Lalotte en roman fra den gustavianske periode

booksnow1.scholarsportal.info

Lalotte en roman fra den gustavianske periode

122

samme henne fra Indgangen, „man kommer,

Deres Majestæt . . ."

„Jeg gaar, vier blot uden Frygt, ma

bien aimée," sagde Gustav og vilde paa

ny gribe Lolottes Haand; men hun drog

sig tilbage fra ham, sky, forskræmt og

med et Blik, som han ikke kunde blive

klog paa. Et Sekund kun saa han paa

hende med dette Smil, der til Tider gav

hans Ansigt det sælsomme Dobbeltudtryk,

saa kyssede han paa Fingeren, hviskede

„au revoir!" og skyndte sig udenfor, hvor

der lod Stemmer og Skridt. I forbigaaende

bojede han sig og saa ind i Livpagens

smukke, klogtige Ansigt.

„Du har intet set — forstaar Du vel?

Du er Pageøverste, Munck, med Tiden

kan Du 1)1 i ve

- ' mere!

Munck boj ede

ferende Smil.

sig med et lille, trium-

Men inde i Løvhytten var Fru du Riet/

bleven staaende og stirrede ubevægelig

frem for sig. Saa kastede hun Hovedet

tilbage med det gamle trodsige Kast —

snige sig bort, nej ! —

Hun slængte den

lille Flors Halvmaske fra sig, og gik lang-

somt, ganske langsomt sin Vej.

More magazines by this user
Similar magazines