FRIVILLIG Februar 2012 - Beredskabsforbundet

beredskab.dk

FRIVILLIG Februar 2012 - Beredskabsforbundet

FRIVILLIG 2012

Februar

BEREDSKABSSTYRELSENS

NYTÅRSHILSEN

Beredskabsstyrelsens

direktør, Henning

Thiesen, holdt

hovedtalen til region

Hovedstadens Nytårsgudstjeneste

i

Holmens Kirke. Læs

hele talen.

TEMADAG 2012 OM

BEST PRACTICE

Beredskabsforbundet

holder temadag om

Best Practice for

alle kreds- og

regionsledelser den

12. maj 2012.

Læs mere om dagen og

formål.

FRIVILLIG - Februar 2012 - Side 1 / 16

Et nyt hold

frivillige på

Frederiksberg skal støtte

og supplere

redningsberedskabet i

henholdsvis Operations-

og Støttelinierne -

læs mere...

BEST PRACTICE:

HOVEDBRUD

Region Hovedstaden

holdt i november en

ny form for

uddannelse for alle

frivillige i

regionen, kaldet

Hovedbrud.


FRIVILLIG - ET MÅNEDLIGT

NYHEDSBREV FRA ALLE

FRIVILLIGE I

BEREDSKABSFORBUNDET

Mariagerfjord - Borgmester Maarup taler

- foto Lars Rasborg

Det nye år er startet godt - og mange aktiviteter venter

Det nye år er allerede en måned gammelt, og jeg synes vi er

kommet godt igang. Jeg havde fornøjelsen at overbringe en

Nytårshilsen til vores Protektor, Hendes Majestæt Dronningen, på

vegne af alle frivillige i Beredskabsforbundet til Nytårskuren på

Christiansborg den 4. januar 2012.

Og allerede få dage senere, havde jeg glæden af at

deltage i Mariagerfjords Nytårsparade på Beredskabsgården

i Hobro, hvor vi var omkring 50 deltagere - herunder

borgmester H.C. Maarup og flere medlemmer af

Beredskabskommissionen, ligesom det var en fornøjelse at se

deltagelse af ledelsen fra Beredskabsstyrelsen fra såvel Thisted

som Herning. Og også Falck var godt repræsenteret. Tak for den

opbakning - det betyder meget for det frivillige arbejde, at der bakkes

op på denne måde. Det var interessant at få indblik i det store arbejde,

FRIVILLIG - Februar 2012 - Side 2 / 16

der gøres i Mariagerfjord - hvor Beredskabet kunne opgøre det frivillige

arbejde til næste 10,000 timer i 2011 - hvilket svarer til omtrent 200

timer pr år pr aktiv frivillig. Det er virkelig imponerende og

vidner om et godt samarbejde mellem kreds, frivillige og

deltids- og fastansatte. Samt en stor bevågenhed fra

kommunen, som fremmødet til paraden jo også

beviste.

Husk at melde jer til Stævnet

Vi holder Stævne i 2012 -

Plejer I ikke at være med?

- så er det på tide at

ændre på den tradition! -

tilmeld jer nu! Blanket

kan findes på Stævnets website

via www.beredskab.dk

Per Junker Thiesgaard

Landschef

Desværre er det jo ikke muligt at være tilstede ved alle

Nytårsparader og -paroler, men jeg er sikker på, at alle

har haft en festlig og højtidelig start på året.

Således havde Region Hovedstaden arrangeret en meget

smuk Nytårsgudstjeneste i Holmens Kirke den 11. januar 2012 - og vi

havde her mulighed for at høre Københavns Biskop Peter Skov-Jensen

og Holmens Kirkes helt fantastiske kirkesangere - samt frivillige fra

SKAL DU MED? ÅRSMØDER TEMADAG LANDSRÅD ØSTBØRN STÆVNE

Årsmøder i

foråret 2012

Kredse og

regioner holder

status og

sætter kursen

for det

kommende års

aktiviteter.

Bliv aktiv i din

kreds - vi har

brug for aktive

frivillige

Temadag 2012

Forbundet

holder

temadag

lørdag den

12. maj 2012

om

Videndeling

og Best

Practice.

Landsrådet

holdes i år

den 9. - 10.

juni 2012.

Traditionen

tro holdes

Landsråd på

Nyborg

Strand. Vær

med!

Sommerferie

med mening

Hvert år

får børnehjemsbørn

fra Polen

en stor

oplevelse.

Vær med.

Beredskabsforbundets

Stævne 7. -

9. september

2012

Mød dine

frivillige

kolleger fra

hele landet!


Frederiksberg Kreds, der stod for faner, ind- og

udgangsbøn og et fint arrangement

efterfølgende. Aftenens hovedtaler var

Beredskabsstyrelsens direktør Henning

Thiesen, og vi har fået lov at bringe hans tale i

sin helhed - den giver et godt billede af

Beredskabets situation og opgave samt vores

opgave som frivillige, når vi skal støtte og

supplere både nationalt og internationalt.

Jeg kan kun opfordre alle til at holde

øje med datoen for næste års

Nytårsgudstjeneste - Holmens Kirke har

plads til alle, og det er en helt særlig og meget

smuk begivenhed, der fortjener så stort et

fremmøde vi overhovedet kan stille med. Så

tag med næste år!

Det er tid for årsmøder i kredse og

regioner. Årsmøderne er vigtige, da der her er

mulighed for at få et overblik over regionernes

og kredsenes arbejde i det forgangne år -

ligesom planerne for det kommende år lægges

frem. Årsmøderne er en god mulighed for at

stille spørgsmål og forslag til regioner og

kredse, og ved regions-årsmøderne vil

Præsidiet også være repræsenteret. Så kom til

Årsmøde og vær med til at skabe aktivitet og

bringe muligheder i spil - måske overvejer du

selv at tage en tørn i kredsens eller regionens

arbejde? - gode kræfter er altid velkomne.

Vores arbejde med Projektet Synlighed

& Samfundsværdi fortsætter, og der kommer

snart nyt fra mange af de 13 delprojekter. Det

vil vi berette om i de kommende udgaver af

FRIVILLIG. Et af de første tiltag er en ny tema-

dag, som nu er planlagt og afholdes den 12.

maj 2012 for kreds- og regionsledelser. Her

skal vi se eksempler på Best Practice og i en

workshop komme med vores bud på, hvordan

vi bedst får gode ideer sat i gang i vores egne

kredse. Temadagen bygger således på de Best

Practices vi har kendskab til, og vi vil også

bruge resultaterne fra en regional workshop,

som Region Syddanmark holdt i midten af

november 2011, hvor vi drøftede en bredere

frivillig-rolle end “blå blink” - men mere herom i

kommende udgaver af FRIVILLIG.

I løbet af februar 2012 tager vi næste trin

med vores BF Reporter App til smart-

phones.

