Download PDF

Recommendations

Info

Månedens HF’er: Søren Frederiksen Af Søren Frederiksen Københavnersnude med mange oplevelser i bagagen. Han valgte HF fordi han ved hvad han vil, han fotograferer, og så er han yderst glad for sine Timberlandsko! Søren er en af vores ældste HF’ere med sine 23 år. Jeg valgte HF på HaKa fordi jeg har en lille gæld, og jeg ville ikke sætte mig i yderligere gæld. Så jeg valgte at flytte hjem til min mor, som bor i Haderslev. Det har også noget at gøre med, at jeg skal bruge et højt gennemsnit, så jeg vil helst ikke arbejde, for at kunne koncentrere mig 100 % om studierne. Jeg har nemlig allerede 3 ting i ærmet som jeg vil efter HF. Enten antropologi (uni), sociologi (uni) eller sprogofficer (forsvaret). Jeg kunne have valgt STX men som sagt så har jeg indkredset mine uddannelsesvalg, så jeg ser ingen grund til at skyde med spredehagl. Jeg har mit mål i sigte og tager den korteste vej dertil. Efterskole, værnepligt, backpacking og DSB Jeg tog 9. klasse på efterskole (Fårevejle, i Nordsjælland). Så har jeg en HG, som jeg ikke gad at færdiggøre, da der absolut ingen udfordringer var ved det. Aftjent værnepligt ved telegraftropperne i Fredericia 9 måneder. Efter det var jeg backpacker i Australien og New Zealand i 6 måneder, jeg arbejdede som frugtplukker i plantager, på gårde som medhjælper og i en zoo, for at tjene nogle ”beer money”. HF Efter det flyttede jeg til København, hvor jeg fik en uddannelse som ”rangerleder” i DSB S-tog A/S. Den giver én lov til at køre med togene uden passagerer, som når de skal væk fra stationerne, går i stykker eller skal tages ud af drift. Derudover skulle jeg planlægge, hvilke tog der skulle køre på hvilke afgange, og sørge for at de kunne køre. Samt at lede og fordele arbejdet hvis vi var flere rangerledere på job. Jylland vs. Sjælland og lidt om hippie-kulturer. Forskellen mellem Jylland og Sjælland ligger nok mest i, at man tager den lidt mere med ro i Jylland, end på Sjælland. På Sjælland er der mere plads til skæve eksistenser og en bredere mangfoldighed. Desuden har København meget mere at byde på rent kulturelt, og det gjorde at jeg næsten ikke gik i byen, men i stedet brugte min tid på dvs. udstillinger og arrangementer. Det gør, tror jeg, at man hurtigere finder ud af, hvem man er som person, hvad der interesserer en, hvad der gør en glad og mere moden på mange punkter – derfor er Københavnere mere ”fremme i skoene”. Vi skal ikke glemme at København har Christiania, som er et helt fantastisk sted, og har meget mere at byde på end bare 12 hash. De har nogle af DK´s bedste kunstnere og spisesteder. Spiseloppen har fx fået 5 kokkehuer i politikken (hvilket er meget flot). Derude finder man ud af, at hippie-kulturen ikke har noget at gøre med hvordan man går klædt, men hvad man føler, tænker og mener. HaKa er ikke særlig hippieagtig som nogle mener. Jeg har set en masse folk der går i såkaldt hippie-tøj, men et af kendetegnene for hippierne er, at de er imod den materielle grådighed i samfundet. De er imod et 8 til 16-job og jagten på profit. Jeg ser en helveds masse folk stå nede i kantinen og hjælpe den med profit. Bare det at vi uddanner os, er vejen til et 8-16 job, og ved at vi uddanner os, forfølger vi en større løn, altså en større profit, til os selv. Derved er vi godt på vej til at blive fuldblodsforbrugere, som hippierne er meget imod. Jeg ser desuden også mange med spritnye bærbare computere og Nokias nye mobil, det har ikke noget med hippier at gøre. Hvis vi levede i en hippie-kultur, så var der nok ikke noget der hed finanskrise nu. Kig lidt på enhedslisten og se hvad de mener, det er meget hippie. Fx mener de at fabrikker og produktionsvirksomheder ikke skal tjene penge, og at rengøringsmedarbejderen er ligeså meget værd som direktøren. Men jo jeg føler