Gratis - Overgrunden

overgrunden.dk

Gratis - Overgrunden

Gratis

Katalog-magasin

Med præsentation af nye og spændende bøger

Forlag , forlag2 |

# 0 | Maj 2007

I dette nummer:

Edgar Allan Poe

Latinamerikansk litteratur

Frank Jæger

Bogmesse i Århus

Og meget mere...


Leder

Af Brian Stevn Hansen

2 | Leder, Kolofon

KOLOFON

Der findes en guldgrube af gode bøger, som man aldrig hører om. En

frodig underskov af udgivelser, der bare venter på at blive opdaget og

læst! LEDER

Vi stiller os hermed i formidlingens tjeneste. Overgrunden giver den

læselystne inspiration og overblik. Vi præsenterer nye udgivelser; også

fra de mindre forlag, der ellers kan have svært ved at komme til orde. Her

er der mulighed for at præsentere bøger i selskab med vedkommende

artikler og interviews. Vi vil være et knudepunkt, der forbinder læsere,

forlag og spændende bøger. Via princippet med de mange bække små,

kan Overgrunden præsentere en bred vifte af valgmuligheder. Vi er ikke

smagsdommere. Vi tror på mangfoldighed og læserne selv.

En bog bliver ikke nødvendigvis bedre, fordi den er udgivet på et mindre

forlag. Pointen er, at den heller ikke bliver ringere. Som eksempel

kan nævnes forlaget Batzer & Co., der fik en appelsin i turbanen, da Imre

Kertész fik nobelprisen.

Overgrunden er ikke baseret på klynkeri. Det er bare et faktum, at ingen

går ind i bogladen for at bestille en bog, som de aldrig har hørt om.

Vi har ikke set os sure på de største forlag, men lægger vægt på at rumme

alle. Mange forfattere starter deres karriere på et mindre forlag, så Overgrunden

styrker vækstlagets vitalitet. Vi er glade for bestsellere, som

vi har gode læseoplevelser med. Vi er i det hele taget glade for bøger,

også dem, der ikke nødvendigvis bliver bestsellere. Overgrunden skal

derfor ses som et supplement til det, der allerede findes på bogmarkedet.

Redaktionelt er vi ikke bange for at have en lille smule kant, en lille

smule dybde og et par skæve vinkler. Vi er åbne for idéer til artikler, interviews

og andet godt.

Overgrunden er et væksthus til forfatterspirer, frisk muld til bogormene

og et startskud til læsehestenes gallop. Derudover er vi en håndgribelig

hyggelæsning, der giver lyst til underholdende fordybelse. Rigtig god

fornøjelse!

Forsidebillede: Kasper Anthoni

Udgiver:

Overgrunden

Strandgade 6, 3.th

9400 Nørresundby

CVR#: 30 3 9 73

Redaktion:

Brian Stevn Hansen

Janni Iben Rasmussen

Christian Brandt

Tryk: webdistribution

Oplag: -

ISSN#: 902 - 34 3

Kontakt: info@overgrunden.dk

Web: www.overgrunden.dk

Overgrunden tager forbehold for trykfejl

og annoncernes indhold.

Indhold må citeres, hvis kilde tydeligt

angives.

Kolofon


Det eventyrlige

Essay og eventyr, tekster og tanker - om den eventyrlige

virkelighed og det virkelig eventyrlige.

Bonusnovelle: Manden der samlede på 1. september.

Det eventyrlige er både et essay og et eventyr. I

et værelse på Webers Hotel i København elsker

Suzanne og Van Thomassen. På gulvet løber en

kat rundt om en varm grød mens en perlerække

af gode venner farer ud og ind af døren for at

hilse på. Fra Karen Blixen, Homer, Lao Tse og

Cæsar til Astrid Lindgren, Odin og Thor.

”Kunstens grundlag må være fantasi. Hvis litteraturen

ikke er grænseoverskridende, er den

uinteressant. Den totale realisme gør livet uudholdeligt.”

(Klaus Rifbjerg om Tor Åge Bringsværd).

96 sider, 148 kr.

Jesus elsker ikke grise

Kulturkritiske samtaler med grislingen

Grisen. Elsket og hadet. En delikatesse

og et tabu. Beundret og bagtalt. Som en

Gud og en syndebuk. Læs med på en

overraskende og aktuel vandring gennem

grisens kulturhistorie.

160 sider, 228 kr.

Pinocchio-papirerne

Pinocchio-papirerne er en ”dokumentsamling”

om den gamle drøm om at

konstruere et kunstigt menneske.

En blanding af breve, beretninger,

dagbøger, drømme, rapporter og

plantefysiologi.

144 sider, 198 kr.

Siesta, Introite |

3


Nyt boom i latinamerikansk litteratur

Af Camilla Skjødt, cand. mag.

4 | Artikel

Magisk realisme har siden 1960’erne domineret

latinamerikansk litteratur. Men nye forfattere

forsøger at gøre op med det mytiske

billede af den latinamerikanske virkelighed.

I slutningen af 1960’erne indledte en

række latinamerikanske forfattere et

gennembrud på den litterære verdensscene

med genren magisk realisme.

Med colombianske Gabriel García Márquez

(Hundrede års ensomhed) i spidsen

rodfæstede genren sig efterhånden som

et egentligt vare- og kvalitetsmærke

for latinamerikansk litteratur. Magiens

enorme popularitet blev en skelsættende

øjenåbner for vestlige læsere. Genren

har stadig millioner af læsere, og et navn

som fx chilenske Isabel Allende er i det

21. århundrede fortsat en logisk bestseller

over det meste af verden.

2007 er et helt særligt år for Gabriel

García Márquez. Den colombianske

mester kan nemlig fejre både sin 80-års-

fødselsdag og 40-året for bestsellerromanen

Hundrede års ensomhed. Men ikke

alle har været lige begejstrede for García

Márquez – ikke så meget på grund af

hans litterære stil, men fordi han igennem

et halvt menneskeliv har vokset sig

endnu større for hver roman. Han er blevet

det store flagskib for en genre, der

har gjort det svært for andre forfattertyper

at gøre sig væsentligt bemærket.

Nye stilarter har i de seneste årtier udviklet

sig blandt yngre latinamerikanske

forfattere, men de har ikke opnået

samme anerkendelse som de magiske

realister. I slutningen af 1990’erne for-

søgte man blandt andet med Crack i

Mexico og McOndo i Chile at manifestere

en mere individrettet, eksistentiel

fortællestil, men den magiske realismes

fortsatte popularitet gjorde det vanskeligt

for de nye forfatterspirer at overbevise

forlagene om deres berettigelse. Med

provokativ røst er det alligevel lykkedes

for flere af de nyere forfattere at råbe nogle

af de mest anerkendte forlag op, og

da forfatternes hjemlande endelig lod

sig overbevise – eller måske overtale –

fulgte USA og Europa trop, om end også

tøvende.

På dansk har vi bl.a. fået Edmundo

Paz Soldáns Flygtige Fold (Lindhardt &

Ringhof, 2001), Santiago Gamboas Bedragerne

(Samleren, 2004) og senest Alberto

Fuguets Mit livs film (Skjødt Forlag,

2007). Fælles for disse tre forfattere

er, at de leverede hver en novelle til antologien

McOndo, der udkom i 1996. I alt

14 latinamerikanske og 3 spanske forfattere

var repræsenteret under denne titel

som er et drilsk modstykke til Macondo

– García Márquez’ mytiske pueblo i

blandt andet Hundrede års ensomhed.

I kontrast til magisk realisme symboliserer

McOndo en pro-amerikansk populærkultur

i Latinamerika. Det globale

er et tilbagevendende nøglebegreb for

disse forfattere, fordi de i flere henseender

er kosmopolitiske og transna-

Artikel


tionale. McOndo handler derfor blandt

andet og især om ophævelse af kulturelle

grænser – ikke bare mellem de

latinamerikanske lande, men frem for

alt mellem Latinamerika og USA.

