Årsrapport 2006 - EngelMedia

engelmedia.dk

Årsrapport 2006 - EngelMedia

20

Astma og allergi

tryghed skaber

bedre behandlingsresultater

Den trygge stemning

nærmest

emmer ud af

væggene på

Amager Hospitals

Børneafdeling.

Her er et af specialerne

astma- og

allergibehandling.

Børneafdelingen huser 28 sengepladser inklusive

et daghospital og et ambulatorium. Afdelingslæge

Jens Glazowski og sygeplejerske Mie Laursen er

en del af afdelingens fire mand store astma- og allergiteam.

Kodeordene for deres behandling af de

børn og unge med astma og/eller allergi, der kommer

på ambulatoriet og for nogles vedkommende

indimellem må indlægges, er tryghed og respekt.

– Jeg har også almindelige vagter på sengeafdelingen,

så hvis nogle af vores børn og unge fra

ambulatoriet bliver indlagt, så forsøger jeg at tilse

dem under indlæggelsen. Er jeg i ambulatoriet

den dag, finder jeg et hul i programmet og går ned

og siger hej. Den tryghed og nærhed er afgørende

for behandlingsresultatet, siger afdelingslæge Jens

Glazowski.

– ”Hvornår kommer ham den sjove læge”?

Spørger børnene. De er helt vilde med Jens. Det

er meget vigtigt for os, at vi ud over at give en optimal

behandling også er et rart sted at komme.

Nogle af vores børn og unge kommer jo mange

gange om året. Det skal helst være noget de glæder

sig til, siger sygeplejerske Mie Laursen.

Og det er ikke kun fordi de to behandlere kan

lide at være populære, at de prioriterer tryghed.

– Tryghed giver simpelthen bedre behandlingsresultater,

fordi de så lytter mere til os og selv

åbner sig og fortæller. Det gælder sådan set både

børnene og deres forældre, siger afdelingslægen.

Ansvar for egen sygdom

Børnene henvises til ambulatoriet af de praktiserende

læger.

– Nogle har en rimelig velbehandlet astma-allergi,

som nu desværre tager til, så der må sættes

mere intensivt og helhedsorienteret ind. Andre

har måske slet ikke erkendt sygdommen. De er

bare stille og roligt holdt op med at dyrke sport

og har vænnet sig til at puste op ad trapperne og

vågne og hoste om natten, fortæller sygeplejerske

Mie Laursen.

Her går teamet ind med undersøgelser og samtaler.

Der er to hovedspor i behandlingen. At motivere

børnene til at tage medicinen og at bibringe

dem en forståelse af deres sygdom.

– Når børnene og deres forældre kommer til

os, er det meget typisk, at de tager medicinen helt

slavisk. De tør ikke selv trappe op og ned, fordi de

ikke helt forstår, hvordan den virker på kroppen.

Den problematik er meget vigtigt at tage fat på, for

den hænger sammen med, at børnene lærer selv at

tage ansvar for deres sygdom. Det handler om at

være bundærlig og ikke bruge løftede pegefingre,

men lytte til dem og sætte sig ind i deres liv, siger

afdelingslæge Jens Glazowski.

De to behandlere kan godt lide ordet egenindsigt,

for med forståelsen af sygdommen følger også

motivationen til at tage ansvar og handle.

Amager Hospital

– De opdager ret hurtigt, at der er en virkning.

De kan pludselig være med i alt det sjove børneliv

med løb og leg, og så er det fundamentalt spændende

at forstå sin egen krop, siger Mie Laursen.

Direkte kommunikation

Når børnene har opnået egenindsigt og er inde i et

velfungerende behandlingsforløb, behøver de kun

at komme i ambulatoriet til tjek to gange om året.

For mange er det så det. For andre er det ikke helt

så enkelt.

– Nogle kan have perioder, hvor de er meget

plagede af deres astma. Hvis vi oplever, at de akut

kommer ind på hospitalet flere gange i løbet af

kort tid, så placerer vi dem på en akutliste, hvilket

både børn og forældre er meget glade for, siger afdelingslæge

Jens Glazowski.

På Børneafdelingens akutliste står for tiden

omkring 100 børn og unge. Når man står der, slipper

forældrene uden om vagtlæger og skadestuer.

I stedet kan de ringe direkte til afdelingens sygeplejerske.

– Især for de børn, der i perioder kan få det

så dårligt, at de skal herud med det samme, er det

en stor fordel – også for forældrene. Familien skal

ikke stresse over først at skulle gennem et vagtlægesystem,

som ikke kender barnet i forvejen,

siger Jens Glazowski.

Kvalitet og kendskab

For astma-allergi teamets medlemmer er de individuelle

behandlingsplaner et helt nødvendigt

arbejdsværktøj.

– Tidligere behandlede man astma meget slavisk.

Man gav en bestemt medicin to gange om dagen

til alle. Men der er ikke to astmabørn, der er

ens. Vi lærer børnene at lægge mærke til, hvis de

blive trætte eller forpustede, samtidig med at forældrene

lærer at se på deres børn, hvordan de har

det. Vi skræddersyer en behandling, så den passer

til det enkelte barn, siger afdelingslægen.

Nærheden og kendskabet til patienterne er

den anden væsentlige faktor, som de to behandlere

mener skaber den høje kvalitet, som de er så

glade for at kunne være med til at levere.

– Kvalitet er også, når man kan kende patienterne

fra hinanden. Når man får snakket så meget

med dem, at det pludselig står klart, at det er mosterens

kanin, der udløser astmaen. Børnene og

deres forældre slapper af, når de mærker, at vi kan

huske dem og huske hvilke stoffer, der virker bedst

på barnet, siger Mie Laursen.

– Og når man kan huske patientens historie,

så man ikke behøver at bruge så meget tid på at

læse journalen, men i stedet har tid til at lytte til

patienten her og nu, siger Jens Glazowski.

På Børneafdelingen på Amager Hospital kan

de klare alle de almindelige astmaer. Er der noget

mere specielt, henvises patienterne til en mere

specialiseret afdeling på f.eks. Rigshospitalet.

– Det er ligesom med biler. Vi er gode til at

reparere de almindelige biler, som de fleste af os

kører rundt i. De mere sjældne toptunede modeller

må ind på et mere specialiseret værksted.

Det er en glimrende arbejdsdeling, som giver høj

kvalitet på alle niveauer, slutter afdelingslæge Jens

Glazowski. ◆

Astma og allergi

Der er to hovedspor i

behandlingen. At motivere

børnene til at tage

medicinen (med hjælp

fra forældrene så længe

de er små) og langsomt

at få dem til at forstå

deres sygdom.

Nærhed og kendskab

til patienten er

væsentlig, når det

handler om at skabe

høj kvalitet i

behandlingen.

Årsrapport 2006 21

More magazines by this user
Similar magazines