Lalotte en roman fra den gustavianske periode

booksnow1.scholarsportal.info

Lalotte en roman fra den gustavianske periode

259

den; Kongen var dødbleg og stærkt udmattet,

han maatte have Ro. Men Gustav

havde hørt, hvad der blev sagt.

„Anekarstrøm og Hibbing — " gjentog

han — „saa var det Ribbing, der skjod,

han var for høj til at være den anden.

De have sikkert medskyldige, Pechlin" —

her smilede han med sit gamle lunefulde

Smil, „undgaar heller ikke at blive arre-

steret denne Gang, men jeg vil ikke, at

der skal fares frem med unødvendig Streng-

hed, det er min Vilje, at der skal vises

Skaansel, horer De, mine Venner, min bestemte

Vilje!"

Hans Ansigt fortrak sig i Smerter, og

han sank udmattet tilbage i Puderne. Den

ene efter den anden af de dybt rystede

Hofmænd trak sig tilbage, og kun Lægerne

og Kammertjenerne bleve tilbage i

Sygeværelset. Lige idet Armfelt vilde gaa,

vinkede Kongen ham tilbage, og idet han

med pludselig Uro saa ham ind i Øjnene,

hviskede han: „Min Rroder — skulde der

virkelig hvile nogen Mistanke paa ham,

saa vaag over min Son og staa trofast

ved hans Side som Du har staaet ved min,

dersom jeg doer!"

Armfelt kunde næsten ikke svare, og

Gustav nikkede. „Det er godt," sagde han,

„jeg begynder at tro, at jeg har fejlet en

17*

More magazines by this user
Similar magazines