Lalotte en roman fra den gustavianske periode

booksnow1.scholarsportal.info

Lalotte en roman fra den gustavianske periode

223

Byrder og besværlige Pligter for en liden

Stund . . ."

„Med andre Ord: glemme at være

Konge!" Taube, i hvis uforanderlig gode

Lune der var noget smittende, lo. „Men

det vilde Deres Majestæt ikke, selv om

De kunde — det vilde være en Umulighed!"

Gustav lagde venligt Haanden paa hans

Skulder. „Du har Ret, Taube, og jeg kunde

ikke, selv om jeg vilde ! Jeg fødtes jo dertil,

jeg viedes og salvedes til mit høje Kald,

og — jeg tror paa Kongedømmet af Guds

Xaade, tror fast og urokkeligt derpaa som

paa Livet selv! — Kom saa, og lad os gaa

til Oxenstjerna, i hans og Eders Selskab

føler jeg dog, at jeg endnu har Venner!"

Mens Kong Gustav søgte at glemme

Ærgrelserne og Fortrædelighederne, og

hørte paa Digte og Musik i sine udvalgtes

Kreds, samledes lire Mænd i et afsides

liggende Hus i Stockholm.

De kom én efter én, indhyllede i mørke

Klædes Kapper, og paa deres Hoveder

havde de tarvelige Filthatte, hvis Skygger

gik dem temmelig langt ned over

Øjnene. En Mand lukkede dem paa deres

More magazines by this user
Similar magazines