kapitel 6 - R98

More documents

Recommendations

Info

160 vi tog skraldet – koncessionens ophør 161 Bestyrelsesformand Henning vang jensen og administrerende direktør niels jørn Hahn kørte et tæt parløb under etableringen af de mange datterselskaber. – Farligt affald i København – selvstændigt udbud – Mobilsug i København og Frederiksberg – ét selvstændigt udbud – Ejerskab til beholdere/containere i København samt vedligeholdelsen, udskiftningen og rengøringen af disse forventes udbudt Kommunerne skulle i henhold til vedtægterne overtage rullende materiel vederlagsfrit. Dog skulle R98 bevare ejerskabet til: – Beholderværksted – inklusive medarbejdere, biler og værktøj 149 – Lifte – inklusive drift og vedligeholdelse – Mobil- og centralsugeanlæg (dog ikke det i Nyhavn) – Bilværkstedet skulle R98 have option på at frikøbe indtil 31. december 2007 – inklusive medarbejdere, biler, reservedele og værktøj Kommunerne skulle overtage administrative funktioner successivt fra 1. januar 2007: – Takstopkrævning – Kundecenterbestilling – Fakturering – Dele af produktudvikling – Dele af kommunikation – Dele af hotline foRhandlingsResultat R98 og kommunerne havde forhandlet ophørsaftalen ud fra den forudsætning, at RenHold/Renoflex ville byde på de forskellige udbudte opgaver og med henblik herpå udarbejdet en analyse for, hvordan de forretningsmæssige forhold skulle sammensættes. Konkurrencerådets afgørelse af 25. juni 2006 fastsatte, at forholdet mellem R98 og koncernforbundne selskaber ikke udelukkede disse sidste fra at deltage i udbud efter koncessionens ophør i 2011 og heller ikke før koncessionens ophør, forudsat at der var lige adgang til viden for alle interesserede, hvilket kunne blive et springende punkt. Det førte faktisk til, at R98 ikke fik selvstændig indflydelse på udbudsbetingelserne, men måtte nøjes med at svare på de spørgsmål, kommunerne stillede. I realiteten bevirkede det, at kommunerne, der ikke havde driftsmæssige eller andre kompetencer på affaldsområdet, blev ladt i stikken ved udformningen af udbudsmaterialet og måtte inddrage ekstern ekspertise fra et konsulentfirma. Til gengæld rådførte kommunerne sig indgående med skraldemændene og deres fagforening. R98 skulle fortsætte som erhvervsdrivende fond med alment velgørende formål og ville besidde en betydende aktiepost i RenHold A/S foruden ejendommen på Kløvermarksvej og mobilsugeanlæggene og centralsugeanlæggene i Havnestaden og på Sluseholmen, lifte m.m. RenHold A/S eller et af datterselskaberne skulle ved at byde ind overtage indsamlingen på kontraktvilkår. Denne planlægning og det grundlag, som ophørsforhandlingerne var blevet ført på, blev imidlertid forrykket, da det stod klart, at ”guldfuglen” RGS90 var vingeskudt. ”guldfuglen” Rgs90 og stigsnæsaktiviteteRne Råstof og Genanvendelses Selskabet af 1990 A/S var et vellykket miljøtiltag med oparbejdelse af bygge- og anlægsaffald til genbrugsprodukter og kompostering af have- og parkaffald samt jordrensning. RGS90 var R98’s ”guldfugl”, og genbrugs- og miljøeventyret havde også fremtiden for sig ifølge regeringsrapporten Affaldsstrategi 2005-2008 fra foråret 2004. Regeringens affaldsstrategi ville alt andet lige give ”guldfuglen” endnu mere luft under vingerne. Renholdningsselskabet af 1898 saMling og tRanspoRt behandling og afsætning systeMsalg og videnfoRMidling r98 grundlagt 1898 renoflex gruppen grundlagt 1964 Dansk special