Magasin 4 - KLF – Kirke & Medier

klf.dk

Magasin 4 - KLF – Kirke & Medier

NR. 4 · Oktober 2012, 84. årgang

Landsformanden, s. 3 Mediedronningen, s. 4 Bonderøven, s. 10

Tema:

Underholdning

s. 6-13

Landsmøde

s. 14-18

Portræt af BS

s. 20


Leder

koLofon MedLeMsbLad for foreningen kLf, kirke & Medier

2

AF LANDSFORMAND HENNINg BJERg MIKKELSEN

Forskellen er menneskene bag

Moderne politikere og politiske emner bliver

i dag serveret som underholdning. Vi

ser i stadig stigende grad, hvordan politikeren

optræder i kulørte blade og i diverse tvshows.

På den måde får vi noget at vide

om mennesket bag politikeren, hvilket synes

at behage den moderne dansker. Samtidig

fornemmer politikeren også, at der

måske kan være stemmer i at vise en mere

underholdende side af sig selv frem.

Kulturhistorikeren Rasmus Rosenørn har

i et interview fremsat den tanke, at når

denne trend synes at vokse, skyldes det

ikke, at politik i sig selv er underholdende,

men snarere at politik for mange er blevet

et fjernt og komplekst begreb.

Det er bestemt en tanke værd. Når substansen

bliver fjern, griber man til det let-

Redaktion

Walder Hartmann

Evan Johansen

Erling Nielsen

Esther Schulz Nielsen( korrektur)

Hanne Baltzer (ansv. redaktør)

Mobil 2288 4496

Mail: Hanne@baltzersbureau.dk

Layout og tryk

Jørn Thomsen Elbo A/S

Oplag

18.500 eksemplarer

ISSN0902-5146

Forside

BS Christiansen er aktuel i ny serie ”BS &

Outsiderne”. (foto: René Dahl Andersen/ TV 2)

Artiklerne dækker ikke nødvendigvis

KLF, Kirke & Mediers synspunkter.

Deadline for blade i 2012

22. oktober

fordøjelige, det som er let at gå til. Hvad er

da mere nærværende end at møde mennesket

bagved? Et menneske ved vi jo, hvad

er. Det er ham eller hende, vi kan grine

sammen med, græde sammen med og i

det store og hele identificere os med og

så forstår vi det hele meget bedre.

Jeg kender det fra min hverdag som

præst. Konfirmander møder ind med en

forventning om, at præsten ikke giver sig til

at dosere kristen dogmatik i én lang enetale.

Den tid er for længst forbi. I dag stilles

der krav om en spændende, afvekslende

undervisning med forskellige aktiviteter,

filmklip og leg o.a. Hvis præsten så også

forstår at være lidt frisk og tør sætte hele

sin person i spil, bliver det hele så meget

lettere at fordøje. Kristendom er ikke i sig

Landskontoret

Industrivej 22, 7080 Børkop

Tlf. 8662 7466, fax 8662 7498

info@klf.dk

www.klf.dk

Landsformand

Henning Bjerg Mikkelsen

tlf. 9788 9011 / mobil 2826 5807.

Mail: hbmi@km.dk.

Kommunikationskonsulent

Zenia Larsen,

Tlf. 87263537

zl@klf.dk.

selv underholdende, men kan den blot puttes

ind i en ramme, hvor det er let og sjovt,

synes det at give mening for nutidens

unge.

Tendensen, som har været kendt i flere

år, afspejler blot en kultur, hvor kristendom

er blevet et fjernt og komplekst begreb. Vi

har i dag derfor i langt højere grad end tidligere

brug for at møde mennesket bag den

kristne tro og de kristne livsholdninger og

værdier. Nok skal vi stadig med styrke formidle

substansen i kristendommen overalt,

hvor vi kan komme af sted med det. Men

lige så vigtigt er det, at vi tør vise, hvordan

budskabet lever i et ganske almindeligt

menneskeliv og hverdagsliv.

Generalsekretær

Mikael Arendt Laursen

Direkte tlf: 87263535

Mobil: 27146699

mal@klf.dk

Har du meddelelser vedr. adresseændring

eller medlemsstatus,

er du velkommen til at kontakte

landskontoret, tlf. 8662 7466 eller sende en

mail: info@klf.dk .


aktueLt

AF EVAN JOHANSEN

Ny mand på broen vil knække

medlemstilbagegangen

Landsmødet betød et vagtskifte på broen

i kLf, kirke & Medier. efter 22 år som ansat,

heraf de seneste år som landsformand,

valgte Lars-Peter Melchiorsen at træde tilbage

og overlade roret til Henning bjerg

Mikkelsen fra Lomborg, der har været med i

landsstyrelsen siden 2006.

Den nye landsformand får en lidt anderledes opgave i landsstyrelsen

end den afgående har haft. Henning Bjerg Mikkelsen skal i

modsætning til Melchiorsen ikke være ansat i KLF, men løse opgaven

som frivillig.

- Jeg får en lidt anden rolle end Lars-Peter havde. Det betyder

også en anden fordeling af opgaverne i organisationen. Sammen

med generalsekretæren skal jeg dele de opgaver, der tidligere har

været landsformandens, fortæller den nyvalgte landsformand.

Han glæder sig til at kaste sig ud i de nye udfordringer og har

allerede gjort sig mange tanker om opgaverne.

- På medieområdet vil jeg følge i min forgængers fodspor og fortsætte

den gode dialog, vi har med DR. Det er vigtigt, at vi fortsat er en

med- og modspiller til DR, ikke mindst, når det gælder hele området

omkring public service forpligtigelsen, siger Henning Bjerg Mikkelsen.

Mere synlig

Den nyvalgte landsformand har indtil nu beklædt posten som mediepolitisk

næstformand og har i den egenskab skrevet læserbreve

og kommenteret mediepolitikken.

- Fremover vil jeg selvfølgelig blande mig meget mere i de politiske

spørgsmål og blive mere synlig i medierne. Det er vigtigt i

min rolle som landsformand. Jeg har lyst til at formidle vores holdninger,

og her tænker jeg meget på de grundlæggende kristne

værdier, som det er så vigtigt, at vi får gjort synlige også i medierne,

fastslår han.

Han understreger, at det er vigtigt at værne om de kristne værdier

på medieområdet. gør KLF, Kirke & Medier ikke det, er han

bange for, at de glider ud. Et af de mål, han har sat sig, er derfor

også at være med til at knække den nedadgående kurve på medlemsfronten.

Vi skal lave noget for de unge familier, mener Henning Bjerg Mikkelsen, nyvalgt

landsformand for KLF, Kirke & Medier. (foto: Gitte Volsmann)

- Vi mister ikke så mange medlemmer, som vi tidligere har gjort.

Men jeg vil gerne arbejde på at vende den nedadgående tendens

på medlemsområdet. Den har heldigvis ikke været så stor de sidste

par år, men vi skal den anden vej, og her er det vigtigt, at vi

retter vores blik mod de unge i kirken. Det er dem, der er fremtiden

for KLF, fastslår Henning Bjerg Mikkelsen.

Han slår til lyd for, at KLF skal arbejde med nye måder at organisere

sig på, så det bliver attraktivt for unge at blive medlem af

foreningen.

- Unge familier har travlt i hverdagen og er ofte ikke interesserede

i at lade sig binde af bestyrelsesopgaver og andre ting, der

tager tid. Dem skal vi lave noget for, så de kommer ind i fællesskabet,

uden at de skal have konkrete opgaver. Det er noget af det,

jeg sammen med den nyvalgte landsstyrelse og vores stab vil tage

fat på i den kommende periode, siger den nye landsformand.

Henning Bjerg Mikkelsen vil også arbejde indadtil og få skabt

stabilitet på landskontoret, hvor der de sidste par år har været

mange udskiftninger.

- Vores stab er ved at finde sig selv. Det er noget af det, der skal

arbejdes med i de kommende måneder, så vi kan få et kontor, der

virkelig kan servicere vores medlemmer, så de står godt rustet til arbejdet

i lokalforeningerne, understreger Henning Bjerg Mikkelsen.

Den nyvalgte landsformand er sognepræst i Lomborg og syv

andre sogne i det vestjyske. Dog deler han opgaven med en kollega,

men der er nok at se til. Inden han blev sognepræst, var han i

en periode daglig leder af Norea Radio og har der hentet stor viden

om arbejdet med medier.

3


uketten

4

Buketten tiL natasja Crone

Troværdighed er nøgleord for

dronningen af Nyhederne på TV 2

flere kalder natasja Crone for den ukronede dronning af nyhederne kl. 19 på tV 2.

Primært på grund af den udstråling hun har. Hun virker troværdig og engageret i

det, hun arbejder med, og et møde med hende afslører, at det også er noget af det,

hun lægger vægt på i sit daglige arbejde, når hun formidler krig, nød, elendighed

og positive ting til danskerne. derfor får hun dette blads buket.

Natasja Crone har været meget på skærmen i løbet af de sidste

måneder. For en tre ugers periode har hun været udlånt til TV 2

Sporten, og hun var en af de bærende kræfter bag studiedækningen

fra sommerens OL i øvrigt sammen med en tidligere buketmodtager,

Morten Ankerdal.

De to gik rent ind i de danske stuer, når de var på fra studiet på

Themsen i London. På en meget naturlig og engageret måde præsenterede

de dagens begivenheder fra OL. Som seer fornemmede

man, at de var tændte og kunne lide deres job.

- Det var helt igennem en fantastisk oplevelse at være i London.

Selvom vi ikke havde tid til at følge begivenhederne live, så

oplevede vi suset af noget rigtig stort. På vores lille husbåd var der

hver aften masser af danskere, der fulgte vores udsendelser, og

ikke mindst var de med, når vi hyldede de danske medaljetagere.

Det var fantastisk, at uanset om det var en ukendt skeetskytte eller

en kendt roer, så var de med, og det smittede af på os. Jeg håber,

det kunne ses på skærmen, smiler Natasja Crone.

Skulle muligheden byde sig en anden gang, vil hun gerne udlånes

til sporten igen. Hun er vild med sport og har også tidligere arbejdet

med sport, da hun var på DR. Men de sidste mange år har

det været nyheder, der har præget hendes journalistiske liv.

elsker nyhedsformidlingen

Natasja Crone holder meget af at arbejde med nyheder og ikke

mindst på TV 2.

- Der er to primære årsager til, at jeg kan lide at arbejde med

nyhedsformidlingen. For det første har vi et helt fantastisk hold her

i Odense. Vi har det så godt med hinanden, og det fremmer glæden

ved arbejdet. Den anden årsag er, at jeg synes, at det er

spændende at være med til at servere nyhederne på en måde, så

AF EVAN JOHANSEN

folk forstår dem. Jeg vil så gerne, at folk husker noget af det, vi

bringer, selvom jeg godt ved, det er svært, for tv er et flygtigt medie,

fastslår nyhedsværten.

