Lalotte en roman fra den gustavianske periode

booksnow1.scholarsportal.info

Lalotte en roman fra den gustavianske periode

216

han ikke i sin Harme skal foretage et eller

andet overilet Skridt?"

Blik.

Armfelt maalte ham med et mistroisk

„Tak, Kaptajn Liljehorn, jeg er Dem

meget forbunden, men jeg tror ikke, at

De behover at gjore Dem nogen Bekymring,"

sagde han tort, og ilede forbi ham

hen imod Døren til Kongens Gemakker,

fulgt af Taube. I deres Hastværk vare de

mer ved at falde over deres egne Ben,

men Taube stodte dog Armfelt paa Armen

og hviskede: han havde Ret, tir ikke Kongen

mere end nødvendigt.

Gustav kom begge sine Venner i Mode.

Han saa fortrædelig og ophidset ud.

„Xaa," sagde han og kastede et Papir

hen ad Bordet, paa hvilket der allerede laa

en Dynge Breve og Dokumenter i kaotisk

Forvirring, „gæt hvad man nu sender mig

en ny Beskyldning mod den usalige

arme Djævel

Den Munck for Underslæb !

har skabt sig endnu flere Fjender end

lian havde i Forvejen, efter at jeg gjorde

ham til Statholder — hvad der sagtens

ogsaa var vel meget, det indser eg nu.

Men hans Forgjænger var døv og blind,

og ham erstattede han i alt Fald til fulde,

trods al sin Anmasselse. Nu kommer jeg

naturligvis til at lade den fortrædelige

More magazines by this user
Similar magazines