og tilgængelige daglige motion centralt.
En af Svendborgs styrker som cykelby nu og i fremtiden
er byens begrænsede udstrækning. Der vil
sjældent være meget mere end 3-4 km mellem
bymidte og bygrænse. For pendlere med bolig og
arbejdssted indenfor Svendborg by og nærmeste
opland betyder det, at cyklen er et oplagt førstevalg,
hvis infrastrukturen ellers er i orden.
Indsatsområder
Som bosat i Svendborgs umiddelbare opland er
vilkårene for cykelpendlerne forskellige. Mod øst er
der eksempelvis etableret sti i eget tracé fra Skårup
mod Svendborg. Til gengæld mangler Ørbækvej og
Odensevej mod nord og Fåborgvej mod vest i forskelligt
omfang facoliteter for cykelpendlerne.
Tilsvarende er der varierende serviceniveau mellem
lokalbyerne i landområderne. Jernbanestien mellem
Ulbølle, Vester Skerninge og Ollerup binder disse
byer sammen for cykelpendlere og skoleelever, men
tilsvarende muligheder mangler mellem lokalbyerne
i øst: Hesselager, Gudme og Gudbjerg m.fl.
Idéer fra visionsseminar:
• Kommunen skal går foran som cykelvenlig arbejdsplads.
• Forstærk deltagelsen i den årlige nationale kampagne
“Vi cykler til arbejde”.
• Gennemfør en målrettet indsats på virksomheder:
Firmacykler, badeforhold og ordentlig
cykelparkering.
• Giv bedre vilkår for kombinationsrejser (f.eks.
cykel/tog) ved f.eks. at tilbyde lånecykler på
pendlerstationer.
10 CYKELPOLITIK 2011-2014

Indsatsområder
Turisme og cykling
Svendborg kommune og Sydfyn hører til blandt
landets bedste cykeldestinationer, og cyklisterne
fylder betydeligt i billedet af den sydfynske turisme.
Sydfyn er ikke blot søgt af danske familier, men er
flittigt benyttet af tyskere, skandinaver og oversøiske
turister, som omkring Det Sydfynske Øhav
kan finde en blanding af kultur og natur indenfor
gode cykelafstande.
Cykelturismen passer godt ind i den sydfynske turismes
profil, som er kendetegnet bl.a. ved natur-
og kulturoplevelser og dyrkelsen af det gode, sunde
liv.
Fordelen ved at satse yderligere på Svendborg
Kommune og Sydfyn som cykeldestination er, at de
faciliteter, der tiltrækker cykelturisterne, i høj grad
er de samme, som også gør kommunen og området
attraktiv for hverdagscyklisterne. Forbedrede cykelruter
ad f.eks. nedlagte jernbaner mellem bymidten
og oplandet vil være til glæde for både turisten og
pendleren.
CYKELPOLITIK 2011-2014
Idéer fra visionsseminar:
• Lav en fokuseret, tværkommunal markedsføring
af Svendborg som en attraktiv kommune at
cykle i for lokale.
• Sørg for at videreudvikle cykelrettet turistinformation
via web og mobile tjenester.
• Styrk udviklingen af temaorienterede cykelruter
• Skab bedre cyklistorienterede overnatningsfaciliteter.
11

Kampagner, dialog og arrangementer for cykelfremme
Cykelpolitikken for Svendborg Kommune er blevet
til i en dialog med cyklister og andre relevante
interessenter. Herved afspejler cykelpolitikken
forhåbentlig i større udstrækning de problemer og
behov, der findes ude i trafikken. Svendborg Kommune
ønsker at videreføre dialogen med borgerne
om, hvordan Svendborg og Sydfyn kan blive et
bedre sted at cykle.
Valget af cyklen frem for bilen sker formentlig både
ud fra rationelle og irrationelle begrundelser. Anlæg
af stier og cykelparkering er således ikke i sig selv
nok til at få flere op på cyklen. Der skal suppleres
med dialog, kommunikation og tiltag og markedsføring,
der generelt kan øge motivationen.
Kommunikation og italesættelse af cykling kan ikke
overvurderes. Cykling er et brand, som flere og flere
kommuner tager til sig - og vel at mærke et brand
med mening og positive effekter.
Idéer fra visionsseminar:
• Gennemfør lokale tiltag i forbindelse med
nationale cykelkampagner, f.eks. “Vi cykler til
arbejde” og Alle Børn Cykler”.
• Lav konkurrencer og events, f.eks. konkurrencer
mellem byer, landsbyer, skoler og virksomheder.
• Etabler en web-baseret cykelruteplanlægger.
• Lav et målrettet kampagnemateriale om f.eks.
sundheds- eller miljøgevinster ved cykling.
• Etabler en cykelhjemmeside for Svendborgs
kommunes cyklister med alle relevante cyklistinformationer
samlet på ét sted.
Indsatsområder
12 CYKELPOLITIK 2011-2014

CYKELPOLITIK 2011-2014
13

Bilag: 3.3. Indlæg på Mit Svendborg.dk om forslag til Cykelpolitik
Udvalg: Udvalget for Børn og Unge
Mødedato: 01. juni 2011 - Kl. 15:00
Adgang: Åben
Bilagsnr: 120573/11

Indlæg på Mit Svendborg.dk om forslag til Cykelpolitik
Anne Marie Lynge Says:
april 28th, 2011 at 17:56
Det er rigtig positivt, at Svendborg vil forbedre forholdene for cyklister. Det vi mangler er:
-Et sammenhængende cykelsti-net.
Opgradere cykelbaner f.eks som i Vestergade til cykelstier med kantsten, da det vil få bilister til bedre at respektere
cykelstien, så der ikke parkeres på den. Overveje forløbene i cykelstien, så den ikke pludselig holder op, og man
pludselig skal ud på vejen, som på Fåborgvej ved vejbroen.
-Meget bedre snerydning:
Denne og andre vintre har snerydningen været ikke eksisterende på cykelbanerne, hvilket har gjort cykelvejene meget
usikre og giver cyklister ude på vejen blandt bilerne. Vejene bliver ryddet så sneen ligger på cykelbanen og fortovet bliver
ligeledes fejet ud på cykelbanen.
-Lægge fortov og cykelsti sammen:
Ved pladsmangel ved etablering af cykelstier, må man overveje delt fortov og cykelsti.
Andre initiativer er også gode nok, men det primære er sikkerheden for børn og voksne, så vil flere også turde sende
sine børn ud i trafikken.
Et rigtig godt forbillede er Odense, som har været cykelby i mange år.
Anders Hansen Says:
april 28th, 2011 at 19:58
Jeg synes bestemt at cykelforholdene i Svendborg kan forbedres. Derfor er det herligt at se kommunen med ‘på banen’
med denne cykelpolitik.
Det kunne i denne sammenhæng være interessant med nogle Co2 tal, som viser en indikation af, hvad det vil betyde at
fremme cykelkulturen i kommunen. Er der nogen som ligger inde med eksempler fra andre byer kunne det være
spændende at få med ind i denne debat.
Vh.
Anders Hansen
Trine Bryderup Says:
maj 6th, 2011 at 10:53
Det er bare så farligt at være cykelist i Svendborg. For det første er vores cykelstier i meget, meget dårlig stand ( forsøg
på div. reparationer gør det bestemt ikke bedre) Etablering af de mange rundkørsler i byen er også med til at gøre det
farligt at cykle. Bilisterne glemmer simpelthen deres vigepligt gang på gang, eller også kører de så stærkt at de ikke kan
nå at bremse. Gangene er mange hvor man som cykelist simpelthen er blevet overset i rundkørslerne. Der burde ved
alle indkørsler til rundkørslerne etableres hastighedsdæmpende foranstaltninger, som man har gjort et enkelt sted på
Ryttervej, med rimeligt resultat.
Jeg frygter virkelig hvor mange der skal køres ned når den nye rundkørsel ved odensevej/ Fåborgvej bliver færdig. For

det er da virkelig veje hvor der kan komme god fart på bilerne. Er der i det hele taget lavet undersøgelser på hvor mange
cyklister der kommer til skade i rundkørslerne
Esther Jensen Says:
april 18th, 2011 at 10:56
En cykelpolitik i Svendborg er helt perfekt. Området hernede indbyder til at lave flere og bedre cykelmuligheder, og
samtidig udsender byen et godt sundhedssignal ved at prioritere cykling og bevægelse højt.
MVH.
Esther Jensen

Bilag: 3.4. Byskolen (5700): Høringssvar til cykelpolitik
Udvalg: Udvalget for Børn og Unge
Mødedato: 01. juni 2011 - Kl. 15:00
Adgang: Åben
Bilagsnr: 131841/11

Bilag: 3.5. Revsørevej 30 (5874): Bemærkninger til Svendborg
Kommunes forslag til Cykelpolitik 2011
Udvalg: Udvalget for Børn og Unge
Mødedato: 01. juni 2011 - Kl. 15:00
Adgang: Åben
Bilagsnr: 132008/11

Bilag: 3.6. Gudme (5884): Erindrer om at cykelpolitik også handler
om oplandet til Svendborg
Udvalg: Udvalget for Børn og Unge
Mødedato: 01. juni 2011 - Kl. 15:00
Adgang: Åben
Bilagsnr: 132007/11

Bilag: 4.1. ETOS.pdf
Udvalg: Udvalget for Børn og Unge
Mødedato: 01. juni 2011 - Kl. 15:00
Adgang: Åben
Bilagsnr: 83038/11

Forebyggelsessekretariatet
ETOS Svendborg 2010
Elevers trivsel og sundhed

Indhold
1.0 Indledning....................................................................................................................................................5
2.0 Metode ........................................................................................................................................................6
2.1 Dataindsamling........................................................................................................................................6
2.2 Deltagelse ................................................................................................................................................7
3.0 Sammenfatning af undersøgelsesresultaterne............................................................................................9
3.1 Helbred og trivsel ....................................................................................................................................9
3.2 Krop og kropsopfattelse ..........................................................................................................................9
3.3 Kost..........................................................................................................................................................9
3.4 Fysisk aktivitet .........................................................................................................................................9
3.5 Rygning ..................................................................................................................................................10
3.6 Alkohol og stoffer ..................................................................................................................................10
3.7 Kroppens udvikling og seksualitet .........................................................................................................11
3.8 Øvrig sundhedsadfærd ..........................................................................................................................11
3.9 Konklusion .............................................................................................................................................11
4.0 Resultater ..................................................................................................................................................12
4.1 Baggrund ...............................................................................................................................................12
4.1.1 Køn..................................................................................................................................................12
4.1.2 Alder ...............................................................................................................................................12
4.1.3 Familieforhold.................................................................................................................................13
4.2 Helbred og trivsel ..................................................................................................................................16
4.2.1 Selvvurderet helbred ......................................................................................................................16
4.2.2 Oplevelse af symptomer i hverdagen.............................................................................................17
4.2.3 Fravær.............................................................................................................................................18
4.2.4 Trivsel i hverdagen..........................................................................................................................20
4.2.5 Opsummering .................................................................................................................................21
4.3 Krop og kropsopfattelse ........................................................................................................................22
4.3.1 BMI .................................................................................................................................................22
4.3.2 Holdning til egen krop ....................................................................................................................24
4.3.3 Holdning til egen krop sammenholdt med BMI..............................................................................24
4.3.4 Ønske om at ændre vægt sammenholdt med BMI ........................................................................25
4.3.5 Opsummering .................................................................................................................................25
4.4 Kost........................................................................................................................................................27
Side | 2

4.4.1 Måltidsvaner...................................................................................................................................27
4.4.2 Spisevaner ......................................................................................................................................28
4.4.3 Drikkevaner.....................................................................................................................................30
4.4.4 Opsummering .................................................................................................................................31
4.5 Fysisk aktivitet .......................................................................................................................................34
4.5 Fysisk aktivitet .......................................................................................................................................34
4.5.1 Selvvurderet fysisk form .................................................................................................................34
4.5.2 Aktivitetsniveau i fritiden ...............................................................................................................35
4.5.3 Antal dage med fysisk aktivitet.......................................................................................................36
4.5.4 Fysisk inaktivitet .............................................................................................................................37
4.5.5 Forældres vurdering af tid brugt på TV, PC, mobil vs. egen vurdering...........................................39
4.5.6 Transport til/fra skole.....................................................................................................................40
4.5.7 Opsummering .................................................................................................................................40
4.6 Rygning ..................................................................................................................................................42
4.6.1 Passiv rygning .................................................................................................................................42
4.6.2 Nære personers rygevaner.............................................................................................................42
4.6.3 Erfaringer med rygning...................................................................................................................43
4.6.4 Rygevaner blandt de, der har prøvet at ryge en hel cigaret eller mere..........................................45
4.6.5 Ønske om rygestop.........................................................................................................................46
4.6.6 Opsummering .................................................................................................................................47
4.7 Alkohol og stoffer ..................................................................................................................................48
4.7.1 Erfaringer med alkohol ...................................................................................................................48
4.7.2 Alkoholvaner blandt de, der har prøvet at drikke en hel genstand eller mere ..............................48
4.7.3 Aftale med forældre vedr. indtag af alkohol ..................................................................................50
4.7.4 Erfaringer med stoffer ....................................................................................................................53
4.7.5 Opsummering .................................................................................................................................53
4.8 Kroppens udvikling og seksualitet .........................................................................................................55
4.8.1 Viden om kroppens udvikling i forbindelse med puberteten .........................................................55
4.8.2 Viden om seksualitet og onani .......................................................................................................56
4.8.3 Viden om prævention.....................................................................................................................57
4.8.4 Viden om seksuelt overførte sygdomme........................................................................................58
4.8.5 Seksuel debut .................................................................................................................................59
4.8.6 Opsummering .................................................................................................................................60
Side | 3

4.9 Øvrig sundhedsadfærd ..........................................................................................................................61
4.9.1 Tandbørstning.................................................................................................................................61
4.9.2 Sindsstemning forud for tandlægebesøg........................................................................................62
4.9.3 Søvn ................................................................................................................................................64
4.9.4 Brug af cykelhjelm ..........................................................................................................................65
4.9.5 Solariebrug......................................................................................................................................66
4.9.6 Opsummering .................................................................................................................................66
4.0 Konklusion .................................................................................................................................................67
5.0 Referencer .................................................................................................................................................69
Bilag 1 – Spørgeskemaet .................................................................................................................................71
Bilag 2 -­‐ Oversigt over svarprocenter fordelt på skole ....................................................................................88
Bilag 3 – Cut-­‐off værdier for BMI.....................................................................................................................89
Side | 4

1.0 Indledning
Ifølge Sundhedsloven skal kommunen bidrage til at sikre børn og unge en sund opvækst, samt skabe
gode forudsætninger for en sund voksentilværelse. De kommunale tilbud skal tilrettelægges, så der
dels ydes en generel forebyggende og sundhedsfremmende indsats, dels en individorienteret indsats,
der retter sig mod alle børn, samt en særlig indsats, der specielt tager sigte på børn med særlige behov
(Indenrigs-­‐ og Sundhedsministeriet, 2010).
I Svendborg Kommune fastlægges den overordnede ramme for indsatsen på forebyggelses-­‐ og sund-­‐
hedsfremmeområdet i kommunens Sundhedspolitik. Her fremgår det bl.a., at fordi gode vaner grund-­‐
lægges tidligt i livet, så vil Svendborg Kommune lægge særlig vægt på, at børn får grundlagt en god
livsstil (Svendborg Kommunes Sundhedspolitik, 2007).
Der er allerede gang i en lang række indsatser i kommunalt regi, der skal støtte op om børn og unges
sundhed – bl.a. Sundhedsplejens og Tandplejens tilbud, projekt Mad-­‐ og Måltidskultur, som bl.a. inklu-­‐
derer dagplejeruddannelsen, Projekt Børn og Bevægelse, Svendborgprojektet (idrætsskoler), Grib
Chancen for overvægtige børn og unge, forebyggelse af rygestart i 7. klasse, information fra SSP-­‐
konsulenter og Ungdomsrådgivningen, Sund Sex skolen, samt en masse forskellige lokale indsatser i
kommunens dagtilbud og skoler.
For at kunne målrette indsatserne yderligere har Sundheds-­‐ og Forebyggelsesudvalget besluttet at
gennemføre en trivsels-­‐ og sundhedsundersøgelse i samarbejde med Børn og Unge for at få et billede
af børnenes og de unges sundhedstilstand. Derved vil det blive tydeligt, hvilke risikofaktorer, der bør
arbejdes med, og samtidig vil det blive mere klart, hvor i kommunen udfordringerne er størst.
I slutningen af 2010 er der derfor gennemført en elektronisk spørgeskemaundersøgelse blandt alle
elever i 5., 7. og 9. klasse i Svendborg Kommune. Her er der blevet spurgt til elevernes trivsel og sund-­‐
hed. Resultaterne præsenteres i denne rapport.
Undersøgelsen vil blive gentaget hvert andet år, hvorfor resultaterne på sigt også kan bruges til at mo-­‐
nitorere udviklingen på området.
Undersøgelsen vil også fungere som et supplement til den nationale sundhedsundersøgelse, som for
første gang nogensinde blev gennemført i foråret 2010. Her modtog 250.000 danskere, heraf 2.500 fra
Svendborg Kommune, i alderen 16 år og opefter et spørgeskema. Resultaterne af denne undersøgelse
er blevet offentliggjort i starten af 2011 (Region Syddanmark, 2011).
Endelig er det også tanken, at resultaterne af sundhedsundersøgelsen skal fungere som oplæg til debat
blandt politikere, fagfolk, samt elever og forældre.
Undersøgelsen er blevet døbt ETOS Svendborg, og dette navn vil blive brugt i resten af rapporten. Etos
betyder ”et sæt af fundamentale moralske værdier, der kendetegner en person, et samfund, en kultur
eller lign.” (Den Danske Ordbog, 2011), og står i den her sammenhæng samtidig for ”Elevers Trivsel Og
Sundhed”.
Forebyggelsessekretariatet, marts 2011
Side | 5

2.0 Metode
2.1 Dataindsamling
I ETOS Svendborg stilles der spørgsmål til temaerne ”helbred og trivsel”, ”krop og kropsopfattelse”,
”kost”, ”fysisk aktivitet”, ”rygning”, alkohol og stoffer”, ”kroppens udvikling og seksualitet”, samt ”øvrig
sundhedsadfærd”.
Undersøgelsen er blevet gennemført som en internetbaseret spørgeskemaundersøgelse blandt alle
elever i 5., 7. og 9. klasse på offentlige såvel som privat-­‐ og friskoler i Svendborg Kommune.
For at få så høj en svarprocent som muligt, er undersøgelsen blevet gennemført i skoletiden. Alle sko-­‐
ler er blevet opfordret til at deltage, og der er blevet lagt op til, at der blev afsat en undervisningstime
til at besvare spørgeskemaet. Ved undersøgelsens start modtog skolerne et link til spørgeskemaet,
samt en vejledning i, hvordan skemaet skulle udfyldes. Spørgeskemaet var åbent for besvarelse i peri-­‐
oden 1. november til 17. december 2010.
Spørgeskemaet er udviklet af Svendborg Kommunes Forebyggelsessekretariat (se bilag 1), og er så
vidt muligt baseret på validerede spørgsmål fra tilsvarende nationale undersøgelser, hvorved der også
sikres et solidt sammenligningsgrundlag. Det er bl.a. derfor, at det er 5., 7. og 9. klasserne, der er ud-­‐
valgt til at deltage, da de derved svarer til respondenterne i to store nationale undersøgelser:
Sundhedsstyrelsen udgiver ”Undersøgelse af 11-­‐15åriges livsstil og sundhedsvaner”, som i perioden
1997-­‐2006 er blevet gennemført hvert år og derefter hvert andet år, senest i 2010. Data fra ETOS
Svendborg vil dog blive sammenlignet med data fra 2008, som er det år, hvor der senest er udgivet
rapport fra. Her deltog 2.821 elever i 5.-­‐9. klasse. Der vil blive refereret til denne undersøgelse som
Sundhedsstyrelsen, 2010.
Forskningsgruppen for Børn og Unges Sundhed fra Institut for Folkesundhedsvidenskab på Køben-­‐
havns Universitet udgiver ”Skolebørnsundersøgelsen”, som led i et stort internationalt forskningspro-­‐
jekt, der har kørt siden 1984. Undersøgelsen er gennemført syv gange med tre til fire års mellemrum
siden da, senest i 2006, hvor 6.269 elever fra 5., 7. og 9. klasse deltog. Der vil blive refereret til denne
undersøgelse som Skolebørnsundersøgelsen, 2007.
I indeværende rapport vil resultaterne af ETOS Svendborg blive sammenholdt med data fra disse to
nationale undersøgelser for på den måde at relatere sundhedstilstanden blandt elever i Svendborg
Kommune til elever i resten af landet.
Den aldersmæssige spredning i undersøgelsen giver et bredere spektrum end hvis det var tre fortlø-­‐
bende klassetrin, fx 7.-­‐9. klasse. Eventuelle aldersbetingede adfærdsforskelle bliver således også mere
tydelige. Og endelig vil det være de samme elever, der følges over tid, når undersøgelsen gentages
hvert andet år. I de to føromtalte nationale undersøgelser opgøres data ift. alder. Skulle vi gøre det
samme, ville det svække vores datamateriale, og vi har derfor valgt at opgøre resultaterne ift. klasse-­‐
trin i stedet. Det vurderes, at det ikke vil få nævneværdig betydning for sammenligneligheden af resul-­‐
taterne.
Elever i 5. klasse er blevet stillet færre spørgsmål end de ældre elever, da spørgsmål ift. fx seksualitet
og stoffer er udeladt.
Side | 6

ETOS Svendborg er en såkaldt tværsnitsundersøgelse, som udelukkende giver et øjebliksbillede. Den
kan derfor ikke sige noget om årsags-­‐virkningssammenhæng, fx om man er overvægtig, fordi man er
inaktiv -­‐ eller om man er inaktiv, fordi man er overvægtig.
Sidst i spørgeskemaet blev eleverne spurgt om, hvad de har af forslag til tiltag, der efter deres mening
kan bidrage til at fremme sundheden på deres skole. Her er der kommet rigtig mange gode og kreative
forslag, og nogle af disse er indsats som citater i rapporten. De udvalgte citater repræsenterer for det
meste forslag, der generelt er blevet nævnt mange gange af eleverne. Citaterne er rettet til grammatisk
for at forbedre læsbarheden.
2.2 Deltagelse
I alt kom der 1306 helt eller delvist gennemførte besvarelser ind. Efterfølgende er besvarelserne gen-­‐
nemgået, og på baggrund af denne gennemgang er 34 besvarelser blevet slettet, da de vurderes ugyl-­‐
dige, fx fordi det kun er meget få spørgsmål, der er besvaret. Desuden er datasættet blevet gennemgået
for urealistiske værdier, fx at være 257 cm høj eller veje 499 kg 1. I disse tilfælde er den enkelte værdi
blevet slettet, mens resten af besvarelsen er bibeholdt.
Spørgeskemaet er udsendt til i alt 1940 elever på 5., 7. og 9. klassetrin i Svendborg Kommune (Elever i
egne skoler per 20. september 2010; Elever i privatskoler per 30. juni 2010). Med 1272 gyldige besva-­‐
relser giver det en samlet svarprocent på 65,6 %. Fordi ikke alle besvarelser er færdiggjort, vil antallet
af respondenter variere gennem rapporten. Antallet af respondenter på hvert enkelt spørgsmål er an-­‐
givet i formen n = x. Når man læser rapporten, bør man være opmærksom på, at resultater baseret på
få respondenter, skal tages med et vist forbehold.
Når resultaterne ikke inkluderer alle i målgruppen, men kun udgør en stikprøve heraf, behæftes resul-­‐
taterne med en vis usikkerhed, og skal derfor tolkes med varsomhed. Dette gælder bl.a., når to forskel-­‐
lige grupper sammenlignes, fx køn, aldersgrupper eller to forskellige undersøgelser.
Svarprocenten for de enkelte skoler svinger fra 39 % -­‐ 100 % på de deltagende skoler. En mere nøje
opgørelse heraf fremgår af bilag 2, mens svarprocenten for de enkelte klassetrin fremgår af tabellen
herunder.
Klassetrin Antal elever på invi- Antal besvarelser Svarprocent for klasseterede
skoler
trin
5. klasse 652 522 80,1 %
7. klasse 671 368 54,8 %
9. klasse 617 382 61,9 %
Tabel 1: Svarprocent blandt inviterede skoler.
I alt var 27 skoler (20 offentlige/7 private) inviteret til at deltage. Heraf deltog 23 (20 offentlige/3 pri-­‐
vate). Ses der på svarprocenten blandt de skoler, der reelt har deltaget, er den 74,8 %. Svarprocenten
for de enkelte klassetrin fremgår af tabellen herunder.
1 Det vides ikke, om de urealistiske værdier er fejl eller om det er udtryk for, at eleven ikke har taget undersøgel-­‐
sen seriøst. Er sidstnævnte gældende, vil det betyde usikkerheder i undersøgelsens resultater. Det må dog for-­‐
modes, at dette fænomen også forekommer i de nationale undersøgelser, hvorfor denne fejlmargin også indgår
der.
Side | 7

Klassetrin Antal elever på del- Antal besvarelser Svarprocent for klassetagende
skoler
trin
5. klasse 573 522 91,1 %
7. klasse 589 368 62,5 %
9. klasse 538 382 71,0 %
Tabel 2: Svarprocent blandt deltagende skoler.
Svarprocenten for eleverne i 5. klasse er meget tilfredsstillende, mens svarprocenten for 7. og 9. klas-­‐
serne er lavere end forventet ved denne metode. Vi formoder, at dette i høj grad hænger sammen med,
at undersøgelsen er blevet gennemført samtidig med, at skolestrukturen har været til debat, hvorfor
der har været meget andet at se til på skolerne. Desuden har flere skoler givet udtryk for, at de har haft
travlt med at gennemføre nationale tests, hvilket lægger pres på både lærere, elever og compute-­‐
re/computerlokaler.
Ved at indsamle data blandt de tilstedeværende elever kommer vi åbenlyst til at mangle besvarelserne
fra de elever, der ikke var til stede på dagen for dataindsamlingen. Dette kan være dem, der har den
dårligste helbredstilstand. Er dette tilfældet kan det bevirke, at resultaterne fremstår bedre end de
reelt er.
Side | 8

3.0 Sammenfatning af undersøgelsesresultaterne
3.1 Helbred og trivsel
I dette afsnit er eleverne blevet spurgt til deres selvvurderede helbred, oplevelse af 10 forskellige
symptomer i hverdagen, fravær som følge af sygdom og pjæk, samt trivsel i hverdagen.
Generelt ligger eleverne i ETOS Svendborg på samme niveau eller bedre end på landsplan ift. helbred
og trivsel.
Ikke desto mindre er det hver 7. dreng og hver 4. pige i undersøgelsen, der hver dag eller næsten hver
dag oplever mindst ét ud af 8 forskellige symptomer, der er blevet spurgt til. Inden for de sidste 30
dage er det hver 3. elev i 5. klasse, og hver 4. dreng og hver 2. pige i 9. klasse, der er blevet hjemme
som følge af sygdom. I 9. klasse er det ca. 12 %, der inden for de sidste 30 dage har været fraværende
som følge af pjæk.
Mere positivt er det, at det er et godt stykke over 90 % af eleverne, der angiver, at de altid eller for det
meste trives i deres hverdagsaktiviteter.
Resultaterne af spørgsmålene i dette afsnit indikerer, at det særligt vil være relevant med en indsats
rettet mod elevernes fysiske helbred.
3.2 Krop og kropsopfattelse
I dette afsnit er eleverne blevet spurgt til deres højde og vægt, samt deres holdning til egen krop og
evt. ønske om at ændre vægt.
Blandt eleverne i ETOS Svendborg sker der med klassetrin en stigning i andelen af overvægtige, hvor
det i 9. klasse er hver 6. dreng og hver 8. pige, der er overvægtig. I forhold til på landsplan, så ligger
drengene på samme niveau mens pigerne ligger en smule højere.
Selvom det ”kun” er hver 8. pige i 9. klasse, der reelt er overvægtig, så er det knapt halvdelen, der selv
synes, at de er for tykke. I en tid med meget fokus på overvægtsproblematikker er det også relevant at
være opmærksom på en problematik som denne, da det kan have negativ indflydelse på pigernes selv-­‐
værd.
ETOS Svendborg viser, at en relativt stor andel af de overvægtige selv er opmærksomme på, at de er
overvægtige, og at de også ønsker at tabe sig. Der kan derfor være potentiale i indsatser, der retter sig
mod at støtte de overvægtige elever i et vægttab.
3.3 Kost
I dette afsnit er eleverne blevet spurgt til deres måltidsvaner, samt til deres indtag af en lang række
mad-­‐ og drikkevarer.
ETOS Svendborg viser, at der med stigende alder sker en negativ udvikling i elevernes spisevaner.
Blandt andet viser undersøgelsen et fald i andelen, der spiser morgenmad hver dag, samt et fald i an-­‐
delen, der spiser en kost rig på fibre og D-­‐vitamin. Til gengæld ses en stigning i hvor hyppigt eleverne
spiser junkfood, særligt blandt drengene.
Med tanke på, at flere og flere bliver overvægtige, så er denne udvikling i de unges spisevaner ret al-­‐
vorlig. Det vil være væsentligt med indsatser, der har fokus på sund kost og gode spisevaner, fx ved at
støtte eleverne i at fastholde de relativt gode spisevaner, de lader til at have i de mindre klasser.
3.4 Fysisk aktivitet
I dette afsnit er eleverne bl.a. blevet spurgt til deres selvvurderede fysiske form, deres aktivitetsniveau
i fritiden, tidsforbrug på motionspassive aktiviteter, holdning til egen tid brugt på motionspassive ak-­‐
Side | 9

tiviteter, samt til hvordan de oftest kommer til/fra skole.
ETOS Svendborg viser, at særligt eleverne i 5. klasse skiller sig positivt ud ift. resten af landet ift. deres
aktivitetsniveau, mens andelen af elever på alle tre klassetrin derimod ligger noget under landsplan,
når der ses på, hvor stor en andel, der lever op til Sundhedsstyrelsens anbefaling om mindst 60 minut-­‐
ters fysisk aktivitet om dagen.
ETOS Svendborg viser også, at der med alderen sker et fald i aktivitetsniveau og en stigning i tid brugt
på motionspassive aktiviteter. Denne tendens genfindes på landsplan. Hver 3. elev i undersøgelsen
synes selv, at de bruger for meget tid på TV, computer og tilsvarende aktiviteter. En afdækning af, hvad
eleverne i stedet ønsker at bruge deres tid på, kan måske løfte låget for et potentiale for at støtte ele-­‐
verne i at opnå en mere aktiv fritid.
Endelig viser ETOS Svendborg, at det er en ret stor andel af eleverne, der oftest går eller cykler, når de
skal i skole, men undersøgelsen viser også, at der er potentiale i at få endnu flere til at gå eller cykle.
3.5 Rygning
I dette afsnit er eleverne bl.a. blevet spurgt til, hvor ofte de udsættes for passiv rygning i hjemmet, om
de nogensinde har prøvet at ryge, og i så fald hvem de var sammen med. Endelig er de, der har prøvet
at ryge, også blevet spurgt til hvor ofte de ryger i dag, samt om de ønsker hjælp til at stoppe med at
ryge.
Blandt de elever i ETOS Svendborg, hvor mindst én forældre ryger, er det hver 3., der dagligt udsættes
for passiv rygning i hjemmet.
Det er kun halvt så mange af eleverne i 9. klasse i ETOS Svendborg som på landsplan, der har prøvet at
ryge en hel cigaret eller mere. Da de nationale tal er fra 2008, kan det ikke siges, om det er fordi, der er
sket en udvikling på dette område de seneste år, eller om der er tale om en reel forskel. Uanset hvad,
så må det siges at være yderst positivt.
Andelen af dagligrygere i 9. klasse er i ETOS Svendborg 6,9 %, mens det på landsplan anslås til at være
8 -­‐10 %. Der er klart flere piger end drenge, der er dagligrygere.
Det er kun hver femte af de drenge, der ryger dagligt, der ønsker at stoppe med at ryge, mens det
blandt pigerne er 4 ud af 5, der ønsker at stoppe.
3.6 Alkohol og stoffer
I dette afsnit er eleverne blevet spurgt til, om de nogensinde har drukket en hel genstand eller mere
ved samme lejlighed, samt til deres alkoholforbrug inden for de sidste 30 dage. Desuden er der også
blevet spurgt til, om eleverne har en aftale med deres forældre omkring indtag af alkohol, og om de
selv har købt alkohol inden for de sidste 30 dage og i så fald hvor. Elever i 7. og 9. klasse er desuden
blevet spurgt til, om de har prøvet hash, andre narkotiske stoffer samt dopingmidler.
Eleverne i ETOS Svendborg ligger på samme niveau som deres landsmænd ift. at have prøvet at drikke
en hel genstand eller mere ved samme lejlighed. Ses der på, hvorvidt man har drukket alkohol inden
for de sidste 30 dage, så ligger eleverne i ETOS Svendborg fortsat på samme niveau som på landsplan.
Ses der derimod på, hvor stor en andel, der har drukket 5 eller flere genstande inden for de sidste 30
dage, så ligger eleverne i ETOS Svendborg noget bedre end deres landsmænd. Da de nationale tal er fra
2008, kan det ikke siges, om det er fordi, der er sket en udvikling på dette område de seneste år, eller
om der er tale om en reel forskel. Undersøgelsesresultaterne antyder, at der kan være en gavnlig effekt
af at lave aftale ml. børn og forældre omkring indtag af alkohol.
Resultaterne af ETOS Svendborg viser også, at det er 13 % af drengene og 20 % af pigerne i 9. klasse,
der selv har købt alkohol inden for de sidste 30 dage på trods af, at langt størstedelen af disse endnu
Side | 10

ikke er fyldt 16 år, hvorfor det er ulovligt at sælge alkohol til dem.
Endelig viser undersøgelsen, at 14 % af drengene og 10 % af pigerne i 9. klasse i ETOS Svendborg har
prøvet hash mindst én gang. 4 % har prøvet det mere end én gang.
Selvom der er enkelte gode nyheder ift. alkohol og stoffer, så er det fortsat rigtig mange børn og unge,
der begynder at drikke og som drikker ofte og meget i en ung alder. Der er derfor fortsat et væsentligt
stykke arbejde at gøre på dette område.
3.7 Kroppens udvikling og seksualitet
I dette afsnit er eleverne blevet spurgt til, om de oplever at have nok viden om emnerne ”kroppens
udvikling i puberteten”, ”seksualitet og onani”, ”prævention”, samt ”seksuelt overførte sygdomme”.
Desuden er de også blevet spurgt til, hvorfra de har deres viden om de pågældende emner. Elever i 7.
og 9. klasse er blevet spurgt om, hvorvidt de har haft deres seksuelle debut og om de i så fald brugte
kondom den første gang, de havde samleje. Undersøgelsen viser, at eleverne med alderen får mere og
mere viden – og måske også en større interesse for kroppens udvikling og seksualitet. Ift. på landsplan
er der lidt færre elever i 9. klasse i ETOS Svendborg end på landsplan, der har haft deres seksuelle de-­‐
but. Ift. brug af prævention ved første samleje, så ligger eleverne til gengæld på samme niveau, nemlig
omkring 85 %.
3.8 Øvrig sundhedsadfærd
I dette afsnit er eleverne blevet spurgt til tandbørstningsvaner, sindsstemning forud for tandlægebe-­‐
søg, sovevaner, brug af cykelhjelm, samt solariebrug.
Resultaterne viser, at 10 % af pigerne og 20 % af drengene bør børste tænder oftere end de gør nu for
at leve op til anbefalingen om at børste tænder to gange om dagen.
Det er ca. 25 % af drengene og 30 % af pigerne, der er nervøse, bekymrede eller bange, når de skal til
tandlæge.
I forhold til søvn, er det 62 % af eleverne i 5. klasse, der får den mængde søvn, der anbefales mens det i
9. klasse bare er 14 %. Dette er en faktor, der har stor indflydelse på både sundhed og indlæringsevne,
hvorfor det er relevant at skabe et øget fokus på den problemstilling.
Undersøgelsen viser også, at der med stigende alder sker et markant fald i brugen af cykelhjelm: fra at
det er ca. 65 %, der altid bruger cykelhjelm i 5. klasse, så er det mindre end 10 % i 9. klasse.
Endelig er der som nævnt også set på solariebrug, og her er det især pigerne i 9. klasse, der skiller sig
negativt ud ved, at det er ca. 10 % af pigerne i 9. klasse, der har taget solarium mindst én gang om må-­‐
neden inden for det seneste år, og dermed har forhøjet deres risiko for modermærkekræft med 2-­‐3
gange.
3.9 Konklusion
Generelt viser undersøgelsen, at efterhånden som eleverne bliver ældre og ældre, så bliver deres vaner
og adfærd mere uhensigtsmæssige på en række områder. Et ønske kunne være at få eleverne til at
fastholde de gode vaner, som de har omkring 5. klasse, og samtidig udskyde debuten ift. rygning, alko-­‐
hol og stoffer. Så vil vi være kommet et godt stykke af vejen.
Side | 11

