Lalotte en roman fra den gustavianske periode

booksnow1.scholarsportal.info

Lalotte en roman fra den gustavianske periode

58

fuldhed og dog som noget, der ganske

naturligt tilkom hende.

...Monsieur le prince maa ikke glemme,

hvad der sikkert venter Dem i Aften ved

Souperen hos Dauphin — ja, le ikke, hos

Dauphin! — Han er jo rigtignok, til sin

Bedstefader Kongens Sorg, et saakaldet

Dydsmonster, men man siger dog, at adskillige

kvindelige Stjerner af første Rang

ville glimre ved Selskahet i Aften — spørg

blot Marmontel, som har besunget et Par

af dem i sine sidste smaa allerkjæreste

Poem es.

..Marmontel — han har virkelig ned-

ladt sig til . . ."

„Til at besynge den bedste Halvdel af

Menneskeslægten, ja, hvorfor ikke? Han

gjor det paa sin egen Vis, og gjør det

ualmindelig glimrende/'

Digteren lo, og Gultav truede ad ham

med Fingeren. „Sig mig Navnet paa nogle

af disse Stjerner," bad han.

„For Hindens Skyld, nej — lad os ikke

forfølge dette Emne videre," udraabte

Grevinden leende, ..det vilde bringe os

alle i Forlegenhed, Dem ikke mindre end

mig, mine Herrer!''

Nu lo Kronprins Gustav ogsaa, og Sam-

talen blev fort i samme lette, tlagrende

Tone, selv citer at Musikken var begyndt.

More magazines by this user
Similar magazines