THERE BE LUMINOVA ET - Timegeeks by Kristian Haagen

Panerai
– fra havets bund til hitlisternes top
Militært marine udstyr, en italiensk hingst og en våbenglad CEO fra Sydafrika.
Dette er tre overraskende ingredienser, der har resulteret i moderne tids
mest efterspurgte ur-mærke.
Af Kristian Haagen/Timegeeks.dk
Foto: Kristian Haagen og Officine Panerai
LET THERE BE LUMINOVA
Kort før starten af 2. verdenskrig kontaktede den italienske
marine Panerai-familien i Firenze og bad dem producere ure til
deres Gamma-kampdykkere. Disse kamp-dykkere opererede
fra små ubåde lavet af langsomt sejlende torpedoer. Disse små
ubåde blev kaldt Maiali, som direkte oversat betyder gris.
Gamma-dykkerne var frygtet af deres fjender pga. af deres lynhurtige
og fatale undervandsaktioner. De efterlod de tidsindstillede
torpedoer under fjendens skib og kunne selv nå at svømme
bort inden eksplosionerne. Tid var derfor særdeles vigtig for
disse dykkere og et ordentligt ur naturligvis en af de vigtigste
dele af deres udrustning.
Panerai-familien var ikke kendt for egen ur-produktion, men
solgte dog både Patek Philippe og Rolex fra deres lille butik
midt i Firenze. Udover deres salg af ure, så producerede de maritimt
udstyr og havde gjort dette siden 1860, da Guido Panerai
startede firmaet Officine Panerai. Det er højst sandsynligt pga.
produktionen af disse maritime instrumenter, at den italienske
marine kontakte Panerai familien og anså dem som værende
en attraktiv partner.
Opgaven til Panerai lød på at skabe et ur, der kunne bæres
udenpå en dykkerdragt, kunne aflæses hurtigt og dette selv under
nat-operationer. Sådan blev det første Panerai-ur født.
Den røde skrift i bagkassen beviser
at uret er serviceret af Klarlund.
Den markante kronebeskytter
går igen på den
moderne Panerais. Her
en model fra 1940erne.
En dansk ur-samler opkøbte 3 originale Panerai-ure fra krigens
tid og fik dem serviceret hos den danske Panerai forhandler,
Povl Klarlund i København. Dette billede er taget før service.
FAIRPLAY I KRIG
Nu forbinder man sjældent galant adfærd med krig, men graver
man i Panerais historie, så finder man en overraskende – og
sandfærdig – historie om Luigi Durant De La Penne og Emilio
Bianchi. De var begge medlemmer af den frygtede Gamma
Group og blev taget til fange af britiske marine officerer under et
angreb mod den britiske flåde i 1941. Bianchi havde problemer
med sin iltforsyning og i stedet for at se sin ven drukne, valgte
De La Penne at hjælpe sin ven til overfladen, selvom dette betød,
at de med sikkerhed blev opdaget af fjenden.
Ifølge militære arkiver og historiebøger advarede disse to tilfangetagne
italienske kampdykkere en britisk marineofficer om et
forestående angre. De to kampdykkere havde nemlig aktiveret
deres torpedoer, inden de var blevet fanget og De La Penne
opfordrede derfor kaptajn Charles Morgan om at få hans mænd
væk fra skibene inden torpedoerne eksploderede. De La Penne
holdt øje med tiden på kaptajn Morgans ur – hans eget Panerai
var nemlig blevet konfiskeret, da han blev fanget – og vidste
derfor hvor meget tid, der var tilbage inden eksplosionerne ville
starte. Morgan valgte at tro på De La Penne, beordrede alle
sine mand på dæk og reddede dermed livet på samtlige britiske
soldater, men mistede hele tre flådefartøjer pga. Gamma-dykkernes
effektivt placerede torpedoer.
Dette angreb kom naturligvis Winston Churchill for øren og han
var dybt forarget over effekten og udbrød til House of Commons:
”Italienske dykkere i udpræget primitiv udrustning og
med fartøjer lavet med få midler har med et vendt den militære
balance i Middelhavsområdet”. Uden tvivl et kompliment
til Gamma-dykkerne, men helt sikkert et kompliment udtalt med
en sammenbidt attitude.
Trods Churchills tydelige irritation over de effektive kampdykkere,
så blev d’herrer De La Penne og Bianchi opfattet som
krigshelte og derfor udstyret med medaljer for Medal of Gallantry,
da de blev løsladt i 1944. Og manden, der overrakte dem
medaljerne var ingen anden end den britiske kaptajn Charles
Morgan, som i mellemtiden var blevet øverst-kommanderende
for de allieredes flådemissioner i Italien.
