Læge-patient-forholdet - Det Etiske Råd

Hvad komplicerer relationen?
I dag udfolder kommunikationen sig ofte i samtalerum, hvor også familien er
inviteret med. Lægen taler ofte med den syge alene, og der opbygges en fortrolighed
med lægen, som er meget vigtig at opleve for mange syge mennesker.
Forventningskriser kan imidlertid stadig opstå. Fra patientens side kan det
dreje sig om forventninger til kommunikationen, kontinuiteten og de professionelle
kompetencer. Fra den professionelle er der måske forventning om
samarbejdsevne, evne til at påtage sig ansvar eller patientens evne til at udvise
accept af sin sygdom og situation.
Den syge gennemlever lidelse, der altid subjektivt forstås som mere betydningsfyldt
end selve sygdommens kategori. Den professionelle er en rask mervidende
hjælper på arbejde indordnet i et system med bestemte rationaler for
handlinger, der kan være både objektive, videnskabelige, generelle forklaringsmodeller.
I det øjeblik den syge objektiveres til et sygdomstilfælde, går
samværspotentialet tabt.
De to oplevelsesforventninger kan resultere i, at der opstår afstand, misforståelser,
krav om retten til at definere, hvad der sker. Dårlig timing kan vælte alle
gode intentioner, det samme kan tendensen til at besvare spørgsmål med
spørgsmål eller at placere alle beslutninger hos den syge, der kan føle sig efterladt
i et vakuum af undren og forladthed.
Den professionelles begrænsninger kan være personlige, uddannelsesmæssige
eller vilkårsbestemte. Samlet kan trangen til at værge for sig resultere i en
ubevidst langsomt snigende distancering, hvor hjertesproget aftager, og risikoen
for, at fagligheden kommer før personligheden, tager til. Så ses den syge
ikke længere som medmenneske, men kun som diagnose.
Samtalens proces sker ofte med interesse for den syges opfattelse af, hvad der
sker eller opleves i kroppen. I bedste fald lyttes der ikke bare til det sagte, men
også til de bagved liggende betydninger. I bedste fald kan der blive tale om det,
der er væsentligt, og om de væsentlige livsspørgsmål. At være professionel part
i relation med den syge og de nære pårørende fordrer evne til at tage imod og
insistere på de humanistiske, etiske og åndelige dimensioner, som vi mennesker
ikke kan leve foruden.
54| LÆGE-PATIENT-FORHOLDET REFLEKTIONER OG VISIONER