4.0 Resultater
I dette kapitel vil resultaterne af ETOS Svendborg blive gennemgået. Kapitlet indledes med et afsnit
omkring elevernes baggrund, hvorefter der følger otte afsnit, der hver især behandler et af de temaer,
som undersøgelsen er bygget op omkring.
I analyserne vil der blive redegjort for, hvorledes besvarelserne på de enkelte spørgsmål fordeler sig.
Desuden vil eventuelle kønsforskelle samt udvikling ift. klassetrin blive kommenteret. Endelig vil data
fra Svendborg Kommune så vidt muligt blive sammenlignet med tilsvarende data fra de nationale un-­‐
dersøgelser, primært ”Undersøgelse af 11-­‐15åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-­‐2008” (Sundheds-­‐
styrelsen, 2010) og ”Skolebørnsundersøgelsen 2006” (Rasmussen & Due, 2007 – vil fremadrettet blive
refereret til som Skolebørnsundersøgelsen, 2007).
4.1 Baggrund
I dette baggrundsafsnit vil der blive præsenteret data, som giver et billede af, hvem respondenterne er:
først vil køn og alder blive præsenteret, og dernæst vil data omkring familieforhold blive præsenteret.
Dette inkluderer information om, hvem eleven bor sammen med, elevens og dennes forældres etniske
oprindelse, samt forældrenes beskæftigelse.
4.1.1 Køn
I tabellen herunder sammenholdes kønsfordelingen i målgruppen, nemlig 11-­‐15-­‐årige svendborgense-­‐
re generelt 2, med kønsfordelingen blandt de elever, der har besvaret spørgeskemaet.
Køn Svendborg Kommune
Elever i undersøgelsen
n=3676
n = 1272
Dreng 51,3 % 46,4 %
Pige 48,7 % 53,6 %
Total 100 % 100 %
Tabel 3: Kønsfordeling i hhv. Svendborg Kommune og blandt elever i undersøgelsen.
Kønsfordelingen i undersøgelsen er noget skæv med 46,4 % drenge og 53,6 % piger. Denne skævhed
kan sandsynligvis forklares med, at piger er mere interesserede i sundhed og i at svare på sådanne
undersøgelser. Udfordringen med at få unge drenge til at deltage kendes også fra nationale undersø-­‐
gelser blandt voksne (Region Syddanmark, 2011).
4.1.2 Alder
Aldersfordelingen blandt eleverne i undersøgelsen fremgår af figur 1 og viser, at eleverne i hhv. 5., 7.,
og 9. klasse som forventet er hhv. 11, 13 og 15 år på tidspunktet for gennemførelsen af undersøgelsen.
Årsagen til, at der er flere 11-­‐årige end der er 13-­‐ og 15-­‐årige, er, at flere elever fra 5. klasse har delta-­‐
get.
2 Kønsfordelingen i Svendborg Kommune er beregnet på baggrund af tal fra Danmarks Statistik på 11-­‐15årige
indbyggere i Svendborg Kommune per 1. januar 2011.
Side | 12

Figur 1: Oversigt over aldersfordeling blandt eleverne (n= 1272).
4.1.3 Familieforhold
67 % af eleverne bor sammen med begge deres forældre, mens 18 % på skift bor hos mor eller far. 14
% bor enten hos deres mor eller hos deres far, mens knapt 2 % bor hos andre end deres forældre.
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
27
Antal respondenter fordelt på alder
453
63
312
Figur 2: Oversigt over, hvem eleverne bor sammen med (n=1272).
Der ses en tendens til, at der er flere elever i 5. klasse, der enten bor sammen med begge forældre eller
på skift hos mor og far end i både 7. og 9. klasse, hvor alternativet til at bo sammen med begge foræl-­‐
dre oftere er kun at bo hos én af dem, typisk mor.
I undersøgelsen har vi også spurgt til, hvor eleverne samt deres forældre er født. Disse informationer
er brugt til at vurdere, om eleven er indvandrer eller efterkommer 3, hvilket 8,2 % er.
3 En indvandrer er en person, der er født i udlandet, og hvis forældre begge er udlændinge, mens en efterkommer
er en person, der er født i Danmark, og hvis forældre begge er udlændinge (Danmarks Statistik, 2011).
67
320
10 år 11 år 12 år 13 år 14 år 15 år 16 år 17 år
67%
18%
Mor og far På ski^ hos
mor og far
Bor hos
2%
28
12%
1
2%
Kun hos far Kun hos mor Hos andre end
forældre
Side | 13

Dette tal er identisk med tallet for den samlede gruppe af 11-­‐15-­‐årige i Svendborg Kommune 4. På
landsplan er det tilsvarende tal 11,4 %.
I alt er 95,3 % af eleverne født i Danmark, mens resten er født i 30 forskellige lande. 82 % af eleverne
har forældre, der begge er født i Danmark, mens 7 % har forældre, hvoraf den ene er født i Danmark,
mens den anden er født i et andet land. 8 % af eleverne har forældre, der begge er født i et andet land
end Danmark.
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
82%
Begge født i
Danmark
4% 3%
Figur 3: Oversigt over, hvor elevernes forældre er født (n=1272).
Fædrene er født i 43 forskellige lande, hvoraf flest er fra Vietnam, Sri Lanka, Tyrkiet, Kosovo, samt
England og Tyskland. Mødrene er født i 45 forskellige lande, hvoraf flest er fra Vietnam, Sri Lanka,
Tyrkiet, Kosovo, samt Tyskland og Grønland.
4 Andelen af indvandrere og efterkommere er beregnet på baggrund af tal fra Danmarks Statistik på 11-­‐15årige
indbyggere i Svendborg Kommune per 1. januar 2011.
Forældres fødested
8%
Mor født i Far født i Begge født i et
Danmark, far Danmark, mor
født i et andet født i et andet
andet land
land land
2%
Ved ikke
Side | 14

80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
74%
Begge
forældre i
job
13%
Forældres beskæ6igelse
7%
3% 3% 1%
Far i job, Mor i job, Hverken Mor i job, Mor uden
mor uden far uden jobmor
eller far har/ser ikke job, har/ser
job
i job far ikke far
Figur 4: Oversigt over forældres beskæftigelse (n=1272).
For 74 % af eleverne er begge forældre i job, mens det for 96,3 % er mindst den ene forældre, der er i
job. Denne opgørelse tager ikke højde for, om forældrene bor sammen. Det er derfor ikke et udtryk for,
hvor mange husstande, der har mindst én indkomst.
Side | 15

4.2 Helbred og trivsel
I dette afsnit præsenteres informationer om elevernes selvvurderede helbred, samt deres oplevelse af
forskellige symptomer i hverdagen. Desuden opgøres data om udbredelsen af fravær som følge af hhv.
sygdom og pjæk. Endelig behandles data om elevernes trivsel i forskellige arenaer.
4.2.1 Selvvurderet helbred
Eleverne er blevet spurgt om, hvordan de synes, at deres helbred er. Svarmulighederne var ”meget
godt”, ”godt”, ”nogenlunde”, ”dårligt” og ”meget dårligt”.
100%
80%
60%
40%
20%
0%
100%
80%
60%
40%
20%
0%
7%
1%
9%
2%
14%
44% 41%
48%
Selvvurderet helbred, drenge
Figur 5(a)+(b): Selvvurderet helbred blandt hhv. drenge (n=590) og piger (n=682), opgjort på klassetrin.
Blandt drenge ses der fra 5. til 9. klasse et fald fra 92 % til 83 %, der vurderer deres helbred til at være
godt eller meget godt, mens der blandt pigerne, der som udgangspunkt ligger lidt lavere, sker et fald
fra 87 % til 83 % fra 5. til 9. klasse. Samlet set er der 1,5 %, der vurderer, at deres helbred er dårligt
eller meget dårligt.
50%
40%
43%
5. klasse 7. klasse 9. klasse
Meget godt Godt Nogenlunde Dårligt Meget dårligt
0% 1% 1%
12% 13% 16%
37%
50%
Selvvurderet helbred, piger
44%
42%
52%
31%
5. klasse 7. klasse 9. klasse
Meget godt Godt Nogenlunde Dårligt Meget dårligt
Side | 16

Samme niveau, kønsforskel og aldersmæssige udviklingsmønster genfindes på landsplan (Skolebørns-­‐
undersøgelsen, 2007).
4.2.2 Oplevelse af symptomer i hverdagen
I undersøgelsen er eleverne blevet spurgt til, hvor ofte de inden for de sidste seks måneder har oplevet
10 forskellige symptomer, som er almindeligt udbredte i den pågældende aldersgruppe. Svarmulighe-­‐
derne var ”hver dag eller næsten hver dag”, ”mere end én gang om ugen”, næsten hver uge”, ”næsten
hver måned”, samt ”sjældent eller aldrig”.
De symptomer, eleverne er blevet spurgt til, fremgår af figur 6 herunder. Spørgsmålene omkring
symptomer i hverdagen tager afsæt i skalaen HBSC-­‐SCL (HBSC-­‐Symptom Check List), som er udviklet
af forskerne bag Skolebørnsundersøgelsen (2007). I denne skala er det dog kun de otte førstnævnte
symptomer, der indgår, mens de to sidstnævnte er tilføjet i anden sammenhæng.
Hovedpine
Mavepine
Ondt i ryggen
Ked af det
Irritabel eller i dårligt humør
Nervøs
Svært ved at falde i søvn
Svimmel
Træt
Manglende lyst `l at spise
Symptomer mere end en gang om ugen
0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40%
7%
13%
3%
8%
10%
13%
5%
4%
6%
5%
8%
Figur 6: Opgørelse af, hvor stor en andel af eleverne, der oplever de pågældende symptomer mere end én gang om
ugen, opgjort på køn(n=1271).
Som det ses af figuren herover oplever piger klart oftere de pågældende symptomer end drenge. Den
generelle tendens er desuden, at flere elever i 9. klasse end i 5. klasse oplever de oplistede symptomer
mere end én gang om ugen. Dette gælder dog ikke for ”ked af det” og ”svært ved at falde i søvn”, hvor
niveauet er ens for alle klassetrin.
Den udprægede kønsforskel samt det aldersmæssige udviklingsmønster genfindes på landsplan, mens
niveauet er noget højere på landsplan (Skolebørnsundersøgelsen, 2007), hvor markant flere elever
end i Svendborg Kommune hyppigt oplever de pågældende symptomer: Hovedpine er 10 % i Svend-­‐
11%
12%
Drenge Piger
18%
18%
14%
17%
23%
34%
37%
Side | 17

org mod 21 % på landsplan, mavepine er 5 % mod 13 %, ondt i ryggen er 11 % mod 19 %, ked af det
er 12 % mod 22 %, irritabel eller i dårligt humør er 15 % mod 34 %, nervøs er 10 % mod 21 %, svært
ved at falde i søvn er 21 % mod 34 % og svimmel er 6 % mod 12 % (Skolebørnsundersøgelsen, 2007).
En del af forklaringen på denne udtalte forskel må formodes at ligge i forskellen i formuleringen af
svarmuligheder, hvor den i ETOS Svendborg hedder ”mere end én gang om ugen”, mens det i Skole-­‐
børnsundersøgelsen hedder ”mindst én gang om ugen”.
I tilsvarende undersøgelser fra Nyborg Kommune (2009) og Odense Kommune (2006), hvor der er
brugt samme formulering som i ETOS Svendborg, findes samme eller lavere niveau end i Svendborg.
I figur 7 er data opgjort ift. hvor mange, der hver dag eller næsten hver dag oplever mindst et af de otte
symptomer på HBSC-­‐SCL-­‐skalaen: Hovedpine, mavepine, ondt i ryggen, ked af det, irritabel eller i dår-­‐
ligt humør, nervøsitet, haft svært ved at falde i søvn eller svimmelhed.
På alle klassetrin er der flere piger end drenge, der har symptomer hver dag eller næsten hver dag, og
som derfor anses for at være særligt belastede (Skolebørnsundersøgelsen, 2007). Mens symptombe-­‐
lastningen er mere eller mindre stabil på tværs af klassetrin blandt drenge, så er belastningen lidt
mindre blandt pigerne i 5. klasse ift. pigerne i 7. og 9. klasse.
Sammenlignes tallene med de nationale tal fra Skolebørnsundersøgelsen (2007), så ligger både piger
og drenge i 5. klasse i Svendborg Kommune under det nationale niveau, mens eleverne i 7. og 9. klasse
ligger på samme niveau som resten af landet.
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%
Andel med mindst ét symptom hver dag eller
næsten hver dag
14%
22%
17%
28% 27%
Figur 7: Opgørelse af, hvor stor en andel af eleverne, der oplever mindst et af otte symptomer hver dag eller næsten
hver dag, opgjort på køn og alder (n=1270).
4.2.3 Fravær
Eleverne er også blevet spurgt til, om de inden for de sidste 30 dage er blevet hjemme fra skole, fordi
de var syge eller fordi de pjækkede. Svarmulighederne var ”nej”, ”ja, en enkelt dag”, ”ja, flere dage”,
samt ”kan ikke huske”.
14%
5. klasse 7. klasse 9. klasse
Drenge
Piger
Side | 18

60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
37%
32%
40%
34%
Figur 8: Fravær som følge af sygdom inden for de sidste 30 dage, opgjort på køn og klassetrin (n=1271).
Samlet set er det 35 % af eleverne i 5. klasse, der angiver at have været væk mindst én dag inden for de
sidste 30 dage som følge af sygdom, mens det er 42 % i 9 klasse. Deles data op i køn ses det, at fravæ-­‐
ret som følge af sygdom er relativt jævnt fordelt i 5. og 7. klasse, mens der i 9. klasse sker en ændring
ift. at markant flere piger end drenge har haft fravær som følge af sygdom.
Både niveauet og udviklingsmønsteret ift. køn og klassetrin er som på landsplan, dog med den forskel,
at drengene i 9. klasse i Svendborg Kommune har markant mindre sygefravær end på landsplan: 28 %
i Svendborg mod 46 % på landsplan (SST, 2010). Dvs. at den markante kønsforskel ikke genfindes i de
nationale tal.
16%
14%
12%
10%
8%
6%
4%
2%
0%
Andel, der er blevet hjemme fra skole mindst én
dag i løbet af de sidste 30 dage som følge af
sygdom
Figur 9: Fravær som følge af pjæk inden for de sidste 30 dage opgjort på køn og klassetrin (n=1271).
Som det ses af figur 9, sker der med stigende alder en markant udvikling i, hvor mange der pjækker.
Blandt eleverne i 5. klasse er det samlet set 4 %, der angiver, at de har pjækket inden for de sidste 30
dage, og der er her flere drenge end piger, der har pjækket. Denne udvikling er vendt i 7. og 9. klasse,
hvor det samlet set er 11 %, der angiver at have pjækket inden for de sidste 30 dage. Heraf er den stør-­‐
ste andel piger.
28%
52%
5. klasse 7. klasse 9. klasse
Andel, der er blevet hjemme fra skole mindst én
dag i løbet af de sidste 30 dage som følge af pjæk
5%
2%
8%
11%
11%
14%
5. klasse 7. klasse 9. klasse
Drenge
Piger
Drenge
Piger
Side | 19

Den alders-­‐ og kønsmæssige udvikling er den samme på landsplan for de tre klassetrin, og ligeledes er
niveauet det samme for 5. og 7. klasse, mens det er noget andet blandt eleverne i 9. klasse, hvor det på
landsplan er omkring 20 %, der har pjækket inden for de sidste 30 dage, så er det i Svendborg Kom-­‐
mune ”kun” 13 %.
I undersøgelsen er der samlet set 6,4 %, der angiver, at de ikke kan huske, om de har pjækket inden for
de sidste 30 dage, hvilket må betyde, at de så i hvert fald har pjækket på et eller anden tidspunkt.
4.2.4 Trivsel i hverdagen
Eleverne er blevet spurgt om, hvorvidt de trives i forskellige arenaer, herunder i skolen, på fritidsjob-­‐
bet 5, hjemme, i fritiden, samt generelt. Svarmulighederne var ”ja, altid”, ”ja, for det meste”, ”nej, næsten
aldrig”, samt ”ikke relevant 6”.
Der er i figuren herunder ikke skelnet mellem hverken køn eller klassetrin, da der ikke er nævnevær-­‐
dige forskelle i, hvorledes eleverne vurderer deres trivsel, hverken ift. køn eller klassetrin.
Arena
Skolen (n=1239)
Fri`dsjobbet (n=377)
Hjemme (n=1241)
Fri`d (n=1236)
Generelt (n=1209)
4%
3%
1%
7%
4%
Trivsel
26%
31%
51%
45%
Figur 10: Opgørelse over, hvorledes eleverne vurderer deres trivsel i forskellige arenaer.
5
Opgørelsen for fritidsjob inkluderer kun elever i 7. og 9. klasse, da man skal være fyldt 13 år for at have et fri-­‐
tidsjob.
6
Svarkategorien ”ikke relevant” var primært minded på spørgsmålet vedr. fritidsjob, da det naturligvis ikke er
alle, der har et fritidsjob. Besvarelserne viser dog, at der er 2-­‐5 %, der vurderer, at det heller ikke er relevant
med trivsel i de øvrige arenaer. Hvad respondenterne har tænkt, er ikke til at redegøre for. Opgørelsen i figur 10
inkluderer ikke de respondenter, der har svaret, at det er irrelevant for dem.
33%
47%
49%
67%
64%
67%
0% 20% 40% 60% 80%
Ja, al`d
Ja, for det meste
Nej, næsten aldrig
Side | 20

Det ses af figuren, at trivslen generelt er høj i alle arenaer med meget få, der næsten aldrig trives.
Spørgsmålet stammer fra MULD-­‐undersøgelsen, hvor det er 16-­‐20årige, der bliver spurgt. Der findes
derfor ikke sammenlignelige data fra landsplan.
4.2.5 Opsummering
Generelt ligger eleverne i Svendborg Kommune på samme niveau eller bedre end landsgennemsnittet
ift. vurdering af helbred og trivsel. Dette er dog ikke ensbetydende med, at det ikke er nødvendigt at
gøre noget på området. Der er fortsat mange elever, der dagligt eller ugentligt oplever symptomer
såsom hovedpine, mavepine eller ondt i ryggen eller som har svært ved at falde i søvn. Og samtidig er
der også en ret stor andel, der hver måned mister skoledage som følge af sygdom og pjæk.
Om hvordan trivslen på skolen kan forbedres:
”Jeg synes, at min skole er fin nok, der skulle nok bare gøres noget
mere ud af, at folk skal kunne acceptere hinanden i klassen. Og
lærerne skal også tage noget mere hensyn til elevernes private pro-­‐
blemer, hvis nu de ikke har det godt psykisk, så skal de have tilbudt
hjælp osv.”
Side | 21

4.3 Krop og kropsopfattelse
I dette afsnit præsenteres data om elevernes BMI 7, samt deres egen kropsopfattelse. Spørgsmål om
dette er stillet for at få et billede af, om der er sammenhæng mellem de sundhedsmæssige og de skøn-­‐
hedsmæssige idealer. Til at vurdere dette sammenligner vi elevernes BMI, som er det mest objektive
mål, vi kan opnå i en spørgeskemaundersøgelse, med deres egen subjektive vurdering målt ved at
spørge, om de selv synes, at de er for tykke, for tynde eller passende.
4.3.1 BMI
Der findes flere forskellige metoder til at vurdere børns vægt. BMI er den mest udbredte, fordi den er
relativt præcis og samtidig er den lettest anvendelige metode.
Der er dog nogle forbehold ved brug af BMI. Disse forhold vil ikke have betydning ift. sammenligning
med nationale tal, men kan give et skævt billede af, hvordan situationen reelt er i Svendborg Kommu-­‐
ne:
Da BMI alene udgøres af højde og vægt, tager det ikke højde for, om kropsmassen udgøres af fedt, mu-­‐
skelmasse eller knoglemasse, og derfor vil veltrænede personer få en højere BMI, og kan derfor frem-­‐
stå som overvægtige.
Ved at bruge BMI sker der en underestimering af andelen af overvægtige, da metoden overser ca. hver
tredje, som har en for høj fedtprocent. Denne underestimering sker også når højde og vægt måles af
fagpersoner (Wedderkopp, 2010).
Ifølge Skolebørnsundersøgelsen (2007) er der i spørgeskemaundersøgelser desuden en tendens til
overrapportering ift. højde og underrapportering af vægt, hvilket i sidste ende fører til underestime-­‐
ring af BMI.
BMI for børn og unge vurderes ud fra andre kriterier end for voksne og tager også højde for alder. Som
kriterier for overvægt har vi anvendt Cole’s cut-­‐off (Cole et al., 2000 – se bilag 3). Da Cole udelukkende
har udviklet grænseværdier for overvægt, har vi for undervægt anvendt grænseværdier udviklet af
Sundhedsstyrelsen (Sundhedsstyrelsen, 2011 – se bilag 3), som også er anvendt i ”Undersøgelse af 11-­‐
15åriges livsstil og sundhedsvaner”, samt i Sundhedsstyrelsens kampagne ”En lettere barndom”.
Grænseværdierne ændres for hvert halve år barnet /den unge bliver ældre. Da vi ikke kender elever-­‐
nes præcise alder, men kun alderen i hele år, har vi valgt at anvende de grænseværdier, der passer til
hele år. Dette kan medføre en mindre overestimering af andelen af overvægtige, samt en mindre un-­‐
derestimering af andelen af undervægtigt. Det vurderes dog ikke at være af afgørende betydning for
resultaterne af denne undersøgelse.
Af figur 12 ses det, at der blandt drengene er et fald i andelen af undervægtige fra 6 % i 5. klasse til 1 %
i 9. klasse. Tilsvarende ses der en stigning i andelen af overvægtige fra 11 % i 5. klasse til 17 % i 9.
klasse.
Blandt drengene i Svendborg Kommune er udviklingen på tværs af alder den samme som på landsplan,
hvor der ligeledes ses en stigning i andelen af overvægtige og et fald i andelen af undervægtige (Skole-­‐
børnsundersøgelsen, 2007; Sundhedsstyrelsen, 2010). Sammenholdt med nationale tal ligger drenge-­‐
ne i Svendborg Kommune på samme niveau med hensyn til andelen af overvægtige, mens der er en
mindre andel af undervægtige i Svendborg Kommune.
7 BMI = vægt i kg/(højde i m) 2
Side | 22

100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
6% 5% 1%
84% 86%
11% 9%
BMI, drenge
Figur 11(a)+(b): Oversigt over andelen af hhv. undervægtige, normalvægtige og overvægtige
drenge (n=581) og piger (n=672), opgjort på klassetrin.
Også blandt pigerne ses et fald i andelen af undervægtige fra ca. 6 % i 5. klasse til ca. 1 % i 9. klasse.
Tilsvarende ses der en stigning i andelen af overvægtige fra 6 % i 5. klasse til 12 % i 9. klasse.
Mens drengene i Svendborg Kommune følger de nationale tendenser, så ser det helt modsat ud for
pigerne. Mens andelen af undervægtige i Svendborg Kommune falder fra 6 % i 5. klasse til 1 % i 9.
klasse, så ligger dette tal relativt stabilt på ca. 10 % på landsplan. Og mens andelen af overvægtige
blandt pigerne i Svendborg Kommune fordobles fra 6 % til 12 %, så falder dette tal fra 12 % til 7 % på
landsplan.
Modsat på landsplan, så er udviklingen hos de to køn i Svendborg Kommune altså meget ensartet, dog
med den forskel, at drengene ligger fem procentpoint højere end pigerne ift. overvægt. Det er således
hver 6. dreng og hver 8. pige i 9. klasse, der er overvægtig.
82%
17%
5. klasse 7. klasse 9. klasse
6% 2% 1%
88%
92%
6% 6%
BMI, piger
87%
12%
5. klasse 7. klasse 9. klasse
Undervæg`g
Normalvæg`g
Overvæg`g
Undervæg`g
Normalvæg`g
Overvæg`g
Side | 23

I 9. klasse laver sundhedsplejerskerne i Svendborg Kommune udskolingsundersøgelse på eleverne,
hvor blandt andet højde og vægt registreres. Ud fra data fra 2008 og 2009 er der regnet på, hvor man-­‐
ge overvægtige der er. Dette tal er 18,6 % for drengene og 15,3 % for pigerne. Det er således ca. hver 5.
dreng og hver 7. pige, der er overvægtig ved udskolingsundersøgelsen. I forhold til, at det i ETOS
Svendborg er hver 8. pige og hver 6. dreng i 9. klasse, der er overvægtig, stemmer dette meget godt
overens med, at der sker en underestimering af overvægt, når BMI beregnes på baggrund af informati-­‐
oner om højde og vægt afgivet i et spørgeskema.
4.3.2 Holdning til egen krop
Eleverne er også blevet spurgt til, hvordan de selv vurderer deres krop. Svarmulighederne var ”alt for
tynd”, ”lidt for tynd”, ”passende”, ”lidt for tyk”, samt ”alt for tyk”.
16-­‐23 % af drengene i 5.-­‐9. klasse føler sig for tykke (n=581), mens der fra 5.-­‐7. klasse til 9. klasse sker
en fordobling i antallet af drenge, der vurderer, at de er for tynde. Andelen går fra 13 % til 26 %. Denne
tendens ses også på landsplan, hvor tallene dog er lidt lavere og går fra 10 % i 5. klasse til 20 % i 9.
klasse (Skolebørnsundersøgelsen, 2007).
Mens det er 29 % af pigerne i 5. klasse, der synes de er for tykke, så er det 41-­‐43 % i 7.-­‐9. klasse
(n=672). Der ses altså en dvikling i retning af, at flere og flere piger opfatter dem selv som for tykke.
Samme udvikling ses på landsplan (Skolebørnsundersøgelsen, 2007). Fra 5. til 9. klasse er der et min-­‐
dre fald i andelen af piger, der mener, at de er for tynde. Dette tal går fra 11 % til 6 %. Dette niveau
svarer til det nationale niveau (Skolebørnsundersøgelsen, 2007).
4.3.3 Holdning til egen krop sammenholdt med BMI
Spørgsmålet omkring holdning til egen krop bliver først rigtig interessant, når resultaterne holdes op
mod den mere objektive vurdering BMI. Ved at sammenholde elevernes egen vurdering af deres krop
med deres BMI er det muligt at få et indtryk af, om eleverne er realistiske i deres selvopfattelse
og/eller om de ligger under for tidens skønhedsidealer.
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Holdning Gl egen vægt sammenholdt med om man er
under-­‐ normal-­‐ eller overvægGg
4%
47%
50%
Undervæg`ge
(n=46)
24%
65%
11%
Normalvæg`ge
(n=1061)
Figur 12: Holdning til egen vægt sammenholdt med om man er under-, normal- eller overvægtig (n=1228).
76%
21%
3%
Overvæg`ge
(n=121)
For tyk/alt for tyk
Passende
For tynd/alt for tynd
Side | 24

Figuren herover illustrerer, hvorledes hhv. under-­‐, normal-­‐ og overvægtige opfatter dem selv. Det ses,
at blandt de undervægtige er det ca. halvdelen, der synes, at de er for tynde, mens den anden halvdel
vurderer, at deres kropsbygning er passende. Nogle få mener selv, at de er for tykke.
Blandt de normalvægtige er det 24 %, der anser sig selv for at være for tykke, 65 % finder dem selv
passende og endelig er der 11 %, der synes, at de er for tynde.
Blandt de overvægtige er det 76 %, der selv synes, at de er for tykke, mens 21 % finder deres krops-­‐
bygning passede. Nogle få mener selv, at de er for tynde.
Analysen er også foretaget opdelt på køn og den viser, at blandt de normalvægtige piger er det 34 %,
der selv vurderer, at de er for tykke, mens det blandt de normalvægtige drenge er bare 11 %, der selv
vurderer, at de er for tykke. Det ses således, at det især er piger, der er kritiske over for deres egen
kropsbygning.
Tallene fra Svendborg Kommune ligger meget tæt på de tilsvarende nationale tal for normal-­‐ og over-­‐
vægtige, mens fordelingen er noget anderledes blandt de undervægtige, hvor ca. 80 % anser deres
vægt for at være passende, mens bare 15 % anser dem selv for at være for tynde (SST, 2010).
4.3.4 Ønske om at ændre vægt sammenholdt med BMI
Eleverne blev endelig også spurgt til, om de er på slankekur eller om de gør noget andet for at tabe sig
for tiden. Svarmulighederne var ”nej, min vægt er fin”, ”nej, for jeg skal tage på”, ”nej, men jeg bør tabe
mig” eller ”ja, jeg prøver at tabe mig”. Svarene på dette er efterfølgende blevet sammenholdt med BMI.
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Ønske om at ændre vægt sammenholdt med om man
er under-­‐, normal-­‐, eller overvægGg
24%
7% 5%
Skal tage
på
72%
65%
15%
32%
12%
4%
Vægt er fin Bør tabe
sig
Figur 13: Holdning til behov for at ændre på egen kropsvægt, opgjort på klassetrin (n=1253).
Af figuren ses det, at det er 80 % af de overvægtige, der mener, at de bør tabe sig eller som forsøger på
at tabe sig. Blandt de normalvægtige er det 28 %, der mener, at de bør tabe sig eller som forsøger på
dette. Blandt de undervægtige er det kun 24 %, der vurderer, at de bør tage på.
4.3.5 Opsummering
Selvom Svendborg Kommune ikke adskiller sig markant fra resten af landet, så er det ikke ensbety-­‐
dende med, at det ser fint ud. At hver 6. dreng og hver 8. pige i 9. klasse er overvægtige, er bestemt
0%
16%
48%
Prøver på
at tabe sig
Undervæg`ge (n=46)
Normalvæg`ge (n=1061)
Overvæg`ge (n=121)
Side | 25

noget, som man bør have respekt for. Særligt set i lyset af, at der blandt voksne er en rivende udvikling
i gang – og det er desværre ikke i den rigtige retning: I dag er 49,9 % af voksne danskere i Region Syd-­‐
danmark overvægtige eller svært overvægtige (Region Syddanmark, 2011). Derfor er det vigtigt, at der
allerede tidligt i livet sættes fokus på at forebygge overvægt.
Det lader til, at mange af de overvægtige elever selv er opmærksomme på deres overvægt, og også ved,
at de bør tabe sig. Derfor kan der være potentiale i indsatser, der retter sig mod at støtte de unge i et
vægttab.
Men samtidig er der også en relativt stor andel af de overvægtige, der synes, at deres vægt er passen-­‐
de. Dette kan være fordi, der er mange, der er veltrænede, men som pga. brug af BMI som indikator,
kommer til at fremstå som overvægtige. Men det kan også skyldes et skred i normalitetsbegrebet som
følge af, at flere og flere bliver overvægtige.
Om mere undervisning i idræt og sundhed:
”Det kunne være rart, at der blev sat lidt mere fokus på idræt og
kroppens optag af fedt og proteiner. Og at man fik lidt at vide om
konsekvenserne af at blive overvægtig! Og hvor lang tid det tager
at forbrænde 1 kg fedt fx.”
Side | 26

4.4 Kost
I dette afsnit præsentes informationer om elevernes kostvaner. I undersøgelsen er der spurgt til, hvor
ofte i løbet af en skoleuge eleverne indtager de tre hovedmåltider, samt hvordan deres vaner er ift. en
lang række mad-­‐ og drikkevarer.
4.4.1 Måltidsvaner
Indledningsvist har vi spurgt til, hvor ofte eleverne spiser hvilke måltider i løbet af en skoleuge. Svar-­‐
mulighederne var ”1-­‐2 dage”, ”3-­‐4 dage” og ”hver dag”. I figuren herunder er det opgjort, hvor stor en
andel, der spiser de pågældende måltider hver dag.
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
MålGdsvaner, drenge
97% 100%
96%
90%
85%
78% 76% 75%
70%
Morgenmad Frokost A^ensmad
89%
76%
71%
MålGdsvaner, piger
97% 96% 96%
85%
72% 75%
Morgenmad Frokost A^ensmad
5. klasse
7. klasse
9. klasse
5. klasse
7. klasse
9. klasse
Figur 14(a)+(b): Andel, der spiser de pågældende måltider hver dag blandt hhv. drenge (n=581) og piger (n=672),
opgjort på klassetrin.
Både drenge og piger starter højt ift. morgenmad – i 5. klasse spiser 90 % morgenmad hver dag. Frem
til 9. klasse sker der et fald i begge grupper, dog mere markant ved pigerne end ved drengene, hvor det
er 70 % af pigerne og 80 % af drengene, der spiser morgenmad. Både kønsforskellen og udviklings-­‐
mønsteret over tid er at genfinde på landsplan, mens andelen, der spiser morgenmad, er en smule hø-­‐
jere i Svendborg end på landsplan (Sundhedsstyrelsen, 2010).
Side | 27

Ift. frokost ligger niveauet for drengene stabilt omkring 70-­‐75 % på de tre klassetrin, mens pigerne
starter højt på 85 % i 5. klasse og derefter falder til samme niveau som drengene i 7. og 9. klasse.
Aftensmaden er klart det måltid, som flest elever spiser hver dag. Mellem 95 % og 100 % spiser af-­‐
tensmad hver dag blandt både piger og drenge. Der findes ikke tilsvarende tal for indtag af frokost og
aftensmad på landsplan.
4.4.2 Spisevaner
Eleverne er også blevet spurgt til, hvor ofte de spiser en lang række mad-­‐ og drikkevarer. Svarmulig-­‐
hederne var ”hver dag, mindst én gang om dagen”, ”5-­‐6 dage om ugen”, ”3-­‐4 dage om ugen”, ”1-­‐2 dage
om ugen” og ”sjældnere/aldrig”. I det følgende præsenteres de mest relevante resultater.
Af figuren herunder ses det, at andelen, der spiser grove morgenmadsprodukter hver dag falder med
stigende klassetrin. Sammenholdt med, at færre og færre spiser morgenmad, så lader det altså også til,
at den morgenmad, de spiser, bliver usundere.
35%
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%
32%
30%
22%
21%
Figur 15: Andel, der spiser grove morgenmadsprodukter hver dag, opgjort på køn og klassetrin (n=1247).
Af figuren herunder ses det, at andelen, der spiser rugbrød hver dag, falder med stigende klassetrin.
Dette hænger fint sammen med, at færre og færre spiser madpakke i skoletiden.
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Grove morgenmadsprodukter, hver dag
Figur 16: Andel, der spiser rugbrød hver dag, opgjort på køn og klassetrin (n=1247).
23%
18%
5. klasse 7. klasse 9. klasse
66%
61%
Rugbrød, hver dag
50% 48%
33%
45%
5. klasse 7. klasse 9. klasse
Drenge
Piger
Drenge
Piger
Side | 28

Eleverne er blevet spurgt til, hvor ofte de spiser frugt og hvor ofte de spiser grønt. Men da man bør
spise både frugt og grønt hver dag, er der i figur 17 lavet en krydsning mellem de to spørgsmål for på
den måde at belyse, hvor stor en andel, der spiser både frugt og grønt hver dag. Af figuren ses det, at
niveauet generelt er lavt, og at pigerne ligger noget højere end drengene. I gennemsnit er det 40 % af
pigerne, der spiser frugt og grønt hver dag og 25 % af drengene. Desuden ses det, at der med stigende
klassetrin sker et fald i andelen af elever, der spiser frugt og grønt hver dag.
50%
45%
40%
35%
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%
33%
21%
Figur 17: Andel, der spiser både frugt og grønt hver dag, opgjort på køn og klassetrin (n=1247).
Eleverne er også blevet spurgt om, hvor ofte de spiser fisk. Det er blevet opgjort, hvor mange, der spi-­‐
ser fisk mindst én gang om ugen, og dette tal ligger stabilt omkring 73 % på tværs af klassetrin. Dykker
man dybere ned i tallene ses det dog, at eleverne i 5. klasse spiser fisk hyppigere end eleverne i 7. og 9.
klasse.
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Hver dag, mindst
én gang om
dagen
46%
Frugt og grønt, hver dag
40%
18%
32%
5. klasse 7. klasse 9. klasse
5-­‐6 dage om ugen
Junkfood, drenge
3-­‐4 dage om ugen
1-­‐2 dage om ugen
Sjældnere/aldrig
Drenge
Piger
5. klasse
7. klasse
9. klasse
Side | 29

70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Hver dag, mindst
én gang om
dagen
5-­‐6 dage om ugen
Junkfood, piger
3-­‐4 dage om ugen
Figur 18 (a)+(b): Opgørelse over hvor ofte drenge (n=579) og piger (n=668) spiser junkfood, opgjort på klassetrin.
Eleverne er også blevet spurgt om, hvor ofte de spiser junkfood (pizza, burger, pommes frites osv.).
Som det ses af figurerne herunder er det især drengene, der oftere og oftere spiser junkfood efterhån-­‐
den som de bliver ældre. I 9. klasse er det 18 % af drengene og 12 % af pigerne, der spiser junkfood
mindst tre gange om ugen.
4.4.3 Drikkevaner
Eleverne blev spurgt til deres drikkevaner ift. mælk, vand, juice, almindelig sodavand/saft og light so-­‐
davand/saft. I figuren herunder er det opgjort, hvor stor en andel af eleverne, der drikker de pågæl-­‐
dende drikkevarer hver dag.
For mælk, som bl.a. er en vigtig kilde til D-­‐vitamin, er der et fald i andelen, der drikker det hver dag
blandt både piger og drenge, dog mest markant for pigerne. Således er det samlet set kun 58 %, der
drikker mælk hver dag.
Ift. vand ses der med stigende alder et fald i andelen af drenge, der drikker vand hver dag, mens dette
fald ikke er lige så udtalt blandt pigerne. Der ses også en niveauforskel ift. køn, da det samlet er 88 %
af pigerne og 78 % af drengene, der drikker vand hver dag.
Ift. juice, sodavand og saft er niveauet relativt jævnt for drengene, mens der ses et mindre fald for pi-­‐
gerne efterhånden som de bliver ældre.
1-­‐2 dage om ugen
Sjældnere/aldrig
5. klasse
7. klasse
9. klasse
Side | 30

100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
65% 64%
59%
63%
81%
78%
73%
Drikkevaner, drenge
22% 24%
14% 14%
10%
13%
8% 9%
6%
Mælk Vand Juice Sodavand/sa^,
alm.
46% 48%
90%
86% 86%
Drikkevaner, piger
18%
13% 15%
Mælk Vand Juice Sodavand/sa^,
alm.
Sodavand/sa^,
light
11%
7% 7% 8% 6% 4%
Sodavand/sa^,
light
5. klasse
7. klasse
9. klasse
5. klasse
7. klasse
9. klasse
Figur 19(a)+(b): Andel drenge (n=579) og piger (n=668), der drikker de pågældende drikkevarer hver dag, opgjort
på klassetrin.
4.4.4 Opsummering
Fra forskning i betydningen af morgenmad på indlæringsevnen blandt yngre skoleelever ved man, at
manglende morgenmad har en negativ betydning for barnets indlæringsevner. Der foreligger ikke til-­‐
svarende resultater for de ældre elever, men det må formodes, at det samme gør sig gældende for
denne gruppe (Institut for Human Ernæring, 2009). Det er således væsentligt, at der skabes mere op-­‐
mærksomhed omkring vigtigheden af morgenmad blandt både elever og forældre.
Ved at se på udviklingen i spisevaner blandt elever i Svendborg Kommune ses det, at der sker et fald i
fødevarer, der udgør vigtige kilder til D-­‐vitamin (mælk og fisk) og fibre (grove morgenmadsprodukter,
rugbrød, samt frugt og grønt), og samtidig ses en stigning, især blandt drengene, i andelen, der ofte
spiser junkfood.
Side | 31

