Læs printvenlig version af Vikarnyt nr. 3 (22 ... - Dansk Erhverv

danskerhverv.dk

Læs printvenlig version af Vikarnyt nr. 3 (22 ... - Dansk Erhverv

Nr. 3, 5. årgang

VikarNyt

1. Vikardirektivet – stadig intet lovforslag

2. Forberedelserne i gang til overenskomstforhandlingerne

3. AER bidraget stiger i 2012

4. OK med vikarer til sygedagpengesager

5. FASIDs generalforsamling

6. Ny formand i Vikarbureauernes Brancheforening (VB)

7. Overenskomstens ufravigelighed

8. Nyt fra Eurociett/Ciett

9. Status og forventninger til vækst og beskæftigelse

Vikardirektivet – stadig intet lovforslag

På trods af at fristen for implementering af EU's Vikardirektiv nu er overskredet, er

der stadig ikke fremlagt et lovforslag fra regeringen. Et lovforslag ventes i løbet af

januar 2012.

Vikardirektivet skulle have været implementeret senest den 5. december 2012. Men ligesom en

række andre lande kan Danmark ikke nå det.

Ifølge regeringens nye lovprogram vil regeringen fremsætte deres lovforslag sidst i januar 2012. Vi

forventer derfor at få forslaget i høring primo januar.

Det betyder, at lovforslaget med al sandsynlighed skal behandles midt under de kommende

overenskomstforhandlinger, hvilket vi havde håbet at undgå. Men det er dog stadig bedre, at vi får

lovforslaget i januar end først efter overenskomstforhandlingerne. På sin vis er det også positivt, at

lovforslaget ikke er blevet hastet igennem efter regeringsskiftet. Meget tyder på, at den ihærdige

lobby indsats har bidraget til, at beskæftigelsesminister Mette Frederiksen er gået i tænkeboks.

Dansk Erhvervs direktion og formand har for nylig haft et møde med Beskæftigelsesministeren.

Mødet forløb godt, selvom ministeren naturligvis ikke har løftet slørret for indholdet af det

kommende lovforslag. Som opfølgning på mødet har vi sendt diverse materiale til ministeren,

heriblandt en oversigt over vore hovedbudskaber og en beskrivelse af den intensive

overenskomstdækning, som den organiserede del af branchen er præget af.

Underdirektør Charlotte Vester har haft et møde med Lennart Damsbo-Andersen (S), der er

formand for Beskæftigelsesudvalget. Både han og samtlige arbejdsmarkedspolitiske ordførere har

siden fået samme materiale tilsendt som ministeren.

DA arbejder naturligvis også aktivt på at påvirke relevante politikere.


Hovedtemaerne

Hovedtemaerne er stadig:

• Hvordan kan vikarbureauernes overenskomster få forrang i forhold til

ligebehandlingsprincippet?

• Hvad er løn? Omfatter det f.eks. også løn under sygdom?

• Hvordan skal vilkårene sammenlignes, når der skal ligebehandles i forhold til ansatte

i brugervirksomheden? Punkt-for-punkt eller kan forskellige vilkår lægges sammen?

Kan vikarerne støtte ret på direktivet fra den 5. december 2011?

Det er Dansk Erhvervs vurdering, at vikarerne ikke kan støtte ret på direktivet i forhold til

vikarbureauerne fra den 5. december 2011. Direktiver har ikke umiddelbar virkning i forhold til

private virksomheder. Direktivet vil ikke blive gennemført med tilbagevirkende kraft. Så indtil

loven træder i kraft, kan I fortsætte som hidtil. Mange bureauer tager i øjeblikket forbehold for

genforhandling af længerevarende kontrakter, når vikarloven er en realitet.

OK2012

Vikardirektivet vil uvægerligt blive et tema under overenskomstforhandlingerne i 2012. Men meget

afhænger naturligvis af, om regeringen får fremsat lovforslaget i januar som bebudet. Vi har

allerede haft indledende møder med DSR, FOA og 3F. Det blev her aftalt, at fik vi et lovforslag i

høring i løbet af december, ville parterne forsøge at mødes før jul for at drøfte konsekvenserne

igennem i forhold til OK2012. På nuværende tidspunkt må et lovforslag dog først forventes primo

januar. Endelig er der berammet møde med HK i januar.

