Lalotte en roman fra den gustavianske periode

booksnow1.scholarsportal.info

Lalotte en roman fra den gustavianske periode

237

Adieu, chére amie! Du omfavnes af

mig og Børnene, skjønt de næppe kjende

deres douce petite Tante. Skriv ret snart,

eller bedre — kom selv!

Votre tres affectionnée Charlotte."

Fru du Rietz lod Brevet synke ned i

Skjødet.

Erindringerne væltede sig ind over

hende, og Længsel — Længsel efter at se

ham blot en eneste Gang endnu. Han

mindedes hende endnu — ja, hvorledes

skulde han vel ogsaa helt have glemt?

Hun i det mindste havde ikke — nej,

nej.

For vel var Ungdommen borte, Forhaabningerne,

Begjæringerne, men ét var

dog blevet tilbage, som havde over-

levet det alt sammen — ét, som aldrig

vilde dø i hendes Sjæl. En Følelse, hellig

og ophøjet, omtrent saaledes som man

nærer den for en Afdød, og dog endnu

saa dyb og varm, med Livskraft nok i sig

til at bære og holde oppe — . „Du,

som har skjænket mig en Lykke, større

end nogen anden Kvinde!" hvor ofte havde

de Ord ikke lydt for hende i alle disse

Aar, og ligesom opvarmet Hjertet, i\v\havde

været nær ved at fortorre. Og om

hun nu havde staaet ved lians Side, nu,

da han kanske trængte lil hende! Havde

More magazines by this user
Similar magazines