Det er interessant, at efterhånden som de unge bliver mere og mere kritiske over for dem selv og deres
vægt, så bliver deres spise-­‐ og drikkevaner også mere og mere usunde.
Vel vidende at vaner etableres tidligt i livet, er det vigtigt med en indsats over for børnene og de unge
allerede nu for at undgå, at de bliver en del af den negative udvikling, der er set ift. overvægt de sene-­‐
ste år, da det er en udvikling, som kan få enorme personlige og samfundsøkonomiske konsekvenser.
Om hvordan man får eleverne til at spise mere frugt og grønt:
”En bod med masser af frisk frugt.”
Om mad på skolen:
”Der kunne godt komme en madordning på skolen, og måske en
bod.”
”Skolen kunne godt servere noget frugt eller grønt for eleverne en
gang om dagen. Så er man sikker på, at alle har mulighed for at få
frugt og grøntsager”.
”Madbod så man nemt kunne købe sund mad til frokost, også selv
om man har glemt madpakke.”
”En salatbar eller lidt billigere mad i boden”.
”Vores skolebod kunne undgå at sælge usund juice og noget sunde-­‐
re end pizzasnegle og pølsehorn”.
”En kantine, som har sund og gratis mad for alle elever på skolen.
De store elever går mest i Netto og køber chips og usunde ting, som
ikke er godt for helbredet, så derfor synes jeg, at der skal være en
rigtig god kantine”.
Om vand i løbet af skoledagen:
”Man kunne fx stille vand på bordene og lade os tage lidt nogle
gange. Det ville nok gøre, at mange ikke hele tiden skulle ud og
drikke på toiletterne”.
Side | 32

Om hvordan man kan få sundere spisevaner:
”Noget madundervisning om sund mad. Det er både sjovt og så er
det lækkert og man lærer måske at få bedre spisevaner. Jeg ved,
man har madundervisning i skolen, men det er i de mindre klasser,
og jeg synes, man skal have dem senere i sin skolegang”.
Side | 33

4.5 Fysisk aktivitet
I dette afsnit præsenteres informationer om en række forskellige indikatorer, som er medvirkende til
at skabe et billede af, hvordan den fysiske form er for gruppen, herunder selvvurderet fysisk form,
aktivitetsniveau, antal dage med fysisk aktivitet, tidsforbrug på passive aktiviteter, samt afstand og
transportform til/fra skole.
4.5.1 Selvvurderet fysisk form
Indledningsvist er eleverne blevet spurgt til, hvordan de selv vurderer deres fysiske form. Svarmulig-­‐
hederne var ”virkelig god”, ”god”, ”dårlig” eller ”meget dårlig”.
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
32%
25%
21%
Selvvurderet fysisk form, drenge
63% 64%
54%
21%
11%
5%
0% 1% 3%
Virkelig god God Dårlig Meget dårlig
25%
16%
11%
Selvvurderet fysisk form, piger
66% 67%
61%
25%
15%
7%
2% 2% 3%
Virkelig god God Dårlig Meget dårlig
5. klasse
7. klasse
9. klasse
5. klasse
7. klasse
9. klasse
Figur 20(a) og (b): Selvvurderet fysisk form blandt drenge (n=579) og piger (n=667), opgjort på klassetrin.
Af figurerne herover ses det, at de to køn ligger meget ens, dog med den forskel, at flere drenge end
piger vurderer, at deres form er virkelig god. Det ses også, at der med stigende klassetrin sker et skift i,
hvorledes eleverne vurderer deres fysiske form og mens færre oplever at være i god eller virkelig god
form, så er der tilsvarende flere, der oplever at være i dårlig form.
Spørgsmålet stammer fra MULD-­‐undersøgelsen, hvor det er 16-­‐20årige, der bliver spurgt. Der findes
derfor ikke sammenlignelige data fra landsplan.
Side | 34

4.5.2 Aktivitetsniveau i fritiden
I undersøgelsen er eleverne også blevet bedt om at beskrive deres aktivitetsniveau i fritiden. Svarmu-­‐
lighederne var (1) Jeg går til fodbold, håndbold, gymnastik eller anden sportsgren flere gange om ugen,
hvor jeg træner hårdt, (2) Jeg går til sport i min fritid ca. 1 gang om ugen, og derudover bevæger jeg
mig hver dag, hvor jeg cykler, går eller leger, (3) Jeg kan godt lide at bevæge mig, men laver ikke sport i
en forening. Jeg cykler eller går og bevæger mig i forbindelse med leg, (4) Jeg foretrækker at se TV,
spille computer, høre musik eller andre stillesiddende aktiviteter.
Som det fremgår af figur 21(a) herunder, så er det hele 86 % af drengene i 5. klasse, der placerer sig
selv i én af de to mest aktive grupper, mens det i 9. klasse er bare 54 %. Drengene i 5. klasse i Svend-­‐
borg ligger noget bedre end på landsplan, da der i Svendborg er 14 procentpoint flere, der ligger i den
mest aktive kategori, mens det udligner sig ift. landsplan frem mod 9. klasse. Desuden er tendensen
hen imod en mere passiv hverdag med stigende alder er den samme (SST, 2010).
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
62%
24%
9%
5%
AkGvitetsniveau i friGden, drenge
50%
18%
20%
13%
Figur 21(a) og (b): Aktivitetsniveau for drenge (n=571) og piger (n=658), opgjort på klassetrin.
37%
17%
19%
27%
5. klasse 7. klasse 9. klasse
48% 47%
33%
AkGvitetsniveau i friGden, piger
28%
14%
21%
5% 5%
35%
28%
24%
13%
5. klasse 7. klasse 9. klasse
Niveau 1
Niveau 2
Niveau 3
Niveau 4
Niveau 1
Niveau 2
Niveau 3
Niveau 4
Side | 35

Som det fremgår af figur 21(b) er det 81 % af pigerne i 5. klasse, der placerer sig selv i én af de to mest
aktive grupper, mens det i 9. klasse er ca. 62 %. Således starter pigerne på et lavere niveau end dren-­‐
gene i 5. klasse, men slutter til gengæld en smule højere. Samme udvikling ses på landsplan.
Ligesom blandt drengene er pigerne i 5. klasse i Svendborg Kommune markant mere aktive end deres
landsmænd, da de ligger 16 procentpoint over dem, og ligesom blandt drengene er det en forskel, der
udligner sig frem mod 9. klasse.
4.5.3 Antal dage med fysisk aktivitet
Eleverne blev også spurgt om, hvor mange dage i løbet af de sidste syv, de har været fysisk aktive i
mindst en time om dagen, dvs. hvor mange dage om ugen har de levet op til Sundhedsstyrelsens anbe-­‐
faling om, at børn og unge er fysisk aktive mindst 60 minutter om dagen (Sundhedsstyrelsen, 2011).
Fysisk aktivitet er i undersøgelsen defineret som ”Enhver form for aktivitet, som får dit hjerte til at slå
hurtigere, og gør dig forpustet noget af tiden. Det kan fx være sport, at stå på skateboard eller at gå/cykle
til skole”.
Ses der alene på, hvor stor en andel af eleverne, der angiver at leve op til anbefalingen, ses det, at det
blandt drengene er ca. 25 % i 5.-­‐7. klasse, mens dette falder drastisk i 9. klasse, hvor det bare er 13 %
af drengene, der lever op til anbefalingerne. Blandt pigerne er andelen mere jævn på tværs af klasse-­‐
trin og niveauet ligger stabilt omkring 20 %. Ses der på dem, der ligger i den anden ende, ses det for
begge køn, at der i 9. klasse sker en stigning i andelen, der angiver at være fysisk aktive 0-­‐2 dage om
ugen, fra færre end 20 % til ca. 25 %.
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Antal dage med mindst én Gmes daglig
fysisk akGvitet, drenge
24% 27%
58%
59%
18% 14%
13%
60%
27%
5. klasse 7. klasse 9. klasse
0-­‐2 dage 3-­‐6 dage 7 dage
Figur 22(a) og (b): Antal dage med mindst én times daglig aktivitet blandt drenge (n=571) og piger (n=658), opgjort
på klassetrin.
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Antal dage med mindst én Gmes daglig
fysisk akGvitet, piger
19% 21% 17%
60%
21%
66%
14%
59%
24%
5. klasse 7. klasse 9. klasse
0-­‐2 dage 3-­‐6 dage 7 dage
Side | 36

Drengene i Svendborg Kommune ligger noget under drengene på landsplan, hvor det i 5. klasse er 40
%, der har været fysisk aktive hver dag, og 21 % i 9. klasse. De tilsvarende tal for pigerne er 31 % i 5.
klasse og 14 % i 9. klasse (Sundhedsstyrelsen, 2010).
For at illustrere, hvordan tallene fordeler sig inden for de ovennævnte kategorier, kan der ses en ud-­‐
dybning af fordelingen herunder. Her bliver det særligt tydeligt, hvor stort et fald der sker med alde-­‐
ren, især hos drengene.
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%
Antal dage med mindst én Gmes daglig akGvitet,
drenge
0
dage
1
dag
2
dage
3
dage
4
dage
Figur 23(a)+(b): Antal dage med mindst én times daglig aktivitet blandt drenge (n=571) og piger (n=658), opgjort
på klassetrin.
4.5.4 Fysisk inaktivitet
Sundhedsstyrelsen kategoriserer fysisk inaktivitet ved at sammenholde antallet af dage med mindst én
times fysisk aktivitet med om man tilbringer tre timer eller mere foran computer eller fjernsyn (Sund-­‐
hedsstyrelsen, 2010).
For at vurdere, om eleverne kan betegnes som fysisk inaktive, er de blevet spurgt om, hvor meget tid
de bruger på to forskellige motionspassive aktiviteter: ”TV, dvd og lignende”, samt ”computer, Playsta-­‐
tion, Wii og lignende”. Svarmulighederne var ”0 timer”, ”½ time”, ”1-­‐2 timer”, ”3-­‐4 timer”, ”mere end 4
timer” eller ”ved ikke” Herunder ses opgørelserne for de to typer aktiviteter.
5
dage
6
dage
7
dage
Antal dage med mindst én Gmes daglig akGvitet,
piger
0
dage
1
dag
2
dage
3
dage
4
dage
5
dage
6
dage
7
dage
5. klasse
7. klasse
9. klasse
5. klasse
7. klasse
9. klasse
Side | 37

100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Tidsforbrug på TV og lign., drenge
4% 4% 6%
27%
47%
23%
44%
20%
43%
8%
18% 22%
7% 8% 7%
5. klasse 7. klasse 9. klasse
0 `mer
½ `me
1-­‐2 `mer
3-­‐4 `mer
Mere end 4
`mer
19% 18%
8%
5% 7% 9%
Figur 24(a)+(b): Tid brugt på at se TV, dvd og lign. per dag blandt drenge (n= 570) og piger (n=656), opgjort på
klassetrin 8.
Som det ses af figur 24(a) og (b) herover så er der en støt stigning i forbruget af TV og lign. blandt både
piger og drenge efterhånden som de bliver ældre, og det er knapt 1/3 af de ældste elever, der ser 3
timer eller mere per dag.
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Tidsforbrug på computer og lign.,
drenge
6% 4% 4%
12%
6%
29%
35%
18%
7%
35%
27%
19%
25%
28%
33%
5. klasse 7. klasse 9. klasse
0 `mer
½ `me
1-­‐2 `mer
3-­‐4 `mer
Mere end 4
`mer
Figur 25(a)+(b): Tid brugt på at spille computer, Playstation, Wii og lign. per dag blandt drenge (n= 570) og piger
(n=656), opgjort på klassetrin 8.
Også ift. computer ses der en stigning i tidsforbruget med alderen. Denne er særligt udtalt blandt
drengene i 9. klasse, hvor det er 61 %, der bruger 3 timer eller mere per dag på at spille computer og
lign. Blandt pigerne er det tilsvarende tal 39 %.
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
30%
43%
8 Søjlerne summerer ikke op til 100 %, da svar i kategorien ”ved ikke” er udeladt.
0%
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Tidsforbrug på TV og lign., piger
4%
5%
24%
42%
2%
18%
49%
5. klasse 7. klasse 9. klasse
11%
33%
32%
16%
7%
5% 5%
8% 11%
28%
38%
17%
30%
25%
14%
0 `mer
½ `me
1-­‐2 `mer
3-­‐4 `mer
Mere end 4
`mer
Tidsforbrug på computer og lign.,
piger
5. klasse 7. klasse 9. klasse
0 `mer
½ `me
1-­‐2 `mer
3-­‐4 `mer
Mere end 4
`mer
Side | 38

Efterfølgende er informationerne om daglig fysisk aktivitet blevet koblet med information om tidsfor-­‐
brug på motionspassive aktiviteter. Figuren herunder viser således, hvor stor en andel, der bruger 3
timer eller mere foran computer eller fjernsyn sammenholdt med aktivitetsniveau målt ved antal dage,
hvor man lever op til anbefalingen om minimum 60 minutters fysisk aktivitet om dagen.
100%
80%
60%
40%
20%
0%
Andel, der dagligt Glbringer 3 Gmer eller mere foran
computer eller Ternsyn sammenholdt med
akGvitetsniveau
76% 77%
70% 66%
65%
50%
59%
42%
0-­‐2 dage 3-­‐4 dage 5-­‐6 dage 7 dage
Antal dage (i løbet af de seneste 7) med mindst en Gmes fysisk
akGvitet
Drenge
Piger
Figur 27: Andel, der dagligt tilbringer 3 timer eller mere foran computer eller fjernsyn,
sammenholdt med aktivitetsniveau opgjort på køn (n=1229).
Som det ses af figuren herover er der en klar sammenhæng mellem hvor fysisk aktiv man er og hvor
stor en andel, der tilbringer 3 timer eller mere foran computer eller fjernsyn.
Både drenge og piger i Svendborg Kommune ligger bedre end på landsplan. For de drenge, der er fy-­‐
sisk aktive 0-­‐2 dage om ugen er der i Svendborg Kommune 76 %, der dagligt tilbringer tre timer eller
mere foran computer eller fjernsyn, mens det på landsplan er 89 %. For de drenge, der er fysisk aktive
7 dage om ugen, er der i Svendborg Kommune 59 %, der dagligt tilbringer tre timer eller mere foran
computer eller fjernsyn, mens det på landsplan er 74 %. For de piger, der er fysisk aktive 0-­‐2 dage om
ugen, er der i Svendborg Kommune 77 %, der dagligt tilbringer tre timer eller mere foran computer
eller fjernsyn mod 75 % på landsplan, mens det for de piger, der er fysisk aktive 7 dage om ugen er 42
% i Svendborg Kommune mod 56 % på landsplan (Sundhedsstyrelsen, 2010).
4.5.5 Forældres vurdering af tid brugt på TV, PC, mobil vs. egen vurdering
Eleverne er blevet spurgt til, om hhv. deres forældre og de selv synes, at de bruger for meget tid på TV,
PC, mobil osv. Svarmulighederne var ”ja, alt for meget tid”, ”ja, lidt for meget tid”, ”tilpas”, ”for lidt tid”,
samt ”ved ikke”.
Det overrasker ikke, at 40 % af eleverne oplever, at deres forældre synes, at de bruger for meget tid på
de omtalte aktiviteter. Det gør det til gengæld, at det næsten er lige så mange af eleverne selv, nemlig
32 %, der synes, at de bruger for meget tid på disse aktiviteter. I alt er det 23 % af eleverne, der vurde-­‐
rer, at de og deres forældre er enige i, at der bliver brugt for meget tid på de pågældende aktiviteter,
mens det bare er i 15 % af tilfældene, hvor eleven synes, at tidsforbruget er tilpas, men hvor eleven
vurderer, at forældrene synes, at det er for meget.
Side | 39

4.5.6 Transport til/fra skole
Eleverne er blevet spurgt til, hvor langt de har i skole, samt om hvordan de oftest kommer i skole.
Svarmulighederne til sidstnævnte var ”går”, ”cykler”, ”kører på knallert”, ”bliver kørt i bil”, ”tager bus”
og ”andet” med mulighed for at uddybe. Det var muligt at vælge flere svar, da det jo kan variere fra dag
til dag, ligesom den enkelte kan bruge flere transportformer på samme dag, fx ved at cykle til busstop-­‐
pestedet. Derfor summerer andelene, der benytter de forskellige transportformer op til mere end 100
%.
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
26%
2%
O6est benyVede transportmiddel Gl/fra skole
74%
45%
1% 2%
17%
35%
Figur 28: Opgørelse over de oftest brugte transportmiddel til/fra skole, opgjort på afstand til skolen (n=1166).
Af de elever, der har svaret på, hvor langt de har til skole, er det 83 %, der har 5 km eller kortere og 17
%, der har længere end 5 km.
Blandt de elever, der har 5 km eller kortere har 26 % angivet, at de går og 74 % at de cykler, mens 17
% har angivet, at de bliver kørt i bil og 8 %, at de tager bussen.
Blandt de elever, der har over 5 km er det 45 %, der cykler, mens 35 % bliver kørt i bil og 54 % tager
bussen.
Da undersøgelsen blev gennemført på et tidspunkt med relativt meget sne og is kan andelen, der bliver
transporteret i enten bil eller bus være højere end den er resten af året.
4.5.7 Opsummering
En rigtig stor andel af eleverne vurderer, at deres fysiske form er god eller virkelig god, men andelen
falder desværre med alderen. Dette hænger fint sammen med, at den tid, der bruges på motionspassi-­‐
ve aktiviteter, øges markant med alderen.
I spørgsmålet om aktivitetsniveau i fritiden ligger eleverne i Svendborg Kommune bedre end på
landsplan, men ses der på antal dage med fysisk aktivitet ligger eleverne i Svendborg Kommune dårli-­‐
gere end deres landsmænd og det er kun ca. 20 %, der overhovedet lever op til Sundhedsstyrelsens
anbefaling om at være fysisk aktiv mindst 60 minutter om dagen. Dette påpeger umiddelbart en svag-­‐
hed i at bruge Sundhedsstyrelsens anbefaling som grundlag for denne vurdering, da den specifikt går
på, at fysisk aktivitet bør fordeles over hver dag hele ugen. For man kan jo godt være fysisk aktiv rigtig
mange timer om ugen og så slappe af en enkelt eller to.
8%
54%
0% 2%
Går Cykler Knallert Bil Bus Andet
Under 5 km
Over 5 km
Side | 40

Ift. fysisk inaktivitet er det interessant, at hver 3. elev selv vurderer, at de bruger for meget tid på TV
og computer, og det kan være relevant at undersøge, hvad eleverne ønsker at bruge deres tid på i ste-­‐
det med henblik på at reducere fysisk inaktivitet.
Rigtig mange elever enten går eller cykler til skole, men der kan stadig gøres en indsats ift. at få flere til
at fravælge bil eller bus til fordel for mere aktive transportformer. Især fremadrettet, hvor den nye
skolestruktur gør, at man må forvente, at flere får længere til skole.
Om hvordan man får mere motion ind i skoledagen:
”Morgenmotion i cirka en halv time et par gange om ugen.”
”På vores årgang starter vi altid op med at løbe i den første time.
Det gør vi dog kun 2 gange om ugen. Det er rigtig dejligt så er man
meget mere koncentreret og fokuseret på at lære noget nyt! Det
kan klart anbefales.”
”Løbe rundt om skolen efter hver time.”
Om hvordan man hjælper eleverne til at være mere aktive i fri-­‐
kvartererne:
”Det ville være en god idé, hvis man opfordrer eleverne mere til at
være udenfor og ikke kun lumre i klasselokalet hele dagen. Og må-­‐
ske lave nogle fede aktiviteter for de store børn, for bare fordi at vi
går til fester og så videre, er vi stadig børn, der ofte synes det er
sjovt at lege lege, hvis det er lege til vores målgruppe (og ikke kun
fodbold!).”
”Jeg ved ikke, om vi kan bruge gymnastiksalen i frikvarteret.
Men det kunne være en fordel.”
”Lidt flere bolde til at spille med udenfor, så at man ikke keder sig
udenfor i frikvartererne om sommeren.”
”Skolen mangler ikke så meget. Vi kan løbe rundt på skolen, hvis vi
vil, så det er ikke skolen, der mangler noget, det er os. Hvis vi vil
være mere aktive, så skal vi selv gøre det!”
”En lidt sjovere legeplads, så man faktisk fik lyst til at lege på den."
”Flere idrætstimer og flere idrætsdage end det vi har.”
Side | 41

4.6 Rygning
I dette afsnit præsenteres informationer om forskellige forhold, der relaterer sig til både aktiv og pas-­‐
siv rygning. Eleverne er blevet spurgt til, hvor ofte der bliver røget indenfor i deres hjem, samt om der
er nogen i deres nærmeste omgangskreds, der ryger. Desuden er de blevet spurgt til, om de nogensin-­‐
de har prøvet at ryge. Elever, der har svaret, at de minimum har røget en hel cigaret, er blevet stillet en
række uddybende spørgsmål til deres rygevaner, samt eventuelt ønske om rygestop.
4.6.1 Passiv rygning
Eleverne blev indledningsvist spurgt om, hvor ofte der bliver røget indenfor der, hvor de bor, da dette
typisk vil være den primære kilde til passiv rygning.
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
9%
18%
14%
3%
Passiv rygning
3% 4% 4% 2%
83% 81%
77%
Figur 29: Opgørelse over, hvor ofte eleverne udsættes for passiv rygning, opgjort på klassetrin (n=1224).
Som det ses af figuren herover, er det samlet set 13 % af eleverne, der dagligt udsættes for passiv ryg-­‐
ning i hjemmet, mens det ved yderligere 6 % er enten ugentligt eller månedligt, at de udsættes for pas-­‐
siv røg i hjemmet.
Blandt de elever, hvor mor og/eller far ryger, er det 35 %, der dagligt udsættes for passiv rygning,
mens det ved yderligere 13 % er enten ugentligt eller månedligt, at de udsættes for passiv røg i hjem-­‐
met.
At det er næsten dobbelt så mange i 9. klasse som i 5. klasse, der dagligt udsættes for passiv rygning i
hjemmet, kan hænge sammen med, at flere forældre til børn i 9. klasse ryger (se figur 30 i afsnit 4.6.2
herunder), eller at forældrene tager mindre hensyn til børnene efterhånden som de bliver ældre.
4.6.2 Nære personers rygevaner
Eleverne er også blevet spurgt om, hvorvidt deres nærmeste ryger. Svarmulighederne var ”mor”, ”far”,
”søskende”, ”bedste ven”, ”flere bedste venner” eller ”ingen af disse”. Det var muligt at vælge flere af de
fem første svarmuligheder, mens valg af den sidste kategori udelukkede muligheden for at vælge nogle
af de øvrige.
1%
Hver dag Flere gange om ugen Flere gange om
måneden
Sjældent/aldrig
5. klasse
7. klasse
9. klasse
Side | 42

Som det ses af figur 30 er der med stigende klassetrin en svag stigning i, hvor mange hvis mor og/eller
far ryger. Der er umiddelbart ikke nogen forklaring på dette mønster.
At der med stigende alder er både flere søskende og flere venner, der ryger, hænger derimod naturligt
sammen med den aldersmæssige udvikling, hvor der alt andet lige bliver større sandsynlighed for, at
nogle af de pågældende ryger.
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
27%
21% 23%
28% 29%
25%
16%
12%
7%
Din mor Din far Din(e)
søskende
Rygning blandt nærmeste relaGoner
9%
3%
5%
0% 0%
Figur 30: Opgørelse over, hvem af elevernes nærmeste relationer, der ryger, opgjort på klassetrin (n=1224).
4.6.3 Erfaringer med rygning
Eleverne er blevet spurgt om, hvorvidt de nogensinde har prøvet at ryge. Svarmulighederne var ”nej”,
”ja, men ikke en hel cigaret” og ”ja, en hel cigaret eller mere”.
Som det ses af figur 31(a) og (b), så er der en svag tendens til, at drengene starter tidligere end piger-­‐
ne. Til gengæld vender dette ved 7. klasse, hvor der er en svag overvægt af piger, der har prøvet at
ryge. Denne kønsforskel eksisterer stadig i 9. klasse.
20%
Din bedste ven Flere af dine
bedste venner
63%
54%
47%
Ingen af disse
5. klasse
7. klasse
9. klasse
Side | 43

60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Andel drenge, der har prøvet at ryge en hel cigaret eller
mere
1%
7%
7%
Figur 31(a) og (b): Andel drenge (n=569) og piger (n=655), der har prøvet at ryge en hel cigaret eller mere sammenholdt
med tilsvarende tal fra Sundhedsstyrelsens undersøgelse ”11-15åriges livsstil og sundhedsvaner”, opgjort
på klassetrin 9. Bemærk at tallene fra sidstnævnte undersøgelse er fra 2008.
Som det ses af figur 31(a) og (b) ligger eleverne i Svendborg Kommune et godt stykke under deres
landsmænd ift. at have prøvet at ryge. Hvor det i Svendborg er 1 % af drengene i 5. klasse, der har prø-­‐
vet at ryge en hel cigaret eller mere, så er det 7 % på landsplan. De tilsvarende tal for 7. klasse er 12 %
i Svendborg og 32 % på landsplan, og for 9. klasse er det 25 % i Svendborg og 51 % på landsplan
(Sundhedsstyrelsen, 2010).
Samme tendens ses blandt pigerne, hvor det i 5. klasse er 0 % mod 6 % på landsplan, i 7. klasse er det
10 % af pigerne i Svendborg mod 19 % på landsplan, og endelig er det i 9. klasse 28 % i Svendborg
mod 65 % på landsplan (Sundhedsstyrelsen, 2010).
Mens eleverne i Svendborg Kommune adskiller sig markant fra resten af landet, så går resultatet af
9 Data fra ”11-­‐15åriges livsstil og sundhedsvaner” er ikke opgjort på klassetrin, men ift. alder.
32%
25%
51%
5. klasse 7. klasse 9. klasse
0%
6%
10%
19%
28%
65%
Svendborg Kommune
11-­‐15åriges livss`l
Andel piger, der har prøvet at ryge en hel cigaret eller
mere
5. klasse 7. klasse 9. klasse
Svendborg Kommune
11-­‐15åriges livss`l
Side | 44

ETOS Svendborg derimod fint i tråd med den såkaldte rygevaneundersøgelse, der tidligere er gennem-­‐
ført blandt 8. klasser i Svendborg Kommune, senest i 2009. Her var det 19 % af eleverne i 8. klasse, der
havde prøvet at ryge en hel cigaret (Rygevaneundersøgelsen, 2009). Dette tal ligger pænt mellem de
10 %, der har prøvet det i 7. klasse og de 28 %, der har prøvet det i 9. klasse i ETOS Svendborg.
I afsnit 4.6.2 sås der på rygning blandt nærmeste relationer. Når data fra dette spørgsmål sammenhol-­‐
des med informationer om elevernes egne erfaringer med at ryge, tegner der sig et interessant møn-­‐
ster: Det ses klart, at de, der har prøvet at ryge en hel cigaret eller mere oftere har en eller flere rygere
i deres nærmeste omgangskreds.
Således ses det af figur 32, at der blandt de, der har prøvet at ryge en hel cigaret eller mere er der 41 %
hvor moren ryger, 49 % hvor faren ryger, 40 % hvor søskende ryger, 23 % hvor bedste ven ryger, samt
43 % hvor flere af de bedste venner ryger. De tilsvarende tal for de, der aldrig har prøvet at ryge, er, at
der er 20 % hvor mor ryger, 24 % hvor far ryger, 7 % hvor søskende ryger, 1 % hvor bedste ven ryger,
samt 3 % hvor flere af de bedste venner ryger.
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
28%
20%
Egne rygeerfaringer sammenholdt med, om nærmeste
relaGoner ryger
41%
32%
24%
49%
14%
7%
40%
26%
3%
1%
10%
3%
43%
Figur 32: Egne rygeerfaringer sammenholdt med, om nærmeste relationer ryger.
4.6.4 Rygevaner blandt de, der har prøvet at ryge en hel cigaret eller mere
De elever, der har angivet, at de har røget en hel cigaret eller mere, er blevet stillet en række uddyben-­‐
de spørgsmål omkring deres rygevaner, nemlig om hvem de var sammen med første gang de røg, hvor
ofte de ryger nu, samt om de ønsker at stoppe med at ryge og om de i så fald ønsker hjælp til dette.
61%
48%
19%
Nej (n=962)
Ja, men ikke en hel cigaret
(n=128)
Ja, en hel cigaret eller
mere (n=134)
Side | 45

90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
7% 5%
72%
Sammen med ved første cigaret
82%
10%
10%
5%
0%
3% 5%
Alene Venner Søskende Forældre Andre
7. klasse (n=29)
9. klasse (n=100)
Figur 33: Opgørelse over, hvem eleverne var sammen med første gang, de røg en hel cigaret, opgjort på klassetrin
(n=133 10).
Ikke overraskende er det primært venner, eleverne har været sammen med, første gang de prøvede at
ryge.
De elever, der har angivet, at de har prøvet at ryge en hel cigaret eller mere, er også blevet spurgt om,
hvor ofte de ryger. Blandt 7. klasserne er det 46 %, af de, der har prøvet at ryge, der angiver, at de al-­‐
drig ryger, og blandt 9. klasserne er det bare 21 %.
Blandt de drenge i 7. klasse (n=12), der har prøvet at ryge, er der ingen der ryger dagligt eller ugent-­‐
ligt, mens det blandt drengene i 9. klasse (n=39) er 18 %, der ryger dagligt og 10 %, der ryger ugent-­‐
ligt.
Blandt de piger i 7. klasse (n=17), der har prøvet at ryge, er der 18 %, der ryger dagligt og 6 %, der
ryger ugentligt, mens det blandt pigerne i 9. klasse (n=60) er 32 %, der ryger dagligt og 8 %, der ryger
ugentligt.
Samlet set, altså blandt både de, der har prøvet at ryge og aldrig-­‐rygere, er der i 7. klasse 1,1 % og i 9.
6,9 % dagligrygere. Dette svarer til, at 1 ud af 15 elever i 9. klasse i Svendborg Kommune ryger dagligt.
På landsplan er det ca. hver 10.-­‐12., der er dagligryger (Skolebørnsundersøgelsen, 2007; Sundhedssty-­‐
relsen, 2010).
4.6.5 Ønske om rygestop
De elever, der har svaret, at de ryger enten dagligt eller ugentligt, er blevet spurgt om, hvorvidt de øn-­‐
sker at stoppe med at ryge, samt om de ønsker hjælp til dette.
Blandt de 11 drenge, der ryger dagligt eller ugentligt er det kun 2, der ønsker at stoppe med at ryge,
mens det blandt de 28 piger, der ryger dagligt eller ugentligt, er det 22, der ønsker at stoppe med at
ryge.
De, der angiver, at de ønsker at stoppe med at ryge, er efterfølgende blevet spurgt, om de ønsker hjælp
10 På grund af meget få respondenter i 5. klasse er disse ikke medtaget i resultaterne i resten af dette afsnit.
Side | 46

til at stoppe med at ryge. Ud af de 24 elever, der ønsker at stoppe med at ryge, er det blot 6, der ønsker
hjælp til et rygestop.
4.6.6 Opsummering
Undersøgelsen viser, at hver tredje af de børn, hvis forældre ryger, dagligt bliver udsat for passiv ryg-­‐
ning i hjemmet. Da børn er særligt følsomme over for røg, og passiv rygning er en væsentlig risikofak-­‐
tor ift. at udvikle luftvejssygdomme, er der et væsentligt forebyggelsespotentiale i at sørge for, at færre
børn udsættes for passiv rygning.
Ift. elevernes egne erfaringer med rygning, så ser det fint ud i Svendborg Kommune ift. resten af lan-­‐
det, både ift. at have prøvet at ryge og ift. andelen af dagligrygere. På landsplan har der siden 1999
været et fald i andelen af hverdagsrygere, og anslås i dag til at være på ca. 8-­‐10 % (Skolebørnsunder-­‐
søgelsen, 2007; Sundhedsstyrelsen, 2010). I denne undersøgelse er andelen 6,9 %.
Dette kan skyldes en lang række faktorer, som nationale kampagner og strammere lovgivning på om-­‐
rådet, men kan også hænge sammen med den forebyggende indsats, der tilbydes alle 7. klasser i
Svendborg Kommune af Forebyggelsessekretariatets forebyggelseskonsulent.
Forskning viser, at der er stor forskel i andelen af rygere mellem både skoler og klasser. I nogle klasser
er der ingen eller meget få rygere, mens det i andre er op mod halvdelen, der ryger. Det kan være det-­‐
te, der har betydning for, at det er relativt få af eleverne i Svendborg Kommune, der ryger dagligt (Sko-­‐
lebørnsundersøgelsen, 2007).
Om rygning på skolen:
” Man skal holde bedre øje med dem, der ryger, for de går bare væk
og gør det. Så jeg synes, at man skal være strengere med det, for
det er meget usundt for dem selv og deres omgivelser, og de små
børn kommer til at synes, det er "sejt", hvis det nu er deres "forbil-­‐
leder".”
”At de børn, som går i 7.klasse og 8.klasse, skulle stoppe med at
ryge hvert frikvarter, fordi det gør ikke en forskel, at de tror, de bli-­‐
ver seje. Fordi det er meget usundt at ryge men altså… Man bliver
da ikke sejere ved at starte med at ryge hver dag foran de små
børn? Jeg synes, at de skulle stoppe med det. De MÅ gerne ryge,
men det er bare ikke lige den bedste idé at ryge i hovedet på an-­‐
dre.”
”Synes ikke man må ryge på skolen, hvilket man heller ikke må,
men nogle gør det...”
Side | 47

4.7 Alkohol og stoffer
I dette afsnit præsenteres informationer om forskellige forhold, der relaterer sig til brug af alkohol og
stoffer.
Alle elever, der har deltaget i undersøgelsen, er blevet spurgt til, om de har prøvet at drikke en hel
genstand eller mere ved samme lejlighed. Elever, der svarer ja til dette, er blevet stillet en række ud-­‐
dybende spørgsmål omkring deres alkoholvaner.
Alle elever i 7. og 9. klasse er desuden blevet spurgt om, hvorvidt de har en aftale med deres forældre
om brug af alkohol. Desuden er de også blevet spurgt om deres erfaringer med en række stoffer.
Elever i 5. klasse, der har aldrig har drukket alkohol, er ikke blevet stillet yderligere spørgsmål inden
for temaet alkohol og stoffer, og er i stedet blevet ledt videre til spørgsmålene under næste tema.
4.7.1 Erfaringer med alkohol
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Andel, der har drukket en hel genstand eller mere ved
samme lejlighed
25%
11%
51%
48%
Figur 34: Andel, der har drukket en genstand eller mere ved samme lejlighed, opgjort på køn og klassetrin (n=1223).
Af figuren ses det, at der, helt som forventet, sker en markant udvikling i andelen, der har drukket en
hel genstand eller mere efterhånden som eleverne kommer op i de højere klasser. Af figur 34 ses det,
at det er 25 % af drengene og 10 % af pigerne i 5. klasse, der har prøvet at drikke en hel genstand eller
mere ved samme lejlighed? På landsplan er de tilsvarende tal 30 % af drengene og 14 % af pigerne. I 9.
klasse er det 90 % af drengene og 85 % af pigerne i Svendborg Kommune, der har prøvet at drikke,
mens det på landsplan ligeledes er 90 % af drengene, mens det er 93 % af pigerne. Eleverne i Svend-­‐
borg Kommune ligger således på samme niveau eller under landsplan.
4.7.2 Alkoholvaner blandt de, der har prøvet at drikke en hel genstand eller mere
De elever, der har svaret, at de har prøvet at drikke en genstand eller mere ved samme lejlighed, er
blevet stillet tre spørgsmål til, hvordan deres alkoholforbrug har været de seneste 30 dage: Hvor man-­‐
ge gange har de drukket alkohol, været fulde, samt drukket mere end 5 genstande ved samme lejlig-­‐
hed. Da andelen, der angiver at have været fulde, er identisk med andelen, der har drukket mere end 5
genstande ved samme lejlighed, vil der kun blive vist resultater for sidstnævnte spørgsmål.
90%
86%
5. klasse 7. klasse 9. klasse
Drenge
Piger
Side | 48