affalD a/s grundlagt 1991 milJøservice-Danwaste ab, sverige grundlagt 1995 emons-Danweate, hollanD grundlagt 1995 rgs90 a/s r98 indtræder i 1991 hoveDstaDens JorDrens a/s grundlagt 1987 Danish computer recycling a/s r98 indtræder i 1997 Danfiber a/s grundlagt 1990 Danbørs a/s grundlagt 1998 renovationsteknik a/s grundlagt 1994 renDan a/s grundlagt 1989 Danwaste a/s grundlagt 1990 regios, tJekkiet grundlagt 1993 tslan, tJekkiet grundlagt 1996 Danwaste kemi a/s grundlagt 1997 ecosol ltD., israel grundlagt 1996 Danwaste consult a/s grundlagt 1990 RGS90 tog højde for den ekspanderende miljøsektor ved at opdele selskabet i en række forretningsområder: RGS-Genbrug, RGS-Natursten, RGS-Jordrens og RGS-Industri. Industriområdet blev udviklet fra sidst i 1990’erne, hvor RGS90 havde øje for biologisk rensning som et nyt aktivitetsfelt. Biologisk rensning af tilført spildevand var foregået på anlægget Stigsnæs Industrimiljø A/S, der i 1999 var sat til salg. RGS90 fandt det attraktivt både økonomisk og strategisk at satse på Stigsnæs Industrimiljø. Planen var at etablere et slamrensningsanlæg, der kunne genbruge slaggen i et sandblæsningsprodukt – carbogrit. Først lejede RGS90 sig ind, men i foråret 2001 blev Stigsnæs Industrimiljø købt og selskabet RGS90 Stigsnæs Industrimiljø A/S etableret. Forinden havde selskabet opnået politisk forståelse for projektet. Prognoserne for genanvendelse tegnede godt, og i 2002 blev der taget initiativ til et projekt med genanvendelse af pvc. På samme tid, i august 2002, gik den finske kapitalfond Capman ind som medejer i RGS90, således at R98 ejede 53,8 pct., Capman 42 pct. og Amagerforbrænding og ledende medarbejdere tilsammen 4,2 pct. i RGS90. Koncerndiagram.
162 vi tog skraldet – koncessionens ophør 163 Slambjergene på Stigsnæs. Industriprojektet omfattede endelig også en storhavn, Baltic Gateway, der blev undfanget af udviklingsselskabet Baltic Gate Terminal A/S med Jan Procida som projektleder. Den optimistiske projektleder udtalte, at med en vanddybde på 18 meter kunne ingen havn nord for Rotterdam måle sig med den kommende storhavn på Stigsnæs. Skælskør Kommune havde udarbejdet lokalplaner for området og var interesseret i at udnytte den gamle raffinaderihavn, der i begyndelsen af 1960’erne var blevet anlagt af Gulf Oil Company i forbindelse med etableringen af olieraffinaderiet på Stigsnæs. Stigsnæs-projektet krævede – også uden storhavn – investeringer i stor målestok, større end RGS90 Stigsnæs Industrimiljø A/S alene kunne løfte, og i foråret 2004 blev selskabet fusioneret med RGS90 A/S. Det løste en del af det voksende kapitalbehov på Stigsnæs-anlæggene i denne fase. visionen, deR bRast Niels Jørn Hahn, der sad som administrerende direktør i RenHold og som bestyrelsesformand i RGS90, spillede en central rolle i udviklingen af Stigsnæs- aktivite- terne. Hans beretning giver et interessant indblik i, hvordan de nye miljøinitiativer blev til i samspil med myndigheder og industri, og hvordan de blev forstået som liggende i forlængelse af RGS90’s hidtidige aktiviteter og R98’s innovative tiltag på miljøområdet: ”I løbet af 1990’erne begyndte vi også på aktiviteter med spildevandsslam. Det blev tydeligt, at der var store samfundsmæssige udfordringer i at få spildevandsslammet behandlet, især den del af det, der indeholdt tungmetaller. Den del, der ikke indeholder tungmetaller, kunne let komposteres. RGS90 