McOndo som fællesbegreb står således

for alt det, der finder sin modsætning i

Macondo. Politisk, historisk og kulturel

forankring er nogle af grundstenene i

magisk realisme, men disse ignoreres

i McOndo, der på flere måder i stedet

fokuserer på livet i de stadig mere globaliserede

metropoler og øjeblikskulturen.

Selvom vi i Danmark har fået en beskeden

introduktion til nogle af disse

nye og revolutionerende forfattere i

latin-amerikansk litteratur, så har både

vi og andre europæiske lande tøvet med

at oversætte de mere ukendte af slagsen.

Måske fordi kun et fåtal er blevet bestsellere

i deres hjemlande.

Noget tyder alligevel på, at de europæiske

forlag så småt begynder at

få øjnene op for det enorme og oftest

oversete marked. I Polen arbejder

fire tidligere studiekammerater i disse

måneder på at etablere forlaget M@

ondo, som målrettet vil koncentrere sig

om den forfattergeneration, der har taget

sit afsæt i McOndo. Forlaget planlægger

at udgive blandt andre Jaime Baily og

Alberto Fuguet i polsk oversættelse. Og

der er adskillige interessante forfattere

at tage fat på, så måske bliver de polske

læsere de første europæere, der for alvor

kommer til at opleve det nye boom fra

det store kontinent.

2 kulturer - 50 film - 1 skæbne

En tværkulturel roman af næsten kultstatus

fra en af Latinamerikas mest markante nulevende

forfattere og frontløber for den litterære

bevægelse ”McOndo”, der har erklæret

magisk realisme for en død genre inden for

latinamerikansk litteratur.

”En original roman, fuld af eventyr, overraskelser og film, forbundet

som en bro mellem USA og Latinamerika, og enormt

underholdende”

Mario Vargas Llosa

“Fuguet has created a modern bildungsroman”

The New York Times

Tilmed dig Skjødt Forlags nyhedsmail på mail@SkjoedtForlag.dk

inden den 11/6 - 07 og deltag automatisk i konkurrencen om signerede

eksemplarer af Mit livs film.

Køb Mit livs film hos din boghandler eller på www.SkjoedtForlag.dk

Artikel, Skjødt Forlag |


Smal litteratur i et bredt forfatterskab

- om den rummelige Frank Jæger

Af Kasper Anthoni, cand. mag. i Dansk

6 | Artikel

De fleste vil forbinde digteren Frank Jæger

med verselinier som ”O at være en høne”

og ”Bedstefar tag dine tænder på” - begge

er de at finde i Højskolesangbogen, hvilken

mange danskere på den ene eller

anden vis vil stifte bekendtskab med i

løbet af deres liv. Dette er digteren,

lyrikeren Frank Jæger (1926-77), som de

fleste, og det gælder mestendels den ældre

generation, kender ham. Men der findes

en anden side af Frank Jægers forfatterskab,

som af mange forskellige årsager

er blevet glemt. Mange årsager undtagen

én, nemlig den kvalitative. Følgende er

skrevet med en forhåbning om, at flere

læselystne danskere vil tage et stykke af

Frank Jægers omfangsrige forfatterskab

med sig hjem fra bibliotekernes støvede

magasiner, for dér ligger mange glemte

gode sager for den læser, der i den nye,

brede verden stadig har plads til den

gamle og smalle litteratur.

Frank Jæger skrev ved siden af sine oftest

muntre og lyse digte en stor mængde

prosa – romaner, noveller, dramaer og

essays. Noget af denne sekundære produktion,

som Jægers prosa stadig anses

for at være, blev i samtiden ganske vist

læst, men det vedblev at være lyrikken,

der stemplede Frank Jæger som den lyse

digter. De flittige lyriklæsere vil måske

nikke genkendende til en digter som Jens

August Schade (1903-78), der ud af en

umættelig livslyst skrev et væld af lyse

og erotiske digte, og vis lyriske tone man

i et bredere perspektiv kan sidestille med

Jægers. Men som det fandtes hos Schade,

således fandtes det hos Frank Jæger – det

lurende mørke, det farlige, den brudte

idyl lige under overfladen. Jæger havde

til hver digtsamling, og dét allerede fra

den første samling, Dydige digte (1948),

indlagt et tristesse-digt blandt de lyse, et

digt om personen Sidenius. Denne melankolske,

sortseende skikkelse Sidenius, der

i forhold til de fleste af samlingernes

øvrige livsanskuelser er komplementær

i sit sortmalede og opgivende billede.

Også i andre af Jægers digte, og lad os

her blive ved det indledningsvis citerede

digt, ”Være-digtet”, det med hønen, hvor

netop fjerde og sidste strofe omhandler

det omtalte mørke, forfaldet: ”O at være

en stodder / stedt paa den regnvaade vej.

/ Ensom, fordrukken og sølle. / Saadan

en stodder er jeg.” Digtet er fra Frank

Jægers anden digtsamling, Morgenens

trompet (1949). Jæger har været først i

sine tyvere, da han skrev digtet, hvorfor

det er nærmest tragikomisk, en slags selvopfyldende

profeti, at Frank Jæger 51 år

Artikel


gammel ender sine dage i Helsingør

ensom, fordrukken og sølle. Men lad mig

vende tilbage til mørket hos Jæger, dette

indsnigende, tiltagende mørke, der får

overtaget ikke blot over Frank Jægers eget

sind, men også over hans lyriske produktion.

I 1959 får de lyse digte ende. Det

sker med samlingen Cinna og andre digte,

for hvilken Frank Jæger i øvrigt modtog

De gyldne laurbær, boghandlernes pris.

Året forinden havde han modtaget

Kritikerprisen, og i 1960 modtog han

Emil Aarestrup Medaillen. Frank Jæger

var med andre ord på toppen af sit forfatterskab

sidst i 1950’erne. Alligevel går der

otte år inden næste og sidste digtsamling

udkommer i 1967, Idylia. Navnet er vildledende

– et fiktivt univers, hvor alt tilsyneladende

ånder fred og idyl, men hvor

rotter billedligt vælder op fra kældre som

ækle symboler på sammenbruddet. Og

parallelt hertil et sammenbrud for Frank

Jæger personligt. Ægteskabet skranter, og

to år senere er det slut. Derpå opbrud fra

Langeland, hvor Jæger boede i seksten

år, hvorefter han forpint og misforstået

bosætter sig i Helsingør, hvorfra han

skriver noget af det bedste, hvis ikke dét

bedste, litteratur hans forfatterskab rummer.

Når jeg bruger ordet misforstået, så

hænger det sammen med førnævnte pause

og endeligt for det lyriske forfatterskab.

Selv på toppen af sin karriere føler Jæger

ikke, at folk forstår hans digte – de ser

ikke dobbeltheden i digtene, det lyse og

umiddelbare, det mørke og fordækte. Han

fastholdes i det billede, der blev tegnet

af ham allerede ved udgivelsen af debuten,

de Dydige digte, der med sine lette toner

ramte en nerve i befolkningen, der efter

krigens afslutning havde været bedøvet

af undergangsfikserede digte. Det er sandt,

at Frank Jæger som udgangspunkt var en

lysets digter, men han vedblev ikke at

være det. Og måske i desperation efter

forståelse og en slags revurdering af sit

forfatterskab, skriver han Idylia, der ikke

fremkalder anden reaktion blandt kritikerne

end den, at Frank Jæger er blevet en

træt, nedslidt digter. I virkeligheden er

Idylia noget af det mest komplekse lyrik

fra samtiden. Jeg får lyst til at henvise til

Finn Stein Larsens fremragende bog, Den

magiske livskreds – Frank Jægers lyrik (2002),

hvori Idylia er analyseret indgående.

Så vidt Frank Jægers lyrik. For hvor glemslen

omkring Frank Jægers forfatterskab

for alvor er markant, så er det vedrørende

hans prosa. Frank Jæger debuterer som

nævnt i 1948 som lyriker, men allerede i

1950 udkommer hans første prosaværk,

romanen Iners. Romanen er sær og utidssvarende.