70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Alkoholforbrug de seneste 30 dage,
drenge
66%
7%
2%
5.
klasse
19%
3%
7.
klasse
36%
9.
klasse
Drukket alkohol
Drukket mere
end 5
genstande ved
samme
lejlighed
2% 0%
Figur 35: Alkoholforbrug blandt drenge (n=569 11) og piger (n=654 12) de seneste 30 dage, opgjort på klassetrin.
Af figurerne herover ses det, at flere drenge end piger i 5. klasse har drukket alkohol mindst én gang
inden for de seneste 30 dage, nemlig 6 % mod 2 %. I 7. og 9. klasse er andelen til gengæld den samme
for både drenge og piger: 17 % i 7. klasse og 65 % i 9. klasse. På landsplan er de tilsvarende tal 6 %, 22
% og 62 % for drengene og 2 %, 14 % og 74 % for pigerne. Således følges eleverne i Svendborg Kom-­‐
mune meget godt med deres landsmænd, dog er der nogle færre piger i 9. klasse i Svendborg Kommu-­‐
ne end på landsplan, der har drukket alkohol inden for de seneste 30 dage.
Ift. at have drukket 5 genstande eller flere er det igen flest drenge, der drikker i 5. klasse, hvor 4 % af
drengene og 1 % af pigerne mindst én gang har drukket 5 eller flere genstande ved samme lejlighed de
seneste 30 dage. I 7. klasse er det 3 % af drengene og 5 % af pigerne, mens tallene er noget højere i 9.
klasse, hvor der også er flere piger (43 %) end drenge (36 %), der har drukket mere end 5 genstande
ved samme lejlighed inden for de seneste 30 dage. Sammenlignes med Narkoen ud af byen (2006) ses,
at der blandt 9. klasserne er sket et markant fald i andelen, der har drukket 5 genstande eller flere ved
samme lejlighed i Svendborg Kommune. I 2006 var andelen 86% blandt drengene mod 36% i 2010.
Blandt pigerne er andelen faldet fra 76% i 2006 til 43% i 2010.
Udviklingen ift. køn genfindes på landsplan for begge niveauer af alkoholforbrug. 5. klasserne i Svend-­‐
borg Kommune ligger omkring samme niveau som på landsplan, både ift. om man har drukket alkohol
og om man har drukket 5 genstande eller mere ved samme lejlighed.
I 7. klasse ligger eleverne i Svendborg Kommune ligeledes på niveau med resten af landet ift. at have
drukket alkohol, mens der er en mere udtalt forskel ift. om man har drukket 5 genstande eller mere:
Mens det i Svendborg Kommune er ca. 4 %, så er det 12 % på landsplan (Sundhedsstyrelsen, 2010).
11 Det er kun elever, der har svaret, at de har prøvet at drikke en hel genstand eller mere ved samme lejlighed,
der er blevet stillet det pågældende spørgsmål. Resultaterne er dog opgjort ift. alle respondenter for at gøre tal-­‐
lene sammenlignelige med Sundhedsstyrelsens (2010) tal, som er beregnet på grundlag af alle respondenter i
undersøgelsen.
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Alkoholforbrug de seneste 30 dage,
piger
5.
klasse
18%
5%
7.
klasse
66%
43%
9.
klasse
Drukket alkohol
Drukket mere
end 5
genstande ved
samme
lejlighed
Side | 49

I 9. klasse ligger eleverne i Svendborg Kommune fortsat nogenlunde på niveau med resten af landet ift.
at have drukket alkohol, mens der igen er en mere udtalt forskel ift. om man har drukket mere end 5
genstande. For drengene er tallene 36 % i Svendborg Kommune mod 52 % på landsplan, og for piger-­‐
ne er tallene 43 % i Svendborg Kommune mod 65 % på landsplan.
Eleverne blev også spurgt til, om de i løbet af de sidste 30 dage selv har købt alkohol. Svarmuligheder-­‐
ne var ”ja” og ”nej”. De, der svarede ja, blev efterfølgende spurgt om, hvor de har købt alkohol inden for
de sidste 30 dage. Svarmulighederne var her ”kiosk, tankstation”, ”supermarked”, ”diskotek, bar, café”
eller ”andre steder” med mulighed for uddybning.
25%
20%
15%
10%
5%
0%
Andel, der selv har købt alkohol inden for de
sidste 30 dage
1%
0%
2%
3%
Figur 36: Andel, der selv har købt alkohol inden for de sidste 30 dage, opgjort på køn og klassetrin (n=1223 12).
I alt er det 6 % af de elever, der har deltaget i undersøgelsen, der selv har købt alkohol inden for de
sidste 30 dage. Som det ses af figuren herover er det primært – og ikke overraskende – elever i 9. klas-­‐
se, der selv har købt alkohol: 13 % af drengene og 20 % af pigerne. Ikke desto mindre ligger de fortsat
et stykke under landsplan, hvor det er 41 % af drengene og 48 % af pigerne, der selv har købt alkohol
inden for de sidste 30 dage (Sundhedsstyrelsen, 2010).
Af de 72 elever, der har svaret, at de selv har købt alkohol, er 92 % 15 år eller yngre. Ifølge ”Lov om
forbud mod […] salg af alkohol til personer under 16 år” er dette ikke tilladt (Indenrigs-­‐ og Sundheds-­‐
ministeriet, 2008). Af de elever, der har svaret, at de selv har købt alkohol, er det 64 %, der har købt
det i en kiosk eller på en tank, 64 %, der har købt det i et supermarked, 12 %, der har købt det på en
bar, café eller restaurant, mens 3 % har købt et andet sted end de nævnte muligheder.
At det primært er på tankstationer, samt i kiosker og supermarkeder, at de mindreårige køber alkohol
overrasker ikke, da der typisk er langt strengere krav til fremvisning af ID på fx diskoteker og barer.
4.7.3 Aftale med forældre vedr. indtag af alkohol
Alle elever i 7. og 9. klasse er blevet spurgt ”har du og dine forældre en aftale om brug af alkohol, når
du skal til fest”. Svarmulighederne var her ”ja, jeg må drikke det jeg vil”, ”ja, jeg må drikke alkohol i
begrænsede mængder”, ”ja, jeg må ikke drikke alkohol”, ”nej, det har vi ikke nogen aftale om”.
12 Det er kun elever, der har svaret, at de har prøvet at drikke en hel genstand eller mere ved samme lejlighed,
der er blevet stillet det pågældende spørgsmål. Resultaterne er dog opgjort ift. alle respondenter for at gøre tal-­‐
lene sammenlignelige med Sundhedsstyrelsens (2010) tal.
13%
20%
5. klasse 7. klasse 9. klasse
Dreng
Pige
Side | 50

70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
2%
9%
Ja, jeg må
drikke det jeg
vil
A6aler om brug af alkohol
66%
15%
42% 41%
Figur 37: Aftaler om brug af alkohol, opgjort på klassetrin (n=728).
Det ses af figuren herover, at der er flere elever i 9. klasse end i 7. klasse, der har en aftale med deres
forældre om brug af alkohol. Dette skyldes sandsynligvis, at der i 7. klasse er færre, der er begyndt at
drikke alkohol end i 9. klasse, hvorfor det ikke har været nødvendigt at lave aftale omkring dette.
For at se på, om regler omkring alkohol har betydning for, om man prøver at drikke alkohol, har vi
krydset spørgsmålet om, hvorvidt man har drukket en genstand eller mere ved samme lejlighed med
spørgsmålet om, hvorvidt man har en aftale med sine forældre om brug af alkohol. Af figuren herunder
ses det, at det lader til, at et forbud mod at drikke alkohol har en gavnlig effekt ift. at holde de unge fra
alkohol. Af figuren kan det desuden fremstå som om det er mere effektivt ikke at have en aftale end at
have en. Det må dog formodes, at det er en selekteret gruppe af elever, der ikke har en aftale med de-­‐
res forældre omkring brug af alkohol. Fx kan det tænkes, at der i denne gruppe indgår unge, der ikke
drikker af religiøse årsager eller fordi de er seriøse sportsudøvere, hvorfor der ikke er grund til at lave
aftale om noget, som de unge alligevel ikke har interesse i.
100%
80%
60%
40%
20%
0%
Figur 38: Sammenhæng ml. aftale om brug af alkohol og om man har drukket en hel genstand, opgjort på klassetrin
(n=728).
8%
Ja, jeg må Ja, jeg må ikke
drikke alkohol i drikke alkohol
begrænsede
mængder
48%
35%
17%
Nej, det har vi
ikke nogen
a^ale om
Andel, der har drukket mindst en genstand
sammenholdt med om man har en a6ale med sine
forældre
97% 95%
86% 87%
71%
Ja, jeg må
drikke det jeg
vil
Ja, jeg må
drikke alkohol i
begrænsede
mængder
Ja, jeg må ikke
drikke alkohol
49%
Nej, det har vi
ikke nogen
a^ale om
7. klasse
9. klasse
7. klasse
9. klasse
Side | 51

I forlængelse af ovenstående er det også interessant at se på, om typen af aftale har indflydelse på de
mængder og den hyppighed, hvormed de unge drikker. Derfor har vi set på, hvordan forbruget af alko-­‐
hol har været de sidste 30 dage blandt de, der har en aftale med deres forældre om, at de godt må
drikke alkohol, dvs. de, der enten har svaret ”ja, jeg må drikke alkohol i begrænsede mængder” eller
”ja, jeg må drikke det jeg vil”.
I figur 39 herunder har vi set på spørgsmålet om, hvor ofte man har drukket alkohol i løbet af de sidste
30 dage ift. hvilken type aftale man har med sine forældre. Af figuren fremgår det, at de, der må drikke
hvad de vil, drikker hyppigere end de, der kun må drikke alkohol i begrænsede mængder.
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Alkoholforbrug de sidste 30 dage -­‐ drukket alkohol i6.
type a6ale med forældre
20%
16%
51%
41%
22% 22%
18%
11%
0 gange 1-­‐2 gange 3-­‐4 gange Mere end 5
gange
Jeg må drikke alkohol i
begrænsede mængder
Jeg må drikke det jeg vil
Figur 39: Opgørelse over, hvor ofte eleverne i 9. klasse har drukket alkohol inden for de sidste 30 dage sammenholdt
med typen af aftale med forældre (n=278).
Samme krydsning som ovenfor er lavet med spørgsmålet om, hvor ofte i løbet af de sidste 30 dage, at
eleven har drukket 5 eller flere genstande ved samme lejlighed. Af figur 40 herunder ses det, at de, der
må drikke det, de vil, hyppigere drikker 5 eller flere genstande end de, der kun må drikke alkohol i
begrænsede mængder.
Det lader altså til, at aftaler om alkohol ml. forældre og børn har en gavnlig effekt på både mængderne
og den hyppighed hvormed alkohol indtages.
Side | 52

60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Alkoholforbrug de sidste 30 dage -­‐ drukket 5 genstande
eller mere i6. type a6ale med forældre
53%
31%
38%
33%
16% 16%
9%
5%
0 gange 1-­‐2 gange 3-­‐4 gange Mere end 5
gange
Jeg må drikke alkohol i
begrænsede mængder
Jeg må drikke det jeg vil
Figur 40: Opgørelse over, hvor ofte eleverne i 9. klasse har dukket 5 genstande eller mere inden for de sidste 30 dage
sammenholdt med typen af aftale med forældre (n=278).
4.7.4 Erfaringer med stoffer
Elever i 7. og 9. klasse 13 er blevet spurgt til deres erfaringer med hash, dopingmidler og andre narkoti-­‐
ske stoffer. Mens det i 7. klasse blot er 2-­‐4 elever, der har erfaringer med de nævnte stoffer, så ser tal-­‐
lene noget anderledes ud i 9. klasse. Her er det 14 % af drengene (mod 21 % på landsplan) og 10 % af
pigerne (mod 14 % på landsplan), der har prøvet hash, hvoraf det i begge grupper er 4 %, der har prø-­‐
vet det mere end én gang. Sammenlignes med en undersøgelse af de unge i Svendborg Kommune fra
2006 (Svendborg Kommune, 2006), ses det, at andelen, der har prøvet at ryge hash, er faldet en del
siden 2006. I 2006 var andelen, der havde prøvet at ryge hash 23 % blandt drengene og 16 % blandt
pigerne i Svendborg Kommune.
For de to andre stofgrupper, dopingmidler og andre narkotiske stoffer er kønsforskellen ikke lige så
markant, og det er ca. 4 % af eleverne i 9. klasse, der har taget andre former for narkotiske stoffer,
mens det er ca. 3 %, der har taget dopingmidler. Det har ikke været muligt at finde landstal ift. de to
sidstnævnte grupper af stoffer, men andelen, der har prøvet andre former for narkotiske stoffer end
hash er den samme som i Odense (Odense Kommune, 2006).
4.7.5 Opsummering
Undersøgelsen viser, at de unge i Svendborg Kommune ligger på niveau med eller lige under deres
landsmænd ift. at have prøvet at drikke mindst en genstand, samt ift. hvor mange, der har drukket
alkohol inde for de sidste 30 dage. Til gengæld ligger de unge i Svendborg Kommune et godt stykke
under deres landsmænd ift. at have drukket 5 genstande eller mere ved samme lejlighed, hvilket er
meget positivt.
Undersøgelsen viser også, at det at indgå aftale med de unge om, at de enten ikke må drikke alkohol
eller kun må drikke det i begrænsede mængder, har en positiv indflydelse på deres alkoholindtag.
13 Elever i 5. klasse er ikke blevet stillet spørgsmål om brug af stoffer, da det vurderes at være upassende.
Side | 53

Relativt mange elever, især i 9. klasse, har selv købt alkohol inden for de sidste 30 dage, og selvom det
er en mindre andel end på landsplan, så bør der gøres en indsats ift. at butikkerne bliver mere strikse
omkring salg af alkohol til mindreårige.
Ift. at have prøvet stoffer, så er der en relativt stor andel af eleverne i 9. klasse, der har prøvet hash,
dog er andelen lavere end i resten af landet.
Om alkoholforbrug blandt de unge:
” Vi skal sætte en stopper for 15-­‐årige, der drikker alkohol. De bliver
lidt for vilde af det.”
”Det skulle fx. være forbudt med alkohol, rygning eller andre former
for skadelige midler. Det er synd at se andre forkorte deres liv pga.
ingenting, bortset fra at prøve at se seje ud, selvom de slet ikke er
det.”
Side | 54

4.8 Kroppens udvikling og seksualitet
I dette afsnit præsenteres informationer om, hvorvidt eleverne oplever, at de har nok viden om de fire
temaer ”kroppens udvikling i forbindelse med puberteten”, ”seksualitet og onani”, ”prævention” samt
”seksuelt overførte sygdomme” 14. Desuden spørges der til, hvor de har deres viden fra.
Afslutningsvis spørges der til, om eleven har haft samleje med en anden person, og i så fald om, hvilken
prævention, der blev brugt den første gang.
4.8.1 Viden om kroppens udvikling i forbindelse med puberteten
Af figuren herunder fremgår det, at det kun er omkring halvdelen af eleverne i 5. klasse, der mener, at
de ved nok om kroppens udvikling i forbindelse med puberteten 15. Dette tal stiger op til 82 % i 9. klas-­‐
se. Generelt er der en lille overvægt af piger, der mener, at de ved nok.
100%
80%
60%
40%
20%
0%
Andel, der synes, at de ved nok om kroppens
udvikling i forbindelse med puberteten
57%
49%
67%
62%
82% 82%
5. klasse 7. klasse 9. klasse
Drenge
Piger
Figur 41: Andel, der synes, at de ved nok om kroppens udvikling i forbindelse med puberteten, opgjort på køn og
klassetrin (n=1211).
Eleverne er også blevet spurgt om, hvorfra de har deres viden om emnet. Af figur 42 ses det, at for ele-­‐
verne i 5. klasse er den typiske kilde til viden forældrene, mens lærere og kammerater følger tæt efter.
I 9. klasse er den mest udbredte kilde for begge køn klart Sund Sex Skolen. Blandt drengene er foræl-­‐
drene faldet ud af top 3 til fordel for sundhedsplejersken, mens de stadig spiller en vigtig rolle for pi-­‐
gerne sammen med sundhedsplejersken, lærere og kammerater. Svarkategorien ”andre steder” dæk-­‐
ker typisk over internet, ungdomsblade og andre medier.
14 Elever i 5. klasse er kun blevet stillet de spørgsmål, der relaterer sig til kroppens udvikling, da det vurderes, at
det ville være upassende at spørge til de andre forhold. Herefter er det ledt videre til næste tema.
15 For piger starter puberteten typisk, når de er 10-­‐13 år, mens den for drenge typisk starter, når de er 12-­‐15 år.
Side | 55

70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Kammerater
Kilder Gl viden om kroppens
udvikling i forbindelse med
puberteten, drenge
Forældre
Lærere
Sundhedsplejers
ke
Sund sex skolen
Figur 42(a) og (b): Kilder til viden om kroppens udvikling i puberteten blandt drenge (n=558) og piger (n=645),
opgjort på klassetrin.
4.8.2 Viden om seksualitet og onani
Af figuren herunder fremgår det, at det er 40 % af pigerne og 52 % af drengene i 7. klasse, der synes, at
de ved nok om seksualitet og onani. I 9. klasse er disse tal steget til 83 % for drengene og 74 % for pi-­‐
gerne.
100%
80%
60%
40%
20%
0%
Andre steder
Ved ikke noget
om det
52%
40%
5. klasse
7. klasse
9. klasse
Figur 43: Andel, der synes, at de ved nok om seksualitet og onani, opgjort på køn og klassetrin (n=719).
I 7. klasse er den primære kilde til viden om seksualitet og onani blandt både drenge og piger deres
kammerater.
I 9. klasse ligger kammeraterne fortsat højt, men det er klart Sund Sex Skolen, der er den mest udbred-­‐
te kilde til viden om emnet. Svarkategorien ”andre steder” dækker typisk over internet, ungdomsblade
og andre medier.
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
83%
Kammerater
Kilder Gl viden om kroppens
udvikling i forbindelse med
puberteten, piger
Forældre
74%
Lærere
Sundhedsplejers
ke
Sund sex skolen
Andel, der synes, at de ved nok om seksualitet og
onani
7. klasse 9. klasse
Andre steder
Ved ikke noget
om det
Drenge
Piger
5. klasse
7. klasse
9. klasse
Side | 56

70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Kilder Gl viden om seksualitet og
onani, drenge
Figur 44(a) og (b): Kilder til viden om seksualitet og onani blandt drenge (n=327) og piger (n=380), opgjort på
klassetrin.
4.8.3 Viden om prævention
I 7. klasse er det omkring en tredjedel af eleverne, der synes, at de ved nok om prævention til at have
sex med en anden person, mens det i 9. klasse er knapt 90 %.
100%
80%
60%
40%
20%
0%
37%
32%
7. klasse
9. klasse
Figur 45: Andel, der synes, at de ved nok om prævention til at have sex med en anden person, opgjort på køn og klassetrin
(n=724).
Af figur 46 ses det, at i 7. klasse er det 45 % af drengene og 35 % af pigerne, der angiver, at de ikke ved
noget om prævention. De, der ved noget, har deres viden fra kammerater, forældre, lærere og sund-­‐
hedsplejersken, som dog alle scorer ret lavt (15-­‐20 %).
I 9. klasse er den mest udbredte kilde for begge køn klart Sund Sex Skolen, mens drengene ellers også
får deres viden fra deres lærere, og pigerne får deres viden fra forældre, sundhedsplejerske, lærere og
kammerater. Svarkategorien ”andre steder” dækker typisk over internet, ungdomsblade og andre me-­‐
dier.
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
85%
Kilder Gl viden om seksualitet og
onani, piger
Andel, der synes, at de ved nok om prævenGon Gl
at have sex med en anden person
87%
7. klasse 9. klasse
Drenge
Piger
7. klasse
9. klasse
Side | 57

70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Kilder Gl viden om prævenGon,
drenge
Figur 46(a) og (b): Kilder til viden om prævention blandt drenge (n=328) og piger (n=382), opgjort på klassetrin.
4.8.4 Viden om seksuelt overførte sygdomme
I 7. klasse er det 41 % af drengene og 33 % af pigerne, der synes, at de ved nok om seksuelt overførte
sygdomme til at have sex med en anden person. I 9. klasse er dette tal steget til 82 % for drengene og
75 % for pigerne.
100%
80%
60%
40%
20%
0%
41%
33%
7. klasse
9. klasse
Figur 47: Andel, der synes, at de ved nok om seksuelt overførte sygdomme til at have sex med en anden person, opgjort
på køn og klassetrin (n=725).
I 7. klasse er de mest udbredte kilder for drengene lærere, forældre og kammerater, mens det for pi-­‐
gerne er sundhedsplejersken, samt lærere og forældre.
I 9. klasse er det igen Sund Sex Skolen, der tager føringen ift. at bidrage med viden om seksuelt over-­‐
førte sygdomme. For både drenge og piger er det lærerne, der ellers bidrager med viden på området,
mens det for pigerne også er sundhedsplejersken og forældrene. Svarkategorien ”andre steder” dæk-­‐
ker typisk over internet, ungdomsblade og andre medier.
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
82%
Kilder Gl viden om prævenGon,
piger
Andel, der synes, at de ved nok om seksuelt
overførte sygdomme Gl at have sex med en anden
75%
7. klasse 9. klasse
Drenge
Piger
7. klasse
9. klasse
Side | 58

70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Figur 48(a) og (b): Kilder til viden om seksuelt overførte sygdomme blandt drenge (n=331) og piger (n=384), opgjort
på klassetrin.
4.8.5 Seksuel debut
Kilder Gl viden om seksuelt
overførte sygdomme, drenge
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%
6%
5%
7. klasse
9. klasse
Figur 49: Andel, der har haft deres seksuelle debut i hhv. 7. og 9. klasse, opgjort på køn (n=725).
Som det ses af figuren herover er det 5-­‐6 %, der har haft deres seksuelle debut i 7. klasse, mens det i 9.
klasse er 23 % af drengene og 27 % af pigerne.
I Sundhedsstyrelsens undersøgelse har man kun spurgt de 14-­‐15årige om deres seksuelle adfærd. Da
eleverne i 7. klasse typisk er 13 år, har vi ikke noget sammenligningsgrundlag for denne gruppe.
Blandt de 15-­‐årige, altså i 9. klasse, er det på landsplan 36 %, der har haft deres seksuelle debut. Ele-­‐
verne i Svendborg Kommune ligger således et stykke under resten af landet.
Af figuren herunder fremgår det, at andelen, der har brugt prævention ved første samleje, stiger med
alderen. Desuden er der langt flere drenge end piger, der ikke brugte prævention første gang, de havde
samleje. Så enten har de ikke haft sex med hinanden -­‐ og ellers bliver der ikke talt om prævention, så-­‐
ledes at det fx kun er pigen, der ved, at hun har taget p-­‐piller.
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Andel, der har ha6 deres seksuelle debut
23%
Kilder Gl viden om seksuelt
overførte sygdomme, piger
27%
7. klasse 9. klasse
Drenge
Piger
7. klasse
9. klasse
Side | 59

80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Andel, der angiver, at de ikke har brugt nogen form
for prævenGon første gang, de havde samleje
67%
25%
Figur 50: Andel der angiver, at de ikke har brugt nogen form for prævention første gang de havde samleje, opgjort
på køn og klassetrin (n=109).
På landsplan er det samlet set 86 %, der angiver at have brugt prævention ved deres første samleje,
mens det i Svendborg Kommune er 83 %.
4.8.6 Opsummering
Som forventet stiger andelen, der føler, at de ved nok om de fire berørte emner, efterhånden som ele-­‐
verne bliver ældre, men der er stadig en andel på ca. 20 % i 9. klasse, der ikke synes, at de ved nok.
Samtidig kan det diskuteres, om det er tids nok, at det fx først er i 9. klasse, at det er så stor en andel,
der synes, at de ved nok, når puberteten typisk indtræffer i 10-­‐12 års alderen for pigernes vedkom-­‐
mende og 12-­‐15 års alderen for drengenes vedkommende.
Generelt lader det til, at den mest udbredte kilde til information om de berørte emner er Sund Sex Sko-­‐
len. Desuden tegner der sig et billede af, at pigerne har flere forskellige kilder til information end dren-­‐
gene, og at mens drengene typisk får deres information fra lærerne, så nævner pigerne oftere deres
forældre samt sundhedsplejersken.
Ift. andelen, der har haft deres seksuelle debut i 9. klasse, så ligger de unge i Svendborg Kommune et
stykke under deres landsmænd, mens andelen, der har brugt prævention ved deres første samleje er
stort set den samme som i resten af landet.
22%
Om seksualundervisning:
”Jeg synes, at vi skal lære mere om puberteten.”
”Jeg synes, vi skal vide noget mere om
beskyttelse under samleje, sygdomme osv.”
”Jeg synes ikke, vi får nok at vide om sex og prævention i skolen.
Det savner jeg lidt.”
5%
7. klasse (n=17) 9. klasse (n=92)
Drenge
Piger
Side | 60

4.9 Øvrig sundhedsadfærd
I dette sidste afsnit præsenteres informationer om en række forskellige forhold, der vedrører elever-­‐
nes sundhed, men som ikke umiddelbart passer ind i de øvrige temaer. Dette er om hyppighed af tand-­‐
børstning, hvordan eleverne har det med at gå til tandlæge, hvor meget søvn de får om natten, om de
bruger cykelhjelm, når de cykler, og hvordan deres solarievaner er.
4.9.1 Tandbørstning
Eleverne er blevet spurgt til, hvor ofte de børster tænder. Svarmulighederne var ”oftere end to gange
om dagen”, ”to gange om dagen”, ”en gang om dagen”, ”sjældnere” eller ”aldrig”.
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
2% 3% 4%
11%
18% 14%
72%
14%
Tandbørstning, drenge
73%
6% 7%
Figur 51(a) og (b): Oversigt over, hvor hyppigt drenge (n=587) og piger (n=677) børster tænder, opgjort på klassetrin.
Det ses af figurerne herover, at mens pigerne med stigende alder holder et jævnt stabilt niveau på ca.
90 %, der børster tænder mindst to gange om dagen, så sker der et fald ved drengene fra ca. 85 % i 5.
73%
5. klasse 7. klasse 9. klasse
Tandbørstning, piger
0% 0% 1%
9% 10% 11%
82% 82% 78%
7% 8% 11%
5. klasse 7. klasse 9. klasse
Aldrig
Sjældnere
En gang om dagen
To gange om dagen
O^ere end to gange om
dagen
Aldrig
Sjældnere
En gang om dagen
To gange om dagen
O^ere end to gange om
dagen
Side | 61

klasse til 80 % i 7.-­‐9. klasse.. Dette er ikke et fald, der genfindes på landsplan, hvor niveauerne for de to
køn er ret stabile. De tilsvarende nationale tal er godt 70 % for drenge og godt 80 % for piger (Skole-­‐
børnsundersøgelsen, 2007).
4.9.2 Sindsstemning forud for tandlægebesøg
Eleverne er blevet spurgt om, hvordan de har det, når de er på vej til tandlægen. Svarmulighederne var
”veltilpas/tryg”, ”nervøs/bekymret/bange”, ”ked af det”, samt ”andet” med mulighed for at uddybe
svaret. Der var mulighed for at vælge flere svarmuligheder. Rigtig mange har brugt svarmuligheden
”andet” og dernæst uddybet deres svar, hvor det så viser sig, at det i de fleste tilfælde passer ind i en af
de øvrige kategorier. For de besvarelser, hvor dette var tilfældet, er der lavet en omregistrering.
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
85%
79%
72%
Sindsstemning før tandlægebesøg
24% 24%
13%
1% 0% 2%
8%
4% 2%
5. klasse
7. klasse
9. klasse
Side | 62

100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
70%
60%
72%
Sindsstemning før tandlægebesøg
40%
30%
27%
2% 1% 1%
5% 6% 5%
5. klasse
7. klasse
9. klasse
Figur 52(a) og (b): Sindsstemning blandt drenge (n=586) og piger (n=677) forud for tandlægebesøg, opgjort på
klassetrin.
Af figuren herover ses det, at mens det er 72 % af drengene i 5. klasse, der er veltilpasse/trygge, når de
skal til tandlæge, så er det 85 % af drengene i 9. klasse. I 5. og 7. klasse er det 24 %, der er nervø-­‐
se/bekymrede/bange, mens dette tal falder til 13 % i 9. klasse.
Svarmuligheden ”andet” dækker over svar som ”glæder mig til at få fri fra skole”, ”hader tandlæger” og
”nedern”, altså både positive og negative sindsstemninger.
Mens drengene ser ud til at blive mere veltilpasse og trygge ved at gå til tandlæge efterhånden som de
bliver ældre, så ses denne udvikling ikke hos pigerne. Her er det er ca. 70 % af pigerne i 5. og 9. klasse,
der er veltilpasse/trygge, mens det bare er 60 % i 7. klasse. Tilsvarende er der 30-­‐40 %, der er nervø-­‐
se/bekymrede/bange.
Svarmuligheden ”andet” dækker over svar som ”spændt”, ”utilpas”, ”hader det” og ”er lige ved at tisse i
bukserne”. Så lige som ved drengene dækker det over både positive og negative sindsstemninger.
Spørgsmålet er udviklet af Svendborg Kommunes Tandpleje, og der findes derfor ikke sammenligneli-­‐
ge data.
Side | 63

4.9.3 Søvn
Eleverne er også blevet spurgt til, hvor mange timer de gennemsnitligt sover per nat. Der var mulighed
for at vælge mellem intervallerne ”under 5 timer”, ”5-­‐6 timer”, ”7-­‐8 timer”, ”9-­‐10 timer” eller ”mere
end 10 timer”.
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
0% 1% 3%
15%
8%
4%
34%
54%
Søvn
69%
Figur 53: Antal timers søvn per nat, opgjort på klassetrin (n=1262).
Da søvnen påvirker barnets fysiske, følelsesmæssige, indlæringsmæssige og sociale udvikling er det
vigtigt at få nok søvn. Det anbefales, at teenagere sover minimum 9 timer per nat (ScanSleep, 2011). Af
figur 53 ses det, at mens det er 62 % af eleverne i 5. klasse, der får nok søvn, så er det bare 14 % i 9.
klasse. Dette kan forklare, hvorfor det er hver fjerde elev i 5. klasse og næsten hver anden af eleverne i
9. klasse, der angiver at føle sig trætte mere end én gang om ugen (se afsnit 4.2.2 om oplevelse af
symptomer i hverdagen).
57%
35%
14%
5%
2% 0%
Under 5 `mer 5-­‐6 `mer 7-­‐8 `mer 9-­‐10 `mer Mere end 10
`mer
5. klasse
7. klasse
9. klasse
Side | 64

4.9.4 Brug af cykelhjelm
Eleverne er blevet spurgt til, om de bruger cykelhjelm, når de cykler. Svarmulighederne var ”altid”,
”næsten altid”, ”næsten aldrig”, ”aldrig” eller ”jeg cykler ikke”.
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
60%
69%
30%
11%
22%
19%
6%
Al`d Næsten
al`d
Brug af cykelhjelm, drenge
26%
8% 8% 7%
Næsten
aldrig
23%
19%
22% 20%
14%
6%
9% 7%
Al`d Næsten
al`d
8%
3% 3%
Figur 54(a) og (b): Brug af cykelhjelm blandt drenge (n=586) og piger (n=676), opgjort på klassetrin.
Som forventet ses det, at med stigende alder vinder forfængeligheden klart over lysten til at passe på
sig selv. Der sker et drastisk fald i brugen af cykelhjelm fra 5. klasse, hvor det er ca. 85 % af eleverne,
der altid eller næsten altid bruger cykelhjelm, til 7. klasse, hvor det er 47 %, og igen fra 7. til 9. klasse,
hvor det blot er 17 % der altid eller næsten altid bruger cykelhjelm.
Det har ikke været muligt at finde nationale tal på dette spørgsmål, men spørgsmålet er blevet stillet i
Nyborg Kommunes sundhedsprofilundersøgelse fra 2009. Her var det 13 % af de 13-­‐årige elever og 5
% af de 15-­‐årige elever, der angav, at de altid eller næsten altid bruger cykelhjelm. Således er eleverne
i Svendborg Kommune altså langt bedre end deres kollegaer i Nyborg til at bruge cykelhjelm.
22%
68%
Brug af cykelhjelm, piger
Næsten
aldrig
Aldrig Jeg cykler
ikke
1%
30%
66%
4% 4% 4%
Aldrig Jeg cykler
ikke
5. klasse
7. klasse
9. klasse
5. klasse
7. klasse
9. klasse
Side | 65

4.9.5 Solariebrug
Eleverne er også blevet spurgt til, hvor ofte de har taget sol inden for de sidste 12 måneder. Svarmu-­‐
lighederne var ”jeg har aldrig brugt solarium”, ”ikke inden for de seneste 12 måneder, men har tidlige-­‐
re brugt”, ”4 gange om året eller mindre”, ”månedligt”, ”flere gange om måneden”, ugentligt”, ”flere
gange om ugen” eller ”ved ikke”.
12%
10%
8%
6%
4%
2%
0%
Solariebrug -­‐ andel, der har taget solarie månedligt
eller o6ere inden for de seneste 12 måneder
0%
0%
Figur 55: Solariebrug de seneste 12 måneder, opgjort på køn og klassetrin (n=1262).
Undersøgelser viser, at bruger man solarium bare én gang om måneden forøges ens risiko for moder-­‐
mærkekræft med 2-­‐3 gange (Kræftens Bekæmpelse, 2011). Derfor har vi valgt at vise andelen af ele-­‐
ver, der angiver, at de inden for det seneste år har taget sol månedligt eller oftere. Det er her tydeligt,
at det er pigerne, der fører an, når det kommer til brug af den kunstige sol. I 9. klasse er der tre gange
så mange piger (11 %) som drenge (4 %), der har taget sol månedligt eller oftere inden for det seneste
år. Det ses også, at der sker en udvikling fra 7. til 9. klasse i andelen, der bruger solarium jævnligt. Det-­‐
te kan hænge sammen med, at det typisk er i forbindelse med konfirmationen (dvs. vinteren/foråret i
7. klasse), at de unge begynder at gå i solarium.
På landsplan er det opgjort, hvor stor en andel af de 13-­‐15 årige, der har taget sol inden for de sidste
12 måneder. Her er det 20 % (Kræftens Bekæmpelse, 2010), mens det i Svendborg Kommune er bare
6 % (4 % blandt eleverne i 7. klasse og 16 % blandt eleverne i 9. klasse).
4.9.6 Opsummering
I dette lidt blandede afsnit ses det, at det er 10 % af pigerne og 20 % af drengene, der bør børste tæn-­‐
der oftere end de gør. Desuden lader det til, at der kan være gavn af at sætte fokus på at sikre, at ele-­‐
verne bliver mere trygge ved at gå til tandlæge.
Ift. søvn er det klart, at langt fra nok af børnene og især de unge, der får nok søvn.
1%
Også ift. brug af cykelhjelm sker der et drastisk fald i løbet af skoletiden, og det vil være relevant at
gøre en indsats for, at eleverne fastholder deres gode vaner, selvom de bliver ældre.
2%
Endelig er der blevet set på de unges solarievaner, hvor brug af kunstig sol især er udbredt blandt pi-­‐
gerne i 9. klasse.
4%
11%
5. klasse 7. klasse 9. klasse
Drenge
Piger
Side | 66

4.0 Konklusion
Resultaterne af ETOS Svendborg viser, at eleverne i Svendborg Kommune generelt ligger på samme
niveau som resten af landet eller lidt bedre ift. de risikofaktorer, der er berørt i undersøgelsen. Dette
er naturligvis positivt, men resultaterne giver alligevel anledning til refleksion.
Der er fortsat en væsentlig andel af eleverne, der har en adfærd, der på sigt kan medføre væsentlige
sundhedsproblemer, hvoraf nogle fx er overvægt som følge af uhensigtsmæssige spisevaner og/eller
fysisk inaktivitet, afhængighed af alkohol og tobak, kønssygdomme og uønskede graviditeter.
Ud fra resultaterne af ETOS Svendborg kan følgende fremhæves:
Ca. hver 6. dreng og hver 4. pige oplever mindst ét symptom hver dag eller næsten hver dag.
Der er et relativt højt fravær både som følge af sygdom og pjæk.
Hver 8. pige og hver 6. dreng i 9. klasse er overvægtig, og det må formodes, at dette tal reelt er
højere, da overvægt ofte underestimeres i spørgeskemaundersøgelser.
Knapt halvdelen af pigerne i 9. klasse synes selv, at de er for tykke, mens det ”kun” er 12 %, der
reelt er for tykke.
Med højere alder ses et fald i andelen, der spiser morgenmad.
Med højere alder ses et fald i andelen, der spiser de gode kilder til fibre (grove morgenmads-­‐
produkter, rugbrød, samt frugt og grønt) og D-­‐vitamin (fisk og mælk).
Med højere alder ses en stigning i, hvor hyppigt der bliver spist junkfood.
Med højere alder ses et fald i aktivitetsniveau og en stigning i tid brugt på motionspassive akti-­‐
viteter.
Hver 3. af de elever, hvis forældre ryger, udsættes dagligt for passiv rygning i hjemmet.
Hver femte af de drenge, der ryger dagligt, der ønsker at stoppe med at ryge.
Hver 7. dreng og hver 5. pige i 9. klasse har selv købt alkohol inden for de sidste 30 dage, selvom
det er ulovligt at købe alkohol, når man er under 16 år.
Side | 67

14 % af drengene og 10 % af pigerne i 9. klasse har prøvet hash mindst én gang. 4 % har prøvet
det mere end én gang.
10 % af pigerne og 20 % af drengene bør børste tænder oftere end de gør nu.
14 % af eleverne i 9. klasse får den mængde søvn, som anbefales.
Med højere alder sker et markant fald i brugen af cykelhjelm: Fra at det er ca. 65 %, der altid
bruger cykelhjelm i 5. klasse, så er det mindre end 10 % i 9. klasse.
11 % af pigerne i 9. klasse har taget solarium mindst én gang om måneden inden for det seneste
år og dermed har forhøjet deres risiko for modermærkekræft med 2-­‐3 gange.
Samtidig viser undersøgelsen følgende positive resultater:
En meget stor andel af eleverne angiver, at de altid eller for det meste trives i deres hverdag.
En relativt stor andel af overvægtige er obs. på deres overvægt og ønsker at gøre noget ved det.
Hver 3. elev synes selv, at de bruger for meget tid på TV, computer og lignende aktiviteter.
En stor andel går og cykler til skole. Det tyder dog på, at der fortsat er potentiale i at få flere til
at gøre det oftere.
I forhold til på landsplan er der relativt få, der har prøvet at ryge en hel cigaret eller mere.
78 % af de piger, der ryger dagligt, der ønsker at stoppe med at ryge.
I forhold til på landsplan er der relativt få, der har drukket 5 genstande eller mere ved samme
lejlighed inden for de sidste 30 dage.
Det tyder på, at det har en positiv effekt på alkoholforbruget, at barn og forældre indgår aftale
omkring dette.
Generelt viser undersøgelsen, at efterhånden som eleverne bliver ældre og ældre, så bliver deres vaner
og adfærd langt mere uhensigtsmæssig. Et af de fremtidige mål kan være at fokusere på, at eleverne
fastholder de gode vaner, som de har omkring 5. klasse, mens et andet kan være at udskyde debuten
ift. rygning, alkohol og stoffer.
Side | 68

