44_3010095_Page_00001.pdf, page 1 @ Preflight - NNF

substans 

FAGLIGT MAGASIN FOR ANSATTE I FØDEVAREBRANCHEN // 05 // 2009 

OK-forhandlere på turné 

blandt medlemmerne 

Side 6-9 

Uddan dig, inden 

fyresedlen kommer 

– pengene ligger 

bare og venter 

TeMA // Side 10-17

2 

substans 

FAGLIGT MAGASIN FOR ANSATTE I FØDEVAREBRANCHEN // 05 // 2009 

OK-forhandlere på turné 

blandt medlemmerne 

Side 6-9 

Medlem af 

Indleveret til Postvæsenet 

den 19.10.2009 

Redaktør 

Pia Rosager (DJ), pr@nnf.dk 

Kommunikationschef 

Poul Damgård (DJ), pda@nnf.dk 

Web-redaktør 

Emilia Maria van Gilse (DJ), emg@nnf.dk 

Sekretær/annoncer 

Lill Larsen, lil@nnf.dk 

Ansvarshavende 

Ole Wehlast 

E-mail redaktionen@nnf.dk 

Hjemmeside www.nnf.dk 

Grafiskdesign Stibo Zone 

Reproogtryk Stibo Graphic A/S 

Oplag 39.800 

ISSN 1902-4290 

Telefon 38 18 72 72 

Fax/redaktion 38 18 72 30 

Fax/forbund 38 18 72 00 

Fax/a-kasse 38 18 72 20 

FødevareforbundetNNF 

C.F. Richs Vej 103 

2000 Frederiksberg 

substans // 05 // 2009 

Uddan dig, inden 

fyresedlen kommer 

– pengene ligger 

bare og venter 

TeMA // Side 10-17 

p01_Forside.indd 1 13/10/09 10:33:22 

ForbundsformandOleWehlastog 

FødevareforbundetNNFsforhandleretogbussenrundtidetganskelandislutningenafseptember.Iknaptougerbesøgtede8.000medlemmerforathøreomderesønskerogkravtildekommendeoverenskomstforhandlinger. 

(Foto:SørenZeuth) 

Denne tryksag er fremstillet hos Stibo 

Graphic, der er miljøcertificeret af Det 

Norske Veritas efter ISO 14001 og EMAS. 

Papiret er fremstillet på papirfabrikker, 

der er miljøcertificeret efter såvel ISO 

14001 som EMAS. 

oles // 

en dejlig tur i et dejligt land 

Danmark er et dejligt land, og hvor er det skønt at være medlem af Fødevareforbundet NNF. Det fik 

jeg bekræftet, da jeg sammen med andre folk fra forbundskontoret var på bustur rundt i riget i knap to 

uger i slutningen af september. 

Det var godt nok ikke nogen almindelig sightseeing, vi var på. Men der var da lejlighed til at beundre 

det smukke efterårsland, som de skiftende landsdele var fælles om at byde på, mens vi kørte fra den 

ene arbejdsplads til den anden. Det var nemlig formålet med turen: At møde medlemmerne på jobbet 

i deres daglige omgivelser og få en snak om, hvad der er ønsker om at få på dagsordenen ved de forhandlinger 

om nye overenskomster, som for de fleste af vores medlemmer vil tage fart i begyndelsen 

af det nye år. 

Det var en stor og dejlig oplevelse at være ude at møde 8.000 medlemmer fra 23 forskellige arbejdspladser 

rundt om i landet. Vi talte selvfølgelig ikke med alle 8.000, men et pænt udsnit af dem. Det kom der 

nogle rigtig nyttige indtryk og synspunkter ud af. Tryghed og bekymringen for jobbet er noget, der optager 

vores medlemmer meget. Og det er helt sikkert holdninger, vi tager med til forhandlingerne med 

arbejdsgiverne, hvor en sikring af reallønnen bliver et andet af kravene. 

Til opfattelsen af det dejlige 

land og det skønne 

medlemskab af vores 

forbund hører også den 

omstændighed, at vi fra 

fagforeningen forholdsvis 

let har adgang til at møde 

vores medlemmer på arbejdspladsen. 

Det er ikke 

nogen selvfølge andre 

steder på kloden. 

Da vores OK-bus rullede op foran en af de afdelinger af Danish Crown, som vi besøgte, så kunne jeg 

ikke lade være med at sende en medfølende tanke til nogle kolleger adskillige tusinde kilometer væk. 

Inde midt i det store USA – i en by med det tankevækkende navn Council Bluffs – ejer Danish Crown en 

virksomhed, hvor medarbejderne udsættes for en noget anden behandling. Her er repræsentanter for 

fagforeningen bestemt ikke velkomne. Og virksomhedens amerikanske ledelse prøver med alle mulige 

ufine midler at skræmme de ansatte fra at melde sig i fagforening og kræve en overenskomst. 

Nok er der stor forskel på det amerikanske og det danske arbejdsmarked. Men at en dansk koncern, 

som gør meget ud af at hylde dialogen med arbejderne på sine danske arbejdspladser, vil være bekendt 

at føre sig så decideret fagforeningsfjendsk frem under andre himmelstrøg – det skriger til himlen! 

Det får faglige repræsentanter fra de forskellige lande, hvor Danish Crown udfolder sig, lejlighed til at 

konfrontere DCs koncernleder med ved en konference senere på måneden. Ud fra den danske tradition 

om dialog og åbenhed, som Danish Crown bør gøre til en del af sit etiske værdisæt overalt i verden. 

Hvorfor skulle det være forbeholdt danske fagforeninger at have mulighed for at besøge medlemmerne 

på arbejdspladsen? 

Med venlig hilsen 

Ole Wehlast, forbundsformand, Fødevareforbundet NNF 

Hvorfor skulle det være forbeholdt 

danske fagforeninger 

at have mulighed for at 

besøge medlemmerne på 

arbejdspladsen?

Øvrige sider 

Sygesamtaler i a-kassen 18 

20.000 unge på offentlig forsørgelse 18 

Unge tvinges i uddannelse 19 

Der bliver stille på Tulipvej 20 

House of Prince flager ud 23 

Uforsonligt krav om lønnedgang 26 

Kalkun-imperiet slår tilbage 28 

Kærlighed og wienerbrød 30 

Styr på pensionen 33 

Det strategiske kryds 34 

10 

6 

Kødfusk giver dønninger 37 

Alle med til at gøre 

arbejdspladsen mere sikker 38 

Ajour 40, 44 

Rundt om 42 

Fri: 140.000 km på cykel 45 

Krydsord 46 

Fagligt Talt: 

Send Napoleon til Sankt Helena 47 

Bagsiden: 

Ansøgning nr. 445 gav job 48 

OleWehlastogOK-forhandlernebesøgtemedlemmeroverhelelandet. 

Side6-9 

Ventikkemedefteruddannelsen,tilfyresedlenliggerder.Brugdemangemulighederforatgøredigattraktivforennyarbejdsgiver,mensduerijob. 

LæsTEMAside10-17 

DanskeslagterepåjobiGrønland 

Side24-25 

24 

DanishCrownsadfærdiudlandetsamlerfagforbundfraheleverdeni 

Danmark.Side4-5 

4-5 

substans // 05 // 2009 

3

4 

Danish Crown på 

amerikansk 

FAGFORENING. Ledelsen hos Plumrose i Iowa har udfoldet store bestræbelser på at 

holde fagforeningen ude. Det kommer op at vende på international konference om den 

danske slagterikoncern. 

Af Poul Damgård 

substans // 05 // 2009 

Når Fødevareforbundet NNF sidst i denne måned er vært 

for en international konference om Danish Crown, er et 

aktuelt mediefokus om koncernens opførsel over for medarbejderne 

på en virksomhed i USA med til at give substans 

til dagsordenen. 

Plumrose, som ejes af Danish Crown (DC), har bl.a. en 

virksomhed i landbrugsstaten Iowa, og her har ledelsen 

udfoldet store bestræbelser på at få medarbejderne til 

at lægge afstand til fagforeningen. Da et stort flertal af 

medarbejderne havde underskrevet såkaldte Union Cards 

– fagforeningskort – og herigennem gav udtryk for deres 

ønske om at få fagforbundet UFWC til at repræsentere sig 

og indgå en overenskomst med virksomheden, gik den 

amerikanske virksomhedsledelse til modangreb. Ikke blot 

krævede ledelsen en afstemning blandt medarbejderne 

om, hvorvidt de nu også ønskede at tilslutte sig fagforeningen; 

den iværksatte også en aggressiv antifagforeningskampagne 

over for medarbejderne. 

Blandt andet blev der uddelt løbesedler, som argumenterede 

for, at medarbejderne skulle sige nej til fagforeningen. 

»Hvad skjuler UFWCs kampagne for at få din stemme?« 

lyder overskriften på en af løbesedlerne, som lader 

forstå, at fagforeningens hovedformål blot er at få medarbejderne 

til at betale kontingent. 

Forlig med myndighederne 

Løbesedlerne er på spansk, fordi virksomheden er befolket 

med mexicanske arbejdere. Blandt mange andre skridt 

mod fagforeningen beskriver UFWC en taktik med at lade 

de mexicanske medarbejdere forstå, at hvis de sagde ja til 

at lukke fagforeningen ind på Plumrose, så kunne det godt 

ske at forøge risikoen for en razzia fra USAs integrationsmyndigheder. 

Plumroses fremfærd over for medarbejderne blev i slutningen 

af september dokumenteret af DR, som sendte en 

reportage fra Council Bluffs, som hjembyen for virksomheden 

i Iowa hedder. 

Den danskejede virksomheds opførsel var heller ikke gået 

upåagtet hen hos USAs National Labor Relations Board, 

en national institution, som følger udviklingen på det amerikanske 

arbejdsmarked. I august kunne institutionen berette, 

at den havde indgået forlig med Plumrose: Ledelsen 

skulle rundsende en beroligende skrivelse til medarbejderne 

om, at de ikke vil blive forfulgt for faglige aktiviteter. 

»Vi vil ikke true med at rapportere din immigrationsstatus 

til myndighederne, fordi du engagerer dig i fagforeningsaktiviteter«, 

lyder et af punkterne i rundskrivelsen. 

Satser på global DC-aftale 

På konferencen om den danske slagterimastodont senere 

på måneden vil der blive aflagt rapport om DCs aktiviteter i 

både Polen, Tyskland, Sverige, Storbritannien og USA. 

Forbundsformand for Fødevareforbundet NNF Ole Wehlast 

finder det skandaløst, at en dansk ledet koncern kan opføre 

sig så fjendtligt over for faglige aktiviteter, som det er 

tilfældet med Plumrose i Council Bluffs. 

– Men nu ser jeg frem til en konstruktiv dialog med Danish 

Crown. Jeg håber, konferencen i København kan munde 

ud i en global aftale med DC om et etisk værdisæt for 

koncernens afdelinger i alle lande, som blandt andet skal 

rumme en anerkendelse af medarbejdernes selvfølgelige 

ret til faglig organisering, siger Ole Wehlast. 

Social dumping 

Også den sociale dumping, som Danish Crown i lighed 

med andre slagterier udøver i vores sydlige naboland, er 

i fokus hos fagbevægelsen på både nordisk og internationalt 

plan. Kolonnearbejdere og anden midlertidigt ansat 

arbejdskraft fra bl.a. Polen og Bulgarien svinger kniven 

uden overenskomst og til en aflønning, der ligger milevidt 

under, hvad for eksempel en almindelig dansk slagteriarbejder 

tjener.

Direktør Kjeld Johannesen, Danish Crown, mener, at nogle steder i verden – eksempelvis i USA – forringes arbejdsvilkårene, 

når fagforeningerne kommer ind, fordi traditionen for fagforeningsarbejde er meget forskellig fra land til land... 

side 

Af Gitte Skov 

substans // 05 // 2009 5

Af Af Emilia Maria van Gilse // Foto Søren Zeuth 

6 

Forbundet 

på landevejen 

Kravene var mange, da overenskomstforhandlerne 

i Fødevareforbundet NNF hoppede 

om bord i OK-bussen og rejste landet 

tyndt. Men én ting blev nævnt oftere 

end noget andet, når emnerne til næste 

års overenskomster blev debatteret: Mere 

tryghed. 

At den økonomiske situation præger det 

danske arbejdsmarked, er der nok ikke 

nogen, der er i tvivl om. Alt for mange 

frygter, at den næste lønseddel kan blive 

den sidste, og derfor efterspørger forbundets 

medlemmer i høj grad en øget 

tryghed. Måske ikke i form af længere 

opsigelsesvarsler – hvem gider arbejde 

3 måneder med en brændende fyreseddel 

i lommen – men i form af ordentlige 

fratrædelsesgodtgørelser og ikke mindst 

en øget mulighed for efter- og videreuddannelse. 

Samtidig lader medlemmerne sig ikke 

substans // 05 // 2009 

Læs om turen på forbundets OK-hjemmeside www.nnf.dk/ok2010 

Her kan du dels læse om de mange virksomhedsbesøg, dels finde materiale om 

næste års overenskomstforhandlinger, og så kan du se små webfilm fra OK-turen. 

• MErE i løn 

• MErE i pEnSion 

• lænGErE bArSElSorlov 

• En kort ovErEnSkoMSt 

• MErE uddAnnElSE 

• bArnS 2. SyGEdAG 

• kortErE ArbEjdStid 

• MErE frit vAlG 

• bEdrE SundhEdSordninG 

– Hvis vi kan erstattes af billig polsk arbejdskraft, 

så kan direktionen vel også! Og helt ærligt, 

så tror jeg, at andelshaverne vil få mindst lige så 

meget ud af at erstatte ledelsen med polske 

kolonnearbejdere som at sætte os ned i løn, 

konstaterer en medarbejder på DC Sæby.

Der blev kørt mange kilometer 

i OK-bussen. Og selv om 

der indimellem var tid til at 

nyde de flotte landskaber, 

som bussen kørte igennem, 

så blev køreturene mellem 

virksomhederne også brugt 

til forberedelse og arbejde. 

– For os er lønnedgang helt 

uacceptabelt. Hvis de én 

gang får presset os ned i løn, 

så kommer de bare igen og 

igen, slår en medarbejder på 

DC Hadsund fast. 

Sloganet for overenskomstforhandlingerne 2010 er: 

Vi kan, vi skal, vi vil. Og som næstformand Jens 

Peter Bostrup slog fast på flere af virksomhederne: 

Vi KAN lave overenskomster, der gavner 

medlemmerne og sikrer dem et ordentligt 

arbejdsliv. Det har vi tidligere bevist! 

Vi SKAL lave nye overenskomster. Det 

er derfor, vi er her! Både politikere 

og arbejdsgivere giver os ret i, at vi 

bærer en stor del af æren for, at det 

danske arbejdsmarked fungerer så 

godt, som det gør. Vi er de eneste, 

der kan sikre den danske arbejdsstyrke. 

Og I kan fandme tro, at vi VIL det. 

Vi vil gå til forhandlingsbordet og 

kæmpe for, at I får en overenskomst, 

der giver jer et godt, trygt og givende 

arbejdsliv. 

substans // 05 // 2009 7

8 

presse af arbejdsgivernes krav om lønnedgang. 

Ingen regner med guld og 

grønne skove næste forår, men arbejdsgiverne 

skal ikke regne med at slippe 

for at sikre reallønnen. Lønudviklingen 

skal som minimum følge inflationen, og 

det betyder et par procents lønstigning. 

Fra øst til vest og fra syd til nord 

Fra mandag d. 20. september til onsdag 

d. 30. september kørte OK-bussen landet 

rundt. Fra Ringsted i øst til Esbjerg i vest 

og fra Stege i syd til Pandrup i nord. 

Slagteriarbejdere, brødbagere, cigarrullere, 

småkagebagere, »slikfabrikanter« 

og butiksansatte fik mulighed for at give 

deres besyv med. Og forbundsformand 

Ole Wehlast, næstformand Jens Peter 

Bostrup, forbundssekretær for slagteriområdet 

John Sørensen og forbundssekretær 

for det fødevareindustrielle 

område Tage Arentoft fik rig mulighed for 

at tage temperaturen på medlemmernes 

arbejdsliv. 

I alt nåede bussen rundt til 23 virksomheder 

og ca. 8.000 medlemmer svarende til 

over halvdelen af alle dem, der skal have 

fornyet deres overenskomst i 2010. 

substans // 05 // 2009 

– Hvis valget står mellem højere 

løn eller kortere arbejdstid, så 

vælger jeg kortere arbejdstid, 

siger en medarbejder på Haribo. 

På mange af virksomhederne fik overenskomstforhandlerne 

en rundtur i 

produktionen. Det gjaldt blandt andet 

på Nobel Cigars i Nykøbing Falster, hvor 

næstformand Jens Peter Bostrup fik en 

snak om, hvordan arbejdet foregår. 

– Det vil være dejligt, hvis 

der var endnu mere plads 

til personlige valg, så vi selv 

kan bestemme, hvad vi 

kunne tænke os; fritid, løn 

eller pension, mener en medarbejder 

på Nobel Cigars.

220 tillidsrepræsentanter 

til OK-opvarmning 

Fra hele landet og fra slagteindustriområdet, det fødevareindustrielle 

område og butiksområdet kom tillidsrepræsentanter d. 

27. august til Kolding for at sætte gang i debatten op til overenskomstforhandlingerne 

2010. 

I sin velkomsttale slog forbundsformand Ole Wehlast tonen an: 

– Selv om der er krise, og konjunkturerne vender forkert, så skal 

vi finde begejstringen frem og kæmpe for at sikre, at vores medlemmer 

får de bedst mulige overenskomster. Vi, der er samlet 

her i dag, spiller hovedrollen i de kommende måneders arbejde. 

Hans plads på scenen blev overtaget af fire af dem, der kommer 

til at spille en væsentlig rolle ved de kommende overenskomster. 

Nemlig næstformand Jens Peter Bostrup, cheføkonom i LO Jan 

Kæraa, næstformand for CO-industri Børge Frederiksen og tillidsrepræsentant 

på DC Horsens Lars Mose. 

Med god hjælp fra salen og ordstyrer Flemming Platz, der til 

hverdag er redaktør på DRs flagskib 21 Søndag, blev det til en 

livlig debat om pensionsopsparinger, nulløsning og forhandlingsstrategier. 

Og debatten slog fast, at overenskomstforhandlingerne 

ikke mindst kommer til at handle om reallønnen: 

– Den fornemste opgave bliver at sikre reallønnen, fastslog Børge 

Frederiksen. 

Og lønnedgang bliver der ikke tale om, konstaterede Jan 

Kæraa: 

– Lønnedgang er for at sige det ligeud som at pisse i bukserne 

for at holde varmen. 

Efter debatten blev der tid til at få rørt lattermusklerne, da Rune 

Green indtog scenen og opfordrede tillidsrepræsentanterne til at 

tage humoren med på arbejde. 

Humor og overenskomstkrav 

Eftermiddagens program var straks mere alvorligt. Her blev det 

debatoplæg, forbundet har udarbejdet til OK-2010, vendt og drejet. 

Ved hjælp af elektroniske afstemningsbokse kunne alle give 

deres holdning til kende. Og arbejdsgiverne skal hverken regne 

med at komme igennem med krav om lønnedgang eller reducere 

i fritvalgsmulighederne, hvis det står til forbundets tillidsrepræsentanter. 

substans // 05 // 2009 9

10 

TEMA // uddAn dig, MEns du sTAdig hAr ArbEjdE 

Over fem temasider sætter Substans fokus på dine mange muligheder for 

efteruddannelse. Uddannelse, der kan blive altafgørende, hvis du pludselig 

står med en fyreseddel i hånden. Men husk at gå i gang, mens du stadig 

er i arbejde. Så har du frit valg på hylderne – to ugers ret til selvvalgt 

uddannelse og et klippekort med ret til 80 ugers uddannelse på fuld 

dagpengesats. Hvis du venter, til du er fyret, klapper fælden. Læs også 

om den uddannelsesiver, dine kolleger lægger for dagen. 

substans // 05 // 2009

Vær egoistisk 

– uddan dig, mens du 

stadig har arbejde! 

Tema. I en tid hvor virksomhedslukninger, massefyringer og udflytning 

af arbejdspladser slår ned som lyn overalt i landet, er det vigtigt at tænke 

egoistisk og sørge for efteruddannelse, allerede mens du er i arbejde. Er 

du først blevet fyret, er løbet kørt, og så har du kun ret til 6 ugers selvvalgt 

uddannelse. Til gengæld er der masser af muligheder for selvvalgt uddannelse 

og orlov, mens du er i arbejde. 

Det nytter ikke at lukke øjnene og håbe på, at fyresedler 

er noget, andre får. 

Den dag du står med fyresedlen i hånden, er det 

frie uddannelsesløb kørt. Så har du kun ret til 6 

ugers selvvalgt uddannelse. Samtidig skal du stå 

til rådighed for arbejdsmarkedet, skrive nye jobansøgninger, 

og du risikerer at blive smidt i aktivering. 

Derfor er det en rigtig god idé at udnytte virksomhedernes 

halvtomme ordrebøger til at tage en snak 

med chefen om videreuddannelse. Efteruddannelsen 

vil nemlig ofte være altafgørende for, om du 

kan finde arbejde et andet sted, hvis du pludselig 

mister dit nuværende. 

– Den bedste jobforsikring er uddannelse, uddannelse 

og atter uddannelse. Og mulighederne 

for at ruste sig til at kunne varetage nye 

jobtyper er mange, så længe man vel at mærke 

stadig har et arbejde, lyder meldingen fra Svend 

Blankholm, uddannelseskonsulent i Fødevareforbundet 

NNF. 

De allerfleste medlemmer af Fødevareforbundet 

NNF har ret til to ugers selvvalgt uddannelse om 

året på 85 % af deres løn og med både kursus og 

transport betalt som en del af deres overenskomst 

(læs mere om, hvordan de kan bruges, her på siderne). 

Og slår de to uger ikke til – hvad de ofte ikke gør – 

har alle kortuddannede danskere mellem 25 og 65 

år en attraktiv mulighed, de færreste er opmærksomme 

på. 

Alle kortuddannede, der stadig er i arbejde, har 

et klippekort til 80 ugers uddannelse på fuld dagpengesats. 

Eneste betingelse er, at man har været 

beskæftiget i 26 uger hos den samme arbejdsgiver. 

Og den uddannelse, man vælger, skal være på almenniveau. 

Det vil sige for eksempel folkeskole- 

eller gymnasieniveau. 

Aftalen skal indgås, inden man bliver fyret. Ellers er 

løbet kørt. Hvis man er aftrådt og havnet i a-kassen, 

har man kun ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse. 

– De fleste arbejdsgivere vil være velvillige over for 

ønsket om at dygtiggøre sig. Ikke mindst i en tid, 

hvor der måske ikke er så meget at lave på virksomheden, 

siger Svend Blankholm og fortæller, at 

han i øjeblikket er i gang med at hjælpe et medlem 

i gang med 2 års hf-enkeltkursus. 

