Lalotte en roman fra den gustavianske periode

booksnow1.scholarsportal.info

Lalotte en roman fra den gustavianske periode

265

hun var tilsløret og ingen saa hendes An-

sigt.

Aa, denne dybe, dybe Stilhed! Denne

blege Skikkelse hist henne paa Lejet

Solie Albertine slog Hænderne sammen

med et lidenskabeligt Udbrud af

Smerte.

„Aa Gud i Himlen, Gustav — dyrebare

Broder! Saaledes ser jeg Dig igjen, død,

faldet for Morderhaand, revet bort fra

dit Land, dit Folk og din Gjerning midt i

din Manddoms Kraft og Styrke. Alt hvad

der fjernede os fra hinanden, hvor smaat,

hvor uendelig ringe synes det ikke nu,

hvor stor Du selv! Man har kaldt Dig

lastefuld og slet, fuld af Letsind og Usta-

dighed; kjendte da ingen dit varme Hjerte,

dit blode, milde Sind, der ømmede sig,

selv naar Du maatte være haard? — Aa

Gustav, man har skilt os ad i Aaringer,

nu føler jeg mig nærmere Dig og din

Kjærlighed end nogen Sinde før — Broder,

Broder, kunde mine Taarer have kaldt Dig

tilbage til Livet igjen!"

Hun brast i Graad og skjulte Ansigtet

i sine Uunder. Da hun igjen tog dem

bort saa hun sin Ledsagerinde, der havde

nærmet sig Lejet hvor dvn dode hvilede,

og slod og betragtede ham med et saa-