Der udsendes bruger-login til alle kredse

via regionerne, ligesom indberetningerne bliver

synlige på www.beredskab.dk og på

Facebook. Og så skal vi have sat rigtig skub i

indberetning af alle frivillig-aktiviteter.

For at sikre, at vi alle forstår opgaven, og

hvordan det gøres i praksis, får alle regioner og

kredse en detaljeret vejledning i formål, brug

og betjening inden den 1. marts 2012 - og i

marts og april vil vi holde regionale

informations-aftener om samme emne. Uden

synlighed kan vi ikke viden-dele ordentligt, og

uden synlighed får vi ikke sat den rette værdi

på det frivillige arbejde. Her er en stor opgave

for alle frivillige - og for kredse og regioner.

Vi ses til Årsmøderne!

Per Junker Thiesgaard

Landschef

Best

Practice:

Beredskabsforbundets

Region Syddanmark

vedligeholder en meget aktiv

web-site og Facebook side.

Find nyheder fra regionen - altid ajourført -

her:

http://bf-syddanmark.dk/

beredskabsforbundet/nyheder-fra-

region-syddanmark/

FRIVILLIG - Februar 2012 - Side 3 / 16

LANDSLEDELSEN

Landsledelsen

Landsledelsen, der er

ansvarlig for opfyldelse

af Beredskabsforbundets

formål og gennemførelse af

Beredskabsforbundets

opgaver, har følgende

sammensætning:

• Præsidiet (Præsidenten,

Landschefen og

Vicelandschefen)

• Regionslederen og 2

viceregionsledere fra

region Hovedstaden.

• Regionslederen og 1

viceregionsleder fra

hver af regionerne

Sjælland,Syddanmark og

Midtjylland.

• Regionslederen fra

region Nordjylland.

• Et medlem udpeget af

Sønderjysk Frivillige

Brandværnsforbund og

godkendt af

landsledelsen.

Beredskabsforbundets

direktør er sekretær for

Præsidiet.


NYTÅRSGUDSTJENESTE I HOLMENS KIRKE

Beredskabsstyrelsens direktør Henning Thiesen var aftenens

hovedtaler efter Nytårsgudstjenesten, der blev forrettet af

Københavns Biskop Peter Skov-Jensen, der her ses i baggrunden.

Region Hovedstaden

holdt Nytårsgudstjeneste

for alle frivillige

og indbudte gæster i

Holmens Kirke

En smuk tradition blev gentaget i år, hvor

Region Hovedstaden inviterede alle frivillige

og indbudte gæster fra redningsberedskabet

til Nytårsgudstjeneste i Holmens Kirke.

Hovedtaler efter gudstjenesten var

Beredskabsstyrelsens direktør, Henning

Thiesen, der havde mange budskaber og

ønsker med til de frivillige i beredskabet. Vi

har fået lov at bringe talen i sin fulde længde,

så de gode ord og hilsner også kan nå

frivillige, der ikke deltog denne aften.

Det var Frederiksberg Kreds, der stod

for at arrangere det praktiske omkring det

vellykkede arrangement - en højtidelig start på

året, som vi håber endnu flere vil deltage i

næste år - i januar 2013.

Direktør Henning Thiesens tale ved

Beredskabsforbundet, Region

Hovedstadens nytårsgudstjeneste i

Holmens Kirke den 11. januar 2012.

Kære alle,

Tak for invitationen til at tale her i aften.

Jeg har tidligere ved flere lejligheder deltaget i

disse arrangementer og opfatter invitationen

til at være hovedtaler som en stor ære. Det

gør jeg, fordi Danmark skylder Jer frivillige en

stor tak.

Jeg håber, at I alle har nydt julen og er

kommet godt ind i det nye år. Nytåret er jo

kendetegnet ved, at det markerer afslutningen

på det gamle år og begyndelsen på det nye.

Alt efter temperament og sindsstemning kan

man vælge at dvæle ved året, der gik, eller at

se frem til året, der kommer. Jeg synes, at der

er god grund til at gøre begge dele her i aften.

Når vi i Beredskabsstyrelsen analyserer

udviklingen i de senere år ud fra et

beredskabsperspektiv, er der særligt fire

udviklingstendenser, som kendetegner den

aktuelle udvikling i samfundet, og som vi i

FRIVILLIG - Februar 2012 - Side 4 / 16

redningsberedskabet skal være særligt

opmærksomme på. Det drejer sig om

konsekvenserne af klimaforandringerne,

risikoen for terror, de stadig mere komplekse

byggerier og det stigende behov for at kunne

yde international bistand.

Alle disse 4 udviklingstendenser har

påvirket redningsberedskabets arbejde i 2011

og vil også – er jeg overbevist om – sætte

deres præg på aktiviteterne i 2012. Derfor vil

jeg som nævnt i det følgende både se tilbage

på året, der gik, og frem på det år, der lige er

begyndt.

Voldsomt vejr

Det første element i udviklingen er

klimaforandringerne. Det voldsomme vejr

sætter samfundet og dermed også

beredskabet under pres, når der for eksempel

på få timer falder mere nedbør end på to

normale måneder.

2011 har budt på flere eksempler på sne

og regn i enorme mængder. Det værste for så

vidt angik følgerne, var skybruddet den 2. juli i

københavnsområdet. Det var det kraftigste i


København i 55 år og gav voldsomme

oversvømmelser. Oversvømmelserne i centrum

af København og af Lyngby- og

Amagermotorvejen er eksempler på, at

skybrud og oversvømmelser af helt nye

dimensioner er en opgavetype, som

redningsberedskabet må ruste sig til at kunne

løse.

I forbindelse med arbejdet med at pumpe

vandet væk fra de oversvømmede områder

deltog mange frivillige - både i statslig og

kommunal sammenhæng. Bare i forbindelse

med Beredskabsstyrelsens indsatser var 208

frivillige indsat i godt 2.500 timer med

pumpeopgaver. Det er en kæmpe indsats, der

var vigtig for den samlede opgaveløsning.

Hændelserne i forbindelse med voldsomt

vejr understreger behovet for planlægning,

koordination og samarbejde og stiller store

krav til redningsberedskabets evne til at kunne

håndtere omfattende og komplekse situationer,

herunder ikke mindst flere samtidige

hændelser. Indsatserne i 2011 understreger

ligeledes, at der er brug for frivillige i

redningsberedskabet til at løse disse opgaver,

og at det er opgaver, der er velegnede til

frivillige, fordi vejrhændelserne typisk er

varslede og langvarige.

Terror

Den anden udviklingstendens, der

indebærer en særlig udfordring for

redningsberedskabet, er risikoen for terror.

Terroren har mange former og antager hele

tiden nye – som vi senest så det så tragisk og

afskyeligt på Utøya og i Oslo i Norge.

