ARTIKLER NOVELLE BESKRIVELSE JUBILÆUMS ... - Tim Henning

BESKRIVELSE

Magasinet Portfolios anatomi

Fonten Lulo

Magasinet Portfolio -digitalt med Issuu

ARTIKLER

Fædre med Attitude

What the Font – er du ?

PORTFOLIO #5.0

JUBILÆUMS UDGAVE

NOVELLE

3 Minutter til Memphis

+

INTRO

PORTFOLIO Magasinet

5. udgave

Redaktion:

VELKOMMEN

Dette er 5. og sidste udgave af Magasinet Portfolio.

Portfolio er mit magasin, det er et godt alternativ til mit e-portfolio, her kan man følge min udvikling

og mit engagement indenfor Mediegrafiker faget igennem de seneste 5 udgaver.

Denne udgave er det sidste magasin i serien og det vil ligesom de øvrige blive uploadet på Issuu, samt

en iPad version til fremvisning ved svendeprøven.

Portfolio #05 dækker over den afsluttende svendeprøve.

Indholdet i dette nummer er bl.a. En novelle om Elvis Presley – “3 Minutter til Memphis”. To artikler

– “What the Font – Er du?” og “Fædre med Attitude”.

I dette magasin er der også blevet plads til tre beskrivelser – “Magasinet Portfolios anatomi”, “Fonten

Lulo” og “Magasinet Portfolio – digitalt med Issuu”.

Samtlige artikler og materiale er lavet fra bunden – alle artikler er skrevet af mig og alle billeder er

redigeret/billedbehandlet af mig ved hjælp af Photoshop.

Hvorfor et magasin? Et magasin, fordi det laver jeg aldrig i mit praktik ophold. Det bliver højst til

diverse nyhedsbreve og lignende.

Jeg håber du vil nyde læsningen.

God fornøjelse

Tim,

redaktionen

Redaktør: Tim Henning

Art Direction: Tim Henning

Skribent: Tim Henning

Billedmanipulation: Tim Henning

Korrektur: Heidi Gad

Tryk:

Hansenberg, Kolding

Canon 7000

Oplag:

Tryk: 6 stk.

Digital: Issuu - www. issuu.com/th27/docs/portfolio_05

Årgang:

Juni 2013

Kontakt:

Tim Henning

www.timhenning.dk

FASTE INDLÆG

02 Intro

ARTIKLER

14 Fædre med attitude

18 What the Font – Er du?

NOVELLE

06 3 Minutter til Memphis

INDHOLD

BESKRIVELSER

Magasinet Portfolios anatomi 04

Magasinet Portfolio - digitalt med Issuu 12

Fonten Lulo 21

PORTFOLIO #5.0

+

ARTIKLER

Fædre med Attitude

What the Font – er du?

NOVELLE


BESKRIVELSE


Fonten Lulo



BESKRIVELSER



Fonten Lulo 21

ARTIKLER

NOVELLE




PORTFOLIO Magasinet

5. udgave

INDHOLD

FASTE INDLÆG

02 Intro

INTRO

VELKOMMEN


Portfolio er mit magasin og det er et godt alternativ til mit e-portfolio, her kan man følge min ud-

vikling og mit engagement indenfor Mediegrafiker faget igennem de seneste 5 udgaver.













God fornøjelse

Tim,

redaktionen

Redaktion:






Tryk:

Hansenberg, Kolding

Canon 7000

Oplag:

Tryk: 6 stk.


Årgang:

Juni 2013

Kontakt:

Tim Henning

www.timhenning.dk


N

år man kører på Highway 15,

så ser man lysene fra byen,

der aldrig sover. Byen der

altid er badet i neon. Byen

der aldrig giver op. Byen, hvis ørkenrum-

mer flere lig under overfladen end jetoner

i et af dets fancy casinos. Byen, hvis navn

er opkaldt efter nogle spaniere der var med

i Antonio Armijo karavanen. og grundlagt

af selveste Benjamin “Bugsy” Seagal. Byen

, hvis navn er Vegas, Las Vegas.

Las Vegas, Nevada

Showdancerne, entertainerne, kendiserne,

wise guys og turister boltre sig i dette ab-

surde landskab af skæve eksistenser. Eksis-

tenser, der ligner noget fra Harry Potter

over Cirkus Buster til the Rocky Horror

Picture Show.

