Lalotte en roman fra den gustavianske periode

booksnow1.scholarsportal.info

Lalotte en roman fra den gustavianske periode

119

er, som om Solen slet ikke har skinnet,

min Veninde!"

„Det kan aldrig være muligt!" Lolotte

rystede paa Hovedet og forsøgte at le.

Hun havde været forberedt paa Mødet

med ham, det maatte jo komme engang,

men hun havde søgt at undgaa det saa

længe som muligt, og nu, da hun pludselig

saa ham, bankede hendes Hjerte saa at

hun næsten kunde høre det. ..Der er saa

meget i Deres Majestæts Liv, der nok kan

w -

bringe Solskin baade udadtil og i Hjertet.

„Hjertet — naar blev dets dybeste Krav

og Trang vel tilfredsstillede hos mig?"

„Man lærer at bringe sit Hjerte til

Tavshed, selv om det

1 '

kofter Kamp.

..Tror De virkelig, min lille Filosof?

Jeg mener nu, at det er en saare gj en-

stridig Tingest, med hvilken det ikke

nytter stort at raisonnere. Dets Fordringer

lade sig ikke saaledes afvise, og hvorfor

maa ikke ogsaa vore skjønneste, varmeste

Følelser, Følelser, der løfte vor Sjæl og

vor Tanke, have Lov til uhindret at

gro deres Vækst? — Lolotte, det er paa

Tide, at vi to forstaa hinanden, n'est ee

pas? Jeg vil ikke længere hungre og tørste

som den fattigste Betler i mit Hige — De

slipper ikke længere fra mig med Udflugter

..."

More magazines by this user
Similar magazines