Det er ikke mindst risikoen for flere

samtidige terrorhændelser, der sætter

redningsberedskabet under pres. Store

skadesscenarier med mange tilskadekomne er

en del af det trusselsbillede, som vi må

forholde os til. På den måde kan

terrorscenarier minde om voldsomt vejr-

hændelserne.

Særligt i forhold til anvendelsen af frivillige

har Beredskabsstyrelsen i 2011 arbejdet med

at gøre det FN-certificerede Urban Search and

Rescue-hold, der jo består af rigtig mange

frivillige, klar til indsættelse nationalt i

forbindelse med bygningssammenstyrtninger

og eksplosionsulykker – f.eks. som følge af en

terrorhændelse. Det er en styrkelse af

beredskabet, at vi nu også kan anvende vores

internationale redningskapaciteter nationalt.

Den komplekse infrastruktur

Det tredje udviklingstendens, som jeg vil

fremhæve, er den øgede kompleksitet i

samfundet med blandt andet nye

bygningskonstruktioner, ny teknologi og nye

store infrastrukturanlæg samt et markant

forøget antal brand- og eksplosionsfarlige

virksomheder.

Det giver en spændende arkitektur, mere

effektive lager- og produktionsanlæg og flere

broer, tunneller og metroer, men det stiller

samtidig nye og store krav til

redningsberedskabet.

Et aktuelt eksempel er højlagrene.

Højlagrene er en god illustration af, at

redningsberedskabet hele tiden skal være klar

til at kunne håndtere nye teknologier og

konstruktioner, så vi kan være garant for den

nødvendige sikkerhed uden at bremse

udviklingen.

Et langt stykke ad vejen er udfordringerne

omkring den mere og mere komplekse

infrastruktur ikke kun en udfordring for

redningsindsatsen og det afhjælpende

beredskab. Det er også et spørgsmål om

beredskabsplanlægning og forebyggelse samt

om, at virksomhederne selv har et ansvar for at

tilvejebringe den fornødne sikkerhed omkring

deres produktion.

Det samme gør sig for så vidt gældende

for de enkelte borgere – i og omkring den

enkeltes bolig og familie. Sikkerhed i hjemmet

er ikke kun redningsberedskabets ansvar. Det

er også den enkelte borgers ansvar. Men den

enkelte borger skal jo kende de potentielle

risici, der kan føre til ulykker i hjemmet eller

skader på én selv eller den nærmeste familie.

Det handler i høj grad om forebyggelse.

Hvor skal hjemmets røgalarmer placeres?

- og virker de?

grilles?

Hvor bør havegrillen stå, når der skal

Hvordan undgår man oversvømmelse i

kælderen og skader på både hjem og personer

ved storm og orkan?

Det er altid bedre at forebygge, at ulykken

opstår, end at skulle afhjælpe følgerne. Men

særligt i økonomisk trængte tider, hvor vi må

forholde os til faldende budgetter, må vi

erkende, at det er en selvstændig gevinst, at

forebyggelse af skader på liv og miljø oftest er

billigere end at skulle afhjælpe følgerne, når

skaden er sket.

Det glæder mig derfor, at frivillige i 2011

tog fat på at få igangsat Beredskabsforbundets

nye befolkningsuddannelse i forebyggelse og

FRIVILLIG - Februar 2012 - Side 5 / 16

den nye kommunale forebyggelsesuddannelse

til frivillige. Det sætter jeg meget stor pris på,

for jeg ved, at forebyggelsesindsatsen vil blive

afgørende for beredskabets evne til også i

fremtiden at kunne bidrage til et sikkert og

trygt samfund.

Udfordringen i 2012 er derfor, at vi skal

have styrket forebyggelsesindsatsen – bl.a.

gennem udbredelse af de nye

uddannelsestilbud til hele Danmark. Heri ligger

en stor opgave for de frivillige og

Beredskabsforbundet.

Internationale missioner

Den sidste udviklingstendens, som jeg vil

nævne, er den stigende efterspørgsel efter

redningsberedskabets hjælp ved katastrofer i

udlandet. Vi har fået flere og flere internationale

missioner.

Især de seneste år har der været travlt på

det internationale område med humanitære

indsatser for mennesker i nød bl.a. i Haiti, i

Pakistan og senest i forbindelse med

tsunamien og atomulykken på Fukushima-

værket i Japan, opstanden i Libyen og

hungersnøden på Afrikas Horn.

En stor del af den internationale indsats er

båret af frivillige. Det internationale beredskab

har ved de langvarige indsatser ude i verden

ikke kun brug for ”mandskabsafløsning”, men

også for de civile kompetencer, som frivillige

kommer med. De ansatte i beredskabet er

nemlig ikke nødvendigvis mekanikere, kokke,

elektrikere, læger eller sygeplejersker – men

det er der frivillige, der er. Frivillige, som også

har en beredskabsfaglig uddannelse, og som

vigtigst af alt gerne vil bidrage til

hjælpeindsatsen.

Frivillige vil derfor også i 2012 have et

vigtigt bidrag at yde til de internationale

indsatser.

Afrunding

Både i Danmark og ude i verden er der

altså en tendens til, at vi ser større og flere

samtidige hændelser, hvilket betyder mere

komplekse og langvarige indsatser for

beredskabet. Det kræver et fleksibelt og robust

beredskab, hvor der i høj grad er plads til – og

brug for - frivillige. Både lænseopgaverne ved

sommerens skybrud og de mange

internationale indsatser er eksempler på, at

beredskabet i operative sammenhænge har

brug for frivillige, når der er tale om større og

langvarige operative indsatser.


Det er dog som nævnt vigtigt for mig, at I

som frivillige også tager aktivt medansvar for at

løfte forebyggelsesopgaverne. Vi kan hjælpe

rigtig mange mennesker ved at undgå ulykker

– i stedet for kun at hjælpe, når ulykken er sket.

Forebyggelsesindsatsen er derfor et

område, som jeg mener, vi fremover bliver nød

til at engagere os meget mere i. Her har

redningsberedskabet særligt brug for de

frivilliges lokale forankring og tilstedeværelse i

de enkelte lokalsamfund. Det er jo her, at

forebyggelsesindsatsen skal foregå, og det er

samtidig her, at I selv bor og arbejder. Fokus

på forebyggelse i det lokalområde, som I

frivillige hver især kender ud og ind, vil derfor

have en særlig beredskabsmæssig effekt.

Afslutningsvis er det mit ønske for det nye

år, at I fortsætter jeres engagement både med

hensyn til kendte og nye opgaver. Det er

ligeledes mit håb, at Beredskabsforbundet -

som et organisatorisk ståsted for frivillige i

redningsberedskabet og som en vigtig

samarbejdspartner for Beredskabsstyrelsen - i

2012 vil styrke arbejdet i kredse og regioner, og

dermed fortsat støtte op om fastholdelsen og

anvendelsen af frivillige i redningsberedskabet.