Det samme er Hverdagshistorier,

der udkommer året efter. For begge værker

gælder det, at de er for svært tilgængelige

for den almindelige læser i datidens

Danmark – de skildrede universer

ligger uendeligt fjernt fra eksempelvis

Morten Korchs litterære universer. Først

i 1953 bliver Jægers prosa bemærket. Det

sker med udgivelsen af den humoristiske

novellesamling Den unge Jægers Lidelser,

der nok er fiktiv men søger at skjule dette

under dække af selvbiografien. Novellesamlingen

opnår megen ros og positiv

omtale, og trykkes i flere oplag på lige fod

med Jægers samtidige lyrik. Og samlingen

er, hvis man lidt famlende forsøger

Artikel |

7


at tage hul på læsningen af Frank Jægers

prosa, et ganske fornuftigt sted at starte.

Frank Jægers romaner og noveller varierer

en del i struktur og tema op gennem

forfatterskabet. Fra de finurlige, eventyrlige

fortællinger i starten af 1950’erne til

de mere historiske og psykologiske skilderier

af stereotyperne i samfundet mod

enden af forfatterskabet i første halvdel

af 1970’erne. Her kan nævnes romanerne

Døden i skoven (1970), S (1973) og novelleog

essaysamlingerne Provinser (1972) og

Udsigt til Kronborg (1976), som er noget af

det bedste, der er kommet fra Jægers hånd.

Midt i forfatterskabet udkommer især to

slagkraftige prosaværker, Kapellanen og

andre fortællinger i 1957 og Danskere. Tre

Fortællinger af Fædrelandets Historie i 1966.

Begge indeholder de en række længere,

historiske noveller, der har sine omdrejningspunkter

i den menneskelige psykologi

– de er en slags moderne dannelsesromaner

à la Jørgen Stein (1932-33) og

Lykke-Per (1898-1904), henholdsvis af Jacob

Paludan og Henrik Pontoppidan, blot i

miniatureformat.

Den særlige humoristiske tone og skarp-

| Artikel

sindige skildring af samfundets særlinge

er tydeligst fremtrædende i værkerne

Hverdagshistorier, Den unge Jægers Lidelser,

Provinser og Udsigt til Kronborg. Fire værker,

der i dag er ukendte for de fleste.

Værkerne er stadig at finde rundt om på

landets større biblioteker. Og selv om

læseren af dette vælger at fare ud for at

låne eller købe et af de mange værker af

Frank Jæger, så vil i al fald prosaen altid

tilhøre ’den smalle litteratur’. For Frank

Jæger fik aldrig – som mange kritikere

dengang og i dag har konkluderet –

skrevet sin store roman, som nu Paludan

og Pontoppidan fik skrevet deres. Men

til gengæld skrev han flere små værker,

der tilsammen udgør et langt bredere og

mere nuanceret forfatterskab end det, de

fleste i dag tror at være begrænset til

Højskolesangbogens i øvrigt udmærkede

udvalg af Jægerdigte.

Billeder af Frank Jæger i perioden 1957-

1976 stammer fra bogen Skyggerne gror - et

portræt af Frank Jæger af J. og J.

Kramhøft. Den er udkommet på forlaget

Tiderne Skifter.


Bogmesse i Århus

Af Janni Iben Rasmussen & Brian Stevn Hansen

Den 21. og 22. april var der for anden gang

bogmesse i Musikhuset i Århus, og Overgrunden

var på pletten. Vi glemte nærmest at reklamere

for os selv, da vi blev suget fra det ene spændende

bogoptrin til det næste. Som en delikat rosin i

pølseenden hørte vi Morten Grunwald læse Paul

Auster. Før vi nåede så langt, var der mange

litterære lækkerbidskner. Programmet lokkede.

Blandt andet kunne vi tage på ølrejse med

Carsten Berthelsen og få indblik i øllets historie

og kultur og smagsprøver. Anne Marie

Aggerholm fortalte samtidig om sin

”Alkoholafhængighed – en drejebog til knægtelse

af benægtelse”, så der var noget for enhver. I det

følgende har vi skrevet lidt om, hvad vi

oplevede.

Bogmessen set fra oven...

Svend Åge Madsen & Marie Lade på scenen

Svend Åge Madsen

Svend Åge Madsen fortalte Marie Lade om

Det syvende bånd, der udkom i august. I

historien leger Madsen med tanken om,

hvilke mennesker, der kommer ud af at

blive overvåget. Den spontane reaktion hos

de fleste er, at vi ikke bryder os om

overvågning, men hvorfor egentlig ikke? I

overvågningsromanen per excellence,

George Orwells 1984, er der ifølge Madsen

en magtgal elite på spil. Han synes ikke, at

den magtgale elites motivation er særlig

tydelig. I Det syvende bånd vil man faktisk

hinanden det bedste. Både de positive og

de negative aspekter af overvågningen

bliver vendt. Det er godt at tænke over, vi

kan nemlig ikke undgå, at den øgede

overvågning kommer!

Madsen bruger Århus i sine romaner, og

han bruger gerne de samme karakterer. Ved

at bruge samme person i flere bøger kan

han overskride genrer. Fx kan en person

blive klogere af at optræde i en tragisk

historie. Så behøver den næste historie,

hvori han optræder, ikke at ende som en

tragedie.

Vi fik åbnet til troldmandens værksted, da

Madsen løftede sløret for sin arbejdsproces.

Man kan ikke gå og vente på den store

inspiration. Måske som lyriker, men som

prosaforfatter må man arbejde disciplineret.

Måske er det i

virkeligheden mere

flid end fantasi, der

driver værket. I al fald

blev Svend Åge

Madsens tidligere

matematiklærer citeret

for at have sagt, at

forfatteren alligevel

ikke havde fantasi nok

t i l at blive matematiker.

Artikel |

Artikel

9


Evald Tang Kristensen

Bedst som vi kom forbi stand A21, hvor

kulturtidsskrifterne holdt til, blev vi fanget

ind af en historie i jysk mundart. Det var

Anna Grethe Bech, der fortalte. Det førte til

en præsentation af den famøse

historiesamler Evald Tang Kristen.

Ib Johansen fortalte om, hvordan Kristensen

vandrede rundt hos underklassen på jagt

efter de gode gamle historier.

Gårdmændene var ikke interesserede i den

slags, og havde derfor sjældent noget

spændende at byde på. Det var i den mere

såkaldt tvivlsomme del af befolkningen, at

historierne florerede. De hang gerne

sammen med den arbejdssituation, som

fortælleren befandt sig i; måske fordi man

dengang arbejdede fra morgen til aften.

Kristensen lyttede altså opmærksomt, mens

smeden hamrede og fortalte drabelige

historier. Siden skrev han dem loyalt ned,

ikke som Grimm, der havde en tendens til

at justere lidt hist og her i de indsamlede

historier. Det kunne måske ellers virke

fristende. I finere kredse var de religiøse

størrelser ikke at spøge med, men i

folkeeventyrene kunne underklassehelten

sagtens tage djævelen ved røven og slippe

godt fra det.

Vi kom tilbage til nutiden, da vi diskuterede

fortællingernes nødvendighed i dag. PLYS,

årbog for børne- og ungdomslitteratur, stod

bag arrangementet. Vi kunne fortælle lidt

om Hannah Dorthea Nielsens idé om

oplæsning, som

vi præsenterer

her i katalogmagasinet.

Til

gengæld fik vi at

vide, at der d. 9.-

10. juni er

fortællefestival

på Moesgård.

0 | Artikel

Ib Johansen fortæller om Evald Tang Kristensen

Carsten Jensen i sømandssweater

under blazeren i samtale med Johannes Riis

Carsten Jensen

I samtale med sin forlægger Johannes Riis

fandt vi Carsten Jensen.

Skippersønnen fra Marstal havde taget sin

sømandssweater på for at fortælle om sin

skumsprøjtende roman Vi, de druknede.