mig fint tilpas i ”denne hippie-kultur” Om HF og fritidsinteresser Jeg fik et kæmpe chok første skoledag, der var meget larm og kaos, godt den er overstået. Jeg er rigtig godt tilfreds med min klasse. Der er mange søde og rare mennesker, og lærerne er, efter min mening, meget kompetente og nogle dygtige formidlere, så dem er jeg yderst tilfreds med. Af valgfag har jeg valgt samfundsfag B og religion B. Som alternativ har jeg valgt billedkunst B. I min fritid fotograferer jeg, hvilket jeg har gjort i mange år. Jeg startede med analogkamera, og er først for nylig kommet på digitalvognen. Derudover nyder jeg at gå en tur i skoven, eller bare sidde på en træstub, og lade tankerne vandre. De rigtig gode udstillinger, som Richard Avedon (død), Sofie Calle, Wim Delvoye, Helmut Newton (død) og mange andre, rejser jeg langt for at se. Tre ting på en øde ø Hvis jeg skulle sige hvilke tre ting jeg skulle have med på en øde ø er det øens temperatur der afgør valget. Hvis det er en varm ø, ville jeg tage en god frø blanding med, en kniv, og mine Timberland støvler. Hvis det var en kold ø, ville jeg tage en magnesium-ildstater med, en økse og mine Timberland støvler. Skoleblad.indd 12 26/05/09 15.32
Apropos skoleblade Af Helge Wiingaard – Skolens bibliotekar Skoleblade har en lang tradition på Haderslev Katedral- skole. Folk skriver om sig selv, om hinanden, om lærerne og livet på skolen – og tit også om livet uden for skolen. Skoleblade er elevernes værk – eller rettere sagt ild- sjælene blandt eleverne. Det er dem, der får ideerne, tager initiativerne og ordner det praktiske. I helt gamle dage – d.v.s. for mere end 100 år siden – var der ikke noget, der hed skoleblade, selv om behovet sikkert har været der lige så længe, der har været skoler. Men fra 1920 er skoleblade her på skolen kommet og gået i en lind strøm, og som skolens bibliotekar har jeg fornøjelsen at opbevare og passe på dem – hvis de vel at mærke er blevet bevaret. For med skam at melde har biblioteket aldrig haft en ”skolebladspolitik”, så det er mere eller mindre tilfældigt, hvad jeg har på lager. I min tid har jeg lagt blade til side på en hylde for sig selv – hvis jeg altså tilfældigvis har fået fingre i dem. De kan være sjove at kigge i om et års tid, har jeg tænkt – eller om fem år, ti år… For jo længere et skoleblad ligger og samler støv på hylden, desto sjovere (eller måske skulle man sige: mere interessant) bliver det. Det ældste blad, vi ligger inde med i dag, er fra 1941, midt under 2. Verdenskrig – og samtidig det år, hvor N.H.Jacobsen tog over som rektor. Dengang var det ingen skade til, at en rektor havde en doktorgrad, og rektor Jacobsen (der havde historie og geografi som fag) var da også dr. phil. på en disputats Fælles om skibsfarten i det danske vadehav (kan også ses på biblioteket, hvis det skulle have interesse). Men som historiker var det rektor Jacobsen meget om at gøre at bevare ting, der kunne fortælle om skolens liv og virke i en sen eftertid. I hvert fald er samtlige skoleblade fra hans ”regeringstid” (der strakte sig helt frem til 1967, det år skolen flyttede ind i sin nuværende bygning på Christiansfeldvej) bevaret, sirligt ordnet og indbundet. En sand guldgrube, som man kan få timer til at gå med at bladre i. Her er interessante artikler om stort set alt mellem himmel og jord: Politik, musik, rygeforbud, mere eller mindre vovede vitser om lærerne, sladderspalter om hvem der kommer sammen med hvem. Kryds og tværsopgaver er der selvfølgelig også – det var jo før computerens tid. Og så er der to rubrikker, der til alle tider går igen i skolebladene: Reportager fra de seneste fester på skolen (eller skoleballer, som det dengang hed) samt udførlige referater af klasse xxx’s ekskursion til København med lektor xxx – eller udflugt til skolens lejrhytte, Hakalytten, ved