Lalotte en roman fra den gustavianske periode

booksnow1.scholarsportal.info

Lalotte en roman fra den gustavianske periode

131

Jeg var saa ung og kj endte saa lidt mig

selv, da jeg ægtede Dig, Du var saa meget

ældre, og Du var saa alvorlig og tavs —

jeg havde en vis Skyhed for at nærme

mig Dig. Du var god og brav, og jeg saa

op til Dig med Tillid og Ærbødighed, men

— tilgiv mig — mit Hjerte havde endnu

ikke talt. Saa var det, at jeg mødte Kong

Gustav. Vi. havde kjendt hinanden i vor

første Ungdom, da jeg kom paa Slottet

Haga som Prinsessens Legesøster, og jeg

omgikkes ham frit og uden Tvang nu som

for, indtil det en skjønne Dag gik op for

mig, at jeg havde taget det for Yenskab,

som — ja, som maaske var noget mere, at

jeg havde lukket Øjnene for Faren og be-

draget mig selv, fordi jeg vilde bedrages.

Men endnu er det ikke saa, at jeg har

sveget min Pligt ..."

„Nej virkelig ikke, Madame?" Du Rietz

lo højt og bittert. ..Det synes dog ellers

at være noget sent, at De mindes denne

Pligt!"

..Ikke for sent, men — aa, min Ven!

lad mig ikke staa ene her — lad os komme

bort herfra, jeg beder Dig om at begjære

det som en Piet. Lige meget hvorhen,

jeg er rede til at følge Dig hvorhen Du

ønsker og forlanger!" Hun saa paa ham

med taarefyldte Øjne og forsøgte at gribe

9*

More magazines by this user
Similar magazines