Læs side 41-45 i MiljøDanmark nr. 5, 2004

mim.dk

Læs side 41-45 i MiljøDanmark nr. 5, 2004

❙ JAGT ❙ AF CARSTEN ENGEDAL ❙ FOTOS: MIKKEL ØSTERGAARD ❙

Flere og flere kvinder går på

jagt

Den 1. september startede jagtsæsonen

for alvor. Men ikke alt er, som det plejer

at være.

Der rekrutteres nye jægere fra en ældre

aldersgruppe end tidligere, og de kommer

både fra by og land – men det mest op-

sigtsvækkende er dog, at der også kommer

flere og flere kvinder til.

Uanset jægernes alder og køn er spørgs-

målet dog stadig, hvor mange ræve, fasaner,

agerhøns og harer jægerne kan skyde, uden

at det går ud over bestandens størrelse på

længere sigt.

MILJØDANMARK NR. 5 OKTOBER 2004

41


❙ JAGT ❙ AF CARSTEN ENGEDAL ❙ FOTOS: MIKKEL ØSTERGAARD ❙

Jeg har ikke noget

problem med at skyde

Jagten skal blot foregå ordentligt og forsvarligt.

De mener en af de kvindelige jægere, Birgit Andersen,

som er organiseret i Team Tøs, og som startede jagtsæso-

nen med en god duejagt en tidlig søndag morgen i septem-

ber i en Nordsjællands skov.

– Egentlig er det ikke særligt kvindeligt

at dræbe, siger Birgit Andersen.

Ordene står i skærende kontrast til den

situation, vi står i på denne smukke, disede

september-morgen, da samtlige ti

jægere er kvinder.

Birgit Andersen har sammen med Merete

Brunander taget opstilling i et skjul,

hvorfra de håber at kunne skyde nogle af

de ringduer, som er uforsigtige nok til at

flyve forbi i en afstand på under 20-30

meter af skjulet.

– Duerne flyver temmelig højt i dag, og

derfor har vi ikke løsnet et skud endnu.

Men så snakker og hygger vi lidt i stedet,

siger Birgit Andersen, som har haft jagttegn

i mere end ti år.

Det har Merete Brunander ikke. Hun

er nyjæger, hvilket vil sige, at hun netop

har løst jagttegn og lige har startet sin

første sæson som jæger.

– Derfor er vi to jægere sammen i dag.

Hos os er det almindeligt, at nyjægere

bliver parret med en mere erfaren jæger,

for der er selvfølgelig en masse gode fif

og uskrevne regler, som man ikke lærer,

når man tager jagttegn. Så dem drøfter vi

hen ad vejen, som det nu falder naturligt,

siger Birgit Andersen.

Pludselig bliver det hele afbrudt af en

lavtgående due, som fortsætter sin kurs

mod skjulet, og Merete Brunander får lejlighed

til at løsne dagens første skud.

Duen ændrer dog kun forskrækket sin

kurs uden at være ramt.

– Det var en skam. Men man kan jo

ikke ramme hver gang, siger Birgit Andersen.

Rundt omkring på de øvrige stand-

42 MILJØDANMARK NR. 5 OKTOBER 2004

pladser bliver der nu også løsnet skud

jævnligt. Tågen er lettet, og jagten er for

alvor ved at komme i gang efter en stille

start. Og der er tydeligvis ingen kære

mor, når først chancen for at skyde en

due byder sig.

– Jeg tror, at grunden til, at folk bliver

så overraskede over, at vi er så mange

kvindelige jægere, ganske enkelt er den,

at det traditionelt har været manden, der

var jægeren. Han skaffede føden til hjemmet,

hvad enten det var i form af vildt eller

i form af penge. Og den opfattelse af

kønsrollerne ligger stadig dybt i mange

mennesker, siger Birgit Andersen.

I dag er der knap 7.000 kvinder i Danmark,

der løser jagttegn, og det tal har

været kraftigt stigende gennem de sidste

10-15 år.

– De fleste danske kvinder tjener jo

selv deres egne penge i dag, så er det da

kun naturligt, at vi også i vores fritid begynder

at gå ind på mændenes domæne,

siger Birgit Andersen.

– Der er mange grunde til, at jeg går på

jagt. Det giver mig nogle fantastiske naturoplevelser,

som jeg ikke ville få, hvis

jeg bare gik en tur i skoven en søndag eftermiddag.

I dag er vi for eksempel startet

klokken halv seks om morgenen. Derfor

har vi oplevet en smuk solopgang. Og

i det hele taget kommer vi ud i naturen

året rundt, siger Birgit Andersen.