5.0 Referencer
• Cole TJ, Bellizzi MC, Flegal KM et al., Establishing a standard definition for child overweight and
obesity worldwide: international survey, BMJ 2000, nr. 320, s. 1240.
• Danmarks Statistik (2011), Statistikbanken – Folketal per 1. januar 2011,
http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/default.asp?w=1440, sidst tilgået d. 22. marts,
2011.
• Den Danske Ordbog (2011), http://www.ordnet.dk, sidst tilgået d. 22. marts, 2011.
• Indenrigs-­‐ og Sundhedsministeriet (2008), Lov om forbud mod salg af tobak til personer under
18 år og salg af alkohol til personer under 16 år, LBK nr 1020 af 21/10/2008,
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=121328, sidst tilgået d. 22. marts,
2011.
• Indenrigs-­‐ og sundhedsministeriet (2010), Sundhedsloven, kapitel 35, LBK nr. 913 af
13/07/2010, https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=130455#K35, sidst til-­‐
gået d. 22. marts, 2011.
• Institut for Human Ernæring (2009), Kostens betydning for læring og adfærd hos børn – en gennemgang
af videnskabelig litteratur, Institut for Human Ernæring, Det Biovidenskabelige Fakul-­‐
tet, Københavns Universitet.
• Kræftens Bekæmpelse (2010), Børn og unges solarievaner 2009,
http://www.cancer.dk/NR/rdonlyres/89978D95-­‐2ED8-­‐463D-­‐BD4F-­‐
55786C886EB4/0/Born_og_ungessolarievaner_2009.pdf, sidst tilgået d. 22. marts, 2011.
• Kræftens Bekæmpelse (2011), Faktaark – Solarium,
http://www.cancer.dk/NR/rdonlyres/ED9EC401-­‐D488-­‐450E-­‐B2C6-­‐
3BC3035740EE/21299/Fakta_solarium1.pdf?category=11, sidst tilgået d. 22. marts, 2011.
• Svendborg Kommune og Muusman Research & Consulting (2006), Narkoen ud af byen - Anden
Kortlægningsrapport, NUB -­‐ Narkoen ud af byen.
• Nyborg Kommune (2009), Sundhedsprofiler – 7.-10. klasse på folkeskoler og privatskoler i Nyborg
Kommune.
• Odense Kommune (2006), Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser i Odense Kommune.
• Rasmussen & Due (2007), Skolebørnsundersøgelsen 2006, http://www.hbsc.dk, sidst tilgået d.
22. marts, 2011.
• Region Syddanmark (2011), Hvordan har du det? – trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i
Syddanmark, Region Syddanmark 2010.
Side | 69

• ScanSleep (2011), Søvnen og søvnrytmen udvikles, http://scansleep.dk/om-­‐soevn/boern-­‐og-­‐
soevn/boerns-­‐normale-­‐soevn.html sidst tilgået d. 22. marts, 2011.
• Skolebørnsundersøgelsen (2007), se Rasmussen & Due.
• Sundhedsstyrelsen (2010), Undersøgelse af 11-15åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-2008,
http://www.sst.dk/publ/Publ2010/CFF/Boern/11_15_livsstil_sundhed.pdf, sidst tilgået d. 22.
marts, 2011.
• Sundhedsstyrelsen (2011), Anbefalinger til børn og unge,
http://www.sst.dk/Sundhed%20og%20forebyggelse/Fysisk%20aktivitet/Anbefalinger%20til
%20boern%20og%20unge.aspx, sidst tilgået d. 22. marts, 2011.
• Sundhedsstyrelsen (2011), Cut-off værdier for undervægt, personlig korrespondance d. 28. ja-­‐
nuar, 2011.
• Svendborg Kommune, Rygevaneundersøgelse, 2009, intern rapport.
• Svendborg Kommune, Sundhedspolitik, 2007.
• Wedderkopp N, Pressemeddelelse – Unikke perspektiver i Svendborgprojektet, udsendt d. 10. ju-­‐
ni 2010.
Side | 70

Bilag 1 – Spørgeskemaet
Spørgeskemaet er udsendt elektronisk, men nedenfor ses en udgave af spørgeskemaet med alle spørgsmål,
som det ville have set ud på papir.
Sundheds-­‐ og trivselsundersøgelse
på Børn-­‐ og Ungeområdet i Svendborg Kommune
Tak fordi du deltager i vores sundheds-­‐ og trivselsundersøgelse blandt 5., 7. og 9. klasses
elever i kommunen. Vi laver denne undersøgelse, fordi vi gerne vil vide, hvordan det er at
være barn/ung i Svendborg Kommune, og hvordan vi bedst muligt kan hjælpe jer til bedre
sundhed og trivsel i hverdagen.
I det følgende vil du derfor blive stillet en række spørgsmål om forskellige emner, der er
forbundet med sundhed og trivsel.
Resultaterne af undersøgelsen vil blive brugt til at målrette fremtidige forebyggelsesind-­‐
satser og -­‐tilbud.
Blandt de klasser, der deltager, vil der blive trukket lod om 2000 kroner til klassekassen.
Med venlig hilsen
Børn og Unge
&
Forebyggelsessekretariatet
Side | 71

Instruktion i udfyldelse af spørgeskemaet
I det følgende vil du blive stillet en masse spørgsmål, der alle omhandler dig og dit liv.
Derfor findes der hverken rigtige eller forkerte svar på de spørgsmål, vi stiller dig. Der-­‐
imod er det vigtigt, at du er ærlig og hver gang vælger den svarmulighed, der passer bedst
på dig og din situation.
De fleste spørgsmål vil være afkrydsningsspørgsmål. Det er derfor ikke sikkert, at der lige
er en svarmulighed, der passer perfekt på din situation. Hvis det er tilfældet, skal du i ste-­‐
det vælge den svarmulighed, der bedst muligt beskriver din situation. Nogen steder er
der mulighed for at vælge mere end én svarmulighed. Vi har skrevet det til dig, når du kan
det.
Din besvarelse er 100 % anonym, hvilket betyder, at der ikke er nogen, der får at vide,
hvad lige præcis DU har svaret.
Du kan gå frem og tilbage i skemaet ved at trykke på pilene nederst på siden. Du kan rette
i skemaet indtil du når sidste side. Når du er færdig med at udfylde skemaet skal du tryk-­‐
ke på krydset nederst i højre hjørne på den sidste side.
Tak for hjælpen og rigtig god fornøjelse!
Side | 72

Først stiller vi dig en række spørgsmål om din baggrund...
Køn?
(1) Dreng
(2) Pige
Alder?
__________
Hvilken skole går du på?
(1) Byhaveskolen
(2) Bymarkskolen
(3) Byskolen
(4) Egebjerg Friskole
(5) Gl. Nyby Heldagsskole
(6) Gudbjerg Skole
(7) Gudme Skole
(8) Hesselager Skole
(9) Haahrs Skole
(10) Hømarkskolen
(11) Ida Holsts Skole
(12) Juulgården
(13) Kirkeby Skole
(14) Lundby Skole
(15) Nordre Skole
(16) Ollerup Friskole
(17) Oure Friskole
(18) Rantzausminde Skole
(19) Sct. Michaels Skole
(20) Skårup Skole
(21) Stenstrup Skole
(22) Sundhøjskolen
(23) Thurø Skole
(24) Tved Skole
(25) V. Skerninge Friskole
(26) V. Skerninge Skole
(27) Vestre Skole
(28) Øster Åby Friskole
(29) Østre Skole
Hvilken klasse går du i?
(5) 5. klasse
(7) 7. klasse
(9) 9. klasse
Side | 73

Hvem bor du hos?
(1) Mor og far
(2) På skift hos mor og far
(3) Kun hos far
(4) Kun hos mor
(5) Hos andre end mine forældre (fx bedsteforældre eller plejefamilie)
Hvor er følgende personer født...
I Danmark
(Sæt ét kryds i hver linje)
Andet land, skriv
hvilket
Ved ikke
a. Dig selv? (1) (2) __________ (3)
b. Din mor? (1) (2) __________ (3)
c. Din far? (1) (2) __________ (3)
Har din mor et job?
(1) Ja
(2) Nej
(3) Har ikke nogen mor/ser ikke min mor
Har din far et job?
(1) Ja
(2) Nej
(3) Har ikke nogen far/ser ikke min far
Side | 74

Nu vil vi gerne vide lidt om dit helbred og om hvordan du trives i hverdagen.
Synes du, at dit helbred er....
(1) Meget godt
(2) Godt
(3) Nogenlunde
(4) Dårligt
(5) Meget dårligt
Tænk på de sidste 6 måneder: Hvor ofte har du...
Hver dag
eller næ-­‐
sten hver
dag
(Sæt ét kryds i hver linje)
Mere end
en gang om
ugen
Næsten
hver uge
Næsten
hver må-­‐
ned
Sjældent
eller aldrig
a. Haft hovedpine? (1) (2) (3) (4) (5)
b. Haft mavepine? (1) (2) (3) (4) (5)
c. Haft ondt i ryggen? (1) (2) (3) (4) (5)
d. Været ked af det? (1) (2) (3) (4) (5)
e. Været irritabel eller i dår-­‐
ligt humør?
(1) (2) (3) (4) (5)
f. Været nervøs? (1) (2) (3) (4) (5)
g. Haft svært ved at falde i
søvn?
(1) (2) (3) (4) (5)
h. Været svimmel? (1) (2) (3) (4) (5)
i. Været træt? (1) (2) (3) (4) (5)
j. Ikke haft lyst til at spise? (1) (2) (3) (4) (5)
Tænk tilbage på de sidste 30 dage. Er du i den periode blevet hjemme fra skole, fordi...
(Sæt ét kryds i hver linje)
Nej Ja, en dag Ja, flere dage
Kan ikke hu-­‐
ske
a. Du var syg (1) (2) (3) (4)
b. Du pjækkede (1) (2) (3) (4)
Side | 75

Føler du, at du trives...
Ja, altid
(Sæt ét kryds i hver linje)
Ja, for det
meste
Nej, næsten
aldrig eller
aldrig
Ikke relevant
a. I skolen (1) (2) (3) (4)
b. På fritidsjobbet (1) (2) (3) (4)
c. Hjemme (1) (2) (3) (4)
d. I fritiden (1) (2) (3) (4)
e. Generelt (1) (2) (3) (4)
Side | 76

Nu stiller vi nogle spørgsmål om forskellige former for sundhedsadfærd.
Hvor ofte børster du tænder?
(1) Oftere end to gange om dagen
(2) To gange om dagen
(3) En gang om dagen
(4) Sjældnere
(5) Aldrig
Hvordan har du det, når du er på vej til tandlæge?
(1) Veltilpas/tryg
(2) Nervøs/bekymret/bange
(3) Ked af det
(4) Andet (uddyb venligst) __________
Hvor mange timer sover du gennemsnitligt per nat?
(1) Under 5 timer
(2) 5-­‐6 timer
(3) 7-­‐8 timer
(4) 9-­‐10 timer
(5) Mere end 10 timer
Bruger du cykelhjelm, når du cykler?
(1) Altid
(2) Næsten altid
(3) Næsten aldrig
(4) Aldrig
(5) Jeg cykler ikke
Hvor tit har du brugt solarium inden for de seneste 12 måneder?
(1) Jeg har aldrig brugt solarium
(2) Ikke inden for de seneste 12 måneder, men har tidligere brugt
(3) 4 gange om året eller mindre
(4) Månedligt
(5) Flere gange om måneden
(6) Ugentligt
(7) Flere gange om ugen
(8) Ved ikke
Side | 77

De næste fire spørgsmål handler om dig og din krop.
Hvor høj er du (uden sko)?
__________
Hvor meget vejer du (uden tøj)?
__________
Synes du selv, at du er...
(1) Alt for tynd
(2) Lidt for tynd
(3) Passende
(4) Lidt for tyk
(5) Alt for tyk
Er du på slankekur, eller gør du noget andet for at tabe dig for tiden?
(1) Nej, min vægt er fin
(2) Nej, men jeg bør tabe mig
(3) Nej, for jeg skal tage på
(4) Ja, jeg prøver at tabe mig
Side | 78

Så kommer der en række spørgsmål om, hvilken mad du spiser og hvornår du spiser.
Hvor tit får du følgende måltider i løbet af en skoleuge (mandag-­‐fredag)?
(Sæt ét kryds i hver linje)
Hver dag 3-­‐4 dage 1-­‐2 dage
Sjældne-­‐
re/aldrig
a. Morgenmad (1) (2) (3) (4)
b. Frokost (1) (2) (3) (4)
c. Aftensmad (1) (2) (3) (4)
Hvor ofte spiser/drikker du følgende...
a. Grove morgenmadspro-­‐
dukter (havregryn, havrefras,
müsli osv.)
b. Andre morgenmadspro-­‐
dukter (cornflakes, guldkorn,
frosties osv.)
Hver dag,
mindst én
gang om
dagen
(Sæt ét kryds i hver linje)
5-­‐6 dage
om ugen
3-­‐4 dage
om ugen
1-­‐2 dage
om ugen
Sjældne-­‐
re/aldrig
(1) (2) (3) (4) (5)
(1) (2) (3) (4) (5)
c. Mælk (1) (2) (3) (4) (5)
d. Ost (ostehaps, smøreost,
skiveost, smeltet ost i maden)
(1) (2) (3) (4) (5)
e. Rugbrød (1) (2) (3) (4) (5)
f. Kød (1) (2) (3) (4) (5)
g. Fisk (også fiskepålæg) (1) (2) (3) (4) (5)
h. Kartofler (1) (2) (3) (4) (5)
i. Ris/pasta (1) (2) (3) (4) (5)
j. Grøntsager (1) (2) (3) (4) (5)
k. Frisk frugt (ikke tørret frugt
og frugtpålæg)
l. Junkfood (pizza, burger,
pommes frites osv.)
(1) (2) (3) (4) (5)
(1) (2) (3) (4) (5)
Side | 79

Hver dag,
mindst én
gang om
dagen
(Sæt ét kryds i hver linje)
5-­‐6 dage
om ugen
3-­‐4 dage
om ugen
1-­‐2 dage
om ugen
Sjældne-­‐
re/aldrig
m. Slik/chokolade (1) (2) (3) (4) (5)
n. Juice (1) (2) (3) (4) (5)
o. Sodavand/saft, almindelig (1) (2) (3) (4) (5)
p. Sodavand/saft, light (1) (2) (3) (4) (5)
q. Vand (1) (2) (3) (4) (5)
Side | 80

Nu kommer der en række spørgsmål om fysisk aktivitet og din fritid.
Hvordan vil du vurdere din fysiske form?
(1) Virkelig god
(2) God
(3) Dårlig
(4) Meget dårlig
Hvor langt har du i skole?
__________
Hvordan kommer du oftest i skole?
(1) Går
(2) Cykler
(3) Kører på knallert
(4) Bliver kørt i bil
(5) Tager bus
(6) Andet (skriv hvordan) __________
Hvilken af følgende beskrivelser passer bedst på dine aktiviteter i din fritid?
(1) Jeg går til fodbold, håndbold, gymnastik eller anden sportsgren flere gange om ugen, hvor
jeg træner hårdt
(2) Jeg går til sport i min fritid ca. 1 gang om ugen, og derudover bevæger jeg mig hver dag,
hvor jeg cykler, går eller leger.
(3) Jeg kan godt lide at bevæge mig, men laver ikke sport i en forening. Jeg cykler eller går
eller bevæger mig i forbindelse med leg.
(4) Jeg foretrækker at se TV, spille computer, høre musik eller andre stillesiddende aktiviteter.
Tænk tilbage på de sidste 7 dage. Hvor mange dage var du fysisk aktiv mindst 1 time om dagen?
Fysisk aktivitet er enhver form for aktivitet, som får dit hjerte til at slå hurtigere, og gør dig for-­‐
pustet noget af tiden. Det kan fx være sport, at stå på skateboard eller at gå/cykle til skole.
(0) 0 dage
(1) 1 dag
(2) 2 dage
(3) 3 dage
(4) 4 dage
(5) 5 dage
(6) 6 dage
(7) 7 dage
Side | 81

Det følgende spørgsmål handler om aktiviteter såsom at se TV, spille computer, surfe på nettet
eller bruge mobiltelefon. Hvor meget af din fritid bruger du gennemsnitligt om dagen på...
Mere end
0 timer ½ time 1-­‐2 timer 3-­‐4 timer Ved ikke
4 timer
a. TV, dvd og lignende (1) (2) (3) (4) (5) (6)
b. Computer, Playstation, Wii
og lignende
c. Mobiltelefon (SMS, spil,
online)
(1) (2) (3) (4) (5) (6)
(1) (2) (3) (4) (5) (6)
Synes dine forældre, at du bruger for meget tid på TV, PC, mobil osv.?
(1) Ja, de synes jeg bruger alt for meget tid
(2) Ja, de synes jeg bruger lidt for meget tid
(3) De synes det er tilpas
(4) Nej, de synes jeg bruger for lidt tid
(5) Ved ikke
Synes du selv, at du bruger for meget tid på TV, PC, mobil osv.?
(1) Ja, alt for meget
(2) Ja, lidt for meget
(3) Det er tilpas
(4) Nej, for lidt
Side | 82

Nu vil vi gerne stille dig nogle spørgsmål om rygning.
Ryger...
(1) Din mor
(2) Din far
(3) Din(e) søskende
(4) Din bedste ven
(5) Flere af dine bedste venner
(6) Ingen af disse
Hvor ofte bliver der røget indenfor der, hvor du bor?
(1) Hver dag
(2) Flere gange om ugen
(3) Flere gange om måneden
(4) Sjældent/aldrig
Har du nogensinde prøvet at ryge?
(1) Nej
(2) Ja, men ikke en hel cigaret
(3) Ja, en hel cigaret eller mere
Hvor gammel var du, første gang du røg en hel cigaret?
____________________
Hvem var du sammen med, første gang du prøvede at ryge?
(1) Alene
(2) Venner
(3) Søskende
(4) Forældre
(5) Andre (skriv venligst hvem -­‐ ikke navn, men fx "min fætter") __________
Hvor ofte ryger du?
(1) Hver dag
(2) Ugentligt
(3) Sjældnere
(4) Aldrig
Vil du gerne stoppe med at ryge?
(1) Ja
(2) Nej
Ønsker du hjælp til at stoppe med at ryge?
(1) Ja
(2) Nej
Side | 83

De næste spørgsmål handler om alkohol.
Har du nogensinde drukket én genstand alkohol eller mere ved samme lejlighed?
Med én genstand menes fx en øl, en alkoholsodavand (fx Bacardi Breezer), en cider (fx Somers-­‐
by), et glas vin, 2 cl spiritus eller lignende.
(1) Ja
(2) Nej
Hvor gammel var du, da du første gang drak en hel genstand alkohol?
Med én genstand menes fx en øl, en alkoholsodavand (fx Bacardi Breezer), en cider (fx Somers-­‐
by), et glas vin, 2 cl spiritus eller lignende.
__________
Hvor mange gange i løbet af de sidste 30 dage har du...
(Sæt ét kryds i hver linje)
0 gange 1-­‐2 gange 3-­‐4 gange
5 gange eller
flere
a. Drukket alkohol (1) (2) (3) (4)
b. Været fuld (1) (2) (3) (4)
c. Drukket 5 eller flere gen-­‐
stande ved samme lejlighed
Har du inden for de sidste 30 dage selv købt alkohol?
(1) Ja
(2) Nej
Hvor har du købt alkohol inden for de sidste 30 dage?
(1) Kiosk, tankstation
(2) Supermarked, fx Fakta eller Føtex
(3) Diskotek, bar, café
(4) Andre steder, skriv hvor __________
(1) (2) (3) (4)
Har du og dine forældre en aftale om brug af alkohol, når du skal til fest?
(1) Ja, jeg må drikke det jeg vil
(2) Ja, jeg må drikke alkohol i begrænsede mængder
(3) Ja, jeg må ikke drikke alkohol
(4) Nej, det har vi ikke nogen aftale om
Side | 84

Har du nogensinde prøvet nogle af følgende stoffer:
(Sæt ét kryds i hver linje)
Ja, flere gange Ja, en enkelt gang Nej
Hash (1) (2) (3)
Andre former for narkotiske
stoffer
(1) (2) (3)
Dopingmidler (1) (2) (3)
Side | 85

Nu er du næsten færdig...
Synes du, at du ved nok om...
...kroppens udvikling i forbin-­‐
delse med puberteten
Ja Nej Måske/ved ikke
(1) (2) (3)
...seksualitet/onani (1) (2) (3)
Synes du, at du ved nok om følgende for at have sex med en anden person:
(Sæt ét kryds i hver linje)
Ja Nej Ved ikke
Prævention (1) (2) (3)
Seksuelt overførte sygdomme
(fx klamydia, HIV)
Hvorfra får du din viden om...
Kroppens udvikling i forbin-­‐
delse med puberteten
Kam-­‐
merater
(1) (2) (3)
Foræl-­‐
dre
(Sæt gerne flere krydser)
Lærere
Sund-­‐
hedsple
jerske
Sund
sex sko-­‐
len
(1) (2) (3) (4) (5)
Seksualitet og onani (1) (2) (3) (4) (5)
Prævention (1) (2) (3) (4) (5)
Seksuelt overførte sygdomme
(fx klamydia, HIV)
Har du haft samleje med en anden person?
(1) Ja
(2) Nej
(3) Ved ikke
(1) (2) (3) (4) (5)
Andre
steder
(skriv
hvor)
(6)
______
(6)
______
(6)
______
(6)
______
Ved
ikke
noget
om det
(7)
(7)
(7)
(7)
Side | 86

Hvilken form for prævention brugte I, første gang du havde samleje?
(1) Ikke noget
(2) Kondom
(3) P-­‐piller
(4) Afbrudt samleje
(6) P-­‐ring/stav/plaster
(7) Fortrydelsespiller
(8) Andet (skriv hvad) __________
Herunder er der lavet plads til, at du kan skrive, hvilke forslag du har til tiltag, der efter din me-­‐
ning kunne bidrage til at fremme sundheden på din skole! Det kan fx være ift. rygning, kost, mo-­‐
tion, trivsel og de fysiske rammer.
____________________________________________________________
____________________________________________________________
____________________________________________________________
____________________________________________________________
____________________________________________________________
____________________________________________________________
Så er vi nået til det allersidste spørgsmål. Det omhandler dine planer for fremtiden.
Hvad skal du efter 9. klasse?
(1) 10. klasse
(2) 10. klasse på efterskole eller lign.
(3) HTX
(4) HHX
(5) HG
(6) Gymnasiet
(7) Erhvervsforskolen
(8) Erhvervsskole
(9) Arbejde
(10) Andet (skriv hvad) __________
(11) Ved ikke
Tusind tak for din hjælp!
Der vil blive trukket lod om 2000 kr. til klassekassen blandt de klasser, der deltager i
undersøgelsen. De heldige vindere får direkte besked!
Vigtigt: Tryk på krydset i højre hjørne for at afslutte spørgeskemaet.
Side | 87

Bilag 2 - Oversigt over svarprocenter fordelt på skole
Skole 5. klasse 7. klasse 9. klasse I alt
Bymarkskolen 100 % (20) -­‐ -­‐ 100,0 %
Byskolen 41,2 % (14) 86,2 % (25) 0 % (-­‐-­‐) 47,6 %
Egebjerg Friskole 0 % (-­‐-­‐) 0 % (-­‐-­‐) 0 % (-­‐-­‐) 0,0 %
Gl. Nyby Heldagsskole 0 % (-­‐-­‐) 100 % (1) 100 % (9) 100 %
Gudbjerg Skole 81,3 % (13) -­‐ -­‐ 81,3 %
Gudme Skole 94,7 % (18) 45,9 % (17) 88,2 % (30) 72,2 %
Hesselager Skole 88,2 % (15) -­‐ -­‐ 88,2 %
Haahrs Skole 0 % (-­‐-­‐) 0 % (-­‐-­‐) 0 % (-­‐-­‐) 0,0 %
Hømarkskolen 57,1 % (16) 0 %(-­‐-­‐) 57,7 % (15) 38,8 %
Ida Holsts Skole 90,1 % (20) 100 % (22) 100 % (24) 97,1 %
Kirkeby Skole 100 % (25) -­‐ -­‐ 100 %
Lundby Skole 85,7 % (12) -­‐ -­‐ 85,7 %
Nordre Skole 100 % (21) 82,8 % (24) 65,5 % (19) 81,0 %
Ollerup Friskole 100 % (13) 100 % (17) 94,4 % (17) 97,7 %
Oure Friskole 100 % (11) 100 % (6) -­‐ 100,0 %
Rantzausminde Skole 46,5 % (21) 95,2 % (39) 44,4 % (20) 61,5 %
Sct. Michaels Skole 76,9 % (10) 89,7 % (35) 30,6 % (11) 63,6 %
Skårup Skole 92,3 % (24) 94,9 % (37) 51,3 % (20) 77,9 %
Stenstrup Skole 96,2 % (25) 75,6 % (33) 81,8 % (37) 82,6 %
Sundhøjskolen 86,0 % (37) 50 % (41) 48,8 % (42) 56,9 %
Thurø Skole 93,4 % (57) 50 % (29) 88,6 % (39) 76,7 %
Tved Skole 100 % (44) -­‐ -­‐ 100 %
V. Skerninge Friskole 0 % (-­‐-­‐) 0 % (-­‐-­‐) 0 % (-­‐-­‐) 0,0 %
V. Skerninge Skole 100 % (26) 0 % (-­‐-­‐) 76,5 % (26) 50,5 %
Vestre Skole 100 % (40) 0 % (-­‐-­‐) 81,3 % (40) 56,3 %
Øster Åby Friskole 0 % (-­‐-­‐) 0 % (-­‐-­‐) 0 % (-­‐-­‐) 0 %
Østre Skole 88,9 % (40) 91,3 % (42) 100 % (33) 92,7 %
Noter til bilag 1 – oversigt over svarprocenter fordelt på skole:
Deltagelsesprocenten er opgjort på klasseniveau. For hver klasse er deltagelsesprocent samt antal
gyldige respondenter opgjort (anført i parentes, hvor -­‐-­‐ angiver, at der ikke er nogen deltagere).
”-­‐” angiver, at der ikke er nogen elever på det pågældende klassetrin.
Side | 88

Bilag 3 – Cut-off værdier for BMI
Drenge Piger
Alder Undervægt Overvægt Undervægt Overvægt
10 13,9 19,8 13,6 19,9
11 14,1 20,6 14,0 20,7
12 14,5 21,2 14,4 21,7
13 14,8 21,9 15,0 22,6
14 15,3 22,6 15,6 23,3
15 15,8 23,3 16,1 23,9
16 16,2 23,9 16,4 24,4
17 16,6 24,5 16,8 24,7
Cut-­‐offværdier for undervægt er udviklet af Sundhedsstyrelsen (2011).
Cut-­‐offværdier for overvægt er udviklet af Cole (2003).
Side | 89

Bilag: 6.1. Sammenskrivning af høringssvar
Udvalg: Udvalget for Børn og Unge
Mødedato: 01. juni 2011 - Kl. 15:00
Adgang: Åben
Bilagsnr: 127156/11

Sammenskrivning af høringssvar
Ny resursetildeling for dagtilbud (0-6 år)
Emne Navn på høringspart
Udvalget for Børn og Unge har på
mødet d. 4. maj 2011 besluttet, at
principper for ny resursetildeling
for dagtilbud skal i høring ved
forældrebestyrelserne i de
kommunale dagtilbud,
bestyrelserne i de selvejende
dagtilbud, de lokale MED-udvalg,
sektor-MED, BUPL og PMF.
Dagsordenspunktet samt bilag
hertil er vedlagt til brug for
udarbejdelse af høringssvar.
Høringsperiode: 5. maj – 19. maj
2011 kl. 12.00.
Sektor MED 24. maj 2011.
Der er modtaget 16
høringssvar samt en
efterfølgende kommentar fra
Kilen Børnehave.
Samt høringssvar fra Sektor
MED.
I alt 18 svar.
Sammendrag af høringssvar er indskrevet i de enkelte principper. For hvert princip er
anført antallet af svar. Kommentarer som ”enig” og ”OK” er ikke talt med.
Principper til udtalelse Høringssvar
Der afregnes efter faktisk
indskrevne børn pr.
måned. Der laves en årlig
opgørelse - (uændret, dog
ikke længere garanti for
95 % af lønsum).
Tildelingen udgør et fast
beløb pr. barn (børn
under 3 år tæller med
faktor 1,9) - (uændret,
dog ændring fra faktor 2,0
til 1,9 jævnfør besparelser
i budget 2011 og frem).
7 svar
- OK. Et svar ønsker højere grænse for overførsler, så der gives
bedre mulighed for at udligne over-/underskud ved svingende
børnetal.
- Ja, såfremt evt. underskud kan udlignes over flere år.
- Der foreslås en fortsat garantiordning på min. 98%.
- OK for afregning for faktisk indskrivning. Giver en udfordring i
de små huse på bl.a. Tåsinge.
- I forhold til garanti af lønsum kan der være risiko for skæv
økonomi. Vigtigt med tæt samarbejde til pladsanvisningen.
- PMF bemærker, at en årlig opgørelse, må betyde et fast årligt
budget.
8 svar
- OK med tildeling pr. barn. Ønsker differentiering i forbindelse
med tidlig SFO.
F.eks. 0-2 årige = 1,9 enhed.
3-årige = 120%,
4-5-årige = 100%,
6 årige = 80% af beløbet.
Besparelserne har ramt hårdt.
- Vedr. faktor 1,9 til vuggestuebørn: Den politiske beslutning
herom rammer ekstra, grundet den store besparelse pr. enhed.
Det opleves som vuggestuebørn rammes dobbelt.
- Har haft store konsekvenser for Byparkens Vuggestue, som
udelukkende har børn under 3 år.
- Det harmonerer ikke med principperne om tidlig forebyggende
indsats samt inklusion af børn fra sårbare familier, at tildelingen
til vuggestuerne beskæres.
- I Byparken-området er der mange familier med særlige behov.
Det giver pres på personalet, når der skæres i resurserne.
- Når der bliver økonomisk mulighed for det, bør faktoren for de
0-2 årige hæves igen.

Der tildeles ud fra en
ugentlig åbningstid på 50
timer - (uændret. Udvidet
åbningstid ophørte pr. 1.
september 2010).
Ledelsesløn til
dagtilbudsledere og
pædagogiske teamledere
over gennemsnitlig
pædagogløn tildeles
særskilt - (uændret).
Der arbejdes ikke med et
fast antal timer til ledelse
- (uændret).
Ved lederfratrædelse
reguleres de berørte
budgetter til en
gennemsnitlig lederløn.
Provenu beholdes i den
samlede ramme for
dagtilbud til fordeling
blandt alle
dagtilbuddene - (nyt
princip).
Ved omlægning af ledelse
indenfor områderne,
bevares provenuet i det
enkelte område.
(uændret).
Ved opførelse af nye
dagtilbud, hvori flere
mindre huse indgår,
tilrettes områdets budget
i forhold til antallet af
ledere (ledelsesløn over
gennemsnitlig
pædagogløn) (uændret).
Vikarlønnen indgår i
lønsummen - (uændret).
Funktionsløn på baggrund
af forhåndsaftaler indgår i
lønsummen - (nyt princip.
Udfasning aftales med de
faglige organisationer).
5 svar
- Ophør af udvidet åbningstid har givet nogle forældre problemer
med at nå at aflevere og hente børn indenfor åbningstiden.
- Ønsker et børnehus i hvert område med længere åbningstid, så
forældrene har et valg.
- Fleksible åbningstider kunne tænkes ind i forhold til ønsket om
at være en attraktiv bosætningskommune.
- Forslag om, at der i kommunen er huse med længere
åbningstid.
- Bemærkning om at det enkelte dagtilbud via
forældrebestyrelsen selv kan tilrettelægge åbningstiderne i de
enkelte børnehuse.
3 svar
- Svært at gennemskue punktet. Vil gerne se tal, der uddyber i
form af f.eks. ledelsesløn pr. barn.
- Positivt.
- PMF ønsker en gennemsnitsløn for hver faggruppe: Pædagoger,
pædagogiske assistenter og pædagogmedhjælpere.
4 svar
- Et MED udvalg er uenige: Ledelsessiden siger OK.
Medarbejdersiden ønsker fast timetal.
- OK, idet ledelsesopgaverne veksler fra uge til uge.
- Giver god mening, at der ikke sættes fast timetal på ledelse.
- Vigtigt, at der også tænkes på tid til møder og børnetid.
3 svar
- De selvejende dagtilbud gør opmærksom på, at bestyrelsen har
arbejdsgiverkompetencen og ansvaret for økonomien. De
bevilgede penge kan derfor ikke trækkes ud af budgettet, men
må blive året ud/forblive i budgettet.
- Ønske om aftale for provenu i forhold til de selvejende
dagtilbud.
1 svar
- OK. Men bør ikke gælde, hvis de selvejende dagtilbud bliver til
områder. Her bør samme vilkår gælde, som da de kommunale
dagtilbud blev organiseret i områder.
2 svar
- Forslag om central pulje til sygdom, grundet øget pres i
forbindelse med besparelser kan medvirke til mere sygdom,
som dagtilbuddene ikke er ansvarlige for.
- Det bør planlægges med vikar.
10 svar
- Forslag om at tildelingen af midler fra central pulje ikke fjernes
på en gang, men udfases i takt med at nye medarbejdere
ansættes i den nye lønmodel. Dette da nogle områder er
særligt løntunge jf. forhåndsaftaler om funktionsløn (12.9-

Udgifter til sygdom
afholdes af dagtilbuddene.
Dagpengerefusion tilfalder
det enkelte dagtilbud -
(uændret. Pulje til
dækning af udgifter ved
sygdom ophørte pr. 31.
december 2010).
Udgifter til barsel dækkes
af central pulje jævnfør
kommunens retningslinjer
- (uændret).
Udgift til
fællestillidsrepræsentanter
dækkes af central pulje -
(uændret).
Anciennitetsstigninger
kompenserer det enkelte
dagtilbud selv for -
(uændret).
Tildeling til børnehuse
med differentierede
resurser (resursepladser)
udregnes som en fast
faktor pr. barn –
(nyt princip. Fremskrevet
lønsum fra budget 2008
har været anvendt hidtil).
Der etableres en pulje til
PAU/PGU elever,
bestående af midler fra
trepartsaftalen samt den
fastsatte arbejdsværdi
(fastsat af LO/KL) - (nyt
princip).
Ulempetillæg er indregnet
i lønsummen - (udgår,
idet de er medtaget i
tillæg)
- I områder med mange funktionstillæg vil det være en
yderligere forringelse af arbejdsvilkårene, da beløbet skal tages
af det samlede antal timer.
- Ja, da der skal være plads til nye lokalaftaler.
- Udfasningen af 12.9-tillæg – her skal tillægget dækkes centralt.
- De selvejende dagtilbud gør opmærksom på, at de går ud fra,
at dette gælder for såvel kommunale som selvejende dagtilbud.
Tildelingen skal følge udfasningen.
- Opmærksomhed på sikring af en rimelig fordeling.
- PMF bemærker, at de er med i drøftelsen heraf.
4 svar
- Forslag om central pulje til sygdom, grundet øget pres i
forbindelse med besparelser kan medvirke til mere sygdom,
som dagtilbuddene ikke er ansvarlige for.
- Vanskeligt at få timer til at gå op ved langtidssygdom grundet
besparelser. Spørgsmål om, hvor budget til pulje er anvendt.
- Bekymring grundet forringelsen, som har konsekvenser for
pædagogikken.
- Svært at planlægge en buffer, da midlerne hertil går fra den
daglige drift.
- Forslag om etablering af et sikkerhedsnet, der solidarisk kan
hjælpe i særligt belastede situationer.
1 svar
- Det er fint, at den er dækket af central pulje.
2 svar
- Udgifter til leder-TR bør også dækkes af central pulje, da denne
funktion går på tværs af områderne.
3 svar
- En sådan model kan være med til at understøtte muligheden
for at resursepladser oprettes i forskellige huse efter behov.
Det fremgår ikke af høringsmaterialet, hvilken faktor, der
regnes med.
- For lidt information til at kunne komme med forslag, foreslår
dog faktor 3.
- Positivt med en fast faktor, da det synliggør resursetildelingen,
giver gennemskuelighed.
7 svar
- I aftalen mellem LO/KL fremgår det, at der ikke må fyres fast
ansatte medarbejdere for at gøre plads til PAU studerende.
Såfremt midlerne til finansiering trækkes fra dagtilbuddene, vil
dette medføre reduktion i øvrige medarbejdere for at kunne
bidrage til denne pulje.
- Bekymring for den reelle værdi af den fastsatte arbejdsværdi.
- Flere tilkendegiver, at de ønsker central pulje. Den mest
solidariske løsning.
- Hvert dagtilbud bør sende en pædagogmedhjælper af sted
årligt på PAU/PGU.
- PMF bemærker, at de er ved at lave en uddannelsesaftale med
Svendborg Kommune.
6 svar
- Omlagt tid og delt tjeneste, manglende varsel og weekendtillæg
er ikke omfattet i ny aftale jf. seneste overenskomst.
- Kun for BUPL. PMF har ikke ulempetillæg indregnet i lønsum.

seneste overenskomst).
Timer til køkken - (udgået
jævnfør besparelser i
budget 2011 og frem).
Mindst 50% af det
fastansatte personale
(opgjort i timer) skal
være pædagoguddannet.
(nyt princip)
Små børnehuse defineres
som børnehuse til og med
30 enheder. Aftalte
børnetal for 2011
anvendes.
Da der er flere børnehuse
med delte huse, tæller
disse ikke som små
børnehuse.
6 svar
- Bekymring grundet forringelse, da der er særligt fokus på kost.
- Disse timer savnes i husene. Køkken/rengøring varetages af det
personale, der skulle passe børnene.
- OK, set i besparelseslys, men et stort tab i hverdagen.
- Ønskes genindført, når der bliver økonomisk mulighed herfor.
13 svar
- Ønsker nuvær. 60-65/35 fordeling, ellers slet ikke nævne
fordeling, hvis den er lavere. Anerkender de 50% men ønsker
60% pæd.
- 1 svar: ønskes ikke som princip, da det er en ledelsesmæssig
opgave for en ansvarlig fordeling af faggrupper.
- Godt princip. Anbefaler min. 60% af det fastansatte personale
er pædagoguddannet.
- OK, ser gerne andelen af pædagoger er højere end 50%.
- Ønsker højere andel af pædagoger.
- Uenighed i MED udvalg: Pædagoger ønsker større andel
pædagoger, pædagogmedhjælperne ønsker et minimum for
pædagogmedhjælpere.
- Positivt, da opgaverne i dagtilbud kræver pædagogfaglighed.
- Gerne tydeligt, at min. 50% skal have den 3½-årige
pædagoguddannelse.
- Et selvejende dagtilbud finder at det er fint med et princip for
en rimelig fordeling, da der er behov for pædagoguddannet
personale, men da det er bestyrelsen, der har
arbejdsgiverkompetencen, kan det kun være en henstilling og
ikke et krav.
- Ønskeligt hvis der kunne etableres økonomiske vilkår for at øge
andelen af pædagogisk personale.
PMF foreslår følgende tre alternativer:
- Mindst 50 % af det fastansatte personale (Opgjort i timer) skal
have en pædagogisk uddannelse. (Her tages der højde for
begge de pædagogiske uddannelser som er inde for området.
De resterende 50 % er pædagogmedhjælpere)
eller
- 50 % af det fastansatte personale skal være
pædagoguddannet. 20 % af det fastansatte personale skal
være pædagogiske assistenter. 30 % af det fastansatte
personale skal være pædagogmedhjælpere.
Eller
- 60 % af det fastansatte personale skal være
pædagogisk uddannet.
40 % af det fastansatte personale skal være
pædagogmedhjælpere.
12 svar
- Små børnehuse afvikles. Bygge større. Det små i det store.
- Kan godt dække solidarisk nu, men ønsker på sigt at omlægge
de mindre huse, således at faglig og økonomisk bæredygtighed
sikres.
- Så længe de små huse skal fungere, er det vigtigt, at deres
resurser kan hænge sammen.
- Med de politisk vedtagne besparelser, er det besluttet at
nedlægge små huse. Der skal i dag være min. 60 enheder for
at sikre faglig og økonomisk bæredygtighed. Børnehuse i
bæredygtig størrelse imødeses.
- Små huse er sårbare, men med de store besparelser er

Børnehuse der opfylder
ovennævnte kriterier,
tildeles 10 timer ugentligt
ekstra (Gennemsnitlig
pædagogløn pr. 1. april
2011)
børnehuse med 60 enheder også blevet sårbare.
- Med de nye besparelser er alle huse under 65 enheder
økonomisk at betegne som små huse, derfor giver det ikke
mening at give nogle, på bekostning af andre.
- Større børnehuse ønskes.
- Langsigtede løsninger bør fremskyndes.
- Godt at der tages vare på de små børnehuse, indtil langsigtede
løsninger er klar. At der vedligeholdes bygninger og passes på
arbejdsmiljøet.
- Udfordring i Østerdalen med små enheder og adskilte huse på
samme matrikel.
- Spørgsmål om det er rimeligt, at princippet om at ”pengene
følger barnet” fraviges. Forslag om at de små huse kunne have
andre opgaver tilknyttet, så de ikke udfordres så meget
økonomisk.
- Hvorfor er Skårup Skovmølle ikke med?
- De selvejende dagtilbud mener at en lille enhed skal defineres
som en selvstændig enhed, alternativt, at alle får samme
tildeling.
- Alle dagtilbud er pressede, også af andre årsager end
størrelsen. F.eks. Byparkens dagtilbud, hvor der er mange børn
med anden etnisk baggrund og familier med særlige behov.
- Mener ikke, at små huse, der er del af et område, skal have
særlig tildeling.
- Kilen bør være det eneste dagtilbud, der kan få særlig tildeling.
- Her er tale om en differentiering i tildelingen. Der kan være
andre forhold, der skulle differentieres i forhold til, f.eks.
kompleksitet i forhold til opgaven med særligt krævende
familier og børn.
- Alle huse har grundudgifter, derfor ekstra tildeling til de
mindste huse, hvis alle skal behandles ens.
Andre bemærkninger 3 svar
- At der laves en deadline for ny aftale, således at der sikres en
evaluering og en evt. genforhandling.
- Skuffelse over materialet, idet det ønskes formuleret mere
skarpt.
- Kommunale dagtilbud er organiseret i områder, de selvejende
er enkelt huse. Forslag om at, der med udgangspunkt i en
gennemsnitspris pr. barn, laves en pulje til de kommunale og
en til de selvejende, svarende til antal enheder, hvorefter der
laves en aftale, der passer til organiseringen.