– Jeg har endnu ikke været udsat for en eneste 

arbejdsgiver, der har sagt nej til to års orlov, hvis 

han ved, at han sandsynligvis står over for at skulle 

fyre, siger Svend Blankholm. 

Alle, der har mod på at uddanne sig, kan henvende 

sig på den lokale erhvervsskole (fra den 1.1. 2010 

foregår det på de nye VEU-centre) og få en individuel 

kompetencevurdering (IKV). Den afklarer, 

hvad de eventuelt mangler for at kunne gå i gang 

med drømmeuddannelsen. Herefter vil der blive 

udarbejdet en individuel uddannelsesplan. 

Af Pia Rosager // Foto Jens Bach 

substans // 05 // 2009 11

Af Kjeld hammer Pengene 

12 


ligger bare 

og venter… 

jObsiKring gEnnEM uddAnnELsE. To ugers selvvalgt uddannelse om året. 85 pct. af 

lønnen plus transport og kursus betalt. »Et hammergodt tilbud om at udvide sine kompetencer«, 

siger Fødevareforbundet NNF. 

Nej, pengene ligger ikke i vinduet, men 

i en fond. Til gengæld venter de bare på, 

at du søger om dem. Og der er mange at 

søge om. Lige nu er der »kun« seks nuller 

bag et 1-tal, men der kommer hele 

tiden penge til. 

7 mio. kr. Til Tr 

og SU-mEdlEmmEr 

I en helt anden pulje lå der i maj 7 mio. 

kr. Dette beløb er vokset nu, og pengene 

anvendes til at udvikle tillidsrepræsentantprojekter 

og projekter for 

samarbejdsudvalgsmedlemmer, der er 

beskæftiget inden for slagteroverenskomsten 

eller den fødevareindustrielle 

overenskomst. 

Pengene kommer fra den såkaldte 

20-øres-fond, der betyder, at der indbetales 

20 øre pr. præsteret arbejdstime til 

en central fond. 

Puljen anvendes til uddannelsesformål, 

bl.a. to gange to dages uddannelse af 

nyvalgte tillidsrepræsentanter. Også 

talsrepræsentanter på slagteri- og forædlingsområdet 

valgt efter 30. juni i år 

kan komme i betragtning. Det er her en 

forudsætning, at de er registreret og navnet 

meddelt DI. 

25-30 nye Tr hvert år 

Hvert år nyvælges der mellem 25 og 30 

tillidsrepræsentanter inden for Fødevareforbundet 

NNFs område. Hertil kommer 

antallet af talsrepræsentanter. 

Kurserne foregår bl.a. på Metalskolen 

Jørlunde og 3Fs kursusejendom i Karrebæksminde. 

Tage Arentoft: – Det er godt og sundt at 

starte sit virke som tillidsvalgt sammen 

med andre forbunds tillidsvalgte, og vi 

har valgt at gå sammen med CO-industri 

i dette kursustilbud til nyvalgte. 

substans // 05 // 2009 

Vi taler om den fond, der betaler ansattes 

selvvalgte uddannelse i to uger, hvis 

de er beskæftiget under slagteroverenskomsten 

eller den fødevareindustrielle 

overenskomst mellem Fødevareforbundet 

NNF og arbejdsgiverne i Dansk Industri. 

Det er 15.000 NNFere i hele landet. 

»Et hammergodt tilbud« 

Fonden blev aftalt i forbindelse med overenskomstfornyelsen 

i 2007, og fra april 

2008 gik de første penge ind på kontoen. 

I april i år steg beløbet til 520 kr. pr. medarbejder 

om året. Der er nu penge i kassen, 

og siden 1. april 2009 har det været 

muligt at søge midler til selvvalgt uddannelse 

fra fonden. 

– Det er med andre ord ganske nyt og 

åbenbart så nyt, at alt for få kender til 

den mulighed, der ligger her, siger Tage 

Arentoft i Fødevareforbundet NNF. Han 

er forbundssekretær for det fødevareindustrielle 

område og kalder det et »hammergodt 

tilbud til de ansatte, i en tid hvor 

mange er fyringstruede, og den enkelte 

selv har stor interesse i at opkvalificere 

sine kompetencer for at blive på arbejdsmarkedet«. 

Uddannelsesambassadører 

Med nye uddannelsesudvalg i alle Fødevareforbundets 

afdelinger rustes tillidsrepræsentanter, 

sikkerhedsrepræsentanter 

og samarbejdsudvalgsmedlemmer ude på 

virksomhederne til at formidle budskabet 

om de mange muligheder, medlemmerne 

nu har for selvvalgt uddannelse. 

To uger om året og 85 pct. 

af lønnen 

Det »hammergode tilbud« består i: 

1) at man får mulighed for at uddanne sig 

i noget, som ikke behøver at være relevant 

for ens arbejdsplads. Det skal blot være 

relevant for at få beskæftigelse inden for 

arbejdsområdet. Man vælger selv, hvad det 

er, man vil uddanne sig i. Og man har ret 

til to ugers frihed om året til selvvalgt uddannelse. 

2) Kurset bliver betalt, og derudover får 

man 85 pct. af sin løn og transporten betalt. 

3) Man skal blot have ni måneders anciennitet 

på virksomheden. 

4) Man behøver ikke at tage to sammenhængende 

uger. Det er også muligt f.eks. 

at følge en undervisning to timer ugentligt 

i en periode. 

5) Fødevareforbundet NNF og Dansk Industri 

har i fællesskab udarbejdet en liste, 

som løbende opdateres. Det er en såkaldt 

»positivliste« med uddannelser, man kan 

vælge ud fra, når man ønsker at tage sine 

to ugers selvvalgt uddannelse. Uddannelserne 

kan være i både privat og offentligt 

regi. Rammerne er vide, og man kan søge 

både almen (boglig) uddannelse og faglig 

uddannelse. Det er helt op til én selv. Hvis

man vælger en uddannelse fra positivlisten 

på fondens hjemmeside www.SFKF. 

dk, er man sikker på at få uddannelsen, 

når tidspunktet passer både én selv og arbejdsgiveren. 

6) Som eksempler nævner Fødevareforbundet 

NNF kurser i alt lige fra dansk og 

engelsk til enkeltfag på akademiuddannelsen 

i innovation, produkt og produktion. 

Det kan også være et AMU-kursus 

i procesindustriel produktion, lager eller 

logistik. Eller måske et kursus i dessertfremstilling 

og detailforarbejdning af 

ferskvarer. Kun fantasien sætter grænser. 

Nogle har brug for et kursus for 

ordblinde. Andre er interesserede i computerkurser 

og i at lære at betjene sms, 

Facebook, Twitter m.v. Tillidsmænd og 

samarbejdsudvalgsmedlemmer er måske 

interesserede i at vide noget mere om 

ledelse. 

Virksomhedsordningen 

Store virksomheder med mindst 100 ansatte 

har mulighed for at oprette deres 

eget uddannelsesudvalg. Udvalget administrerer 

så pengene lokalt på en særskilt 

konto. Dette har Danish Crown, Tican, 

tre af Tulips virksomheder, Skare Meat 

Packers, Dansk Cookie Industri og Lantmännen 

Cerealia gjort. Udvalgene beslutter 

også, hvad betalingen er for at gå på 

kursus. I Fødevareforbundet NNF går hele 

65 pct. af indbetalingerne til netop denne 

model, som man kan kalde virksomhedsordningen. 

»Ud over det sædvanlige« 

I begge tilfælde skal man søge om uddannelsen 

på en blanket, som så skal 

underskrives af arbejdsgiveren. Der skal 

med andre ord være enighed om tidspunktet, 

før pengene kan udbetales. 

Mulighederne er mange, men som Tage 

Arentoft siger, skal »man passe på ikke at 

gå ind og bruge penge på noget, virksom- 

hederne i forvejen skulle have betalt. Det 

skal være ud over det sædvanlige. Hvis 

virksomheden for eksempel har brug for, 

at man lærer at køre truck, og sender én 

af sted på kursus, er det arbejdsgiveren, 

der af egne penge betaler kursus og løn, 

mens man er væk. Det skal man ikke bruge 

fondsmidler til selvvalgt uddannelse 

på«. Han henviser igen til positivlisten på 

fondens hjemmeside www.SFKF.dk, hvor 

ansøgningsskemaet også kan hentes. Og 

Uddannelse 

er vejen frem 

TEMA. På svineslagteriet Tican i Thisted er man gået 

alternative veje for at gøre medarbejderne interesserede 

i at dygtiggøre sig – det er blevet en meget stor succes. 

– På Tican har vi altid været et hestehoved, 

eller måske rettere et grisehoved, 

foran på rigtig mange fronter. Da »selv- 

hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen 

til at kontakte din afdeling af Fødevareforbundet 


Tage Arentoft erkender, at der er grænser 

for, hvor langt man kan nå med to 

ugers uddannelse om året. – Men det er 

en begyndelse, siger han. Og retten til 

mere uddannelse bliver et af temaerne 

under forårets overenskomstforhandlinger. 

valgt uddannelse«, som var en del af den 

seneste overenskomst, var på trapperne, 

var vi på Tican allerede i fuld gang med 

det er en kanonsucces, og vi er meget stolte, siger tillidsmand Peter Uno Andersen og Hr-konsulent marianne Pilgaard. 

Af Claus gjedsig // Foto jens bach 

substans // 05 // 2009 13

14 


Hr-konsulent marianne Pilgaard og tillidsmand Peter Uno Andersen har opsøgt samtlige ansatte og 

fortalt om muligheden for selvvalgt uddannelse. det tilbud overvejer ole Henriksen, også kaldet for 

cremekongen, fordi han har samme navn som en kendt dansker i USA. 

mange nye tiltag. Vi går vores egne alternative 

veje, og det er blevet en kæmpe 

succes. Vi har virkelig grund til at klappe 

hinanden på skuldrene. 

Tillidsmand for Fødevareforbundet NNFs 

medlemmer på svineslagteriet Tican i Thisted, 

Peter Uno Andersen, er en glad og 

stolt mand. De initiativer, som uddannelsesudvalget 

har taget med selvvalgt uddannelse, 

er blevet så stor en succes, at 

de nu følges nøje andre steder i landet. 

Pengekassen tom 

– Det gik så godt, at pengekassen var tom 

efter to måneder. Men her skal vi selvfølgelig 

tage i betragtning, at de medarbejdere, 

som ønskede at videreuddanne sig, ikke 

kom af sted inden for de to måneder. Det er 

sket over lang tid. Det satte dog en stopper 

for yderligere aktiviteter. Men vi skal videre. 

Kassen med fondspenge må gerne støvsuges. 

Pengene skal bruges på at dygtiggøre 

medarbejderne. Og Tican viser meget 

gerne vejen, siger Peter Uno Andersen. 

Ifølge overenskomsten blev der i 2009 

afsat 260 kr. pr. medarbejder til selvvalgt 

uddannelse. Dette beløb er nu steget til 

520 kr. 

substans // 05 // 2009 

På Tican besluttede man at være selvadministrerende. 

Det vil sige, at man holdt 

de ansattes penge til uddannelse inden 

for egne rækker og selv sørgede for, at 

medarbejderne fik glæde af dem. Blandt 

andet udarbejdede man en folder, plakater 

og lignende. 

Ud til alle 

Men Peter Uno Andersen og HR-konsulent 

Marianne Pilgaard vidste, at det ikke 

var nok. Derfor opsøgte de sammen hver 

enkelt afdeling og gav sig tid til at snakke 

med medarbejderne om deres muligheder 

for at videreuddanne sig. 

– Vi var synlige helt ud i den yderste krog af 

virksomheden. Og det gav gevinst i det store 

uddannelseslotteri. Medarbejderne blev 

virkelig interesserede, og det strømmede 

ind med ønsker om videreuddannelse. 

Det er Marianne Pilgaard, der tager sig af 

alt det praktiske, og hende, medarbejderne 

henvender sig til, hvis de har spørgsmål 

og/eller problemer. Det er hende, der 

koordinerer med de forskellige uddannelsesinstitutioner. 

– Der er en meget bred vifte af tilbud. 

Alt fra personlighedsudvikling over it til 

madlavning. Men interessen har ikke 

været så vidt forgrenet. Den er koncentreret 

om enkelte uddannelser og kurser, 

siger Marianne Pilgaard. 

Betalte kurser 

Tican har i mange år betalt for kurser 

for ordblinde medarbejdere. De er i en 

periode af sted en eftermiddag om ugen 

i arbejdstiden, hvor de oppebærer en 

timeløn på 135 kr. Med selvvalgt uddannelse 

kan ordblinde medarbejdere nu 

komme af sted en hel dag om ugen i ti 

uger, hvor kurset kombineres med it. 

På Tican kommer omkring 70 af de 

489 medarbejdere i produktionen fra 

andre lande, specielt Polen, Tyskland 

og Tjekkiet. Tican har betalt for deres 

undervisning i dansk, og det fortsætter 

man med, fordi danskundervisning ikke 

kommer under selvvalgt uddannelse. 

– Det er meget vigtigt på Tican, at vores 

udenlandske medarbejdere lærer 

at tale og forstå dansk. Og dette tilbud 

fortæller også meget om Ticans positive 

personalepolitik, siger Peter Uno 

Andersen. 

overvældende 

– Interessen for at erhverve truck-certifikat 

var overvældende. Vi havde omkring 

30 af sted. Det er nu udbygget, så 

det også foregår på tysk. Dette kursus er 

der også meget stor interesse for i den 

kommende sæson. 

På Tican har man besluttet, at man nu 

går med i »den store pulje«, som Peter 

Uno Andersen udtrykker det. – Det har 

været spændende at være selvadministrerende, 

men med den meget store 

interesse, der er blandt medarbejderne 

på Tican for at videreuddanne sig, ser vi 

bedre økonomiske muligheder i at være 

med i den fælles pulje, siger Peter Uno 

Andersen.

Erik lund er stærkt ordblind og er på selvvalgt 

kursus. – Nu kan jeg læse avisen. En 

helt ny verden åbner sig for mig, siger han. 

Nu kan jeg læse avisen! 

En hel ny verden har åbnet sig for mig, 

siger slagteriarbejder Erik Lund. 

Selv om Erik Lund, 52, gik i specialklasse i skolen, har været på et utal af læsekurser 

og på efterskole for ordblinde, så har det ikke hjulpet ham meget. Ordblindheden har 

været et stort handicap for ham gennem hele livet. 

Men han har ikke holdt det skjult. Tværtimod har Erik Lund altid været meget åben 

omkring sin ordblindhed. – Så skal jeg ikke komme med en masse mærkelige forklaringer 

på, hvorfor jeg ikke kan læse. Så ved folk, hvad det drejer sig om. Jeg har aldrig 

skammet mig over at være ordblind, selv om det selvfølgelig har været et stort handicap, 

fortæller slagteriarbejder på Tican Erik Lund, der prøver sin mulighed for selvvalgt uddannelse 

på kursus for ordblinde og it. Det betyder, at han i ti uger er væk fra slagteriet 

hver torsdag. 

– Tidligere gik jeg på kursus om eftermiddagen, betalt af Tican. Samme kursus, som 

en del af mine kolleger nu følger. Men jeg følte det som et afbræk i mit arbejde. Det er 

meget bedre, når jeg har en hel dag til det. 

Erik Lund siger, at han aldrig bliver kontormand, men det har han heller ikke interesse 

i. – Det vigtigste for mig er, at jeg nu kan læse avisen og så nogenlunde følge med i 

underteksterne på fjernsynet. Men jeg kommer nok aldrig til at læse en bog. Med avisen 

har en helt ny verden åbnet sig for mig, siger Erik Lund. 

Jeg tænker på fremtiden 

– Vores job som slagteriarbejdere er truet. Derfor må jeg 

tænke på næste skridt i mit arbejdsliv, siger Ole Pedersen. 

Slagteriarbejder Ole Pedersen, 42, var ikke i tvivl om, at han ville gøre brug af selvvalgt uddannelse, 

da han fik muligheden. 

– Jeg føler, at jobbet som slagteriarbejder er meget usikkert. Krisen kradser alle vegne, 

og vi hører jo om lukninger og fyringer hver dag. Derfor er jeg nødt til at tænke på næste 

skridt i mit arbejdsliv, siger Ole Pedersen, der tidligere har kørt truck på havnen i Hanstholm, 

men alligevel valgte at få et truck-certifikat. 

– Dengang – i Hanstholm – skulle man ikke have certifikat til at køre truck. Det skal man 

nu, og det har jeg fået. Det betyder rigtig meget for mig. Jeg er bedre rustet, hvis jeg en 

dag ikke skal arbejde på slagteriet mere. Derfor vil jeg også fortsætte med at dygtiggøre 

mig. Næste skridt bliver et svejsekursus som selvvalgt uddannelse, siger han. 

ole Pedersen har taget truck-certifikat 

og håber nu at komme på svejsekursus. 

substans // 05 // 2009 15

16 


Nu hejser 

jeg det 

danske flag 

Hvis man ikke kan sproget, bliver 

man aldrig integreret, siger Jan 

Zadostaw Falkiewicz. 

Det var kærligheden, der i begyndelsen af 

1990erne fik den nu 42-årige polak Jan Zadostaw 

Falkiewicz til Danmark. Hans kæreste havde fået 

arbejde i Thisted, og han ville besøge hende. Efter 

det andet korte ophold var han blevet så glad for 

Danmark, at han besluttede sig for at søge arbejde. 

Jan kom til at arbejde ved landbruget og erkendte 

meget hurtigt, at han var nødt til at lære dansk, 

hvis han skulle have mulighed for at blive integreret. 

Derfor begyndte han på et danskkursus, som 

han selv betalte. Efter kort tid fik han arbejde på 

Tican, hvor han i dag udbener brystflæsk. 

– Det er fantastisk, at vores arbejdsplads betaler 

for danskkursus for udlændinge. På den måde 

»tvinges« man jo til at lære sproget og dermed den 

danske kultur. Kan man sproget, har man jo også 

mulighed for at dygtiggøre sig på andre fronter. 

Mulighederne ligger der. Man skal bare samle dem 

op, siger Jan, der flere gange har været tolk, når 

Tican har fået nye medarbejdere fra østlandene. 

Foruden dansk og polsk taler Jan nemlig også engelsk, 

tysk, russisk og slavisk! 

Hvis man ikke lærer det danske sprog, lærer man heller 

ikke at forstå den danske kultur, siger polakken Jan. 

substans // 05 // 2009 

Fra drømmejob til 

TEMA. Slagteriarbejder Flemming Nielsen havde 

ekstra uddannelse med i bagagen, da han skulle 

søge nyt arbejde. Det gav bonus. 

Af Claus gjedsig // Foto jens bach 

Flemming Nielsen var blandt de omkring 

450, der blev fyret, da Danish Crown lukkede 

svineslagteriet i Holstebro, og udsigterne 

til et nyt job var dårlige på grund 

af den i forvejen høje arbejdsløshed i det 

midt-vestjyske område. 

Men den 49-årige slagteriarbejder var fortrøstningsfuld. 

– Jeg søger alt muligt, bare ikke inden for 

landbrug. Der må også være brug for mig 

et eller andet sted derude, var Flemmings

Flemming når en kort snak med ruth kirk 

Andersen på sin rute rundt på Cheminova. 

drømmejob 

filosofi, da han skulle gøre status på sin 

situation. 

Flemming er uddannet butiksslagter og 

fik job på slagteriet i Lemvig i 1983. Her 

var han, til slagteriet lukkede i 2001. Efter 

otte måneder på vindmøllefabrikken 

Vestas blev han tilbudt arbejde på svineslagteriet 

i Holstebro. 

godt med uddannelse 

– Det var en drøm at komme tilbage 

på et slagteri, fortæller Flemming, der 

tidligt havde taget uddannelsen til arbejdsstudietekniker 

på Slagteriskolen i 

Roskilde. 

– Jeg har altid følt, at det er vigtigt at videreuddanne 

sig, siger Flemming, der gjorde 

brug af sin uddannelse, allerede da han arbejdede 

på slagteriet i Lemvig. I Holstebro 

begyndte han med at skære brystflæsk, 

men det varede ikke længe, inden han kom 

til at fungere som arbejdsstudietillidsmand 

på fuld tid. Hans arbejde bestod i at lave 

akkorder og kontrollere, at de fungerede. 

– Jeg delte kontor med fællestillidsmand 

Jørgen Christensen, og vi dannede et rigtig 

godt parløb. Jeg havde et drømmejob, 

hvor jeg virkelig følte, at jeg fungerede. 

Det var fantastisk at være i daglig kontakt 

med kollegerne. 

rystet og chokeret 

Flemming var rystet, da meddelelsen om 

lukningen i Holstebro var en realitet. Han 

havde hørt rygterne, men troede i sin vildeste 

fantasi ikke på, at Danish Crown 

ville lukke det slagteri i Danmark, der gav 

det største overskud og fungerede hundrede 

procent. 

– Chokket kom først, da jeg havde sagt 

farvel til kollegerne og sad hjemme i 

stuen i Ramme. Mit liv var pludselig blevet 

meget tomt og indholdsløst. Jeg følte, at 

jeg var kørt ud på et sidespor. Det er altså 

ikke morsomt at have følelsen af, at der 

ikke er brug for én, fortæller Flemming, 

der begyndte at sende ansøgninger ud. 

Han var klar til at tage arbejde ligegyldigt 

hvor. Bare ikke inden for landbruget. 

Flemming søgte alt fra kontor til fabrik. 

Og så var det, han på Jobnet så en annonce, 

hvori man søgte en tilsynsførende 

til rengøringen på kemikaliefabrikken 

Cheminova. Det var rengøringsfirmaet 

Compass Group, der søgte. 

det nye arbejde 

– I min ansøgning gjorde jeg bl.a. rede 

for mit kendskab til hygiejne på slagteriet, 

min tætte kontakt til 450 kolleger, og 

at jeg også havde uddannelsen som arbejdsstudietekniker, 

fortæller Flemming, 

der – mens familien var på campingferie 

– blev ringet op og spurgt, om han kunne 

komme til samtale. Få timer efter denne 

samtale havde han fået arbejdet. 

– Jeg er ikke i tvivl om, at min ekstra uddannelse 

var med til at bane vejen til mit 

nye arbejde, siger Flemming, der, som tilsynsførende, 

i dag har ansvaret for, at de 

syv ansatte rengøringsassistenter holder 

kontorer, mødelokaler, gange og toiletter 

på Cheminova rene. Flemming og hans 

team har intet med rengøringen i produktionen 

at gøre. 

de værste i mit liv 

– De fire uger, jeg var uden arbejde, er 

nok de værste i mit liv. Jeg blev indelukket 

og irritabel. Det var, som om mit selvværd 

blev pillet af mig lag for lag. 

Flemming betegner sin uddannelse som 

arbejdsstudietekniker som en stor værktøjskasse, 

hvor han kan tage nogle redskaber 

op og bruge dem i sit nye arbejde. 