Han fortalte om sin fascination af Marstal,

den på én gang ekstremt lokale og ekstremt

globale landsby, der opdagede den sociale

mobilitet 3 - 400 år før os andre. En sølle

knægt kunne ende som velbeslået skipper,

hvis han var hård nok. I sin storhedstid

havde Marstal 346 skibe til sine 4000

indbyggere. Det var Danmarks næststørste

flåde, af sejlskibe selvfølgelig. Marstallerne

plyndrede Ærøs oldtidsminder for at bygge

en mole, og de fik egenhændigt anlagt

telegraflinje til øen, så det var foretagsomme

folk. De krydsede modigt det farlige farvand

på New Foundland-farten i deres

marstalskonnerter små som nøddeskaller.

”Det havde folk fra Århus aldrig turdet!”

citerede Jensen sin kollega Aksel

Sandemose.

Vi blev således klogere på Marstal og søfart,

men vi fik også belyst nogle punktnedslag i

den digre roman. Sammenfattende bliver

romanens personer ikke klogere, bare

hårdere. Et gennemgående tema handler

om barbari og civilisation. I bogen er

barbariet personificeret flere steder, men

først og fremmest i Marstals skolelærer.

Han gør børnene rå. Det afspejles i


drengebandernes hårde stridigheder, og

det forplanter sig til de voksne sømænd. Et

andet tema er mellem mand og kvinde.

Mændene stævnede ud, og kvinderne blev

hjemme. Det gav kvinderne store

frihedsgrader, men også en enorm psykisk

belastning. Mændene blev væk i årevis, og

nogle vendte aldrig hjem. Selv om der er

tale om en roman, har Jensen skelet kraftigt

til virkelighedens verden. Han har løbende

været i dialog med de lokale fra Marstal og

besøgt museet flittigt. I folkemunde opstod

Marstals tilnavn: enkernes by. Carsten

Jensen skrev blandt andet sin roman for

at give de forsvundne mænd et

gravmæle.

Anne-Cathrine Aune List fortæller Overgrundens

Janni Iben Rasmussen om det virtuelle bogrum,

hvor man kan gå ind og anmelde sin læsning.

Bogrummet

På første sal var der ikke mange stande,

men Bogrummet var der. Bogrummet er en

hjemmeside, hvor almindelige boglæsere

anmelder bøger, og den drives af Anne-

Cathrine Aune List, cand.mag i Dansk og

Engelsk og Christina Andersen,

bibliotekarstuderende.

Bogrummets stand var indrettet hyggeligt

med lænestole, bogreoler, kaffe og små

chokolademuffins. Der var lutter glade

Carsten Jensen

De glade bogmodtagere,

Anja Nielsen

og Susanne Thrige

ansigter, da vi kom derhen, ikke mindst fra

de to boglæsere, der hver havde fået et

anmeldereksemplar med hjem. Desuden

var prisuddelingen for årets

bogomslagspris, som Bogrummet står bag,

netop veloverstået, så Anne-Cathrine og

Christina var lettede. Samtidigt var de glade

for, at Peter Stolze fra Stolzedesign selv

havde været til stede for at modtage prisen

for omslaget på Safrankøkkenet, der er

skrevet af Yasmin Crowthers og udgivet på

forlaget Cicero.

Anne-Cathrine fortalte, at Bogrummet, der

har eksisteret siden 2001, sidste år modtog

452 anmeldelser fra boglæsere, der har

anmeldt deres egne bøger, og det gør dem

til et af de mest anmeldende medier i

Danmark. Alle kan sende en anmeldelse til

bogrummet, men Anne-Cathrine og

Christina læser dem igennem; de må ikke

Artikel |


være for korte, ej heller for lange, og der må

ikke være anstødelige udtryk deri, fx

racistiske. Desuden opretter Anne-Cathrine

og Christina selv en bibliografi til alle

anmeldelserne, så der kan godt gå et stykke

tid fra de modtager en anmeldelse til den

kommer på nettet. Så ved du det, hvis du

netop har læst en bog, du godt vil

fortælle andre om. På www.

overgrunden.dk, er der et link

til Bogrummet.

289,-

Cathrine Legardh, som NullerNix, ligger på gulvet og synger.

2 | Artikel, Forlaget Nautilus

Scandinavian Star

- mordbrand med statsstøtte

Forfatteren Mike Axdal var selv med om bord på

Scandinavian Star og mistede sin far og en bror i

katastrofebranden. Lige siden har Mike Axdal

kæmpet hårdnakket for at få afdækket, hvad der

egentlig skete den skæbnesvangre aprilnat.

Mike Axdal har på sin vej mødt mange lukkede

døre. Hans bog er derfor ikke bare beretningen

om en rædselsvækkende brandkatastrofe. Det er

også en fortælling om, hvordan demokrati og

retssikkerhed forvaltes i dagens Danmark.

Scandinavian Star - mordbrand med statsstøtte

Af Mike Axdal

256 sider - illustreret - stift omslag - Forlaget Nautilus

NullerNix

En anden fængende stand ovenpå var

Nullernix’. Midt på standens gulv lå en stor,

tyk nullermand indeholdende

folkeskolelæreren Cathrine Legardh, der

har skrevet bogen NullerNix og indspillet

en cd dertil. Undertitlen er ’fortællinger fra

gulvet’, og budskabet til børnene er, at det

ikke gør noget, at man er lille.

NullerNix har været på turné

rundt i landet for at spille

sangene fra cd’en, og på

bogmessen spillede Cahtrine

også for de små gæster.

„Bogen er fuld af dokumentation ... En

interessant og spændende bog“

Bibliotekernes lektørudtalelse


Oplæsning for børn

Af Janni Iben Rasmussen

Overgrunden har snakket med Hannah

Dorthea Nielsen, der arbejder med en idé

om oplæsning for børn. Hannah er uddannet

cand.mag. i tysk og italiensk, arbejder selvstændigt

som konferencetolk og oversætter, og er

mor til to små børn. Hun bor i Nordjylland i

den lille landsby Sønder Tranders ved

Aalborg, hvor vi mødte hende til en snak om

hendes idé.

Hannah starter med at beskrive idéen, ’Vi læser

op’, der i korte træk går ud på, at frivillige

voksne læser litteratur op for børn, der hvor de

er sammen med andre børn, nemlig i

institutionerne. ”Børnehaverne ligger mig

nærmest lige nu, da jeg selv har en søn i

den alder, men fælles oplæsningsoplevelser

kan sagtens tænkes i SFO’er, og muligvis

også i klubber for teenagere.”

Hannahs motivation for at starte oplæsningsprojektet

er, at hun ikke mener, børn i dag

kender nok børnelitteratur: ”Alle børnehavebørn

kender Spiderman og Disneys

prinsesser, men langt fra alle børn kender

Rødhætte, Emil, Snøvsen og Pippi. Jeg

mener ikke, at bogen er et helligt medium,

og er ikke i tvivl om, at børn på fire år har

brug for superhelte - børn har brug for

gode historier til deres fantasi og lege, men

den måde fjernsynet kan give dem disse

historier på er så forskellig fra bogen. Det

gode ved bogen er, at man som barn og

oplæser selv kan bestemme tempoet –

fjernsynets historier kører i deres eget

tempo, og der er ikke mulighed for at

bladre tilbage, fordybe sig i et billede,

eller stoppe op for at snakke om en

lignende situation, man engang selv har

oplevet. Man kan sige, at bogen er

interaktiv”

Hannah mener desuden, at fjernsynets

historier ofte opleves af børnene alene, og siger,

at det givtige ved oplæsningen er den direkte

kontakt mellem barnet og den voksne. ”Der

har været kampagner for, at forældre

skulle læse godnathistorier for deres børn,

men mange overlader i dag den

historiefortælling til fjernsynet, der kører

uafbrudt. Der er selvfølgelig rigtig mange

forældre, der læser op, og det er dejligt

og vigtigt, men det er først og fremmest

en meget privat oplevelse, som børnene

ikke nødvendigvis kan dele med andre

børn. Det jeg synes mangler er, at børnene

får en fælles oplevelse og næring til deres

fantasi og fælles lege.”