Bilag: 6.2. Alle høringssvar.pdf
Udvalg: Udvalget for Børn og Unge
Mødedato: 01. juni 2011 - Kl. 15:00
Adgang: Åben
Bilagsnr: 129663/11

Bilag: 6.3. Ny resursetildeling dagtilbud
Udvalg: Udvalget for Børn og Unge
Mødedato: 01. juni 2011 - Kl. 15:00
Adgang: Åben
Bilagsnr: 113125/11

Ny resursetildeling dagtilbud
10/3830
Beslutningstema:
Ny resursetildeling for dagtilbud (0-6 år).
Udvalget for Børn og Unge’s møde den 04-05-2011
Sagsfremstilling:
Udvalget for Børn og unge besluttede den 21. juni 2007 principper for
resursetildeling til dagtilbudsområdet, med virkning fra 1. januar 2008.
På baggrund af denne resursetildeling udarbejdede Svendborg
Kommune i samarbejde med de faglige organisationer BUPL og PMF en
principaftale, gældende i perioden 1. januar 2008 - 31. december 2010.
Denne principaftale blev i juni 2010 evalueret sammen med BUPL og
PMF med henblik på udarbejdelse af en ny aftale til ikrafttræden pr. 1.
januar 2011.
Resultatet af evalueringen var, at den indgåede aftale havde fungeret
godt, og der var fra begge parter ønske om at indgå en ny aftale på
basis af den hidtidige principaftale.
Grundet de igangværende budgetforhandlinger var parterne enige om
det hensigtsmæssige i at afvente resultatet af budgetforhandlingerne,
således at en ny aftale træder i kraft pr. 1. august 2011.
Budget til dagtilbud er i overgangsperioden 1. januar - 1. august 2011
tildelt efter principperne i den hidtidige aftale, fratrukket de besluttede
besparelser i budget 2011.
Grundlæggende principper i ny resursetildeling (uændret):
Modellen skal være så enkel som mulig
Der skal være så få puljer som muligt
Der skal være en tildeling pr. barn (børn under 3 år tæller med faktor 1,9)
Der skelnes mellem tildeling til løn og drift
Centrale principper i ny resursetildeling:
Der afregnes efter faktisk indskrevne børn pr. måned. Der laves en årlig opgørelse -
(uændret, dog ikke længere garanti for 95 % af lønsum. Dette med baggrund i at der
laves årlige aftaler, hvor ventelister og prognoser inddrages. Disse anvendes som
styringsredskab for det enkelte dagtilbud til at tilpasse sig børnetallene).
Tildelingen udgør et fast beløb pr. barn (børn under 3 år tæller med faktor 1,9) -
(uændret, dog ændring fra faktor 2,0 til 1,9 jævnfør besparelser i budget 2011 og frem).
Der tildeles ud fra en ugentlig åbningstid på 50 timer - (uændret. Udvidet åbningstid
ophørte pr. 1. september 2010).
Ledelsesløn til dagtilbudsledere og pædagogiske teamledere over gennemsnitlig
pædagogløn tildeles særskilt - (uændret).
Der arbejdes ikke med et fast antal timer til ledelse - (uændret).
Ved lederfratrædelse reguleres de berørte budgetter til en gennemsnitlig lederløn.
Provenu beholdes i den samlede ramme for dagtilbud til fordeling blandt alle
dagtilbuddene - (nyt princip).
Ved omlægning af ledelse indenfor det enkelte område, bevares provenuet i området.
(uændret).
Ved opførelse af nye dagtilbud, hvori flere mindre huse indgår, tilrettes områdets budget
i forhold til antallet af ledere (ledelsesløn over gennemsnitlig pædagogløn) (uændret).
Vikarlønnen indgår i lønsummen - (uændret).
1

Udvalget for Børn og Unge’s møde den 04-05-2011
Funktionsløn på baggrund af forhåndsaftaler indgår i lønsummen - (nyt princip.
Udfasning aftales med de faglige organisationer).
Udgifter til sygdom afholdes af dagtilbuddene. Dagpengerefusion tilfalder det enkelte
dagtilbud - (uændret. Pulje til dækning af udgifter ved sygdom ophørte pr. 31. december
2010).
Udgifter til barsel dækkes af central pulje jævnfør kommunens retningslinjer - (uændret).
Udgift til fællestillidsrepræsentanter dækkes af central pulje - (uændret).
Anciennitetsstigninger kompenserer det enkelte dagtilbud selv for - (uændret).
Tildeling til børnehuse med differentierede resurser (resursepladser) udregnes som en
fast faktor pr. barn - (nyt princip. Fremskrevet lønsum fra budget 2008 har været
anvendt hidtil).
Der etableres en pulje til PAU/PGU elever, bestående af midler fra trepartsaftalen samt
den af Svendborg Kommune fastsatte arbejdskraftværdi (nyt princip).
Ulempetillæg er indregnet i lønsummen - (udgår, idet de er medtaget i seneste
overenskomst).
Timer til køkken - (udgået jævnfør besparelser i budget 2011 og frem).
Mindst 50 % af det fastansatte personale (opgjort i timer) skal være pædagoguddannet -
(nyt princip).
Jævnfør Udvalget for Børn og Unges beslutning på udvalgsmødet den
11. maj 2009 skal der i forbindelse med udarbejdelse af ny
resursetildeling, indgå en model, der tilgodeser små børnehuse
økonomisk.
Det uændrede princip med tildeling af ledelsesløn over den
gennemsnitlige pædagogløn, tilgodeser som hidtil de små børnehuse,
idet en tildeling alene pr. barn, ville give de mindste børnehuse en
lavere tildeling.
Såfremt der skal ske yderligere ekstra tildeling til små børnehuse,
forslås følgende:
Små børnehuse defineres som børnehuse til og med 30 enheder. Aftalte børnetal for
2011 anvendes.
Da der er flere børnehuse med delte huse, tæller disse ikke som små børnehuse.
Børnehuse der opfylder ovennævnte kriterier, tildeles 10 timer ugentligt ekstra
(Gennemsnitlig pædagogløn pr. 1. april 2011)
I alt 3 børnehuse opfylder ovenstående kriterier:
2 kommunale børnehuse:
Vejstrup Børnehave, Østerdalen.
Holbøllsminde Børnehave, Nordkaperen.
1 selvejende børnehus:
Kilen Børnehave
Den samlede tildeling til ovennævnte børnehuse beløber sig til ca.
300.000 kr. årligt. Ved eventuel ændring, der medfører, at færre huse
opfylder kriterierne for at få ekstra tildeling, beholdes provenuet i den
samlede ramme for dagtilbud til fordeling blandt alle dagtilbuddene.
I de 6 kommunale områder er gennemsnittet på 52 børn pr. børnehus i
2011. For de selvejende børnehuse er den gennemsnitlige størrelse ca.
40 børn. Totalt for kommunen er gennemsnitsstørrelsen på 50 børn pr.
børnehus.
Generelt er dagtilbudsområdet kendetegnende ved relativt små
børnehuse, sammenlignet med andre kommuner, som f.eks. Middelfart
2

Udvalget for Børn og Unge’s møde den 04-05-2011
(gns. 60 børn pr. børnehus ) og Kalundborg (gns. 58 børn pr.
børnehus), som var de kommuner, der indgik i benchmarkanalysen på
området i 2010.
Konsekvensen for de øvrige børnehuse ved en særlig tildeling til de
mindste børnehuse er, at de får en lavere tildeling pr. barn end ellers.
Den samlede ramme er i forbindelse med vedtagelsen af budget 2011
reduceret med brutto 17,5 mio. kr. Budget 2012 er reduceret med
brutto 21,4 mio. kr.
De vedtagne besparelser for budget 2011 og frem og deraf følgende
budgetter for dagtilbudsområdet tydeliggør et voksende behov for færre
og større børnehuse, for at sikre faglig og økonomisk bæredygtighed.
Det foreslås, at ovenstående resursetildeling sendes i høring.
Tidsplan:
5.-24. maj 2011: Høringsperiode.
Høringsparter: Forældrebestyrelserne i de kommunale dagtilbud,
bestyrelserne i de selvejende dagtilbud, lokale MED-udvalg, sektor MED,
BUPL og PMF.
1. juni 2011: Politisk behandling inklusive høringssvar i Udvalget for
Børn og Unge.
1. august 2011: Ny resursetildeling træder i kraft.
Økonomiske konsekvenser:
Den nye resursetildeling er som udgangspunkt udgiftsneutral indenfor
den afsatte økonomiske ramme i budget 2011, hvor besparelsen i
forbindelse med benchmark vil give en lavere tildeling pr. barn.
Indstilling:
Det indstilles, at
Ny resursetildeling sendes i høring.
Bilag:
Åben - Følgebrev høringssvar
Åben - Skabelon høringssvar
Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den 04-05-2011:
Godkendt.
Arne Ebsen (T) og Jesper Kiel (Ø) var fraværende.
3

Bilag: 7.1. Sammenskrivning af høringssvar
Udvalg: Udvalget for Børn og Unge
Mødedato: 01. juni 2011 - Kl. 15:00
Adgang: Åben
Bilagsnr: 124420/11

Sammenskrivning/uddrag af høringssvar i forbindelse
med behandling decentralisering af resursepædagogerne.
Elementer i oplægget til udtalelse Høringssvar
Definitioner af
resurseindsatser i
dagtilbud med
udgangspunkt i
tænkningen
i mission og fælles
referenceramme:
Tidlig
forebyggende
indsats
Korterevarende resurseindsatser
Differentierede resurser i enkelte
dagtilbud – resursepladser
Resursepladser i Dagplejen
Børn med begrænset mulighed
for deltagelse i dagtilbuddets
børnefællesskaber
Rådighedstimer
Godt at den forebyggende indsats bliver
prioriteret.
Godt at der er sat en fælles retning for den
tidlige indsats.
Det ses som positivt at resursepædagogerne
tilknyttes områderne, og at
resursepædagogerne tilknyttes ledelsesmæssigt
tættere på den ledelse, der er involveret i
udmøntningen af den tidlige indsats.
Der er ønske fra selvejende dagtilbud om, at
der oprettes resursepladser i deres dagtilbud,
på grund af placering og erfaring fra behov for
resursepædagogindsatser i Byparken.
Af flere svar fremgår det, at der er ønske om,
at de kortvarende resurseindsatser vurderes
fleksibelt, således at der ikke udelukkende kan
tildeles en indsats i tre måneder, ligesom
opfølgning kan være en mulighed eksempelvis i
form af sparring. Ligeledes påpeges det, at
kompetenceudvikling samt fokus på overgange i
de forskellige indsatsers varighed bør
prioriteres.
Der udtrykkes ønske om, at de nuværende seks
resursepladser i dagplejen overflyttes til
vuggestuer, og at der tages stilling til hvilke
børn, der med fordel kan tildeles en
resurseplads i henholdsvis dagpleje og
vuggestue.
En stor del af høringssvarene påpeger, at man
helst ser, at resursepladser til de 0-3-årige
overvejende er i vuggestuer. Det anbefales i et
høringssvar, at såfremt resursepladser placeres
i dagplejen, bør det være hos særlige
dagplejere, der bliver opkvalificeret til opgaven.
Det anføres i flere høringssvar, at det, set i
lyset af de besparelser der nu udmøntes, bliver
en større udfordring, at arbejde med den tidlige

Ved en hel
decentralisering af
resursepædagogern
e ser
grupperingerne
således ud pr. 1.
august 2011:
Korterevarende
resurseindsatser - i
alt 14,5 fuldtids
resursepædagoger
Differentierede
resurser i enkelte
dagtilbud - i alt 34
resursepladser (indtil
nu kaldet
specialpladser i
vuggestue, børnehave
og dagplejen)
Børn med
begrænset
mulighed for
deltagelse i
dagtilbuddets
børnefællesskaber
indsats som en del af kerneydelsen i dagtilbud.
Samtidig anfører enkelte, at graden af behov
for ekstra indsats til børn er blevet større i
deres dagtilbud.
Der er ønske om, at der sker en geografisk
fordeling af resursepladser i de kommunale
dagtilbud, så børn kan forblive i deres nærmiljø,
ligesom at de midlertidige resursepladser i
Gudme fastholdes.
Flere anfægter den fordeling, der er lagt op til,
og ønsker en anden fordeling. Modsat er der
høringssvar der understreger, at det er godt at
fordelingen er udtryk for differentierede behov.
Et høringssvar påpeger, at de timer der er
foreslået til dækning af administrative opgaver
er for stort. Et andet høringssvar støtter, at der
kan bruges ledelsestid på området i stedet for
at den skal gå til administration.
Det foreslås at pladser til børnene, der nu er i
Jægermarkens specialgruppe, bliver en del af
Byhaveskolens område.
Rådighedstimer Det foreslås at rådighedstimer omdøbes til
resursetimer.
Ønske om at der vil være mulighed for en
hurtig indsats hvad angår refleksion over egen
aktuel praksis.
Ligeledes påpeges, at det vil være godt med
mulighed for, at resursepædagogen kan vende
tilbage efter at indsatsen i første omgang er
afsluttet.
Der understreges at der også i forhold til
rådighedstimerne skal arbejdes med
handleplaner m.v.
Side 2 af 3

Øvrige principper i den decentrale
struktur.
Der udtrykkes ønske om at der vurderes på
fordelingen af resurser i områderne igen. Det er
anført, at forbruget for 2011 bør danne
grundlag for fordeling af timer.
Andre bemærkninger At der på sigt bliver koordineret samarbejde om
børnene mellem dagtilbud og det øvrige Børn-
og Ungeområde med henblik på
helhedsindsatser.
Det vil være hensigtsmæssigt, at der oprettes
diverse netværk med henblik på yderligere
opkvalificering af området.
Hvis der er overskud af resurser i et område,
anbefales det at der de anvendes til sparring i
børnehusene i.
Der udtrykkes bekymring over, om der ved en
decentralisering sker en forringelse af
resursepædagogernes kompetencer og
mulighed for videreuddannelse.
Der er fra selvejende dagtilbud udtrykt ønske
om deltagelse i den understøttende
kompetenceudvikling.
Det er anført, at det bør klarlægges, hvorledes
resursepædagogerne inddrages i MED
strukturen.
Side 3 af 3

Bilag: 7.2. Modtagne høringssvar
Udvalg: Udvalget for Børn og Unge
Mødedato: 01. juni 2011 - Kl. 15:00
Adgang: Åben
Bilagsnr: 129080/11

Høringssvar organisering af
resursepædagogerne pr. 1. August 2011
Emne
Udvalget for Børn og Unge har på
mødet d. 4. maj 2011 besluttet, at
organisering af resursepædagogerne
pr. 1. August 2011 skal i høring ved
dagtilbudslederne i de kommunale og
selvejende dagtilbud,
ledelsesteamene, de lokale MEDudvalg/personalemøder
med MEDstatus
samt Sektor-MED.
Dagsordenspunktet samt bilag hertil
er vedlagt til brug for udarbejdelse af
høringssvar.
Høringsperiode: 9. maj – 24. maj
2011 kl. 12.00.
Sektor MED 24. maj 2011.
Navn på høringspart
Elementer i oplægget til udtalelse Høringssvar
Definitioner af
resurseindsatser i
dagtilbud med
udgangspunkt i
tænkningen
i mission og fælles
referenceramme:
1Tidlig forebyggende indsats
2Korterevarende
resurseindsatser
3Differentierede resurser i
enkelte dagtilbud –
resursepladser
4Resursepladser i Dagplejen
5Børn med begrænset mulighed
for deltagelse i dagtilbuddets
børnefællesskaber
6Rådighedstimer
Østerdalens MED-udvalg bestående af Daglig Leder,
Pædagogiske Teamledere, TR og SR.
1. Godt at den forebyggende indsats bliver
prioriteret med det formål at den hurtige
indsats kommer barnet/familie og
personalet til gode.
2. Ved at det er den forebyggende indsats der
er fokus på, er det vigtigt at der fra start til
slut er et tæt samarbejde imellem
ressourcepædagog og personale, med det
formål at ændre de uhensigtsmæssige
strategier barnet har skabt og at det altid
er med øje for at skabe inklusion og
børnefælleskab.
Vi kan være bekymret for den gruppe af
børn, hvor der har været
ressourcepædagog tilknyttet, og hvor det
efter indsats ikke er tilstrækkeligt….
Vi mener det er nødvendigt med en
fleksibilitet i forhold til varigheden af
indsats. 3 mdr. kan i nogle tilfælde være
for lidt, og andre gange kan sparring,
iagttagelse, eller en korterevarende indsats
være hjælpsomt.
3. Det er få diff. pladser der er i Østerdalen, og
vi oplever et område med mange børn med
særlige behov eller i udsatte positioner.
Den fysiske afstand er stor fra
ydreområderne i vores område til

Ved en hel
decentralisering af
resursepædagogerne
ser grupperingerne
således ud pr. 1.
august 2011:
Korterevarende
resurseindsatser -
i alt 14,5 fuldtids
resursepædagoger
Differentierede
institutionerne med differentierede pladser.
Vi mener der skal oprettes/forblive diff.
Pladser i lokalområdet, hvor børnene bor.
Dette vil gøre at man fastholder barnets
legerelationer i nærområdet og at dette
netværk kan udvides til legerelationer i
fritiden. Skolegruppen i bh. kan barnet
også være en del af, med relationer til den
skole hvor barnet er tilknyttet. Dette vil
falde i tråd med kommunens Mission om
inklusion og børnefællesskab. Vi ser på
nuværende tidspunkt en ulig fordeling af
diff. Pladser i byen og det nordøstlige del af
kommunen.
4. I Østerdalen ser vi et stort og stigende
behov for ressourcepladser i vuggestuen.
Den tidlig forebyggende indsats er
væsentligt ændret, nu hvor de fleste 0-2
årige er i dagplejen. Børn og forældre med
særlige behov kan fagligt bedre inkluderes i
en vuggestue, hvor der er flere børn og
personale. Det er en STOR bekymring at
der ikke er vuggestuepladser i Vejstrup,
Oure, Hesselager og Gudme.
5. Det kræver en hvis størrelse af gruppe af
diff. Pladser. Men samtidig skal den diff.
Antal pladser heller ikke være for stor i
forhold til antallet af øvrige pladser i huset.
Det kræver en stor og fælles indsats af en
personalegruppen at oprette diff. Pladser.
Selve organiseringen kræver tid og
ressourcer. Det er med til at højne
fagligheden i Huset/området omkring
denne målgruppe.
6. Godt at der er afsat penge til at have en
fælles retning og udvikling i forhold til
denne målgruppe og missionen.
Vigtigt at viden og erfaringerne omkring
det enkelte barn/gruppe forbliver i husene
og i fællesskab bliver implementeret
igennem handleplan og SMTTE-model.
Vi kan se positive aspekter i at få ressourcepædagogerne
ud i områderne. Tilpas nær og tilpas fjern til at der
kommer faglige tiltage i forhold til barnets udvikling og
børnehusenes tilgange kvalificeres.
Vi undrer os over fordelingen af ressourcepladser mellem
områderne. Det må påpeges at der er mange børn i
sårbare familier i omkring Paraplyen, og ikke mindst i den
nordlige del af Østerdalens område, hvorunder der er
mange dagplejere.
Side 2 af 3

esurser i enkelte
dagtilbud - i alt 34
resursepladser
(indtil nu kaldet
specialpladser i
vuggestue,
børnehave og
dagplejen):
Børn med begrænset
mulighed for
deltagelse i
dagtilbuddets
børnefællesskaber
Rådighedstimer
Øvrige principper i den decentrale
struktur.
Andre bemærkninger
Hvem visiterer til disse pladser?
Godt, tænker de går på tværs af områderne.
Skema kan gemmes på egen computer og herfra udfyldes. Når
skemaet er udfyldt gemmes det, og vedhæftes efterfølgende
mail, der skal returneres senest 24. maj 2011 kl. 12.00 til
bu@svendborg.dk
Underskrift: Mai-Britt Strøm
Der bør indtænkes resursepladser i hvert kommunalt
dagtilbudsområde, i forhold til arbejdet med inklusion 0 til
18 år.
Side 3 af 3

Høringssvar organisering af
resursepædagogerne pr. 1. August 2011
Emne
Udvalget for Børn og Unge har på
mødet d. 4. maj 2011 besluttet, at
organisering af resursepædagogerne
pr. 1. August 2011 skal i høring ved
dagtilbudslederne i de kommunale og
selvejende dagtilbud,
ledelsesteamene, de lokale MEDudvalg/personalemøder
med MEDstatus
samt Sektor-MED.
Dagsordenspunktet samt bilag hertil
er vedlagt til brug for udarbejdelse af
høringssvar.
Høringsperiode: 9. maj – 24. maj
2011 kl. 12.00.
Sektor MED 24. maj 2011.
Navn på høringspart:
Elementer i oplægget til udtalelse Høringssvar
Definitioner af
resurseindsatser i
dagtilbud med
udgangspunkt i
tænkningen
i mission og fælles
referenceramme:
Tidlig forebyggende indsats
Korterevarende resurseindsatser
Differentierede resurser i enkelte
dagtilbud – resursepladser
Resursepladser i Dagplejen
Børn med begrænset mulighed
for deltagelse i dagtilbuddets
børnefællesskaber
Rådighedstimer
Ved en hel
decentralisering af
resursepædagogerne
ser grupperingerne
således ud pr. 1.
Med.udvalg Børnebyøster og teamledelsen
Der er nogle børn der har behov for mindre eller
yderligere indsats end 3 mdr. Vi ønsker at indsatsen kan
vurderes fleksibelt, mulighed for både kortere og
længerevarende indsats uden større indstillings
procedure.
De eksisterende 34 S pladser bør/skal fordeles ud i de 6
kommunale dagtilbudsområder, således at børnene kan
blive i deres nærmiljø. Derfor vil der være behov for S.
pladser til fordeling i områderne: Børnebyøster,
Nordkaperen, Egebjerg.
Det skal gå i tråd med inklusions tanken 0-18, så det
giver barnet en god livssammenhæng i forhold til det
inkluderende skoleforløb.
Vi ønsker at familier med psykosociale problemer bliver
visiteret til vuggestuer. Således at nogle af de 6
ressourcepladser i dagplejen bliver tilført børnene i
vuggestuegruppen, hvor fagpersonalet vil kunne varetage
opgaven.
De differentierede ressourcer pladser i de enkelte
dagtilbud ialt 34 pladser, bør fordeles ud på de 6
kommunale dagtilbuds områder.

august 2011:
Korterevarende
resurseindsatser -
i alt 14,5 fuldtids
resursepædagoger
Differentierede
resurser i enkelte
dagtilbud - i alt 34
resursepladser
(indtil nu kaldet
specialpladser i
vuggestue,
børnehave og
dagplejen):
Børn med begrænset
mulighed for
deltagelse i
dagtilbuddets
børnefællesskaber
Rådighedstimer
Øvrige principper i den decentrale
struktur.
Andre bemærkninger
De børn skal være i andre børnefællessskaber, hvor de
kan inkluderes.
Der skal være mulighed for hurtig konsultativ bistand,
uden nødvendigvis en indsats er på krævet.
Efter et evt. afsluttet forløb, bør der være mulighed for,
at hidkalde en ressource pædagog til sparring.
Der ønskes en gennemsigtighed i udregningen, da det
læses som om at der er en skævvridning i fordelingen.
Vi påpeger at såvel Paraplyen som den nordlige del
Hesselager har mange resursesvage familier.
Der kan være behov for mere tværfagligt tilbud, derfor
bør der fremadrettet tænkes i helhedsindsatser imellem
familie afdelingen og børneområdet.
Vigtigt: at der fortsat er faglige tiltag og sparring på
tværs for ressource pædagogerne. At de har et fagligt
netværk så de fortsat kan opkvalificere og udvikle sig.
Skema kan gemmes på egen computer og herfra udfyldes. Når
skemaet er udfyldt gemmes det, og vedhæftes efterfølgende
mail, der skal returneres senest 24. maj 2011 kl. 12.00 til
bu@svendborg.dk
Underskrift: Mai-Britt Strøm og
tr Helle Klarsgaard
Selv om man er ansat i et område, kan man have
kvalifikationer, som man skal være villig til at dele med
de to andre områder.
Side 2 af 2

Høringssvar organisering af
resursepædagogerne pr. 1. August 2011
Emne
Udvalget for Børn og Unge har på
mødet d. 4. maj 2011 besluttet, at
organisering af resursepædagogerne
pr. 1. August 2011 skal i høring ved
dagtilbudslederne i de kommunale og
selvejende dagtilbud,
ledelsesteamene, de lokale MEDudvalg/personalemøder
med MEDstatus
samt Sektor-MED.
Dagsordenspunktet samt bilag hertil
er vedlagt til brug for udarbejdelse af
høringssvar.
Høringsperiode: 9. maj – 24. maj
2011 kl. 12.00.
Sektor MED 24. maj 2011.
Navn på høringspart
Elementer i oplægget til udtalelse Høringssvar
Definitioner af
resurseindsatser i
dagtilbud med
udgangspunkt i
tænkningen
i mission og fælles
referenceramme:
Tidlig forebyggende indsats
Korterevarende resurseindsatser
Differentierede resurser i enkelte
dagtilbud – resursepladser
Resursepladser i Dagplejen
Børn med begrænset mulighed
for deltagelse i dagtilbuddets
børnefællesskaber
Rådighedstimer
Ved en hel
decentralisering af
resursepædagogerne
ser grupperingerne
således ud pr. 1.
august 2011:
Korterevarende
resurseindsatser -
i alt 14,5 fuldtids
resursepædagoger
Resursepædagogerne i område A +B
Vi synes, at der er ønskeligt med en ensretning indenfor
arbejdsvilkår og organisering af resursepædagogerne.
Det skal være muligt at ”låne” en resursepædagog fra et
andet område til et andet ved spidsbelastninger og for
kompetenceudnyttelse.

Differentierede
resurser i enkelte
dagtilbud - i alt 34
resursepladser
(indtil nu kaldet
specialpladser i
vuggestue,
børnehave og
dagplejen):
Børn med begrænset
mulighed for
deltagelse i
dagtilbuddets
børnefællesskaber
Rådighedstimer
Øvrige principper i den decentrale
struktur.
Andre bemærkninger
Der skal være opmærksomhed på, at nogle børn kan
komme i klemme mellem den korte indsats og R-pladser.
Der skal fortsat være dokumentationskrav med
handleplan og afslutningsskema.
Ved brug af rådighedstimer skal man være opmærksom
på, at ”de nye øjne” kan mistes.
Det er for os vigtigt at bibeholde mulighed for
refleksioner og sparring på tværs af
resursepædagogområderne.
Skema kan gemmes på egen computer og herfra udfyldes. Når
skemaet er udfyldt gemmes det, og vedhæftes efterfølgende
mail, der skal returneres senest 24. maj 2011 kl. 12.00 til
bu@svendborg.dk
Underskrift: _____________________________
Vi vil gerne have en MED-repræsentant i det lokale MEDudvalg;
og deltage i andre møder med MED-status.
Side 2 af 2

Høringssvar organisering af
resursepædagogerne pr. 1. August 2011
Emne
Udvalget for Børn og Unge har på
mødet d. 4. maj 2011 besluttet, at
organisering af resursepædagogerne
pr. 1. August 2011 skal i høring ved
dagtilbudslederne i de kommunale og
selvejende dagtilbud,
ledelsesteamene, de lokale MEDudvalg/personalemøder
med MEDstatus
samt Sektor-MED.
Dagsordenspunktet samt bilag hertil
er vedlagt til brug for udarbejdelse af
høringssvar.
Høringsperiode: 9. maj – 24. maj
2011 kl. 12.00.
Sektor MED 24. maj 2011.
Navn på høringspart
Elementer i oplægget til udtalelse Høringssvar
Definitioner af
resurseindsatser i
dagtilbud med
udgangspunkt i
tænkningen
i mission og fælles
referenceramme:
Tidlig forebyggende indsats
Korterevarende resurseindsatser
Differentierede resurser i enkelte
dagtilbud – resursepladser
Resursepladser i Dagplejen
Børn med begrænset mulighed
for deltagelse i dagtilbuddets
børnefællesskaber
Rådighedstimer
MED-udvalget / De centralt ansatte Ressourcepædagoger.
Med den øgede fokusering på de korterevarende
ressourceindsatser gør vi opmærksom på, at vi møder
børn med behov for en længerevarende indsats, som ikke
nødvendigvis behov for en ressourceplads.
Det forventes, at ”rådighedstimer” svarer til de
nuværende ”puljetimer”. Det er uklart hvad, der menes
med formuleringen ”periodisk tværgående indsats”

Ved en hel
decentralisering af
resursepædagogerne
ser grupperingerne
således ud pr. 1.
august 2011:
Korterevarende
resurseindsatser -
i alt 14,5 fuldtids
resursepædagoger
Differentierede
resurser i enkelte
dagtilbud - i alt 34
resursepladser
(indtil nu kaldet
specialpladser i
vuggestue,
børnehave og
dagplejen):
Børn med begrænset
mulighed for
deltagelse i
dagtilbuddets
børnefællesskaber
Rådighedstimer
Øvrige principper i den decentrale
struktur.
Andre bemærkninger
Ved kommune-sammenlægningen viste fordelene ved en
centralisering af de daværende specialpædagoger at
være;
- Et samlet overblik over indstillinger samt behov
for indsats.
- Ensartet betjening af borgerne i kommunen.
- En samlet bred faglig bæredygtighed
repræsenteret af forskellige spidskompetencer,
viden og erfaring.
- Mulighed for at følge børn med ressourceindsats,
når de flytter institution eller fra dagpleje til
børnehave samt fra børnehave til skole.
Der bør ske yderligere undersøgelse i forhold til
fordelingen af antallet af ressourcepædagoger i de
respektive områder. En opgørelse over indsatserne i
område C viser, at Østerdalen har udpræget behov for og
derfor har modtaget forholdsvis mange indsatser.
Østerdalen bør derfor tildeles flere ressourcepædagoger.
Der er samlet foreslået 32 HK-timer til administration.
Dette synes højt sat og det foreslås, at nogle af timerne
konverteres til rådighedstimer eller
ressourcepædagogtimer.
For de 0-3 årige børn anbefaler vi, at det overvejende er
kommunens vuggestuer, der har ressourcepladser.
Når der bevilliges rådighedstimer, bør der udarbejdes
handleplansskema samt afslutningsskema, sidestillet med
en ressourcepædagogisk indsats. Dette for at sikre
fagligheden.
Vi gør opmærksom på, at der frem til 15. januar 2011 har
været 37 timer til administration og ledelse i
specialpædagoggruppen og IKKE som beskrevet 52 timer.
Den overordnede strategi ”Missionen og den fælles
referenceramme” hænger ikke sammen med de
besparelser, der rammer dagtilbudsområdet.
Ved omorganiseringen af ressourcepædagogerne
forventer vi, at være omfattet af MED-systemet, samt at
der forhandles ansættelsesvilkår med BUPL.
Side 2 af 3

Skema kan gemmes på egen computer og herfra udfyldes. Når
skemaet er udfyldt gemmes det, og vedhæftes efterfølgende
mail, der skal returneres senest 24. maj 2011 kl. 12.00 til
bu@svendborg.dk
Underskrift: På vegne af MED-udvalget
Lene Loft Jensen og Gitte Schroll Andersen.
Side 3 af 3

Høringssvar organisering af
resursepædagogerne pr. 1. August 2011
Emne
Udvalget for Børn og Unge har på
mødet d. 4. maj 2011 besluttet, at
organisering af resursepædagogerne
pr. 1. August 2011 skal i høring ved
dagtilbudslederne i de kommunale og
selvejende dagtilbud,
ledelsesteamene, de lokale MEDudvalg/personalemøder
med MEDstatus
samt Sektor-MED.
Dagsordenspunktet samt bilag hertil
er vedlagt til brug for udarbejdelse af
høringssvar.
Høringsperiode: 9. maj – 24. maj
2011 kl. 12.00.
Sektor MED 24. maj 2011.
Navn på høringspart
Elementer i oplægget til udtalelse Høringssvar
Definitioner af
resurseindsatser i
dagtilbud med
udgangspunkt i
tænkningen
i mission og fælles
referenceramme:
Tidlig forebyggende indsats
Korterevarende resurseindsatser
Differentierede resurser i enkelte
dagtilbud – resursepladser
Resursepladser i Dagplejen
Børn med begrænset mulighed
for deltagelse i dagtilbuddets
børnefællesskaber
Rådighedstimer
Ved en hel
decentralisering af
resursepædagogerne
ser grupperingerne
således ud pr. 1.
august 2011:
Korterevarende
resurseindsatser -
i alt 14,5 fuldtids
resursepædagoger
MED –gruppen for Mariasøstrenes Børnehus.
Vi finder at visitationsgruppen ( 3 dagtilbudsledere ) er
for snæver en gruppe, og at der er risiko for at ikke alle
implicerede samarbejdspartnere (= dagplejen og det
selvejende netværk) bliver hørt.
Prioritering af kortvarig indsats kan betyde at indsatsen
bliver afsluttet for tidligt og dermed medfører yderligere
svigt for det barn som har behov for indsats.
Ved prioritering af kort indsats sikres indsats til mange -
men ikke nødvendigvis den bedste indsats for den
enkelte. Nogle børn vil blive sluppet for tidligt.
Vi mener at det er vigtigt at opprioritere resursepladser i
vuggestuer i forhold til dagpleje.