– Jeg gik i bogstaveligste forstand fra det 

ene drømmejob til det andet, siger Flemming, 

der begynder arbejdet på Cheminova 

klokken fem og har fri omkring kl. 

13.00. 

ViNdEr På PoiNT 

Driftsleder i Compass Group, Thomas 

Holtzmann, der er Flemmings chef, siger, 

at man foretrækker ansøgere, der 

har kompetencer i form af uddannelser, 

helst inden for service. 

– Når vi har samtaler med ansøgere, 

specielt til lederjobbene, ser vi i høj grad 

på, hvilke uddannelser de har. Om de har 

videreuddannet sig. Det betyder rigtig 

meget. Flemmings uddannelser gør ham 

til en kapacitet. Derfor valgte vi ham. Generelt 

kan jeg sige, at ansøgere, der har 

videreuddannet sig, vinder på point, siger 

Thomas Holtzmann. 

substans // 05 // 2009 17

Sygesamtaler 

i a-kassen 

SYGESAMTALER. A-kassernes indgående kendskab til 

medlemmerne og arbejdsmarkedet skal fra den 5. oktober 

2009 bruges til at hjælpe med at fastholde folk på arbejdsmarkedet, 

hvis de bliver syge. 

Af Pia Rosager og Kimmie Boas Thomsen 

18 

Som noget nyt har a-kasserne fået 

til opgave at afholde en samtale 

med dig, hvis du bliver sygemeldt og 

søger sygedagpenge, mens du er ledig. 

Samtalen finder sted i din afdeling 

senest 4 uger efter din sygemelding 

– hvis sygdommen tillader det. 

Og samtalen tager udgangspunkt i 

din egen vurdering af, hvor lang tid 

du regner med at være sygemeldt. 

Sygesamtalen har til formål at afklare, 

hvordan og hvornår du igen 

kan vende tilbage til arbejdsmarkedet, 

om du kan vende tilbage til 

dit hidtidige arbejdsområde, og om 

sygemeldingen forventes at vare 

mere end otte uger. 

Efter samtalen skal afdelingen 

underrette kommunen om afdelingens 

vurdering af samtalens indhold. 

På den måde får kommunen 

mulighed for tidligt i sygeforløbet 

at vurdere, om der er behov for 

en særlig indsats og opfølgning 

over for dig. Hvis der for eksempel 

»kun« er tale om et brækket ben 

eller anden sygdom, der ikke bliver 

langvarig, vil a-kassens tilbagemelding 

betyde, at du ikke behøver 

at blive en sag hos kommunen. 

Har du ikke mulighed for at deltage 

i en personlig samtale på 

grund af sygdommens karakter, 

kan samtalen holdes telefonisk. 

Bliver du omvendt raskmeldt inden 

substans // 05 // 2009 

Velkommen 

til SygegUide.dk 

Få svar på, hvordan du er stillet under sygdom, ved at gå 

ind på www.sygeguide.dk 

Her får du kontant viden om sygedagpenge, 

lægeerklæringer 

og hjælp til at skrive en klage. Du 

finder også gode råd til samtalen 

med din arbejdsgiver, a-kassen og 

kommunen. 

datoen for sygesamtalen, holdes 

samtalen ikke. 

Esben Birkesholm, vicekasserer i 

Fødevareforbundet NNFs a-kasse, 

hilser det nye initiativ velkommen 

og betegner det som et skridt i den 

rigtige retning. 

– Det er positivt og et udtryk for, 

at der bliver vist mere omsorg for 

de sygemeldte, at a-kasserne nu 

får mulighed for at forberede vores 

medlemmer på, at de skal i gang 

med et forløb hos kommunen, og 

hvad det indebærer. Vi kender jo 

medlemmerne godt fra a-kassen. 

Sygemeldte, der er i arbejde, skal 

til en tilsvarende samtale med 

deres arbejdsgiver – men ikke til 

samtale i a-kassen. 

Udeblivelse kan koste sygedagpengene 

Udebliver du fra sygesamtalen, 

skal afdelingen give besked til 

kommunen og oplyse om årsagen. 

Kommunen tager herefter stilling 

til udeblivelsen. Og hvis kommunen 

vurderer, at du ikke har haft en 

rimelig grund til at udeblive fra sygesamtalen, 

kan det i værste fald 

betyde, at retten til sygedagpenge 

bortfalder. 

Af Pia Rosager 

20.000 unge 

på offentlig 

forsørgelse 

tre år i træk 

UNGDOMSARBEJDSLØSHED. 

20.000 unge havde ingen glæde af 

de økonomisk gode tider fra 2006 

til 2008. Hver femte af de 120.000 

arbejdsløse unge var på overførselsindkomster 

størstedelen af 

tiden tre år i træk. 

120.000 unge, der gennem hele deres opvækst 

har hørt mantraet om, hvor eftertragtede de ville 

være på arbejdsmarkedet, kan blot konstatere: 

»Det gælder åbenbart ikke mig«. Og en stor 

gruppe på 20.000 har været særlig hårdt ramt. 

De har været forsørget af det offentlige størstedelen 

af tiden i hele tre år i træk. Lars Andersen, 

der er formand for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, 

er meget foruroliget over tendensen. 

– Det er en katastrofe. De unge får den dårligst 

tænkelige start på arbejdslivet. Sandsynligheden 

for, at de senere får fast tilknytning til arbejdsmarkedet, 

er meget lille. Det har store konsekvenser 

for den unge, og det koster samfundet 

enormt mange penge. De unge mangler både 

personlige og faglige kompetencer. De har typisk 

ingen uddannelse og har generelt dårlige 

erfaringer med skolevæsenet. Ud over det har de 

typisk også en række sociale problemer, der ofte 

bunder i en problematisk opvækst. Det påvirker 

deres syn på samfundet og deres rolle heri, siger 

Lars Andersen til Samspil.info. Lars Andersen 

mener, at de unge skal styrkes både fagligt 

og socialt. Et uddannelsespålæg alene er ikke 

nok. – De unge, der typisk mangler uddannelse, 

skal have et tilbud, der sikrer, at de kommer i 

arbejde. En mulig model kunne være et jobtilbud 

kombineret med uddannelsesforløb. Det er vigtigt 

at tænke i alternative uddannelsestilbud til 

disse svage unge, og samfundet må ikke slippe 

taget i dem, siger Lars Andersen. Lars Andersen 

påpeger, hvor vigtigt det er, at der også ydes en 

seriøs indsats i forhold til de sociale barrierer, 

de arbejdsløse unge ofte har. – De unge skal 

ikke alene opkvalificeres i forhold til uddannelse 

og erhvervserfaring. Det skal ske i kombination 

med, at der tages hånd om deres sociale problemer. 

På den måde kan flere unge gå fra at være 

samfundsøkonomiske nettomodtagere til nettobidragere, 

siger Lars Andersen.

Unge under 25 år 

tvinges i uddannelse 

UDDANNELSESTVANG. Regeringen lægger nu økonomisk pres på unge ledige for at tage en 

uddannelse. Ledige under 25 år vil blive betragtet som selvforskyldt ledige, hvis de ikke påbegynder 

en uddannelse på SU eller stiller op i køen til en læreplads. Straffen er karantæne og arbejdskrav. 

Kom i gang med en uddannelse. Du vælger 

selv, om du vil tage en SU-berettiget uddannelse 

eller gå i lære. Men hvis du ikke går 

i gang med en uddannelse, får du i første 

omgang karantæne på tre uger. Anden gang 

ryger din ret til dagpenge, indtil du finder dig 

et arbejde og har 300 timers arbejde inden 

for 10 uger. 

Så kontant lyder regeringens melding til unge 

under 25 år, der er – eller bliver – ledige. 

I bestræbelserne på at få så mange unge 

ledige i gang med en uddannelse så hurtigt 

som muligt og dermed styrke deres muligheder 

for at komme i arbejde har regeringen 

taget håndfaste midler i brug siden den 

1. august i år. 

Og de unge, der ikke har forudsætningerne 

for at gå i gang med en uddannelse, hjælpes 

gennem aktivering til at få forudsætningerne 

for at tage en uddannelse. 

Kravet stilles til alle ledige unge under 25 år 

uden forsørgerpligt for hjemmeboende børn 

og uden en erhvervskompetencegivende uddannelse. 

Dem kan Jobcentret give pålæg 

om at søge ind på, påbegynde og gennemføre 

en uddannelse på ordinære vilkår, uanset 

hvor længe de har været ledige. Det vil 

sige, at de unge bliver pålagt at tage uddan- 

dagpengesatser for unge under 25 år 

nelse på samme vilkår som andre unge, 

altså på SU, elevløn eller lignende. At det 

så kan være sin sag overhovedet at finde 

en lærlingeplads, er en helt anden historie. 

I øjeblikket er der over 6.000 unge erhvervsskoleelever 

i kø til en læreplads. 

du har selv indflydelse 

Bliver du mødt af et uddannelsespålæg, 

vil du få en frist til at komme med forslag 

til en eller flere studie- eller erhvervskompetencegivende 

uddannelser, som er 

realistiske for dig at søge om optagelse 

på. Der vil dermed blive taget hensyn til 

dine ønsker til en uddannelse. 

Hvis du først skal begynde på en pålagt 

uddannelse i din 20. ledighedsuge, har du 

fortsat ret og pligt til aktivering fra din 13. 

ledighedsuge. Det betyder, at du skal have 

tilbud om aktivering frem til starten af 

uddannelsen. Der vil som udgangspunkt 

være tale om tilbud, der harmonerer med 

den valgte uddannelse. 

Bedst økonomi de første 26 uger 

Får du et uddannelsespålæg, vil du have 

mulighed for at tage en mindre del af den 

Satser uden uddannelse: 

Første 26 uger: Individuel sats. 

27-104 uger: Uden arbejde i 2 år inden for 3 år: 50-%-sats. 

Arbejde i 2 år inden for 3 år: 50-%-sats under deltagelse i tilbud*, 

ellers individuel sats. 

Efter 104 uger: 50-%-sats under deltagelse i tilbud*, ellers individuel sats. 

Satser med uddannelse: 

Første 26 uger: Individuel sats. 

Efter 26 uger: 82-%-sats under deltagelse i tilbud*, ellers individuel sats. 

* Ved tilbud forstås tilbud efter kapitel 10 i »Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«. 

ordinære uddannelse på din hidtidige 

dagpengesats. Denne mulighed vil gælde, 

fra det tidspunkt hvor du påbegynder uddannelsen, 

og indtil du har haft 26 ugers 

sammenlagt ledighed. Herefter vil forsørgelsesgrundlaget 

under uddannelsen 

være SU, elevløn eller lignende. Hvis uddannelsen 

først starter efter de første 26 

ugers sammenlagte ledighed, vil du ikke 

have denne mulighed. 

ny ungeindsats – for 

medlemmer under 30 år 

Der ydes nu en særlig og tidlig indsats 

for, at unge ledige under 30 år får en uddannelse. 

Jobcentrene vil have særligt fokus på, om 

de unge har forudsætninger for at tage 

en ordinær uddannelse, eller om de med 

en aktiv indsats kan få de nødvendige forudsætninger. 

Ledige medlemmer under 

30 år får nu ret og pligt til et tilbud senest 

efter 13 ugers sammenlagt ledighed. 

Tilbuddet kan gives i form af løntilskud, 

virksomhedspraktik samt vejledning og 

opkvalificering. Tilbuddet skal have en 

sammenhængende varighed af mindst 6 

måneder. Og for at sikre en tidlig indsats 

er tidspunktet for de lediges første jobsamtale 

i Jobcentret blevet fremrykket 

fra 3 måneder til 1 måned efter, at de er 

blevet meldt ledige på www.jobnet.dk 

medlemmerne vil blive 

inddelt i 4 grupper: 

• Ledige under 25 år uden forsørgerpligt 

og uden uddannelse – uden umiddelbare 

forudsætninger for at gennemføre 

en uddannelse 

• Ledige under 25 år uden forsørgerpligt 

og uden uddannelse – med forudsætninger 

for at tage en uddannelse 

• Ledige under 25 år uden uddannelse og 

med forsørgerpligt samt unge uden uddannelse 

mellem 25 og 30 år 

• Ledige under 30 år med erhvervskompetencegivende 

uddannelse. 

substans // 05 // 2009 19

Af Poul Damgård // Foto Henrik Bjerg 

20 

Der bliver 

stille på 

UDFLYTNING. Lukningen i Sønder Borup vækker harme, ikke blot 

blandt medarbejderne: En god virksomhed udsultes for råvarer og investeringer. 

Og lider til sidst sultedøden. 

Vejen vil stadig hedde Tulipvej. Og på nummer 1 ligger da også 

stadig det administrative center for Tulip Food Company. Men ved 

siden af på nummer 3 er der dømt flag på halv. 

I hvert fald lukker Tulip for produktionen, så den sidste skive hamburgerryg 

kører over båndet i Sønder Borup ved Randers den 

4. december. Produktionen af pølser bliver godt nok i Danmark, 

nemlig hos Gøl i Svenstrup ved Aalborg, men al pålægget skal forarbejdes 

i Tulips to fabrikker i Tyskland. 

Lukningen vækker harme. Både hos medarbejderne, hos Fødevareforbundet 

NNF og hos borgmesteren i Randers. Han, Henning 

Jensen Nyhuus, er skuffet over, at Tulip vælger at lukke sin lokale 

Tillidsrepræsentant John Møller får en snak med kollega Jens Kristensen, 

som er klar med blodpølse til julebordet. 

substans // 05 // 2009 

forædlingsvirksomhed, som kommunen har brugt så mange ressourcer 

på at opkvalificere medarbejderne fra. 

Tillidsrepræsentant John Møller virrer også stadig med hovedet 

over lukningsdommen. For hvorfor skrotte en mønstervirksomhed 

med sorte tal på bundlinjen – altså overskud – med 

lavt sygefravær og med en fleksibel medarbejderstab, der 

nærmest har gjort det til en intern konkurrence at komme med 

forslag til, hvordan virksomheden kan spare penge og fungere 

bedre? 

Investerer andre steder 

– Vi ved godt, at pølser og pålæg er løntung produktion. Set i det 

lys var vi klar over, at vores produktion var i fare. Men vi har spillet 

så meget ind og har i den grad været med til at trimme fabrikken, 

og det er meget skuffende, at vi ikke får kredit for den indsats, siger 

John Møller. 

Han ser nedlægningen af natholdet i maj i år som et udtryk for 

udviklingen: 

– Vi blev udsultet med råvarer, og så kunne vi nøjes med at køre 

produktionen om dagen. Der går godt nok noget fleksibilitet tabt, 

men virksomheden sparer tillæg. 

Udsultningen, der til sidst blev til en sultedød, beskriver John 

Møller på den måde, at Tulip investerer i moderne kapacitet på 

andre produktionssteder, som så også får stadig flere af råvarerne 

tilført. Det gælder bl.a. fabrikken i Oldenburg, som brændte 

sidste år, men siden er genopbygget med det nyeste udstyr for 

forsikringspengene. 

Føles som løftebrud 

Afdelingsformand for Fødevareforbundet NNF Østjylland Flemming 

Hansen er på samme linje: 

– Jeg havde da hellere set investeringer i Sønder Borup. Med ny

teknologi her kunne vi have konkurreret 

fortsat. Det havde været til gavn 

for forbrugerne. Nu er det i stedet slut 

med dansk pålæg fra Tulip, konstaterer 

Flemming Hansen. 

Både han og næstformanden i den østjyske 

afdeling, Klavs Elvig Hansen, har 

en årelang baggrund som tillidsfolk i 

den østjyske slagteribranche – og dermed 

Danish Crown og Tulip. Og de har 

kunnet følge, hvordan masser af medlemmer 

gennem årene er flyttet fra den 

ene til den anden arbejdsplads – i takt 

med de lukninger, som rationaliseringerne 

har ført med sig. 

Flemming Hansen: – Her har vi et billede 

af, hvordan en koncern har investeret 

i overkapacitet, som de er nødt til 

at retfærdiggøre ved at lukke et anlæg. 

Jeg kan godt forstå, at folkene i Sønder 

Borup føler det som et løftebrud, efter 

alle de sparerunder de har været igennem, 

hvor de har fået at vide, at »hvis 

det nu lykkes, så klarer vi den«. 

Klavs Elvig Hansen: – Nu skal arbejdet 

så i stedet udføres af blandt andet 

polsk og ukrainsk billig, ja, underbetalt 

arbejdskraft i Tyskland. Og noget af den 

produktion, Tulip flytter til Tyskland, 

skal jo tilbage i form af produkter til de 

danske kunder. Det viser, at al talen om 

at være tæt på forbrugerne er noget 

rent pladder. 

170 MIsTer Job 

Lukningen i Sønder Borup omfatter 

170 medarbejdere, heraf 134 i produktionen, 

som er medlemmer af 

Fødevareforbundet NNF. 

syv FabrIKKer 

Tulip Food Company er ejet af Danish 

Crown og fremstiller produkter til detailhandlen, 

fastfood-sektoren, food 

service-sektoren og til industrien. 

Det sker på syv fabrikker i Danmark: 

Aalborg, Svenstrup, Sønder Borup, 

Vejle, Esbjerg, Aabenraa og Faaborg, 

to i Tyskland: Oldenburg og Schütorff, 

samt et i Sverige, nemlig Malmö. 

tillidsmAnden vil 

være FotogrAF 

John Møller 

overvejer et 

karriereskifte. 

For tillidsrepræsentant John Møller, 43 år, kan 

lukningen i Sønder Borup blive indgangen til en 

helt ny karriere. Han har været på virksomheden siden 1990 og haft tillidshverv 

siden 1995. I første omgang fortsætter han som bestyrer af jobbanken 

efter lukningen i december og frem til september næste år. 

Herefter skal koncernen tilbyde ham et andet job i nogenlunde nærhed. Men 

det er langtfra sikkert, at det er noget, John tager imod. 

Hans overvejelser går nemlig på at forene sin lidenskabelige hobby med arbejdslivet. 

Og i så fald ligger fremtiden som fotograf. 

HAn kørte det 

Første læs ind 

rasmus Molbo får 

nærmest fyresedlen i 

60-års-fødselsdagsgave. 

Rasmus Molbo sad bag rattet og blev fotograferet 

sammen med borgmesteren, da 

det første læs råvarer blev kørt ind på virksomheden 

i Sønder Borup den 13. juli 1986. 

Nu kan han så tælle dagene ned, til den sidste ladning pålæg køres ud den 4. 

december, hvor produktionen lukkes. 

– Jeg havde jo håbet at få lov til selv at vælge, hvornår jeg skulle stoppe. Men 

de har jo ikke lovet os evigt arbejde, lyder den nøgterne konstatering fra Rasmus, 

som netop er fyldt 60. 

Han har været på Tulip i 13 år i denne omgang. Han blev allerede som ung 

slagteriarbejder i henholdsvis Bjerringbro og Randers, men har også haft 

chaufførjob på andre slagterivirksomheder indimellem. Og han har ikke 

tænkt sig at forlade arbejdsmarkedet med Tulips lukning. Erhvervelse af 

buskørekort, som kan bruges til turistkørsel, er sat på dagsordenen – som 

supplement til godkendelsen til at køre både rutebil og bybus, som han har 

i forvejen. 

substans // 05 // 2009 21

22 

stArten 

på noget 

nyt 

evy sønder vil 

være SOSUhjælper 

og 

arbejde med 

mennesker. 

For Evy Sønder, 48 år, er lukningen 

i Sønder Borup startskuddet 

til et nyt arbejdsliv. 

– Jeg har lige afleveret min ansøgning 

om at blive uddannet 

som SOSU-hjælper. Det har jeg 

tænkt på længe, for jeg kunne 

godt tænke mig at arbejde med 

mennesker, siger Evy, som har 

været på Tulip i 23 år. 

– Tulip har været en utrolig 

god arbejdsplads. Og det var 

da et chok, lige da vi hørte, at 

den skal lukke, selv om det 

jo er en omskiftelig branche, 

tilføjer Evy. 

substans // 05 // 2009 

Hun er godt klar over, at hun 

som SOSU-hjælper får en 

noget lavere løn, end hun har 

været vant til: 

– Men det er jeg nødt til at 

tage med. Det er jo også hårdt 

at være slagteriarbejder, og 

nu har jeg så anledningen til 

at prøve noget andet, ræsonnerer 

Evy Sønder, som arbejder 

i saltkælderen på Tulip. 

Hun har også mod på at bygge 

oven på den forventede status 

som SOSU-hjælper og tage 

skridtet videre og uddanne sig 

til SOSU-assistent. 

slidt eFter 34 år i brAncHen 

John erik simonsen overvejer at bryde op 

og flytte til Thailand. 

John Erik Simonsen, 52 år, har et langt 

arbejdsliv i slagterisektoren bag sig. 34 

år helt nøjagtigt. Efter at have arbejdet 

på svine- og kreaturslagterier i både 

Hadsten, Bjerringbro og Randers kom 

han til Tulip i Sønder Borup i 1989. 

Et skidt årstal, synes han. Dog mest 

fordi han blev opereret i begge håndled 

efter det årelange slid med at 

skære i svine- og oksekød og derfor 

kun klarer begrænsede belastninger. 

– 16 sting i hver hånd! Og næste gang 

kan vi ikke redde dig, fik jeg at vide 

af lægerne. Nu holder jeg så styr på 

kølerummet og servicerer seks-otte 

mand, fortæller John Erik. 

Han, der er enlig far med en søn på 

14, havde håbet på otte år mere på 

arbejdspladsen, så det havde passet 

med efterlønsalderen. 

– Nu ved jeg ikke rigtig, hvad jeg så 

Jeg skAl nok 

Finde noget Andet 

Peter Madsen 

advarer Tulip mod 

at sætte sit brand 

over styr ved at 

vælge tysk kød 

frem for dansk. 

– Jeg skal nok finde noget andet, siger Peter Madsen, 30 

år, med knap tre år hos Tulip i Sønder Borup bag sig. 

Peter har også arbejdet på slagteri i både Horsens og 

Hadsund og er i øvrigt udlært som butiksslagter. 

– Jeg er ellers super glad for at være her på Tulip. Jeg er 

utrolig glad for arbejdet, og vi har et fint sammenhold. Vi 

pjatter meget med hinanden, og jeg vil helt sikkert blive 

ved med at se mange af arbejdskammeraterne privat efter 

lukningen, siger Peter. 

Peter Madsen har samtidig en advarende løftet pegefinger 

til Tulip: – Jeg kan sådan set godt forstå, at de 

er fristet til at få arbejdet udført til halv pris i Tyskland. 

Men jeg tror også, det er farligt for Tulips brand, at de 

vælger tysk kød frem for dansk. Det kan de tabe på, 

mener slagtersvenden. 

gør. Men jeg tager det roligt, og så 

overvejer jeg da at tage ned til en ven, 

der har en restaurant i Thailand, og 

se, hvad jeg kan få ud af det der, lyder 

John Eriks overvejelser.

