Lalotte en roman fra den gustavianske periode

booksnow1.scholarsportal.info

Lalotte en roman fra den gustavianske periode

231

Men det var dog ikke altid nok.

Savnet, den gamle Længsel efter noget

mere, noget ubestemt, greb hende til Tider

med en sælsom Magt. En Trang til

igjen at blande sig mellem Menneskene,

til at leve mellem sine Jævnbyrdige, leve

Livet saaledes som hun engang havde

levet det, vaagnede stundom, skjont hun

søgte at indbilde sig selv, at de ugentlige

Besøg af den gamle Præst — med eller

uden hans bedre Halvdel — og af Sorenskriverens

Fuldmægtig, der gjennemgik

hendes Regnskaber med hende, aller af

og til at tilbringe en Dag i Landshøvdingens

og hans tre fregnede Døtres Selskab,

i Grunden maatte være Adspredelse

nok, ikke at tale om, at hun jo havde

sine kjære Boger og sin Musik til at forkorte

sig Ensomheden med.

Og nu i den sidste Tid havde Uroen

været stærkere. De Venner og Slægtninge,

med hvilke hun stod i Brevveksling, havde

skrevet hende saadanne sælsomme Ting

til, der var slig en Gjæring og Bevægelse

i alle Gemytter — det var som om der

laa et Uvejr i Luften, syntes hun.

Lolotte sad endnu i sine egne Tanker,

da en lille hvidhaaret Purk kom styrtende

hen imod hende. lians Far havde

været i Byen, der havde været Breve til

More magazines by this user
Similar magazines