Lillebælt. Bladets navn var Vidars Ekko, og det havde det været helt tilbage fra starten i 1920. Som bekendt var dette året, hvor Sønderjylland, herunder Haderslev, blev genforenet med Danmark, og hvor Haderslev Katedralskole – der allerede dengang var en bedaget institution med 353 år på bagen – opstod som fugl Fønix efter de 56 år som prøjsisk statsgymnasium. Nu kom der nye boller på suppen: Nye fag, nye elever, nye lærere – og en ny rektor. Karl Mortensen hed han, og også han var dr.phil. og skrev flere lærde værker om bl.a. Ludvig Holberg (en omstændighed, der ligger bag navnet på vore dages Holberg-fond). Desuden var rektor Mortensen en stor pædagog, der har hovedæren for at Haderslev Katedralskole i 20’rne og 30’rne ikke udviklede sig til ”den sorte skole”, som den f.eks. kendes fra Det forsømte forår. Hvorom alting er: Da en elev i november 1920 fik den ide at stifte en diskussionsklub for elever, fik det straks rektors helhjertede støtte. En glimrende ide! Sunde interesser for eleverne uden for skoletiden! Og så endda helt frivilligt! Problemet var bare, hvad for- eningen skulle hedde. Det var her rektor Mortensen kom på navnet Vidar. Hvorfor netop det navn? Jo, som bekendt var Vidar søn af Odin i den nordiske gudeverden og slog den frygtelige fenrisulv ihjel – og overlevede dermed Ragnarok. Nu i 1920 havde man også lige overlevet et ragnarok: 1. Verdenskrig. Sådan blev det: Vidar blev en elevforening med vedtægter, bestyrelse og det hele – og naturligvis et medlems- blad, betitlet Vidars Ekko. Lidt elitært var der over projektet. Vidar var gymnasiets foretagende, bestemt ikke 13 Jeppe Munksgaard Nøgne HF’ere på introtur Som det fremgår af billedet til højre, har 1.P haft en anderledes, men sjov introtur, i hvert fald hvis man spørger klassens piger, der under madlavningen fik andre ting end, kartoflerne, der skulle skrælles, at tænke på… Det var den saxofonspillende, evigt sarkastiske Brønbyfan, Jeppe Munksgaard (se tegningen herover), der en gang i slutningen af sommerferien skrev til Esben: 'Vi skal have et skoleblad!' Dertil kunne Esben ikke svare andet end: 'Ja, for satan!' Som alle andre projekter Jeppe og Esben i samarbejde har rørt ved, er dette skoleblad naturligvis også blevet et brag af en kæmpesucces, hvis lige sjældent er set i denne verden. Når vi siger 'alle de andre', er der faktisk kun et reelt eksempel, men det skal man ikke kimse af. Her tænkes der naturligvis på den populære, og meget kritiker-roste verdensreligion, MUSKAT. (For m e r e i n f o r m a t i o n , s e www.muskat.urbanblog.dk). Jeppe er månedens forside karikatur, og dette er en lille teaser om ham. Sådan en vil der være i hver udgave af avisen, og det vil altid involvere en person der har en vis aktuel relevans. I denne udgave er det altså Jeppe. Derfor: Byd velkommen til den første udgave af det nye skoleblad 'Apropos' – et skidegodt projekt, startet på Jeppes initiativ. OD-dagen Skal du noget d. 5/11? Hvis ikke, så deltag i indsamlingen til de fattige i Niger. Månedens forsidekarikatur er et lille barn fra Niger. Grunden til dette er, at mange skolens elever onsdag den 5. november deltog i OD-dagen med det ædle formål at hjælpe vores allesammens små kære nigerbørn. Det er grunden til, at vores tegning er glad – han/hun har fået penge til et bedre liv. Men hov. Der er kun ét smilende nigerbarn på forsiden og ikke helt vildt mange. Kunne det være fordi alle de andre børn slet ikke er glade? Det er meget muligt. På Haderslev Katedralskole deltog nemlig historisk få elever. Og nogle af de tilmeldte har endnu ikke betalt. Kan det virkelig passe, at – i denne sammenhæng – rige danske studerende føler sig nødsaget til at ”stjæle” fra små hungerramte børn i Niger? Hvis du nu har en ufattelig dårlig smag i munden, som ikke skyldes (dårlig