Lalotte en roman fra den gustavianske periode

booksnow1.scholarsportal.info

Lalotte en roman fra den gustavianske periode

247

„Om Munck," svarede Drengen og gjøs,

idet han sky og ligesom skamfuld mødte

Faderens Blik. „Det var derfor jeg var

saa uopmærksom i Timen, og — behøver

jeg da at taale mere af dem, fordi . . ."

Han talte ikke ud, men gjemte sit glødende

Ansigt i den ene Haand. Gustav

blev ligbleg.

„Mon fils," sagde han, og drog Drengens

Haand til Side, „Du har intet her at

gruble eller tænke over, din Bedstemoder

talte fuldstændig i Vildelse, og intet for-

nuftigt Menneske vilde lægge Vægt paa

hendes Ord. Du behøver ikke at taale

hverken mere eller mindre af dine Lærere

end andre fyrstelige Børn, men Du skylder

dem Lydighed; vi maa alle, Gustav, lære

at tøjle vort Sind og ikke vise Hovmod

lige over for vore Omgivelser, og Du er

saa gammel nu, at Du snart maa lære at

vise Dig fast som en Mand."

„Og kan jeg da være sikker paa, at —

Gustav Adolf rystede af Ivrighed og Sinds-

bevægelse, „at min høje Fader ikke føler

nogen Uvilje mod mig, men virkelig har

mig kjær som før?"

Kongens Læber bævede. „Ja, min Søn,"

sagde lian og lagde Haanden paa Drengens

brændende Pande, „tvivl blot aldrig

om din Faders Kjærlighed. Og slaa nu

"

More magazines by this user
Similar magazines