Endnu en gang tak for Jeres indsats og

tak for ordet med ønsket om et godt og

glædeligt nytår til jer alle!

Henning Thiesen, Direktør,

Beredskabsstyrelsen

Læs også på side 14 i denne udgave af

FRIVILLIG om Mariagerfjords

Frivillige Vagtgruppe, der bl.a.

hjælper med eftersøgning af bortgåede

demente.

Mariagerfjord - Bent Sørensen (t.v.) og Jens Svenstrup blev

hædret for henholdsvis 30 og 10 års god tjeneste i

beredskabet. Roland Bisgaard, der ikke kunne være tilstede,

blev også hædret for 30 år. Tillykke! - og tak for

indsatsen - foto Lars Rasborg

FRIVILLIG - Februar 2012 - Side 6 / 16

LEDER I BF

Gør en forskel som leder

Beredskabsforbundet er

organiseret i 75 kredse,

der dækker de fleste af

landets kommuner.

Kredsen ledes af

frivillige ledere, der

udpeges på Årsmøderne, der

afholdes i disse måneder.

Kredsene har mange opgaver

og som en del af ledelsen

har du mulighed for at

være med til at præge

kredsens arbejde.

Spørg din kredsleder om

mulighederne i din kreds -

der er altid brug for

aktive frivillige i kredsarbejdet

- og med tiden

kan du måske blive en af

lederne?

Du finder navne på kreds-

og regionsledere på

forbundets web-site under

punktet “kontakt”

http://www.beredskab.dk/

beredskabsforbundet/

kontakt/


En samtale med Brandinspektør

Brian Eriksson, Frederiksberg

Frederiksberg har i 2011 gennemført en

hvervning til et nyt hold frivillige. Målet var at

få 15 nye, friske kræfter til et udvidet opgave-

sæt, og resultatet kan en stolt kredsleder Ib

Otte berette om: “Af de 55 frivillige, der viste

interesse som resultat af vores kampagne, har

vi foreløbig set 32 tegne kontrakt med

kommunen.”

Det er et utroligt flot resultat, og derfor er

det værd at se nærmere på, hvordan opgaven

med hvervning, uddannelse og fastholdelse

gribes an.

Brandinspektør Brian Eriksson er de

“frivilliges mand” blandt de fastansatte og han

har velvilligt svaret på vores spørgsmål:

Hvad var baggrunden for, at

Frederiksberg besluttede sig for at

hverve et nyt hold frivillige?

BE: I forbindelse med arbejdet med den

kommunale beredskabsplan, dukkede der

nogle ”løse ender” op i forhold til, hvem der

skulle løfte nogle konkrete opgavesæt. Blandt

andet det, at såfremt kommunens

administrative stab skulle aktiveres, kunne

man stå i et akut pasningsproblem, da flere af

stabens medlemmer har mindre børn. Derfor

blev den fra Danske Kvinders Beredskabs så

velkendte ”Børneordning” så at sige

genoplivet. Ydermere ville vi have behov for

transportkapacitet, primært i relation til

oprettelse af indkvarteringsfaciliteter jvf.

FRIVILLIG - Februar 2012 - Side 7 / 16

Brandinspektør Brian Eriksson glæder sig til

at få gavn af sine mange nye frivillige

kolleger.

FREDERIKSBERG - ET NYT (STORT) HOLD FRIVILLIGE

Beredskabsloven. Ydermere gav skybruddet

den 2. juli 2011 stof til eftertanke, idet der

som følge af det kraftige regnvejr, var opgaver,

som egentlig ligger udenfor de opgaver, den

daglige udrykningsstyrke kan og skal

håndtere. Der kom politisk fokus på netop

håndtering af ekstremt vejrlig, og dette

sammenholdt med den politiske strategi for

den fremtidige Frederiksberg Kommune, der

sætter fokus på bl.a. borgerinddragelse og

frivillighed, lå det lige ”til højrebenet”.

Og sådan kom vi igang

BE: Kredsen indrykkende derefter, med

regionens hjælp, en annonce i de to lokale

aviser, hvorefter vi lavede et uforpligtende

informationsmøde. På dette møde bad vi,

igen ganske uforpligtende, om en

tilkendegivelse af, om vi måtte kontakte de

fremmødte igen. Det gav på denne aften 26

forhåndstilmeldinger, heraf afleverede flere

allerede de nødvendige blanketter til den

videre sagsbehandling.

Her skylder jeg at nævne, at vi i det

kontraktforslag, vi fik fra Landskontoret, har

suppleret kontrakt-teksten med, at man som

frivillig skal fremvise blank straffeattest, samt

give tilsagn om, at vi må indhente den

såkaldte børneattest hos politiet. Begge dele,

når de foreligger, bliver påført kontrakten. Vi

ville signalere, at vores frivillige, ikke har ”vrøvl

i papirerne” så at sige. Det hænger sammen

med karakteren af de opgaver, vi forventer, de

skal løse i fremtiden.


Best Practice -

Hvervning og planer

for et nyt hold

frivillige på

Frederiksberg

Hvilke opgaver kan de frivillige se

frem til at blive en del af løsningen

af?

BE: De frivillige, vi nu har hvervet, skal

efter endt introduktionsuddannelse populært

sagt ”vælge side”, idet vi har oprettet en

operationslinje og en støttelinje.

Grunden hertil er en anerkendelse af de

frivilliges meget forskellige alder, personlige

ressourcer, fysik, psyke osv. Vi har fokuseret

på, at der skal være plads til så mange

forskellige. Den frivillige indsats skal og må ikke

bremses af, at man ikke lige har fysik til f.eks.

en funktionsuddannelse og indsats, men

måske er mere minded for lettere, mere

administrativt arbejde. Blot for at nævne to

årsager til forskelligt linje-valg.

Operationslinjen er, som navnet antyder,

operativt betonede opgaver, herunder

deltagelse i værdiredning og efterslukning samt

brandvagtsopgaver ved større indsatser,

pumpe- og lænseopgaver (skybrud) samt

forefaldende logistik i forbindelse med indsatser.

Støttelinjens folk bliver uddannet primært

i kommunikation, da deres tiltænkte opgaver

bliver som stabshjælpere i den føromtalte

administrative stab. Herudover vil de kunne

binde det kommunikationsmæssige sammen

ved f.eks. støre arrangementer (f.eks. Sankt

Hans aften i Frederiksberg Have, hvor der er

mellem 40- og 60.000 mennesker i haven.

Børneordningen ligger også som støttefunktion.

Hvordan er vilkårene for de

frivillige? - uniform, uddannelse,

lokaler, øvelser osv?