Informationsmøder

Når lovforslaget er fremsat vil vi på trods af overenskomstforhandlingerne prioritere at holde

informationsmøder, således at I så hurtigt som muligt kan forberede jer på de ændringer, som

vikarloven vil medføre.

Forberedelserne i gang til overenskomstforhandlingerne

Forberedelserne til overenskomstforhandlingerne i 2012 er i gang. Forhandlinger

starter for alvor i starten af det nye år.

Dansk Erhverv Arbejdsgiver har indgået en række landsoverenskomster for vikararbejde med en

række forskellige faglige organisationer.

Herudover har enkelte medlemmer af Dansk Erhverv Arbejdsgiver samt FASID (Foreningen for

Sygeplejevikarbureauer i Danmark) indgået selvstændige overenskomster for vikararbejde.


Overenskomsterne blev sidste gang forhandlet i foråret 2010. Her blev der aftalt en 2-årig

overenskomstperiode.

Vikaroverenskomsterne skal således igen forhandles i foråret 2012. Dette sker sammen med

overenskomstforhandlingerne for størstedelen af det private arbejdsmarked.

Dansk Erhverv er i gang med at forberede overenskomstforhandlingerne.

I øjeblikket afholdes blandt andet indledende møder med de faglige organisationer, der er part i

vikaroverenskomsterne.

Selve forhandlingerne vil for alvor gå i gang i starten af det nye år.

AER bidraget stiger i 2012

Praktikpladspræmien forsætter – ekstraregning til arbejdsgiverne på 2,3 mia. kr.

Virksomhedernes bidrag til Arbejdsgivernes ElevRefusion (AER) stiger i 2012 til 2.915 kr. pr.

fuldtidsansat. I 2011 var satsen 2.459 kr. Baggrunden for stigningen er, at den nuværende

praktikpladspræmie på 70.000 kr. forsætter uændret i 2012.

Mulighed for ansøgning om praktikpladspræmie

For de fleste vikarbureauer er mulighed for at oprette praktikpladser begrænsede. De bureauer, der

har mulighed og ønske om det, skal være opmærksom på, at ansøgningsfristerne og præmiens

opbygning p.t. er uændret. Det betyder, at der forsat søges om 3 rater á 6.000 kr. pr. måned i

prøvetiden samt 4 rater á 13.000 i bonus fordelt ved 90 dage, 180 dage, 270 dage samt 630 dage

efter prøvetidens ophør. Ansøgningen om præmie og bonus sker via AER’s hjemmeside.

Uddannelsesaftalen skal påbegyndes senest 3 måneder efter, at aftalen er indgået for at medføre ret

til bonus.

Der kan ikke ydes bonus for voksenelever, der er fyldt 25 år, og som udløser løntilskud til

arbejdsgiveren i henhold til Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. De nærmere regler fremgår på

www.aer.dk

Urimelig byrde

Dansk Erhverv finder det urimeligt, at der sendes en ekstraregning til arbejdsgiverne på 2,3 mia.

kr. for at forlænge praktikpladspræmien et år. Dansk Erhverv tager praktikpladssituationen meget

alvorligt. Derfor er det værd at bemærke, at medlemsvirksomhederne stadig ansætter elever i stort

antal og er p.t. stort set på niveau med rekordåret i 2010 indenfor handel og service. I dag sker

ansættelse af elever ud fra et konkret behov i virksomhederne, hvor elevernes oplæring sker med

udgangspunkt i reelle arbejdsopgaver og kundekontakt. Det er den bedste garanti for, at

oplæringen er reel og af bedste kvalitet. På den baggrund ønsker Dansk Erhverv på det kraftigste at

advare mod brugen af sociale klausuler generelt og i særdeleshed på praktikpladsområdet.


OK med vikarer til sygedagpengesager

Vikarbureauvikarer kan træffe afgørelse i sygedagpengesager, når de er underlagt

instruks fra kommunen. Men arbejder vikaren på vegne af en ”anden aktør”, vil

afgørelser truffet af vikaren blive kendt ugyldige.

Vikarbureauvikarer må træffe afgørelser i sygedagpengesager på vegne af kommunerne. Det har

Arbejdsmarkedsstyrelsen allerede konkluderet i et brev til kommunerne i juni 2010, og det er nu

bekræftet i en ny afgørelse fra Ankestyrelsen.