84 Vol #10 • Forår 2007 Vol #10 • Forår 2007 85

Dobbelt italiensk: Ferrari og Panerai
har indgået et samarbejdet, hvilket
har resulteret i bl.a. denne
gulskivede GranTurismo.
”I want a watch like that”,
skulle Johann Rupert efter
signede have udbrudt, da
hans nære ven Sylvester Stallone
fremviste sit Panerai, som han havde
købt i Rom under optagelserne til
filmen ”Daylight”. Og med den
bemærkning mente Rupert ikke
uret, men hele firmaet bag!
DE TIDLIGE MODELLER
De første Panerai-ure var tydeligt skabt til professionel brug,
men blev dog heller ikke tilbudt civile og var indtil 1993 kun
betragtet som en del af udrustningen til militær brug. Modellerne
fra 1938-1950 havde en kassediameter på minimum 47
mm og konstrueret med en perforeret skive øverst med tallene
3-6-9 og 12. Derunder lå en skive med selvlysende materiale,
en såkaldt sandwich skive. Pga. det stærkt selvlysende materiale
blev visse af modellerne kaldt Luminor og Marina pga. den
profession, som urene var bestemt til.
Værkerne og kasserne kom i de første år fra Rolex – skiven og
viserne var egentlig det eneste unikke fra Panerai – men senere
brugte man også et værk fra Angelus, som tilbød hele 8 dages
gangreserve. Dvs. at man ikke behøvede at trække uret op, før
der var gået 8 dage.
Fra 1938 til 1970 producerede Panerai kun 3-400 ure og nogle
af disse er naturligvis gået tabt i militære aktioner og almindelig
slid fra særdeles krævende brug. Nogle entusiaster mener, at
den italienske flåde på et tidspunkt dumpede en hel kasse med
ubrugte Panerai-ure. Det selvlysende materiale på Radiomir
modellerne var lavet af det radioaktive materiale radium – deraf
navnet Radiomir – og de overskydende ure blev derfor behandlet
som radioaktivt affald. Skulle du derfor kende en onkel i den
italienske marines administration og dermed få tilgang til disse
ures where-abouts, så bør du pakke dine Speedos og forberede
en Jacques Coustea’sk ekspedition, idet disse gamle Panerai
ure indbringer 6 cifrede beløb på alverdens auktioner.
KAMPEN FOR OVERLEVELSE
Ure var langt fra hovedindtægten for firmaet Panerai. Officine
Panerai producerede bl.a landingsudstyr til helikoptere, signallamper
og andet marine udstyr til adskillige lande, men efter den
kolde krigs afslutning stoppede de udenlandske bestillinger og
Panerai var tvunget til at overveje produkter til civil brug for at
overleve.
Dino Zei, som var Panerais adm. direktør fra 1972-1996, fik
ansvaret for at undgå en udslettende fallit og under en middag
foreslog hans kone, at firmaet genoptog produktionen af
ure, men denne gang til civil brug. Zei var mægtig begejstret for
ideen og lancerede i 1993 tre ure i det design, som vi i dag kan
nikke genkendende til.
De to modeller, Luminor og Luminor Marina, havde manuelt optrukket
værk som de første Panerai ure fra 1930erne. Udover
at bruge samme typografi til tallene på skiven, så valgte Panerai
klogelig at fortsætte med den markante bro, som beskytter
urets krone. Kassens diameter var stadig stor, når man sammenlignede
med andre ure i den tid, men trods alt 3 millimeter
mindre end de oprindelige modeller fra krigens tid.
Den tredie model, Mare Nostrum, var en model, der oprindeligt
blev designet til flådens dækofficerer i 1940erne, men aldrig sat
i produktion. Dette ur havde automatisk værk med stopursfunktion
og en kassediameter på 42 millimeter.
Med disse ure var Panerai dermed parat til at lægge uniformen
og indtage det civile marked. Denne aktion skulle dog først vise
sig at blive en succes, da en vis Italian Stallion besøgte Rom.
FØRST KOM SLY...
Da den hårdtslående og snøvlende italiensk/amerikanske skuespiller
Sylvester Stallone tilbragte 4 måneder i Rom under tunnel-optagelserne
til den klaustrofobiske action-film ”Daylight”,
introducerede hans assistent den efterhånden aldrende stjerne
for de store Panerai ure. Stallone døjede efter sigende med
svækket syn – ganske naturligt for den dengang 50-årige herre
– og blev så begejstret for det store ur med de tydelige tal, at
han prompte bestilte 300 styk til venner og folk fra film-set’et.
Officine Panerai var naturligvis glade for den store ordre, idet
firmaet var i store økonomiske problemer. De kaldte endda
urene for ”Sly Tech” og opkaldte en af modellerne efter filmen,
som Stallone var i gang med at skyde. Bagkassen på disse Sly
Techs har endda Sly s underskrift og er i dag et af de mest
samlerværdige Panerai ure og sælges for minimum 200.000
kroner.