Dertil føjer Hannah, at de mange børn, der i

dag taler et andet sprog end dansk hjemme, via

fortællinger kan få nye ord, de ellers ikke

kender, som de kan bruge i legen med

kammeraterne. ”Det skal lige med, at jeg

bestemt ikke ser noget forkert i, at folk

taler deres eget sprog derhjemme, jeg

Hannah Dorthea Nielsen

Interview |

Interview

3


mener derimod, det er vigtigt. Min egen

mand er tysk, så vi taler også tysk

herhjemme.”

Men det er vel ikke sådan, at der slet ikke

læses højt i daginstitutionerne i dag?

”Med de senere års nedskæringer er det

svært at få tid og ro til højtlæsning og

råd til at etablere en god bogsamling.

Oplæsning for mindre børn er en tæt og

nær situation, hvor måske højst fem-seks

børn kan deltage samtidigt, hvis de alle

skal kunne se billederne og forholde sig i

ro, og det kræver jo en del pædagoger.

Desuden er det også vigtigt for børn at

møde almindelige voksne mennesker.

Med det mener jeg, at de fleste børn i dag

ikke møder andre voksne mennesker end

deres forældre i forældrerollen og

pædagoger i pædagogrollen. Og så måske

deres bedsteforældre - men de fleste i

dag bor jo ikke lige i nærheden af dem.

Før i tiden var der mere kontakt mellem

generationerne – i dag er børn nærmest

fremmedgjorte for voksne, og det er et

vigtigt aspekt af dette projekt at forsøge

at ændre lidt på det. Men det er vigtigt at

understrege, at mit projekt ikke skal ses

som en løftet pegefinger mod pædagogerne,

der ikke læser nok op for vores

4 | Interview

små privilegerede børn!”

Et andet vigtigt aspekt af projektet er muligheden

for at kunne få børn til at interessere sig

for bøger. ”Børn gør jo, hvad du gør, og

ikke, hvad du siger, og det kunne være

værdifuldt for dem at se, at der er mennesker,

der læser bøger.”

Derfor er det også op til den enkelte oplæser,

hvad han eller hun vil læse op for børnene:

”Hvis en oplæser selv får lov til at vælge

en bog fra sin egen barndom, der vækker

gode minder, giver det en mere personlig

oplæsning og en mere engageret oplæser,

end hvis andre bestemte, hvad der skulle

oplæses. Hvis der fx bliver tilknyttet en fast

oplæser til en bestemt institution, kunne

oplæseren også sammen med børnene

vælge de bøger, der skulle læses op. Det

er vigtigt at møde børnene, hvor de er.”

Hannah tilføjer pludseligt med et smil: ”Jeg

ved godt, projektet kan lyde lidt

hattedame-agtigt og som det pæne

middellag, der løfter pegefingre, men

sådan er det ikke, og jeg prøver at undgå

den selvgode tone.”

Men hvem er det så, der skal læse op?

”Ordentlige mennesker. Mennesker, der

holder af børn og bøger, og som kan

overholde en aftale. Man skal selvfølgelig

også have lyst til at læse op, og ville sætte

tid af til det. Ellers er det forhåbningen, at

det bliver folk fra alle miljøer og alle aldre.

Det kan være studerende, pensionister,

forældre. Og gerne folk med andre

kulturelle baggrunde end den danske –

og mennesker af begge køn. Men det

væsentlige er, at man godt kan lide børn

og bøger.”

Hannah understreger, at alle kan være med - det

skal være almindelige mennesker og ikke de

bedste professionelle oplæsere i landet. Meningen

er en intim oplevelse mellem oplæseren og

børnene, og ikke en form for event.

Lige nu er projektet stadig på idéstadiet, men

Hannah har en klar målsætning:


”I første omgang drejer det sig om at få

løbet projektet i gang her i Aalborg, hvor

jeg selv bor, så det bliver kendt og respekteret.

Jeg håber, det kan brede sig til

andre dele af landet med tiden. Jeg leder

efter folk til en projektgruppe, som jeg

kan udvikle idéen med – jeg kan ikke

løfte det alene. Det er godt at have andre

mennesker at vende tingene med, og jeg

håber, jeg kan finde en blandet gruppe

mennesker, som vil hjælpe. Og meningen

er, at vi i foreningen skal koordinere mødet

mellem oplæsningssteder og oplæsere, og i

fællesskab udveksle erfaringer. Vi skal

trække på faglige ressourcer fra fx biblioteket,

folk med viden om børn og børnelitteratur

og desuden optræde under fælles

hat udadtil med bestemte regler og

normer, så oplæsningsstedernes tillid er

givet på forhånd. På det praktiske plan er

jeg så småt ved at få det op at stå. Jeg

I hvert århundrede blæser en ny vind ned over

mennesker, og som inkarneret individ præges

man af sin tid.

En rejse i tiden kan begynde som en rulning.

Uafhængig af dagligdagens gøremål bliver bevidstheden

pludselig selvstændig. I disse beretninger

sætter Ulla Kappel ord på sine oplevelser,

der illustreres smukt af Mette Svarre

Forlaget Aznael

læser op i min søns børnehave – man skal

jo starte, hvor man er. Så er der også nogle,

der kan sige god for det, før jeg begynder

at søge midler og lave plakater – og det,

tror jeg, er vigtigt. Desuden er jeg

overrasket og rørt over, hvor glade

børnene bliver over at blive læst op for.

De vil bare blive ved, så det er mig, der

må sige stop.”

Således opmuntret af den store entusiasme og

det store engagement, vi lige har overværet, går

Overgrunden igen ud i forårssolen - med en stor

lyst til højtlæsning, og til at få spredt

litteraturens budskab helt ned til ’gul stue’.

Hvis der er nogen, der har lyst til at deltage i

udviklingen af projektet, kan Hannah

kontaktes på hannah_nielsen@jubii.dk, eller

gennem Overgrunden, Strandgade 6, 3. th.,

9400 Nørresundby.

enneagrammet

Enneagrammets Visdom – den hidtil mest

omfattende bog om Enneagrammet. Bogen

giver dig dyb forståelse af de ni persontyper

i Enneagrammet. En oplagt grundbog i emnet,

som du vender tilbage til gang på gang.

416 sider – 298 kr.

Enneagrammet

– kort og godt.

En let og overskue lig introduktion

til Enneagrammet.

Udkommer ultimo maj.


Succes på arbejdet – til ledere og medarbejdere,

der ønsker at forbedre samarbejde

og kommunikation. Du får indsigt i samspillet

mellem de ni typer

på arbejdet og konkrete

værktøjer til bl.a.

feedback og konflikthåndtering.

304 sider – 298 kr.

Indsigt Magasin

– et kvartalsmagasin

der, gennem artikler

og interviews om

Enneagrammet giver dig

aktuel viden og inspiration

til selvudvikling.

Abonnement og mere

info på www.indsigtforlag.dk

Tlf. 49190402 – info@indsigtforlag.dk – www.indsigtforlag.dk

Interview, Aznael, Indsigt |


Alle tiders dødbider

Af Nanna Goul Hansen, cand. mag.

De døde lever! Måske ikke i bedste velgående,

men de siger ikke nej tak til et godt glas vin

og en god cigar. I den amerikanske forfatter

Edgar Allan Poes hallucinerende univers,

lever de døde, de vanvittige og de virkeligt

morsomme side om side, og byder sammen

læseren indenfor i et af verdenslitteraturens

mest excentriske og underholdende forfatterskaber.

I anledning af at forlaget Klim netop

har sendt en nyoversættelse af samtlige Poes

fortællinger på gaden, ser Overgrunden

nærmere på den amerikanske kirkegårdsromantiker

og hans nyskabende forfatterskab.

”Edgar Allan Poe er død. Han døde i Baltimore

i forgårs. Denne bekendtgørelse

vil overraske mange, men kun få vil føle

sorg. Digteren var særdeles kendt – personligt

eller gennem sit rygte – overalt i

dette land. Han havde læsere i England

og i adskillige andre lande i Europa, men

han havde få eller ingen venner”.