Nogle kunne forledes til at tro, at det er en let tjans Natasja

Crone har ”hun skal jo blot formidle de andres arbejde” den

sætning hører hun af og til.

- Jeg har været ude for, at jeg har været til fodbold med mine

drenge om eftermiddagen hjemme i København, og så kommer

der en og spørger, om jeg skal på skærmen i aften. Men sådan

hænger det altså ikke lige sammen, siger Natasja Crone med et

smil på læben.

En nyhedsvagt på TV 2 begynder klokken 12.00, og så er der

ellers intenst arbejde frem til klokken bliver 19.00 og den røde On

Air knap lyser.

- Der er travlhed, fra jeg møder. På TV 2 er det studieværten,

der skriver oplæggene til de indslag, vi skal bringe, og det er også

mig, der ofte interviewer de folk, vi har direkte igennem. De ting

skal jo forberedes, og det er vigtigt for mig at lave mine oplæg og

interviews, så seerne forstår, hvad der bliver sagt, fortæller Natasja.

alsidighed er vane

Den mandag, Kirke & Medier er på besøg, er tingene lidt pressede,

for der sker ikke rigtig noget ude i den store verden, hvorfor der

knokles med at finde nogle gode og relevante historier.

- Ikke to dage er ens, når man sidder på Nyhederne. Det er

spændende at gå på arbejde, for man ved ofte ikke, hvad der sker

i løbet af dagen. Tit må vi lave tingene om i sidste øjeblik, hvis der

pludselig opstår en situation, der skal dækkes. Selvfølgelig er der

dage, hvor vi ved, der skal ske noget specielt, men nu for eksem-


lå bog

natasja Crone

42 år

Bor lidt nord for københavn

uddannet journalist fra aarhus

Dr fra 1996 2006

tV 2 news fra 2006-2008

tV 2 nyheder fra 2008

Natasja Crone er glad for at være

buketmodtager. Hun er glad for,

at nogen sætter pris på hendes

arbejde, og især når det kommer fra

uventet side. (foto: Evan Johansen)

”Jeg har en stor rutine i at være

på skærmen. Så egentlig nervøs

er jeg ikke, siger Natasja Crone.

(foto: TV 2)

pel ved Villy Søvnsdals afgang som formand for SF, så var det noget,

der pludselig skete, og som krævede megen opmærksomhed,

siger nyhedsværten.

erfaren journalist

Natasja Crone har arbejdet med nyheder i TV 2--regi siden 2006,

hvor hun kom til TV 2 News fra DR. I 2008 flyttede hun til TV 2 Nyhederne

i Odense. På den baggrund har hun en stor erfaring i at

formidle nyhederne direkte. Men det gør ikke, at hun slapper af på

nogen måder. Hun gør sit arbejde grundigt og vil gerne formidle

nyhederne, så seeren oplever, at hun er inde i det stof, hun arbejder

med.

- Jeg har efterhånden oparbejdet en stor rutine i at være på

skærmen. Så egentlig nervøs er jeg ikke. Det betyder jo, at jeg har

overskud til at være på. Der er mange skift under en udsendelse.

Jeg skal både servere den dårlige og glade nyhed, uden at jeg må

vise mine egne følelser. Jeg håber, at seerne kan se mit engagement,

når jeg er på. Jeg arbejder meget med at gøre tingene, så

de bliver nærværende, og forsøger at give indtryk af glæde over en

god historie og alvoren i de dårlige nyheder, konstaterer den garvede

journalist.

Kun en gang er hun blevet så påvirket af en historie, at hun fik

en klump i halsen og ikke lige kunne komme videre: En ung mand

havde lige mistet sin kone og havde skrevet en sang til hende. Det

gjorde indtryk.

Når der ikke står nyheder på programmet, slapper Natasja Crone

af med sport derhjemme i København, hvor hendes to drenge

nok skal sørge for at holde hende til ilden.

På spørgsmålet, om hun har gjort sig tanker om fremtiden, fortæller

hun, at hun håber at skulle lave nyheder i mange år frem.

5


underHoLdning teMa

6

AF EVAN JOHANSEN

Reality-programmer

sluges ikke bare råt

fristet, Paradise Hotel, robinson ekspeditionen, divaer i Junglen, sommer

i sunny beach… Listen er lang, når det handler om realityprogrammer i tv.

Programmerne tiltrækker mange unge, og det styrker reklamesalget.

Trine, Camilla og Pernille er storforbrugere af realityprogrammer, men de er

bevidste om, at det bare er underholdning. (foto: Evan Johansen)

KLF, Kirke & Medier satte tre unge på 15 og 16 år stævne på Klank

Efterskole lidt vest for Aarhus til en snak om programmerne og

hvorfor, de ser dem.

De tre piger Camilla Hauge Hansen, Pernille Skovlund Knudsen

og Trine Knudsen vil gerne stå ved, at de ser mange af realityprogrammerne.

Camilla og Trine er storforbrugere, mens Pernille

ikke ser helt så mange, hun er mest til Robinson. Hvorfor ser de

udsendelserne?

- Det er sjovt at se deltagerne dumme sig. Der sker mange

ting. Jeg kan godt lide at se de mange intriger og skænderier, der

opstår i programmerne. Jeg føler mig faktisk lidt klog, når jeg ser

udsendelserne, fordi jeg kan se, at jeg ikke er nær så dum som

dem, der er med, fastslår Camilla.

På efterskolen er det ikke muligt at se programmerne, men så

tyer pigerne til klip på internettet, og nogle programmer genudsendes

i weekenden.

- Det er faktisk sjovt at følge med og prøve at finde ud af, hvem

der er muldvarpen på Robinsonøen, og så er det jo spændende, om

Hvis man googler tv-underholdning, får man

18.600.000 resultater. På de kommende sider har vi

udvalgt noget af det underholdnings-guf, vi kan nyde

dette efterår, og vi er stolte over at præsentere interviews

med flere af dem, vi lader os underholde af.

Men hvad er underholdning? Se, det er der mange

holdninger til. Redaktionen håber dog, at bladet er

både informativt og underholdende.

man gætter rigtigt. Man kan så ringe ind og deltage i en konkurrence,

men det gider jeg ikke, for det koster penge, fortæller Pernille.

distance

Pigerne holder dog distance til udsendelserne. De er udmærket

klar over, at producerne klipper programmerne til, så de bliver

spændende at se.

- De fleste gange er deltagerne nu sig selv, men selvfølgelig er

tingene sat på spidsen, konstaterer Camilla.

Trine er også bevidst om, at nogle er med for at tiltrække opmærksomhed

og forsøge at blive realitystjerner som for eksempel

Amalie, der deltog i Paradise Hotel og siden har fået sine egne udsendelser,

hvor hun dog efter Trine og de andre pigers synspunkt

fremtræder som en rigtig dum gås.

underholdning

En anden årsag til, at pigerne kigger med, er, at der ind imellem er

nogle flotte fyre, men de drømmer ikke om dem, fordi de virker

dumme og dominerende.

- Det er ikke programmer, jeg kan bruge til andet end at lade

mig underholde. Skal jeg bruge noget i min uddannelse, så er det

helt andre udsendelser, jeg skal se. Men det er ikke noget, jeg

bruger tid på, for her på efterskolen handler det meget mere om at

være sammen med de andre og hygge sig med dem, fastslår Camilla.

På spørgsmålet, om pigerne selv kunne finde på at stille op i et

realityprogram, er Camilla og Pernille meget afklarede:

- Det vil vi ikke. Vi ville miste en hel masse af vores værdighed

og troværdighed, hvis vi var med, siger Camilla og Pernille med en

stemme. Trine er ikke helt så tilbageholdende. Hun kunne godt

tænke sig at deltage i en udsendelse, selvom hun godt ved, at det

ikke er omkostningsfrit.

De tre efterskoleelever er helt enige om, at reality bare er underholdning.

For dem er livet noget helt andet - fællesskab på

Klank Efterskole.


underHoLdning teMa

AF ERLINg NIELSEN

REALITY

underholdning eller virkelighed?

ordet ”reality” støder vi ofte på, når der er tale om tv-programmer.

Mange forbinder det med noget, der er virkeligt,

men er det nu også det? Vi har spurgt livsstilseksperten,

professor anne Jerslev, fra københavns universitet om

hendes syn på dette begreb.

Hvor ser du forskellen mellem reality og

underholdning, er der en skarp afgrænsning?

Reality har altid været tænkt som underholdning.

Factual entertainment er den engelske

term for den genrekategori, en række

realityprogrammer falder ind under. Programmer

som Paradise Hotel og Big

Brother kaldes for shows reality gameshows.

Kan reality programmer gengive den

”ægte” virkelighed, når de samtidig skal

være underholdende?

En række dokumentarfilm vil jeg jo kalde underholdende

samtidig med, at de er afbildninger

af virkeligheden. De to ting behøver

ikke nødvendigvis at være modsætninger.

Men reality-tv er iscenesat virkelighed.

Hvilken aldersgruppe føler sig mest tiltrukket

af disse programmer, og er det

mest kvinder eller mænd, der ser disse

programtyper?

Det kommer an på, hvilket program der tales

om. Reality-tv er mange ting, men som

hovedregel er det den yngre målgruppe, der

tiltrækkes, og der er en tendens til, at flere

kvinder end mænd ser programmerne.

Skal tilrettelæggeren af realityprogrammer

have stor indflydelse på handling og

forløb, eller bør det overlades til tilfældighederne,

så programmerne kan virke

mere ”ægte”?

Reality-tv har altid været konceptuelt forstået

på den måde, at deltagerne, de ”almindelige

mennesker”, er gået ind i et regelsystem.

Deres ageren er rammesat af

formatets regler.

Tænk fx på Big Brother. Konkurrenceelementet

i reality gameshowet, de mange

prøver, er først og fremmest tænkt som

konflikt, noget, der kan producere følelsesudbrud.

Sådanne konflikter kan ”drejes”,

tilrettelægges på forhånd. Heller ikke dokumentarprogrammer

overlader det hele til

tilfældighederne, men dokumentarfilm som

genre har i udgangspunktet til hensigt at

fange virkeligheden, som den finder sted

foran kameraet.

Er der grænser for, hvor tæt man bør gå

på de ofte ikke-scenevante mennesker,

der medvirker, og på den måde ”udstilles”

i programmerne?

Ja, det mener jeg, der er. Deltagerne underlægger

sig formentlig nogle kontraktlige forhold.

De får at vide, at de er med i et under-

De unge elsker at se realityprogrammer fx på TV 3.

Her en deltager fra et realityprogram for et par år

siden. (foto: TV 3)

holdningsprogram og dermed skal ”levere

varen”, dvs. ikke-kedeligt fjernsyn. De er

ikke valgt til at deltage i et reality-program

for at sige ingenting og gøre ingenting.

