Lalotte en roman fra den gustavianske periode

booksnow1.scholarsportal.info

Lalotte en roman fra den gustavianske periode

19

var noget lyst og fagert over hende, noget

skjært og uberørt, der mindede om Blom-

sten i sin dugvaade Friskhed, en vis bly

og betagende Ynde, der ligesom bejlede

til ens Gunst, paa samme Tid som der

var en frejdig Kjækhed i det aabne Blik

og i den Maade, hvorpaa hun bar det lille,

stolt løftede Hoved. Ansigtet var ovalt,

med Smilehuller i Kinderne og den nydeligste

lille Kløft i Hagen, og hun havde

blaa Øjne af en vidunderlig ren og klar

Farve, lidt dybtliggende under mørke,

smukt hvælvede Bryn. Næsen var noget for

kort, og Munden var temmelig stor, men

med smalle, blødt rundede Læber og et

smukt, varmt Smil, der viste to sande

Perlerækker af Tænder. Hun var klædt

i en brocheret Silkekjole af en mat, lys

Farve, der faldt udmærket sammen med

den skjære, blegladne Teint, og hun bar

ikke andre Prydelser end en blegrød Rose

i det askeblonde Haar, der var strøget op

fra Panden i smaa Bukler og faldt i Krøller

ned ad Nakken.

Det var Prinsessens fortrolige Veninde

fra Barndommen, Charlotte du Rietz*), gift

med Feltøversten Friherre du Hietz.

') Hun iiia;i ikke forveksles med Lolotte Forsberg,

Prinsesse Sofie Albertines senere Yndling og

Protegé, som ægtede Grev Stenbock.

2'

More magazines by this user
Similar magazines