Lysene og larmen synes uendelig på The

Strip, den er øredøvende og neon lysene

skærer sig igennem ens øjenæbler, så man

dårligt kan sove når hovedet rammer puden.

Alle indtrykkene lader sig meget svært for-

døje, som nogen siger: “Man vender sig

aldrig til Vegas, men Vegas vender sig hur-

tigt til dig.”

Larmen og “døgnlyset” slipper ingen,

heller ikke de utallige hotelværelser der

præger casinoerne, der er værelser til alle.

Billige 10 $ værelser et stykke fra The

Strip over de billige 150 $ værelser på casi-

noerne til 1000 + $ suiterne for de rige og

berømte.

I en af disse suiter sidder han. Ham,

flere hundrede mennesker, hverdag valfar-

ter til Vegas for at se. Ham, som gør andres

liv så meget mere end bare et liv. Ham, der

har solgt flere plader end nogen. Ham, der

lige har trukket sin Colt og skudt endnu

et fjernsyn i smadder, fordi de ikke sendte

noget godt, men det gør ikke noget, når

man har rang af Vice Marshall i Las Vegas.

Med den status må man det hele og ikke

kun i Vegas.

Tupelo, Mississippi

Der var gråd i det lille 2-værelses hus i

Tupelo, Mississippi. Et par dage før var

Elvis Aaron Presley født. De to stolte

forældre – Vernon og Gladys var lykkelige,

men glæden var dog overskygget af tabet

af tvillingebroren Jesse Garon, der var

dødfødt.

At Jesse Garon var dødfødt, gjorde at

Gladys var meget beskyttende overfor lille

Elvis, der hurtigt blev tæt knyttet til sin

altopofferende mor.

Gladys Presley - også kendt som Mama.

Mama...

... “Bank, bank”, lød det stille fra døren. Red

trådte ind i suiten.

“Alt er pakket og klart. Femten minutter in-

den vi kører til lufthavnen, E.”

”Red, lad mig lige sidde lidt, jeg tænkte på

Mama.”

“Okay E. Vi ses på gangen.”

Red kendte sin boss og sin plads, han vidste,

at Mama var vigtigst.

... var hans et og alt. Han husker stadig, da

han forærede hende huset, den store pink

Cadillac, men størst var da han farvede sit

hår sort for at ære hende.

Han kunne også huske barndommen i

Tupelo. Tupelo var en lille by og som så

mange andre steder i USA i 30’erne var

der intet arbejde og i ‘38 blev Vernon

dømt for checksvindel, hvilket ikke gjorde

Gladys mindre beskyttende overfor lille

Elvis, samtidig med at hun begyndte at

foragte Vernon. Hun syntes, at han svig-

tede sin søn og var et dårligt forbillede.

På trods af, at Gladys fra den dag be-

brejdede Vernon deres ringe status i sam-

fundet, nu da Vernon var straffet og slet

ikke kunne få job, blev de sammen indtil

Gladys død i 1958, hvor Elvis karriere for

alvor begyndte at tage fart.

Det bedste mor Gladys gjorde, var i

1946 at forære Elvis en guitar, som hun

havde købt hos Tulepo Hardware Co.,

der var ejet af George H. Booth.

George var en god mand, der med sit

milde sind og store korpus var en mand,

som Elvis kunne se op til, da Vernon, ikke

var noget godt forbillede for lille Elvis efter

hans fængselsophold. Samtidig var George

vild med Gladys, men hans tilnærmelser

på Gladys prellede af, som vand på en gås.

Desuden var Gladys af den gamle skole og

havde man sagt A, måtte man også sige B.

Hun måtte stå last og brast med Vernon

for lille Elvis skyld.

Guitaren gjorde Elvis godt – han havde

talent, han lærte hurtigt akkorder og sang

teknikken var også på plads. Han gik tit

tur for sig selv med sin guitar, satte sig i

græsset og spillede sange for sin dødfødte

tvillingebror Jesse Garon.

Elvis var meget alene, som barn. Der-

for blev han måske ved med at omgive sig

med mange mennesker i hans voksenliv.