Er reality-programmer en døgnflue, eller

vil vi i fremtiden komme til at se et øget

udbud af denne type programmer?

Foreløbig er der ikke noget, der tyder på, at

formaterne er på vej til at forsvinde. Man

kan jo også sige, som min gode kollega Stig

Hjarvard har gjort det, at en række andre

genrer har indarbejdet træk fra reality-tv.

7


underHoLdning teMa

8

På hver coach stol står: Jeg

vælger dig! Og Sharin Foo peger

på, at det er deltagerne, der

vinder. Ikke den enkelte coach.

(fotos Per Arnesen/ TV 2)

AF HANNE BALTZER

Xander Linnet udfordrer de garvede

den røde løber var rullet ud, da tV 2 inviterede til pressemøde i

Pumpehuset i københavn. kirke & Medier tog med og nød musikken.

Jean Poul, Anna og Johannes synger super,

mens redaktionens udsendte dumper

ned i en rød stol. Vi møder de forskellige

kendte fra Voice Danmarks største stemme,

som vi har kunnet se på TV 2 fra den

15. september. 24-årige Xander Linnet er

den nye coach, og han er klar til at udfordre

de tre ”gamle” stjerner fra første sæson:

Lene Nystrøm, Sharin Foo og L.O.C.

Det er sangerne på scenen, der er i

centrum, men de fire coaches spiller også

en væsentlig rolle, og mens tre af dem er

garvede navne, som ved, hvad det handler

om, så er den nye dreng i klassen, Xander,

håndplukket i den nye generation af danske

artister.

giver gode chancer

Første sæson af Voice Danmarks Største

Stemme blev i gennemsnit set af 953.000

seere og blev dermed den mest sete lørdagsunderholdning

på dansk tv siden

1999. Programmets koncept kører i 50

lande, fx Kina og Mexico.

TV 2s underholdningschef, gitte Madsen,

synes, det bedste ved Voice - Danmarks

største stemme er, at det drejer sig

om at give folk, der arbejder seriøst med

deres musik, en chance:

”Niveauet er ekstremt højt blandt vore

deltagere, og nu er det op til coachene at

sikre sig de stærkeste stemmer. Vi er klar til

at vise hele Danmark de allerbedste sangere

tre faser i Voice

1. Blindtest her kæmper de fire

coaches med hver at samle et

hold, der består af de bedste.

2. Battles/Slag: Her kæmper de fire

hold indbyrdes mod hinanden.

3. Fire aftner, hvor de 16 tilbageværende

sangere skal dyste, Finalen

sendes den 24. november,

og vinderen får en pladekontrakt

med Universal Music.

fra den musikalske undergrund. Fløjlshandskerne

er smidt for længst, og vi ser en direkte

kamp på erfaring, kompetence og stil.”

Xander Linnet har en selvtillid så stor som

hans smil:

”De andre coaches er alle sammen ti år

ældre end mig, så de har selvfølgelig mere

erfaring med hensyn til at sælge albums.

Men nu handler musik ikke kun om at sælge.

Jeg spiller de fleste instrumenter, producerer

min egen musik, skriver mine egne

tekster, rapper og synger. Så selvom jeg er

den yngste, så er jeg måske den mest alsidige

musiker,” siger han.


underHoLdning teMa

AF HANNE BALTZER

Husk lige tandbørsten

når du ser programmet

der skal mere end en tandrensning til, hvis man vil fjerne den dårlige

smag efter det første program af Husk lige tandbørsten. det mener i

hvert fald bente skov, der sammen med sønnerne på 8 og 11 år satte

sig klar i sofaen i Lyngby med popcorn og fredagsslik.

DR reklamerede så godt for Husk lige tandbørsten,

at familien Skov blev på DR efter Disney

Sjov. Klar til at lade sig underholde af den

29-årige stand-up komiker, Christian Fuhlendorff,

der sammen med Christina Bjørn er

vært på DRs store underholdningsprogram.

- Jeg havde naivt håbet på et sobert familieprogram

i bedste sendetid, siger en

skuffet Bente Skov. Hun kalder programmet

for både pinligt og plat.

- Hvad vedkommer det mig, hvornår folk

har haft sex sidst. Jeg gider da ikke få

smækket folks sexliv op i hovedet og blive

spurgt af min 8-årige, hvad sex er. Det vil

jeg da gerne snakke med ham om, men

ikke på baggrund af sådan en plat omgang.

Det, Bente hentyder til, er, at værten

Christian Fuhlendorff blev ved med at køre

i, hvor længe det var siden, publikum havde

haft sex. De, der var mindst aktive på den

front, vandt et hotelophold, og de sidst ak-

tive, Carsten og Katrine, fik han til at afsløre,

hvor de havde sex, og hvor længe det

varede. Det var en nærgående, lummerhed

affære, men til gengæld vankede der også

parret en solid præmie i form af en luksus

seng med sengetøj, dyner og puder. Alt

imens sad Bente Skov og så næsten måbende

til, og hun skrev i en klage til DR, at

”Husk lige tandbørsten i indhold mindede

mest om den slags platte programmer,

man finder på mindre kanaler.”

Hun var langt fra den eneste utilfredse.

Over 100 andre klagede også, og anmeldelserne

dagen efter var stort set enige. DR ramte

bunden. Det kunne man også læse de følgende

dage på Facebook, hvor flere trykkede

”synes godt om”, at hun havde klaget.

Plat program

Programmet, som netop er genoplivet efter

17 års pause, beviste i den første udsendelse,

at ingen kan vide sig

sikker, når Christian Fuhlendorff

ruller sig ud og

overrasker folk både i studiet

og derhjemme. Bente

Skov kalder det ”grænse-

Bente Skov synes ikke, Husk

lige tandbørsten egner sig til

en hyggelig fredag aften foran

fjernsynet med sønnerne. Dertil er

det for plat.(foto: Jens Skov)

om Husk lige tandbørsten

Husk lige tandbørsten er et legendarisk

og energisk quizprogram, hvor

publikum bliver inddraget og kan

vinde rejser og præmier. Kravet til

publikum er, at de har pakket kufferten

hjemmefra og kan tage af sted

lige efter udsendelsen. Programmet

er i sin form inkluderende og aktiverer

både publikum i studiet og seerne

hjemme i stuerne med masser af

skæve, overraskende og gakkede

udfordringer og quizzer. Alt bliver

større, vildere og endnu festligere i

den nye udgave, lover DR.

(foto: DR)

overskridende". Hun synes også, at publikums

kropssprog viste, at de langt fra syntes,

det var sjovt.

På spørgsmålet om, hvorfor familien

Skov ikke bare skiftede kanal, svarer Bente:

”Det gjorde vi også, men for sent. Jeg

tænkte, jamen det platte og usmagelige

kan da ikke blive ved! Men det gjorde det.”

I svaret fra DR står der: ”DR kan kun give

dig fuldstændig ret. Det er desværre ikke altid

lige nemt at styre en direkte udsendelse.”

Fredagen efter satte forældrene en hyggelig

familiefilm på.

9


underHoLdning teMa

10

AF WALDER HARTMANN

Bondefanget af en

BONDERØV?

Når DR sender nye afsnit i serien Bonderøven, sker det i bedste

sendetid og på DR1. Siden serien for første gang tonede frem på

DR2 i 2008, er programmet og den karismatiske vært Frank

Erichsen vokset og vokset i popularitet. Mere end en halv million

seere følger i sæsonen bonderøvens bestræbelser på at søge tilbage

til et enklere liv helst selvforsynende, og det overrasker

måske nogle af Kirke & Mediers læsere, at hans idé kaster rimeligt

af sig i form af indtægter fra DR og fra en udbredt foredragsvirksomhed.

Er det bondefangeri eller blot en generel fascination

over det Danmark, der var altså en nostalgisk flugt fra ”reality”?

En tv-journalist kommer en efterårsdag i 2006 farende ind til sin

chef og proklamerer, at hun har alle tiders idé til et helt nyt tv-program.

”Spændende,” siger chefen, ”hvad går det ud på?”

Journalist Rikke Lauridsen fortæller så, at der ude på en gammel

landejendom på Djursland bor en bonderøv, som tusser rundt

og bygger skur til sine gæs og kværner roer og overvejer, om han

ikke skulle få en ko i stedet for de geder, der bræger rundt ude

bagved.

Daværende kanalchef på DR2, Mette Davidsen-Nielsen, så ingen

seersucces for sig, men lod sig alligevel overbevise. Efter et

par prøveoptagelser blev ”Bonderøven” født. Første år blev det til

otte udsendelser. Allerede året efter steg tallet til tyve. Kastaniegården

på Djursland blev et sted, der for danske seere blev ligeså

genkendeligt, som Søren Ryges private have allerede var det. Begge

steder er stadig foretrukne udflugtsmål for danske tv-seere, der

åbenbart elsker at se den drøm realiseret, som de aldrig selv har

turdet give sig i kast med.

der er så dejligt ude på landet…

I en tid, hvor flere og flere danskere flytter til byerne, har tv formået

at fastholde billedet af livet på landet som den rene idyl. Når Frank

Erichsen eller Søren Ryge er på skærmen, tænker vi ikke på udkantsdanmark

med tomme huse og langt til arbejde. Vi tænker på

idylliske haver, bølgende kornmarker, smukke heste med føl, osv.

Rune Wolfhagen, der i 2011 omtalte ”Bonderøvens” sæsonstart

i Information, giver serien flg. deklaration med på vejen: ”Bonderøven

ruller igen over skærmen. Den folkekære Frank Erichsen har

formået at skabe en veritabel tv-succes, der på gode dage trækker

700.000 seere. Opskriften på succesen synes at være stemningsmættede

billeder, en talentfuld klipper og et karakteristisk og vellydende

soundtrack. Over det hele stråler hovedpersonen, Frank, der

er en gudbenådet fortæller. I aften skal der leges med roer, radrenser

og bitavler, men en omfattende oprydning truer idyllen, og bonderøven

og hans kæreste er ikke enige om, hvad der skal gemmes.

Umiddelbart ikke så sindsoprivende, men når det sættes ind i

en romantiserende sammenhæng med børn, heste, køer, hø og

selvforsyning, fungerer det.

Men som altid: Bag den polerede facade er der en anden og

mere kontant virkelighed. Rygtet siger, at Bonderøvens landsted

ikke er så idyllisk, når man først ser det med egne øjne, og Erichsen

selv drikker både cola og spiser nutella, gisp! Han er med andre

ord et helt almindeligt menneske”.

Almindelig eller ej. Bonderøven er blevet en ualmindelig succes.