lejede sig ind i Stigsnæs Industrimiljø med to aktiviteter: kompostering og jordrensning. I forbindelse med spildevandsslammet var der overvejelser om, hvorvidt det kunne nyttiggøres, og vi undersøgte muligheden for termisk behandling og mineralisering af slammet med henblik på at fremstille et sandblæsningsmiddel, carbogrit. Der blev udviklet og patenteret en metode i samarbejde med Teknologisk Institut og andre specialister. Vi lavede så en aftale om at leje et areal af Stigsnæs Industrimiljø, der bl.a. havde et anlæg, hvor man havde lavet forsøg med rensning af særligt forurenet spildevand i et såkaldt hydrolyseanlæg. Det anlæg var imidlertid eksploderet under en testkørsel, men stod der i en slags mølpose. I stedet for at leje os ind endte vi med at købe anlægget og de byggemodnede grunde med henblik på at opføre carbogrit-anlægget. Selskabet Stigsnæs Industrimiljø var ejet af nogle pensionskasser. Vi købte selskabet og ansatte den administrerende direktør. Senere ville vi fusionere Stigsnæs-selskabet ind i RGS90; det var alligevel RGS90, der skulle lægge ryg til eventuelle lån, der kunne ikke lånes på baggrund af Stigsnæs Industrimiljø alene. Der var også nogle skattemæssige fordele ved at fusionere de to selskaber. Vi påbegyndte opførelsen af carbogrit-anlægget den 1. november 2001. Senere udvidede vi aktionærkredsen med kapitalfonden Capman for at kunne løfte investeringerne og gennemføre transformeringen af RGS90 fra en traditionel entreprenørvirksomhed til også at blive en industrivirksomhed. Vi havde været dygtige i RGS til at være entreprenører, men nu skulle man ind i en industriel proces med helt andre distributionskanaler for de slutprodukter, der kom ud. Kapitalmarkedet var gået i stå efter nine-eleven, angrebet på World Trade Center i New York den 11. september 2001, så det var ikke nemt at tiltrække investorer. Det lykkedes imidlertid at få den finske kapitalfond Capman ind. De kom med penge i to omgange, dels til carbogrit-anlægget og dels til et pvc-anlæg. Det anlæg, der skulle være brugt til rensning af spildevand [hydrolyseanlægget], ville vi bruge til at splitte pvc ad. Pvc var et problematisk stof, og den europæiske pvcindustri havde en række projekter kørende, der sigtede på genanvendelse af pvc. Industrien havde også over for EU-Kommissionen opsat et mål om at nå frem til en 20 pct. genanvendelse i 2010 og skabt en organisa tion til det: Vinyl 2010. Indsamlingen skulle være baseret på en frivillig aftale for at undgå indgriben fra Kommissionen og i yderste fald forbud mod brugen af pvc. Via nogle igangværende pilotprojekter i samarbejde mellem Stigsnæs Industrimiljø og Vinyl 2010 blev det sandsynliggjort, at hydrolyseanlægget på Stigsnæs kunne bruges til det formål. Og der blev gennemført nogle fuldskalaforsøg, hvor selve anlægget blev brugt. Det så lovende ud. pvc-affald på forsiden af Skralden, nr. 2, november 2002. R98 udgav Skralden fra 1996 til 2004.
Page 1 and 2: 98 r98 1898-2011 - Dagrenovationsko
Page 3 and 4: 102 vi tog skraldet - r98 1998 til
Page 11 and 12: 118 119 i 1980-90’erne kom miljø
Page 15 and 16: 126 vi tog skraldet - r98 unDer for
Page 19 and 20: 98 fortsatte indsamlingen af dagren
Page 27 and 28: 150 vi tog skraldet - koncessionens
Page 31: 158 vi tog skraldet - koncessionens
Page 35 and 36: 166 167 ophørsforhandlingerne gav

kapitel 6 - R98

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?