Download PDF

Holberg – En krigszone
Af Esben 3F
Årets Holbergrevy forløb
glat og glidende. Tilsyneladende
da. For under overfladen
og op til premieren,
var foretagendet kaotisk og
lige før det hele kulminerede
i en fantastisk premiere
torsdag d. 26/2, lignede det
– ingenting.
Det startede godt. Allerede
i oktober gik undertegnede
sammen med Katrine 3F
og Nynne og Louise 3L, og
begyndte så småt at planlægge.
Som udgangspunkt
var det ikke meningen vi
skulle bestemme noget, så
vi indkaldte bare til et møde
for alle afgangselever, så
alle der var interesserede
kunne tage over. Dette var
der imidlertid ikke nogen
der gjorde, så vi ente som
den magtsyge og kontrollerende
styregruppe, med
det kærlige tilnavn ”topstyringen”.
Vi fik uddelt opgaver og
inddelt skrivegrupper, og det
hele så fantastisk lovende
ud.
Men pludselig kom der
en større skriftlig opgave
i vejen. Jep, SRP er Bertel
Haarders gave til alle
gymnasieelever – glæd jer
2.g’ere. Det skulle vise sig
at Holberg-skriverier oveni
dette var mere end den
gennemsnitlige 3.g’er kunne
klare.
I hvert fald var situationen
den, at vi (efter at have rykket
deadline – 2 gange, hvis
ikke jeg tager meget fejl, og
efter hede lectio-debatter,
der var Veto-krisen værdig)
den 20. januar, med godt en
måned til premieren, stod
med noget der i uhyggelig
grad mindede om ingenting.
Vi takker Jesu og andre
skæggede guddommeligheder
for at folk, i hvert fald
Kultur
nogle af dem, lod dette gå
op for sig, og fik gang i tifinger-systemet,
så vi efter ca.
2 uger mente vi havde nok
til at lade de øvedage, som
vi havde planlagt allerede i
oktober, føre ud i livet.
Dette var dog forholdsvist
overflødigt, da folk tilsyneladende
ikke havde i sindeat
dukke op. Her vi jeg selvfølgelig
benytte lejligheden til
at takke de få der trodsede
den glemsomhed/dovenskab,
der tilsyneladende fra naturens
side tilfalde majoriteten
af 3.g’ere, og dukkede
op. Nu må den kære læser
endelig ikke opfange nogen
fordømmende tone fra min
side i denne artikel, da jeg
selv er en meget distræt og
forvirret person, og derfor
nok selv ville have glemt
at dukke op, hvis ikke jeg
ved et uheld var blevet en
af de 4 hovedansvarlige for
projektet.
Men på trods af de ovenfornævnte
problematikker,
17
lykkedes det at få samlet
noget der næsten lignede
et manuskript, og efter 2½
meget hektiske øvedage
med krigslignende tilstand,
og en mere eller mindre
fejlslagen generalprøve var
vi overhovedet ikke klar til
premieren, men pres (og øl)
får tilsyneladende det bedste
frem i folk, så forestillingen
blev en succes, på trods af,
at en vis person (Steffan
Gabelgaard Hansen, 3F)
undlod at komme ind på
scenen efter pausen, hvilket
resulterede i at en anden
skuespiller sad helt alene,
grædende indeni, og svedte i
rampelyset.
Set i bakspejlet må Holberg
2009 siges at have været en
succes, og jeg vil personligt
sige tak til de 3 andre i
topstyringen, da de nok har
lavet mere end mig – de har
i hvert fald været bedre til at
sparke til folk og styre slagets
gang under øvedagene.
Til alle 2.g’ere – glæd jer,
det er en oplevelse der ikke
bør undgås, men sørg for at
få lavet så meget som muligt
inden SRP, for ellers ender I
i samme situation som os.
På trods af omstændighederne,
blev Holberg en
succes.
Skoleblad.indd 17 26/05/09 15.33