Differentierede
resurser i enkelte
dagtilbud - i alt 34
resursepladser
(indtil nu kaldet
specialpladser i
vuggestue,
børnehave og
dagplejen):
Børn med begrænset
mulighed for
deltagelse i
dagtilbuddets
børnefællesskaber
Rådighedstimer
Øvrige principper i den decentrale
struktur.
Andre bemærkninger
Skema kan gemmes på egen computer og herfra udfyldes. Når
skemaet er udfyldt gemmes det, og vedhæftes efterfølgende
mail, der skal returneres senest 24. maj 2011 kl. 12.00 til
bu@svendborg.dk
Underskrift: ___Medgruppen__________________________
Uklart afsnit. Det er vigtigt at der bliver økonomi som kan
frigives til institutionerne til hjælp til ekstra ressourcer i
eget regi og som kan medvirke til at gøre viften af tilbud
nuanceret.
At frigive ledelsesresurser til administration og
resursetimer er bare en anden organisering, og ikke
nødvendigvis bedre.
Bekymring for at administrationsdelen bliver større end
resursedelen.
Er resursetimer = med rådighedstimer ? uklart !
Vi har forholdt os til høringsmaterialet, men er af den
overbevisning at dagtilbudsområdet er bedst tjent med
egen organisering af resursepædagoger for at sikre de
bedst mulige betingelser for børnene,
resursepædagogerne og dagtilbudsområdet. Vi er
bekymrede for at resursepædagogernes kompetencer og
muligheder for videreuddannelse bliver forringet ved at
decentralisere.
Som selvejende institution kunne vi være interesseret i at
deltage i diplommodul i Social inklusion og undrer os over
at vi ikke er inviteret med.
Side 2 af 2

Høringssvar organisering af
resursepædagogerne pr. 1. August 2011
Emne
Udvalget for Børn og Unge har på
mødet d. 4. maj 2011 besluttet, at
organisering af resursepædagogerne
pr. 1. August 2011 skal i høring ved
dagtilbudslederne i de kommunale og
selvejende dagtilbud,
ledelsesteamene, de lokale MEDudvalg/personalemøder
med MEDstatus
samt Sektor-MED.
Dagsordenspunktet samt bilag hertil
er vedlagt til brug for udarbejdelse af
høringssvar.
Høringsperiode: 9. maj – 24. maj
2011 kl. 12.00.
Sektor MED 24. maj 2011.
Navn på høringspart
Ledelsesteamet i Vesterlunden
Elementer i oplægget til udtalelse Høringssvar
Definitioner af
resurseindsatser i
dagtilbud med
udgangspunkt i
tænkningen
i mission og fælles
referenceramme:
Tidlig forebyggende indsats
Korterevarende resurseindsatser
Differentierede resurser i enkelte
dagtilbud – resursepladser
Resursepladser i Dagplejen
Børn med begrænset mulighed
for deltagelse i dagtilbuddets
børnefællesskaber
Rådighedstimer
Ved en hel
decentralisering af
resursepædagogerne
ser grupperingerne
således ud pr. 1.
august 2011:
Korterevarende
resurseindsatser -
i alt 14,5 fuldtids
resursepædagoger
Af hensyn til den røde tråd foreslås det, at rådighedstimer
kaldes resursetimer.
Vi går ind for en yderligere decentralisering af
resursepædagogerne. I udmøntningen af Missionen og
den fælles referenceramme, vil det være et plus, at
resursepædagogerne er tæt på, og tæt på den ledelse,
som er involveret i udmøntningen; så der bliver større
helhed i opgaveløsningen.
Det er også den erfaring vi har fra Projekt ”Det kan
hurtigt blive for sent.”
Og godt med HK bistand, som kompensation for den

Differentierede
resurser i enkelte
dagtilbud - i alt 34
resursepladser
(indtil nu kaldet
specialpladser i
vuggestue,
børnehave og
dagplejen):
Børn med begrænset
mulighed for
deltagelse i
dagtilbuddets
børnefællesskaber
Rådighedstimer
Øvrige principper i den decentrale
struktur.
Andre bemærkninger
ledelsestid, der vil fragå til ledelse, samt kontakt til øvrige
samarbejdspartnere.
Fordelingen i forhold til antal børn, bør der løbende følges
op på, da behovet for indsats i områderne kan ændres.
Der skal være opmærksomhed på, at nogle børn kan
komme i klemme mellem den korte indsats og R-pladser.
Resursepladser; fin fordeling også fordi der er plads til
fleksibilitet.
OK
”Resursetimer.”
Der skal fortsat være dokumentationskrav med
handleplan og afslutningsskema.
Skema kan gemmes på egen computer og herfra udfyldes. Når
skemaet er udfyldt gemmes det, og vedhæftes efterfølgende
mail, der skal returneres senest 24. maj 2011 kl. 12.00 til
bu@svendborg.dk
Underskrift: _____ledelsesteam
vesterlunden________________________
Timerne har vist sig som en styrke, når der skal følges op
på en kort resursepædagogisk indsats. Det medvirker til
at handleplanen effektueres og mindsker behovet for en
længere eller ekstra resursepædagogisk indsats.
Timerne kan også bruges til et barn, der er ”på grænsen”
til en S-plads, og hvor huset selv kan tage vare på barnet
med ekstra timer.
Vi finder det positivt, at der er afsat midler til uddannelse
og processer. Vi håber denne pulje kan etableres hvert
år; så den faglige udvikling fortsættes.
Side 2 af 2

Høringssvar organisering af
resursepædagogerne pr. 1. August 2011
Emne
Udvalget for Børn og Unge har på
mødet d. 4. maj 2011 besluttet, at
organisering af resursepædagogerne
pr. 1. August 2011 skal i høring ved
dagtilbudslederne i de kommunale og
selvejende dagtilbud,
ledelsesteamene, de lokale MEDudvalg/personalemøder
med MEDstatus
samt Sektor-MED.
Dagsordenspunktet samt bilag hertil
er vedlagt til brug for udarbejdelse af
høringssvar.
Høringsperiode: 9. maj – 24. maj
2011 kl. 12.00.
Sektor MED 24. maj 2011.
Navn på høringspart
MED-udvalget i Vesterlunden
Elementer i oplægget til udtalelse Høringssvar
Definitioner af
resurseindsatser i
dagtilbud med
udgangspunkt i
tænkningen
i mission og fælles
referenceramme:
Tidlig forebyggende indsats
Korterevarende resurseindsatser
Differentierede resurser i enkelte
dagtilbud – resursepladser
Resursepladser i Dagplejen
Børn med begrænset mulighed
for deltagelse i dagtilbuddets
børnefællesskaber
Rådighedstimer
Ved en hel
decentralisering af
resursepædagogerne
ser grupperingerne
således ud pr. 1.
august 2011:
Korterevarende
resurseindsatser -
i alt 14,5 fuldtids
resursepædagoger
Tidlig forebyggende indsats er ikke kerneydelsen, men en
del af kerneydelsen i dagtilbud.
Resursepladser i dagplejen, bør varetages af en uddannet
dagplejer eller én med særlige kompetencer til barnets
særlige behov, ellers bør barnet gives en vuggestue Splads.
Rådighedstimer – forslag: kaldes resursetimer.
Vi går ind for en yderligere decentralisering af
resursepædagogerne. I udmøntningen af Missionen og
den fælles referenceramme, vil det være et plus, at
resursepædagogerne er tæt på.
Det er også den erfaring vi har fra Projekt ”Det kan
hurtigt blive for sent.” Tættere på og hurtigere at få fat i.
Og det er godt, at man kan få hjælp/ input til barn,
gruppe, medarbejdere i forhold til at lave refleksion over
praksis.

Differentierede
resurser i enkelte
dagtilbud - i alt 34
resursepladser
(indtil nu kaldet
specialpladser i
vuggestue,
børnehave og
dagplejen):
Børn med begrænset
mulighed for
deltagelse i
dagtilbuddets
børnefællesskaber
Rådighedstimer
Øvrige principper i den decentrale
struktur.
Andre bemærkninger
OK
OK
”Resursetimer.”
Er et gode; idet timerne går til det enkelte barn/ gruppen
og indsatsen er målrettet ud fra handleplanen.
Timerne er gode, når der skal følges op på
resursepædagogisk indsats, og de er fleksible.
Det er positivt, at der er afsat penge til uddannelse og
processer i personalegr., at der f.eks. er mulighed for
ekstern sparring på inklusion.
Skema kan gemmes på egen computer og herfra udfyldes. Når
skemaet er udfyldt gemmes det, og vedhæftes efterfølgende
mail, der skal returneres senest 24. maj 2011 kl. 12.00 til
bu@svendborg.dk
Underskrift: ________MED-udvalget,
Vesterlunden_____________________
Side 2 af 2

Høringssvar organisering af
resursepædagogerne pr. 1. August 2011
Emne
Udvalget for Børn og Unge har på
mødet d. 4. maj 2011 besluttet, at
organisering af resursepædagogerne
pr. 1. August 2011 skal i høring ved
dagtilbudslederne i de kommunale og
selvejende dagtilbud,
ledelsesteamene, de lokale MEDudvalg/personalemøder
med MEDstatus
samt Sektor-MED.
Dagsordenspunktet samt bilag hertil
er vedlagt til brug for udarbejdelse af
høringssvar.
Høringsperiode: 9. maj – 24. maj
2011 kl. 12.00.
Sektor MED 24. maj 2011.
Navn på høringspart
Personalet i Børnebiksen
Elementer i oplægget til udtalelse Høringssvar
Definitioner af
resurseindsatser i
dagtilbud med
udgangspunkt i
tænkningen
i mission og fælles
referenceramme:
Tidlig forebyggende indsats
Korterevarende resurseindsatser
Differentierede resurser i enkelte
dagtilbud – resursepladser
Resursepladser i Dagplejen
Børn med begrænset mulighed
for deltagelse i dagtilbuddets
børnefællesskaber
Rådighedstimer
Ved en hel
decentralisering af
resursepædagogerne
ser grupperingerne
således ud pr. 1.
august 2011:
Korterevarende
resurseindsatser -
i alt 14,5 fuldtids
resursepædagoger
Birgit Dyhr Leder i Kilen , har tilsluttet sig dette høringssvar
Vi anerkender vores opgave og ansvar omkring den
tidlige forebyggede indsats i dagtilbuddene, og vi
arbejder seriøst og ansvarsfuldt med den, men vi føler at
kerneopgaven hos os har ændret sig og at vi i dag har
mange tunge og meget belastede sager, som virkelig
kræver en ekstra indsats af det i forvejen hårdt pressede
personale…
Vi kan se en meget god fornuft i, at kunne få nogle af de
specialpladser, da vi ind imellem har så tunge sager med
børn, der har svært ved at kunne profitere af almindelig
pædagogiske pladser og som har meget svært ved at
indgå i et almindeligt børnefællesskab
Endnu en gang lægges der op til, at de selvejende
institutioner skal skifte fra en gruppe af
ressourcepædagoger til en anden. Hver gang med store
forsinkelser og dermed store tab for børnene…… hvis der
skal ændres igen, så er det vigtigt, at det bliver til en
permanent ordning. Det store spørgsmål er, om De
selvejende dagtilbud kan og må udveksle oplysninger
med de kommune, endsige med hinanden?
Men et alternativt forslag er, at de selvejende er sammen

Differentierede
resurser i enkelte
dagtilbud - i alt 34
resursepladser
(indtil nu kaldet
specialpladser i
vuggestue,
børnehave og
dagplejen):
Børn med begrænset
mulighed for
deltagelse i
dagtilbuddets
børnefællesskaber
Rådighedstimer
Øvrige principper i den decentrale
struktur.
Andre bemærkninger
i et team og dermed får fordelt ressourcepædagoger, som
kun arbejder i de selvejende. Man kan endda
decentralisere yderligere, ved at beslutte at færre
selvejende (end hele gruppen )deler nogle
ressourcepædagoger, det kunne f.eks. være os i
Byparken. I forvejen har vi en meget tung og belastet
gruppe, som hver gang har mange ansøgninger til støtte
til vores børn. Men en bevilling på 2-3 måneder er ikke
nok til de sager vi arbejder med, man når lige at starte
sagen og få et samarbejde i gang og så er bevillingen slut
og den afsluttes og der skal atter søges/gensøges……
dette trækker yderligere ressourcer fra børnene…..
Samtidig er det vigtigt at pointere, at de selvejende
dagtilbudsledere også skal deltage i det ledelsesmæssige
arbejde om og med ressourcepædagogerne
Se tidligere svar.
Fint med puljetimer, da en del af de børn vi har, ikke kan
nøjes med hjælp i få timer og få måneder.
Ifht de beskrevne ressourcer til kompetenceudvikling, så
ser vi frem til dette bliver startet op.
Byparkinstitutionerne er ikke på listen over institutioner
med differentierede ressourcer, dette må da være en fejl,
når vi ser på børnegruppen og opgaverne.
Der er prioriteret understøttende kompetenceudvikling……
Tilsyneladende er de selvejende helt glemt eller
prioriteret fra her i denne proces?????
Skema kan gemmes på egen computer og herfra udfyldes. Når
skemaet er udfyldt gemmes det, og vedhæftes efterfølgende
mail, der skal returneres senest 24. maj 2011 kl. 12.00 til
bu@svendborg.dk
Underskrift: _Susanne Altenburg Larsen
Leder Børnebiksen__
Side 2 af 2

Høringssvar organisering af
resursepædagogerne pr. 1. August 2011
Emne
Udvalget for Børn og Unge har på
mødet d. 4. maj 2011 besluttet, at
organisering af resursepædagogerne
pr. 1. August 2011 skal i høring ved
dagtilbudslederne i de kommunale og
selvejende dagtilbud,
ledelsesteamene, de lokale MEDudvalg/personalemøder
med MEDstatus
samt Sektor-MED.
Dagsordenspunktet samt bilag hertil
er vedlagt til brug for udarbejdelse af
høringssvar.
Høringsperiode: 9. maj – 24. maj
2011 kl. 12.00.
Sektor MED 24. maj 2011.
Navn på høringspart
Lederteamet Sundet
Elementer i oplægget til udtalelse Høringssvar
Definitioner af
resurseindsatser i
dagtilbud med
udgangspunkt i
tænkningen
i mission og fælles
referenceramme:
Tidlig forebyggende indsats
Korterevarende resurseindsatser
Differentierede resurser i enkelte
dagtilbud – resursepladser
Resursepladser i Dagplejen
Børn med begrænset mulighed
for deltagelse i dagtilbuddets
børnefællesskaber
Rådighedstimer
Ved en hel
decentralisering af
resursepædagogerne
ser grupperingerne
således ud pr. 1.
august 2011:
Korterevarende
resurseindsatser -
i alt 14,5 fuldtids
resursepædagoger
Børn med kendte problematikker, f.eks kendt fra OUH,
anbefaler vi bliver visiteret til resursepladser i dagtilbud
og ikke i dagplejen.
Vi anbefaler at de pladser, der er resursepladser i
dagplejen, bliver til faste pladser hos X antal dagplejer,
så de får en viden der er mere målrettet opgaven.
Vi tilslutter os denne organisering.

Differentierede
resurser i enkelte
dagtilbud - i alt 34
resursepladser
(indtil nu kaldet
specialpladser i
vuggestue,
børnehave og
dagplejen):
Børn med begrænset
mulighed for
deltagelse i
dagtilbuddets
børnefællesskaber
Rådighedstimer
Øvrige principper i den decentrale
struktur.
Andre bemærkninger
Vi mener alle børnehuse skal have fokus på inklusion,
men der er få børn der vil have glæde af et andet tilbud.
Vi skal se på relevante børnefællesskaber, og derfra skal
vi visitere til andre muligheder.
Vi tilslutter os, og synes det er en rigtig god ide, at have
de rådighedstimer. Vi har flere eks. fra hverdagen som
allerede fungere meget fint med rådighedstimer.
Kommer vi i situationer hvor der ikke er indstillinger til
alle, tænker vi at resursepædagogerne kan komme i
børnehusene som procespædagoger, på tværs af
områderne.
Skema kan gemmes på egen computer og herfra udfyldes. Når
skemaet er udfyldt gemmes det, og vedhæftes efterfølgende
mail, der skal returneres senest 24. maj 2011 kl. 12.00 til
bu@svendborg.dk
Underskrift: _____________________________
Vi er et område der har været decentral siden 1.9, og har
været meget glade for organiseringen og har meget gode
erfaringer med det.
Side 2 af 2

Høringssvar organisering af
resursepædagogerne pr. 1. August 2011
Emne
Udvalget for Børn og Unge har på
mødet d. 4. maj 2011 besluttet, at
organisering af resursepædagogerne
pr. 1. August 2011 skal i høring ved
dagtilbudslederne i de kommunale og
selvejende dagtilbud,
ledelsesteamene, de lokale MEDudvalg/personalemøder
med MEDstatus
samt Sektor-MED.
Dagsordenspunktet samt bilag hertil
er vedlagt til brug for udarbejdelse af
høringssvar.
Høringsperiode: 9. maj – 24. maj
2011 kl. 12.00.
Sektor MED 24. maj 2011.
Navn på høringspart
Sektor MED Børn og Unge
Elementer i oplægget til udtalelse Høringssvar
Definitioner af
resurseindsatser i
dagtilbud med
udgangspunkt i
tænkningen
i mission og fælles
referenceramme:
Tidlig forebyggende indsats
Korterevarende resurseindsatser
Differentierede resurser i enkelte
dagtilbud – resursepladser
Resursepladser i Dagplejen
Børn med begrænset mulighed
for deltagelse i dagtilbuddets
børnefællesskaber
Rådighedstimer
Ved en hel
decentralisering af
resursepædagogerne
ser grupperingerne
således ud pr. 1.
august 2011:
Korterevarende
resurseindsatser -
i alt 14,5 fuldtids
resursepædagoger
Væsentligt med fokus på kompetenceudvikling og fokus
på overgange i de forskellige indsatsers varighed.
Vigtigt med handleplaner og afslutningsskemaer for
rådighedstimer.
Der er et tilbagevendende dilemma i forhold til den
samlede resurse og behovet.
Dagtilbud tildeles resurse til at skabe børnefællesskaber
og det er den voksnes ansvar at skabe den relationelle
kontakt.
Forbrug for 2011 bør danne grundlag for fordeling af
timer. Sektor MED Børn og Unge ser det positivt at
fordelingen evalueres administrativt.
Vigtigt at pladserne fordeles i kommunen og ikke
udelukkende samles i Svendborg.
Det fremgår ikke tydeligt om det er faste pladser eller
fleksible pladser.
Visitering til de 34 resursepladser skal ske samlet og

Differentierede
resurser i enkelte
dagtilbud - i alt 34
resursepladser
(indtil nu kaldet
specialpladser i
vuggestue,
børnehave og
dagplejen):
Børn med begrænset
mulighed for
deltagelse i
dagtilbuddets
børnefællesskaber
Rådighedstimer
Øvrige principper i den decentrale
struktur.
Andre bemærkninger
omfatte både vuggestuer og dagpleje, så pladserne
anvendes til de børn i kommunen der har størst behov.
Se ovenstående
Se ovenstående
Det bør klarlægges hvorledes resursepædagoger
inddrages i MED-strukturen.
Skema kan gemmes på egen computer og herfra udfyldes. Når
skemaet er udfyldt gemmes det, og vedhæftes efterfølgende
mail, der skal returneres senest 24. maj 2011 kl. 12.00 til
bu@svendborg.dk
Underskrift: _____________________________
Der opfordres til sikring af netværk mellem
resursepædagoger, børnehuse og dagplejere. Der kan
forsvinde viden ved skift mellem tilbud eller ved stærkt
specialiserede vanskeligheder. Der er en bekymring for at
vidensdeling i det centrale resursekorps forsvinder. Fokus
på at fastholde spidskompetencer og udvikle vidensdeling
er vigtig.
Side 2 af 2

Bilag: 7.3. Organisering af resursepædagogerne i dagtilbud pr. 1.
august 2011
Udvalg: Udvalget for Børn og Unge
Mødedato: 01. juni 2011 - Kl. 15:00
Adgang: Åben
Bilagsnr: 113123/11

Udvalget for Børn og Unge’s møde den 04-05-2011
Organisering af resursepædagogerne i dagtilbud pr. 1. august 2011
11/3896
Beslutningstema:
Stillingtagen til en yderligere decentralisering af de centrale
resursepædagoger.
Sagsfremstilling:
Udvalget for Børn og Unge behandlede d. 15. juni 2010 indhold og
organisering af den tidlige forebyggende indsats i dagtilbud. På mødet
blev indholdsdelen besluttet, ligesom det blev besluttet at foretage en
delvis decentralisering af resursepædagogerne til to gange
to dagtilbudsområder fra d. 1. september 2010. Det var intentionen
hermed, at udmønte en del af de erfaringer, der var draget bl.a. fra
projektet "Det kan hurtigt blive for sent". Der forblev samtidig et
centralt ledet resursepædagogkorps. Det blev ligeledes besluttet, at der
ved en eventuel ny dagtilbudsstruktur pr. 1. januar 2011 skulle tages
stilling til en mulig yderligere decentralisering.
Fra den første decentralisering af resursepædagogerne indtil 1. januar
2011 er der udarbejdet en mission og en fælles referenceramme for de
kommunale dagtilbud i Svendborg Kommune. Her er en af de centrale
formuleringer, at dagtilbud skal arbejde med udgangspunkt i en
inkluderende pædagogik og i børns lige rettigheder for deltagelse i
børnefællesskaber. Det har bl.a. den betydning, at medarbejderne skal
være fokuseret på, at børn udvikler sig i samspil med andre børn og at
deres indsats derfor er, at hjælpe børnene med dette samspil.
Den pædagogiske opgave er således at tænke endnu mere i
læringsmiljøer.
Som udgangspunkt flyttes fokus hermed fra barnet til de medarbejdere i
dagtilbud, der skal tilrettelægge og udføre det pædagogiske arbejde.
Der er forskningsbaseret viden om, at det er i den pædagogiske praksis
i hverdagen, der skal foregå en inkluderende pædagogik. For at
underbygge og understøtte denne viden vil en yderligere
decentralisering af resursepædagogerne således, at de ledelsesmæssigt
er tilknyttet en dagtilbudsleder, være hensigtsmæssigt og medvirkende
til, at resursepædagogerne i samarbejde med de pædagogiske
teamledere kan have større fokus på inklusion og børnefællesskaber.
I forbindelse med stillingtagen til eventuel yderligere decentralisering af
resursepædagogerne, er grundtænkningen i mission og fælles
referenceramme således taget med i betragtningen.
Definitioner af resurseindsatser i dagtilbud med udgangspunkt i
tænkningen i mission og fælles referenceramme:
Tidlig forebyggende indsats: Dagtilbuddets kerneydelse
Korterevarende resurseindsatser: Tildeling af en resurseindsats til et dagtilbud, hvor
der er et barn/børn, der har vanskeligt ved deltagelse i børnefællesskabet, og hvor det
skønnes, at en resurseindsats i en kortere periode vil kunne afhjælpe situationen for børn
og medarbejdere.
Differentierede resurser i enkelte dagtilbud - resursepladser (de nuværende Spladser
i vuggestue, børnehave og dagpleje): Pladser til børn i vanskeligheder i forhold til
1

Udvalget for Børn og Unge’s møde den 04-05-2011
at være deltagende i børnefællesskaber af en sådan grad, at det ligger ud over en tidlig
forebyggende indsats og en korterevarende resurseindsats.
Resursepladser i Dagplejen: To pladser tæller for én, således at dagplejeren har
muligheder for at give barnet og gruppen en ekstra resurseindsats.
Børn med begrænset mulighed for deltagelse i dagtilbuddets
børnefællesskaber: Børn der for nuværende har en plads i Jægermarkens
specialgruppe, og har et vidtgående handicap og et behov for en plejeindsats.
Rådighedstimer: Differentierede resurser til periodisk tværgående indsats i enkelte
børnehuse.
Ved en hel decentralisering af resursepædagogerne ser
grupperingerne således ud pr. 1. august 2011:
Korterevarende resurseindsatser - i alt 14,5 fuldtids
resursepædagoger:
ca. 4,3 resursepædagoger (1127 børn/262 børn pr. resursepædagog) Vesterlunden,
Egebjerg, dagplejen Syd/Øst og de private dagtilbud med 10 timer administration
ca. 6,0 resursepædagoger (1019 børn/170 børn pr. resursepædagog) Byen/Tåsinge,
Nordkaperen og det forpligtende netværk af selvejende dagtilbud med 12 timer
administration
ca. 4,2 resursepædagoger (1019 børn/243 børn pr. resursepædagog) Østerdalen,
Børnebyøster og dagplejen Nord/Vest med 10 timer administration
Resursepædagogerne refererer ledelsesmæssigt til dagtilbudslederen for
det dagtilbud, der er understreget og endvidere foretages visitationen til
de forskellige indsatser af de tre dagtilbudsledere.
Differentierede resurser i enkelte dagtilbud - i alt 34
resursepladser (indtil nu kaldet specialpladser i vuggestue,
børnehave og dagplejen):
12-14 resursepladser i Vesterlunden, børnehuset Skovlinden
10 resursepladser i Byen/Tåsinge, børnehuset 4-Kløveren
4-6 resursepladser i Østerdalen, børnehuset Gudme
6 resursepladser i Dagplejen
Børn med begrænset mulighed for deltagelse i dagtilbuddets
børnefællesskaber:
12 specialpladser i Nordkaperen, specialbørnehaven Jægermarken
Rådighedstimer:
3,5 stillinger til differentierede resurser til periodisk indsats i enkelte børnehuse samt
200.000 kr. til procestimer vedrørende inklusion i dagtilbud. Herudover afsat 797.000 kr.
til kompetenceudvikling af medarbejderne svarende til ca. 937 kr. pr. ansat
Øvrige principper i den decentrale struktur:
Mindst to områder arbejder sammen om resurser for at understøtte refleksion, passende
forstyrrelse i arbejdet, og at resursepædagogen bliver tilpas nær og fjern i sin
faglige praksis.
At balancere resurserne således, at der kan sættes hurtigt ind med en indsats ved behov
og samtidig tilgodese, at der kan være behov for at støtte op om en proces over tid.
2

Udvalget for Børn og Unge’s møde den 04-05-2011
Dagplejen deles på to områder, så de hver især kun skal samarbejde og ansøge om
resurser ét sted.
Forskellen i tildelingen til områderne er udtryk for en differentieret normering.
Hvis der pr. 1. august i et år er ledig kapacitet i de tre børnehuse med differentierede
resurser, anvendes denne kapacitet til at betjene området på tværs.
At frigive ledelsesresurser - Der nedlægges en gruppelederstilling og de 52 timer, der har
været anvendt til en gruppelederstilling og til administration for de centrale
resursepædagoger prioriteres nu til administrationstimer, til resursetimer og til
kompetenceudvikling.
Der vil fremadrettet ske en administrativ opfølgning og evt. tilpasning af de samlede
resurser på området.
Frem mod dette endelige oplæg har følgende strategi været
fulgt:
Der er hentet perspektiver ind udefra til dagtilbudsledergruppen via oplæg fra praksis og
et cafémøde men mange interessenter fra dagtilbud og fra resursepædagoggruppen.
Der er prioriteret understøttende kompetenceudvikling.
Der har været indhøstet erfaringer fra den centrale og de to decentrale grupperinger,
som resursepædagogerne har været organiseret i
Der er gjort erfaringer med visitationsprocedurer, herunder ledelsesdeltagelse.
Der er planlagt at udarbejde en opgave-/samarbejdsbeskrivelse for resursepædagogerne,
der understøtter dagtilbudsområdets grundlag og beskriver vigtigheden af samarbejdet
mellem resursepædagogen og dagtilbuddets medarbejdere.
Der vil blive udarbejdet en procedure for resursepædagogernes fremtidige placering.
Der er udarbejdet en tids- og handleplan, der er vedhæftet som bilag.
Det foreslås, at ovenstående oplæg til decentralisering af
resursepædagogerne fra 1. august 2011 sendes i høring.
Tidsplan:
9.-24. maj 2011: Høringsperiode.
Høringsparter: De kommunale og selvejende dagtilbudsledere,
ledelsesteamene og de lokale MED-udvalg/personalemøder med MED
status samt Sektor MED.
1. juni 2011: Politisk behandling inklusive høringssvar i Udvalget for
Børn og Unge.
1. august 2011: Ny organisering af resursepædagogerne.
Økonomiske konsekvenser:
Omlægningen er udgiftsneutralt indenfor den økonomiske ramme på 9,6
mio. kr. incl. 10 specialpladser afsat som pulje til den kommende
Humlebien, der forslås anvendt med 2-4 resursepladser i Skovlinden,
Vesterlunden og 4-6 resursepladser i Gudme Børnehave, Østerdalen
samt 2 resursepladser under rådighedstimer til periodisk indsats i
enkelte børnehuse.
Lovgrundlag:
Dagtilbudsloven
Indstilling:
Det indstilles, at
Bilag:
ovenstående oplæg til decentralisering af resursepædagogerne med virkning fra 1.
august 2011 sendes i høring.
3

Udvalget for Børn og Unge’s møde den 04-05-2011
Åben - Tids- og handleplan
Åben - Den tidlige indsats og resurseindsatser i dagtilbud i Svendborg Kommune
Åben - Høringssvar organisering af resursepædagogerne
Åben - Følgebrev til høringssvar
Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den 04-05-2011:
Godkendt.
Arne Ebsen (T) og Jesper Kiel (Ø) var fraværende.
4

Bilag: 8.1. Dokumentation fra Tved Børnehave
Udvalg: Udvalget for Børn og Unge
Mødedato: 01. juni 2011 - Kl. 15:00
Adgang: Åben
Bilagsnr: 131205/11

Bilag: 8.2. Vedtægt redigeret maj 2011
Udvalg: Udvalget for Børn og Unge
Mødedato: 01. juni 2011 - Kl. 15:00
Adgang: Åben
Bilagsnr: 131198/11

Lederen, der skal være pædagogisk uddannet, ansættes og afskediges af bestyrelsen.
Bestyrelsen ansætter og afskediger personale i samarbejde med lederen indenfor rammerne af
institutionens budget.
Bestyrelsen er indforstået med at lederen varetager ansættelse af personer fra særlige grupper.
Repræsentanter fra bestyrelsen deltager ved det årlige tilsyn fra Svendborg Kommune.
§ 11.
Stk.1. Institutionens kapital består af ejendom, jord, inventar og likvide midler.
Stk.2. I tilfælde af institutionens ophør skal kapitalen, med fuld tilslutning fra bestyrelsen,
anvendes til tilsvarende socialt eller sundhedsmæssige formål. Svendborg Kommune skal
godkende formål for anvendelse af institutionens kapital i forbindelse med nedlæggelse.
Civilstyrelsen skal godkende nedlæggelse af institutionen.
§ 12.
Økonomi
Institutionen er en non profit institution, således evt. overskud anvendes til institutionens
drift.
§ 13.
Ændring af vedtægten kræver tilslutning fra samtlige bestyrelsesmedlemmer. Endvidere skal
ændringer godkendes af Svendborg Kommune.
§ 14.
Optagelseskriterier
Optagelse i institutionen sker i henhold til anciennitet på ventelisten, dog under respekt af
hensyntagen til at søskende og børn i nærområdet skal have fortrinsret.
Børnene kan optages i institutionen fra den måned de fylder 3 år.
Forældrebetalingen fordeles over 12 måneder.
§ 15.
Opsigelsesvarsel (overfor forældre / pladser)
Ved manglende forældrebetaling – og i helt ekstraordinære situationer – kan institutionen
med en måneds varsel til den 1. i en måned udmelde børn af institutionen.
Forældrene kan løbende med en måneds varsel til den 1. i en måned udmelde barnet af
børnehaven.
§ 16.
Vikardækning ved sygdom og ferie
Institutionen sørger for at institutionen i forbindelse med sygdom og ferier er forsvarligt
dækket ind med vikar(er).

§ 17.
Åbningstider
Den ugentlige åbningstidslængde er min. 50 timer, der pt. er fordelt således:
Mandag – fredag 6.30 til 16.30.
Institutionen holder lukket på helligdage og i weekender.
§ 18.
Antal børn
Institutionen er godkendt til maksimalt 44 børn, dog kan der i forårsmånederne optages op til
46 børn.
Underskrevet den:
For Tved Børnehave:

Bilag: 8.4. Ansøgning om privatisering fra Tved Børnehave
Udvalg: Udvalget for Børn og Unge
Mødedato: 01. juni 2011 - Kl. 15:00
Adgang: Åben
Bilagsnr: 31787/11

TVED BØRNEHAVE, HELLET 3, 5700 SVENDBORG TLF. 62 216915
Ansøgning om privatisering af Tved Børnehave
Til Svendborg Kommune
Direktør for Børn og Unge Jan Præstholm
Børne og Unge chef Birgit Lindberg
Formand for Børne- og Unge udvalget Hanne Klit
Tved d. 1. febr.2011
Bestyrelsen for den selvejende institution Tved Børnehave skal hermed søge om
godkendelse til at ændre status fra at være en Selvejende institution, til at være en
Selvejende/privat non profit institution.
Børnehaven blev oprettet i 1973 og er meget velholdt og lever fuldt ud op til
dagtilbudslovens krav om daginstitutioner.
Desuden kan vi orientere om, at børnehaven bygningsmæssigt, sikkerhedsmæssigt
samt personalemæssigt lever op til Svendborg Kommunes godkendelseskriterier
for at drive en selvejende/privat institution.
Legeplads og legeredskaber er sikkerhedstjekket og renoveret og lever op til dansk
legeplads standard om sikkerhed på legepladser.
Vi ejer selv vores bygninger.
Børnehaven har en børnenormering på 44 børn, hvilket vi ønsker at fortsætte med.
I forhold til optagelse af børn i institutionen er det vores hensigt at følge Svendborg
kommunes udstukne regler.
Endvidere ønsker bestyrelsen at opsige børnehavens driftsoverenskomst med
Svendborg kommune.
Opsigelse af driftsoverenskomsten er betinget af, at vi bliver godkendt som
selvejende/privatinstitution.
Børnehavens vedtægter kan bibeholdes uændret såfremt det bliver godkendt.
Såfremt vi bliver godkendt kunne vi ønske os ændringen træder i kraft pr. 1. august
2011.
Vi står gerne til rådighed for yderligere oplysninger såfremt der er behov for det.
På bestyrelsens vegne
Mads Rokkjær Hammer
Bestyrelsesformand, Tved børnehave

Bilag: 8.5. Privatisering - skrivelse til kommunen.docx
Udvalg: Udvalget for Børn og Unge
Mødedato: 01. juni 2011 - Kl. 15:00
Adgang: Åben
Bilagsnr: 26165/11

ORIENTERING TIL BØRN OG UNGE AFD. SVENDBORG KOMMUNE
Direktør Jan Præstholm
Børne og Unge chef Birgit Lindberg
Formand for Børne og Unge udvalget Hanne Klit
Tved d. 27.jan 2011
Bestyrelsen i Tved børnehave vil gerne orientere jer om, at der på bestyrelsesmødet d. 27. jan. 2011
er taget en beslutning om, at arbejde på at Tved børnehave bliver en privat børnehave.
Efter orienteringsmøde d. 22.nov. 2010, hvor Birgit Lindberg forelagde de selvejende børnehavers
bestyrelser og ledere hvilke muligheder vi fremadrettet har som selvejende, har der været afholdt en
del møder dels for lederne samt for ledere og bestyrelser tilsammen.
Bestyrelsen er kommet til den konklusion, at det er bedst for Tved børnehave at ansøge om at blive
en privat børnehave.
Efter bestyrelsens og personalets mening giver en privatisering af Tved børnehave de bedste
muligheder for at bevare børnehavens værdigrundlag og høje kvalitet i det pædagogiske arbejde.
Desuden er det vores vurdering at en privatisering vil fastholde flest mulige varme hænder til
børnene.
Der vil blive tilsendt Svendborg kommune en ansøgning om godkendelse til privat børnehavedrift i
løbet af uge 5 2011.
Med venlig hilsen på bestyrelsens vegne
Bestyrelsesformand, Tved børnehave
Mads Rokkjær Hammer
Tved Kirkevej 1A
5700 Svendborg

Bilag: 8.3. Ansøgningsskema til privat dagtilbud
Udvalg: Udvalget for Børn og Unge
Mødedato: 01. juni 2011 - Kl. 15:00
Adgang: Åben
Bilagsnr: 132013/11

Bilag: 10.1. Samarbejdsaftale mellem Svendborg Kommune og
Sydfyns Erhvervsforskole,
Udvalg: Udvalget for Børn og Unge
Mødedato: 01. juni 2011 - Kl. 15:00
Adgang: Åben
Bilagsnr: 127521/11

Bilag: 11.1. Notat ØK24. maj - temaer til budget 2012
Udvalg: Udvalget for Børn og Unge
Mødedato: 01. juni 2011 - Kl. 15:00
Adgang: Åben
Bilagsnr: 128922/11

Bilag 1. Oversigt over foreløbige forslag til temaer til Budget 2012
Hovedtema Indsatser
Investering og vækst
Forebyggelse
Citta Slow
Integration
Øvrige
? = Forslag er ikke politisk behandlet
udvalg -
tovhold
er Bemærkning Involverede udvalg
UMT AU EU KP BU SFU SU NÆR ØK
Forbedring af byggesagsbehandlingstider UMT Drift UMT
Folkebiblioteker i videnssamfundet KP Kvalitetskontrakt KP
Udvikling og kvalitetssikring af kulturelle udbud KP Kvalitetskontrakt KP
Kulturarv KP Kvalitetskontrakt KP
Klimaplanlægning UMT Anlæg UMT
Energiplanlægning UMT Anlæg UMT
Vand og Natura 2000 UMT Anlæg UMT
Adgang til og pleje af naturen UMT Anlæg UMT
Torveomdannelse KP Anlæg ? KP
Havneudvikling KP Anlæg ? KP
Sammenhæng mellem bymidte og havnen KP Anlæg ? KP
Vækststrategi EU Kvalitetskontrakt EU
Uddannelsesstrategi EU Drift EU ?
Kontaktcenter og borgerbetjening EU Drift EU
Offentlige og private innovationsprojekter EU Drift EU
Vækst i frivillighed/frivillighedspulje NÆR Drift ? ? NÆR
Vækst i forhold til medborgerskab NÆR Drift NÆR
Borgerinddragelse, høringer NÆR Drift NÆR
Specielle indsatser f.eks. Landsbypedel,
samkørsel m.v. NÆR Drift ? NÆR
Trafiksikkerhed/aktiv transport blandt børn og
unge SFU Drift ? ? SFU
Trafiksikkerhed UMT Anlæg UMT ? ?
Cykelfremmeprojekter UMT Anlæg UMT ? ? ?
Udsatte-team SU drift SU
Nye veje til aktivt liv (ældreområdet) SU Kvalitetskontrakt SU
Unge og rusmidler SU Drift ? SFU SU
Tilgængelighed - pulje (handicappolitik) SU drift ? ? ? SU
Forebyggelse - alkohol (voksenområdet) SFU Drift ? SFU SU
Sundhedsinitiativer - psykiatri og handicap SFU Drift SFU SU
Børns madvaner SFU Drift SFU
Tilbud til overvægtige SFU Drift SFU
Flere unge i uddannelse AU Drift AU ?
Sportsklasser (7.-9. klasse) KP Drift KP ?
Svendborgprojektet KP Drift KP ?
Unge café centralt i byen ? Drift ?
Økologisk mad i institutioner UMT Drift UMT ? ?
Udannelse og beskæftigelse AU Drift AU
Udbygning af handicapboliger SU Anlæg ? SU
Fokus på konsolidering, herunder skolestruktur BU Kvalitetskontrakter BU

Bilag: 11.2. Tema: Udrulning af Svendborgprojektet, UKP
Udvalg: Udvalget for Børn og Unge
Mødedato: 01. juni 2011 - Kl. 15:00
Adgang: Åben
Bilagsnr: 132747/11

BUDGET 2012 –
BESKRIVELSE AF TEMAER I UDVALGENES BUDGETLÆGNING
UDRULNING AF IDRÆTSSKOLEPROJEKTET – UDVALGET FOR BØRN OG UNGE
FORMÅL (TEMA)
Ifm. budget 2011 blev det vedtaget, at videreføre kommunens nuværende 7 idrætsskoler iht. det vedtagne
idrætsskolekoncept.
Idrætsskoleprojektet foreslås udrullet over en 3-årig periode således, at alle skoler fra 0.-10. klasse incl.
specialklasserne har 6 lektioners idræt om ugen.
AKTIVITET/TIDPSLAN (VEJE TIL MÅLET)
Udrulning af Idrætsskoleprojektet foreslås udrullet over en 3-årig periode efter nedenstående plan:
2012/2013 0.-8. kl. på nuværende idrætsskoler
0.-3. kl. på øvrige skoler
7. kl. på ungeskolen
2013/2014 0.-9. kl. på nuværende idrætsskoler
0.-6. kl. på øvrige skoler
7.-8. kl. på ungeskolen
2014/2014 0.-9. kl. på nuværende idrætsskoler
0.-9. kl. på øvrige skoler
7.-10. kl. på ungeskolen
Herudover skal en udrulning for specialklasserne indarbejdes i ovenstående plan.
Idrætsskolekonceptet og rammerne for helhedsskolen betyder, at for 1.-3. klasserne tillægges skoledagen yderligere 2
ugentlige lektioner således, at der er gode muligheder for at udvikle skolerne indenfor helhedsskolens rammer
samtidig med de 6 lektioners idræt.
For de lærere og pædagoger, der endnu ikke har gennemført uddannelsen i det aldersrelaterede træningskoncept vil
der blive gennemført et koncentreret forløb i efteråret 2012. For lærerne i overbygningen vil der blive tale om et
kortere forløb, der bygger videre på det eksisterende. Der søges ekstern finansiering til uddannelsesdelen.
Herudover vil der blive arbejdet med videndeling skolerne imellem.
EFFEKT (MÅL)
Svendborg fremstår som mønstereksempel i andre kommuner og ønsket fra skolerne er, at alle folkeskoler i
Svendborg bliver idrætsskoler således, at alle elever i 0.-10. klasse får 6 lektioners idræt om ugen.