I 1849 fandt man Edgar Allan Poe døende

i en rendesten i Baltimore. Dødsårsagen

var ukendt, men som ovenstående

nekrolog ikke lægger skjul på, bekymrede

det ikke den amerikanske samtid synderligt.

Edgar Allan Poe havde aldrig været

nogen populær eller folkekær skikkelse

i Guds land. Etiketter som ’alkoholiker’,

’stofmisbruger’, ’spillefugl’, ’racist’, ’snob’

og ’hysteriker’ klæbede til forfatteren

som en trofast hund, og Poe spillede da

også helt igennem rollen som den klassiske

outsider, der både på det personlige

plan og i sit litterære virke, gik stik imod

vindretningen på The American Strand.

I den første halvdel af det 19. århundrede

var det amerikanske samfund stadig under

enorm påvirkning fra deres puritanske

6 | Artikel

forfædre. De første puritanske immigranter

ankom i det legendariske skib Mayflower

til den nye verden i 1620 og tildelte

hurtigt sig selv den dominerende rolle i

opbyggelsen og forvaltningen af østkystens

samfundsstrukturer. Disse engelske

puritanere var calvinister af den strenge,

sorte skole, og i de små religiøse samfund

var der igennem de første hundrede år

dækket op til både arvesynd, fortabelse

og snedige prøvelser fra både Gud og

Djævlen. På Edgar Allan Poes tid stod

de gudfrygtige, moralske og ædruelige

dyder stadig i højsædet, og derfor er det

næppe overraskende, at en skikkelse som

Poe ikke faldt i de stramtandede puritaneres

smag.

Edgar Allan Poe var hverken gudfrygtig,

moralsk eller ædru. Han indtog alkohol

og opium som var det slik, giftede sig med

sin 13-årige kusine, da han selv var godt

oppe i tyverne, og levede som en ægte

boheme hellere af fantasterier og skønne

formuleringer end af solid amerikansk

kost som kalkun og græskartærte. Alt i

alt en syndig, sindsforvirret og forhutlet

skurk, set med datidens amerikanske og

firkantede brillestel.

Det var dog langt fra kun personen, den

ryggesløse flanør, der gav anledning

til himmelvendte øjne, fnysende næser

og snerpede læber på den amerikanske

østkyst. Også Edgar Allan Poes lyrik og

prosa skabte en del røre i andedammen,

eftersom de begge, på hver deres måde,

gjorde op med fremherskende litterære

tendenser i samtiden. Tendenser, der -

ligesom så meget andet i det amerikanske

samfund - i høj grad var baseret på calvinismens

religiøse dogmer. Et af de punkter,

der virkede mest provokerende på den

amerikanske samtid, var den måde hvor-

Artikel


på Poe i sin lyriske produktion utvetydigt

var fortaler for l’art pour l’art-tankegangen,

dvs. at dyrke kunsten for kunstens

egen skyld, eller som Poe formulerer det

med sit helt eget varemærke: ’natten for

nattens egen skyld’. Som Poe bl.a. beskriver

det i hans essay ’The Poetic Principle’,

er poesien – og dermed skønheden – et

formål i sig selv og behøver derfor ingen

opvartning af hverken sandheden eller

den didaktiske pegepind. Snarere tværtimod.

Denne prioritering af skønheden,

som poesiens mest afgørende og primære

egenskab, markerede et klart brud med

datidens litterære grundforestillinger,

hvor den hellige treenighed, Gud, Sandheden

og Moralen, stadig stod på førstepladsen,

og det æstetiske udtryk spillede

en underordnet rolle. At Poe således

fremhævede skønheden som poesiens

vigtigste faktor, og ligefrem forsøgte at

lukke de gudfrygtige dyder ude i kulden,

blev af mange betragtet som direkte blasfemisk.

Og så skal det selvfølgelig også

med i regnestykket, at Poe havde et noget

ukonventionelt skønhedsideal. Som

han selv konkluderer i hans artikel ’The

Philosophy of Composition’, med en

forudgående argumentation, der måske

vil forekomme nogen en kende mangelfuld,

er melankolien den smukkeste

af alle poetiske ’toner’, døden det mest

melankolske emne i verden – og følgelig

må en død, smuk kvinde naturligvis være

det smukkeste emne i verden!

Det er netop Edgar Allan Poes forkærlighed

for at smukkesere døden generelt,

og de døde kvinder i særdeleshed, som

mange forbinder med forfatteren. Den

poetiske dødsromantik er da også et

helt afgørende tema både i lyrikken og

prosaen, hvorfor mange i og omkring

gothkulturen også dyrker forfatteren som

det helt store forbillede (det danske gothmiljø

har endog opkaldt deres københavnske

klub ’The Black Cat’ efter Poes

novelle af samme navn). Billedet af den

ligblege natteravn, der skriver digte på indersiden

af kisten, er imidlertid langt fra

Edgar Allan Poe

udtømmende. Som bekendt var Poe ikke

blot ophavsmand til den moderne gyser,

men skrev også inden for krimigenren

(hvor han med sin excentriske detektiv C.

Auguste Dupin ansporede Arthur Conan

Doyle til skabelsen af Sherlock Holmes),

science fiction-universet og det groteske

og absurd humoristiske. Derfor er det en

stor glæde, at Klim nu har fået nyoversat

og samlet alle Poes fortællinger i to bind,

der giver læseren et mere retvisende

billede af den mangfoldighed og spændvidde,

som man finder inden for Poes

short stories, som man ville kalde dem i

dag.

Hvis man ser nærmere på denne dugfriske

samling af alle Poes fortællinger, er det

påfaldende hvorledes de alle – på trods

af og på tværs af genrer – i en ekstrem

grad unddrager sig realismens klassiske

pennestrøg eller faktuelle pejlemærker i

det hele taget. Poe smyger sig ikke bare

behændigt uden om konkrete steds- og

tidsangivelser – her er hans historier om

detektiven Dupin dog undtaget – men

fremviser en helt grundlæggende lige-

Artikel |

7


gyldighed over for hændelser i den ydre

sociale og politiske verden. Dette er dog

ikke ensbetydende med, at Poe ikke har

aktier i den virkelige verden, men blot at

hans interessefelt ligger et andet og mindre

tilgængeligt sted – nemlig i den menneskelige

sjæl, psyke eller bevidsthed.

Man har derfor ofte søgt at karakterisere

Edgar Allan Poes særlige nyskabelse (eller

amerikanisering?) af den europæiske

gotiske gyser gennem termen sjælerealisme.

Det er da også klart, at det helt nye

– eller moderne – ved Poes hårrejsende

fortællinger først og fremmest ligger i

hans internalisering af det udvendige

drama. Det er sjælens maltrakterede og

uhyggelige former, vanviddets bizarre

udtryk og de irrationelle og uforklarlige

størrelser i den menneskelige psyke,

der giver Poes fortællinger deres dybde

MODERNE SLÆGTSROMAN

– OM SKÆBNEN, VALGENE,

KRIGEN OG KÆRLIGHEDEN

Stella bliver født på Kærmøllegård i Nordjylland under 2. verdenskrig,

omgivet af naturen og dyrene, familie og tjenestefolk.

Fremtiden synes tryg, men under krigen kollapser de kendte

mønstre – og familien – og de tre søskende kommer til at stå

hinanden nær – alt for nær.

”Ideerne er gode hos Gammelgaard,

der fi nurligt drejer

nogle livsforløb frem i troværdige

miljøer, der pludselig

går lidt amok.”

Torben Brostrøm, Information

(om Den gule enke)

Det uafhængige forlag hHovedland · www.hovedland.dk

| Artikel, Hovedland, Litteraturnu.dk

Månedens bog

Specialpris i maj:199,-

Normalpris: 249,-

Kr. 199,-

og foruroligende karakter, som stadig

vækker genklang i nutidens læsere. Eller

som Poe selv udtrykker det i hans

groteske og komiske fortælling ’Hvordan

man skriver en gyser’:

”Det er trods alt følelserne, det drejer sig

om i sidste ende. Skulle De nogensinde

drukne eller blive hængt, må De endelig

huske at skrive Deres følelser ned – de vil

være en formue værd.”