BE: Der er via den risikobaserede

dimensionering tilført midler til uniformering af

de frivillige, herunder indsatsdragter til

operationslinje-folkene. Men som

udgangspunkt skal alle have det, vi i daglig tale

kalder en tjenesteuniform. Altså en uniform til

lettere, dagligt arbejde. Der er, som før nævnt,

udarbejdet en introduktionsuddannelse på i alt

37 timer, der indeholder førstehjælp, elementær

brandbekæmpelse, introduktion til

Frederiksberg kommune set fra et

beredskabsmæssigt synspunkt,

skadestedslære og placering i det samlede

beredskab i hovedstadsområdet. Derudover en

work-shop, der giver de frivillige mulighed for at

vælge linje.

De frivillige har fået stillet et kontor/

mødelokale til rådighed for kredsledelsen og

undervisningen foregår i brandstationens

sædvanlige undervisningslokaler. Vi har endnu

ikke taget stilling til øvelsesvirksomheden, men

vi har nedsat et uddannelsesudvalg bestående

af 4 frivillige, med en repræsentant fra

kredsledelsen som uddannelsesleder og jeg

selv ”for bordenden”.

Hvilken rolle har

Beredskabsforbundet kunne spille

ved etableringen af det nye hold

frivillige?

BE: Vi indledte meget tidligt en dialog med

dels kredsledelsen, dels Landskontorets

konsulent om strategien for hvervning,

uddannelse og øvrige aktiviteter. Jeg gjorde det

klart for Kredsen, at hvis dette skulle blive en

god historie, måtte kredsen være indstillet på at

stille ressourcer til rådighed i relation til

administration af de frivillige,

uddannelsesbeskrivelser, materiel osv. Altså de

betydelige opgaver der ligger i den daglige drift

af så mange tilknyttede personer. Dette arbejde

FRIVILLIG - Februar 2012 - Side 8 / 16

Kredsleder Ib Otte indleder medlemsaften den

24. januar 2012 på Frederiksberg Brandstation

er, set fra min side som myndighedens

repræsentant, forløbet upåklageligt.

Fastholdelse er jo altid en

udfordring - hvordan ser I den

udfordring?

BE: Da der tidsmæssigt er gået nogle

måneder siden det første, uforpligtende

informationsmøde og til nu, hvor langt de fleste

kontrakter er i hus, har vi regelmæssigt holdt

medlemsmøder med forskellige temaer, bl.a.

generel information om Beredskabsforbundet,

information fra Brandvæsenets side,

fremlæggelse af visioner og præsentation af

uddannelsen. Der har været afviklet foredrag,

hvor vi fra Brandvæsenets side har forsøgt at

anskueliggøre det kommende opgavesæt, med

udgangspunkt i en nylig længerevarende

indsats. Netop her brugte vi energien på at

fremhæve, hvordan de frivillige blev brugt (det

var frivillige fra DFI’en i Hedehusene, da vores

egne jo endnu ikke var hvervet), men altså med

den dagsorden, at netop HER, kunne det jo

passende være vores EGNE frivillige, vi brugte.

- Tak til Brian Eriksson for denne indsigt,

der jo er en glædelig succes, som tegner godt

for de frivilliges opgaver og fremtid i

Frederiksberg Brandvæsen. Den nye gruppe

skal jo fungere sammen med den

eksisterende kreds af frivillige, og her lægger

kredsen vægt på, at der også kommer

deltagelse i kreds-arbejdet, således håber

man på kredsens årsmøde at kunne udpege

en ny vice-kredsleder og gerne blandt frivillige

fra det nye hold.

Tillykke til Frederiksberg Brandvæsen og

Frederiksberg Kreds med det flotte resultat.


ÅRETS BEREDSKABSBILLEDE 2012

Deltag i Beredskabsforbundets fotokonkurrence om

Årets Beredskabsbillede 2012

Hvordan vil du beskrive dit beredskab, hvis det skal gøres visuelt? Skal det være med

fokus på indsatsen? Eller er det kammeratskabet? Er det en øvelse, der viser, hvad I er

gjort af? Et stemningsbillede?

Mulighederne er mange. Vi præmierer de billeder, som fortæller noget om det danske

redningsberedskab.

Præmier

1. præmie: Apple iPad 2

2. præmie: Kro-ophold (Værdi kr. 1.500,-)

3. præmie: Gavekort til Fona (Værdi kr. 500,-)

Gaverne kan ikke ombyttes til kontanter

Seneste frist for indsendelse af billeder er onsdag den 31. oktober 2012. Vinderen får direkte

besked og offentliggøres i BEREDSKAB 06, November, 2012.

Regler

- Alle med tilknytning til redningsberedskabet kan deltage

- Billederne skal være i JPEG/JPG format (høj opløsning/ikke komprimeret) og skal kunne

bruges til tryk

- Ved indsendelse af billede giver du Beredskabsforbundet lov til vederlagsfrit at bringe dit

billede i BEREDSKAB, i FRIVILLIG og på www.beredskab.dk

- Beskriv kort hvad billedet illustrerer

- Husk at angive navn, adresse og telefonnummer

- Billedet skal være taget i 2012

Vi vil løbende i BEREDSKAB og her i FRIVILLIG bringe billeder, der er indsendt til

konkurrencen.

Send dit foto og tekst til kommunikationschef Mads Jakobsen - mjb@beredskab.dk

FRIVILLIG - Februar 2012 - Side 9 / 16

Regionsleder i Region

Hovedstaden, Carsten Lind

Olsen, modtager håndtryk, lovord

og en lille gave fra

Beredskabsforbundets Præsident

Bjarne Laustsen i anledning af sit

50 års jubilæum.

Tillykke!


Beredskabsforbundets Temadag for Ledere

“Videndeling, Best Practice og Forebyggelse og

Ressource-frivillige”

“Et er, at vi får udarbejdet et katalog over “bedste praksis” (best practice), og det er en

vigtig og afgørende start. Men hvordan får vi så den viden omsat til et projekt for de

frivillige i praksis?“

Kære Kreds- og Regionsledelser,

Velkommen til Beredskabsforbundets temadag for kreds- og regionsledelser fra hele landet

Lørdag den 12. maj 2012 fra kl. 09.30 - 18.30 hos Aarhus Brandvæsen

Har du lyst til at være med til at øge samfundsværdien af det frivillige arbejde? - så er

temadagen noget for dig. Vi forventer, at du efterfølgende vil være med til at gøre nogle

af tankerne til virkelighed i din egen kreds og region.

Temadagen afholdes i 2012 hos Beredskabsforbundets Aarhus kreds og Aarhus

Brandvæsen, og vi håber på stor opbakning fra deltagere i alle landets regioner, da

vi på temadagen lægger grunden til vores arbejde med at øge samfundsværdien af

det frivillige arbejde - og vi har brug for repræsentation fra hele landet til denne

opgave.