Serien har endda vundet en europæisk tv-pris, og det, der begyndte

som et forsøg på DR2, bliver nu sendt i bedste sendetid på DR1,

men indhold og udtryk er stadigvæk det samme.

det enkle liv er kompliceret

Det enkle liv er rammen for det tv-program, hvor Frank Erichsen er

blevet ven med hele det danske fjernsynsfolk. Når man så begynder

at dissekere enkelheden, viser den sig at være mere kompliceret

end let.

Familien havde nok ikke forestillet sig, at den skulle blive en så

integreret del af familien Danmark, som tilfældet er blevet. Biler på

søndagsudflugt sagtner altid farten ud for Kastaniegården, og journalister,

der ønsker et interview, hører med til dagligdagen for

Frank og hans familie. Det centrale for ham er stadig, at hans

måde at leve på ikke bliver tromlet over af udsendelser og forespørgsler

om foredrag, selv om han stadig brænder for at dele den

viden, han selv tilegner sig, med andre. Populariteten er jo også


Bonderøven- alias Frank Erichsen - gør drømmen

om det enkle liv til virkelighed ( fotos: DR)

med til at skaffe midler til det videre arbejde med at renovere bygninger

og at blive selvforsynende midt i et moderne it-samfund.

På sin blog på dr.dk skrev Frank Erichsen: ”Selvforsyning er en

sjov størrelse. Det er et ord, jeg har smagt på, og jeg har forsøgt at

finde et andet, der dækker ligeså godt, da jeg følte, at man med

titlen ”selvforsyner” blev sat meget i bås. Jeg må dog konkludere,

at jeg ikke kan komme på noget bedre. Derfor vil jeg blot gøre alt

for at vise, at selvforsynere ikke har sat sig selv i bås med en lille

smal doktrin, man for alt i verden vil følge. Om ikke for andet så i

hvert fald for sit image´ skyld. En selvforsørger er en, der vil forsørge

sig selv. I min verden betyder det med de basale behov for øje:

Føde, ly, varme... Selvforsyneren dyrker selv sin mad, bygger selv

sit hus og sørger selv for, at der er varmt i huset.”

AF HANNE BALTZER

Matador for 7. gang

I timevis følger vi igen Matador i Korsbæk

1929-1947. Måske fordi personerne i den

repræsenterer de fire arketyper, vi er som

mennesker, og så omhandler den et stykke

Danmarkshistorie. Det er syvende gang, DR

sender serien og 34 år siden, at ’Matador’

havde premiere. Sidst seerne kunne

høre de mindeværdige sætninger som ”Det

er en tysker”, ”Av min arm” og ”Jeg går op

og lægger mig” var i 1998 og 2006.

- Det var, mens jeg skrev manuskripter til

”Huset på Christianshavn”, at instruktøren

Erik Balling spurgte, om jeg kunne udvikle en

tv-serie. Jeg havde allerede fundet personerne

og ville til at skrive to bøger om dem. Så-

dan var det, men i stedet blev de til tv-serien

Matador. Selve grundideen er den gode historie

efter recepten: ”Nu skal du bare høre”, fortæller

Matadors mor, Lise Nørgaard.

nu på facebook

Seerne er stadig vilde med tv-serien ’Matador’

gerne en million seere kigger med lørdag

aften på DR. Nu har serien spredt sig fra

DRs kanaler og ud på de sociale medier -

den er nemlig kommet på Facebook, oplyser

DR. Thomas Maxe fra Holstebro har oprettet

en Facebook-side, hvor han hver uge lægger

et resumé af lørdagens afsnit op. Siden hedder

’Matador - for FB-generationen’.

reality, dokumentar, underholdning, orientering ?

Programserien ”Bonderøven” er vanskelig at rubricere. Den beskriver

virkeligheden i alt fald noget af den for en familie på Djursland.

Den fortæller noget om en tid, der var og som en idealist forsøger at

genoplive for sig selv og sin familie. Den underholder familien Danmark,

der er fascineret, fordi en mand har formået at skabe et liv rundt

om sin familie på en måde, så han samtidig kan leve af det, og den

orienterer om den tendens i tiden, der kaldes anti-forbrug.

Måske rammer Kristine Stricker Hestbech plet, når hun i Kristeligt

Dagblad anmelder serien og konkluderer: ”Man kan mene,

hvad man vil om Bonderøvens projekt, men jeg tager hatten af for

hans lyst og nysgerrighed over for at genføde den visdom, vi i vores

jagt efter højere og højere teknologisk viden har mistet”.

Planen var, at vi skulle læse om Maude, Misse

Møhge, Mads Skjern, grisehandler Larsen og deres

liv i Korsbæk i to romaner fra Lise Nørgaards hånd.

I stedet blev det tv. Hun gik sammen med Paul

Hammerich, Karen Smith og Jens Louis Petersen

om manuskriptet til serien, der er på 24 afsnit. Erik

Balling instruerede.

11


underHoLdning teMa

12

AF EVAN JOHANSEN

Dansen satte

skub i håndbolden igen

Håndboldspilleren Louise svalastog spellerberg er en af

de 10 kendte danskere, der fredag efter fredag tryllebinder

seerne. Hun føler ikke, hun løber nogen risiko ved at deltage

i Vild med dans. tværtimod har dansen givet hende

lysten til at spille håndbold på topniveau tilbage.

29-årige Louise Svalastog Spellerberg havde

glædet sig til deltagelsen i OL i London,

men en skade gjorde, at hun ufrivilligt måtte

rejse hjem, inden det hele var begyndt.

Den oplevelse gjorde, at hun totalt mistede

lysten til at spille håndbold og var klar til at

sætte håndboldskoene på hylden. Kort efter

hjemkomsten fra London blev hun kontaktet

af TV 2, som spurgte, om hun ikke havde

lyst til at være med i Vild med dans.

- I første omgang var jeg klar til at sige

nej. Det hele var så kaotisk efter hjemkomsten

fra London, og jeg havde slet ikke lyst

til noget. Men efter et par dage begyndte jeg

at spekulere over, om det ikke var det, jeg

skulle sige ja til for at komme videre i mit liv.

Jeg fik fat på min klub, som heldigvis var

med på ideen, og derfor sagde jeg ja til at

være med, fortæller Louise Svalastog Spellerberg,

der i dag spiller i FC Midtjylland.

novice i dans

Som helt lille pige gik hun til dans et års

tid, men siden er det ikke blevet til mere.

Hun elsker at danse, men på sin egen selvlærte

måde. Dansen skaber livsglæde.

- Jeg startede helt fra nul eller rettere

minus nul, da jeg mødte Mads (Vad. Red)

første gang. Men han mødte mig med en

åbenhed og forståelse, og vi fandt hurtigt ind

i et samarbejde. Han er bare rigtig god, og

jeg har lært utrolig meget på den korte tid, vi

har danset sammen, fortæller dansemusen.

grænseoverskridende

For den nye danser har det været en spændende,

men også grænseoverskridende

verden at møde:

- Jeg har skullet overvinde mine grænser

på mange områder. Jeg er ret genert,

og derfor rødmer jeg også en del under

træningen, når Mads for eksempel beder

mig om at skyde brysterne frem eller ryste

lidt mere med hofterne. Det skulle jeg lige

vænne mig til, men kan nu se, at det jo

bare er en del af gamet. På den måde har

jeg også udviklet mig, konstaterer Louise.

Det var også grænseoverskridende for

Louise at være med i den første direkte udsendelse.

Hun er vant til at performe, men

danseoplevelsen er noget helt andet.

- Jeg tror aldrig, jeg har været så nervøs.

Mine ben var som gele. Det var en mærkelig

oplevelse, men jeg tror, det handlede om, at

både Mads og jeg så gerne ville nå langt. Det

er virkelig en stor oplevelse at være med, og

dansen og deltagelsen er med til at give mig

en stor glæde. Derfor håber jeg også, det her

varer længe. Vild med dans har gjort, at jeg

har fået lysten til at spille håndbold tilbage.

Jeg var ellers parat til at skippe det hele, men

der gik ikke lang tid, så kom lysten igen, og

det er en fed oplevelse, siger Louise ærligt.

Prestige

Den talentfulde stregspiller er ikke bange

for, at deltagelsen i Vild med dans skal æn-

Louise Svalastog Spellerberg sagde ja til at være med

i Vild med dans, fordi hun gerne ville lære at danse.

(foto: TV 2)

dre på folks opfattelse af hende. Hun bruger

tre timer hver dag på dansetræningen

sammen med Mads Vad, inden hun kører

til håndboldtræning i Ikast. Programmet er

tæt, idet der også står to til tre kampe på

ugeprogrammet, og fredag aften er hun på

dansegulvet.

- Det er da et stramt program, jeg har.

Jeg er rigtig træt om aftenen, når jeg kommer

hjem til Kolding, men det fungerer fint.

Bo (Spellerberg. Red) er god til at klare ting

herhjemme, selvom han jo også har sin

håndbold, der skal passes. Så vi finder ud

af det sammen, for der skal være god tid til

også at være noget for vores datter Mille,

fastslår den aktive håndboldspiller og danser.

Hun er meget bevidst om, at Vild med

dans kun er noget, der varer i kort tid. Det

kan være slut, når disse linjer læses, men

livet går videre, og Louise har fået endnu

en oplevelse, der kan føjes til de mange

håndboldlivet har givet hende. Ikke mindst

er lysten til håndbolden kommet tilbage for

fuld styrke.


underHoLdning teMa

AF HANNE BALTZER

Vorherre Bevares

og andre udsendelser

folkekirkens informationstjeneste i aalborg producerer

tre timers tv om tro, liv og eksistens hver uge. du kan

også se udsendelserne på You tube/underholdning.

Der sker mere i kirken, end man tror. Altså

hvis man kan få øje på det. Christian Roar

Pedersen, der leder Folkekirkens Informationstjeneste

i Aalborg, arbejder med tv og

pressekontakt hver dag, fordi Aalborg Stift

har erkendt, at kirken også skal være, hvor

folk er. Den mediebårne virkelighed udfordrer

og giver muligheder til at nå de mange,

der ikke færdes hjemmevant i salmebogen.

Han synes bestemt ikke, det er op ad bakke

med det kirkelige stof i Nordjylland. Stoffet

skal blot være levende og vedkommende for

seeren. Han bruger de moderne medieplatforme,

og derfor kan vi også finde udsendelserne

på internettet, YOU TUBE under underholdning.

Fx programmet Vorherre Bevares,

der er udviklet af Christian French fra Aalborg

Stift i samarbejde med Ole Blume fra

Viborg Stift. Samme program produceres i et

samarbejde mellem de to stifter.

”den helt store sejr i år har

været at udvikle et program

- Vorherre bevares

som er så godt, at tV 2-

regionerne ville bringe det.”

tv er teamwork

Christian Roar Pedersen er selv studievært

i programmet ”Præstens værksted”, og han

brænder for at vise den levende kirke. Til at

hjælpe sig med at producere kvalitets-tv

har han videojournalisten Christian French,

der hele tiden tænker ”den gode historie”.