Og med dette svært upraktiske råd, kan

jeg kun opfordre læseren til at gå i kødet

på denne storartede dødbider, der til alt

held genopstår gang på gang i vores litterære

bevidsthed.

Læs om den samlede Edgar Allan Poe

udgivelse på www.litteraturnu.dk


NYE NYE LÆSERE KAN KAN BEGYNDE HER…

En En introduktion til det til det danske dantegneseriemarked

Af Jacob Rask Nielsen,

cand. mag. og tegneserietegner

Det er er gode tider for tegneserier i Danmark.

Markedet bugner af af kvalitetskvalitetudgivelsersudgivelser for for enhver smag, og og både

undergrunden og overgrunden af af de

danske tegneserieudgivere melder om

stor interesse fra en støt voksende læserskare.

Danskerne er er begyndt at at dyrke

tegneserierne igen i stor stil. De er er oven i

købet begyndt at at tage dem alvorligt som

en seriøs kunstart. Dette skyldes til dels

succesen med de populære ”graphic

novels” og den store opmærksomhed,

de har nydt i medierne.

Forlaget Forlaget Carlsen Carlsen var var et de af de et af første de første forlag

forlag til at til bruge at bruge termen termen graphic graphic novel novel om

en om tegneserieudgivelse en tegneserieudgivelse herhjemme, herhjemme, da

de da udgav de udgav Persepolis Persepolis i 2005. i 2005. Tegneserien Tegneser-

var ien selvbiografisk var selvbiografisk og fortalte og fortalte historien histo-

om rien en om ung en piges ung piges opvækst opvækst i et Iran i et und- Iran

er under det strenge det strenge præstestyre. præstestyre. Den Den gav gav et

unikt et unikt indblik indblik i en i en lukket verden, som

den vestlige læser ellers ikke ved megetet

om. Tegneserien blev en storsællert

og varslede samtidig startskuddet på

en opblomstring af af det det danske tegnetegneseriemarked.seriemarked. Carlsen Carlsen cementerede cementerede selv

selv denne denne opblomstring, opblomstring, da de da året de efter året

efter udgav udgav David David B.s B.s ”Det Det Store Store Onde”, Onde,

som er er et et af af den nyere tids helt store

tegneseriemesterværker. Den handler

om, hvordan sygdommen epilepsi kan

ødelægge en hel familie og er er tegnet i et et

fantastisk og symbolsk billedsprog, som

til fulde demonstrerer, hvad tegneserien

som fortælleform kan præstere.

Men danske Men danske tegneserieskabere tegneserieskabere er skam er

også skam med. også Forlaget med. Forlaget Brun Blomst Brun var Blomst ude

med var ude den med første den danske første danske graphic graphic novel

Ovenfor: De to første album i den selvbiografiske

Persepolis-serie hvoraf den første udkom på

dansk i 2005.

Dette er blot et af eksempelerne på den store

succes tegneseriemediet har haft på det danske

marked den seneste tid.

i novel 2006, i nemlig 2006, nemlig Allan Allan Haverholms Haverholms 300

sider 300 sider lange lange Sortmund, Sortmund, der blander der blander gotisk

gotisk mysticisme mysticisme med med okkult okkult thriller thriller i en i

mordgåde en mordgåde med med politiske undertoner.

Sortmund fik fik en, en, for for tegneserier, uhørt

stor pressedækning, og Allan Haverholm

blev endda interviewet i i nyhedsnyhedudsendelsensudsendelsen Deadline på på DR2 DR2 – – nognoet,get, der der sandsynligvis ikke ikke var var sket for

bare fem år siden, og som er er med til at at

demonstrere tegneseriernes stigende accept

og respekt i den brede befolkning.

Ligeledes blev Guy Delisles Pyongyang,

en rejsebeskrivelse fra Nordkorea, an

Artikel |

Artikel

9


meldt meldt i i DR2s DR2s debatprogram debatprogram SmagsdomSmagsdommerne.merne.

Af andre Af andre nye danske nye udgivelser, danske udgivelser, graphic

novels graphic og novels andre, skal og andre, også nævnes skal også Cav

Bøgelunds nævnes Cav og Bøgelunds Henrik og Rehrs Henrik Blodbryl- Rehrs

lup, Blodbryllup, et hævndrama et hævndrama fra de spanske fra de spansletter,ske Peter sletter, Kiellands Peter Kiellands Jernpotte, Jernpotte, en fabel en

om fabel religiøs om religiøs intolerance, intolerance, og Ole og Comolls Ole Co-

to molls opsamlinger, to opsamlinger, Kage og Kage Tegnerens og Tegner- Arm,

som ens Arm, demonstrerer som demonstrerer en virtuos en tegners virtuos

mange tegners facetter. mange facetter. De er alle De kendetegnet er alle ken-

af detegnet hver deres af hver unikke, deres visuelle unikke, stil visuelle samt

en stil innovativ samt en innovativ og nytænkende og nytænkende måde at

angribe måde at tegneseriemediet angribe tegneseriemediet på. (De mere på.

nostalgiske (De mere nostalgiske læsere vil læsere endvidere vil endvi- sætte

stor dere pris sætte på stor genudgivelserne pris på genudgivelserne af Tintins

eventyr, af Tintins luksusudgaverne eventyr, luksusudgaverne af Carl Barks af

samlede Carl Barks historier samlede om historier Anders om And Anders samt

forlaget And samt Faraos forlaget Cigarers Faraos Cigarers eksklusive eksk-

hardback-udgaver lusive hardback-udgaver af historierne af historierne om

20 | Artikel, Brun Blomst

Corto om Corto Maltese, Maltese, sømanden sømanden uden uden båd.)

båd.)

På På vej vej til til dansk dansk oversættelse oversættelse er er desuden

desuden

de de to to amerikanske amerikanske mesterværker mesterværker Black

Hole Hole af af Charles Charles Burns Burns og og Jimmy Jimmy Corrigan: Corri-

The gan: Smartest The Smartest Kid on Kid Earth on af Earth Chris af Ware. Chris

Glæd Ware. jer Glæd til dem, jer til for dem, de viser for i de sandhed viser i

to sandhed mestre to i fuld mestre udfoldelse. i fuld udfoldelse.

Hvad Hvad er er det det så, så, de de kan, kan, alle alle disse disse nye

nye

tegneserier? tegneserier? De De kan kan først først og og fremmest

fremmest

fortælle fortælle nogle nogle gode gode historier, historier, hvor hvor tekst

tekst

og og billede billede arbejder arbejder med og mod hinahinanden.nden. Derved skaber tegneserien tegneserien et et

slags slags tredje tredje sted; sted; et et sted sted ulig ulig noget noget anandetdet

medie. medie. Et Et sted sted hvor hvor man man som som læser

læser

kan kan blive blive ganske ganske opslugt opslugt og og forsvinde

forsvinde

i i timevis. timevis. Og Og hvem hvem kan kan ikke ikke trænge trænge til

til

det det engang engang imellem? imellem? Der Der er er kun kun blevet

blevet

nævnt nævnt en en ganske ganske lille lille håndfuld håndfuld af af alle alle de

de

fantastiske fantastiske tegneserier tegneserier derude. derude. Resten Resten er er

op op til til dig. dig. Kan Kan du du så så komme komme af af sted!

sted!


Jagten på de skjulte bøger

Om mediers rolle i den

demokratiske proces

Af Hans Bandmann, forlægger

Alle ved, at Norge er et fjeldland. Men

ikke mange ved, at der på Sjælland også

ligger et norsk bjerg. En bunke på 4300

nye bøger, der rager 43 meter op i luften,

hvis man stabler dem ovenpå hinanden.

