Lalotte en roman fra den gustavianske periode

booksnow1.scholarsportal.info

Lalotte en roman fra den gustavianske periode

165

„Kongen, min lille Engel, han vilde

rolig lade de Narre snakke! Han kjender

sine Folk og ved, at der ingen Ende er

paa den Misundelse som det vækker, at

han og Sofie Magdalene, siden jeg var saa

heldig at være Redskabet til at bringe

dem sammen, beære mig med deres Gunst,

ja, jeg tor maaske sige Venskab; og han

ved ogsaa, at Misundelse og Bagvadskelse

følges ad — — •

"

„Tys, jeg tror der kommer nogen

jeg er sikker paa, at Fru Werner om et

Øjeblik viser sig som et langt hvidt Spøgelse!

Den kjære Sjæl er saa aarvaagen

som en Los og under sig næppe Ro om

Natten engang for at spejde og lytte; gaa

blot — gaa —

Der hørtes kun Lyden af et hastigt

Kys, og saa fløj Damen tilbage, hvorfra

hun var kommen, og Elskeren sneg sig

forbi Kongen, for ham var det, saa tæt,

at hans Klæder næsten strejfede ham, og

forsvandt gjennem Døren til Drabant-

salen.

Gustav blev staaende et Øjeblik i den

mørke Korridor. Med de pludselige Overgange,

der vare saa ejendommelige hos

ham, følte han sig nu paa en Gang betaget

og skamfuld over Mistanken, han

havde fattet - stakkels Sotie Magdalene!

More magazines by this user
Similar magazines