Lalotte en roman fra den gustavianske periode

booksnow1.scholarsportal.info

Lalotte en roman fra den gustavianske periode

208

Saaledes havde du Rietz skrevet til sin

Hustru, og Lolotte havde grædt over

dette Brev. Ja, begge disse Mænd vare

lige store og ædle i hendes Øjne; hun

burde være taknemmelig, aa, saa taknemmelig,

og alligevel — hvorfor kunde

hendes urolige, gjenstridige Hjerte da ikke

falde til Ro? Religionen lærte jo, at Opfyldelsen

af ens Pligt gav Tilfredshed, om

ikke Lykke, hvorfor kom den da endnu

stundom op i hende ligesom i Anger og

Fortrydelse, hin gamle Følelse af at have

forsømt og ladet noget ugjort? Var det

saa, at han , hvem hun var flygtet fra,

havde haft noget at fordre i Kraft af sin

Kj æ ri igh e d al en e ?

Hun jog Tanken derom fra sig, hun

havde jo dog maaske ikke, naar alt kom

til alt, været mere for ham end enhver

anden af de Kvinder, han havde beundret,

og nu i Dag, da hun stod her foran sin

ÆJgtefælle, hvem hun i den sidste Tid

igjen syntes at være kommen nærmere,

var hendes Hjerte saa fuldt af alt, hvad

hun syntes hun skyldte ham, hun folte

saadan en Trang til at beholde ham tilbage

hos sig, at han ikke kunde andet

end Lægge Mærke til Kampen i hende.

Han kom hen til hende. „Det er bittert

for mig, at man kan tro, jeg her

More magazines by this user
Similar magazines