Prince flager ud 

Slut meD DanSKe cigaretter. House of Prince har 

fået dødsdommen af British American Tobacco, som dog giver 

ledelse og medarbejdere i Søborg et papirtyndt håb: De har 

fire uger til at anvise alternative besparelser. 

Mørke skyer synes nu uigenkaldeligt at 

sænke sig over tobaksfabrikken i Søborg. 

Lukningsdommen blev på den sidste dag 

i september annonceret af ledelsen for 

British American Tobacco (BAT), som opkøbte 

Skandinavisk Tobakskompagni i februar 

sidste år. 

Medarbejderne på House of Prince, som 

fabrikken i Søborg ved København hedder, 

fik dog tildelt et spinkelt redningshåb 

af koncernledelsen i London: Hvis man 

fra lokal side kan præsentere alternative 

besparelser inden fire uger efter annonceringen 

af den forventede lukning, så vil 

BAT-ledelsen tage det op, når de mødes 

den 27. oktober. 

– Vi må bare erkende, at det ser sort ud. 

Men nu vil vi kigge det hele igennem med 

en tættekam og se, hvad vi kan finde frem 

til, siger tillidsrepræsentant Velimir Durisic. 

Ledelse og medarbejdere i Søborg går 

sammen ind i udredningsarbejdet. 

Når optimismen ikke just er voldsomt 

synlig, så hænger det sammen med den 

hårde, interne konkurrence, som House 

of Prince er ude for i BAT-koncernen. 

Den har ved siden af Danmark europæisk 

produktion i Polen, Schweiz, Tyskland, 

Ungarn, Italien, Serbien og Rumænien. 

Kapaciteten angives at være 50 milliarder 

cigaretter for stor. Det er fire gange så 

meget som årsproduktionen i Søborg. 

– Vi har i forvejen skåret hårdt ind til benet. 

Hver tusindkroneseddel er blevet 

vendt, men alligevel er det ikke nok, konstaterer 

Velimir Durisic. 

Søborg til kort 

I den aktuelle sammenhæng har hver en- 

Der hænger sorte skyer over House of Prince i Søborg. Meget tyder på, at tillidsrepræsentant Velimir 

Durisic snart får følgeskab af 500 kolleger på en sidste tur ud ad porten hos House of Prince. 

kelt virksomhed spillet ind med businessplaner 

til BATs hovedsæde i London. 

Også her er Søborg kommet til kort trods 

udspil om en yderligere rationalisering af 

driften og betydelig reduktion af staben 

til gengæld for en forsikring om at fortsætte. 

– Vi kan ikke konkurrere på omkostninger 

med virksomhederne i for eksempel 

Polen og Rumænien, konstaterer tillidsrepræsentanten. 

Af med overkapacitet 

I Fødevareforbundet NNF konstaterer forbundssekretær 

Tage Arentoft, at BAT med 

købet af Skandinavisk Tobakskompagni 

for knap to år siden erhvervede sig et 

marked, i og med at Prince står så stærkt 

i Skandinavien. 

– Nu har BAT så det marked, men samtidig 

en overkapacitet, man skal af med, 

konstaterer Tage Arentoft som den nøgterne 

baggrund for BATs forventede lukning 

i Søborg. 

Her tjener omkring 500 medarbejdere til 

føden. Heraf er halvdelen, helt nøjagtigt 

252, medlemmer af Fødevareforbundet 


Så sent som for tre måneder siden kunne 

medarbejderne i Søborg ånde lettet op 

– »i denne omgang«, som de erkendte 

– da en nedskæringsrunde gik uden om 

Danmark, men i stedet betød lukning af 

en tobaksfabrik i Letland og nedskæringer 

i produktionen i Serbien. Der blev dog 

samtidig lagt op til, at BAT-ledelsen ville 

komme med en ny melding om »rigets tilstand« 

kvartalet efter. Dette er så den, der 

sender rystelser over Søborg. 

– Men vi opgiver ikke håbet om en redning, 

før den endelige dødsdom ligger 

der, erklærer Velimir Durisic sideløbende 

med erkendelsen af, at det er »op ad 

bakke«. 

Af Poul Damgård // Foto Kjeld Hammer 

substans // 05 // 2009 23

24 

Flere aF sted næste år 

Direktør på slagteriet Neqi i Narsaq, Henning Sønderup, er meget glad 

for de ti vestjyske slagtere, der også fungerer som instruktører. 

– Der er stor mangel på faglærte slagtere i Grønland. Derfor søgte jeg 

arbejdskraft i Danmark. Og jeg er ikke blevet skuffet. Tværtimod, siger 

Henning Sønderup, der allerede har besluttet, at han næste år i slagtesæsonen 

vil ansætte dansk arbejdskraft. Så kan antallet af danske 

slagtere nemt blive fordoblet. 

Det var formanden for Fødevareforbundet NNF Midt Vestjylland Steen 

Hartmann, der fik etableret kontakten til de vestjyske slagtere og sørgede 

for alt det praktiske, da de skulle ansættes. 

– Danish Crown havde netop lukket slagteriet i Holstebro, da jeg fik 

henvendelsen. Derfor var der også mange virkelig gode slagtere at tilbyde 

jobbene i Grønland, siger Steen Hartmann. 

Danske slagtere 

på job i Grønland 

substans // 05 // 2009 

det var afdelingsformand 

steen Hartmann, Fødevareforbundet 

nnF Midt 

Vestjylland (th.), der havde 

kontakten til direktør 

Henning sønderup fra 

slagteriet neqi i narsaq.

slagterne nicolai Iserhorst 

og Flemming 

Busk Knudsen er enige 

om, at de får en 

oplevelse for livet. 

de ti vestjyske slagtere har 

fundet sig godt til rette i 

Grønland. stående bagerst 

fra venstre er det lars 

Uhre, allan Bøgh leth, 

Peter Iversen, lars 

Christensen, nicolai 

Iserhorst, Jan Van deurs 

og Michael Francis. 

Og siddende forrest Hans 

Peter Bramsen, Flemming 

Knudsen og Ulrich 

Bach-Mose. 

GRØNLAND. Forventningerne var høje, da ti arbejdsløse vestjyske slagtere drog 

til Narsaq i Sydgrønland for at slagte får. – Det er en meget fantastisk oplevelse, 

men nogle af os er begyndt at længes hjem, siger slagter Nicolai Iserhorst. 

Forventningerne var tårnhøje, da ti arbejdsløse slagtere 

fra det lukkede Danish Crown-slagteri i Holstebro 

for omkring en måned siden drog til Narsaq i 

Sydgrønland. Her har de fået arbejde på Grønlands 

eneste slagteri, Neqi, og skal inden 1. november 

være med til at slagte omkring 25.000 får og lam. 

Plus enkelte heste og rensdyr. 

– Vi var utroligt spændte, men vores forventninger 

er blevet indfriet. Det er meget specielt på mange 

måder at arbejde på et slagteri i Grønland. Arbejdsgangen 

er den samme som på et dansk slagteri, 

men det kniber med arbejdsmoralen blandt 

vores grønlandske kolleger. Da der senest var lønudbetaling, 

troppede 27 ansatte ikke op den næste 

dag. Men sådan er kulturen i Grønland. Omvendt 

betød det, at vi andre fik utrolig travlt. Slagtningerne 

kan jo ikke stoppe. Der bringes jo hele tiden får 

til slagteriet, fortæller slagter Nicolai Iserhorst, der 

sagde ja tak til arbejdet, fordi han gerne ville prøve 

noget nyt, og fordi han forventede, at de to måneder 

i Grønland ville byde på rigtig mange oplevelser. 

Kaffe og tobak 

De vestjyske slagtere bor sammen, men spiser morgenmad 

og frokost på slagteriet. Aftensmaden indtages 

på det hotel, hvor de bor. 

– Fritiden, specielt weekenderne, kan være meget 

lange. Der er ikke meget, man kan foretage sig i en 

lille by som Narsaq. Det mest vilde er en tur til den 

lokale grill eller i supermarkedet. Og her får pengene 

hurtigt ben at gå på. En øl koster 20 kr. og en 

20-styks pakke cigaretter 68 kr. 

– Så ryges der mindre? 

– Tværtimod. Når man keder sig, så ryger man 

flere cigaretter. Og drikker mere kaffe, fortæller 

Nicolai Iserhorst, der sammen med sine danske 

kolleger bl.a. har været på en seks timers vandretur 

i fjeldene. Det gør han ikke igen. Turen 

var alt for anstrengende. Men de har også været 

på fisketure og har fået kontakt med en dansk 

mand i byen, som har en kutter. Mod betaling af 

dieselolien tager han slagterne med på fiskeri på 

fjorden. 

– Her er selvfølgelig fjernsyn, men kun én kanal – 

den grønlandske. Vi forstår ikke noget af det, der 

bliver sagt på grønlandsk, men heldigvis kommer 

der da klip fra dansk fjernsyn, både Danmarks Radio 

og TV 2. 

Kommunikationen 

– Sproget er også et problem på slagteriet. Vi kan 

ikke rigtig kommunikere med vores grønlandske 

kolleger. De forstår meget af det, vi siger, men kan 

ikke svare på dansk, fortæller Nicolai Iserhorst, der 

arbejder ved båndsaven. De danske slagtere havde 

inden ankomsten aftalt at rotere, men fandt hurtigt 

de pladser, de helst ville være fast på. 

– Vi blev lidt forundrede, da vi fik vores arbejdstøj 

udleveret. Det er grønt, og vi bærer hvide kitler. Vi 

ligner sygehuslæger og titulerer da også hinanden 

med »hr. overlæge« – og så efternavnet. 

Selv om opholdet i Grønland er meget spændende, 

så glæder Nicolai Iserhorst sig til at komme hjem 

igen. 

– Jeg savner familien og vennerne. På den anden 

side ville jeg ikke have undværet den oplevelse, 

det er at arbejde i Grønland, siger han. 

Af Claus Gjedsig // Foto John Rasmussen 

substans // 05 // 2009 25

26 

Uforsonligt krav 

om lønnedgang 

LØN. Danish Crowns fremgangsmåde i lokale forhandlinger vækker harme. 

Den samlede Danish Crown-koncerns 

uforsonlige holdning omkring lokalaftaler 

vækker både harme og forundring i Fødevareforbundet 


En bloc-opsigelserne af lokal- og kutymeaftaler 

om løn- og arbejdsforhold for 

såkaldte yderjob er blevet fulgt op af krav 

om lønnedgang i de enkelte afdelinger i 

koncernen. 

– Det er en meget usmart måde at føre 

sig frem på, mener forbundssekretær 

John Sørensen. 

Medlemsindlæg 

– og svar fra 

forbundet om 

lokal lønnedgang 

NNF har udsendt spørgeskemaer om ønsker til den kommende 

overenskomst for kødindustrien. Jeg ved ikke, om NNF gør grin 

med sine medlemmer. Her i Vejle har NNF formået at forhandle 

lønnen ned med ca. 15,00 kr. i timen. Det er svært at blive klog på, 

hvad forbundet mener om sine medlemmer. Skal vi ned i løn, før 

NNF kan forhandle lønstigning hjem, eller prøver NNF at få sine 

medlemmer ned med nakken? 

Vi skal ikke tro, vi er noget, det skal vores tillidsrepræsentanter og 

formænd samt forbundsfolk nok sørge for. Det er mærkeligt, at et 

forbund med den ene hånd tildeler sine tillidsrepræsentanter lønstigninger 

og med den anden sænker lønnen for medlemmerne 

for at tilgodese arbejdsgiverne. Det er da vist ikke i tråd med, hvad 

det er besluttet på kongresserne, at NNF skal arbejde for? 

substans // 05 // 2009 

Han finder det underligt, at DC efter at 

have levet med lokalaftalerne i mange år 

pludselig fører sig så drastisk frem. I stedet 

for at lægge op til, at den faste løn på 

disse job blev afløst af akkordsætning, i 

takt med at der så blev gennemført tidsstudier 

af jobbene. 

Tillidsrepræsentanterne har fået deres 

sag for, og John Sørensen anslår, at omkring 

200 slagteriarbejdere i øjeblikket må 

leve med en reduktion af lønnen. 

– Risikoen for at måtte gå ned i løn er jo 

altså til stede, når man indgår sådan en 

lokal fastlønsaftale, konstaterer John Sørensen. 

Der er ingen konfliktret i forbindelse med 

lokalaftalerne. Tillidsrepræsentanternes 

svar på Danish Crowns krav om lønnedgang 

på yderjobbene har i stedet typisk 

været at kræve jobbene akkordsat. Ifølge 

den overordnede rammeaftale – det er 

den, der forhandles ved de forestående 

overenskomstforhandlinger mellem Fødevareforbundet 

NNF og Slagteriernes 

Arbejdsgiverforening – kan slagteriarbej- 

Det er jo ikke nok, at de, der ansættes efter 1/9 2009, skal arbejde 

for 15,00 kr. mindre pr. time end dem, der var ansat før 

1/9 2009. Nej, nu er det jo også lukrativt for ledelsen at få fyret 

dem, der er ansat før 1/9 2009, og dermed på sigt sænke lønomkostningerne. 

Samtidig danner dette præcedens for andre 

af Tulips fabrikker, som vil komme under lønpres. 

Jeg synes, NNF her er gået langt over stregen for, hvad et forbund 

kan tillade sig. Det er da trods alt os, der betaler jeres løn, og så 

burde det da vel også være vores interesser, I varetager, og ikke 

arbejdsgivernes. De har vel deres egne forhandlere. Her føler jeg, 

vi nu også får vores forbund på nakken. 


Et medlem, der altid før har været stolt af NNF 

John Rosenlund, Randbøl 

Svar til John Rosenlund: 

Fødevareforbundet NNF har ikke som opgave at forhandle lønnen 

ned. Vi ved, at arbejdsgiverne lægger op til lønnedgang ved 

OK-forhandlingerne i 2010, men det er ikke vores dagsorden. 

Vores mål er at forbedre reallønnen. Det er ikke at få medlemmerne 

ned med nakken økonomisk.

Risikoen for at 

måtte gå ned i løn 

er jo altså til stede, 

når man indgår 

sådan en lokal 

fastlønsaftale. 

Forbundssekretær 

derne kræve arbejdet akkordsat, i det omfang 

akkordsætning er mulig. Og det er 

forbundets vurdering, at det er muligt for 

næsten alle job. 

Ifølge John Sørensen afventes tidsstudier 

og efterfølgende akkordsætning i en del af 

de job, hvor arbejdsgiveren har fået trumfet 

en lønnedgang igennem i de lokale forhandlinger. 

PD 

John Sørensen 

Lønnen på Tulip Vejle Nord er aftalt dels via hovedoverenskomsten, 

herunder rammeaftalen, for dem, der arbejder på akkord, 

dels via den lokale fastlønsaftale. Denne aftale er årsagen til din 

utilfredshed, og den forhandles lokalt. 

Vi medgiver dig, at lokale aftaler, hvor der aftales en lavere løn, 

ikke fremmer arbejdsglæden og kan være med til at ødelægge 

sammenholdet. Så det er afgjort heller ikke forbundets kop te, 

at der indgås lokale aftaler, hvor nye medarbejdere, ansat efter 

en bestemt dato, får en lavere løn. Samtidig respekterer vi den 

lokale suverænitet, og kun hvis den lokale aftale strider mod 

hovedoverenskomsten eller lovgivning, kan vi gøre indsigelser. 

Styrken ved at kunne forhandle lokalt er, at det er de lokale forhold 

og jeres sammenhold og fælles krav, der er afgørende. I har 

en direkte indflydelse på resultatet af lokale forhandlinger. Det 

er kun jeres styrke og sammenhold på arbejdspladsen, der kan 

give et resultat, du er tilfreds med. Det er hverken kongressen eller 

»dem i København«, der kan sørge for det. Du er ligesom alle 

dine kollegaer og tillidsrepræsentanten ansvarlig for anstændige 

lokale aftaler. 

Tage Arentoft, forbundssekretær i Fødevareforbundet NNF 

Hvad er ligheden 

mellem dig og 

en præst? 

Det er også for 

sjældent, du møder 

din øverste chef 

Vind en 

rejse 

Dril en ven og vind en 

lækker rejse. Klik ind på 

avisen.dk/vind 

Danmarks nye netavis er med dig på arbejde 

Avisen.dk sætter fokus på dig og dit job – og alt det andet, der sker 

omkring dig. Du er kun et klik fra overraskende afsløringer og gode 

råd. Om kendisfester og natarbejde, finansfyrster og fyringsrunder, 

bandekrig og teamspirit. Avisen.dk gør arbejdet bedre.

slår 

GAMMELT KØD. Mistanken om fordærvet kød og dyremishandling hos en af de største eksportører 

af kalkunkød til danske forbrugere, tyske Heidemark, har fået en dramatisk drejning: Heidemark har 

trukket både tysk fagbevægelse og presse i retten med et krav om 52 mio. kr. for at tale højt om forholdene 

på virksomheden. Imens bugner de danske kølediske stadig med Heidemark-kalkunkød, selv 

om Fødevarekontrollen bliver ved med at finde salmonellainficeret kød fra virksomheden. 

Af Sven Fechner // Illustration Aftryk af side venligst stillet til rådighed af dagbladet Politiken Kalkun-imperiet 

28 

Der bliver ikke givet ved døren: Skandalen 

om den tyske kalkunkødsproducent 

Heidemark, som sidste sommer også i 

danske medier blev beskyldt for at have 

ompakket og omdateret fordærvet polsk 

kalkunkød og siden eksporteret det videre, 

er havnet i tyske retssale. 

Det er en sag, der i bund og grund handler 

om medarbejderes edsvorne erklæringer 

om, at de blev beordret til at ompakke 

fordærvet og stinkende kalkunkød til salg 

uden for Tyskland. Om en dyreværnsforenings 

angreb på Heidemark for dyremishandling 

af døende kalkuner. Og en sag, 

der handler om pressefrihed og millioner 

af euro. 

Sagen havnede på forsiden af Politiken i 

sommeren 2008, fordi Heidemark er den 

største leverandør af kalkunkød til danske 

supermarkeder. Fabrikkens produkter ligger 

i køledisken hos blandt andet Føtex, 

Netto og SuperBrugsen. Og danske politikere 

har været ude med skarp kritik af 

Heidemark, efter at Fødevarestyrelsen syv 

gange på halvandet år fandt sundhedsskadelige 

bakterier i kød importeret til 

Danmark fra fabrikken. 

Den omtale brød Heidemark sig ikke om 

og slog hårdt igen. Både med trusler om 

sagsanlæg mod Politiken og mod den tyske 

tv-station NDR og ikke mindst med 

sagsanlæg mod den fagforeningsmand, 

der bragte historien til mediernes kendskab. 

Manden hedder Matthias Brümmer 

og er afdelingschef for Fødevareforbundet 

NNFs tyske søsterforbund NGG i region 

Oldenburg-Ostfriesland. 

Heidemark ville have Brümmer straffet 

substans // 05 // 2009 

for at have viderebragt edsvorne erklæringer 

fra tre tidligere Heidemark-medarbejdere 

til den tyske public service-tv-station 

NDR i Hamburg – inden statsadvokaten 

havde kendskab til dem. 

I de edsvorne erklæringer havde de tidligere 

medarbejdere forklaret, at de i 2007 i 

flere tilfælde var blevet beordret til at ompakke 

og omdatere fordærvet kalkunkød 

fra Polen. Dette kød skal angiveligt være 

blevet eksporteret til lande uden for Tyskland. 

Fagforeningsmand dømt 

Politiets og fødevaremyndighedernes efterforskning 

af anklagerne kunne dog 

ikke underbygge de tidligere medarbejderes 

påstande i tilstrækkeligt omfang. 

Dels fordi efterforskningen først skete, 

måneder efter at de tidligere Heidemarkansatte 

skulle have ompakket det fordærvede 

kød. Og da var kødet og dermed beviserne 

naturligvis for længst forsvundet. 

Dels fordi Heidemark troppede op med en 

række ledende medarbejdere, der afgav 

edsvorne erklæringer om, at man aldrig 

har ompakket fordærvet kalkunkød i virksomheden. 

Heidemark har siden indgivet politianmeldelse 

mod de tre tidligere medarbejdere. 

Tiltalen mod dem blev dog senere frafaldet, 

fordi anklageren heller ikke kunne påvise, 

at vidnerne havde talt usandt. Falske 

edsvorne erklæringer kan straffes med op 

til tre års fængsel. 

Dermed stod vidneudsagn mod vidneudsagn. 

Langvarige retssager 

Strafferetssagen mod Matthias Brümmer 

endte med en dom for injurier den 28. 

januar 2009. 

Dommen er anket, og ankesagen behandles 

den 22. og 29. september. 

Første forhandling i civilretssagen om 

skadeserstatning mod Brümmer var berammet 

til den 12. august. Efterfølgende 

forhandlinger er endnu ikke berammet. 

De to første civilretssager mod radio- og 

tv-stationen NDR har fundet sted i efteråret 

2008 og i juli 2009. En tredje forhandling 

– ny klarlægning af beviser og vidneafhøring 

– er berammet til oktober, den 

nøjagtige dato er ikke offentliggjort endnu. 

Kilder: NGG og NDRs retsafdeling, 

Hamburg. 

FagForeningsmanden 

Matthias Brümmer er afdelingsleder i 

det tyske fødevareforbund NGGs region 

Oldenburg-Ostfriesland. 

Brümmer er en af NNFs samarbejdspartnere 

i den fælles kamp mod udflytning af 

slagteriarbejdspladser og i kampen mod 

løn- og social dumping i Tyskland. Et af 

Danish Crowns og Tulips tyske anlæg er 

placeret i hans region. 

Matthias Brümmer går for at være 

NGGs »lænkehund« over for kødbranchen, 

hvor han med få midler, et sammensvoret 

bagland af både tillidsfolk og 

SU-medlemmer samt et godt forhold til 

medierne har arbejdet for mere offentlighed 

omkring løn- og arbejdsforhold i 

kødbranchen. 

Brümmer er en stadig torn i øjet på den 

del af den tyske kødbranche, der betegnes 

»Kødmafiaen« i en bog fra 2006 af 

den tyske tv-journalist Adrian Peters. 

Brümmer er ofte udsat for trusler og nu 

altså senest for en retssag.

tilbage 

Derimod måtte Matthias Brümmer i 

retten i januar i år og blev i første instans 

dømt for injurier. Bøden lyder på 

71.500 kr. 

Brümmer og NGG har anket dommen. 

Kræver 52 mio. 

I mellemtiden har Heidemarks advokat 

Dr. Walther Scheuerl over for tysk presse 

glædet sig over afgørelsen i strafferetssagen. 

For den giver efter hans mening 

gode chancer for også at vinde civilretssagen 

mod Brümmer og NGG. 

