Lalotte en roman fra den gustavianske periode

booksnow1.scholarsportal.info

Lalotte en roman fra den gustavianske periode

37

men staa dog mindre fremmede lige over

for Skildringen

der er os lig i

af et jævnere Menneske,

Skrøbelighed — Storhed

overvælder . . . ."

..Vous avez raison, Madame, det er

ganske mine egne Tanker, De udtaler,"

sagde Gustav smilende. Han stod og

lænede sig til sin Søsters Stol ved Siden

af Fru du Rietz, og idet han bøjede sig

lidt ned over hende, sagde han i en mere

dæmpet Tone: „Naar beslægtede Menneskenaturer

mødes, forstaa de dog altid hinanden,

n'est ce pas? Jeg har aldrig følt

det saa levende som nu, at det, der drager

og fængsler os, just er dette ....'-

Han fik ikke talt ud. Dronningen havde

givet Tegn til, at man skulde rejse sig,

og den lille Fru Lolotte skjød sin Stol

tilbage.

..Hvor her er varmt," sagde hun. Hun

følte Gustavs Blik hvile paa sig, og en

varm Blodstrøm skjød sig fra Panden

helt ned over den hvide Hals. Da Luise

Ulrikke i det samme vinkede sin Søn til

sig, skyndte hun sig at blande sig mellem

det øvrige Selskab, ærgerlig over blot et

Øjeblik at have følt sig saa underlig

usikker — ganske som en lille kejtet og

ubehjælpsom Skolepige! Han gjennem-

More magazines by this user
Similar magazines