Derimod må andre aktører ikke træffe afgørelse i sygedagpengesager, men de må gerne deltage i

kommunens opfølgningsarbejde overfor den sygemeldte. Siden 2010 har

Beskæftigelsesankenævnet afgjort, at en række afgørelser om retten til sygedagpenge er ugyldige,

fordi de er truffet af anden aktør.

Nye afgørelser fra Ankestyrelsen viser, at hvis der er tvivl om, at vikarbureauvikaren er underlagt

kommunens instruktionsbeføjelse, vil afgørelser truffet af vikaren blive kendt ugyldige.

Ny afgørelse: Vikaraftale godkendt – vikarens afgørelser var gyldige

I en sag fandt Ankestyrelsen, at der var tale om en entydig vikaraftale mellem en kommune og et

vikarbureau uden overdragelse af opgavevaretagelse fra kommunen til vikarbureauet. Vikaren

havde derfor været underlagt kommunens instruktionsbeføjelse og truffet afgørelse om retten til

sygedagpenge på kommunens vegne. Afgørelsen, som vikaren havde truffet, var derfor gyldig.

Ny afgørelse: Vikaraftale med anden aktør - vikarens afgørelser var ugyldige

I en anden sag var vikarbureauvikaren indlejet af en privat virksomhed (”anden aktør”), der

udførte opgaver efter sygedagpengeloven for en kommune. Her fandt Ankestyrelsen, at

vikarbureauvikarens afgørelser om retten til sygedagpenge ikke var gyldige. Ankestyrelsen lagde

vægt på, at den anden aktør kontraktmæssigt havde instruktionsbeføjelsen i forhold til

vikarbureauvikaren. Vikarbureauvikaren arbejdede derfor på vegne af den anden aktør og ikke på

vegne af kommunen og måtte ikke træffe afgørelser i sygedagpengesager.

Dansk Erhverv vurderer

Det er utvivlsomt, at en vikarbureauvikar kan træffe afgørelser om retten til sygedagpenge, når

vikarbureauvikaren er underlagt kommunens instruktionsbeføjelse. Det er også utvivlsomt, at en

anden aktør ikke kan træffe afgørelser om retten til sygedagpenge. Det har flere afgørelser fra

Ankestyrelsen bekræftet.

For at opfylde de fortsat eksisterende aftaler med kommunerne om nedbringelse af udgifterne på

sygedagpengeområdet har nogle ”andre aktører” indgået aftaler med vikarbureauer med henblik på

at indleje vikarer til at træffe afgørelser om retten til sygedagpenge. Ankestyrelsen underkender

imidlertid konstruktionen og lægger i den sammenhæng vægt på, at den anden aktør har

instruktionsbeføjelsen over for vikarbureauvikaren, og vikarbureauvikaren træffer derfor afgørelser

på vegne af den anden aktør, hvilket er ulovligt i henhold til sygedagpengeloven.


Afgørelsen viser også, at et vikarbureau skal være varsom med at indgå aftale om

opgavevaretagelse efter sygedagpengeloven som anden aktør, hvis vikarbureauet samtidig ønsker

at udleje vikarer til kommunen med henblik på at træffe afgørelser om retten til sygedagpenge. De

nye afgørelser viser, at hvis der på nogen måde kan rejses tvivl om, at det er på vegne af

kommunen, at vikarbureauvikaren træffer afgørelser, vil afgørelserne blive kendt ugyldige. Der skal

derfor være vandtætte skodder mellem vikarbureauvirksomheden og virksomheden som anden

aktør.

FASIDs generalforsamling

FASIDs generalforsamling er afholdt. Blandt andet blev det besluttet at undersøge

mulighederne for en fusion med Vikarbureauernes Brancheforening.

Foreningen af Sygeplejevikarbureauer i Danmark (FASID) afholdt sin ordinære generalforsamling

den 10. november i DGI Byen i København. Foreningens formand, Torben Evald (ActivCare) kunne

i sin beretning fortælle om et hårdt år, hvor efterspørgslen efter vikarer inden for sundhed og pleje

af flere årsager har været aftagende i det seneste år. FASID har på den baggrund taget flere

initiativer. Herunder en udbudsvejledning til kommunerne med henblik på at forbedre kvaliteten

af udbudsmaterialerne samt flere tiltag der skal bidrage til at få de positive effekter ved vikarer

frem i medierne.

