Lalotte en roman fra den gustavianske periode

booksnow1.scholarsportal.info

Lalotte en roman fra den gustavianske periode

45

en italiensk Kunstner, hvis Ry ikke har

overlevet ham.

„Ja, men der er noget næsten rørende

i den Naivetet, som ofte møder os i slige

Frembringelser. Den stakkels Maler her

har sikkerlig selv haft Troen paa, at han

frembragte et Mesterværk."

..Naturligvis — hvem af os gjør sig

ikke skyldig i lignende Vildfarelser med

Hensyn til vore egne Evner? Hvem af

os bedrager ikke sig selv? Følelsen heraf

kan undertiden gribe mig saa stærkt, at

ja, ved De vel, Lolotte, at jeg ofte

føler mig som et meget ulykkeligt Menneske?"

„Kors nej, det vidste jeg ikke."

„De smiler, men jeg forsikrer Dem, at

jeg taler i Alvor. Jeg tror paa en Skjæbne,

en ubønhørlig, mod hvilken det ikke nytter

at vi kjæmpe; man drages til tvende

Sider, er i Grunden delt i tvende, hinanden

aldeles modsatte Naturer, man gjør

ofte det, man slet ikke vilde gjøre, og

ved ikke selv hvorfor — — forstaar De

mig?

Le passé m'épouvente, et le present m'acable,

.le lis dans l'avenir un sort epouventable,

El les malheurs partout semblent suivre mes pas."

„Ciel, hvilke triste Forestillinger, Deres

More magazines by this user
Similar magazines