Hans ensomhed skyldtes ikke, at han

var asocial, det var snarere, fordi den

overbeskyttende mor Gladys var bange

for, at vilde drengeleg kunne skade Elvis.

Derfor forbød hun ham tit, ar omgås de

jævnaldrende drenge i kvarteret. Så Elvis

havde kun Jesse Garon, sin guitar, sig selv

og sin Mama.

Memphis, Tennesee

Hele familien Presley flytter til Memphis,

Tennesee. Memphis var en storby i forhold

- en novelle af Tim Henning

til Tupelo, det var ikke kun en ny og større

by, men også i en anden stat, der i bund og

grund mindede om Mississippi.

Det var en omvæltning for familien, men

Vernon var garanteret arbejde og Gladys

følte ikke, at der blev kigget skævt til fam-

ilien, da ingen kendte til Vernons tidligere

fængselsophold udover hans nye arbejds-

giver, som var ligeglad bare man passede

sit arbejde, var ærlig og loyal – og det var

Vernon, han ville virkelig gerne vinde

Gladys tillid tilbage. Kort sagt familien

Presley var klar til at begynde på en frisk.

Memphis havde også noget andet at

byde på end en frisk start og et fast ar-

bejde. I Memphis fandtes noget som

Tupelo aldrig havde haft og aldrig ville få.

Det berømte pladestudie Sun.

The Sun, var stedet i Memphis, faktisk

var det hele Memphis for Elvis. Mange

dage skyndte han sig derhen efter skole for

at trykke næsen flad mod ruden og måske

få en snak med nogle af musikkerne, der

hang ud der.

Det var ikke med Gladys gode vilje, at

Elvis føjtede, som hun kaldte det. Men

Gladys så igennem fingre med det, da der

ikke var vrøvl eller ballade med Elvis. Han

spankulerede bare rundt med sin guitar,

øvede sange og lærte akkorder.

Sun Studio, Memphis

Da Elvis var færdig med highschool fik han

job hos Crown Electric Co., han arbejdede

hårdt og af sin første løn gemte han 4 cents

for mor Gladys, som ellers skulle have hele

lønnen, da far Vernon igen var uden arbej-

de og de kun havde lidt daglejer løn og

Elvis løn, som indkomst, så mor Gladys

var sur over at Elvis havde brugt 4 cents

på sig selv, som han iøvrigt ikke kunne

redegøre for. Aldrig havde Gladys oplevet

Elvis så ansvarsløs før – det hang sikkert

sammen med hende pigen, Bonnie han så

så meget til.

Men Elvis var ikke ansvarsløs, han havde

på opfordring fra Bonnie indspillet en

plade i Sun Studio sammen med sine nye

venner Scotty Moore og Bill Black. Pladen

skulle være en fødselsdagsgave til Gladys.

Han indspillede sangen: “My Happiness”.

Det var en kvindelig kontorassistent, der

stod for optagelsen og så straks noget i

denne høflige unge hvide mand, der lød

som en sort. Da indspilningen var færdig

skyndte hun sig straks at få hans navn og

nummer, for derefter at kontakte

sin chef – Sam Philips.

Sam Philips – han var

manden, der åbnede det le-

gendariske studie, han var

meget innovativ, nytænk-

ende og skabende. Han

kunne straks lide den hø-

flige unge mand med an-

derumpen, men modsat de

andre Memphis drenge med

anderumpe, så var denne her

unge fyr høflig. Elvis tiltalte altid

Sam Philips med Sir eller Mr.

Sam Philips tilgang til musik

var også anderledes fra an-

dre studier, han kunne lide

lyden, men rent teknisk så

han en helt anden fordel,

man kunne koble in-

strumenter direkte til

optageren og derved

få en helt ren lyd

på sin optagelse

unden unødven-

dig baggrundsstøj.

Og man kunne

sågar justerer optagelsen

bagefter, hvilket kunne spare tid

og penge, som var en anden vig-

tig faktor for Sam Philips.

Sam var også begejstret for

Elvis sorte lyd, som han fik ved at

jamme efter arbejdstid med nogle lokale

sorte løsarbejdere – denne sorte lyd

satte han sammen med elektricitet og

rock’n’roll var født – Elvis style.