Mulig fusion med VB

FASIDs generalforsamlingen besluttede enstemmigt, at man vil undersøge mulighederne for at

fusionere med Vikarbureauernes Brancheforening, som er den anden brancheforening for

vikarbureauer i Dansk Erhverv. Der vil indledes således drøftelser med VB om fusionen, som i givet

fald sandsynligvis skal vedtages til foråret i 2012.

Medlemskab af Dansk Erhverv Arbejdsgiver

En anden væsentlig beslutning på generalforsamlingen var beslutningen om, at alle medlemmer af

FASID fremover skal være medlem af den arbejdsgiverforening, som FASIDs generalforsamling

vælger. Dette skyldes, at FASID også er et overenskomstfællesskab. FASID besluttede, at den

udvalgte arbejdsgiverforening i 2012 vil være Dansk Erhverv Arbejdsgiver.

Ny bestyrelse på plads

Formand for FASID, Torben Evald (ActivCare) blev genvalgt for en ny periode uden

modkandidater. Da Inge Bungum (PersonaleGruppen) forlod bestyrelsen, skulle bestyrelsen

suppleres. I den forbindelse blev Pia Larsen (Top Pleje) valgt til bestyrelsen. Som 1. suppleant

valgtes Kirsten Bruhn (SOS Vikar), mens Mona Gehrt (MG-V) blev 2. suppleant. Øvrige

medlemmer af bestyrelsen, der ikke var på valg er Helle Kinnerup (Kinnerup Care), Flemming

Brüggemann (VIP Vikar) samt Søren Carlsen (SundVikar).


Ny formand i Vikarbureauernes Brancheforening (VB)

Vikarbureauernes Brancheforening (VB) har konstitueret Henrik Bruun (Kelly

Services) som ny formand, da den hidtidige formand Christer Hammar (Manpower)

er fratrådt i Manpower.

Da VB’s formand hidtidige formand Christer Hammar (Manpower) har valgt at flytte hjem til

Stockholm, hvor han skal arbejde for Proffice, stopper Christer samtidig som formand i

brancheforeningen.

VB’s bestyrelse har derfor på sit møde den 6. december konstitueret den hidtidige næstformand,

Henrik Bruun (Kelly Services) som formand frem til brancheforeningens generalforsamling i

marts. I samme forbindelse er bestyrelsessuppleanten Pia Larsen (Top Partners) indsuppleret i

bestyrelsen.

Bestyrelsen består desuden af: Torben Sneve (Adecco), Torben Evald (ActivCare), Jeroen Tiel

(Randstad), Birgitte Sørensen (Temp Team), Flemming Brüggemann (VIP Vikar) og Thomas

Nistrup (Forenede Care).

Overenskomstens ufravigelighed

Baggrund

Dansk Erhverv modtager løbende en række henvendelser fra vikarbureauer om muligheden for at

indgå aftale med en vikar om løn- og ansættelsesvilkår for arbejde, der er omfattet af en

overenskomst.

Vikarbureauer kan her læse om begrænsninger og muligheder for at fravige en overenskomst ved

individuel aftale mellem et vikarbureau og en vikar.

Konklusion

Som udgangspunkt kan et vikarbureau og en vikar ikke indgå aftale om, at vikaren stilles ringere

end de løn- og ansættelsesvilkår, der fremgår af vikarbureauets overenskomst for det pågældende

arbejde. Der kræves en særlig hjemmel hertil i overenskomsten, jf. straks nedenfor.

Stilles vikaren ringere, vil dette udgøre et overenskomstbrud. Den overenskomstbærende

organisation på lønmodtagerside vil da kunne rejse en sag herom ved Arbejdsretten.

Vikarbureauet og vikaren kan derimod som udgangspunkt godt indgå aftale om, at vikaren får

tillagt yderligere goder end overenskomsten indeholder.

Hertil kommer, at overenskomsten i en række tilfælde direkte indeholder mulighed for, at der kan

indgås aftale mellem vikarbureau og vikar om et konkret ansættelsesvilkår.


Overenskomster

En kollektiv overenskomst er en aftale om løn- og ansættelsesvilkår mellem en

lønmodtagerorganisation og en arbejdsgiverorganisation eller en virksomhed.