Opgaven lyder på at gøre Folkekirken mere

synlig. Det kan være et afskedsportræt af

tidligere formand i KLF, Kirke & Medier,

sognepræst Villy Mølgaard, omtale fra den

store spejderlejr i Holstebro, portrættet af

et menighedsrådsmedlem, der elsker at

fægte, babyen, der nyder sin salmesang

osv.

- Vi er ret stolte af udsendelserne og

glæder os over, at de vises i et geografisk

område, der dækker både Viborg og Aalborg

Stifter. Det er da fint at vise tv på vores

egen kanal, men noget bedre er det at

sende programmerne på de etablerede kanaler,

hvor der er langt flere seere, mener

han.

kvalitet er krav

For Folkekirkens Informationstjeneste har

kirkeligt tv primært en berettigelse, hvis

kvaliteten er i top.

- Vi ønsker at give et nuanceret billede

af kirken. Af og til hører vi kirkefolk sige,

at vi ikke fik det hele med, men der kigger

vi med 100 procent professionelle øjne. Vi

skal lave godt tv, og når vi skaber et forløb

i en udsendelse er der både tilvalg og fravalg.

I alt sender vi 30 minutter fem dage

om ugen, siger Christian Roar Pedersen,

der er en travl herre. Halvdelen af tiden er

han præst i Hals og den anden halvdel

presseransvarlig og tv-mand i Aalborg

Stift.

Kirken skal producere tv af høj kvalitet. Her ”Præstens

Værksted” i Suldrup Kirke. Vært: Christian Roar

Pedersen. Gæst: Lene Højland Lauersen.

(foto:Jon Keutmann)

Når kirken er i modvind, ringer pressen

typisk, og det tager Christian helt roligt.

”Som pressetjeneste er vi opmærksom

på, at vi skal være imødekommende og tilgængelige

for journalister, der vil vide

mere. Også når vi bliver nødt til at tage

skraldet eller har en dårlig sag. Det er vigtigt

for mig, siger Christian, der i den grad

er online med åben mobil mange dage om

året.

Folkekirkens Informationstjeneste er en

selvstændig enhed og finansieres af 14

provstier i Aalborg Stift.

Christian Roar Pedersen Vorherre Bevares sendes på både

tV2/nord og tV/MiDt-Vest. altså

på tV 2- regionernes kanaler. Præstens

værksted sendes på kanal

nord og kanal MiDt-Vest. Disse er

Mux1 kanaler.

13


LandsMøde

14

Eva Jeyasingham Bjarne Haaning Andersen Landsformandsskifte Inger Hørup Slot Tid til snak

AF EVAN JOHANSEN

Glimt fra en ”stille” generalforsamling

der er fodslaw i kLf, kirke & Medier det viste årets generalforsamling

med tydelighed. der var støtte og opbakning til

landsstyrelsens arbejde. det hele var overstået på små to timer.

Her et par glimt fra generalforsamlingen:

ord fra landsformanden

”Vi fungerer som en vendekåbe i KLF, Kirke

& Medier det ene øjeblik roser vi DR for

fantastiske tilbud, i det næste brokker vi os

over tingenes tilstand”

”Public service forpligtigelsen i DR og

TV 2 skal fastholdes uden den ingen

mangfoldighed”.

”Den nye medielov skal fastholde muligheden

for dialog mellem KLF og ligesindede

og DR”.

”DR sendte 6.185 minutters trosstof i

påsken 2012, svarende til 103 timer på

deres platforme. Men sandheden er, at der

ud af de mange timer kun var 3 timer og

10 minutter med egentlig kristent indhold,

hvortil så kommer genudsendelser. Det

svarer til, at kun 1/3 procent af udsendelserne

på DR havde kristent indhold. DR

sender ikke færre timer med kristendom,

lyder påstanden. Det passer måske rent

kvantitativt, men ikke kvalitetsmæssigt. Der

kan være en bevægelse i gang, som udhuler

dækningen af det kristne stof. Noget

skyldes politik andet tendenser. Så derfor

skal vi være opmærksomme på vigtigheden

af dialog”.

”Vi har fået en flot andagt på DR-hjemmesiden

som har vakt stor opmærksomhed

rundt i Europa. Det må vi glæde os

over.”

”Det er så vigtigt, at de nuværende medieforhandlinger

styrker public service i almindelighed

og DR i særdeleshed. Der er tale

om en mangfoldighed af danske programmer

lavet af danskere for danskere. Det kan

man ikke frakende DR, skønt der måske nok

kan være meget andet i programvirksomheden,

man kan kritisere. Vi er i KLF, Kirke &

Medier helt overbeviste om, at det kræver en

stærk public service indsats at sikre mangfoldigheden,

for markedet kan i et så lille

sprogområde som vores ikke gøre det.

kort og godt fra Lars-Peter Melchiorsen

• Uden public service ingen mangfoldighed.

• Uden mangfoldighed ikke plads til programtilbud

til små målgrupper.

• Uden tilbud til små målgrupper ingen

kirkelige programmer.

”Vi skal blive ved med at

bruge stok og gulerod overfor

dr og tV 2. Vi skal ikke

være bange for at komme

med krav til medierne.”

Niels Jørgen Langkilde, Fyn

Lars-Peter Melchiorsen

Valg til landsstyrelsen

eva jeyasingham, Ringe blev nyvalgt. Hun

vil arbejde på, at navnet Jesus får en mere

fremtrædende plads i medierne. Den gode

nyhed om ham, og det, han gør for mennesker,

skal spredes.

inger Hørup slot, græsted blev nyvalgt.

Hun vil arbejde på at udbrede kendskabet

til de kristne værdier i medierne. Det er for

hende vigtigt, at vi lærer at respektere hinanden

for det, vi står for.

Bjarne Haaning andersen, Stevnstrup blev

genvalgt. Han vil arbejde på, at KLF skaber

en række gode tilbud til børnefamilierne

de er foreningens fremtid. Endvidere vil

han arbejde på at styrke KLF´s indflydelse i

medierne.

Bent Munck, Nykøbing F blev valgt som

suppleant til landsstyrelsen.


worksHoPs AF REDAKTIONEN

worksHoP 1

bLiV aMbassadør for kidsandmedia dk

”Kidsandmedia er kommet for at blive, men er slet ikke kendt nok

endnu”, forsikrede Maja Schurmann de heldige landsmødedeltagere,

der havde valgt at deltage i en workshop om KLF, Kirke & Mediers

samarbejde med denne organisation. ”Vi har brug for, at I vil

være vore ambassadører i jeres lokalsamfund”, tilføjede hun, ”og

på samme tid vil I selv få anledning til at komme ud over rampen

og vise, at KLF, Kirke & Medier ikke er en snæver interesseorganisation,

men et fællesskab, der virker til bedste for hele samfundet.”

Projektleder Maja Schurmann viste sig at være en ung, visionær

og engageret kvinde, der begejstret informerede deltagerne,

som mest tilhørte bedsteforældregenerationen, om, hvad kidsandmedia

dk er og vil. Nyt for de fleste var, at kidsandmedia er

en international organisation, der også er repræsenteret i både

Norge, Storbritannien og Holland. I Danmark har man foreløbig

12 foredragsholdere, som underviser forældrekredse, pædagoger,

spejderførere o.a. om de problematikker, som opstår, hvor

børn og unge bru- ger de moderne elektroniske medier.

worksHoP 3

samarbejdet med

kirkeligt Medieakademi

Læs mere på www.kidsandmedia.dk opfordrer Maja

Shurmann. Som medlem af KLF, Kirke & Medier

modtager du ikke Familiemagasinet. Vil du have

det, skal du melde dig ind i kidsandmedia dk.

(foto: Svend Løbner)

Direktør Svend Løbner og landsstyrelsesmedlem

Jens Kristian Lynderup kom

med en række ideer til, hvordan KLF,

Kirke & Medier kunne bruge Kirkeligt

Medieakademi ude i landet både i

forskellige organisationer og i eget regi,

fx til foredrag og kurser, netværk og

rådgivning. De mange medlemmer fra

lokalforeninger og distrikter tog godt

imod forslagene. Det er bedre at sætte

en dagsorden end at brokke sig.

worksHoP 4

worksHoP 2

kampen for det kristne stof i medierne

Omkring 75 af landsmødets

deltagere deltog i workshoppen

om, hvordan man kan fastholde

de kirkelige programmer i medierne,

og hvordan man kan

være med til at udvikle nye.

Lars-Peter Melchiorsen indledte

med et oplæg om, hvordan

medieudviklingen har været siden

1926 og dermed mulighederne

for at påvirke medierne i den retning, som KLF, Kirke & Medier

ønsker. Han lagde vægt på, at man ikke skal blande sig i journalisternes

redaktionelle frihed, men være med til at komme med input

til dem, og samtidig reagere, når man synes, der er noget godt i medierne.

Naturligvis skal man også fremkomme med saglig kritik.

nytænk dialogen

Saglighed er en forudsætning for en god dialog. Lars-Peter Melchiorsen

mente, at DR er det medie, hvor KLF lettest kan komme

til orde på grund af de danske, demokratiske spilleregler. Niels

Jørgen Langkilde kom med gode ideer til, hvordan man ved at nytænke

kan komme i dialog med medierne. For at blive hørt, skal

det, man laver, være nyt og anderledes.

Forsvindende få deltog i debatten.

Hvordan aktiverer vi medlemmerne

til konkrete opgaver som fx projekter,

hvor vi analyserer programmer i

radio og tv? Hvad giver det medlemmerne

af bonus, og hvad gavner

det KLFarbejdet? Det var noget af

det, landsstyrelsesmedlemmerne

Kim Borregaard Eriksen og Peter

Thomasen gerne ville have svar på.

De opfordrede til, at man henvendte sig til landskontoret, hvis man ville analysere

et program. Landskontoret kunne så fx hjælpe med at lave et arbejdsskema

mv. Deltagerne var enige om, at landsstyrelsen måtte bestemme sig for nogle

programmer, man gerne ville have analyseret og så derfra finde folk. Det kunne

være en lokal gruppe, eller det kunne være medlemmer hist og pist. Vigtigt var

det bestemt med tilbagemelding fra både producenter og landsstyrelse til de

udførende ”analysefolket”. At man vidste, at indsatsen blev brugt. At kommentarerne

kom videre til rette bord.

15


LandsMøde

16

AF HANNE BALTZER

PaNElDEBaT:

De regionale

medier i konkurrence

Hvad skal vi med regionale medier i en tid, hvor lokale medier har fået helt nye muligheder

på nettet, og hvor vores kommunale struktur har brudt det regionale mønster? og hvorfor

kan vi som brugere ikke bare lade os ubekymret underholde af de lette nyheder uden bid?

