Læge-patient-forholdet - Det Etiske Råd

Det eneste alternativ til formynderi er samtalens mulighed
Så præcist har Villy Sørensen udtrykt sig om det nødvendige samarbejde
mellem den syge og den professionelle. Samarbejdet og den relation, der
opstår, er kendetegnet ved en adfærd mellem to personer, der begge må bygge
på en forholden-sig-til-den-anden, og hvor begge har erkendt asymmetrien
som et vilkår.
De opgaver, der skal løses, er betinget af særlige kompetencer og færdigheder,
som den ene part har, og som den anden søger. Set i dette perspektiv kan det
virke formålsløst at have fordringer om ligeværdighed. For der indgår, uanset
om vi kan lide det eller ej, et magtforhold, som bestemmer, hvad der fagligt
skal gøres af hvem, hvordan og hvornår.
Hvis vi derimod ser på samtalen som den, der bærer relationen og den terapeutiske
værdi med dens krav om tilstedeværelse, nærvær og indføling, så bliver
det medmenneskeligt nødvendigt at sikre, at alle parter kan være i såvel
som gå ud af relationen med lige værdighed. Etisk set findes ikke den situation,
der kan begrunde en ned- eller fremmedgørende opførsel, heller ikke alvorligt
syge har ret til at være urimelige, krævende eller flabede. Samtalens proces er
afgørende for alle parters oplevelse af accept og respekt om sin person og dermed
også af samarbejdet i relationen.
Psykologers undersøgelser (2, 3, 4, 5, 6) af patienters opfattelse af deres situation
har haft afgørende betydning for de krav, der stilles til udvikling af de
kommunikative kompetencer (7). I dag ved vi, at tidligere tiders opfattelse af,
at det er noget, man er født med, ikke er et faktum, men at samtalekundskaber
derimod er noget, der kontinuerligt skal trænes, og at disse evner må betragtes
som egenskaber, der både kan og skal justeres og udvikles gennem
(ud)dannelse hele livet.
Vi ved også, at vi kan kommunikere på en sådan måde, at det er til skade for
den syge. Set fra patientens synsvinkel kan tillid brydes og mistillid opstå,
arrogance og følelsesmæssig distance kan opleves som det bærende indtryk af
den professionelle. Det er jo ikke bare det, vi siger, det er i høj grad måden, vi
siger det på. Hertil kommer så alt det, vi ikke siger, som også er en integreret
del af kommunikationen mellem mennesker. Vi kommunikerer med mimik,
betoninger, krop, dufte, tøjvalg, øjenkontakt, tempo m.m. Sagt med andre ord,
KIRSTEN KOPP|51