Ved medlemskab af Dansk Erhverv Arbejdsgiver omfattes vikarbureauet automatisk af

• Vikaroverenskomsten mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver og Fagligt Fælles Forbund

(3F) og

• Lærervikaroverenskomsten mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver og Lærernes

Centralorganisation (LC).

Hertil kommer andre overenskomster, som vikarbureauet har tiltrådt eller indgået.

Når medarbejderen stilles ringere end overenskomsten

Alene overenskomstparterne kan disponere over overenskomstens bestemmelser. Denne mulighed

har den enkelte medarbejder/virksomhed ikke.

Er en arbejdsgiver bundet af en overenskomst, kan arbejdsgiveren således ikke lovligt give en

medarbejder, hvis arbejde er dækket af overenskomsten, ringere vilkår end fastsat i denne. Dette

gælder uanset om arbejdsgiver og medarbejder har indgået en aftale herom ved eller under

ansættelsen.

Ydes medarbejderen ringere vilkår end overenskomsten, vil dette forhold således udgøre et

overenskomstbrud.

I helt særlige tilfælde kan en medarbejder muligvis give afkald på betalingen efter

indtjeningen/udførsel af arbejdet (f.eks. ved et venskabeligt forhold til arbejdsgiver). Situationer,

hvor medarbejderen giver et efterfølgende afkald på betalingen i henhold til overenskomsten, må

ofte ligestilles med underbetaling. Bevisbyrden for en lovlig aftale påhviler arbejdsgiveren og

beviskravene er strenge. Dansk Erhverv vurderer, at rammerne for sådanne aftaler i praksis vil

være meget begrænsede.

Medlemsskab af en organisationsbærende lønmodtagerorganisation

Er en medarbejder ikke medlem af den overenskomstbærende organisation, kan medarbejderen

alene støtte ret på sin individuelle ansættelsesaftale, men kan ikke udenom ansættelsesaftalen

støtte direkte ret på overenskomstens bestemmelser.

Dette ændrer imidlertid ikke ved, at den overenskomstbærende lønmodtagerorganisation kan rejse

en sag om overenskomstbrud overfor arbejdsgiveren. Således også vedrørende ansættelsesforhold

for medarbejdere, der ikke er medlem af organisationen. Baggrunden er, at organisationens

overenskomstmæssige rettigheder krænkes ved overenskomstbruddet.


Kan medarbejderen stilles bedre?

Overenskomstmæssige rettigheder er som udgangspunkt ikke til hinder for, at medarbejderne

opnår yderligere goder. Overenskomstens bestemmelser er således minimalvilkår.

Dette betyder dog ikke, at enhver fravigelse arbejdsgiver vil finde fordelagtig for medarbejderen

kan aftales mellem disse parter. Heller ikke hvis det er medarbejderen selv, der finder en konkret

fraviges fordelagtig – og eventuelt selv har foreslået arbejdsgiveren denne. Der må i det enkelte

tilfælde foretages en afvejning af, om det aftalte vilkår er bedre eller ringere end overenskomstens

vilkår. Der kan ikke blot foretages en helhedsvurdering, således at et forringet vilkår opvejes af et

andet.

Arbejdsretlig konsekvens af overenskomstbrud

Konsekvensen af et overenskomstbrud vil sædvanligvis være, at arbejdsgiver idømmes bod

(indeholdt efterbetaling) samt at arbejdsgiver bliver pålagt fremover at følge overenskomsten.

Hertil kommer renter og sagsomkostninger.

Bodens størrelse afhænger af sagens karakter, men den vil sædvanligvis være et markant beløb. Det

findes eksempler på, at Arbejdsretten har fastsat bod på 1 mio. kr.

I visse tilfælde hvor overenskomsten har givet rimelig grund til fortolkningstvivl pålægges

arbejdsgiver alene efterbetaling, men ikke bod.

Nyt fra Eurociett/Ciett

Dansk Erhverv repræsenterer den danske vikarbranche i den europæiske og globale

sammenslutning for vikar- og rekrutteringsbureauerne.

Ny rapport fra Ciett viser positive effekter af vikararbejde

Den globale sammenslutning for vikarbureauerne, Ciett, har frigivet en større analyserapport

”Adapting to change” om positive effekter af vikararbejde, som er udarbejdet af Boston Cosulting

Group. Dansk Erhverv og Vikarbureauernes Brancheforening har medfinansieret rapporten.