”De regionale medier sætter sig mellem to stole den nationale

og den lokale!”

”Nej, nordjyder er nordjyder, og vi vil gerne følge med i, hvad

der sker i Nordjylland!”

”Danskerne bliver dummere, når journalistikken bliver ringere.”

Meningerne brydes i paneldebatten på KLF, Kirke & Mediers

landsmøde. Ordstyrer er Lasse Jensen, journalist fra Danmarks

Radio. I panelet er adm. direktør for TV2/Nord Pia Daugaard, forskningschef

på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Roger Buch,

medlem af TV2 ØST´s repræsentantskab, Kim Borregaard Eriksen,

chef for DRs distrikter Jan Ørskov og chefredaktør ved Nordjyske

Medier Lars Jespersen.

nettet udfordrer

Lasse Jensen begyndte med at kridte banen op:

- Der er 17 regionale, statslige mediehuse. Derudover er der privatejede

mediehuse, aviser, ugeaviser, webaviser og lokalradioer.

Lige nu er det regionale system også på dagsordenen i forbindelse

med medieforhandlingerne, men udsigten til en økonomisk

håndsrækning er ret ringe. Det kunne der ellers være brug for i en

tid, hvor google æder en stor del af de annoncekroner, der tidligere

tilgik aviserne.

- En geografisk, regional journalistik er også en udfordring. Føler

vi os som en del af en region eller mere som en del af et segment?

Hvordan kan man lave journalistik for regionsborgere?

at være til stede i regionen

Roger Buch fra Danmarks Journalisthøjskole:

”Der findes journalistik, der dækker fra Thisted til Skagen. Den

handler om skolelukninger, menighedsråd og lignende sager, som

vi er fælles om.”

Pia Daugaard var enig:

”Vi betyder meget i regionen. Bare det, at vi er til stede. Det handler

om følelser og i hvilken retning, folk orienterer sig. Og nordjyder

er nordjyder, og de vil gerne høre om, hvad der sker i landsdelen.

Danskerne vil orientere sig enten super lokalt eller super globalt.

Det er udfordringen.”

Lars Jeppesen: ”Jeg ser det som en mulighed, vi har, for at fortælle

de nordjyske historier om kommunale nedskæringer, skolelukninger

og nye arbejdspladser. Folks orientering handler om, hvad

de møder i deres liv: sygehus, skole, veje, kultur osv. Samtidigt er

det et spørgsmål om, hvad folk vælger. De vil gerne beholde den

lokale købmand, men handler i Bilka.”

Jan Ørskov: ”DR har ikke ændret på distrikterne, selv om Danmark

nu er inddelt i regioner. Fire millioner danskere lytter med på en

måned, og det naturlige fællesskab i en landsdel har lyttere fået

bl.a. i kraft af regionalradioen.”

Vedkommer ikke

I en undersøgelse spurgte man danskerne om, hvad de følte sig

tættest på, og de svarede i denne rækkefølge: Danmark, kommunen,

Skandinavien, Europa, amtet (i dag regionen). Det siger noget

om, hvor synlig regionen er, selv om sundhed sorterer under regionen,

og hver sjette skattekrone bruges på sundhed. Det er jo de

kommunale ydelser, borgerne har med at gøre.


Holdninger brydes i paneldebatten. Fra venstre medlem af TV2 ØST´s

repræsentantskab, Kim Borregaard Eriksen, direktør på TV2/Nord Pia Daugaard,

chef for DR´s distrikter Jan Ørskov, chefredaktør ved Nordjyske Medier Lars

Jespersen og forskningschef på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Roger

Buch. (foto: Gitte Volsmann)

Men hvorfor fortæller de regionale medier så ikke i større udstrækning

om, hvad der foregår i kommunerne?

”Det er benhård prioritering”, svarer Pia Daugaard.

”Vi er den eneste region ,der sender nyheder hele formiddagen.

Vi vil gerne dække mere politik i hverdagen, men ressourcerne

er knappe. Med vores 24 timers kanal er vi kommet godt fra

start set i forhold til de midler, vi har. ”

Kim Borregaard Eriksen: ”På TV2 ØST er der 15 minutters nyheder

og 15 minutters magasin. Jeg synes godt, man kan tale om, at det

regionale område er lokalt. De lokale folketingspolitikere optræder

jo regionalt, så det giver en platform med lokal forankring. ”

”Vilkårene ændrer sig hele tiden”, mener Lars Jespersen fra Nordjyske

Medier:

”Jeg har reduceret redaktionen med en tredjedel siden 2007, og vi

må forholde os til de vilkår, vi har. google er det største problem,

når vi ser på andre parametre end det journalistiske indhold. Antallet

af journalister stiger/falder jo proportionalt med antallet af

kunder i butikken. ”

Christiansborg ånder medier i nakken

De regionale medier kan ifølge Roger Buch føle sig udfordret af

den nationale dagsorden på Christiansborg. Han peger på, at meget

af den basale journalistik med substans laves af aviserne. I

dag begynder 71 procent af samtlige nyheder i de trykte medier.

”generelt får vi en mindre oplyst befolkning, fordi medieforbruget

ændres. På sigt kan den manglende oplysthed give et demokratisk

problem,” siger han, og fortsætter:

”Mange labber underholdning

og lette nyheder i sig

de går ikke efter substansen.”

”Det, der interesserer danskerne, er det nationale - især mediedækningen

på Christiansborg. Det er ikke det lokale, selv om det

jo ellers har meget mere indflydelse på folks liv. Der er et klart

misforhold, som journalisterne kunne gøre noget ved. En del af

grundproblemet er, at folketingspolitikerne styrer mediestøtten. Der

burde i mediestøtten afsættes puljemidler til lokal grave journalistik,

så ville vi se en masse spændende historier langt fra Christiansborg.”

ryst posen og fusioner

På spørgsmålet, om DR og TV 2 regionalt kunne mikse deres journalistiske

kompetencer og derved prioritere at give borgerne gedigen,

grundig regional journalistik var svaret fra flere, at det vil gå

ud over den ellers relevante konkurrence medierne imellem. Desuden

svarede Pia Daugaard:

”Man kunne måske lave fælles programmer, hvis man lagde

ressourcer sammen og så fx fik et regionalt vindue. Nu har TV 2´s

regionale stationer jo gode seertal i forvejen, og DR regional radioerne

mange lyttere. Vi har jævnligt samarbejde her i det nordjyske.

Jan Ørskov: ”Der er mange måder at samarbejde på. Det gør vi fx i

forbindelse med kommunalvalg, og årligt mødes vi. Men der er

forskel på samarbejde og fusion. Desuden har vi på P4 arbejdet

meget med at finde vores egne nyheder/historier. Og det arbejder

vi hele tiden på. ”

17


LandsMøde

18

AF WALDER HARTMANN

laNDsMØDETs FEsTaFTEN:

Farverig, flot og festlig…

Tak til Lars-Peter

Melchiorsen (TH)

Duoen spillede stemningsfulde

nyfortolkninger af danske salmer.

(fotos: Gitte Volsmann)

Landsmødet 2012 afsluttedes, traditionen

tro, med en festaften, hvor afstemninger,

debatter, drøftelser og stillingtagen er lagt

væk til fordel for underholdning, inspiration,

hygge og socialt samvær. Dette sidste gik

en del af landsmødets deltagere også i år

glip af, fordi de havde travlt med at komme

hjem, før den afgående landsformand Lars-

Peter Melchiorsen affyrede sin raket med

serpentiner, der omdannede salen fra arbejdslokale

til festsal.

gammel musik i nye klæder

Den Danske Salmeduo var inviteret til at

sørge for underholdningen. Duoen, der udgøres

af Hans Esbjerg på klaver og Christian

Vuust, der håndterer saxofoner og klarinetter

i alle afskygninger, leverede en medrivende

rejse gennem 800 års kirkemusik.

Duoen lavede stemningsfulde nyfortolkninger

af danske salmer i et frugtbart møde

mellem den nordiske folketones enkelhed,

den klassiske musiktraditions nænsomhed

og den amerikanske jazztraditions legende

”Ikke alle danskere er overfladiske. De ønsker

at kende kristendommen, sagde Sørine

Gotfredsen bl.a. i den inspirerende festtale.

improvisationer. De bidrog til at gøre festaftenen

farverig, flot og festlig og blev en

fornyet understregning af, at ”musik er religionens

kammerpige” (Luther).

tankevækkende appel fra

præst og journalist

En festaften skal naturligvis også indeholde

en festtale. Ikke alle festtaler er lige festlige

eller dybsindige. Men sognepræst og journalist,

Sørine gotfredsen, der var indbudt til

at tage ansvar for dette indslag, var både

dybsindig, inspirerende og åndrig og dermed

også festlig.

”Journalister er overfladiske, medier

forenkler virkeligheden, og især Danmarks

Radio præsenterer en gold kristendom,

som ikke svarer til virkeligheden af åndeligt

søgende danskere”, hævdede Sørine gotfredsen:

”I dag er det i høj grad journalister,

der præger danskernes holdning til tro, kristendom

og kirke. I min bog ”Den åndløse

Pernille Blume svømmer i

dansker” udnævner jeg journalisten som et

klubben Birkerød, SIGMA NS

godt eksempel på et åndløst menneske, og

det kan jeg gøre, fordi jeg selv er uddannet

journalist”.

Måske virkede hendes udfald overraskende

på forsamlingen, der tidligere på

dagen havde hørt DR rosende omtalt for

programmer som DR-kirken, Eksistens,

Mennesker og Tro osv, men DR er jo andet

end direkte kirkelige programmer, understregede

hun, og kritiserede bl.a. udsendelsen:

”gør Danmark Dansk”, hvor den

kristne dansker portrætteres som jovial og

madglad.

”Ikke alle danskere er overfladiske. De

ønsker at kende kristendommen. Vi lever

nemlig i en paradoksal tid”, sagde Sørine

gotfredsen. ”Vi vil vide mere om kristendommen,

og samtidig har vi en fornemmelse

af, at det ønsker andre mennesker ikke

for det er den virkelighed, medierne fortæller

os om”.

Festtalen var tankevækkende, grænsende

til det revolutionerende og har formentlig

sat noget i gang hos tilhørerne i alt

fald hos min sidemand, der tog budskabet

til sig med bifaldende nik. Ergo: ”Når DR

ikke kan opruste danskerne, må befolkningen

opruste DR”.

stafetten givet videre

Før festaftenen sluttede gav den afgående

landsformand Lars-Peter Melchiorsen stafetten

videre til den nyvalgte landsformand

Henning Bjerg Mikkelsen. Det skete naturligvis

med udveksling af hilsener og gaver.