En anden grund er selve det sportslige

element, der er ved jagten.

– Jamen der er ingen tvivl om, at det er

utrolig spændende og fængende, når en

due kommer på skudhold. Men så længe

det bliver gjort ordentligt og forsvarligt,

har jeg ikke noget problem med at skyde

dyrene. Bestandene har godt af at blive

reguleret for at forhindre sygdomme og

ubalance mellem rov- og byttedyr. Og jeg

har det da klart bedre med, at de dyr jeg

spiser har haft et godt liv i naturen, fremfor

dyr der har levet et kort og ufrit liv i

fangeskab, siger Birgit Andersen.

Kammeratskabet spiller naturligvis

også en stor rolle, og som medlem af

Team Tøs, der er en gruppe under Hagested-Gislinge

Jagtforening, har Birgit Andersen

både oplevet positive og negative

reaktioner på hendes store glæde for at

gå på jagt.

– Der findes mellem 8 og 10 andre

Team Tøs grupper spredt over hele landet,

og typisk er det ofte ældre mandlige

jægere, som ikke synes at kvinder har

noget at gøre med en riffel i hånden,

mens de yngre ofte sætter stor pris på

den kolorit, det giver et jagtselskab, at

begge køn er repræsenteret. Og blandt

ikke-jægere er nysgerrighed egentlig den

mest almindelige reaktion, siger Birgit

Andersen.

Klokken 11 om formiddagen slutter

jagten. De ti jægere mødes på gårdspladsen,

hvor dagens værtinde, Janne Boldt

Petersen, gør status over jagten, blandt

andet ved at uddele 20 kroners bøder for

overtrædelser af enhver art. For eksempel

falder der såvel bøder for at tale for

meget på standpladsen som for at

glemme sit jagttegn i bilen.

Vildtparaden består kun af to duer,

men det er ikke noget mål for, hvorvidt

jagten har været en succes eller ej.

– Nej, det eneste problem er, at vi har


ugt 38 skud på at nedlægge to duer,

hvilket er klart for meget. Men der er

trods alt en overvægt af nye jægere i selskabet,

og vi har haft en dejlig dag, selv

om vi ikke fik skudt ret mange duer, siger

Lene Skovgaard, der har været med

at til at oprette Team Tøs i Hagested-Gislinge

Jagtforening.

Hvis dagens lave udbytte ikke vækker

den store bekymring hos de ti kvinder, så

er der ingen tvivl om, hvad der er den

største negative fællesnævner ved at gå

på jagt; nemlig risikoen for anskydninger.

– Mit værste mareridt blev faktisk til

virkelighed for tre år siden, da jeg

hjemme på vores egen jagt kom til at

anskyde en rå . Jeg ramte forbenet, og vi

kunne ikke finde den ved hjælp af en

specialtrænet schweiss-hund. Jeg var

simpelthen så ulykkelig, selv om flere er-

farne jægere forsikrede mig, at den godt

kunne klare sig med kun tre ben, siger

Lene Skovgaard.

Profetien viste sig at være rigtig, for

næste sommer så Lene Skovgaard råen

med to lam.

– Det var simpelthen helt vidunderligt

at se, at den havde klaret sig gennem

vinteren og tilmed havde opfostret to

lam, selv om den trak på det ene ben. Og

da det lykkedes mig, at skyde råen en af

årets sidste jagtdage, var det en enorm

lettelse. For nu skulle den ikke kæmpe

sig gennem endnu en vinter på tre ben

på grund af min anskydning, siger Lene

Skovgaard, som bliver så berørt af historien,

at hun mod sin vilje klemmer en

tåre.

Og så kan man jo spørge sig selv, hvor

mange mandlige jægere, der mon ville

gøre det, hvis det samme skete for dem.

Nye jægere er

blevet ældre

I dag er den gennemsnitlige

førstegangsløser af jagttegn

et sted mellem 30 og 40 år

gammel, hvor de førhen var

meget yngre, eftersom det

typisk var en familietradition,

hvor sønnen fik sit jagttegn

så snart, det var muligt, så

han kunne komme på jagt

med sin far, siger vildtkonsulent

Sandor Hestbæk Markus

fra Skov- og Naturstyrelsen.

Nu kommer jægerne også

fra de store byer, og er en

langt mere broget skare med

hensyn til alder og køn, hvorfor

de ”ung-jæger-jagter”

som enkelte af statsskovdistrikterne

begyndte at afholde

i 1996 for nye jægere

nu har ændret navn til

”nyjægerjagter”.

