Lalotte en roman fra den gustavianske periode

booksnow1.scholarsportal.info

Lalotte en roman fra den gustavianske periode

229

Havflade — langt, langt bort, ud i det

uendelige Fjerne.

Det var Charlotte du Rietz.

Hun var Enke. Du Rietz, der aldrig

fuldkommen havde forvundet de Saar,

han fik ved Gøteborg, hvor han til det

sidste havde kjæmpet for sin Konges Sag,

som intet i Verden havde kunnet bevæge

denne retskafne Jernmand til at svigte,

var død nogle Aar efter Krigen paa sit

Gods Hedensberg, hvortil han havde truk-

ket sig tilbage.

Ægtefolkene havde ikke været meget

for hinanden i alle disse Aar, efter at

Skyggen havde sænket sig imellem dem.

Det havde været et kjøligt, men aldrig

ufredeligt Samliv, et Samliv nærmest som

mellem to fremmede, der undertiden havde

bibragt Lolotte Følelsen af, at hendes

bedste, varmeste Følelser maatte fryse til

Is. Men i Slutningen havde det været

anderledes.

Lolotte havde plejet sin Husbond saa

ømt og trofast i de Dage, da han laa

haardt saaret, havde fremdeles vist ham

en saadan Omsorg og bestræbt sig saa-

ledes for at være ham til Behag, at Tiden,

der fulgte paa, ligesom havde bragt de

gamle Dages Fred, Tillid og gode Forstaaelse

tilbage. Et Gjenskin af Fortidens