Lalotte en roman fra den gustavianske periode

booksnow1.scholarsportal.info

Lalotte en roman fra den gustavianske periode

266

dant Udtryk af forstenet, haabløs Smerte

i det ligblege Ansigt, at hun forskrækket

lagde Haanden paa hendes Arm.

„Lolotte," sagde hun, „kjære Veninde,

jeg tog Dem med herhen, fordi De selv

ønskede det saa meget, men jeg tror —

jeg vidste ikke

"

Lolotte rørte sig ikke. Hendes Øjne

vare ufravendt fæstede paa det stille An-

sigt derhenne paa Puden. „Vidste," gjen-

tog hun frem for sig, „nej, ingen vidste

det, ingen kjendte Sandheden! Hvad der

var engang er længst forglemt, men der

var en Tid — — jeg sveg aldrig min Pligt,

og dog var der dem, som troede det, fordi

de ikke forstode, at en Kvinde kan sætte

sin Stolthed, sit Liv ind paa at gjøre hvad

der er Ret, selv om hun maa kjæmpe

med sit eget Hjerte, ikke forstode, at en

Følelse kan være dyb og sand uden hint

vilde, higende Begjær, der bryder alle

Skranker og fører til Fald og Brøde. Den

Verden, som dommer efter sig selv, dømte,

og Skyggen faldt —

„Nej, nej, tro mig, Lolotte — og om

saa var, hvor snart maatte den da ikke

vige for det skjønne, rene Lys, der stedse

udstraalede fra Deres Personlighed, Deres

hele Liv og Færden! Og han, som nu

More magazines by this user
Similar magazines