– På nyjægerjagterne prøver

mange nye jagttegnsløsere

selskabsjagt for første gang,

og dagen indeholder derfor

både instruktion og praktisk

jagt. I dag har samtlige statsskovdistrikter

sådanne arrangementer,

siger Sandor Hestbæk

Markus.

MILJØDANMARK NR. 5 OKTOBER 2004

43


❙ JAGT ❙ AF CARSTEN ENGEDAL ❙ FOTOS: MIKKEL ØSTERGAARD ❙

Jagt truer sjældent dyrene

I Danmark har agerhønen og haren været i tilbagegang i

mange år på grund intensiveringen af landbruget. Til

gengæld er det uklart, hvor stort et problem jagten udgør

Bæredygtig jagt. Disse to ord i sammenhæng

skurrer i ørerne på mange mennesker.

For hvordan skulle det kunne lade

sig gøre at tage ud i naturen og skyde fasaner,

ænder eller ræve på en bæredygtig

måde?

Ikke desto mindre diskuteres begrebet

jævnligt af jægere, grønne interesse-organisationer

og fagfolk, som alle er enige

om, at det giver mening at tale om, at jagt

kan foregå på en bæredygtig måde.

Vildtbestanden anskues ganske enkelt

som en fornybar ressource.

– I praksis vil bæredygtig jagt sige, at

jagten ikke i markant grad må påvirke

vildtbestandenes størrelse. Men det er

klart, at det er et begreb, som diskuteres

flittigt, siger seniorforsker Thomas

Bregnballe fra Danmarks Miljøundersøgelser.

Normalt nøjes eksperterne imidlertid

med at forsøge at følge udviklingen i den

samlede bestand af hver art. Er en bestand

i vedvarende tilbagegang, er der

grund til se nærmere på jagtens mulige

bidrag til tilbagegangen.

– I Danmark er jagten på de fleste jagtbare

arter vurderet til at være bæredygtig,

fordi bestandene ikke går tilbage. For

enkelte arter som hare og agerhøne, er

det uvist om jagten med rimelighed kan

siges at være bæredygtig. Bestanden af

begge arter har nemlig været kraftigt fal-

44 MILJØDANMARK NR. 5 OKTOBER 2004

dende gennem de sidste 40 år. Tilbagegangene

skyldes først og fremmest, at de

to arters levesteder er forsvundet i takt

med, at det danske landbrug er blevet

mere og mere intensivt.

– Det er vanskeligt at sige, hvordan bestandene

af hare og agerhøne ville se ud,

hvis de ikke blev udsat for jagt overhovedet.

Blev arterne friholdt fra jagt, er det

sandsynligt, at bestandene i nogle lokalområder

ville vokse sig større. For at

sikre eller ophjælpe lokale bestande har

man på en række danske øer og i flere

landområder indført endnu kortere jagttider

eller fredninger af de to arter. Ydermere

har man fra og med jagtsæsonen

2004-2005 indskrænket jagttiden for hare

og agerhøne over hele landet – så det nu

er to måneder for hare og halvanden

måned for agerhøne.

Imidlertid er der også en del fuglearter,

hvor de danske myndigheder kun har

lille indflydelse på jagten. Trækfugle jages

for eksempel overalt i Europa, hvorfor

de danske jagtregler ikke har den

store indflydelse på det samlede jagtpres.

– Jagt på enkeltbekkasiner, en fugl som

findes i moser og sumpe, er uhyre populær

blandt en gruppe af jægere i Frankrig,

og de nedlægger 65.000 stykker om

året. Til sammenligning bliver der i gennemsnit

skudt 2.500 i Danmark. Allige-

vel har vi i Danmark valgt at totalfrede

arten, sådan at det ikke som vanligt er

tilladt at jage den her i efteråret, siger

Thomas Bregnballe.

Ifølge nogle opgørelser anslås det, at

der i alt findes en halv million enkeltbekkasiner

i Europa, så det er oplagt, at

den danske fredning spiller en meget

lille rolle i forhold til, hvorvidt jagten på

enkeltbekkasin samlet set er bæredygtig.

– Vores eneste reelle mulighed for at

justere jagttrykket på enkeltbekassinen

på internationialt niveau ligger i at

påvirke franskmændene gennem EU.

Men som tingene er i dag, er jagtregler i

høj grad et nationalt anliggende for det

enkelte medlemsland, hvilket betyder at

trækfuglene generelt er vanskeligere at

beskytte end standvildt som agerhøne,

hare, ræv og hjortevildt, siger Thomas

Bregnballe.