Heidemark kræver i alt 52 mio. kroner i 

erstatning fra både Brümmer, NGG og 

tv-stationen NDR. Heidemark beskylder 

NDR for at have forbrudt sig mod almindelige 

journalistiske principper, fordi 

stationen både i nyhederne og i sit undersøgende 

tv-magasin Panorama havde 

berettet om mistanken om, at Heidemark 

handlede med gammelt kød. 

Hverken civilretssagen eller ankesagen 

om injurier er afsluttet endnu. Og i skrivende 

stund udkæmpes ankesagen om 

injurier i en tysk retssal. 

trusler mod dagbladet Politiken 

Skandalen vakte allerede sidste år også 

opsigt i Danmark. 

Dagbladet Politiken omtalte sagen på 

forsiden sidst i juli 2008, efter at Fødevarestyrelsen 

på halvandet år havde fundet 

syv partier salmonellainficeret kalkunkød 

fra Heidemark – kød, som skulle leveres 

til bl.a. Aldi, Føtex, Netto, SuperBrugsen 

og Kvickly. 

Politikens reporter blev da også truet 

med sagsanlæg af Heidemarks advokat 

og talsmand, Dr. Walther Scheuerl, hvis 

avisen valgte at offentliggøre historien i 

Danmark: 

Rolling Stone 

Interviewene – bind 1 

SPAR 

Pluspris 

199 kr. 

Alm. pris 

249 kr. 

Køb den på politiken.dk/plus eller 

i Forhallen, Rådhuspladsen 37. 

57087309101290003 0 

Forbehold for trykfejl 

at 10-13 grader. 

Forslag: 

Staten skal 

godkende 

købesex 

S 

Kalkunen i køledisken er 

fra omstridt tysk slagteri 

Supermarkeder har fuld tillid til tysk slagteri, der 

anklages for dyrplageri og ompakning af fordærvet 

kød. Slagteriet – der sendte syv partier salmonellakød 

til Danmark – afviser og truer med retssager. 

ANDERS LEGARTH SCHMIDT 

N 

1 Side 8 

Europas lande er der stærk modstand 

mod muslimsk byggeri. 

år mestrer 

et hæderligt tysk. Vi mister evnen til at orientere os 

i verden, når vi kun er istand til at 

forstå engelsk, siger Øhrgaard. 

2 forside 

Guten Appetit Tysk slagteri anklages for dyrplageri og salg af fordærvet kød 

50 KR. 5,90 % 

Fasandræberne 

Af Jussi Adler-Olsen 

400 sider, kr. 149,- (vejl.) 

Pr. 1.8 kr. 249,- 

politikensforlag.dk 

4,50 % 5,40 % 

DtD 1 md 

12 md 

3 md 

Vælg selv din rente. Se på www.fi h.dk 

6,00 % 

anders.schmidt@pol.dk 

1. sektion side 2 

London 

296,- 

Flyv fra København til 

One 

way 

fra 

Sterling.com Prisen er inkl. skatter og lufthavnsafgifter og gælder et begrænset antal pladser. 

lam 

på den ondeste 


Tirsdag 

substans // 05 // 2009 29 

22. juli 2 

Årgang 12 

Pris 19,00 

Kundecen 

Politiken 7 

1. udgave 

www.polit 

politiken mene 

En kendt 

bankmand 

ET er sjældent, at et nyt par 

medlem i sig selv vækker o 

standelse. Men det har god 

nok vakt opsigt, at Ny Alliance i dis 

se dage har scoret et ekstra kontingentbetalende 

navn. 

Bevares, nu har Ny Alliance måsk 

ikke fået så mange nye medlemmer 

i de slunkne rækker, så måske derfor. 

Men lige præcis dette medlem 

vækker særlig opsigt, fordi han er 

taten skal lave en særlig licens, som 

bankdirektør og ifølge medier »rig« 

kun skal gives til de kvinder, der fri- 

eller ligefrem »stenrig«. Og omgåenvilligt 

har valgt at prostituere sig. 

de spørges og spekuleres der, om 

Samtidig skal det være forbudt og straf- 

dette medlem, Lars Seier Christenbart 

for kunder at gå til prostituerede 

sen, får uretmæssig adgang til vigti- 

uden licens, foreslår Institut for Mennege 

møder, hvor partiets politik lægskerettigheder.ges 

fast – og om han i kraft af sin 

Instituttet mener, at en sådan ordning 

pengetank får dominerende indfly- 

kan være med til at forhindre, at mennedelse 

i det lille parti? 

skehandlere smugler udenlandske kvinder 

til Danmark og tvinger dem til at pro- 

TJA. Bankdirektører har vel ligesom 

stituere sig. 

rideklub-bestyrere, skuespillere og 

»Det skal være op til den enkelte sex- 

cykelhandlere ret til at være politisk 

kunde at sikre sig, at den prostituerede 

aktive. Det står dem også frit for at 

har en licens og således ikke er tvunget ud 

påvirke deres partiers politik efter 

i prostitutionen«, siger vicedirektør Bir- 

bedste evne. 

gitte Kofod Olsen. 

Om Lars Seier Christensen invite- 

Forslaget er aktuelt, efter at politiet i Pores 

til centrale møder på Christianslitiken 

Søndag erkendte, at det har svært 

borg, er partiets egen sag. Ny Allian- 

ved at bekæmpe menneskehandel. Især 

ces folketingsgruppe og partiets 

nigerianske menneskehandlere har 

medlemmer må selv bestemme, 

nemt ved at sende kvinder til Danmark, 

hvem de vil invitere, og hvilke be- 

hvor de bliver tvunget til at prostituere 

slutninger de vil træffe. Og disse fol- 

sig, og nigerianske kvinder udgør en staketingsmedlemmer 

trænger fordig 

større del af prostitutionsmiljøet. 

mentlig til selskab, når de formule- 

Forslaget skal gøre det let for politiet at 

rer partiets politik. Om det er 

identificere kvinder, som arbejder under 

ansatte spindoktorer eller frivillige 

tvang – og straffe deres kunder. Det skal 

rådgivere, må være deres egen sag. 

også få flere til at vælge de lovlige prosti- 

De bestemmer tillige hver især, 

tuerede. Birgitte Kofod Olsen vil ikke an- 

om de vil støtte partikassen med 

befale et totalforbud mod prostitution: 

lidt ledig mønt. Små penge, sågar 

»Man er nødt til at respektere, at mange 

store penge. Og partiet vælger selv, 

prostituerede siger, de selv har valgt bran- 

hvem det vil modtage penge fra. 

chen og kan håndtere at arbejde i den. 

Derudover siger flere udenlandske un- 

OFFENTLIGHEDEN har en klar interdersøgelser, 

at prostituerede hverken triesse 

i at følge, hvordan og hvorfor 

ves bedre eller værre end andre ufaglærte 

har optaget videoen, bekræfter i en e-mail faglig strid, siger Walther Scheuerl. 

det førhen internationalistiske Ny 

arbejdere«, siger hun. 

til Politiken, at optagelserne er ægte. 

Det afviser vicedirektør i NGG, Matthias Alliance er blevet anti-euro. Måske 

Birgitte Kofod Olsen forestiller sig, at 

Heidemarks talsmand og advokat si- Brummer. Han fastholder, at ansatte på har det ny medlem, som netop fra- 

staten efter en konkret vurdering giver liger, 

at billederne er et falsum. Dr. Walther fabrikken ompakkede gammelt kød. 

råder Danmark at gå med i euroen, 

cens til alle kvinder, der ønsker at arbejde 

Scheuerl afviser, at billeder af døde og li- »Vi har ingen grund til at tvivle på vores allerede haft sin indflydelse dér. 

som prostituerede, og hvor der ikke er 

dende dyr er fra Heidemark, og truer på kollegers udsagn«, siger han. 

Det er godt nok ikke et politik- 

mistanke om, at de er tvunget ud i faget – 

vegne af fabrikken med at sagsøge PETA. Statsadvokaten undersøgte påstanden skift, der harmonerer med Ny Alli- 

enten af menneskehandlere eller mis- 

kalkunkød til danske supermarkeder, og Den anden sag, som Politiken kender om, at de tre ansattes erklæringer var falances oprindelige udsyn. Faktisk lybrug 

som narko. Derudover skal licensen 

fabrikkens produkter ligger i køledisken til, handler om tre tidligere ansatte hos ske, men afsluttede undersøgelsen uden der det lidt nationalromantisk at 

sikre ordentlige arbejdsvilkår og følges 

år du lægger kalkunkød i din ind- hos blandt andet Føtex, Netto og Super- Heidemark. De afgav sidste år edsvorne at rejse sag, oplyser statsadvokaturet. 

klamre sig til de gode gamle møn- 

op af psykosociale tilbud til at håndtere 

købskurv, stammer pakningen Brugsen. Sidste uge kritiserede danske erklæringer til statsadvokaten i Olden- Dansk Supermarked og Coop, der sælter – hvis det da ikke er en desperat 

de problemer, der er forbundet med er- 

med stor sandsynlighed fra en politikere Heidemark, fordi Fødevarestyburg på, at de gennem to måneder i forger kalkun fra Heidemark, modtog sidste søgen efter et ledigt synspunkt på 

hvervet. 

tysk fabrik, der er omstridt i sit hjemland. relsen syv gange på halvandet år fandt året 2007 ompakkede fordærvet kalkun- år en redegørelse for anklagerne om for- den liberale højrefløj. Men værsgo. 

Forslaget mødes med skepsis af de pro- En dyreværnsforening angriber fabrik- sundhedsskadelige bakterier i kød imkød fra Polen og forsynede det med nye dærvet kød og stillede sig tilfreds. 

stitueredes organisation. 

ken Heidemark for at plage dyrene. porteret til Danmark fra fabrikken. 

etiketter. Kødet blev angiveligt solgt i an- »Vi har fuld tillid til den virksomhed«, DESUDEN har offentligheden et na- 

»Jeg tror, der er mange sexarbejdere, Samtidig fastholder en tysk fagfore- I Tyskland lagde dyreværnsforeningen dre lande end Tyskland. Politiet ransage- siger kvalitetschef i Dansk Supermarked, turligt krav på at kunne følge, hvor- 

som ikke vil søge om en licens, fordi de ikning, at det var sandfærdigt, da tidligere PETA sidste efterår en video af døde og døde Heidemark et halvt år efter den påståe- Jørgen Bentzen. 

fra alle partier henter deres penge. 

ke vil stå frem eller finder en sådan licens ansatte på fabrikken erklærede, at de – på ende kalkuner på sin hjemmeside. Dyrede ompakning, men fandt ingen beviser. Ingen af kæderne kendte til sagen om Små og store bidrag, deres sag – 

nedværdigende«, siger formanden for direkte ordre fra en chef – ompakkede forne fik vand fra et kar fyldt med mos og Ifølge Heidemarks advokat har den sag påstået dyrplageri, men har nu bedt Hei- men ikke en hemmelig sag. 

Sexarbejdernes InteresseOrganisation, dærvet og stinkende kalkunkød. 

skimmelsvamp, oplyser PETA, der erklæ- heller intet på sig. De tre ansatte var bledemark gøre rede for den. 

Bankdirektører er ikke mindre le- 

der kun vil stå frem under navnet Sus. Heidemarks talsmand afviser anklagerrer, at billederne er optaget på Heidevet overtalt af deres fagforening, NGG, til 

gitime end andre. Men alle er tjent 

ne og truer med retssager og millionkrav. marks farm i den nordtyske by Vechta. at komme med falske erklæringer om de- 

med at få al økonomisk partistøtte 

Heidemark er den største leverandør af Den navngivne person, der ifølge PETA res arbejde på Heidemark som led i en 

frem i lyset. Også Ny Alliance. aj 


Institut for Menneskerettigheder 

vil statsautorisere 

prostituerede – for at hjælpe 

ofre for kvindehandel. 

dagbladet Politiken 

havde skandalen om 

det gamle fordærvede 

kød fra Heidemark 

på forsiden 

allerede i sommeren 

2008. avisen bragte 

også historien om 

Heidemark-advokatens 

trussel om 

sagsanlæg mod Politikens 

journalist, 

hvis Politiken omtalte 

historien. 

CLAUS BLOK THOMSEN 

Foto: Martin Bubandt 

– Hvis du skriver, at der har været beskyldninger 

fra tidligere ansatte hos 

Heidemark, vil du gentage de falske 

rapporter fra december 2007, selv om 

du ved, at de er falske. Så vil du starte 

en kampagne i Danmark, som den der 

blev startet i Tyskland, og som fører 

til krav om erstatning for millioner fra 

medierne. Jeg ved ikke, om din udgiver 

vil synes om det, citeres Heidemarkadvokaten 

for i Politiken den 22. juli 

2008. 

Avisen lod sig ikke true til tavshed og 

valgte at bringe historien på forsiden. 

Også NDRs retsafdeling har afvist 

Heidemarks anklager og erstatningskrav. 

Matthias Brümmer fra NGG vil ikke 

kommentere sagen yderligere, så længe 

den står på. 

I mellemtiden har Fødevarekontrollen i 

Danmark alene siden januar 2009 fundet 

yderligere mindst fire partier kalkunkød 

fra Heidemark, der var inficeret 

med multiresistente og almindelige 

salmonellabakterier. Kødet måtte tilbagekaldes 

og destrueres. 

FagLig KonFLiKt 

Årsagen til konflikten mellem NGG og 

Heidemark er to sammenhængende faglige 

sager. 

Den 3. juli 2007 fyrede Heidemark 230 

medarbejdere i produktionen og outsourcede 

yderligere 108 ansatte. Fyringerne 

blev begrundet som værende driftsbetingede 

med henvisning til, at produktionen 

måtte lukkes på grund af dokumenterede 

hygiejneproblemer. De fyrede klagede ved 

arbejdsretten i Oldenburg med påstand 

om ulovlig fyring. Denne sag endte iflg. 

NGG med et forlig i arbejdsretten, hvor 

Heidemark måtte betale dobbelt så meget 

i fratrædelsesgodtgørelse end oprindeligt 

tilbudt. 

Forinden havde NGG beskyldt virksomheden 

for aktivt at have lagt hindringer i vejen 

for dannelsen af et SU (Betriebsrat). 

Her ville Heidemark-medarbejderne og 

NGG på en medarbejderforsamling forberede 

de første valg til SU i virksomhedens 

historie. Men virksomhedsledelsen dukkede 

uanmeldt op til mødet med en advokat. 

En adfærd, der ifølge NGG er »absolut 

usædvanlig«. Den 31. juli 2007 indgav 

NGG politianmeldelse mod virksomheden 

med påstand om »aktiv hindring af oprettelse 

af et SU«. 

Denne sag har arbejdsretten i Oldenburg 

dog aldrig behandlet, da der med de ovennævnte 

fyringer og outsourcingen ikke længere 

var lovmæssigt grundlag for et SU. 

Ny figur i Ny Alliance 

D

Kærlighed 

&wienerbrød 

Af Claus Gjedsig // Foto Henrik Bjerg 

30 

GLOBALISERING. Det 

var kærligheden til danske 

Nana, der førte polske 

Tomasz til Danmark. Ved 

et tilfælde kom han i lære 

som bager, blev lynhurtigt 

integreret og har nu bestået 

svendeprøve med bronzemedalje. 

substans // 05 // 2009 

Sneen havde lagt sig som en tyk dyne 

over Danmark. De mindre veje var lukkede 

og de større svært fremkommelige. 

Sneen blev bare ved og ved med at falde. 

Lufthavnene lukkede, og i Århus stoppede 

man al bustrafik. 

Danmark gik simpelthen i stå, og mange 

folk havde en god grund til at blive hjemme 

fra deres arbejde. Og det gjorde de så. 

Men ikke Tomasz, der normalt tog bussen 

fra Århus til Saksild ved Odder, når 

han skulle på arbejde. Han fik overbevist 

en taxachauffør om vigtigheden af, at han 

kom frem, så nu kørte de denne sene aften 

ud i snehelvedet. 

Bronzemedalje 

– Det er blot et af mange eksempler på, 

hvor pligtopfyldende Tomasz er. Ingen 

havde forestillet sig, at han kom på arbejde 

den nat, siger bagermester Holger 

Wendelboe fra Bagergården i Saksild om 

polske Tomasz Sikora, der den 17. maj 

blev udlært bager og tilmed fik bronzemedalje 

for sit svendestykke på Holstebro 

Tekniske Skole.

Dansk wienerbrød er bare 

mums, mener Tomasz og 

bakkes op af kollega Peter 

Christensen, kaldet Piv. 

Historien om Tomasz, der i dag er 31 år, 

er beretningen om den unge polak, der 

gerne ville ud og opleve verden. Hjemme 

i Polen havde han taget en uddannelse, 

der svarer til den danske som mekaniker. 

Derefter drog han til England, hvor han 

blandt andet ville dygtiggøre sig inden for 

fotografering. 

– Penge havde jeg ikke mange af, så jeg 

tog forskellige job, blandt andet som kok. 

Jeg har altid elsket at lave mad, fortæller 

Tomasz på fejlfrit dansk. 

På restauranten traf han danske Nana 

Pedersen, der efter endt studentereksamen 

også var ude for at tage favntag med 

livet. De blev hurtigt kærester og flyttede 

sammen. Men Nana skulle hjem til Danmark 

for at begynde sin uddannelse til 

lærer. Så i omkring et år måtte Tomasz 

drage frem og tilbage, hvis han ville være 

sammen med sit livs kærlighed. 

Gerne til Danmark 

Tomasz overvejede længe, om han skulle 

flytte til Danmark, for med de stramme 

danske udlændingeregler var det ikke så 

ligetil. Han fik dog et turistvisum på tre 

måneder i 2005. Da det var ved at udløbe, 

var risikoen for, at Tomasz blev smidt ud 

af Danmark, meget stor. Han tog dog situationen 

stille og roligt. 

Så fik Tomasz og Nana hjælp fra en noget 

uventet kant, nemlig fra en bekendt. 

Anne, der er datter af bagermester Holger 

Wendelboe, spurgte sin far, om han ikke 

kunne tage Tomasz i lære. Men det var faderen 

ikke begejstret for. Han havde hørt 

alt for mange skrøner om østeuropæiske 

arbejdere. 

Men til sidst sagde han ja. Tomasz kunne i 

alle tilfælde starte på prøve. 

– Det er en af de bedste beslutninger, jeg 

har taget i mit liv. Tomasz er den fødte bager. 

Han kan sit håndværk, er pligtopfyldende 

og en kæmpe gevinst for bageriet, 

siger Holger Wendelboe. 

Da Tomasz startede som lærling, kunne 

han ikke mange danske ord. Så i fritiden 

tog han på sprogkursus og fik masser af 

hjælp af sin Nana, der er 27 og uddannet 

lærer, samt sine danske kolleger i bageriet. 

I dag behersker han sproget – næsten 

– fuldt ud. 

Den svære start 

– Jeg havde aldrig været i et bageri tidligere 

og kendte mildt sagt ikke meget til 

danske bagetraditioner. På rigtig mange 

områder adskiller de sig fra de polske. I 

Polen kender vi eksempelvis ikke til rugbrød, 

kransekage, butterdej og wienerbrød. 

Første gang jeg smagte rugbrød, 

spyttede jeg det da også ud igen. Det 

smagte hæsligt. 

– Men nu, siger Tomasz med et varmt og 

drenget smil, nu skal jeg have rugbrød 

hver dag. Og også gerne et stykke wienerbrød. 

Tomasz holder meget af at eksperimen- 

tere med brød og har mesters tilladelse til 

– i sin fritid – at prøve egne opskrifter af. 

– I Polen spiser man rigtig meget hvedebrød. 

Jeg forsøger for eksempel at mikse 

hvede og rug, ligesom jeg synes, det er 

utroligt spændende at arbejde med konditori. 

I Polen kender vi til en form for lagkager, 

men det er først her i Danmark, jeg 

for alvor har fået indblik i konditorkagernes 

utrolige univers. Chokolade er utroligt 

spændende at arbejde med, siger Tomasz, 

der begynder på arbejde til midnat og 

fortsætter til omkring klokken 07.30, eller 

til de er færdige i bageriet. Tomasz går 

ikke, før bagebordene er rene, siger hans 

kolleger. Dem er der en halv snes af. 

Fritiden 

Fritiden går med at løbe, svømme og fotografere. 

Eksempelvis er Tomasz fast 

mand på Bagergårdens løbehold. Og så 

nyder han at være sammen med sin danske 

familie og mange venner. 

Tomasz har ikke lagt faste planer for 

fremtiden. Han fortsætter på Bagergården, 

men nu som svend. Og det er ikke 

utænkeligt, at Nana og han en dag drager 

til Polen. 

– Det kunne da være spændende at åbne 

en bagerforretning med polsk og dansk 

brød. Jeg er sikker på, at jeg nok skal 

lære mine landsmænd at elske dansk 

rugbrød og wienerbrød lige så meget, 

som jeg gør, siger Tomasz. 

Nana og Tomasz blev forelskede, da de begge arbejdede i 

England. Nu har kærligheden ført ham til Danmark. 

substans // 05 // 2009 31

Hvor mange penge vil du spare? 

Vidste du, at dit medlemskort 

også er et fordelskort? 

Du kan spare tusindvis af kroner hos vores 

fordelspartnere. Der er mere end 1.500 

butikker fordelt over hele landet. 

Gå ind på www.loplus.dk og få alt at vide 

om, hvor der er penge at spare. 

God fornøjelse med dit LO Plus kort! 

Auto Bolig & Ferie & Forsikring Hvide- IT & Mad & Personlig Tøj & 

have fritid & jura varer telefoni drikke pleje tilbehør 

32 

SEAS-NVE 

Som LO Plus medlem kan du få 

speciel LO Plus-pulje på el uden 

årsabbonnement og med en 

speciel energisparepakke 

ComputerCity 

Som LO Plus medlem kan 

du få 5 % rabat på hele 

varesortimentet 

Dit medlemskort er også et LO Plus rabatkort 

substans // 05 // 2009 

Bliv ikke snydt! Tjek loplus.dk før du handler. 

Lalandia 

Få 200 kr. i Lalandiamønter 

ved 4=3 overnatninger, gælder 

v. ankomst på mandage i 

grønne perioder 

Nyt Syn (udvalgte butikker) 

Som LO Plus medlem får du 

10% rabat på vejl. priser ved 

kontantkøb hos Nyt Syn 

(dog ikke varer købt på abonnement) 

Økonomi 

Dit medlemskort er også et fordelskort. På www.loplus.dk kan du se alle de rabatter og fordele, som du kan få glæde af i hele landet. 

INK

Tillidsrepræsentanter fra hele landet mødtes for 

nylig i Nyborg til PensionDanmarks årlige TR- 

Forum. Godt et år efter at finanskrisen blev til en 

dyb økonomisk krise, kunne adm. direktør Torben 

Möger Pedersen konstatere, at finanskrisen er aftaget 

i styrke. Og det er godt nyt for medlemmernes 

opsparing. 