Temadagen har to formål:

1) Information og inspiration til Beredskabsforbundets ledere om arbejdet med Videndeling,

Best Practice og Forebyggelse og Ressourcefrivillige.

2) Feedback og erfaringer fra kredse og regioner om konkrete eksempler, overvejelser og

planer.

Læringen går således begge veje - og vi vil også bruge dagen på at få drøftet, hvordan

man så griber opgaven an i praksis ude i kredsene. Et er, at vi får udarbejdet et katalog

over “bedste praksis” (best practice), og det er en vigtig og afgørende start. Men hvordan

får vi så den viden omsat til et projekt for de frivillige i praksis? - det vil vi arbejde med i

gruppearbejde og debattere sidst på dagen.

Arbejdet dokumenteres og der udarbejdes et referat, som vil blive anvendt i det videre

arbejde, ligesom det vil blive stillet til rådighed som arbejdspapir for alle kredse.

Mange hilsner og på gensyn - et detaljeret program er under udarbejdelse.

Per Junker Thiesgaard

Landschef

FRIVILLIG - Februar 2012 - Side 10 / 16


KATASTROFEORGANISATIONEN

Ved Mette Meyer,

Beredskabsforbundets

Katastrofeorganisation

I katastrofeorganisationen arbejder vi med

at være beredt til større katestrofer.

En dag sker det utænkelige måske:

Danmark rammes af en katastrofe af så

voldsomt omfang, at det normale

beredskab belastes fuldt ud. I en sådan

situation er det afgørende at kunne

udnytte alle ressourcer i samfundet.

Hvis katastrofen sker, er

Beredskabsforbundets Katastrofe-

organisation klar til aktivering.

Gennem syv år har en arbejdsgruppe

lagt grunden til Danmarks første organisation

af denne art. På baggrund af erfaringer fra

bl.a. Canada og terrorangrebene i USA den

11. september 2001 har Beredskabs-

forbundets Katastrofeorganisation udarbejdet

en manual for frivilligkoordinering.

Manualen beskriver, hvordan et hold af

frivilligkoordinatorer kan bidrage til

samfundets evne til at håndtere meget

omfattende katastrofer gennem registrering,

visitering og koordinering af frivillige borgere

uden forudgående tilknytning til beredskabet.

Beredskabsforbundets

Katastrofeorganisation er en hvilende

organisation, som i tilfælde af omfattende

katastrofer kan aktiveres af en central

FRIVILLIG - Februar 2012 - Side 11 / 16

koordinator i samarbejde med

myndighederne.

Uddannede frivilligkoordinatorer

etablerer herefter i løbet af kort tid

sekretariater på udvalgte steder. Her kan

borgere, som ikke indgår i det almindelige

beredskab, men alligevel besidder nyttige

kompetencer, henvende sig. Der tænkes

eksempelvis på borgere, som kan medvirke til

løsning af forplejningsopgaver, børnepasning,

kørsel, assistance ved sygepleje m.v.

Frivilligkoordinatorernes opgave er at

registrere disse borgere og visitere dem ud fra

almene kvalifikationer og særlige evner.

Vi følger nøje med i pressen om Verdens

Katastrofer og indtænker scenarier som vi

kunne komme ud for, og hvor der kan blive

brug for os. I øjeblikket har vi fokus på

solstorm 2013, hvor der er risiko for en total

strømafbrydelse som kan bevirke, at der vil

være behov for at koordinere indsatsen fra

almindelige borgere, der ønsker at hjælpe

andre i nød.

Katastrofeorganisationen er i dag fuldt

bemandet. Hvis du vil vide mere om

organisationen vil der være mulighed for at

møde os til Landsrådet i juni 2012.

2013:

Se BT´s sidste artikel om solstorm

http://www.bt.dk/danmark/dansk-

fysiker-solstorm-kan-give-stroemsvigt


HOVEDBRUD -

BEREDSKABSFORBUNDETS REGIONALE

UDDANNELSESDAGE I REGION

HOVEDSTADEN

Af Informationsassistent

Jesper Marcussen, Region

Hovedstaden

”De frivillige gider ikke uddanne

sig – Der er jo ingen der melder sig

til, når vi udbyder kurser i

regionen”. Den har mange af os

hørt før, og nogen må jo have den

holdning. Region Hovedstaden

valgte at gøre op med den fordom,

og introducerede

uddannelsesdagene.

I Regionen har vi

tidligere gennemført

enkeltstående kurser med

3-5 deltagere og vi har da

også aflyst kurser pga af

manglende tilslutning. Vi

startede med at tænke ”hvorfor”,

og påbød os selv at tænke bredt og uden for

boksen.

”Har frivillige ikke tid”, ”gider de ikke”, ”er

det indholdet der er kedeligt og

utidssvarende”, ” er instruktørerne for dårlige

og kedelige” eller ”kredslederne sylter

informationen”. Dette er blot et ganske lille

uddrag af de spørgsmål som blev rejst, og

efter lidt tid konkluderede vi at frivillige meget

gerne vil uddannes og udfordres, men frivillige

er flokdyr. Derfor skal vi af sted sammen med

flere fra kredsen, så emnet/emnerne skal være

brede.

Uddannelsesdag med 12 spor

Alt dette endte med at der blev udsendt

en invitation til alle kredse om at deltage i en

uddannelsesdag, med 12 spor:

Hvordan kan medierne bruges:

Er Facebook kun for de unge og

overfladiske?? I dette modul bliver du

introduceret til de mange muligheder der er, og

hvorfor information er vigtigere end hvervning.

Hvad kan regionen hjælpe dig og din kreds

med??

Best Practice -

HovedBRUD -

Regionens

uddannelsesdag

Fanebærekursus:

Kan man ikke bare tage de krøllede

bukser på og hive kluden ud posen

og vifte lidt med den? Introduktion

til brug af fane samt funktionel

optræden.

Intro til POBROK:

Hvad er det egentlig der foregår derude i

trafikken, og kan den hvide pind bruges til

andet end at slå med?

ERFA for brandinstruktører:

Kom og hør om den nye

indsatsuddannelse.

Få flere penge i kredskassen:

Hvilke muligheder er der for at søge

fondsmidler. Er det overhovedet umagen værd

at søge. Vi går jo kun samaritter- og brandvagt.

Og det kan man da ikke tage penge for.

ERFA for førstehjælpsinstruktører:

Kom og hør om nye tiltag og få ny

inspiration til din undervisning

Økonomikursus / Kredsrevision:

Målgruppe: Kasserer, revisorer,

revisorsuppleanter, kredsledelse m.m.