joke), så kan du måske finde dit navn på listen over ”skyldnere” inde i bladet. Skulle dit navn stå på den lidet flatterende liste, er der kun ét at gøre mod den dårlige smag – ikke tandbørstning – find OD-gruppen og giv dem de penge, i har lovet dem. Alt andet er at betegne som tyveri. Og der er vel ingen af skolens elever, der kan kigge på vores kære nigerbarn og bare så meget som overveje at stjæle hans/hendes håb om en bedre fremtid? De er da så søde… Overlevelsesguide til 2.g Arrogante overintellektuelle 3.g’ere, frihedsbehøvende lektiemængder, fritidsberøvende skoleskemaer og meget mere… Benyt vores overlevelsesguide og løb slalom mellem disse forfærdelige dødstrusler! Vind et gavekort på 500 kroner! Nigerbarn November 2008 1 årgang Kunne du tænke dig et par nye cd'er, et par film eller måske en halv iPod? Så har du nu chancen! For blot 10 kroner kan du deltage i Apropos' lotteri. Hvor ofte bruger du ikke lige 20 kroner på at købe en af de latterligt dyre sandwhiches fra kantinen? For kun halvdelen af den pris kan du altså nu vinde et gavekort på hele 500 kroner. Se, det er i sandhed en fantastisk handel! Udover det herlige gavekort er der dog også god karma på spil, da du støtter dit skoleblad, så vi kan gøre det endnu bedre i næste omgang. Kan du så komme i gang med at købe nogle lodder! HF-redaktionen er ved at være i julehumør og ikke mindst har lysten til julegaveindkøb sneget sig ind over os. I denne sammenhæng kom der er pludselig en sky af "hysterik" indover de studerende ang. GAVEN til mor i år… "En top 11 over gaverne til mor!" Månedens 2.g’er, luk op og Fyren med dreadlocks og slidte bukser har et fint jakkesæt på. Og intet mindre end en Louis Vuitton mappe i hånden! En radikal makeover er fundet sted på HaKa, og vi vil finde ud af hvorfor. Hf’ere kommer med råd - vi rent faktisk kan bruge OD kommer med gode råd Vejen til gode karakterer, hvordan du bager den bedste kage til klassen, hvilken kærer du nemmest bestikker til et 12-tal, hvordan du scorer ham den lækre 3.G’er og meget mere i den dur… mellemskolens (der nærmest svarer til vore dages 6.-9. kl., der dengang også fandtes på Katedralskolen). Det var der vist sure miner over – i hvert fald etablerede de yngre elever senere et konkurrerende blad kaldet Blækklatten (senere Kate- draltidende) – men i et langt mindre format og med en meget kortere levetid. Men hvis I, kære redaktører af Apropos, synes det er svært at få økonomien til at hænge sammen, så skal I vide, at også i 1920’rne var der folk, der virkelig arbejdede for sagen: De første numre af Vidars Ekko blev simpelthen skrevet i hånden og mangfoldiggjort v.h.a. kalkerpapir. Senere tog man en spritduplikator i brug. Først engang op i 1930’rne ved vi, at bladet blev fremstillet på trykkeri – men så var det også med annoncer fra byens førende forretninger. Men altså: Apropos er blot seneste led i en meget lang kæde – men et meget flot led, hvad enhver kan forvisse sig om ved at ulejlige sig ned på biblioteket i kælderen og få de gamle perler vist frem. Så derfor: Godt gået! Tillykke med Apropos – måtte det få en lang og glorværdig fremtid på skolen! Skoleblad.indd 13 26/05/09 15.32
Page 1 and 2: 3.g 2.g 1.g HF Fælles Kultur Sladd
Page 3 and 4: Bestået eller dumpet? Jeppe Munksg
Page 5 and 6: Romantik i vildskab Spændende tran
Page 7 and 8: RIP 2g ”Vi prøvede” Kære venn
Page 9 and 10: Sådan mislykkes du bedst med dine
Page 11: Panik blandt 2.g’ere, mens 1.HF
Page 15 and 16: Eksamensdagen Undgå så vidt mulig
Page 17 and 18: Holberg - En krigszone Af Esben 3F
Page 19 and 20: Sladder Narko på HAKA! Af Mikkel C
Page 21 and 22: the spare time. In Italy there is t
Page 23 and 24: Noget om de der hajer Af Esben 3F H

Download PDF

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Delete template?

Save as template ?