PensionDanmarks investeringsafkast for 2009 var 

i slutningen af august på 9,8 pct. Men der er stadig 

risiko for uro og tilbagefald i markederne, og derfor 

fastholder PensionDanmark en forsigtig investeringspolitik 

– bl.a. med en forholdsvis lav andel 

af aktier i porteføljen. 

Tryghed hele livet 

Det er godt nyt, mener Jens Peter Petersen, der er 

chauffør og fællestillidsmand hos Arla i Slagelse. 

– Jeg lægger vægt på, at vores pensionsopsparinger 

bliver anbragt fornuftigt, så pengene giver 

et godt afkast. Vores opsparing er heldigvis intakt 

– trods krisen. Det er rart at kunne fortælle kollegerne. 

For hver især er det jo store beløb, siger 

Jens Peter Petersen. 

Han understreger også, at pensionsordningens 

forsikringsdel er meget vigtig for medlemmernes 

tryghed. 

– Hvis alvorlig sygdom tvinger én på førtidspen- 

Jeg lægger vægt på, at vores pensionsopsparinger 

bliver anbragt 

fornuftigt, så pengene giver et godt 

afkast. 

Jens Peter Petersen 

Styr på 

penSionen 

PENSION FOR MEJERISEKTOREN. Chauffør og fællestillidsmand 

Jens Peter Petersen, Arla i Slagelse, fik godt nyt med hjem fra 

PensionDanmarks TR-Forum 2009. 

sion, eller hvis man får en kritisk sygdom, går 

forsikringsdelen ind med et godt supplement til de 

offentlige ydelser. På den måde får vi mest tryghed 

for pengene, siger Jens Peter Petersen. 

Brug valgmulighederne 

og hjemmesiden 

På TR-Forums møde diskuterede tillidsrepræsentanterne 

også de forskellige valgmuligheder, som 

pensionsordningen giver medlemmerne. Jens Peter 

Petersen er tilhænger af, at man kan tilpasse 

sin egen ordning. 

– Hvis man ikke har børn, er der jo ingen grund 

til at have en forsikring, der sikrer ens efterladte 

et stort engangsbeløb ved død – pengene kan så i 

stedet bruges på opsparing. Hvis man derimod har 

ægtefælle og børn, er det en god idé at se på, om 

engangsbeløbet skal sættes op, siger Jens Peter 

Petersen. 

Jens Peter Petersen ser frem til, at PensionDanmark 

i fremtiden gør ordningerne endnu mere 

fleksible. Det vil sige, at medlemmerne i højere 

grad kan »skræddersy« deres pensionsordninger. 

Forbedringer på www.pension.dk i den kommende 

tid vil gøre det endnu lettere for medlemmerne at 

få et hurtigt overblik og tilpasse deres pension direkte 

på hjemmesiden. 

– PensionDanmarks 

hjemmeside er 

brugervenlig, og det 

er godt, at den hele 

tiden bliver gjort 

bedre, siger tillidsrepræsentant 

Jens 

Peter Petersen. 

substans // 05 // 2009 33

X 

Af Emilia Maria van Gilse 

34 

Det strategiske kryds 

ValG. Ved det kommende kommunalvalg sætter Fødevareforbundet NNF fokus på 

to kerneområder; lukkeloven og miljøgodkendelser. Begge områder har stor betydning 

for medlemmernes arbejdsliv. 

Tirsdag d. 17. november skal alle danskere 

til stemmeurnerne. Over hele landet 

skal befolkningen igen vælge, hvem 

de mener varetager deres og samfundets 

interesser bedst, og hvem der skal have 

det afgørende ord at skulle have sagt i lokalpolitikken. 

Kommunalvalg kommer hurtigt til at 

handle om ældrepleje, skoler og nye veje, 

men lokalpolitikerne har ansvar for en 

lang række erhvervsmæssige beslutninger, 

og de har stor betydning for Fødevareforbundet 


Derfor opfordrer forbundsformand Ole 

Wehlast de opstillede kandidater til at 

tage fat i de områder, der har direkte betydning 

for medlemmerne af forbundet. 

Det gælder på den ene side den planlagte 

liberalisering af lukkeloven og på den anden 

side kommunernes langsommelige 

behandlinger af landmændenes ansøgninger 

om miljøgodkendelser. 

Fasthold lukkeloven 

til fælles bedste 

Det er kun et par måneder siden, at økonomi- 

og erhvervsminister Lene Espersen 

fremlagde sit forslag om en gradvis ophævelse 

af lukkeloven. Forslaget fik dengang 

stor omtale, og mange forbrugere 

kunne se en umiddelbar fordel i at kunne 

købe ind på alle tidspunkter af døgnet alle 

ugens syv dage. 

Men spørgsmålet er, om ulemperne ikke 

hurtigt overskygger den fordel: 

– Beregninger viser, at omkring en tredjedel 

af de små butikker må dreje nøglen 

om, når de store butikker tilbyder dagligvarer 

alle ugens syv dage. Og den situa- 

substans // 05 // 2009 

tion vil dræne landområderne for en vital 

del af det liv, der er i dag, konstaterer Ole 

Wehlast. 

Han har derfor tidligere opfordret landets 

lokalpolitikere til at forholde sig kritisk 

til Lene Espersens forslag og træde i karakter, 

så landområderne ikke mister alt 

handelsliv. 

For hvis ministerens lovforslag bliver til 

virkelighed, så er det lokalpolitikerne, der 

kommer til at skulle løse de problemer, 

der vil følge i kølvandet: 

– Når politikerne på Christiansborg beslutter, 

at butikspersonalet skal kunne arbejde 

hver dag døgnet rundt, så bliver det 

lokalpolitikernes opgave eksempelvis at 

sikre daginstitutionspladser til de ansattes 

børn, siger Ole Wehlast. 

Det bør lokalpolitikerne have i baghovedet 

– og det samme bør vælgerne, når de skal 

sætte deres kryds. 

Skaf arbejdspladser 

Et andet indsatsområde for lokalpolitikerne 

bør være en sikring af kommunernes 

behandling af landmændenes ansøgninger 

om miljøgodkendelser. 

– Rundt om i kommunernes skuffer ligger 

stadig bunker af ubehandlede ansøgninger 

om miljøgodkendelser til udbygning 

af svineproduktioner. Og det sker, samtidig 

med at de danske slagterier mangler 

slagtesvin. Det vil sige, at det er job til de 

ansatte i fødevareindustrien, der ligger 

i de kommunale syltekrukker, siger Ole 

Wehlast. 

Han bliver bakket op af afdelingsformand 

i Fødevareforbundet NNF Midt Vestjylland 

Steen Hartmann. Han har gennem 

det seneste år besøgt alle kommunerne i 

sit område for den vej igennem at lægge 

pres på en hurtigere sagsbehandling. Og 

selv om det i første omgang så ud til at 

hjælpe, så går det nu for alvor den gale 

vej. 

– Det går rent ud sagt ad helvede til. Kommunerne 

i mit område vurderer nu, at det 

vil tage mellem 6 og 8 måneder at behandle 

hver enkelt sag. Det er simpelthen 

helt hen i vejret, siger Steen Hartmann. 

Han kan derfor kun opfordre de kommende 

kommunalpolitikere til at arbejde 

for hurtigere sagsbehandling og opfordrer 

vælgerne til at sætte deres kryds hos de 

kandidater, der vil arbejde for en langt 

hurtigere og mere smidig sagsbehandling. 

Rundt om i kommunernes skuffer 

ligger stadig bunker af ubehandlede 

ansøgninger om miljøgodkendelser 

til udbygning af svineproduktioner. 

Ole Wehlast

UddAnnelse er nøglen 

Det er anden gang, Jan ToFT JenSen stiller op til byrådet i 

Aabenraa. Han er formand for arbejdsmarkedsrådet, og uddannelse 

er hans klare mærkesag. 

Han arbejder som faglig konsulent i Fødevareforbundet 

NNF Sydjylland og har daglig kontakt med mange af dem, 

FOkUs på de Unge 

LiSbeTh anderSen, 39 år, opstillet i Ringsted som nr. 3 på 

listen. Har siddet i byrådet siden valget i 2005. 

Til daglig er Lisbeth Andersen at finde på Danish Crowns 

slagteri i Ringsted, hvor hun blev udlært i 1987. Hun har været 

fagligt aktiv lige siden og har tidligere været næstformand 

for NNFs Ringsted-afdeling. 

Hun sidder nu i kommunens social- og sundhedsudvalg, beskæftigelsesudvalget, 

handicaprådet og Ringsted Ungdomsråd. 

Og netop ungdomsarbejdet er vigtigt for Lisbeth Andersen: 

– I Ringsted Kommune er uddannelsesniveauet desværre 

ikke så højt. Det vil sige, at vi har en stor gruppe, som ikke 

har en længerevarende uddannelse, og derfor er vi hårdt 

ramt på grund af den store ledighed på bygge- og industriområdet. 

Det er derfor også meget vigtigt, at vores børn og 

unge får nogle gode forhold i folkeskolerne. Derved bliver de 

bedre rustet til fremtiden, hvor behovet for arbejdskraft med 

længere uddannelser bliver betydeligt større. 

Samtidig bakker hun helt op omkring Fødevareforbundet 

NNFs mærkesager: 

der bliver ramt af arbejdsløshed og kontante nedskæringer. 

Derfor ved han, at uddannelse er nøglen til et godt liv: 

– Videnssamfundet er på vej, og jeg vil slås for de bedste 

muligheder for alle i folkeskolen og på videreuddannelserne 

– og dermed sikre fremtidige arbejdspladser, siger Jan Toft 

Jensen. 

Samtidig ligger Fødevareforbundet NNFs mærkesager 

ham meget på sinde. Det gælder ikke mindst i forhold til 

kommunernes behandling af ansøgninger om miljøgodkendelser: 

– I Aabenraa Kommune er vi helt enige i betydningen af at 

fremme miljøgodkendelser. Vi har i kommunen ansat tre 

ekstra medarbejdere til at arbejde med sagerne. Samtidig 

har vi tilknyttet et konsulentfirma, som i øjeblikket har 20 af 

vores sager til behandling. 

Han mener grundlæggende, at den nuværende lovgivning 

på området er helt håbløs, fordi den er bundet op på, at 

alle har klagemulighed. Og det er med til at øge udfordringen 

for kommunen. 

– Jeg kan være enormt bekymret for de små butikker i og 

omkring Ringsted. En liberalisering af lukkeloven vil ramme 

dem hårdt, og det vil betyde en forringelse af lokalsamfundet. 

Derfor er jeg som lokalpolitiker naturligvis optaget af at 

minimere følgevirkningerne af en sådan liberalisering, siger 

Lisbeth Andersen. 

Hun opfordrer alle lokale medlemmer af Fødevareforbundet 

NNF til at sætte deres kryds uden for hendes navn den 

17. november: 

– Jeg er den i byrådet, der ved mest om arbejdsmarkedet, 

og jeg vil kæmpe for bedre uddannelsesmuligheder til alle 

og for, at de, der bliver ramt af ledighed, bliver behandlet ordentligt, 

lover Lisbeth Andersen. 

substans // 05 // 2009 35

X 

36 

Kommunal- og regionsrådsvalget den 17. november er en enestående 

mulighed for at lade en kollega fra Fødevareforbundet nnF arbejde for 

bedre vilkår i netop dit lokalområde. her er de 12 kandidater: 

FødevareForbundeT nnF 

SydJyLLand: 

horSenS-veJLe: 

nordJyLLand: 

substans // 05 // 2009 

Finn Ladegaard, 49 år, 

varde. Faglig konsulent 

i Fødevareforbundet 

NNF Sydjylland. Nr. 

9 på Socialdemokraternes 

liste. Opstiller for 

første gang. 

Jan Toft Jensen, 44 år, 

bylderup bov. Faglig 

konsulent for Fødevareforbundet 

NNF Sydjylland. 

Nr. 11 på Socialdemokraternes 

liste til 

Aabenraa byråd. Sidder 

p.t. i byrådet (første periode) 

og er formand for 

arbejdsmarkedsudvalget. 

Per andersen, 49 år, 

horsens. Virksomhedskonsulent 

i Netværkslokomotivet. 


liste. 

Valgt til byrådet 

siden 2001. 

Mikael Lisberg Toft, 48 

år, vesthimmerland. 

A-kasseleder i Fødevareforbundet 

NNF 

Nordjylland. Nr. 5 på 

Socialdemokraternes 

liste til kommunalvalget. 

Har tidligere været 

opstillet. 

SJæLLand oG øerne: 

Lisbeth andersen, 39 

år, ringsted. Slagteriarbejder 

og nr. 3 på 

Socialdemokraternes 

liste. Indvalgt i byrådet 

ved sidste valg. 

Lars Langhoff Madsen, 

33 år, Slagelse. Faglig 

sekretær i Fødevareforbundet 

NNF Sjælland 

og Øerne. Nr. 6 på Enhedslistens 

liste og ny 

på listen. 

Jens Michael Lemvigh 

hansen, 40 år, Rødovre. 

Bager og fagligt aktiv i 

Fødevareforbundet NNF 

Sjælland og Øerne. Nr. 8 

på SFs liste. Opstiller for 

anden gang. 

Peter uno andersen, 

49 år, Thisted. Slagteriarbejder 

og fællestillidsrepræsentant 

på 

Tican. Nr. 2 på Socialdemokraternes 

liste. Opstiller 

for første gang. 

irene askegren, 45 år, 

holbæk. Sagsbehandler 


NNF Sjælland og Øernes 

A-kasse. Nr. 5 på Socialdemokraternes 

liste. 

Opstiller for første gang. 

Georg Miksa, 54 år, 

Frederiksværk. Voksenvejleder/socialformidler. 


liste. Blev 

valgt til byrådet første 

gang i 1985. Har siddet i 

kommunalbestyrelsen i 

Frederiksværk fra 1986 

til 1989, Frederiksborg 

Amtsråd fra 1990 til 2003 og i Regionsrådet i Region 

Hovedstaden fra 2006 til 2009. 

Peter Kay Mortensen, 

61 år, Gilleleje. Formand 

for LO Storkøbenhavn, 

formand for det 

Regionale Beskæftigelsesråd 

Hovedstaden og 

Sjælland, Regionsrådet i 

Region Hovedstaden for 

Socialdemokraterne. Nr. 

11 på Socialdemokraternes 

liste til regionsrådsvalget i Hovedstaden. Har 

siddet i Frederiksborg Amtsråd siden 2001 og i Regionsrådet 

Region Hovedstaden siden 2005. 

henrik Tonnesen, 42 

år, allerød. Afdelingsformand 

for Fødevareforbundet 

NNF Sjælland 

og Øerne. Nr. 9 på Socialdemokraternes 

liste. 

Opstiller for tredje gang.

Kødfusk 

giver dønninger 

KONTROL. Der vaskes hænder efter afsløringer af snyd med datomærkning. 

SuperBest måtte trække afskedigelser af to slagtersvende tilbage. 

Der bliver åbenbart chokerende ofte spillet med urene kort 

i supermarkedernes kølemontrer. Det har DRs forbrugerprogram 

Kontant ført an i afsløringer om. Specielt Super- 

Best kom i uheldigt fokus, da Fødevarekontrollen i kølvandet 

på DR-journalisterne dukkede op og afslørede fusk 

med datomærkning af fødevarer i flere af kædens butikker. 

Så blev der til gengæld travlt ved håndvasken i SuperBest, 

hvis ledelse resolut fyrede syv medarbejdere, som blev 

gjort ansvarlige for at ompakke kød og give det ny datomærkning. 

Der er fortrinsvis tale om slagtermestre, men 

der røg også to svende, som er medlemmer af Fødevareforbundet 

NNF, med i købet. 

Den disposition kom SuperBest dog til at æde i sig. Efter 

at Fødevareforbundet NNFs afdeling for Sjælland og Øerne 

gik ind i sagen, blev fyringerne trukket tilbage. De to svende, 

der arbejder i henholdsvis Roskilde og Hvidovre, slap 

med en advarsel og kunne genoptage arbejdet. 

Administrerende direktør i SuperBest Frank Sørensen erkendte, 

at de to svende ikke kunne stilles til ansvar over 

for, hvad der var foregået i butikkerne, efter at de havde 

fortalt, at de var blevet instrueret i at ommærke det kød, 

der skulle kasseres. 

Den holdning vækker tilfredshed i Fødevareforbundet NNF, 

hvor forbundssekretær Flemming Mogensen samtidig understreger, 

at medlemmerne naturligvis skal være meget 

omhyggelige med at følge lovgivningen og reglerne for fødevaresikkerhed. 

– Forbundet har jo selv kørt en Stop Snyd-kampagne, og vi 

må bestemt tage afstand fra enhver omgåelse af reglerne, 

siger Flemming Mogensen. 

Politisk efterspil 

– De her sager giver også anledning til at understrege, at 

arbejdsgiverne er ansvarlige for at give instrukser om arbejdets 

udførelse. Og arbejdsgiverne har altså bevisbyrden, 

hvis der kommer en sag ud af det. De skal bevise, at en 

medarbejder har gjort noget galt, før der kan blive tale om 

afskedigelse, pointerer Flemming Mogensen. 

Sagen om de to genansatte medlemmer blev ført af faglig 

sekretær i Fødevareforbundets østdanske afdeling Frans 

Lerche Biessy. 

– Hvis vores medlemmer får besked på at gøre noget, der 

er i strid med lovgivningen, så skal de ikke tøve med at 

henvende sig til os, siger Frans Lerche Biessy. 

Den aktuelle kødskandale har også givet politiske dønninger. 

Socialdemokraterne og SF kræver handling af fødevareminister 

Eva Kjer Hansen (V). Hun må sørge for en mere 

effektiv kødkontrol, lyder det politiske krav. 

Af Poul Damgård // Illustration Lars-Ole Nejstgaard 

substans // 05 // 2009 37

Alle med til at gøre 

arbejdspladsen mere sikker 

MedArbejderiNddrAGelse, der virker. En målrettet indsats har betydet, at antallet af 

arbejdsulykker på Danish Crowns slagterier er reduceret drastisk. Det er et projekt, hvor den enkelte 

medarbejder er aktivt med. I Esbjerg er antallet af arbejdsulykker reduceret med 60 procent på under 

et år. Substans tog med på et sikkerhedstjek 

Af Claus Gjedsig // Foto Poul Anker Nielsen 

38 

For den 48-årige slagter Kennet Lund har 

sikkerhed på arbejdet altid været en selvfølge. 

Flere gange har han selv sørget for 

at forbedre sin sikkerhed. Eksempelvis da 

han begyndte at bruge gummihandsker 

uden på sine sikkerhedshandsker – et tiltag, 

som i dag er obligatorisk på Danish 

Crowns slagteri i Esbjerg. 

Men ulykken kan ramme selv den mest 

påpasselige. 

Da Kennet Lund skal fjerne en byld fra et 

grisehoved på slagtebåndet, smutter kniven 

pludselig. Kennet Lund skærer en dyb 

flænge i sin højre arm. Blodet fosser ud, 

men der ydes hurtig førstehjælp. Og på 

sygehuset kan han nøjes med at blive syet 

med nogle enkelte sting. Han undgår også 

en sygemelding. 

– Det var et hændeligt uheld, men et af 

dem, som ikke må ske, siger Kennet 

Lund, der ærgrer sig over, at han blev en 

del af en kedelig statistik, da uheldet skete 

tilbage i 2007. 

– For bare to år siden hørte arbejdsulykker 

nærmest med til dagens uorden. Vi 

slagtere havde – og har vel endnu – en af 

Danmarks mest farlige arbejdspladser, siger 

han. Og den kendsgerning bliver bakket 

op af de officielle statistikker, der gang 

på gang kårer slagteriarbejdspladser som 

landets farligste. 

Målrettet indsats 

En målrettet indsats har imidlertid betydet, 

at antallet af arbejdsulykker på Danish 

Crowns slagterier er reduceret drastisk. 

substans // 05 // 2009 

På flere slagterier, blandt andet i Sæby og 

Esbjerg, er antallet af arbejdsulykker faldet 

med over 60 procent på under et år. Og 

DCs andre slagterier følger stærkt efter. 

Der står en kvinde bag det storstilede projekt, 

der altså nu har reduceret antallet af 

arbejdsulykker mirakuløst. Kvinden hedder 

Randi Madsen og er arbejdsmiljøkoordinator 

på Danish Crown. 

Da hun var ansat på slagteriet i Ringsted, 

satte hun projektet i gang sammen med 

sikkerhedsgrupperne, så man for alvor 

kunne reducere arbejdsulykkerne. Projektet 

blev så stor en succes, at det greb om 

sig, og DCs andre slagterier blev koblet på. 

Sammen med sin kollega, John Clausen, 

Kennet Lund var uheldig at skære sig i armen. 

I dag føler han sig nøgen uden sit sikkerhedsudstyr. 

tager Randi Madsen nu rundt på samtlige 

slagterier omkring hver femte uge. 

Opgør med indgroet adfærd 

Jens Peter Feddersen er miljø- og arbejdsmiljømedarbejder 

på DC i Esbjerg. 

Han er uddannet butiksslagter og var i 16 

år på skærestuen, hvor han også var sikkerhedsrepræsentant, 

inden han i 2006 fik 

sit nuværende job. 

– I alle årene er der gjort tiltag for at begrænse 

antallet af arbejdsulykker. Men 

det var ikke så ligetil. Den adfærd, som er 

indgroet gennem masser af år, er svær 

at ændre. Det er da heller ikke alle, der 

er lige begejstrede for de mange nye sikkerhedstiltag, 

siger Jens Peter Feddersen, 

der støttes af sikkerhedsrepræsentant Ole 

Petersen. 

– Tidligere var sikkerhedsrepræsentanten 

mange gange en bussemand. Sådan 

er det heldigvis ikke mere. Projektet med 

at reducere antallet af arbejdsulykker er 

en holdindsats. Alle er aktivt med. Den 

enkelte slagter eller medarbejderen i pakkeriet 

er i bogstaveligste forstand sin egen 

sikkerhedsrepræsentant, siger han. 

Fat i hver eneste medarbejder 

På slagteriet i Esbjerg sidder der ansatte 

i sikkerheds- og miljøudvalget. Dette udvalg 

har tidligere indbudt medarbejdere 

fra de forskellige hold på slagteriet til at 

deltage i det månedlige møde. Det er dog 

sparet væk, men mester Peder Madsen 

arbejder ihærdigt for, at de kommer med

igen. – Det er utrolig vigtigt, at vi når ud til 

den enkelte medarbejder, siger han. 

Randi Madsen siger, at det er meget vigtigt, 

at man i projektet når den enkelte 

slagteriarbejder. At han eller hun føler, at 

det er deres projekt. Derfor udpeges der 

også sikkerhedsfolk i de forskellige grupper 

på slagterierne ud over de valgte sikkerhedsrepræsentanter. 

