Hjerneskade og kørekort - Servicestyrelsen

servicestyrelsen.dk

Hjerneskade og kørekort - Servicestyrelsen

2.

udenlandske

undersøgelser

Udbredelsen af køreevalueringer og

rådgivning om bilkørsel efter hjerneskade

I en række udenlandske interviewundersøgelser

med hjerneskadede eller deres

pårørende fandt man, at mellem 18 og 48

procent ikke fik rådgivning om bilkørsel

efter hjerneskaden, og at mellem 32 og 87

procent ikke blev køreevalueret efter skaden

(Fisk et al., 1997; Fisk et al., 1998; Hawley,

2001; Pietrapiana et al., 2005). Oftest blev beslutningen

om, hvorvidt bilkørsel skulle

genoptages, i stedet overladt til familien

(Priddy et al., 1990).

I andre undersøgelser er behandlere blevet

spurgt om udbredelsen af rådgivning

om bilkørsel efter hjerneskade, og om der

blev foretaget køreevalueringer. Også

disse undersøgelser konkluderer, at mange

hjerneskadede ikke modtog information

om bilkørsel, ligesom de ikke blev

køreevalueret efter deres hjerneskade

(Christie et al., 2001; Brooks & Hawley, 2005).

Det er altså tydeligvis ikke kun i Danmark,

at der mangler en systematisk evaluering

af køreevne og rådgivning om bilkørsel efter

en hjerneskade.

Årsager til manglende

køreevalueringer og rådgivning

I undersøgelsen af Christie et al. (2001)

blev en række behandlere spurgt om, hvor

sikre (confident) de følte sig i evalueringen

af deres klienters egnethed til at genoptage

bilkørsel. 51 procent beskrev sig

selv som usikre, og selv om cirka to tredjedele

af dem baserede deres vurdering på

neuropsykologiske testresultater, var

mange i tvivl om nytten heraf i forbindelse

med køreevalueringer. Nogle mente, at

det var svært at bedømme klienternes køreevne

uden at have resultaterne fra en

praktisk køreprøve. Det fremgik desuden

af undersøgelsen, at flere tøvede med at

henvise klienterne til en formel køreevaluering,

fordi det ville koste klienterne

penge.

Behandlerne befinder sig desuden ofte i

et dilemma mellem på den ene side tavshedspligt

og på den anden side trafiksikkerhed.

Brooks & Hawley (2005) beskriver,

at det i Storbritannien er klientens

ansvar at underrette DVLA *3 (Driver Vehicle

Licensing Agency) om deres hjerneskade.

DVLA træffer derefter beslutning om,

9

More magazines by this user
Similar magazines