Rapporten har haft til formål er vise, hvor vigtige vikarbureauer er for velfungerende

arbejdsmarkeder. Samtidig har det været hensigten at imødegå den udbredte kampagne, der har

været i flere europæiske lande med at stemple vikarjobs som dårlige og usikre ansættelser. I stedet

skal det vises, at vikarbureauerne tilbyder en seriøs og velordnet måde at arbejde fleksibelt på, som

kommer både vikaren og virksomhederne til gavn.

Et væsentligt budskab i rapporten er, at vikarbureauer er særdeles velegnede til at kunne håndtere

kravene om at tilpasse sig til sæsonudsving, konjunkturudsving og strukturelle forandringer i

arbejdsmarkedet. Rapporten dokumenterer, at vikarbureauerne både reducerer strukturel ledighed

(ved at hjælpe svagere personer ind på arbejdsmarkedet) og friktionsledighed, der er

korttidsledighed, der skyldes, at det normalt tager tid for virksomhed og medarbejder at finde

hinanden.

Læs om disse og mange flere resultater i rapporten i sin helhed på Cietts hjemmeside:

www.ciett.com


Europæisk dialog med fagbevægelsen

EU-Kommissionen arrangerer såkaldte sociale dialog indenfor en række brancher. Det gælder også

vikarbranchen, hvor EU-Kommissionen indkalder repræsentanter for vikarbureauerne og

fagbevægelsen for at diskutere forskellige problemstillinger, der knytter sig til vikararbejde. I

denne sociale dialog deltager Dansk Erhverv på vegne af den danske vikarbranche.

På møderne diskuteres for eksempel reglerne for udstationering af vikarer til andre EU-lande,

hvordan vikararbejde kan bidrage til at indfri EU's beskæftigelsesmålsætninger i planen samt

naturligvis implementeringen af EU’s vikardirektiv.

Uacceptabelt krav

Den faglige modpart for vikarbureauer (Uni-Europa) har i den sociale dialog fremsat krav om

regulering af vikarbureauerne, der meget ligner de holdninger, som danske LO har givet udtryk for.

Uni-Europa har krævet, at vikarbureauerne skal anerkende, at vikarbureauernes løn og

ansættelsesvilkår skal reguleres af brugervirksomhedernes overenskomst. Kravet fik

arbejdsgiverside til samlet at udvandre fra den sociale dialog med et modkrav om, at dialogen først

kunne fortsættes, når fagbevægelsen havde anerkendt, at vikarbureauerne er vikarens arbejdsgiver,

og det derfor som udgangspunkt er vikarbureauets overenskomst, der regulerer vikarens løn og

ansættelsesvilkår.

Fagbevægelsen gav sig

Efter et par ugers betænkningstid har fagbevægelsen Uni-Europa meddelt Eurociett, der

repræsenterer vikarbureauerne, at man anerkender vikarbureauerne som arbejdsgiver, og at

vikarbureauernes egne overenskomster som hovedregel bør ligges til grund. I samme forbindelse

anerkendte Uni-Europa, at Vikardirektivet gør det muligt at anvende vikarbureauernes

overenskomster til at fravige ligebehandlingsprincippet i Vikardirektivet. Også hvis

overenskomsterne indeholder dårligere vilkår end hvad vikaren ville have fået ud fra

ligebehandlingsprincippet. Kravet er dog, at overenskomsterne lever op til et generelt passende

beskyttelsesniveau. På dette grundlag er den sociale dialog på europæisk niveau nu genoptaget.

World Employment Conference i London

Du kan stadig nå at tilmelde dig Cietts World Employment Conference, der samler vikarbureauer

fra hele verden til en 3 dages konference i London om nye tendenser i markedet og

erfaringsudveksling. Som medlem af Dansk Erhverv (og dermed også medlem af Ciett) kan du

spare mere end 2.000 kr. på din deltagelse hvis du tilmelder dig inden 31. december 2011

Se mere om konferencen på hjemmesiden: www.ciett2012.com


Status og forventninger til vækst og beskæftigelse

Dansk Erhverv vurderer løbende forventninger til udviklingen i vækst og

beskæftigelse i Danmark, der indvirker på vikarbureauernes omsætning.

