Lalotte en roman fra den gustavianske periode

booksnow1.scholarsportal.info

Lalotte en roman fra den gustavianske periode

132

hans Haand. Men han rynkede Panden

og trak sig tilbage fra hende.

„En Retræte, ja vist ! For

at Alverden

skulde le ad den stakkels Ægtemand, der

søgte at redde sin Ære, eller — skjule

sin Skam ved Flugten ! — — Men det skal

ikke ske, hører Du — nu, just nu bliver

jeg her for at trodse ..."

„Det kan Du aldrig mene, du Rietz.

Jeg var sand og ærlig mod Dig, nu skylder

Du baade mig og Dig selv ikke hensyns-

løst at give mig til Pris og lade mig for-

svarsløs midt i Kampen; om jeg ikke fik

Kraften til at kjæmpe den til Ende, da

maatte Følgerne komme over dit eget

Hoved."

Han stod etøjeblik tavs og grundede med

korslagte Arme. „Det er bittert dette,"

sagde han, „bittert at vaagne op og se sig

selv som et dumt Asen, der ikke i Tide

har vidst at afværge Angrebene paa sit

Navn, sit Huses Ære, og bittert at vide,

at man i alle disse Aar intet var for den

Hustru, man valgte sig ; at det Hoved, der

hvilede Ved ens Bryst, det rummede Tan-

ker, fjernt fra en selv og ens Færd, det

Hjerte, der slog mod ens eget; det husede

Ri Hedet af en anden Mand .

„Skaan mig, du Rietz," raabte Lolotte,

„jeg sværger Dig til, at jeg fra forst af

.

.

More magazines by this user
Similar magazines