Gladys kunne selvfølgelig ikke lide

Elvis begejstring for rock’n’roll, hun

syntes det var noget larm og støj – hun

var mere til country musik. Men noget

Gladys kunne forstå, var at Sam Philips

roste Elvis for hans talent på guitaren

og hans fine stemme. Hun elskede sim-

pelthen når folk roste lille Elvis og var

meget begejstret når andre også kunne se

06 Portfolio #5.0 | 2013 07

2013 | Portfolio #5.0

det hun så i Elvis, for som enhver anden

mor, syntes hun, at hendes barn var et helt

usædvanligt talent.

Men det var ikke Gladys eneste bekym-

ring, for Elvis var begyndt at interesserer

sig for karate, det passede bestemt

ikke Gladys, for fysiske ak-

tiviteter var ikke noget for

Elvis, som hun sagde.

Men Elvis fortsatte med

karate på Sam Philips op-

fordring – for når Elvis

sang og optrådte brugte

han nogle af karate bev-

ægelserne i sin perfor-

mance, hvilket ikke kun

gav Elvis den nye elek-

triske lyd, men også en ny

måde at performe på.

Han kunne nu kombinere det

energiske rock’n’roll med

dynamiske bevægelser (til

Gladys store fortrydelse)

med hoften.

Det gav Elvis mange

fans, men også lige-

så mange bekym-

rede forældre til

unge piger.

Det var et hys-

teri uden lige,

når Elvis op-

trådte og foræl-

drene var ligeså hys-

teriske på deres døtres vegne.

Det var ved dette hysteri, at

Sam Philips virkelig kunne

se nogle muligheder i Elvis,

så han tilbød ham den største

pladekontrakt han nogensinde havde

budt nogle.

Gladys var heller ikke meget for de

frække hoftevrid, men hun så også

hvor glade mange blev, når Elvis

optrådte og så kunne den stolte

dame godt se i mellem fingrene, når det

gjaldt, de for den tid frække moves.

Da Elvis første gang i 1953 blev

spillet i radioen med: “That’s All

Right Mama”, vidste Sam Philips at

Elvis måtte videre så han sendte Elvis,

Scotty og Bill på turne i Tennessee og det

meste af det sydlige USA.

Dette var en kæmpe omvæltning for

unge Elvis, som ikke var vant til undvære

Gladys eller kæresten Bonnie. Turneen var

hård med dårlige eller ingen hoteller, en

bil der kunne/og brændte sammen hvert

andet øjeblik. Jaloux kærester, der ville

tæske Elvis efter koncerterne, når deres pi-

ger faldt i svime over den hvide unge syd-

staterne gut, der lød som en sort.

Efter et overfald efter en koncert får

Elvis nok og han ringer hjem for at hyre sin

gamle skoleven Red West, som bodyguard.

Den stille rødhårede Red var stor og stærk

og interesseret i både vægttræning og ka-

rate, ligesom Elvis. Så Elvis måtte ringe til

Gladys, da Red ikke havde nogen telefon.

Men Gladys havde desværre også dårlige

nyheder til Elvis. Bonnie var blevet træt af,

at vente på Elvis og havde fundet en ny

kæreste, som hun skulle giftes med. Det

tog meget hårdt på Elvis, som dog kun-

ne glæde sig over, at Red tog imod jobtil-

buddet og da Red havde sagt ja og skulle

på toget for, at møde Elvis, Scotty og Bill

på turneen, fulgte Gladys ham til toget og

da han stod på, måtte han love hende altid,

at passe på hendes lille Elvis.

Da Bonnie dumpede ham var det Elvis

første nederlag på den lange turne, det var

hårdt for den loyale Elvis, at Bonnie havde

fundet en anden, men det hårdeste var at

hun havde været illoyal og utro og havde

fundet en anden før hun havde gjort det

forbi.

Men Elvis kom til, at lede et langt

større nederlag på turneen. Under turn-

een fik Elvis, Scotty, Bill og Red besked

på at sætte kursen direkte mod Nashville,

Tennessee for Sam havde skaffet gutterne

en eksklusiv audition at the Grand Ole

Opry - country musikkens højborg. The

Opry var (og er stadig) det største indenfor

country musik.

Red parkerede bilen foran The Opry og

Elvis, Scotty og Bill sprang ud og begyndte

at læsse deres instrumenter af. Humøret er

højt og drengene fantaserer allerede om

guldrandede pladekontrakter og koncert-

er sammen med den tids store stjerner,

som Hank Williams, Patsy Kline og Jim

Reeves.