Det var dog langt fra alle 300 Sly Techs, der rent faktisk blev
produceret. Sly var utilfreds med farven på visse af skiverne og
sendte mange retur. Man mener, at kun 100 blev produceret og
en del af disse faktisk stjålet, da en snedig person udgav sig for
at være Sly s assistent og forsvandt sporløst med et ukendt
antal ”for my boss”. Dette var endnu et hårdt slag for det kuldsejlende
firma, der snart skulle sejle på grund.
Panerai er begyndt at
lave deres egne værker
og denne model tibyder
både gangreserve
indikator, GMT-visning,
dato og 24-timers indikator.
Designmæssigt er
der ikke meget forskel
på denne model og et
Panerai fra 1950.
Radiomir i 18K guld
med GMT-funktion
og mekanisk alarm.
86 Radiomir Vol #10 • Forår fra 2007 1930erne. Der er ikke meget forskel til de moderne Radimirs, rent designmæssigt.
Vol #10 • Forår 2007 87

De såkaldte Sly Tech-modeller fra midt-halvfemserne er mange penge værd i dag. Regn med minimum 200.000 kr.
...OG SÅ KOM RUPERT
Under et møde med ejeren af verdens største luxury company,
viste Sly stolt sit nye ur til Johann Rupert. Rupert er kendt for
at være vild med både ure og våben – hans firma ejede på
det givne tidspunkt både Cartier, Dunhill og det legendariske
gevær-producerende firma Purdey. Men han er også velkendt
for at være en særdeles dygtig forretningsmand og besluttede
sig for at byde på Officine Panerais produktion af ure. Luksusgiganten
Bvlgari Group var også interesseret i at opkøbe det
italienske firma, men det blev Rupert, der løb med sejeren. Ikke
fordi hans bud på sølle $1.2 milloner var det bedste. Men simpelthen
fordi han agerede hurtigst og nærmest stod og viftede
med pengene foran Dino Zei & Co.
Dermed blev Vendome Luxury Group – som nu hedder Compagnie
Financiere Richemont SA – ejer af Panerais ur-produktion i
1997 for et beskedent beløb set i lyset af alle de ure og ubrugte
værker, der lå i gemmerne.Værkerne især skulle vise sig at blive
en endog særdeles indbringende forretning. Det blev bevist, da
Panerai lancerede 60 styk Radiomir i platin og såkaldt new old
stock – dvs. gammelt, men ubrugt – Rolex-værk som det første
ur fra de nye ejere. Disse ure blev solgt for $20.000 stykket og
hvis man ganger dette tal med 60...ja, så når man frem til det
samme beløb, som Johann Rupert betalte for firmaet!
VIP = VERY IMPORTANT PANERAI
Der er sket meget siden De La Penne udviste storhed, Dino
Zei lyttede til sin kone og Sly indså, at han var blevet for gammel
til små ure. I dag er Panerai intet mindre end verdens mest
efterspurgte ur-mærke og det er jo både imponerende, men
også lidt skidt. Imponerende, idet mærket kun har 10 år bag
sig – indenfor de nuværende ejeres produktion – og skidt, idet
Officine Panerai ikke producerer særligt mange ure. Asien, Kina
og Indonesien skriger på mekaniske ure som aldrig før og med
en produktion på ca. 40.000 ure har Panerai svært ved at levere
til de krævende fans – visse af dem kendt som Paneristis.
Ventelisterne på visse modeller er alenlange, andre solgt via interne
lister inden urene når ud til forhandlerne. Men dermed
rammer Panerai lige præcis det vi elsker så højt i disse tider:
eksklusivitet.
’
Man kan med rette sige, at man tilhører en eksklusiv lille klub,
hvis man ejer et Panerai ur. Ikke kun som den heldige ejer af et
af deres limiterede versioner på helt ned til 2 styk, men også
deres normale modeller – eksempelvis den klassiske 44 millimeter
store Luminor Marina – som ikke produceres i mere end
1.500 styk om året. Man får yderligere ikke kun et ur, som man
ikke umiddelbart ser på mange andre arme, man får også et
unikt design med en eventyrlig historie. Og som ekstra bonus
viser det også klokken. Endda så tydeligt, at du stadig kan se
hvornår der kommer Top Gear, selvom du er 80 år gammel.
De første 10 år af den moderne Panerai-produktion er gået
– med enorm succes – og Johann Rupert kan helt sikkert
sende takkende julekort til sin boksende skuespiller-ven mange
år endnu og prise sig lykkelig for, at Sly viste løsningen på sit
svækkede syn i 1994!
Tillykke med fødselsdagen, Panerai.
88 Vol #10 • Forår 2007 Vol #10 • Forår 2007 89
annonce