Fordelt på fem forskellige titler

med en gennemsnitlig tykkelse på cirka

en centimeter. Det er ti meter højere end

Rundetårn. Alle fem bøger er skrevet af

Norges mest kendte og læste forfatter og

dramatiker Tor Åge Bringsværd. Bogtårnet

er et udvalg af tre af hans klassiske

værker, et aktuelt kulturhistorisk essay

og en ny og anderledes turistguide. Alle

fem er for nylig blevet oversat til dansk

og ligger nu godt gemt af vejen i udkanten

af Køge i en stor lagerhal. Med god

udluftning, stabile rumtemperaturer og

et nænsomt plukkesystem så bøgerne

ikke bliver ødelagt, hvis en boghandler

skulle være så letsindig at bestille en af

bøgerne hjem.

Men sandsynligheden, for at det sker,

er ringe. Ikke for at forklejne boghandlerne.

Mange gør, hvad de kan for at

følge med. Men hvordan skal de vide,

at man nu igen kan nyde et skatkammer

af fantastiske fortællinger? Af en forfatter,

der siden debuten i 1967 har udgivet

over 40 romaner, 70 børnebøger og 50

skuespil og tv-dramaer? Af en forfatter,

hvis seneste roman på dansk udkom i

1991? Er oversat til 23 sprog, har fået et

hav af priser og to gange har været indstillet

til Nordisk Råds Litteraturpris?

Norges svar på en blanding af Klaus Rifbjerg,

Bjarne Reuter, Tolkien og Borges!

Tor Åge Bringsværd

Boghandlerne kan ikke læse om det i

aviserne, høre det radioen eller se det

på tv. De aner ingenting, og er ligesom

læserne ladt i stikken. Hvorfor? Måske

fordi den samlede danske stand af

kulturjournalister ikke har skrevet et

eneste ord eller en eneste anmeldelse

af en eneste af de fem bøger. Hvilket

de selvfølgelig heller ikke har pligt til.

Og hvordan skulle de også nå det? Der

kommer jo omkring 12-14.000 nye bøger

hvert år, heraf mindst 7000 helt nye titler,

så journalisterne må prioritere den

trange plads. Hver dag får aviserne i

omegnen af 20 bøger til anmeldelse,

mens der vel er plads til at omtale ca. 20

om ugen.

Artikel |

Artikel

2


22 | Artikel

Så hvad er problemet, når markedet

er Gud og idèerne er døde? De små og

mindre

forlag har ikke de personlige og økonomiske

muskler til effektiv markedsføring,

og måske har kulturjournalisterne

ikke den fornødne nysgerrighed

og historiske bevidsthed. Kan man overhovedet

diskutere om de har et specielt

kulturpolitisk ansvar? Og kan man i det

hele taget opstille redaktionelle kriterier

og relevante ræsonnementer for valg af

de bøger, man anmelder i avisen?

Men ret skal være ret. Som det eneste

medie bragte Weekendavisen sidste år en

kompetent anmeldelse af en af bøgerne.

Så inklusive de 50 eksemplarer, der blev

købt af landets ca. 600 biblioteker, er salget

dags dato nået op på 178. Forlaget

har sendt 100 bøger ud som presseeksemplarer,

og tilbage i Køge ligger der

nu 722. (Og bare lige for at have nævnt

det - der skal sælges mindst 600 for at

det løber rundt).

Selv om ytringsfrihed er for alle (i det

mindste sådan nogenlunde i vores del af

verden), er små og mindre forlag totalt

afhængige af mediernes omgang med

den demokratiske proces, hvis ikke de

anonyme bogbjerge skal vokse og forblive

i lagerhallernes højloftede glemsel

for senere at havne i papirmøllen.

Skal globaliseringen, og i den aktuelle

forbindelse også den nordiske kulturudveksling,

tages alvorligt, kan vi kun

byde Overgrunden velkommen til overfladen.

I håbet om, at de formår at bestige

bjergene af skjulte bøger og åbne

dem til glæde for landets læsere.

Tor Åge Bringsværd undrer sig.


Udgivelsesnotitser

Med udgivelsesnotitserne giver Overgrunden alle mulighed for at fortælle verden

om deres bog. Læserne får serveret en bred vifte af bøger, der kan inspirere

til næste bogkøb. Mangfoldigheden betyder, at her præsenteres noget for enhver

smag. Kort og godt.

Bringsværd, Tor Åge: ”Ker Shus”, roman, 160 sider, INTROITE! publishers,

er udkommet.

”Flot skrevet, nærmeste sammenligning er Tolkien. Den holder vand,

selv efter 22 år”, bemærker DBC´s lektør i sin udtalelse om denne fabel

om guder, mennesker, kloner og dyr.

Bringsværd, Tor Åge, m.fl.: ”Jagten på den skjulte elefant”, alternativ

turist-guide, 176 sider, INTROITE! publishers, er udkommet.

Bogen for alle kartozoologer. Med teori – og eksempler fra de første kartozoogiske

fund. Som den grimme ælling i København, den store løve

på Tenerife og den skotske kulturko.

Madsen, Birgit: ”Adoptivforældre – 15 forældre skriver om at have

adoptivbørn”, 168 sider, Forlaget Madsen.

Tanker og overvejelser inden adoption, selve godkendelsen, barnets

”omplantning” og det efterfølgende liv. Det gode, det svære – men hele

tiden med kærlighed. Gode råd og stof til eftertanke.

Notitser |

Notitser

23


24

Aber her og der...

Af Brian Stevn Hansen

Hunden skulle forestille at være menneskets

bedste ven, men af en eller anden grund, er

der også en masse aber på spil i alskens historier.

Vi kender dem fra fjernsynet. Her

har både Tarzan og Aladdin deres tro

følgesvende i form af abekatte. Tarzans

Cheetah er lige blevet 75, og har fejret

sin fødselsdag i Californien. Der er ingen

forlydender om, hvad Aladdins

Abu fordriver tiden med. Hvordan Abu

i første omgang har fået sneget sig ind

i Oehlenschlägers gamle eventyr, er

vel også noget af en gåde for de fleste.

Måske har Disney fået inspiration andre

steder fra, selv om de tydeligvis gerne

kigger danske guldalderskribenter over

skuldrene. Der var vist noget med en

havfrue, men tilbage til aberne.

I litteraturen er der adskillige aber på spil.

Nogle af dem er også trådt mere i karakter

end de to nævnte populærkulturelle

labaner. I Peter Høegs roman Kvinden og

aben er det tydeligt, at abekatten ikke er

et mere eller mindre pynteligt vedhæng

til hovedpersonen. Det samme gør sig

gældende i Edgar Allan Poes Dobbeltmordet

i Rue Morgue. I den gamle oversættelse

af Otto Rung veksles der ganske

vist mellem betegnelsen Abe og Orang-

Utang. Ikke desto mindre undslipper

Bæstiet sin ejer; en fransk matros, der

ellers havde tugtet det dygtigt med sin

pisk. Aben er inspireret af den civiliserede

skik med at barbere sig. Desværre

lykkedes det aldrig for aben at få raget

skæget af. Barberkniven bliver anvendt

til andre og mere blodige formål.

En lommepsykologisk overvejelse

kan måske kaste lidt lys over abekattestregerne.

Der er tydeligvis en forbindelse

mellem mand og abe. Ikke mindst

set ud fra et evolutionært synspunkt,

hvor forbindelsen vel nærmest må kaldes

familiær. Det tema udfoldes i Aldous

Huxleys Efter mangen en sommer.

Mennesket har stadig noget abe i sig.

Der er noget oprindeligt over aber. Nogle

af dem valgte at rejse sig op, blive

mennesker og gå civilisationens vej,

med de velkendte dårskaber, som det nu

engang indebærer. Andre aber forblev

deres eget naturlige og oprindelige selv.

Historiernes aber synes at forene det

oprindelige med det umiddelbare. Det

kan give sig udslag i det primitive og

barnlige, måske ligefrem i det barbariske,

men også i det egentlige og livsnære. Her

vil lommepsykologen ane sammenhængen

mellem abekattestregerne og menneskets

driftsliv. Historien bliver mere

interessant, hvis den korrekte, høflige

helt har en uvorn abekat som makker.

Når aberne engang imellem overtager

historierne, bliver det ikke mindre interessant.

Slet ikke, hvis man har lidt lommepsykologiske

tendenser.

Artikel

More magazines by this user
Similar magazines