Lalotte en roman fra den gustavianske periode

booksnow1.scholarsportal.info

Lalotte en roman fra den gustavianske periode

228

ligesom et Slør var kastet over Hovedet

og Skuldrene. Hun gik ganske langsomt

for at nyde Martsaftenens usædvanlige

Skjønhed, og indaandede den friske Søluft

i lange fulde Drag. Børnene kiggede lidt

efter hende — det var jo den rare, ven-

lige Frue oppe fra Gaarden hinsides Brin-

ken, som næsten hver Dag kom spadserende

og sad og saa ud over Vandet.

De dristigste af dem plejede at løbe hen

til hende og vise hende deres Fund af

Rav og Muslingeskaller, og hun nikkede

altid saa mildt til dem, snakkede med

dem og gav dem ofte Skillinger — naar

det da ikke traf sig, at hun sad i altfor

dybe Tanker og slet ikke ændsede dem.

Selv i Stormvejr kom hun ofte, og var

der Baade ude paa Søen, stod hun gjerne

i en Klynge af Kvinder og Børn, som

ængsteligt spejdede efter deres kjære, hvis

skrøbelige Fartøjer kjæmpede sig gjennem

Brændingen, og „Fruen" havde da altid

et mildt og venligt trøstende Ord at sige

enhver.

I Dag gik hun forbi Børnene uden at

standse, og satte sig paa en Sten nede

ved Strandbredden, med Fødderne plantede

i det hvide Sand. Hun strøg Haaret bort

fra Panden, støttede Hovedet til Haanden,

og sad og stirrede ud over

More magazines by this user
Similar magazines