Man kan ikke virke i KLF, Kirke & Medier

gennem 22 år uden at efterlade aftryk. Henning

Bjerg Mikkelsen rundede aftenen af og

sendte alle hjem med flg. hilsen: VI ER NOgET

VI HAR NOgET VI VIL NOgET!


kirkeLige PrograMMer

KLF, Kirke & Medier arbejder for kirke og tro i de

elektroniske medier, der når alle danskere.

Kirkelige programmer

dr radio

Morgenandagten

Nu kan du høre Morgenandagten på P2 DAB eller

på DR2 kl. 8.05.

Efter at være flyttet væk fra FM er Morgenandagten

nu tilbage, hvor den i sin tid begyndte for 80 år

siden: På Kalundborg langbølgesenderen, hvor den

kan modtages fra hele landet.

religionsrapport

Religionsrapport sendes tirsdag kl.11.30-12.00.

Den genudsendes onsdag kl. 02.03, lørdag 00.30

samt søndag 07.30 og 19.03 på digital radio.

Mennesker og tro

Mennesker og Tro på P1 sendes onsdag

kl. 11.33-12.00. Programmet genudsendes

søndag 08.03, 19.33 og 00.30 på digital radio.

radiogudstjenester

Radiogudstjenesterne sendes på P1 søndag

kl. 9.54-11.05.

før søndagen

Lørdag kl. 17.10 på DR1.

radiogudstjenester kl. 9.54 på P1

dr kirken

Oktober

Katja Liebst-Olsen fra Havrebjerg

og Sct. Peders Kirke i Slagelse

November

Keld Dahlmann fra Aarhus

Valgmenighed.

Katja Liebst-Olsen

Keld Dahlmann

Dato kirke Prædikant

21. oktober Jesuskirken, Valby Sørine gotfredsen

28. oktober Maribo Domkirke Ole Opstrup

4. november Sct. Jørgensbjerg Kirke,

Roskilde

Ulla Britt Sørensen

11. november Ansgar Kirke, Flensborg Sten Haarløv

18. november Esajas Kirke, København Jørgen Christian Madsen

25. november Frelsens Hær, Valby Birgitte Brekke

2. december Lyngby Kirke Jørgen Demant

eftertanker

AF REDAKTØR HANNE BALTZER

En heldig

kartoffel

Vi er færdige med årets kartoffelhøst her på vores hobbylandbrug i

Vellev. Ca. 150 ton er taget op fra markerne, og når jeg står der på

maskinen, kan jeg se, at kartoflerne er lige så forskellige som

mennesker. Nogle er små og buttede, andre slanke med pletter,

enkelte bløde og andre igen med revner fra et hårdt liv og en ikke

for heldig vækst. Pludselig ser jeg et hjerte måske fordi det er

vores bryllupsdag, og så skal der en del fantasi til at finde et romantisk

element på en beskidt landbrugsmaskine!

Det er med mennesker som med kartofler. Vi er forskellige.

Nogle af os føler os som heldige kartofler, mens andre måske

synes, de ligner den, der ser mærkelig ud, eller den, andre kasserer.

Smider ud.

Sådan var det nok også, da Jesus gik på jorden, og da mennesker

skrev bibelen i et tidsrum på små 1000 år. For mennesker

har ikke forandret sig vildt. Og den menneskelige hjerne

kan stadig det samme som dengang. Den kan tænke over livet

og døden. Den kan motiveres til at hjælpe, til at lyse for andre.

Et sted står der, at vi skal være lys i verden, og det er der bestemt

brug for i en mørk efterårstid.

En kvinde, der tændte lys for år tilbage, var en spinkel nonne i

hvid sari - Mother Teresa. Da jeg i sin tid besøgte Calcutta, var

hun ikke hjemme, men jeg mødte nogle af hendes nonner, der

arbejdede blandt de mennesker, der lå i vejkanten og døde,

mens andre shoppede videre med deres ophedede credikort.

Hun forstod at tænde lys i verden, og det kan vi lade os inspirere

af.

Mother Teresa følte sig bestemt ikke altid som en heldig kartoffel,

vist heller ikke som et lys for verden. Men hun brugte alle

sine evner, sin personlighed og ikke mindst troen på gud i sin

hverdag. Det kan vi også gøre.

Vi er jo her. Og her skal vi leve. Her skal vore hænder tjene.

Her skal vore hjerter elske. Her skal vi lade gud bruge os. Her

kan vi som Mother Teresa have en inderlig tro på Kristus, et håb

og tillid til, at vi kan tjene.

19


Portræt

20

AF HANNE BALTZER

I en god sags tjeneste

i ”bs & outsiderne” på tV 2 er to af deltagerne lamme og sidder i

kørestol, flere mangler et ben, der er to døve, en blind og en dværg.

og så er der bs Christiansen, som leder ekspeditionen i afrika, hvor de

sammen går, sejler og kører mindst 2200 km på en måned. Mød bs her.

Solen skinner over Århus Stadion, mens BS

fortæller om, hvorfor vi nu igen kan se ham

på skærmen. Det brune ansigt med spor af

levet liv og frisk luft smiler det meste af tiden.

På den ene side er han kontant og

skarp som en afrikansk, usleben diamant.

På den anden side bestemt og blid som

kun en taknemlig person, der hviler i sig

selv, kan være det.

For BS er missionen at hjælpe de 10,

han har med i Afrika, og visionen at motivere

de hundredetusindvis hjemme i sofaen. På

tv kan han nå mange, og for ham har BS &

Outsiderne intet med handicappede at gøre.

Det handler om den enkelte. Om at turde

være den, man er. Om at tale ordentligt til

hinanden. Om at leve troværdigt og være

ærlig mod sig selv. Om at være taknemlig og

føle sig heldig: Du er i live!

seeren skal lære noget

”Jeg underholder ikke, men i mine programmer

kan folk lære noget. Lære noget

blå bog

BS/Bjarne Slot Christiansen er 60 år. Han har været jægersoldat i 28 år, har udført

flere end 4000 faldskærmsspring, og på visitkortet står der også elektriker,

fotograf, pilot og dykker. Til daglig driver han firmaet BS & Co., der leverer ledertræning

og skræddersyede løsninger for enkeltpersoner og teams samt rådgiver

om sikkerhed og terrorbekæmpelse. Har skrevet selvbiografien ”Et liv på kanten”.

Han er gift med Karin og far til fire.

om, hvordan man kan kæmpe sig gennem

kriser, og hvorfor det fx er vigtigt at afstemme

forventninger undervejs. Jo, jeg synes

da, det kan være svært at efterleve selv,

men jeg prøver.” BS taler engageret og bestemt

og fortæller om en deltager, der gik

fra offerrollen til krigerens. Fordi han blev

mødt værdigt og konkret. Udfordringen for

BS er, at han hele tiden skal være opmærksom

på den enkelte. Det handler ikke om

at pådutte mennesket det, BS mener, men

om at få den enkelte til at bruge sit potentiale.

Handicappede bliver rollemodeller

Den erfarne mentaltræner og jægersoldat

passerer sammen med de handicappede

masser af uvejsomt terræn fra Atlanterhavskysten

i Namibia, forbi Botswana til

Afrikas hjerte, Victoria-vandfaldet på grænsen

mellem Zimbabwe og Zambia. Deltagerne

har ingen erfaring i at rejse i ufremkommelige

landskaber, der selv for menne-

sker uden handicap synes umulige at forcere,

men det har BS. Den største udfordring

for ham undervejs er da også deltagernes

sikkerhed, for de kan jo ikke bare

løbe væk fra en løve eller svømme væk fra

en flodhest.

På spørgsmålet, om programmerne ikke

bare udstiller ”stakkels” handicappede,

svarer BS: ”Overhovedet ikke. Nogle af deltagerne

skulle først lære at acceptere deres

handicap. Acceptere den, de er. Og at

de har, hvad de har. Sådan er det for alle

mennesker. Alle har udfordringer. Og deltagerne

bliver kæmpe rollemodeller for mange.

Det er jeg sikker på, for de rykker sig

ganske gevaldigt. Formålet er at vise, at

man kan meget mere, end man tror. Og jeg

håber, at folk derhjemme i stuerne tænker:

”Hold op mand, når de kan, så kan jeg

også.”

alle skal have en chance

BS har ikke udvalgt deltagerne i program-

(fotos: René Dahl Andersen/ TV 2)


Protektor

met, det har TV 2, og han mødte dem først

i Afrika. Han begrunder den prioritering

med, at han tager folk, som de er. Han vil

ikke være forudindtaget. ”Alle mennesker

skal have en chance, og de skal selv fortælle

om deres liv. Jeg har ikke fordomme

om dem. I starten af turen lader jeg gruppen

arbejde selv og se hinanden an for at

iagttage, hvem jeg har med. Og lynhurtigt

er der konflikter og kriser med gråd og

angst. ”Jeg har ingen tillid til andre”, siger

en deltager. Det er et reelt problem. BS

mener, at hvis man skal igennem et godt

liv, skal man have tillid til nogen, og for

ham er tillid både at give og modtage. Man

er nødt til at turde vise tillid. De lærer også,

at via en enorm viljestyrke, samarbejde og

den rette mentale indstilling overvinder de

den ulidelige varme, det ubarmhjertige terræn,

støv, kryb og farlige vilde dyr.

”Vi skal ikke udvikle det, vi ikke har. Vi

har, hvad vi har. Jeg har også brugt meget

tid på at forklare, at det eneste, man ikke

kan kæmpe for at få tilbage, er tid. Du kan

kæmpe job, kærlighed osv. tilbage, men

ikke tiden. Derfor skal den tid, vi lever, bruges

med omtanke.”

irriterende rolig og lyttende

De fleste i gruppen har kæmpet med traumer

efter ulykker, livstruende sygdomme

eller medfødte lidelser, der har indebåret

både mobning og ensomhed. De har alle

haft svært ved at finde gnisten og se me-

ningen med livet. Når BS fx får masser af

skældsord i hovedet fra en frustreret dødtræt

deltager, så skælder han ikke ud, men

er næsten irriterende rolig. Simpelthen fordi,

man ikke kan tørre sin frustration af på

ham. Han lytter gerne, men ansvaret for livet

er ens eget. Hvis man ikke vil lytte, rager

det ham en høstblomst. Han laver altid

en kontrakt med folk, og den går typisk ud

på at gøre, som han siger! ”Jeg ved jo, det,

jeg foreslår dem, virker, men gider de ikke

lytte, så gider jeg ikke bruge min tid på

dem.” Han er konsekvent. Nogen vil ikke

flyttes, ved han. Og så kan han ikke hjælpe

dem.

”Når mennesker fx skændes, er det fordi,

de har det svært. Handlingen har en årsag,

og hver handling en konsekvens. Man

skal sige til, før man går ned! Jeg har verdens

dejligste familie og er taknemlig for

hver dag. Det giver et overskud og en balance

til at hjælpe og rumme mange forskellige

mennesker. Er man ikke i balance,

kan det være svært.”

