Lalotte en roman fra den gustavianske periode

booksnow1.scholarsportal.info

Lalotte en roman fra den gustavianske periode

217

Sag nærmere undersøge — uhørt skal han

i det mindste ikke dommes."

„Han synes rigtignok at have Skinnet

imod sig," sagde Armfelt, „men naar det

kommer til Stykket, er der maaske næppe

én af dem, Deres Majestæt beærer med

Deres Gunst, som ikke kan vente sig en

lignende Medfart; en skjønne Dag vil der

sagtens ogsaa regne Anklager ned over

mit syndige Hoved; jeg er jo kun en Parvenu

og Lykkeridder, og staar for mange

i Vejen . . ."

„Xaa, synger Du nu ogsaa paa den

Vise," afbrød Gustav utaalmodig, „ja, det

kan jo ikke nægtes, at de Herrer sætte

mig Stolen artigt for Døren. Pechlin og

Bjelke have været her i Dag som Ordførere;

man modsætter sig ligesom ved Anjala

mine Planer, vil ikke, at jeg maa

gribe til Vaaben for mit kjære Frankrig,

men tvinger mig til roligt at se paa Rædslerne

derovre — for tusind Pokker, have

de da intet Hjerte i Livet? og er jeg ikke

Konge endnu trods det at jeg ikke kan

begynde nogen Krig uden Stændernes

Samtykke?" Han stampede i Gulvet.

„Men er Bjelke da almægtig, Deres

Majestæt?" raabte Armfelt, „er det hele

Adelens, hele folkets Høst, der taler gjennem

ham?"

More magazines by this user
Similar magazines