BUDGET 2012 –
BESKRIVELSE AF TEMAER I UDVALGENES BUDGETLÆGNING
Svendborg kommune har sammen med forskerne i Svendborgprojektet vist, hvordan man i skolerne kan lave
sundhedsfremme og forebyggende tiltag for alle børn og dermed vist, hvordan idræt i skolen kan være et fundament
for øget folkesundhed.
Forskningsresultaterne viser blandt andet at:
Børnene får nedsat risikoen for type II diabetes med 45%
Børnene bliver i bedre fysisk form
Børnene får bedre koordination og balance
Børnene bliver stærkere
Børnene bliver mindre fede
Fede børn har størst risiko for overbelastningsskader
Børnene får lavere risiko for rygproblemer
Effekten er især markant for de børn, der normalt ikke dyrker idræt i fritiden. Fra andre undersøgelser ved man, at
disse børn ofte kommer fra ”svage” familier uden tradition for foreningsidræt, og idrætsskolerne er derfor især en
gevinst hos børn fra disse familier.
Ud over de rent forskningsmæssige resultater er nogle af konklusionerne fra skolelederne på idrætsskolerne:
Der er mere udeliv på skolerne
Færre konflikter i skolegården
Mere samarbejde mellem lærere og pædagoger
Et tættere netværk mellem idrætslærerne
Mere bevægelse og mere koncentration i flere fag
Mere ro i timerne
Skolerne skal i de kommende år arbejde mere med inklusion. Idrætsskolerne kan i et samspil med Helhedsskolen
medvirke til at børn med særlige behov i højere grad kan inkluderes i normalklasserne.
INVOLVEREDE/PROCES
Idrætsskoleprojektet er et tværgående projekt med involverede parter fra direktørområderne Børn og Unge, Sundhed
og Forebyggelse og Kultur, Erhverv og Udvikling.
Til arbejdet med udrulningsplanerne er der nedsat en styregruppe og arbejdsgruppe. Herudover skal der arbejdes
med implementeringsplan, videndeling og øget samarbejde med idrætsforeningerne.

ØKONOMI
BUDGET 2012 –
BESKRIVELSE AF TEMAER I UDVALGENES BUDGETLÆGNING
Mio. kr. Budget 2012 Budget 2013 Budget 2014 Budget 2015
Drift 3.869.433 10.491.200 14.326.133 15.614.800
Nuværende budget 1.166.667 2.800.000 2.800.000 2.800.000
Finansieringsbehov 2.702.767 7.691.200 11.526.133 12.814.800
I ovenstående beregninger skal der indregnes ekstra idræt til specialklasserne. Det vil maximalt udgøre kr. 1.250.000
kr. fuld udrullet samt evt. ekstra halleje.
I de første 3 år har idrætsskolerne haft egenfinansiering af den ekstra idræt svarende til ca. 1,5 lektioner pr. klasse.
Da udrulningen fremover omfatter alle skoler vil et krav om egenfinansiering være identisk med en rammebesparelse.
(1,5 lektions egenfiansiering vil svare til en rammebesparelse på kr. 4.696.800 (4.-10.kl.), når projektet er fuld
udrullet).
I ovenstående beregninger er rammebesparelsen ikke indregnet.

Bilag: 11.3. Tema: Sportsklasser 7.-9. klasse, UKP
Udvalg: Udvalget for Børn og Unge
Mødedato: 01. juni 2011 - Kl. 15:00
Adgang: Åben
Bilagsnr: 132727/11

BUDGET 2012 –
BESKRIVELSE AF TEMAER I UDVALGENES BUDGETLÆGNING
SPORTSKLASSER 7.-9. KLASSE – UDVALGET FOR BØRN OG UNGE
FORMÅL (TEMA)
I Svendborg Kommunes samarbejdsaftale med Team Danmark er det en forudsætning, at der etableres et
idrætsspecifikt tilbud for 7.-9. klasse. I Svendborg benævnes disse klasser Sportsklasser.
Der oprettes sportsklasser på 7.-9. klassetrin med en placering på Ungeskolen.
AKTIVITET/TIDPSLAN (VEJE TIL MÅLET)
Sportsklasserne for 7.-9. klasse oprettes over en 3-årig periode startende med 7. klasse i skoleåret 2012/2013, 7.-8.
klasse i 2013/2014 og 7.-9. klasse i 2014/2015.
EFFEKT (MÅL)
Vision: ”At skabe Danmarks bedste uddannelsesmiljø for idrætstalenter i 7.-9. klasse”
Sportsklasserne skal lære eleverne at håndtere de udfordringer, som et liv med sport på højt plan fører med sig i
forhold til skole, træning, familie, venner m.v. Der lægges stor vægt på at uddanne eleverne til et godt liv med deres
sport samt medvirke til at eleverne videreuddanner sig til et godt liv efter deres fremtidige sportskarriere. Miljøet
omkring eleverne skal medvirke til at styrke elevernes selvværd, og suppleret med værdier som sundhed, kost,
fællesskab, glæde og mentale kompetencer vil dette være med til at forme eleverne til fremtidens borgere og
medskabere af et sundt samfund, hvor de på sigt vil give deres viden og kompetencer videre til andre børn og unge i
skoler, klubber og foreninger.
Sportsklasserne skal bygge på en helhedsorienteret træning af idrætsudøveren med grundlæggende sociale, psykiske
og fysiske elementer. Konceptet for sportsklasserne har fokus på samspillet mellem skole og sport, og vil ikke være på
bekostning af undervisning i de øvrige fag, ligesom der skal bygges bro til ungdomsuddannelserne.
Grundtanken i konceptet er identisk med grundtanken i Svendborgprojektet. Vi vil udvikle i stedet for at udvælge, og
der er derfor en rød tråd mellem de to projekter.
Konceptet adskiller sig væsentligt fra andre elitekommuners tilbud til 7.-9. klasse. Svendborgs koncept for
Sportsklasser bygger på basistræning, og modsat de andre elitekommuner kan elever fra alle idrætsgrene søge
optagelse i Sportsklasserne.
INVOLVEREDE/PROCES
Sportsklasserne er et tværgående projekt med involverede parter fra direktørområderne Børn og Unge, Kultur,
Erhverv og Udvikling, uddannelsesinstitutioner og idrætsklubber.

ØKONOMI
BUDGET 2012 –
BESKRIVELSE AF TEMAER I UDVALGENES BUDGETLÆGNING
Mio. kr. Budget 2012 Budget 2013 Budget 2014 Budget 2015
Drift 352.333 963.900 1.322.550 1.572.200
Forudsætninger:
Sportsklasserne for 7.-9. klasse oprettes over en 3-årig periode startende med 7. klasse i skoleåret
2012/2013, 7.-8. klasse i 2013/2014 og 7.-9. klasse i 2014/2015
Kompetenceudvikling lærere
Koordinator
4 lektioners ekstra idræt
Salg af 2 pladser på hver årgang fra 2013/2014

Bilag: 11.4. SU - Unge og Rusmidler
Udvalg: Udvalget for Børn og Unge
Mødedato: 01. juni 2011 - Kl. 15:00
Adgang: Åben
Bilagsnr: 95438/11

UNGE & RUSMIDLER
BUDGET 2012 –
BESKRIVELSE AF TEMAER I UDVALGENES BUDGETLÆGNING
– ETABLERING AF UNGEENHED (SU, B&U, SFU)
Styrket indsats over for unge i alderen 13-25 år, der har et narkotika- eller alkoholforbrug med fysiske, psykiske eller
sociale følger, eller som udviser særlig risiko for at udvikle et egentligt misbrug.
FORMÅL (TEMA)
Der etableres en særlig ungeenhed, der forener og udbygger kommunens eksisterende indsatser for målgruppen i
relation til forebyggelse, rådgivning og vejledning samt behandling.
AKTIVITET/TIDPSLAN (VEJE TIL MÅLET)
Indsatserne er i dag organiseret under fagudvalgene SU, SFU og B&U. Med etablering af ungeenheden er det
hensigten at nedbryde sektorbarrierer, udvikle eksisterende indsatser og opprioritere området generelt.
Finansieringen deles ligeligt mellem de tre fagudvalg.
EFFEKT (MÅL)
En integreret ungeenhed vil fremme koordinering og samtidigt medvirke til at forene og udvikle kommunens
eksisterende tilbud. Ungeenheden vil således udgøre det bærende fundament for realiseringen af en række af
kommunens strategier og politikker på området samt understøtte ”Unge & Rusmidler” som tværgående tema i
Svendborg Kommune.
Svendborg Kommune har bl.a. følgende strategier og politikker på området:
Politik for socialt udsatte borgere
Rusmiddelpolitik
Sundhedspolitik
Alkoholstrategien
Strategierne og politikkerne nævner blandt andet følgende temaer, som vil udgøre naturlige fixpunkter i
ungeenheden:
Borgere i Svendborg Kommune har fornuftige alkoholvaner
Hæve debutalderen for afprøvning af alkohol
Reducere tilgængeligheden til rusmidler
Mindske forbruget af alkohol blandt unge
Styrke og udvikle det tværfaglige samarbejde
Fokus på børn og unge i misbrugsfamilier
Let adgang til rådgivning og behandling

INVOLVEREDE/PROCES
BUDGET 2012 –
BESKRIVELSE AF TEMAER I UDVALGENES BUDGETLÆGNING
Der arbejdes pt på en konkretisering af ungeenheden i forhold til indhold og organisering. Konkretiseringen forventes
at foreligge i løbet af juni måned 2011.
ØKONOMI
Mio. kr. Budget 2012 Budget 2013 Budget 2014 Budget 2015
Drift 0,450 0,450 0,450
Anlæg
Finansiering
Finansieringen deles ligeligt mellem de tre fagudvalg med 150.000 kr. pr. udvalg.
0
0,45

Bilag: 11.5. SU - Handicappolitik - tilgængelighed
Udvalg: Udvalget for Børn og Unge
Mødedato: 01. juni 2011 - Kl. 15:00
Adgang: Åben
Bilagsnr: 93456/11

BUDGET 2012 –
BESKRIVELSE AF TEMAER I UDVALGENES BUDGETLÆGNING
TILGÆNGELIGHEDSPULJE (SOCIALUDVALGET)
Etablering af tilgængelighedspulje (Udmøntning af handicappolitik.)
FORMÅL (TEMA)
Der etableres en pulje, der skal understøtte og fremme en øget tilgængelighed til kommunale tilbud og ydelser for
borgere med handicap.
Puljen reserveres til projekter, der har til formål at skabe bedre og lettere adgang til kommunale tilbud og ydelser,
samt til tilgængelighedscertificering af offentlige bygninger.
Puljen er tværgående, og kan ansøges af samtlige direktørområder og afdelinger.
AKTIVITET/TIDPSLAN (VEJE TIL MÅLET)
Handicappolitikken er tværgående og finansieringen deles mellem SU, B&U, KP og UMT.
EFFEKT (MÅL)
Handicappolitikken bygger på FNs handicapkonvention. I konventionen defineres handicap som tab eller begrænsning
af muligheder for at deltage i samfundet på lige fod med andre.
Definitionen beskriver en relation mellem et menneske med funktionsnedsættelse og dets omgivelser. Formålet med
denne betegnelse er at sætte fokus på mangler ved omgivelserne og mange af de i samfundet iværksatte aktiviteter,
der forhindrer mennesker med funktionsnedsættelse i at deltage i samfundet på lige vilkår med andre.
Ligebehandling af mennesker med handicap handler i højeste grad om at gøre samfundet tilgængeligt for alle.
En af målsætningerne i Svendborg Kommunes handicappolitik er derfor også at øge tilgængeligheden til bygninger,
gader, parker og andre offentlige anlæg.
Det er hensigten, at tilgængelighedspuljen skal nedbryde barrierer og sikre handicappede borgere bedre muligheder
for at deltage i samfundets aktiviteter.
INVOLVEREDE/PROCES
Da handicappolitikken er tværgående, foreslås det, at det er Byrådet, der behandler ansøgninger til puljen.
Handicappolitikkens styregruppe udarbejder ansøgningskriterier, og varetager de administrative opgaver i forbindelse
med den politiske behandling.

ØKONOMI
Mio. kr.
BUDGET 2012 –
BESKRIVELSE AF TEMAER I UDVALGENES BUDGETLÆGNING
Budget 2012 Budget 2013 Budget 2014 Budget 2015
Drift 0,3 0,3 0 0
Anlæg
Finansiering
Handicappolitikken er tværgående og finansieringen deles mellem SU, B&U, KP og UMT med 75.000 kr. til hver.

Bilag: 12.1. Samarbejdsaftale mellem Specialinstitutionerne og
Miljø og Teknik
Udvalg: Udvalget for Børn og Unge
Mødedato: 01. juni 2011 - Kl. 15:00
Adgang: Åben
Bilagsnr: 52519/11

AFTALE MELLEM Børn & Unge og Miljø & Teknik
OM
VEDLIGEHOLDELSE OG ENERGISTYRING PÅ DE KOMMUNALE
TAKSTFINANSIEREDE INSTIUTIONER/SKOLER I
SVENDBORG KOMMUNE doc. 10/3134
Formål
At optimere, fastholde og bevare den bygningsmæssige værdi, funktionalitet og
energianvendelse.
Mål
At vedligeholdelsesarbejderne udføres til brugernes tilfredshed, ved at arbejdet planægges og
udføres i samarbejde med institutionerne, og ved at indgåede aftaler overholdes af alle parter i
forhold til ressourcerne.
At institutionernes vedligeholdelsesbudgetter overholdes.
At arbejderne udføres mest effektivt, hvorved de samlede ressourcer på sigt kan reduceres i kraft
af en bedre udnyttelse af de økonomiske midler.
Succeskriterier
At udarbejde tilstandsrapporter på den samlede bygningsmassen med henblik på at beskrive
og klarlægge indsats og det økonomiske behov for bygningsvedligehold.
At miljøhensyn skal indgå som en naturlig del af vedligeholdelsesarbejderne på lige fod med
hensyn til funktion og økonomi.
At der udvikles og implementeres metoder til konstatering og dokumentation af
brugertilfredsheden.
1. Opgaven
Arbejdet omfatter styring og udførelse af vedligeholdelsesarbejder på de Kommunale
takstfinansierede institutioner/skoler.
Opgaven opdeles, således at Miljø og Teknik overtager ansvaret for:
Klimaskærm
Tekniske installationer
Terræn

De Kommunale takstfinansierede institutioner/skoler bibeholder ansvaret for den indvendige
vedligeholdelse og den daglige drift.
Aftalen omhandler 13 kommunale og lejede institutioner med et samlet etageareal på i
alt 10027 m 2 (brutto).
Bilag 1: Liste over kommunale og lejede ejendomme der er omfattet af aftalen. Det budgetmæssige
grundlag er beskrevet i § 7.
Opgaven kan opdeles i følgende delopgaver:
Delopgave / aktivitet Tidspunkt for udførelse
2011:
Udarbejdelse af tilstandsrapporter og udarbejdelse af
10-årige drifts- og vedligeholdelsesplaner samt
konkrete vedligeholdelsesplaner i overensstemmelse
med kommunens vedligeholdelsesbudgetter.
Følgende år:
Inspektion af bygningerne og opdatering af
vedligeholdelsesplanerne.
Prioritering af årets vedligeholdelsesarbejder i samråd
med fagforvaltning og takstfinansierede
institution/skole.
Udførelse af planlagt vedligeholdelse. 2012
Januar til juni 2011
Oktober til januar, første gang oktober 2012.
Inden for perioden januar til april 2012.
Udførelse af akut- og oprettende vedligehold. Hele året, første gang i 2012.
Energistyring og grønt energiregnskab. Hele året, første gang i 2012.
Risikostyring. Hele året, første gang i 2012.
Sikkerhedstjek af legepladser. Årligt, første gang 2011
Resultatrapport. Årligt, første gang marts 2012.
Udbud og optimering af serviceaftaler. Inden for perioden maj til august 2012.
Aftale med håndværkere. Inden for perioden april til juni 2012

2. Afgrænsning af arbejderne omfattet af aftalen:
2.1 Drifts- og vedligeholdelsesarbejder, der vedrører følgende
bygningsdele, -komponenter og installationer er omfattet af aftalen:
Klimaskærm og bærende konstruktioner
Tage, ydervægge, vinduer og yderdøre inkl. Glas og lukkebeslag, udvendige trapper
og fritstående vægge.
Lys- og kraftinstallation
Kabler, el-tavler, automatik, afbrydere og kontakter.
Udvendige belysningsarmaturer
Væglamper, parklamper, projektører m.v. ekskl. lyskilder.
Varmeanlæg
Hele anlægget.
Brugsvandsanlæg
Hele anlægget inkl. armaturer.
Sanitet
Klosetter, håndvaske, køkkenvaske rengøringsvaske og vaskerender.
Ventilationsanlæg
Hele anlægget samt små faste ventilatorer i forbindelse med rumventilation.
Afløb
Afløbsrør, vandlåse, gulvafløb, tagrender og nedløb.
Kloak, regn-, dræn- og spildevand
Ledninger, brønde, pumper, dæksler, riste m.v.
Overdækninger og udhuse
Fritliggende skure, halvtage og pergolaer.
Legehuse og legeredskaber
Årligt sikkerhedstjek og udførelse af forebyggende vedligeholdelse med udgangspunkt
i legepladsrapport.
Den daglige kontrol af legepladser og akutte udbedringsarbejder påhviler
specialinstitutionen.
Faste hegn og stativer
Træ- og trådhegn, cykelstativer, træ- og ståltrapper, solafskærmninger,
udvendige skilte og flagstænger.

Friarealer
Belægninger på pladser og parkeringspladser.
Renhold
Rensning af tagrender over 1. sals højde, ventilationskanaler, kedler og
afløbssystemer
Energistyring og energimærkningsordning
Registreringsskemaer til registrering af energiforbrug
Udarbejdelse af budgetter til alle institutioner.
Justering af indeklima (varme og ventilation) via opkoblede CTS-anlæg hvor dette er
etableret
Minimering af el-, vand- og varmeforbrug ved Automatisk DataOpsamling.
Grønt energiregnskab en gang årligt for alle institutioner.
Energistyring og energimærkningsordning honoreres særskilt som en variabel
ydelse indenfor aftalens budget.
Serviceaftaler
Administration og optimering af serviceaftaler vedrørende klimaskærm, tekniske
installationer og terræn.
Det drejer sig pt. om serviceaftaler på følgende områder:
Kedler
Ventilationsanlæg
Automatik på varme og ventilationsanlæg
Udgiften til serviceaftaler afholdes af institutionen.
På sigt tilstræbes at indgå fællesaftaler på alle serviceaftaler.
Driftkursus
Der afholdes et årligt driftkursus for den på institutionen ansvarlige i samarbejde med
uddannelsesafdelingen i Svendborg Kommune.
Driftkurset honoreres særskilt som en variabel ydelse indenfor aftalens
budget.

2.2 Drifts- og vedligeholdelsesarbejder som ikke er omfattet af aftalen:
Aftalen omhandler ikke genopretning af bygninger og bygningsdele.
Indvendig vedligeholdelse af overflader
I gulvplan, vægplan og loftplan.
Indvendige skillevægge, lofter og døre
Alle tunge og lette vægge. Nedhængte lofter. Alle indvendige døre.
Nøgler og cylindre
I alle indvendige døre, yderdøre, hængelåse. møbellåse m.v.
Indvendige belysningsarmaturer
Pendler, bord-, loft- og væglamper, lysstofarmaturer, spots osv.
Lyskilder
Alle ind- og udvendige lyskilder.
Inventar
Alt løst og nagelfast inventar.
Hårde hvidevarer
Køleskabe, komfurer, tørreskabe, emhætter, vaskemaskiner osv.
Pleje
Græsplæner, træer, buske, hække og levende hegn.
Daglig drift
Udskiftning af defekte sikringer og lysarmaturer, rensning af tilstoppede
gulvafløb og vandlåse, udbedring af toiletter der løber og vandhaner som
drypper, vandpåfyldning og udluftning af varmeanlæg samt justering af ure.
Renovation
Administration og styring af affaldsbortskaffelse.
Indeklima (undtaget ventilationsanlæg), hygiejne og arbejdsmiljø
Snerydning og grusning
Ud- og indvendig renhold
Pudsning af vinduer
Fjernelse af graffiti
Reparationer efter hærværk
Forsikringsforhold
Betaling af el, vand, afløb og varme
Alarmanlæg

2.3 Risikostyring
3. Møder
Sikring mod hærværk, alarmanlæg, tyveri af ejendomsinventar, forsyningssvigt
og nedbrud af tekniske installationer, brandsikring, sikkerhed på legepladser og
sikring af enkeltpersoner.
Risikovurderingen udføres i samarbejde mellem institutionen og Svendborg Kommunes
Risikokoordinator.
3.1 Koordineringsmøder mellem direktørområderne
Der afholdes koordineringsmøder mellem Miljø og Teknik og repræsentanter for Børn
og Ungeområdet hvert kvartal og i øvrigt efter behov.
Formålet med koordineringsmøderne er at afklare alle spørgsmål vedrørende
vedligeholdelsesplaner, arbejds- og tidsplaner samt økonomi, herunder evt.
omprioriteringer som følge af ændrede budgetforudsætninger.
Gruppen, der består af to ledere fra specialinstitutionerne, en repræsentant fra Skole -
Dagtilbud, en repræsentant fra økonomi og to repræsentanter fra Byggerådgivningen,
har kompetence til at løse eventuelle konflikter i forbindelse med tolkning af
samarbejdsaftalen.
Koordineringsmøderne anvendes desuden til drøftelse af samarbejdet med
specialinstitutionerne, herunder tilbagemeldinger eller klager fra institutionerne.
Der udsendes dagsorden og laves et kortfattet beslutningsreferat fra
koordineringsmøderne.
3.2 Møder med institutionerne
Miljø og Teknik, Byggerådgivning aftaler selv tidspunkter og rækkefølge af besigtigelser og
udførelse af vedligeholdelsesarbejder med de enkelte specialinstitutionsledere.
4. Miljø og Tekniks generelle relationer til specialinstitutionerne
Når Miljø og Teknik, Byggerådgivning har udarbejdet arbejdsplaner for den kommende tids
vedligeholdelsesarbejder, skal det aftales direkte med specialinstitutionen hvor, hvornår og
hvordan vedligeholdelsesarbejderne kan udføres.
Arbejdsplanerne udsendes samlet til alle institutionerne.
Aftalte begrænsninger i arbejdstid og -omfang skal respekteres, og evt. ændringer af
arbejdsplanerne i forhold til det aftalte skal straks meddeles institutionen.
5. Prioritering af vedligeholdelsesarbejderne der tager udgangspunkt i
tilstandsrapporterne på de enkelte bygninger.
Vedligeholdelsesarbejderne udføres i prioriteret rækkefølge.

Prioriteterne er som følger:
Prioritet 0. Reservedele i forbindelse med serviceeftersyn og lovpligtige eftersyn.
Prioritet 1. Myndighedskrav
Prioritet 2. Sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold
Prioritet 3. Akutte skader på bygningsdele og installationer med risiko for væsentlige
følgeskader.
Prioritet 4. Forebyggende vedligehold af tekniske installationer
Prioritet 5. Forebyggende vedligehold på bærende konstruktioner og klimaskærm.
Prioritet 6. Forebyggende vedligehold på terræn og legepladser
Prioritet 7. Genopretning
Prioritet 8. Brugerønsker
Der anvendes desuden følgende skala til beskrivelse af den enkelte bygningsdels tilstand.
Den anvendte skala er:
Karakter 1, som nyt
Karakter 2, god tilstand
Karakter 3, acceptabel
Karakter 4, mindre god
Karakter 5, dårlig
Karakter 6, sikkerhedsrisiko for personer
6. Kontaktpersoner og kommunikation
Miljø og Teknik, Anlæg og Ejendom, Team Bygningsdrift får den enkelte specialinstitution
som sit særlige ansvarsområde. Team Bygningsdrift vil være institutionens
kontaktpersoner i direktørområdet.
Alle henvendelser mellem parterne besvares som hovedregel samme dag eller senest den
efterfølgende dag.
Beskeder om ikke-akutte forhold fremsendes som e-post (mt@svendborg.dk) mellem
parterne.
7. Budget
Telefonopkald bør kun ske i forbindelse med sager om uopsættelige forhold.
Udarbejdelse af tilstandsrapporter for den enkelte ejendom.
Afsatte budget 50 kr. pr. m2 anvendes til finansiering af tilstandsrapporter for ejendomme
omfattet af aftalen.

Udarbejdede tilstandsrapporter danner grundlag for fremtidig budget pr. m2 til udvendig,
installationer og terræn, herunder legepladser (2012).
Koordinationsudvalget tager initiativ til drøftelse og indstilling.
8. Miljø og Tekniks ydelser
Tilstandsvurdering, tilstandsrapporter og gennemførelse af vedligeholdelse samt
energistyring er variable ydelser der honoreres på timebasis.
Projektering af mindre opgaver og gennemførelse af genoprettelsesprojekter samt almen
rådgivning følger seneste beslutning omkring faste og variable opgaver i Byggerådgivning.
Miljø og Teknik udarbejder regnskab over faktisk forbrug.
Miljø og Teknik konterer, attestere og anviser.
9. Evaluering
Samarbejdsaftalen evalueres hvert år af parterne, første gang marts 2013 med
udgangspunkt i en årsberetning med statusopgørelse.
10. Aftalens varighed
Samarbejdsaftalen er fortløbende og kan opsiges af parterne til et budgetår med min. 6.
mdr. varsel.
Aftalen træder i kraft 1. januar 2012.

Specialinstitutioner - udarbejdelse af tilstandsrapport
*Bygning er lejet. Vedligehold følger kontraktmæssig aftale.
** Kun vedligehold af tekniske installationer
Doc. 10/3134
Navne på huset Adresse Areal Tilstandsrapport Lejet Bemærkninger
Rådgivningshuset Møllergade 88 586 Ja X
CSV / + Kollegiet Jernbanegade 10 830 Ja
Kollegiet Jernbanegade 12 697 Ja
Kollegiet Vestergade 2D 352 Ja X**
Specialinstitutioner Ørbækvej
Kolibrien Store Byhavevej 67 651 Ja
Byhaveskolen Ørbækvej 47 3776 Ja
Børnehusene Ørbækvej 51 300 Ja
Hus 53 Ørbækvej 53 300 Ja
Fys & Ergo terapi Ørbævej 49 120
Centerafdelingen Sundhøjskolen Eskærvej 69 590 Ja X
Jægermarken Spec. Dagtilbud Frilandsvej 30 360 Ja
Gl. Nyby Gl. Nybyvej 44 729 Ja
Juulgården Juulgårdsvej 64 736 Ja
Sum af areal 10027
Beløb til vedligeholdelseaftale 50 kr/M2 kr. 501.350
Ejendomme der ikke skal udarbejdses tilstandsrapport på
Familiecenter Lejet ejendom på Ørbækvej 42A + 196 X*
Ungdområdgivning Klosterpladsen 8 X*
Svendborg Cykeludlejning CSV erhverv Jessens Mole 9 A og B X*
BUC Unge Kollegiet Møllergade 87, 1 5700 Svendborg X*
Børn og Unge center Sv. Jessens Mole 11, 5700 Svendborg X* Ejes af M&T
Undervisningslokaler Møllergade 1 X*
Afventer
BUC Barndomshjem Østergade 49, 5881 Skaarup 155 Sælges
Centerklasse Østre Skole Øster Skolevej 2 450 Østre Skole 1/8 2012
BUC Børn Skovsbovej 101, 5700 Svendborg 263 Afventer
BUC Familie Skovsbovej 101, 5700 Svendborg 787 Afventer
BUC Ung Hjortøvænge 40, 5700 Svendborg 847 Afventer
BUC Kollegiet Brydevej 34-36, 5700 Svendborg 304 Til Salg Heldagsskole

Bilag: 13.1. Dispensation til fællesbestyrelse
Udvalg: Udvalget for Børn og Unge
Mødedato: 01. juni 2011 - Kl. 15:00
Adgang: Åben
Bilagsnr: 118897/11

Bilag: 13.2. Godkendelse af forsøgsordning
Udvalg: Udvalget for Børn og Unge
Mødedato: 01. juni 2011 - Kl. 15:00
Adgang: Åben
Bilagsnr: 123926/11

Departementet, Holmens Kanal 22, 1060 København K
Tlf. 3392 9300, Fax. 3393 2518, E­mail vfm@vfm.dk
J.nr. 2007­3219
Svendborg Kommune
Børn og Unge
Ramsherred 5
5700 Svendborg
________________________________________________________________
Dato: 16. juli 2008
Godkendelse af forsøg med udvikling af sammenhængende helhedstilbud til børn og unge i Svendborg
Kommune
Svendborg Kommune har ved skrivelse af 11. juni 2008, uddybet i telefonsamtale den 9. juli 2008, søgt om
godkendelse til at gennemføre et femårigt forsøgsprojekt med samdrift af fire institutioner, der er beliggende på en
fælles matrikel i Svendborg, med henblik på udvikling af et sammenhængende helhedstilbud til børn og unge med
en fælles ledelse og en fælles bestyrelses­ og rådssammensætning.
De berørte institutioner er:
· Byhaveskolen, der er en folkeskole med vidtgående specialundervisning, jf. folkeskoleloven § 20, stk. 3
· Kolibrien, der er en specialfritidsordning for børn og unge indskrevet ved Byhaveskolen, jf. § 32 i lov om
social service
· Lunden, der er et aflastningstilbud til børn og unge med handicap, jf. § 67, stk. 2, i lov om socialservice
· Børnehusene, der er et døgntilbud for børn og unge med handicap, jf. § 67, stk. 2, i lov om socialservice.
Svendborg Kommune ansøger Velfærdsministeriet om dispensation til at fravige bestemmelserne om
forældrebestyrelser i særlige dagtilbud.
Svendborg Kommune har endvidere ansøgt Undervisningsministeriet om dis­pensation til at fravige visse
bestemmelser i folkeskoleloven. Kommunen har oplyst, at Undervisningsministeriet har givet dispensation.
Det fremgår af ansøgningen, at formålet med forsøget er at sikre en faglig, økonomisk og ledelsesmæssig
bæredygtighed i opgaveudførelsen, at udvikle et sammenhængende helhedstilbud for børn og unge med særlige
behov i alderen 0­18 år og at sikre en koordineret indsats af tilbuddene således, at de fremstår som et helhedstilbud
til målgruppen uden unødige overgange, alt efter hvilket tilbud der benyttes.
De nuværende bestyrelser og råd for de fire institutioner bevares status quo i en periode, og den leder, der ansættes
med ansvar for den samlede organisation, indtræder som sekretær for de nuværende bestyrelser og råd.
Målsætningen i forsøgsperioden er at arbejde hen imod en fælles organisation ­ også i relation til bestyrelses­ og
rådssammensætning.
Det fremgår endvidere af ansøgningen, at der sikres en fælles indgang, drift og administration, men at de enkelte
enheder opdeles inden for de takst­ og lovgivningsmæssige rammer, og at der fastholdes vandtætte skodder mellem
økonomierne i de enkelte tilbud. Ledelsen af organisationen vil bestå af en overordnet leder med et uangivet antal
afdelingsledere.
Velfærdsministeriet har besluttet at imødekomme ansøgningen.
Med hjemmel i servicelovens § 184 godkendes fravigelse af bestemmelserne i Socialministeriets bekendtgørelse nr.
1033 af 20. august 2007 om forældrebestyrelser i særlige dagtilbud, jf. servicelovens § 32, stk. 2.

Forsøgsgodkendelsen vil indgå i en samlet bekendtgørelse fra Velfærdsministeriet om forsøgsgodkendelser. Denne
vil blive bekendtgjort i Lovtidende.
Forsøgsgodkendelsen har virkning fra 1. august 2008 til 31. juli 2013.
Endelig skal Velfærdsministeriet anmode om, at såvel den mindre evaluering i 3. kvartal af 2009,
midtvejsevalueringen efter 3 år og den endelige evalueringen af forsøgsprojektet i 4. kvartal 2013 indsendes til
Velfærdsministeriet.
Med venlig hilsen
Kristian Wendelboe /Karin Ingemann

Bilag: 16.1. Notat vedr. koordination af frit skolevalg i perioden 26.
april - 3. maj 2011
Udvalg: Udvalget for Børn og Unge
Mødedato: 01. juni 2011 - Kl. 15:00
Adgang: Åben
Bilagsnr: 124016/11

17. maj 2011
Notat vedr. koordination af frit skolevalg i perioden 26. april – 3.
maj 2011
Skole og dagtilbud har i alt modtaget 30 ansøgninger i forbindelse med
koordination af frit skolevalg.
19 ansøgninger blev godkendt. 15 af ansøgningerne blev godkendt, idet
der var færre end 24 børn i klassen. 2 børn kunne bytte plads og de
sidste 2 børn havde søskende i overgangsordning, hvorfor det udløste
en plads mere i en klasse med 24 børn.
7 ansøgninger blev ikke godkendt. 5 af afslagene blev givet, idet der var
24 børn eller derover i klasserne. 2 fik afslag med henvisning til, at der
var plads i Østre Skoles distrikt, men på afd. Byskolen.
2 af ansøgningerne blev annullerede, idet børnene allerede var
indskrevet på ansøgte skole.
2 af ansøgningerne er videresendt til skolelederen, idet der forelå et
ønske om at blive optaget i en anden afdeling i et skoledistrikt (med
flere matrikler).
Alle har fået svar på deres ansøgninger.
Det har været lidt problematisk at behandle enkelte ansøgninger, da
ikke alle skoler har nået at få lagt deres klassefordeling ind i
elevsystemet, som Skole og dagtilbud bruger. Det har derfor været
nødvendigt at være i tæt dialog med skolelederen.
Venlig hilsen
Anette Due Johansen
fuldmægtig
Svendborg Kommune
Børn og Unge
Ramsherred 5
5700 Svendborg
Tlf. 62 23 30 00
www.svendborg.dk
11/10394
Skole og Dagtilbud
Ref. KULANE
Dir. Tlf. 62 23 46 34
bu@svendborg.dk
Åbningstider
Mandag-onsdag 9.00-15.00
Torsdag 9.00-17.30
Fredag 9.00-13.00