Lalotte en roman fra den gustavianske periode

booksnow1.scholarsportal.info

Lalotte en roman fra den gustavianske periode

215

sigt Hovedet endnu et Par Tommer højere

end han bar det i Forvejen, „Sverrigs ældgamle

Adel lader sig ikke kue, nu saa

lidt som for! Den er stærk, og den vil

vedblive at være det, trods al Tyranni og

Undertrykkelse !"

Og næsten uden at hilse, skred han

hovmodigt ud af Døren. Ehrensvård og

Ribbing fulgte ham, efter at have vekslet

et Blik med Pontus Liljehorn, som stod

henne i en Vindusfordybning. Men Arm-

felt stod som maalløs.

„I Guder, hvilken Frækhed," raabte

han til Taube, som var kommen ind i

Forgemakket et Øjeblik i Forvejen. „De

hørte det vel, Baron, det er jo det rene,

skjære Oprør og Majestætsforbrydelse . .

."

„Ja, og disse Trusler vare vel næppe

udstødte hen i Vejret. Det maa efter min

Mening forebringes Kongen, der maa tages

Forholdsregler . . ."

Liljehorn havde ligesom tilfældig nær-

met sig.

„Pardon," sagde han og bukkede ærbod

igt for (\vn mægtige Armfelt, „jeg har

ingen Bet til at give Dem Haad, Messieurs,

men — Hans Majestæt er i meget ilde

Lune i

Dag, bor man dog ikke være var-

som med hvad man forebringer ham, at

More magazines by this user
Similar magazines