Sikkerhedsrepræsentant Ole Petersen 

siger: 

– Vi minder hinanden om at bruge sikkerhedsudstyret 

hele tiden og forklarer, hvorfor 

det er en dårlig ide at lade være. 

Lærer at gå på trapper 

En anden – og meget vigtig – målrettet 

indsats er initiativet »Tilløb til ulykke«. Her 

handler det om at tale om det, hver gang 

det har været tæt ved at gå galt. 

– På den måde kan vi forebygge. Vi bliver 

opmærksomme på steder, hvor der kan 

ske ulykker. I øjeblikket koncentrerer vi os 

om faldulykker, om mere skridsikre underlag, 

bredere trapper, flere gelændere 

og så videre. Populært sagt skal medarbejderne 

til at lære at gå ordentligt på en 

trappe. Her er det formentlig kun et lille 

tiltag, der skal til for at minimere antallet 

af faldulykker, siger Ole Petersen. 

Diplomer og skæreknive 

til de bedste 

Randi Madsen og John Clausen skriver 

en rapport efter hvert besøg. Og på hvert 

slagteri bliver der uddelt et diplom til den 

afdeling, der har gjort det bedst, og hvor 

man er kommet med forslag til at øge 

sikkerheden. I dagspressen uddeler man 

kokkehuer eller stjerner til restauranter. 

På Danish Crowns slagterier giver man 

skæreknive – op til seks. 

– Det er en succeshistorie. Men den 

kunne ikke fortælles, hvis medarbejderne 

– og her tænker jeg specielt på slagteriarbejderne 

– ikke gik aktivt ind i projektet. 

Det er deres fortjeneste, at langt færre 

kommer til skade i dag end tidligere, siger 

Randi Madsen. 

OvertræDeLser 

Kan KOste jObbet 

I øjeblikket har man sat fokus 

på faldulykker. De ansatte skal 

i bogstaveligste forstand til 

igen at lære at gå på trapper. 

Når der indføres nye sikkerhedsregler på Danish 

Crown i Esbjerg, får samtlige medarbejdere besked 

om det gennem et referat fra det seneste møde i sikkerheds- 

og miljøudvalget. Referatet lægges ved deres 

lønseddel. 

– Men der er altid nogle, der går egne veje og ikke følger 

reglerne. De får først mundtlige påbud, og hjælper 

det ikke, så en mundtlig advarsel. Efter en skriftlig 

advarsel betyder en overtrædelse af reglerne fyring. 

Det her er ikke Rød Stue-pædagogik. Vi accepterer 

simpelthen ikke, at reglerne ikke overholdes, siger 

mester Peder Madsen. 

substans // 05 // 2009 39

Forenings- og 

gruppetilbud 

på 

Bridgeklub, 

Skak eller 

Petangue? 

Som NNF-medlem kan I bo og spise 

på Hotel Pinenhus 

• Kaffe og kage ved ankomst 

• Vildtbuffet 

• 1 overnatning m/ morgenmad 

Pr. pers. i db.vær. 

kr. 450,- 

(Alle rabatter er fratrukket) 

OBS: Mindst 6 deltagere i gruppen. 

www.pinenhus.dk 

Pinen 3, 7870 Roslev 

Tlf. 4097 

73 18 substans 99 · Fax // 97 05 73 // 2009 20 50 

Mail: pin@pinenhus.dk 

// ajour 

Formanden rundede 

de 50 år 

Der var både sange, flag på bordet og gæster fra nær og fjern, da forbundsformand Ole Wehlast 

fejrede sin 50-års-fødselsdag i Fødevareforbundet NNFs hovedkvarter. 

Blandt gæsterne var – ud over repræsentanter fra forbundets lokalafdelinger – politikere, 

samarbejdspartnere, faglige kammerater og faglige modstandere fra arbejdsgiverforeningerne. 

I talerne var rosende ord om en god kammerat, der er fagligt stærk, og som har stor gennemslagskraft 

– ikke mindst på grund af sit gode sind og sin store empati. 

På billedet fra receptionen ses fødselaren sammen med Københavns overborgmester Ritt 

Bjerregaard. 

-emg, foto Harry Nielsen 

Fyresedler i ringsted 

Færre slagtninger betyder farvel til 76 medarbejdere 

– inklusive ferieafløsere – i Danish 

Crowns næststørste afdeling. 

Få dage efter at Danish Crown lagde op til lukning 

af afdelingen i Sdr. Borup ved Randers, blev 

der også varslet fyresedler i Ringsted, koncernens 

næststørste afdeling i Danmark. 76 medarbejdere 

må sige farvel til jobbet i produktionslokalerne 

midt på Sjælland. Heraf er de 43 dog 

ferieafløsere og 34 altså fra den faste stab. 

Fyringerne er begrundet i en nedgang i antallet 

af slagtninger i Ringsted. Det er i løbet af få 

måneder dalet fra 50.000 til 46-47.000 slagtede 

svin om ugen. 

– Det er en konsekvens af, at der transporteres 

så mange svin til slagtning i Tyskland. Det er jo 

et stigende problem, som jeg da virkelig håber, 

der snart bliver gjort noget politisk ved, siger 

næstformand for Fødevareforbundet NNF Sjælland 

og Øerne Bent Hansen. 

Han finder fyringerne i Ringsted utroligt beklagelige. 

– Og så skaber Danish Crown også stor frustration 

blandt medarbejderne med snakken om lukning 

af to afdelinger. Folk aner jo ikke, hvor de 

står henne, for hvem siger, at Ringsted er sikret, 

fortsætter Bent Hansen. 

Tillidsrepræsentant Torben Lyngsø deler bekymringen, 

men forventer samtidig, at der er tale om 

en midlertidig nedgang i slagtetallet. 

– Vi har en forhåbning om at komme op på 

48-50.000 slagtninger igen i oktober, så vi kan 

få rettet op på beskæftigelsen, siger Torben 

Lyngsø. 

Håber på statsministeren 

Han havde i øvrigt statsminister Lars Løkke Rasmussen 

i skole i sidste uge, da landets politiske 

leder besøgte slagteriet i Ringsted. 

– Problemer med veterinæromkostningerne og 

ikke mindst manglende miljøgodkendelser til 

svineproducenter i vores område er noget, der 

bør rettes op på, og som kan forbedre slagteriets 

situation. Det fornemmer jeg da også, at Lars 

Løkke tog til sig. Han var i hvert fald inde i, hvad 

det drejer sig om, så vi kan jo håbe, at der kan 

komme noget positivt ud af det, siger Torben 

Lyngsø. 

Han er også bekymret over den stadig stigende 

eksport af svin til slagtning i Tyskland. 

– Det tegner til at nå op over ni millioner svin i 

år. Men lige nu kunne det godt se ud, som om 

udviklingen er ved at stoppe op, og det må vi da 

håbe på, siger tillidsrepræsentanten.

Hvor meget samlerabat mon du kan få 

med en Forbunds Familieforsikring? 

Som du måske ved, har Fødevareforbundet NNF lavet en aftale med Alka om en særlig indboforsikring, der både 

dækker bedre og koster mindre. Prisen er kun 1.065 kr./år pr. 1. januar 2010. Med en Forbunds Familieforsikring 

får du tilmed ekstra rabat på dine øvrige forsikringer hos Alka. Jo mere du samler, desto mere sparer du. 

Bestil et uforpligtende forsikringstjek på alka.dk eller ring til os på 70 12 14 16. 

substans // 05 // 2009 41

undt om // 

42 

Fødevareforbundet NNF har en landsdækkende struktur med 8 

afdelinger og en række lokale områdekontorer. Du kan kontakte 

afdelingerne for at få oplyst adresser på områdekontorerne og 

åbningstider, eller du kan finde oplysningerne på www.nnf.dk 

Her finder du 



SJÆLLAND OG ØERNE, AFD. 01 

Østre Parkvej 26, 4100 Ringsted 

Tel. 3818 6900 

Fax a-kassen: 3818 6912 

Fax faglig afdeling: 3818 6913 

Kontortid 

Man. 09.00-16.00 

Tirs. 09.00-16.00 

Ons. 09.00-16.00 

Tors. 09.00-16.00 

Fre. 09.00-14.00 

Lukket 12.00-13.00 


LILLEBÆLT-FYN, AFD. 02 

Lisesmindevej 1, 5230 Odense M 

Tel. 3818 6980, fax 3818 6994 

Kontortid 

Man. 09.30-17.00 

Tirs. 09.30-13.00 

Ons. lukket 

Tors. 13.00-16.00 

Fre. 09.30-13.00 


SYD JYLL AND, AFD. 03 

Borgergade 2-4, Postboks 286 

6700 Esbjerg 

Tel. 3818 7079, fax 3818 7088 

Kontortid 

Man.-tors. 09.00-15.00 

Fre. 09.00-12.00 


HORSENS-VEJLE, AFD. 04 

Fælledvej 30, 8700 Horsens 

Tel. 3818 7142, fax 3818 7149 

Kontortid 

Man. 09.00-12.00 og 13.00-15.30 

(telefonerne lukket mandag 

formiddag) 

Tirs. 09.00-12.00 og 13.00-15.30 

Ons. lukket 

Tors. 09.00-12.00 og 13.00-16.00 

Fre. 09.00-12.00 

substans // 05 // 2009 


ØSTJYLL AND, AFD. 05 

Paludan-Müllers Vej 227 

8200 Århus N 

Tel. 3818 7049, fax 3818 7057 

Kontortid 

Man. 09.00-12.00 og 13.00-16.00 

Tirs. 09.00-12.00 og 13.00-15.00 

Ons. lukket 

Tors. 09.00-12.00 og 14.00-16.00 

Fre. 09.00-12.00 


MIDT VESTJYLLAND, AFD. 06 

Struervej 31, 7500 Holstebro 

Tel. 3818 7170, fax 3818 7179 

Åbningstider for personligt fremmøde 

Man. 09.00-12.00 

Tirs. 09.00-12.00 

Tors. 14.30-16.30 

Fre. 09.00-12.00 

Derudover efter aftale 


NORD JYLL AND, AFD. 07 

Hjørringvej 156, Postboks 99 

9400 Nørresundby 

Tel. 3818 7000, fax 3818 7026 

Kontortid 

Man. 09.00-12.00 og 13.00-17.00 

Tirs. 09.00-12.00 og 13.00-16.00 

Ons. lukket 

Tors. 09.00-12.00 og 13.00-16.00 

Fre. 09.00-12.00 


KLUB BORNHOLM, AFD. 08 

Slagtergade 1, 3700 Rønne 

Tel. 3818 6976, fax 3818 6977 

Kontortid 

Man. 10.00-13.00 

Tirs. og tors. lukket 

Ons. 14.00-18.00 

Fre. 10.30-14.00 

KLUB 

BORNHOLM 

Klub Bornholm afholder medlemsmøde 

vedr. OK 2010 fredag 

d. 13. november kl. 17.00 på Hotel 

Herold, Vestergade, 3790 Hasle. 

Jens Peter Bostrup og Birger 

Pedersen lægger vejen forbi 

Bornholm og fortæller om 

forventninger til de kommende 

overenskomstforhandlinger. Da 

der efter mødet er spisning, er 

det nødvendigt med tilmelding. 

Tilmelding skal ske senest d. 10. 

november til afdelingskontoret, 

tlf. 3818 6976 eller km@nnf.dk 

LILLEBÆLT- 

FYN 

På grund af flere tilfælde af alvorlig 

sygdom har afdelingen været 

nødsaget til at træffe nogle midlertidige 

ændringer i bemanding 

og åbningstid på afdelingens kontorer. 

På grund af brancheformand for 

Mejeri René Korsgaards sygdom 

er Jane Hansen, tillidsrepræsentant 

på Korsvejens Mejeri, foreløbig 

konstitueret som brancheformandsafløser 

på mejeriområdet. 

Startende fra mandag d. 14. 

september vil hun kunne træffes 

om mandagen kl. 9-12 og 13- 

16 på kontoret i Fredericia, Vejlevej 

37. Her vil der også være a-kassebemanding 

mandag eftermiddag 

kl. 13-16. 

Jane vil som udgangspunkt kunne 

kontaktes på tlf. 3818 7118 

om mandagen. Hun vil desuden 

kunne kontaktes på mobil 2811 

6626 og på mail: jh@nnf.dk. Øvrige 

dage vil kontoret i Fredericia 

være lukket, og der henvises til 

kontoret i Kolding, tlf. 3118 7126, 

der har åbent: Mandag 9-12 og 

13-15, tirsdag 9-15, torsdag 10- 

16.30 og fredag 9-12, og kontoret 

i Odense, tlf. 3818 6980, der 

har åbent: Mandag 9.30-17, tirsdag 

9.30-13, torsdag 13-16 og 

fredag 9.30-13. Kontoret i Svendborg 

vil være åbent: Mandag 10- 

12 og 14-16. Kontoret i Faaborg 

vil være åbent: Tirsdag 10-12 og 

14-16.30. 

Men vi kan ikke udelukke, at det i 

enkelte uger kan blive nødvendigt 

med kortere åbningstider i Svendborg 

og Faaborg. 

Så længe afdelingsformand Paul 

Sørensen er sygemeldt, vil det politiske 

ansvar i afdelingen varetages 

af brancheformand for Sukker-Chokolade 

Peer Sørensen 

i samarbejde med konstitueret 

næstformand Palle Jørgensen, der 

er formand for slagterbranchen. 

Brancheformand Frank Knudsen 

kan i begrænset omfang træffes 

på telefon 3162 3999 og efter aftale 

på et af kontorerne. 

Det personalemæssige ansvar i afdelingen 

varetages af a-kasseleder 

Anne Jørgensen under formandens 

sygdom. 

Vi beder om medlemmernes forståelse 

for de beslutninger, der er 

truffet, og håber, vores sygemeldte 

kolleger vender raske og friske 

tilbage, så afdelingen efter få måneder 

kan vende tilbage til normale 

tilstande. 

På afdelingens vegne 

Anne Jørgensen 

NNF Lillebælt-Fyn afholder i år 

følgende juletræsfester: 

I Odense: På Odense Congress 

Center søndag d. 20. december 

2009 fra kl. 13.00-16.30. 

Der er godtepose, en pølse og en 

sodavand til børnene – kaffe og 

brød til de voksne. Niels Plys kommer 

og underholder. Prisen er 25 

kr. pr. deltager, og billetter kan købes 

frem til den 14. december. 

I Faaborg afholder Slagterklubben 

for Danish Crown og Tulip juletræ 

d. 13. december 2009 fra kl. 

14.00-17.00 i kantinen for medlemmer 

med ægtefælle, børn og børnebørn. 

Der serveres kaffe og æbleskiver 

og sodavand samt pølser og brød. 

Nødvendig tilmelding til tillidsrepræsentant 

Hans Søgård – tillidsmandskontoret. 

I Svendborg afholdes juletræsfest 

d. 13. december 2009 fra kl. 

13.00 på »Viking«, Vestergade 23 

i Svendborg. Nødvendig tilmelding 

til kontoret på tlf. 3818 6980 eller til 

Anne Jørgensen på tlf. 2811 6627 

senest fredag d. 4. december 2009. 


Paul Sørensen, formand 

Sukker-Chokolade/Mejeri: Efterløns- 

og Pensionistklubben afholder 

Tysklandstur/julefrokost 

tirsdag d. 24. nov. 2009. Tilmelding 

senest d. 13. nov. til bestyrelsesmedlem 

Preben Ladefoged, tlf. 

2569 5791, samt kasserer Hans

Harch Jensen, tlf. 2946 4442, og 

formand Carsten Jensen, tlf. 6489 

1464/2572 1464. Program: Afgang 

Lisesmindevej 1, 5230 Odense M, 

kl. 10.00: Kaffe på Seggelund Kro. 

Vi kører til Tyskland, hvor der er 

muligheder for at julehandle. Efter 

ca. 1½ time går turen til Ledernes 

konferencecenter (Frederik d. 6.s 

Kro), Rugårdsvej 590, 5210 Odense 

NV), hvor vi skal have julefrokost 

med hvad dertil hører. Vi forventer 

at være tilbage i Odense kl. 20.30. 

PS: Opsamling: Vibevej 17, Otterup, 

kl. 9.30 og Søndersø Centeret 

kl. 9.30. 

Pris: Kr. 250,00 pr. person, betales 

i bussen. 

P.b.v. 

Carsten Jensen 

MIDT VEST- 

JYLLAND 

Efterløns- & Pensionistklubben/ 

Skive afholder generalforsamling 

den 5. november 2009 kl. 14.00 i 

Aktivitetscentret, Skive. Dagsorden 

ifølge lovene. 

P.b.v. 

Efterløns- 

& Pensionistklubben/Skive 

Ivan Christensen, tlf. 9754 1582 

Efterløns- & Pensionistklubben/ 

Skive afholder julefrokost tirsdag 

d. 1. december kl. 13.00 i Vinde 

Forsamlingshus, Skive. Pris pr. 

deltager 250 kr. Tilmelding senest 

14 dage før. 

P.b.v. 

Efterløns- & 

Pensionistklubben/Skive 

Ivan Christensen, tlf. 9754 1582 

NNF Efterløns- & Pensionistklub 

i Holstebro. Der inviteres til julefrokost 

fredag den 27. november 

2009 fra kl. 18.00 til kl. 23.30 

i Laden, Brogårdsvej 2 i Holstebro. 

Kom og vær med, så vi kan få 

en hyggelig og festlig aften. Pris 

pr. deltager 200,00 kr. alt inklusive. 

Tilmelding er bindende. Tilmelding 

og betaling til klubmøderne eller 

til Arne Kjærgaard, tlf. 9742 3942, 

mobil 4013 3942, eller til Orla A. 

Pedersen, tlf. 9742 8277. Sidste 

frist for tilmelding er fredag den 

20. november 2009. Ved framelding 

efter fredag den 20. november betales 

hele beløbet. 

Det sidste klubmøde i år er tirsdag 

den 1. december 2009 kl. 13.00. I 

januar 2010 er der ingen klubmøder. 

Vi starter op igen tirsdag den 2. 

februar 2010 kl. 13.00. 


Bestyrelsen 

Bemærk: Klubmødet i november er 

flyttet til den 10. november. 

NORDJYLLAND 

NNF Seniorklubben holder julefrokost 

for Kiks/Biscuit- og Bager/ 

Møllergruppen samt Slagterne fra 

Brønderslev-området tirsdag den 

8. december kl. 12.00 i NNF-Huset, 

Odinsvej 1, 9800 Hjørring. Tilmelding 

på tlf. 3818 7001 senest mandag 

den 30. november. 

NNF Seniorklubben holder julefrokost 

for Slagterne i Hjørring/Vråområdet 

torsdag den 10. december 

kl. 11.30 i NNF-Huset, Odinsvej 1, 

9800 Hjørring. 

Tilmelding på tlf. 3818 7001 senest 

mandag den 30. november. 

Tage Kristensen 

Afdelingen holder juletræ for medlemmer 

og deres børn onsdag den 

30. december kl. 18.00 i Højenehallen 

i Hjørring. Tilmelding skal ske 

til kontoret i Hjørring eller tlf. 3818 

7001/2335 1987 senest fredag den 

4. december kl. 12.00. 

Jørgen Bæk 

Juletræ i Sæby. Der afholdes juletræsfest 

for vore medlemmer i Syvstens 

Hallen søndag den 6. december 

2009 kl. 14.00. Tilmeldingslisten 

findes i kantinen på DC Sæby 

samt afdelingskontoret i Sæby, 

tlf. 3818 7111/3818 7112. Sidste tilmeldingsfrist 

er den 28. november 

2009. 

P.a.v. 

Kent Jensen 

SJÆLLAND OG 

ØERNE 

Aktiv Seniorklub Ringsted. Juletur 

til Lübeck. Vi tager til Lübeck onsdag 

den 9. december 2009. 

Turen koster kr. 250, som opkræves 

i bussen. Turen starter som sædvanlig 

i Slagelse med afgang kl. 

7.30, fra Sorø kl. 7.45 og fra afdelingskontoret 

i Ringsted kl. 08.00. Vi 

tager lidt drikkelse med i bussen, 

men mere fast føde må man selv 

sørge for. Der er ingen deltagerbegrænsning, 

men tilmelding er bindende, 

og sidste frist for tilmelding 

er den 1. december 2009. Vi regner 

med at være hjemme igen kl. 

ca. 19.30. 

Tilmelding skal ske til Fødevareforbundet 

NNF Sjælland og Øerne på 

telefon 3818 6900. 

P.b.v. 

Tonny Quistgaard 

NNF Sjælland og Øerne vil invitere 

til vores årlige juletræsfest, vi vil 

prøve at kalde julemanden til Roskilde, 

der vil være underholdning af 

vores faste musiker. 

Juletræsfesten foregår ved Roskilde 

Hallerne, Møllehusvej 15, 

4000 Roskilde, søndag den 6. december 

2009 kl. 14.00-16.30. Der 

vil være godteposer, is og sodavand 

til børnene. Kaffe og æbleskiver 

til de voksne. For at deltage koster 

billetterne 45 kr. for børn og 35 

kr. for voksne. Billetter kan købes 

hos tillidsrepræsentanten eller i afdelingen. 

Billetterne sælges indtil den 20. november 

2009. PS. Der er kun godteposer 

til de fremmødte børn. 


v/Lone Krydsfeldt 

Juletræsfest i Vordingborg 

Der afholdes juletræsfest for medlemmer 

søndag den 13. december 

2009 kl. 14.00 i Medborgerhuset, 

Skovvej 2, 4760 Vordingborg. 

Pris for deltagelse: Med 1 

barn kr. 75,00, med 2 eller flere 

børn kr. 125,00 og for 1 gæstebarn 

kr. 75,00 – med 2 eller flere gæstebørn 

kr. 125,00. Tilmelding og betaling 

skal ske til Lone Madsen, 

som træffes på tlf. 3818 6966 eller 

2129 4081, senest den 27. november 

2009. Børnene får godtepose/julegave 

(aldersgrænse er 14 

år). Ved tilmelding oplyses køn og 

alder. Voksne får kaffe og kringle. 

Der vil være julemand og musikalsk 

juleunderholdning, så snyd 

ikke børnene og dig selv for en rigtig 

julehyggedag. 

Da der er et begrænset antal pladser, 

sker tilmeldingen efter princippet 

»først til mølle«. 

SYDJYLLAND 

Esbjerg. Lørdag den 12. december 

2009 kl. 14.00 er der juletræsfest 

for Fødevareforbundet NNFs 

// rundt om 

medlemmers børn og børnebørn 

i Kvaglundhallen, Askekrattet 4, 

6705 Esbjerg Ø. Dørene åbnes kl. 

13.00. Posebilletter kan købes til 


for 35 kr. enten hos tillidsmanden 

på din virksomhed eller på afdelingskontoret. 