Red, Scotty og Bill begynder at slæbe

instrumenter ind og Elvis låser lige bilen

af, inden han hanker op i guitaren og vil

skynde sig ind, vender han hurtigt rundt

og brager ind i en stor mand med Stetson

og cigar. Elvis undskylder hurtigt (høflig,

som han er), og får forklaret manden, at

han skal ind og være stjerne, hvorefter han

skynder sig ind.

Elvis er meget stolt, da han entrerer den

kendte scene. Han vil ind og tage de fire

tilhører, som skal bedømme hans talent,

med storm.

De fire ældre herrer, der sidder med

hver deres cigar og det ondeste pokerfjæs,

falder ikke for Elvis drengede charme, da

han vil præsenterer sig, men afbryder ham

blot, for at bede ham om at gå igang med

at spille.

Elvis, Scotty og Bill spiller det bedste de

har lært og Red ser til ude fra sceneindgan-

gen og har aldrig før set Elvis så tændt og

energisk, hver bevægelse, tone og akkord

sidder lige i skabet.

Efter halvanden vers bliver Elvis afbrudt af

en lille gammel mand med cigar og tykke

briller, der kort og godt siger: “Tak !”

Elvis står måbende og ser de fire gamle

mænd rejse sig og gå, mens de ryster på

hovedet. Elvis er knust. Han stormer ud af

scenen og ud på et toilet, hvor han i raseri

smadrer sin guitar, mens han råber:

“De hørte ikke engang nummeret færdigt!”

For Elvis var det ikke det personlige ned-

erlag, der plagede ham, men mere tank-

en om, hvordan han skulle fortælle det til

Mama, der sad klar hjemme ved telefonen.

Elvis samlede stumperne fra guitaren op

fra gulvet og smed dem i skraldespanden

ved siden af døren og gik ud.

Ude på fortovet var Red, Scotty og Bill ved

at pakke bilen, da Elvis kom ud.

“Hvor er din guitar E ?”

Spurgte Red.

“Den ville ikke med !”

Smilede Elvis og gik rundt om bilen for

at sætte sig ind, men han blev stoppet af

manden med Stetson og cigar, han var bra-

get ind i inden han gik ind til auditionen

på The Opry.

Han stod med den smadrede guitar arm

i hånden og sagde:

“Hey, det du leverede derinde knægt, det var

godt. Ja mere end godt, men det forstår de

gamle nisser derinde bare ikke. De kender

kun det samme de har kendt altid. De vil

ikke noget nyt, men det vil hele jeres gene-

ration !”

Sagde han og pegede på drengene med gui-

tararmen.

Manden med guitaren, Stetson’en og ciga-

ren var Colonel Tom Parker.

Han præsenterede sig og fremlagde et

program for Elvis og drengene, hvor de

kun ville spille de bedste steder.

Da de havde givet hånd på, at Colonel nu

var deres officielle manager, kiggede Elvis

på The Opry’s facade og sagde:

“Men jeg spiller aldrig derinde. Aldrig...”

“Nej, men du finder dig en musikbutik og

køber en ny guitar !”

Sagde Colonel og stak ham 50 $.

Efter Colonel Tom Parker entrerede

Elvis liv tog karrieren fart. Han blev et

fænomen. Et fænomen man ikke havde set

før i musikbranchen og Colonel holdt sin

“Before Elvis there was nothing.”

...........................................................................

- John Lennon

09

Portfolio #5.0 | 2013 2013 | Portfolio #5.0

08

lille guldfugl i kort snor. Han bestemte,

hvem han måtte omgås, hvem han talte

med og hvad der blev talt om.

Som noget af det første Elvis gjorde for

sin nyfundne rigdom, var at forære mor

Gladys en Cadillac i hendes yndlingsfarve:

Pink. Dette bizarre farve valg til hendes

Cadillac, dannede senere grundlaget for

folks kitchede opfattelse af Elvis.

Som en af Colonels første opgaver – for

at sætte gang i Elvis karriere var at købe

ham fri af kontrakten med Sam Philips.

