Lalotte en roman fra den gustavianske periode

booksnow1.scholarsportal.info

Lalotte en roman fra den gustavianske periode

172

Sofie Albertine stirrede paa ham. .Jeg

forstaar det ikke, ikke et Ord! Hvad er

det for et Hegnskab, der skal gjøres op?"

Gustav greb hende om Haandleddet,

saa haardt, at det næsten gjorde ondt.

Det lignede ham saa lidt at vise sig brutal

eller blot uvenlig, at Sofie Albertine blev

aldeles overvældet.

„Ved Du det virkelig ikke, hvor dybt,

hvor ulægelig dybt man nu igjen har

krænket mig?- spurgte han og saa hende

ind i Øjnene, ..har man skjult for Dig,

li vorledes Hadskhed, Ondskab og Bag-

talelse have kastet Kummer og Tvivl i

mit Sind, og sogt at plette min egen og

min Hustrus Ære? har man ikke ogsaa

søgt at dryppe Giften i dit Øre og vende

dit Hjerte fra mig?"

„Nej, nej, je vons jure — hvem, hvem

skulde have gjort det?''

Kongen lo højt og bittert.

„Vor egen Moder, Hertugen — den utaknemmelige

— Frederik, den tanketomme

Dreng, der gaar hvorhen Vinden blæser

— de have jo alle sammensvoret sig imod

mig, ikke én af mine egne har jeg tilbage,

paa hvem jeg fuldt ud kan lide! Ene

staar jeg — ganske ene .

..Aa, Gustav, bedste Broder, nej, nej!

Mig har Du, jeg kunde aldrig vende Hjertet

.

."

More magazines by this user
Similar magazines