FRIVILLIG - Februar 2012 - Side 12 / 16

Instruktør: Regionskasser Jesper Janholm

og Vicedirektør Solveig Andersen

Risikobaseret dimensionering:

Det er da ikke for frivillige. Kom og hør

hvordan frivillige kan være en del af

beredskabet og hvorfor vi bør støtte op om det

akutte beredskab.

Instruktør: Beredskabschef Kim Lintrup,

Frederikssund-Halsnæs Brand- og

Redningsberedskab og Landschef Per

Thiesgaard

Psykisk 1. Hjælp:

Lidt om vigtigheden af briefing og

debriefing foredrag, om hvordan man gør det

og hvad man får ud af det. Case udsendelse til

internationale opgaver i beredskabs regi.

Instruktør: Helle Seifert, KATMED

Beredskabsstyrelsen Hedehusene.

Forbyggelsesuddannelsen:

Her får du mulighed for at være elev på

den nye forebyggelsesuddannelse som

Beredskabsforbundet skal afholde for

befolkningen.

Instruktør: Kredsleder René Andersen,

kreds Hedehusene

Førstehjælp, vedligeholdelse:

Nu får du mulighed for at få vedligeholdt

din førstehjælp.

Instruktør: Viceregionsleder Søren Brandt,

Region Hovedstaden

HAT:

Kredsløbsforståelse, halskrave,

spineboard. En lille smule teori. Masser af

praktik.

Instruktør: Jesper Marcussen,

Frederikssund Kreds.


Hillerød Rådhus dannede rammen

Uddannelsesdagen blev gennemført den

5. november i fantastiske rammer på Hillerød

Rådhus. De sidste 6 moduler blev gennemført.

3 om formiddagen og 3 efter frokost, og der

var mellem 3 og 12 kursister på hvert modul.

Om det var emnet eller instruktøren der

gjorde udfaldet, ved jeg ikke, men psykisk

førstehjælp med Helle Seifert blev den store

”kursistsluger”. I løbet af tre timer blev hele

den følelsesmæssige palette brugt, og alles

erfaringer, blev en aktiv del af indholdet.

Dagen forinden havde landskontoret fået

kendskab til det første finanslovsudkast (med

store besparelser til BF) så det var en træt

vicedirektør der sammen med

regionskassereren skulle banke søvnen ud af

øjnene på de fremmødte. Og er der noget mere

opkvikkende og opløftende end

”aktivitetsbasserede tilskud”, ”debit og kredit”

samt årsregnskaber?

En af vores nye instruktører i

forebyggelseuddannelses blev kastet gevaldigt

for løverne, da han skulle præsentere erfarne

frivillige for et indhold der er målrettet

civilbefolkningen omkring forebyggelse i

hjemmet. Men som René tørt kunne

konstatere: ”kan man overleve tre timer i det

selskab, så går det nok med civile kursister”.

Pludselig sidder man sammen med nogen der

har en fast karakter og en klar holdning til, hvor

røgalarmen skal hænge.

Håndtering af tilskadekomne bød på

masser af praktik i brug af materiellet.

Instruktøren, der har en fortid som

ambulancebehandler, lagde fokus på

overvågning af de tilskadekomne, herunder

immobilisering. Modulet bød udelukkende på

praktiske oplevelser.

Søren Brandt er en erfaren

førstehjælpsinstruktør, og vi var så

privilegerede at have Søren til at gennemføre

tre timers vedligeholdelse. Der blev

efterfølgende udstedt kursusbevis.

Da vi planlagde uddannelsesdagen havde

vi en klar forventning om at topscorerne ville

være modulerne omkring penge i kredskassen

samt eksponering af kredsen i medierne. Men

vi blev klogere, og måtte aflyse begge moduler.

I stedet blev eftermiddagens topscorer et

mixet modul omkring risikobaseret

dimensionering i kommunerne og eksponering

af kredsens arbejde. Modulet blev leveret af

Landschefen, der fortalte om hvorfor det er så

vigtigt at vi lægger ydmygheden på hylden, og

begynder at fortælle omverdenen om, hvem vi

er, og hvorfor vi er så gode til det vi laver.

Beredskabschefen ved Frederikssund-

Halsnæs Brand- og Redningsberedskab, Kim

Lintrup fortalte grundlæggende om hvad der

FRIVILLIG - Februar 2012 - Side 13 / 16

ligger til grund for hvordan kommunerne

dimensionerer deres beredskab, og hvordan

frivillige kan bruges. Dette indlæg gjorde dog

at vi efterfølgende aftalte at arbejde videre med

samme tema, dog hvor målgruppen er

beredskabschefer m.v. ude i kommuner. Mere

om det senere.

Dagen sluttede af med et panel, hvor

deltagerne havde mulighed for at debattere

med de fremmødte, herunder, landschef,

regions- og viceregionsledere, beredskabschef

osv. En god og lødig debat blev gennemført,

og al tiden gik, så vi til sidst måtte skære

igennem, så alle kunne nå hjem.

I et forsøg på at ruske lidt op ude i

kredsene, optjente kredsene point, alt efter

hvilke moduler man tilmeldte sig, og kreds

Nordsjælland optjente flest point, og modtog

derfor en præmie, der kan bruges i forbindelse

med et socialt arrangement i kredsen.

Regionsledelsen har evalueret

projektet og har besluttet at vi

udbyder uddannelsesdagen igen -

planen er lørdag den 17. november

2012.


VAGTGRUPPEN I MARIAGERFJORD BEREDSKAB

Ved Beredskabschef Johannes

Holm Iversen

Vores vagtgruppe blev til efter et ønske fra

Beredskabsafdelingen om at vi fik en hurtigere

responstid ved oprydning efter mindre uheld

med kendt stof.

Der var erfaring med, at i de situationer,

kunne responstiden fra diverse entreprenører

være vældig lang.

Vagtgruppen opgave gik ud på, at de

skulle køre ud med vores sandtrailer, efter

udkald fra indsatsleder, og lave den

nødvendige oprydning (smide sand over

spildet).

Der blev således dannet en gruppe

bestående af 25 frivillige. Ideen var at der

skulle være 4 på vagt ad gangen - 2 i hver

ende af kommunen. De blev udstyret med

pager således de kunne kaldes fra Falck´s

vagtcentral.

Vagtgruppen uddannes på lige fod med de

andre frivillige. Her er det elementær

brandbekæmpelse.

Best Practice -

Vagtgruppens

Demens og RITS

vagter

Samarbejdet vedr. demente.

Kommunens dement afdeling, der hører

under fagenheden sundhed og omsorg,

kontaktede beredskabsafdelingen med henblik

på om vi kunne være behjælpelig med at finde

bortgåede demente i Mariagerfjord Kommune.