”Mennesker med store byrder er negative,

og de går rundt med en meget tung

rygsæk fyldt med frustrationer fra livet. I

Afrika bad jeg hver deltager tænke på deres

liv og på en ting, der fyldte negativt.

Noget de ønskede at gøre op med. De

skulle finde en sten, der symboliserede den

ting, tage den med i rygsækken helt til turens

ende, og smide den der. Flere græd af

lettelse, da stenen blev smidt, og byrden

dermed smidt ud af deres liv.” Hans konkrete

ide med stenen virkede. For BS var

det en understregning af det formål, han

også har, når han følger et menneske,

nemlig at hjælpe med at tømme livsrygsækken

for tonstunge frustrationer. Årsagerne

er vigtige. Ikke symptomerne. ”Jeg

tænker hele tiden: Hvorfor siger de det, de

siger? Det er den måde, jeg arbejder med

mennesker på. Jeg stiller mange hvspørgsmål

for at finde ud af, hvad det reelle

problem er."

Mails giver mennesker mod

Artiklens forfatter kender en 15-årig pige,

Maria, som for et års tid siden skrev til BS

og bad om et godt råd. Hun fik et fyldestgørende

svar, som hun lyttede til, og nu tør

hun møde livet i farver.

”Det rører mig dybt, når jeg får at vide,

at jeg har hjulpet et menneske. Så lever

jeg," siger BS stille. Han tilføjer, at den der

har evnen har også pligten. Og gennem livet

har han lært meget om menneskelige

ressourcer og værdier, derfor føler han sig

forpligtet til at dele sin opnåede viden med

andre.

”Jeg er sat i verden for at give min erfaring

væk, inden jeg skal herfra. Jeg tror på

det, jeg gør, og at det lykkes. Og så gør jeg

noget ved det, jeg kan gøre noget ved. Jeg

håber, jeg lever længe, for jeg elsker livet”,

lyder det med power i øjnene fra BS, Bjarne

Slot Christiansen. Netop fyldt 60 år.

21


arrangeMenter

22

Vær med til at præge

fremtidens KlF, Kirke & Medier

Generalsekretær Mikael arendt Laursen holder visionsmøder med fokus på kommunikation,

dialog, organisation og ikke mindst fremtidens KLF, Kirke & Medier.

Tag med på et visionsmøde i dit distrikt. Her er mulighed for at møde Mikael og

her kan du komme med dine ideer.

Kom med til VISIONSMØDER

Distrikt norD

Jetsmark-Ingstrup

Årsfest og generalforsamling i

Pandrup Baptistkirke den 4. oktober

kl. 19. Direktør Pia Daugård,

TV2/Nord holder foredrag.

Han Herred

Årsfest og generalforsamling den

22. oktober kl. 19 i Brovst Sognegård.

Landsformand og sognepræst

Henning Bjerg Mikkelsen

taler, og Apostolsk Kirkes kor fra

Aalborg deltager.

Distrikt MiDtjYLLanD

Møldrup og omegn

generalforsamling og filmaften i

Oasen Møldrup den 31. oktober

kl. 19.30.

Den 10. oktober 2012 i Distrikt 4 - Nordvestjysk

Den 23. oktober 2012 i Distrikt 17 - Storstrøm

Den 24. oktober 2012 i Distrikt 15 - Øresund

Den 30. oktober 2012 i Distrikt 14 - Vestsjælland

Den 1. november 2012 i Distrikt 12 - Sønderjylland

Den 2. november 2012 i Distrikt 5 - Midtjylland

Den 6. november 2012 i Distrikt 8 - Midtjysk

Den 7. november 2012 i Distrikt 11 - Sydøstjysk

Den 14. november 2012 i Distrikt 13 - Fyn

se også www.klf.dk

MiDtjYsk Distrikt

Repræsentantskabsmøde i Sct.

Johannes kirke, glassalen, Fredhøj

Allé, gl. landevej 152, 7400

Herning den 6. november

kl. 18.

Aftenen byder på visions- og arbejdsdag

med oplæg af generalsekretær

Mikael Arendt Laursen,

debat om det lokale arbejde i

distriktet og lokalforeningerne,

samarbejdet med landskontoret,

medlemshvervning og foreningens

fremtid. Aftenen slutter med

generalforsamling ifølge vedtægterne.

Vildbjerg

Kirkens menighedsliv i Vildbjerg

afholder efterårsmøde i samar-

bejde med KLF, Kirke & Medier

Midtjysk Distrikt den 28. november

kl. 19.30 i Kirkecentret, Vildbjerg.

generalsekretær, Mikael

Arendt Laursen om :”Nye udfordringer

i KLF, Kirke & Medier

Distrikt LiMFjorD

Hurup og omegn

Årsmøde i Hurup Missionshus

den 31. oktober kl. 19.30. Pastor

Holger Laursen, Hurup, taler om

”Kristendom og litteraturen”.

sYDVestjYsk Distrikt

Efterårsmøde i Helle Hallen den

8. oktober kl. 19.30. Heinrich W.

Pedersen, præst i Nørup, taler om

”Den globale kristendom”.

insPirationsdag

kLF, kirke & Medier inviterer jer, der sidder i tV 2’s repræsentantskab og

alle øvrige interesserede til en spændende inspirationsdag i kolding den

3. november kl. 10-15. Det er gratis at deltage, men du skal selv betale

transport. kontakt landskontoret på info@klf.dk senest den 22. oktober.

deLtag

TV 2 inviterer

til to public

service-høringer

TV 2´s administrerende direktør Merete Eldrup medvirker

ved det internetbaserede møde den 14. november.

(foto: Miklos Szcbo/TV 2)

Den 13. november kl. 19-21.30 på Kvægtorvet

i Odense, hvor vi kan møde nyhedsdirektør

Michael Dyrby og programredaktør Jes

Schrøder, der er TV 2-redaktør på bl.a. ”go’

morgen Danmark”, ”go’ aften Danmark” og

programmet ”BS & Outsiderne”, som er omtalt

her i bladet. Også seernes redaktør, Lars

Bennike, medvirker.

Den 14. november kl. 19.30-21.00 holder

TV 2 sin næste høring, og den foregår som

noget helt nyt via internettet og kan følges af

alle via tv2.dk. Her besvarer TV 2´s administrerende

direktør Merete Eldrup, programdirektør

Palle Strøm og nyhedsdirektør Michael

Dyrby spørgsmål. Du kan allerede nu sende

dine spørgsmål til direktørerne. Det skal ske

til mailadressen info@tv2.dk.Tilmelding sker

via mail til pshoering@tv2.dk. Den internetbaserede

høring den 14. november kræver ingen

tilmelding.


aktueLt

AF HANNE BALTZER

DR skal oplyse om

kultur i hele Danmark

kultur er ikke kun i københavn. kultur er omsatte holdninger og værdier.

kultur er også kristendom. På public service-høringen i Århus for nylig

præsenterede dr sit syn på kultur i dr, især på dr-k.

På public service-høringen diskuterede debattører

som Elisabeth Dons Christensen,

biskop i Ribe Stift, georg Sørensen, administrerende

direktør for Messecenter Herning,

og Jakob Levinsen, litteraturredaktør

på Jyllandsposten, kultur i DR. Både generaldirektør

Maria Rørbye Rønn, kulturdirektør

Morten Hesseldahl og mediedirektør

gitte Rabøl var klar med kommentarer, når

deltagerne bl.a. opfordrede til at forlade

Storkøbenhavn og fx dække en oplagt kulturbegivenhed

i Aalborg. Passionen for kulturen

var et passende udgangspunkt.

kirke på kulturkanal

En sund sjæl stimuleres af kultur, og DR har

til opgave at tage initiativ til samt formidle

dansk kunst og kultur. Det ved DR udmærket,

og public service-høringen bød da også

på masser af information og holdning. Bl.a.

fortalte kulturdirektør Morten Hesseldahl, at

kirkelige programmer fra 2013 kommer

over på DR K. Kulturkanalen.

Peter Thomasen, der er medlem af

landsstyrelsen i KLF, Kirke & Medier, understregede,

at den kristne kulturarv ikke var

til at komme uden om, når den bl.a. var

noteret i public service aftalen, og at han i

øvrigt ikke håbede, at programmerne med

kirkeligt indhold ville bliver yderligere beskåret.

Til det svarede mediedirektør gitte

Rabøl, at hensigten med at placere de kir-

folkelighed og

kulturel faglighed er

ikke modsætninger.

Georg Sørensen, direktør

for Messecenter Herning

kelige programmer på DR K er at prioritere

dem, når de får en prime time placering

der. Morten Hesseldahl supplerede med, at

den kristne kulturhistorie spiller en ”selvfølgelig”

rolle, og at public service kulturen er

præget af kristendommen, men at DR ikke

skal hverken forkynde eller missionere.

Han lovede at tage højtider alvorligt - påsken

fx. Det følger KLF, Kirke & Medier helt

sikkert op på.

fra public-service-aftalen

”DR skal lægge særlig vægt på sin rolle

som initiativtager til og formidler af dansk

kunst og kultur, herunder den kristne kulturarv.”

23

(Foto: DR)


24

Bjarke Stender (th.) fik KLF, Kirke & Mediers hæderslegat.

AF WALDER HARTMANN

Fortjent hæder til programvært

Bjarke Stender fra DR er tildelt KLF, Kirke &

Mediers hæderslegat på 10.000 kr. for igennem

en årrække at have arbejdet med tros-

og eksistensstof både på DR P1 og på DR2.

Lars-Peter Melchiorsen, der overrakte prisen

til Bjarke Stender på foreningens landsmøde

for nylig, betegnede ham som ”undrende,

nysgerrig, men alligevel kritisk”, når han

tager etiske dilemmaer under behandling,

Vind en dab radio

Tak for de mange rigtige svar på vores sidste rebus, hvor der skulle stå

”ekspertvælde”. Vinderen får direkte besked. Vi ønsker tillykke.

som tilfældet har været både i serien ”De Omvendte”

og i ”De tre Bud”, som for øvrigt sendes

nu.

Bjarke Stender var både stolt over at modtage

legatet, men samtidig lidt forskrækket

over at have gjort så stort indtryk. Han understregede,

at han altid forsøger at være objektiv,

men erkendte, at ”man kan ingenting, hvis

man tror, at man har ret”.

Du kan også vinde en DAB radio. Send din løsning på rebussen til info@klf.dk

eller KLF, Kirke & Medier, Industrivej 22, 7080 Børkop senest den 29. oktober.

Denne rebus er kreeret af

kunstner Verner Schmidt.

(foto: Gitte Volsmann)

Magasinpost sMp

aL HenvendeLse tiL: KLF, KirKe & Medier, industrivej 22, 7080 BørKop

More magazines by this user
Similar magazines