Afdelingsbestyrelsen, 

Borgergade 2-4, 

6700 Esbjerg 

Sønderborg. Lørdag den 5. december 

2009 er der juletræsfest 

for Fødevareforbundets NNFs 


fra kl. 14.30-17.00 i SFS-hallen 

på Borgmester Andersens Vej 

100, 6400 Sønderborg. Posebilletter 

kan købes til afdelingens medlemmers 

børn og børnebørn for 

35 kr. enten hos tillidsmanden på 

din virksomhed eller på afdelingskontoret. 

Afdelingskontoret, 

Sct. Nicolaigade 1, st., 

6200 Aabenraa 

Pensionistklubberne i Haderslev 

og Aabenraa 

Julebanko onsdag den 25. november 

2009 kl. 14.00 hos Dansk Metal 

på A.D. Jørgensens Vej 2 i Haderslev. 

Vi spiller om 20 fine gevinster 

og om 3 flotte købmandskurve. Der 

er også sidegevinster. Tre kort for 

kun 45 kr. I pausen får I kaffe/te og 

kage. Der kan købes øl og vand. 

Der er ingen tilmelding til bankospillet, 

men kom og få en hyggelig 

eftermiddag. 

NB. Det kræves, at du eller konen/ 

samlever er medlem af klubben for 

at kunne deltage i vore aktiviteter. 

Kontingentet til klubben er på kun 

100 kr. pr. år. 

ØSTJYLLAND 

NNF Efterløns- og Pensionistklub, 

Randers 

HIB Trio. Musikalsk samvær med 

HIB Trio fra Grenaa, der spiller og 

synger gamle og nye kendte melodier. 

Tilmelding senest den 9. nov. 

på tlf. 8643 5766. 

Torsdag den 10. december kl. 

13.00 i Fritidscentret. Julefrokost. 

Der serveres stor julefrokost med 

øl og snaps. Deltagerpris kr. 75,00. 

Tilmelding senest den 3. dec. på 

tlf. 8643 5766. 

P.k.v. 

Bøggild Christensen 

substans // 05 // 2009 43

ajour 

44 

Stort bageri 

på Sjælland 

lukker 

Lantmännen Unibake nedlægger 

produktionen ved 

Tølløse i løbet af næste år 

og uddeler 120 fyresedler. 

Lantmännen Unibake, der er 

en af Europas største producenter 

af frosne bageriprodukter 

og Skandinaviens største 

leverandør af friskt brød, 

har England som sit største 

marked. Og lukningen i Tølløse 

begrundes med, at koncernen 

har besluttet at bygge 

et nyt stort bageri i England, 

som skal forsyne de britiske 

forbrugere. 

Lukningen, der er bebudet til 

at ske i løbet af 2010, kommer 

meget bag på medarbejderne, 

siger tillidsrepræsentant Sonny 

Thomsen. 

– Vi troede, det kørte på skinner. 

Der er høj effektivitet og 

lavt fravær, fortæller Sonny 

Thomsen. Han har arbejdet på 

virksomheden i 20 år, og der 

er mange andre medarbejdere 

med høj anciennitet. 

– Nu gælder det om at få hjulpet 

folk videre og håbe på, at 

der er nyt arbejde at få, selv 

om det ikke ser godt ud lige 

nu, siger Sonny Thomsen. 

Den ambition deles af forbundssekretær 


NNF Tage Arentoft. 

– Når der trods alt først lukkes 

i løbet af 2010, giver det os tid 

til at tage hånd om den enkelte, 

siger Tage Arentoft. 

Forbundet indleder nu forhandlinger 

med virksomheden 

om fratrædelsesordninger. 

Lantmännen Unibake har seks 

andre bagerier i Danmark 

med i alt cirka 500 medarbejdere. 

-pd 

Stout øliS 

I opskriften til ølis i Substans nr. 4 

havde indsneget sig et enkelt misbegreb, 

nemlig Fynsk Royal Stout. 

Det er der ikke noget, der hedder. 

Derimod kan man få henholdsvis 

en Royal Stout, som produceres af 

Royal Unibrew, og en Midtfyns Stout 

fra Midtfyns Bryghus. 

substans // 05 // 2009 

Slagtere Sender kræftSyg pige til diSney World 

Seksårige kræftsyge Cathrine var 

et af de 40 børn, der blev betænkt, 

da slagternes hjælpefond på det 

lukkede slagteri i Holstebro delte 

420.000 kr. ud af fondens midler. 

Cathrine har en kræftsvulst i hjernen 

og er i kemo-behandling. Og 

den lille pige fra Vildbjerg var helt 

uvidende om, hvad der skulle ske, 

da hun sammen med sine forældre 

tog på »en tur til Holstebro«. Og 

hun blev noget betuttet, da familien 

troppede op på Hotel Schaumburg, 

og hun blev mødt af pressen og 

folk fra Ønskefonden. 

– Hun er en sej lille pige, der lyste 

helt fantastisk op, da det gik op 

for hende, at hele familien skulle 

til Disney World. Da vidste jeg, at 

hjælpefondens midler, som ellers 

var tiltænkt slagtere, blev brugt det 

helt rigtige sted, siger Jørgen Christensen, 

der på billedet overrækker 

Cathrine det synlige bevis på, 

at hun skal en tur til Disney World i 

Paris med sin familie. 

– Jeg følte mig som julemanden. 

Det var en fantastisk oplevelse, 

sagde formanden for hjælpefonden, 

jobbankbestyrer på Danish 

Crown i Holstebro Jørgen Christensen, 

da Cathrine fik overrakt 

en Mickey Mouse-bamse sammen 

Chok-lukning i Bjæverskov: 

47 siges op 

Kreatina A/S, der leverer slicevarer og skinker, ofres 

som led i svensk rationalisering i HKScan-koncernen. 

– Det kom helt bag på medarbejderne, og der bredte 

sig nærmest en chokstemning, fortæller faglig sekretær 


NNF, John 

Andersen. 

Kreatina er et lille led 

i den store svenskfinske 

koncern 

HKScan. Og lukningen 

er en del af en større 

rationalisering i koncernens 

svenske datterselskab 

Scan AB. 

Ud over virksomheden 

i Bjæverskov lukkes 

også et produktionssted 

i Uppsala. Hele 

omlægningen skal give 

med beviset på, at hun og hendes 

familie skulle rejse til Frankrig 

nogle timer senere. 

»Hjælpefonden For Ansatte På 

Danish Crowns Slagteri I Holstebro«, 

som den nu opløste fond hed, 

blev etableret tilbage i 1954, da 

Holstebro Svineslagteri åbnede. 

Penge fra fonden var øremærket 

til medarbejdere, som eksempelvis 

var langtidssygemeldte. Men alle- 

rede dengang sikrede man fondens 

midler i tilfælde af en lukning af 

slagteriet. Så skulle de bruges til 

samfundsgavnlige formål. 

– Pengene rakte til, at 30 børn 

med livstruende sygdomme kunne 

få deres inderste ønsker opfyldt. 

Og det viste sig, at der var penge 

i overskud, så yderligere ti kunne 

betænkes. Pengene er øremærket 

til alt fra computere til rejser. -gje 

en rationaliseringsgevinst på 30 millioner euro, eller 

225 millioner danske kroner, og mindske antallet af 

medarbejdere i Scan AB fra 3.000 til 2.500. 

Scan AB leverer svine- og kyllingeprodukter. Kreatina, 

der producerer slicevarer og skinker, vil blive 

lukket inden udgangen af første kvartal 2010. 

– Lukningen i Bjæverskov er ikke begrundet i lokale 

forhold, men skyldes simpelt hen en overkapacitet i 

hele koncernen, forklarer direktør Thomas Olander 

fra Kreatina. 

Han lover at gå ind i en konstruktiv forhandling med 

Fødevareforbundet NNF om fratrædelsesordninger 

for de 47 medarbejdere, hvoraf mange har adskillige 

års anciennitet bag sig. En enkelt har været på virksomheden 

i 36 år. 

Forbundet vil også holde kontakt med sit svenske søsterforbund 

om rationaliseringen i HKScan-koncernen. 

Den har ud over Sverige og Finland også Polen 

og de baltiske lande som primære salgsområder. I alt 

er der 10.000 ansatte i koncernen.

140.000 km på cykel 

Slagteriarbejder Lars Nielsen fra Hobro 

er en cyklende eventyrer. Og nu har han 

udgivet bogen »Mine drømmes Nordamerika« 

om sine mange Amerika-cykelture 

fra Alaska i nordvest til Florida i sydøst og 

fra Californien i sydvest til Newfoundland 

i nordøst. 

Hans store kærlighed til Nordamerika 

opstod i 1985, og turene har givet ham et 

utal af oplevelser for livet – men kærligheden 

har også haft sine torne! 

– Jeg har fået hedeslag i Death Valley, der 

er det varmeste sted på jordkloden. Sne- 

storme er kommet, når jeg mindst havde 

brug for dem. Jeg har cyklet i støvstorme 

og oplevet hagl så store som knytnæver 

ude i ørkenen. Tornadoer har sværmet 

omkring mig. Og jeg er blevet jagtet af 

grizzly-bjørne og ulve i Alaska. Jeg har 

også været omringet af bisonokser i Yellowstone, 

og jeg har cyklet hen over levende 

slanger på vejen, fortæller Lars Nielsen. 

– Men alt det er blevet modsvaret af den 

enestående gæstfrihed og hjælpsomhed, 

som amerikanerne og canadierne har vist 

mig gennem årene. Derfor er min bog 

en hyldest til den mægtige og kraftfulde 

nordamerikanske natur og de mennesker, 

som bor der, siger han. 

Lars Nielsen arbejder halvdags på BHJ 

Protein Foods i Hobro og har i mange år 

brugt næsten alle sine ferier på at cykle 

rundt i verden. Det er blevet til langt over 

140.000 kilometer. 

Bogen »Mine drømmes Nordamerika« 

er udgivet på Mellemgaards Forlag, som 

også udgav Lars Nielsen første bog »Stik 

Nord« om hans fantastiske cykeltur fra 

det sydligste punkt i Sydamerika til Anchorage 

i Alaska i 2001. 

Fri 

Af Flemming Hove // Foto Søren Palmelund 

substans // 05 // 2009 45

x-ord 

STEARIN, 

SPAREPÆRER 

OG PJECER MED 

INFORMATION 

IDEER 

TIL DE 

NYE 

AFTALER 

LØKKE 

OG 

SØVN- 

DAL 

SVØM- 

ME- 

FUGL 

BI- 

DRAGE 

KON- 

FEKT- 

MASSE 

ITALIEN 

FJERNE 

GAM- 

MEL 

(FORK.) 

FAMILIE- 

MED- 

LEM 

ME- 

DIUM 

KIRKE- 

BORDE 

GOLF- 

PLØK 

TALENT 

ÆRLIGE 

RUST 

TIDL. 

REGI- 

ONER 

REGEL 

BIBEL- 

NAVN 

FOLKE- 

RELI- 

GION 

SAM- 

LING AF 

TRÆER 

46 substans // 05 // 2009 

SY 

TIPS- 

TEGN 

TILSÆT- 

NINGS- 

STOF 

DREJE 

PAPE- 

GØJE- 

ART 

GIDE 

MUSIK- 

TEMPO- 

GIVER 

FERIE- 

REJSER 

TYSK 

GRÆN- 

SEBY HOVSA 

O1V E R E N S K O M S T F O R S L A G 

SÆRLIG 

TID 

P O L2I T I K E R E GAMLE U L V E T I3M E 

GELE- 

FRUGT 

MASSE BE- L O M AF TANG VÆRTE T R A K T E R E FUGL B A N A N 

OG 

ALGER UJÆVN 

INDSER 

SVÆR 

TIL FØDE- Y D E KLE- 

TALJE 

VARER NODIER R U DERFOR E R K E N D E R BUS G I 

RØG 

BRØD- 

S O L A R I E T HÅRDT 

FLOVE 

VUL- 

O S S U L T N E KAN 

SLID 

BINDEORD 

ORNE 

BAVIAN 

IRLAND 

N O U G A T H A N BEHOL- A B E KLEM- 

BÆLTE 

DERE 

ME E I R E 

FJOLS 

ITAL. 

SAT SIT 

I BJERG- 

MADRET 

KRYDS 

FLOD N A R STEDORD R I S O T T O MEN S T E M T 

STRUDS 

HURTIG 

TYVERI 

N E D R I V E ILD- E M U R A P KROPS- 

4 STED 5 

STAND 

DEL R A N6 

IONER 

FOR- 

IDET 

G L MEJERI- 

STOD 

A T O M E R B E G R E B BEBU- 

VARERNE 

UVANE 

DEDE D A 

REGNET 

KRYD- FØRSTE- 

KALD- 

S V O G E R MAR- 

DERURT PRÆ- 

S I L E T G U L D TE 

7 

KER 

DER MIE 

OGSÅ 

BLEV 

FUGL 

BRUGES JEGER 

ANBRAGT M S A T T E S SPILLE- 

I PAR- A R A TIL 

KØDMASSE 

MÆRKE 

FUMER VEJRS E G O E R 

SMART 

FLOK 

KROG 

A L T R E N E J S JYSK T R O P NISSE- 

SLØJ 

BY 

SKÆG V R Å 

KORN 

BASKER- 

TRÆNE 

GRUPPE 

FIN- 

T E E R U G E T A PENSIONS- 

HJORTE 

O P Ø V E DES 

RUBIN 

ORDNING 

B 

KURS 

STADS 

FYLDT 

E V N E MUSIK- V E S T UNG N A S TONLØS- 

INSTR. 

ALDER 

HED L A D E T 

8 

FEST- 

STYRERE 

R E E L L E AMMER T O A S T M A S T E R E 

FARVET 

POSTEJ 

JULIENNESUPPETERRIN 

OVERBOERE..INITIERE 

I R NYHEDS- G Y L D E N T FÆRDIG P A T E BID.BARAK..NEM.GNID 

KILDE 

SLEVE.INSTED.ISE.SI 

ØJNE.DET.INEGAL.AKS 

HOT 

GRIBE 

SPIRI- 

GEDDER.IVRE.UNÅDE.E 

TUS 

N.EKS.ASIATER..YDET 

A M T E R DESTO I N FRED T Y KIGGE R O M IN.OPAL.SMASK..NEJ. 

9 

NORM.BEO.ILTELIG.ED 

GLEMTE.RASE.MALER.U 

SIDDE 

SONER.ÆDRU.LEGE.EGE 

INDE 

GRÆSK 

KED.ÆLTET.REJESALAT 

L O V MED E J E VIN R E T S I N A UREDTE.NEDOVER.VÆRT 

10 11 

R.SITRE.DAME.ELLEVE 

SATSE.GIET.RADIERER 

EGEN.SOS.ELENDE.... 

KUNST- 

PIGE- 

RENEST.TYRE.KIR.... 

E S A U STOF O R L O N NAVN E N I D NR.YMEREN.MÆRKE.... 

ENS.SLURKE.VEER.... 

Kodeord blad nr. 4/2009: JOBSAMTALER 

Dette blads løsning: Sendes til Fødevareforbundet NNF, 

postboks 79, 2000 Frederiksberg, senest den 9. november 

2009. Mærk kuverten »Krydsord«. Løsningen kan også sendes 

på e-mail til redaktionen@nnf.dk (skriv »Krydsord« i emneboksen). 

Tre præmier a 250 kr. fremsendes til månedens vindere 

på gavecheck til brug enten i Kvickly, Kvickly Xtra, Brugsen, 

SuperBrugsen, Dagli’Brugsen eller LokalBrugsen. Løsning 

og vindernavne offentliggøres i næste nummer af fagbladet. 

Udtrukne vindere blad nr. 4/2009: Jenny Lisby, Nørretanderupvej 

30, 7400 Herning. Jan Rønning Nielsen, Vesterbakken 

13, Grejs, 7100 Vejle. Jens Holger Jensen, Halagervej 12, 

7950 Erslev. 

Kodeord: 

5 

Indsendt af: 

Gade: 

Postnr. og by: 

Fødselsdato: 

OP- 

RØRER 

simmer.dk 

BE- 

GYNDT KLÆDE- 

STOF 

Løsning på opgave 4 

SAMMEN- 

LAGTE 

KLEM- 

ENER 

MER

ILLuSTRATION Lars-OLe Nejstgaard 

// fagligt talt 

Send napoleon til Sankt Helena 

Over 50 mio. franskmænd og hele Europa kunne se, at det 

var nødvendigt at sige farvel til en general og en strategi for 

ca. 200 år siden. 

Hvorfor kan repræsentantskabet hos Danish Crown med 236 

medlemmer ikke se, at deres general, adm. direktør Kjeld 

Johannesen, allerede har mødt sit Waterloo og ikke behøver 

en tur over Elba. 

Historien har vist det, og Danish Crown har i den grad vist 

det: Man kan ikke vinde på en strategi, hvor man ikke har sit 

bagland og sin logistik i orden. 

Seriøse farmere, tænkende forretningsfolk og anerkendte 

strateger har råbt vagt i gevær: Hvorfor lyttes der ikke? 

Forsømmelser på investeringsområdet, produktudvikling og 

innovation giver i 2009 samme resultat som for 200 år siden: 

nederlag. Og med den plan, som generalen har fremlagt, DC 

Future, er vi på et plan, hvor der bliver kogt suppe på de ben, 

der har rundet DAKA. Det kan dansk landbrug ikke overleve. 

Og det er der ingen fremtidsperspektiver i. 

I en tid hvor antallet af svinetransporter til Tyskland kun går 

en vej – opad – kan vi andre ikke stiltiende se på, at miljøet 

belastes, mens arbejdspladserne eksporteres til Tyskland. 

Her skal vægtskålen passe. Hvis der ikke følger danske slagteri- 

og forædlingsarbejdspladser med den miljøbelastning, 

som svineproduktionen påfører danskerne, er der absolut 

ingen undskyldning for at opretholde svineproduktionen her 

i landet. Og svinetransporterne til underbetalte østeuro- 

pæiske kolonnearbejdere i Tyskland skal stoppes, hvis vi i 

Fødevareforbundet NNF fortsat skal støtte slagterierne og 

svineproducenterne i deres politiske pres for at sætte skub 

i kommunernes miljøgodkendelser. Slagteriarbejdspladser 

har hele tiden været og er fortsat den eneste undskyldning 

for en udvidelse af dansk svineproduktion. 

Hvorfor dette indspark: Jo, fordi man skal se på Danish 

Crowns datterselskabers udvikling for at se det store billede 

i strategien hos moderselskabet. 

Her er Tulip Food Co. den lysende dokumentation for – og 

skræmmebilledet på – hvordan Danish Crown har formået 

at malke overskuddet så hårdt, at det forædlingsslagskib, 

der blev søsat først i 90erne, ikke kan sælges som gammelt 

jern på en indisk strand i dag. Og det eneste, man snart står 

tilbage med, er et glaspalads på Tulipvej i Randers. Man må 

håbe, at Randers Regnskov kan bruge det til at udstille uddøende 

racer fra Nordeuropa. 

Tulip har gennem de sidste 19 år formået at gøre ordet forædling 

til et skældsord og udhulet ordet kvalitet i en grad, så 

kun salt- og enzymproducenter stadig klapper i hænderne. 

Prisen, som de nu fyrede medarbejdere og samfundet har 

måttet betale, er der end ikke skelet til (læs mere på side 

20-22, red.). Konklusion: Når modellen er kørt og i den grad 

gennemprøvet i datterselskabet, kan vi kun frygte, at den 

også bruges i moderselskabet. Og når ledelsen er låst i tankegang 

og handlekraft, er der kun én redning: En ny general, 

ny tankegang og ny strategi. For som enhver kreatur- og svineslagter 

ved: Man slagter ikke bagfra, men ved hovedet. 

Af KlAvs HAnsen, næstformAnd, fødevAreforbundet nnf, østjyllAnd 

substans // 05 // 2009 

47

Al henvendelse til: 


C.F. Richs Vej 103 

2000 Frederiksberg 

nr. 445 

gav job 

JOBSØGNING. Morten Schaksen søgte 444 job uden resultat. Da det endelig lykkedes, var der 

blomster fra konen – og grillmad. 

Morten er ikke bleg for at indrømme, at 

hans liv efterhånden var blevet trist og 

gråt. Han havde været i den fjerneste 

krog i lokalsamfundet for at søge arbejde, 

men hver gang var beskeden den 

samme: – Desværre. Vi har ikke brug 

for nye medarbejdere. 

– Jeg havde egentlig kun én interesse 

tilbage, nemlig at spille på min computer. 

Jeg kunne ikke overskue hverken 

at støvsuge eller rydde op. Men 

heldigvis skubbede min kone, Annika, 

på. Først med venlige hentydninger og 

gode råd. Senere lidt spidst. Og til sidst 

nærmest med et spark bagi. Havde 

Annika ikke presset på, så havde jeg 

tabt lysten til at søge arbejde for længe 

siden. 

Af Claus Gjedsig // Foto Martin Glerup Ansøgning 

Kørte selv ud 

Morten kørte lokalområdet 

tyndt i sin 

jagt på nyt arbejde. 

Morten Schaksen, 35, der bor sammen 

med Annika og sønnen Mads på fem 

år i Østrup nær Aars i det nordlige Jylland, 

sender sin kone et meget varmt 

smil. – Uden hende var jeg måske ikke 

så meget, siger han fåmælt. 

Morten blev medlem af Fødevareforbundet 

NNF, da han arbejdede på Arla 

i Hobro. Og medlemskabet fulgte ham, 

da han senere fik arbejde som chauffør 

forskellige steder. Det var også på Fødevareforbundet 

NNFs afdelingskontor 

i Hobro, Morten søgte råd og hjælp, da 

han sidste sommer mistede sit arbejde 

hos PS Transport i Hobro. 

Morten har aldrig sendt en ansøgning. 

I stedet kørte han ud på de virksomheder, 

hvor han håbede, man havde 

et ledigt job. Gerne tre-fire steder om 

dagen. 

– Jeg tror, det betyder noget, at man 

selv tropper op. At man viser interesse. 

Og jeg fortsatte min søgen, selv om jeg 

fik det ene afslag efter det andet. Det 

var virkelig hårdt. Min selvtillid blev stille 

og roligt pillet af mig. 

444 afslag 

Efter 444 afslag var der bid. Morten fik 

aftenarbejde på vindues- og dørfabrikken 

Inwido i Farsø. Det var anden gang, 

han søgte arbejde på fabrikken, og han 

måtte gennem en personlighedstest i 

to og en halv time, før jobbet var hans. 

– Det var herligt igen at skulle på job, 

selv om jeg helst ville have haft arbejde 

som chauffør. Men det kommer nok en 

dag, siger Morten, der fejrede, at han 

trådte ud af køen af ledige, med grillmad 

sammen med Annika og Mads. Og 

så var der blomster fra konen! 

– Jeg ville egentlig gerne have været i 

voksenlære og uddannet mig inden for 

it. Men så skal jeg på SU. Og det kan vores 

økonomi ikke bære, siger Morten.

44_3010095_Page_00001.pdf, page 1 @ Preflight - NNF

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Delete template?

Save as template ?