Planen var at de demente skulle udstyres med

en GPS sender som dement afdelingen så

kunne lokalisere hvis den demente var væk. Vi

drøftede dette i beredskabsafdelingen, og blev

hurtigt enig om at det var en opgave vores nye

vagtgruppe kunne tage sig af. Der er således

indgået en samarbejdsaftale mellem sundhed

og omsorg og beredskabsafdelingen. I den

aftale står der b.la.” at de frivillige skal

uddannes i håndtering af demente”.

Proceduren vedr. eftersøgning af

demente er således:

En pårørende til den demente, kontakter

demenssygeplejen som herefter forsøger at

Møde i vagtgruppen.

FRIVILLIG - Februar 2012 - Side 14 / 16

lokalisere den demente. Hvis de pårørende

ikke selv har mulighed for at lede, ringes der

på et vagtnummer til vores RITS

(Rekonstruktion og Integration af Traumatisk

Stress) team. De vil herefter styre

eftersøgningen fra en computer. RITS teamet

kontakter så Falcks vagtcentral og får dem til

at kalde vagtgruppen til en demens

eftersøgning. Eftersøgningen foregår via SINE

terminaler og håndholdte GPSér. Det hele

forgår efter koordinater. Når vagtgruppen har

fundet den demente, returnere de denne til

hjemmeadressen eller efter nærmere aftale.

Efterfølgende, er der mulighed for

debriefing/defusing som udføres af vores RITS

team.

I det vagtgruppen ønsker flere opgaver,

har vi lavet et nyt opgavesæt til dem. Dette

består b.la. af: Kørsel med flydespærringer,

opsætning af lys på skadesteder o. lign. Disse

opgaver vil blive implementeret primo 2012.


BERETNINGER FRA FORBUNDETS FRIVILLIGE

6.1.2012 Ringkjøbing-Skjern. Pumpe opgave. Fjerne vand fra

ridebaner.

4 Frivillige

16 Frivillig-timer.

Via BF Reporter App.

7.1.2012 Frederikssund. Nytårsparole hos Frederikssund-Halsnæs

Brand og Redningsberedskab. Det Supplerende Frivillige

Beredskab sørgede for Brunch til Nytårsparolen på Station

Frederikssund til de ca 100 inviterede gæster fra beredskabets

6 brandstationen, kommissionen, bestyrelse og gæster.

Vi serverede pandekager, røræg m/bacon og brunchpølser,

rullepølse, spegepølse, skinke, leverpostej og ost.

7 Frivillige

40 Frivillig-timer.

Via BF Reporter App.

8.1.2012 Mariagerfjord. Nytårsparade. Søndag var der

nytårsparade ved Mariagerfjord Kommunes Beredskab på

beredskabsgården på Fynsvej i Hobro. Og lørdag var personalet

på brandstationen i Mariager samlet til parole.

Begge steder med deltagelse af blandt andre borgmester H.C.

Maarup, der benyttede lejligheden til at sige tak til såvel

beredskabsfolkene som deres familier.

14.1.2012 Region Syddanmark, Sønderborg. Vi var 40 mennesker,

som var samlet til regionens nytårs parole i Sønderborg. Vi

blev modtaget i konfirmandstuen til Dybbøl kirke, hvor de

frivillige fra Sønderborg havde ”morgenmad” og en kop kaffe

klar til alle.

Kl.11 var der gudstjeneste i Dybbøl kirke, ved Lorenz

Christensen, gammel provst, der havde sagt ja, til at holde

gudstjenesten. Derefter kørte vi til Brand og Redning i

Sønderborg, hvor de frivillige havde åbnet dørene så vi andre

kunne se deres materiel. Alt imens Sønderborg frivilligt

brandværnsorkester underholdt med musik.

31.1.2012 Bornholm. Vedligehold af forbindinger. Samariterne

på bornholm gør sig klar til sommeren ved at træne i at lægge

forbindinger.

23 Frivillige

69 Frivillig-timer.

Via BF Reporter App.

FRIVILLIG - Februar 2012 - Side 15 / 16


HER FINDER DU

BEREDSKABSFORBUNDET

På landsplan:

www.beredskab.dk

Region Nordjylland

www.bfregion1.dk

Region Midtjylland

http://www.bf-region2.dk/

Region Syddanmark

http://bf-syddanmark.dk

Send dit bidrag

FRIVILLIG udkommer månedligt for at

støtte dialog og videndeling mellem

Beredskabs-forbundets ledelse og den

enkelte frivillige - og mellem de frivillige.

Landschefen er redaktør - og vil hver

måned udvælge beretninger fra de

frivilliges virke landet over. Du kan selv

bidrage - enten direkte eller via din kreds -

Brug den nye BF Reporter App eller send

Region Sjælland

http://www.bfrsj.dk/

(Ingen web-site aktiv p.t.)

Region Hovedstaden

http://bfrh.dk/joomla/

Brug

Beredskabsforbundet

Vi vil gerne have, at du som

frivillig i det danske redningsberedskab, aktivt

bruger Beredskabsforbundet og de muligheder

Best

Practice:

Beredskabsforbundets Kreds

Nordsjælland har lagt en billedserie

om 2011 online - man får et

fint indtryk af et godt

kammeratskab og gode timer

Billederne kan ses online her:

http://bfnsj.dk/nyheder/2012/01/

aar-2011-i-billeder.aspx

en email med ord og foto direkte til

Landschefen:

thiesgaard@mac.com

Videndeling og best practice

Hjælp os med at videndele på tværs af

landets mange kredse. Fortæl om jeres

initiativer som frivillige og aktiviteter andre

kan lære af.

Brug din kreds og

region aktivt -

spørg om aktiviteter

og uddannelse

FRIVILLIG - Februar 2012 - Side 16 / 16

vi stiller til rådighed for dig - vi er dit

organisatoriske ståsted.

Du er altid velkommen til at kontakte os.

Har du et eksempel på best

Practice fra jeres kreds eller

beredskab?

- så del den med alle de andre tusinde

frivillige i Beredskabsforbundet.

Skriv en kort mail om emnet til e-mail-

adressen angivet nedenfor. Så koordinerer

vi i delprojektet “Best Practice” og bringer

en omtale af de bedste forslag.

Du kan også bruge Smartphone

App’en BF Reporter, eller få din kreds info-

assistent til at gøre det, når den i løbet af

foråret 2012 bliver udbredt til alle kredsene.

Husk: Et foto med frivillige igang med

best practice aktiviteten, eller f.eks. et link til

en web-site med jeres medlemsblad etc.

thiesgaard@mac.com

Du er også meget velkommen til at

kontakte 2. Viceregionsleder Flemming

Elniff, Region Midtjylland, direkte:

elniff@webspeed.dk

FRIVILLIG

Redaktør og udgiver:

Landschef i Beredskabsforbundet

Per Junker Thiesgaard

Beredskabsforbundet

Hedelykken 10

2640 Hedehusene

More magazines by this user
Similar magazines