Lalotte en roman fra den gustavianske periode

booksnow1.scholarsportal.info

Lalotte en roman fra den gustavianske periode

134

nuvel, saa forlad mig og bliv lykkelig —

om De kan. Jeg kunde spørge: har jeg

da slet ingen Ret her til at fordre noget,

men jeg vil ikke holde den tilbage ved min

Side, som kun nødtvungen bliver — Kjær-

Lighed er fri. Det er stort at kunne forsage,

og der er nogel sublimt i den Tanke,

som altid har tiltalt mig, at skille sig ved

det, der er en det kjæreste, sønderrive

just de Baand, der binde stærkest, saa-

ledes som Munkene, naar de forlade alt i

denne Verden for at jage efter Herligheden

i den næste. Men Lolotte, naar De tror

at jeg glemmer, saa fejler De, og De selv

- nu mener De, at Pligten drager Dem

fra mig, men, ak min Veninde, om der

kom en Tid, da Mindet og Længselen

drog Dem tilbage, vilde De da ikke ogsaa

følge dette Kald? Det er mit Haab, og

kun i dette Haab slipper jeg Dem nu."

i denne

Lolotte bed sig i Læben. Der var noget

Sikkerhed, som i Øjeblikket har-

mede hende og gjorde hende Kampen

lettere. Hun brændte Brevet.

Alt eller intet.

Fjorten Dage efter rejste hun med du

Rietz til Gøteborg, og omtrent i en Maanvd

var denne Afrejse det staaende Samtaleemne

ved Hoffet. Hvorledes det egentlig

forholdt sig dermed var der ingen, som

More magazines by this user
Similar magazines