Økonomisk vækst

Væksten i 2011 bliver lavere end i 2010. BNP ventes at vokse med 1,4 pct., jf. figur 1. Den lavere

fremgang i 2011 skyldes, at privatforbruget er faldende grundet kun svagt stigende disponible

realindkomster som følge af en lav lønstigningstakt på det private arbejdsmarked, faldende

reallønninger for offentligt ansatte, en relativt høj inflation, stigende skatter og afgifter samt

stigende råvare- og fødevarepriser. Derudover er det faldende privatforbrug også i høj grad præget

af den usikre økonomiske situation, som verdens økonomier står overfor, og som i høj grad præger

mediebilledet. En usikkerhed, der de seneste år dramatisk har ændret husholdningernes

opsparings- og forbrugsadfærd.

Væksten forventes at ligge på 1,6 pct. i 2012. Dette skyldes de øgede bruttoinvesteringer samt en

forventning om et øget privatforbrug, der dog stadig ligger på et relativt lavt niveau i forhold til før

krisen.

Figur 1

Forsyningsbalance

Mia. kr. Real vækst

2010 2010 2011 2012

Privat forbrug 853 2,3 -0,5 1,6

Offentligt forbrug 512 0,7 0,2 0,6

Faste bruttoinvesteringer 292 -3,2 -1,4 7,3

Lagerforøgelser 1) -6 0,9 0,6 0,1

Eksport af varer og tjenester 883 3,8 6,4 1,9

Import af varer og tjenester 784 3,9 5,3 3,5

BNP 1.743 1,7 1,4 1,6

Bruttoledighed (personer) - 164.665 164.000 160.000

Inflation (forbrugerpriser) - 2,5 pct. 2,7 pct. 2,0 pct.

1) Bidrag til realvækst i BNP. Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Erhverv

Beskæftigelsen

Den samlede beskæftigelse var i 2. kvartal 2011 159.000 lavere end i 4. kvartal 2008, hvor

beskæftigelsen toppede.


I 2. kvartal 2011 var der i alt 2,76 mio. i beskæftigelse.

Faldet i beskæftigelsen har affødt stigende ledighed. Fra efteråret 2008 til efteråret 2010 steg

bruttoledigheden uafbrudt som følge af nedgangen i den økonomiske aktivitet. I september 2010

toppede ledigheden, faldt så i de efterfølgende måneder frem til marts 2011, hvorefter der igen er

registeret stigninger, jf. figur 2.:

Figur 2

Bruttoledighed, faktisk og sæsonkorrigeret

180.000

160.000

140.000

120.000

100.000

80.000

60.000

Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Erhverv

Antallet af beskæftigede er dog steget en smule i 2011. I første halvdel af 2011 steg beskæftigelsen

med ca. 3.000 personer sammenlignet med sidste halvdel af 2010. Stigningen skyldes højere

beskæftigelse i den private sektor, som delvist opvejes af fald i den offentlige beskæftigelse.

Figur 3

Udviklingen i den private og offentlige beskæftigelse, (sæsonkorrigeret og

opgjort i 1.000 pers. ekskl. orlov)

2.150

2.100

2.050

2.000

1.950

1.900

1.850

1.800

2007M01

2007M03

2007

2007M05

2007M07

Opregnede faktiske

Sæsonkorrigeret

Gennemsnit året

2007M09

2007M11

2008M01

2008M03

2008

2008M05

2008M07

Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Erhverv

2008M09

2008M11

2009M01

2009M03

2009

2009M05

2009M07

2009M09

2009M11

2010M01

2010M03

Den økonomiske vækst er dog for lav til at øge beskæftigelsen i 2011. Der ventes i gennemsnit for

2011 stilstand i den private beskæftigelse. Bruttoledigheden ventes på den baggrund at være

uændret og lande på ca. 164.000 i 2011. I 2012 ventes ledigheden nogenlunde uændret, men dog at

2010

2010M05

2010M07

2010M09

2010M11

Privat beskæftigelse Offentlig beskæftigelse (højre akse)

2011M01

2011M03

832

1.931

2011

2011M05

2011M07

1.000

950

900

850

800

750

700

650


falde svagt til 160.000 i gennemsnit for 2012, bl.a. grundet større økonomisk aktivitet og

ekstraordinært høje offentlige investeringer.

More magazines by this user
Similar magazines