Lalotte en roman fra den gustavianske periode

booksnow1.scholarsportal.info

Lalotte en roman fra den gustavianske periode

60

mine Skuldre. Vi talte nys om Venskab

og Sandhed, jeg frygter for, at jeg her-

eller maa sige Farvel til begge Dele,

Fyrster have kun saare sjeldent sande

Venner."

„Jo, Sire. Sandheden flyr kun de Fyrster,

der selv bandlyse den fra deres Nær-

hed, og den, der som Kong Gustav er

værdig til at have Venner, vil ogsaa stedse

linde dem," sagde Marmontel.

„Maaske! Det klinger i alt Fald smukt,

og jeg vil mindes Deres Ord, min kjære

Vismand," sagde Gustav og nikkede med

et lille, næsten umærkeligt Smil. Saa

bøjede han sig ned over Grevinde Egmonts

lille hvide Haand, som han havde

grebet. „Min Tak ogsaa til Dem, dyrebare

Grevinde! Tak for hver en Stund jeg

har tilbragt i Deres uforglemmelige Sel-

skab, for hvert et Indblik De gav mig i

Deres store, rige Aand, og — Tak for

Deltagelsen, jeg læser i Deres Blik. Mindet

derom, det skjonne, lysende Minde,

vil folge mig til mit fjerne Fædreland!"

Han bukkede, idet han lod Blikket

glide hen over de tilstedeværende, og for-

lod saa Logen med Creutz og sit Følge.

Men hjemme i Palæet lukkede han sig

inde og gjennemlæste endnu en Gang Depecherne

fra Sverrig og det fortvivlede

More magazines by this user
Similar magazines