VELKOMMEN TIL MIDDELALDEREN - Bornholms Middelaldercenter

bornholmsmiddelaldercenter.dk

VELKOMMEN TIL MIDDELALDEREN - Bornholms Middelaldercenter

Forord

“Velkommen til middelalderen og til Bornholms Middelaldercenter” er en

oplysende og underholdende bog for alle, der interesserer sig for hverdagsliv

og forunderligheder i middelalderen - uanset om I besøger Bornholms

Middelaldercenter eller ej.

Bogen tager udgangspunkt i Bornholms Middelaldercenter, men vi går bagom

dørene, ind under gulvbrædderne, rundt om hegnene og højt til vejrs. Her

kan I læse om, hvad man kan bruge en gås til; at det ikke er god bordskik at

dyppe fingrene i den varme sovs; at uvejr skyldes, at engle og dæmoner slås

oppe i luften, og at en rød dør beskytter mod hekse; om æselfester; om

"plaskemøller"; en befæstet stormandsgård og meget mere.

Til slut i bogen findes et afsnit for dem, der vil sætte sig ind i de helt

specielle særtræk ved netop den bornholmske middelalder.

Til vores besøgende på Bornholms

Middelaldercenter kan vi tilføje:

I har under jeres besøg i middelalderen

mulighed for at hilse på

dyrene, mærke på tingene, prøve en

rustning, udfordre venner og familie i

en sværdkamp, lege middelalderlege

og andet godt.

Vi er ofte i gang med store og små

snedkerier, byggerier, reparationer

o. lign., så I må glæde jer over

fornyelser og forandringer, som

ikke er beskrevet i denne guide.

God fornøjelse

More magazines by this user
Similar magazines