Jægerne er blevet for

dårlige til at indberette

– Det er et stort problem, at indberetningen

af jagtudbyttet er faldet fra cirka 80 procent

til knap 60 procent for jægerne siden år

2001, fordi det er et af de vigtigste bidrag til

opgørelsen af de samlede vildtbestande i

Danmark overhovedet, siger fuldmægtig Jarl

Krausing fra Skov- og Naturstyrelsens jagtkontor.

Den vigtigste årsag til det store fald i indberetningerne

er sandsynligvis, at der i 2001

blev indført en ny ordning, således at indberetning

af vildtudbyttet ikke mere er koblet

sammen med indbetalingen af jagttegn. Det

har også spillet ind, at jægere fra 2001 har

kunne indberette vildtudbytte via internettet,

hvilket rent teknisk ikke har fungeret optimalt.

– Derfor har vi nu nedsat en arbejdsgruppe,

der skal vurdere, hvordan vi kan få

indberetningerne op på det tidligere høje niveau

igen. Og vi kigger på en hel række mulige

løsningsmodeller som for eksempel at

hindre folk i at løse jagttegn, hvis de ikke har

indberettet det forrige års jagtudbytte, siger

Jarl Krausing. Arbejdsgruppen består af repræsentanter

fra Skov- og Naturstyrelsen,

Danmarks Miljøundersøgelser, Danmarks

Jægerforbund og Maersk Data, som administrerer

selve jagttegnssystemet

Markant færre

anskydninger

– Det var en af de bedste dage i mit organisationsliv

overhovedet, da vi kunne offentliggøre,

at det siden 1997 er lykkedes

at reducere antallet af anskudte ræve og

gæs i Danmark med op imod 75 procent,

siger formanden for Danmarks Jægerforbund

Kristian Raunkjær.

Helt præcist viste rapporten fra Danmarks

Miljøundersøgelser, at 11 procent af

de undersøgte ræve havde hagl i kroppen,

og det samme gjaldt unge gæs. Til sammenligning

var det i 1999 hele 25 procent

af rævene, som havde hagl i kroppen, og

25 procent af førsteårs-gæssene i 1996.

– Det viser, at vores kampagne har

båret frugt. Vi har udviklet et system, hvor

folk får en advarsel i form af et gult kort,

hvis de ikke overholder reglerne om skudafstand,

som er den væsentligste årsag til

anskydninger, siger Kristian Raunkjær. Og

overholder man ikke det gule kort, kan

man få et rødt kort, som betyder, at man

ikke mere er velkomment i et jagtområde.

Jagttegns-indtægter

finansierer reservater

Hvert år indbringer salget af jagttegn omkring

82 millioner kroner i Danmark. Langt

over halvdelen af disse midler anvendes til

sikring af vildtets levesteder, reservater,

forskning og overvågningsprojekter. I jagtsæsonen

2002-2003 var der 157.000, som

løste jagttegn i Danmark, hvoraf de 94.000

nedlagde mindst ét stykke vildt. Resten fik

enten ikke nedlagt vildt, eller de kom ikke

afsted på jagt. Danmarks Jægerforbund har

omkring 94.000 medlemmer.

Danske erfaringer

udnyttes i Malawi

Hvert år bliver der nedlagt 1,2 million vandfugle

i vådområder omkring Lake Chilwa i

Malawi. Og ifølge eksperterne bliver

grænsen for bæredygtig jagt og fangst hermed

overskredet godt og grundigt, selv om

Lake Chilwa er udpeget som Ramsar-område.

– Derfor har vi i Danmarks Jægerforbund

takket ja til at gå ind i et projekt for at dele

vores gode erfaringer med lokal jagtforvaltning

i vådområder, siger vildforvaltningschef

i Danmarks Jægerforbund Niels Kanstrup

Konkret handler det om de erfaringer, der

blev gjort i arbejdet med brugerrådene omkring

de danske EU-fuglebeskyttelsesområder.

– Selv om der hverken er en naturbeskyttelsesforening

eller et ornitologforbund i

området omkring Lake Chilwa, så er det

uhyre vigtigt at få involveret alle brugere af

vådområderne og søen, hvis det skal lykkes

at nå frem til en bæredygtig udnyttelse af

søens enorme ressourcer, som er en af de

mest produktive i hele Afrika, siger Niels

Kanstrup.

Projektet foregår i to faser, hvoraf det

første afsluttes i 2007.

MILJØDANMARK NR. 5 OKTOBER 2004

45

More magazines by this user
Similar magazines