Elvis var ikke meget for det og det var

meget imod hans loyale natur. Sam var

jo trods alt ham, der havde givet en stille

sydstatsdreng, hans livs chance. Men Sam

Philips var en realistisk mand og han vid-

ste at han ikke kunne tilbyde Elvis mere,

hverken musisk, økonomisk eller karriere

mæssigt.

Så han måtte give Colonel en hjælpende

hånd for at få Elvis overbe-

vist om, at det var ok med

et manager skift, hvilket

han aldrig fortrød, hverken

økonomisk eller menne-

skeligt. For Sam havde

indset, som den første, at

uden Colonel, ville Elvis

aldrig blive Elvis, men blot en talentfuld

sydstatsknægt.

Succesen kom Elvis dog ikke sovende til

og Colonel Tom Parker pressede Elvis til

det yderste, hvilket resulterede i et kollaps,

hvor Elvis måtte indlægges til observation.

Det hårde program begyndte, at sætte sine

opslidende spor allerede tidligt i Elvis kar-

riere. Gladys blev meget bekymret og veg

ikke fra Elvis side under hans hospitals op-

hold. Men karrierens raketfart betød og-

så , at han begyndte at få sine drømme op-

fyldt. Elvis havde altid ønsket at indspille

film - film som “Rebel Without A Cause”

med James Dean, han kunne samtlige af

Deans replikker udenad. Men desværre for

Elvis, blev det mest til nogle ensformige

go-happy film, hvor han skulle synge og

danse. Men hans debut: “Jailhouse Rock”,

havde dog en vis form for drama og re-

belskhed, som han så inderligt ønskede at

udtrykke på film.

Graceland, Memphis

En anden drøm han fik opfyldt var også

at forære mor Gladys et palæ - palæet blev

det 23 værelses store Graceland.

Graceland var og blev senere det helt

store synonym med Elvis. Det er blevet et

symbol på ham ligesom palietdragterne,

det sorte hår og de store solbriller.

Elvis bor ikke længe på Graceland før,

han bliver indkaldt i hæren. Det bekymrer

Gladys meget, at han melder sig, ligesom

Colonel Tom Parker også har sine bekym-

ringer ved, at Elvis lader sig hverve. Både

Gladys og Colonel er bekymret over, hver

deres Elvis. Gladys som den hønemor hun

er – “Tænk, hvis der sker lille Elvis no-

get ?”, og Colonel, som den forretnings-

mand han er - “Vil knægten, stadig være

en succes om 2 år, når hans værnepligt er

slut ?”

Men Elvis vil gøre sin pligt, som den

loyale statsborger han er. Han ville ikke

have særbehandling.

Fort Chaffee, Arkansas

Sådan bliver det og i 1958 starter Elvis den

militære grundtræning på Fort Chaffee i

Arkansas med tøjudlevering og klipning.

For rullende kameraer lod Elvis sig klippe

hos militærbasens frisør.

Samtidig installerer han sine forældre

– Vernon og Gladys i en trailer udenfor

basen, så de er tæt på.

Lykken er dog desværre kort og uforud-

sigelig. Kort før Elvis udstationering til

Bad Neuheim i Tyskland bliver Gladys

dårlig, hun bliver indlagt på det lokale

sygehus og dør med Elvis ved sin side.

Bad Neuheim, Tyskland

Elvis når ikke at savne sin mor længe, men

sørger over hende resten af livet. På basen

i Tyskland møder han den kun 14 årige

Prescilla Bouvier, som er datter af en ame-

rikansk kaptajn.

Elvis bruger meget eller al sin fritid

med Prescilla - dog aldrig uden opsyn eller

anstand. Der er altid enten veninder eller

venner ved deres side. Dette var ikke en

ordre fra Kaptajn Bouvier, men derimod

et ønske fra Elvis, som den korrekte unge

mand han er.

Graceland, Memphis

Den netop hjemvendte Elvis sidder alene

i sit 23 værelsers palæ og er ensom. Han

har netop aftjent sin værnepligt og føler sig

fanget i Graceland.

Hans kunstfærdigt udsmykkede sme-

dejerns havelåge er belejret 24/7 af skrig-

ende fans. Elvis lader sig isolere og går

kun ud for at arbejde enten med film eller

musik, hans omgangskreds bliver meget

indsnævret til kun at omhandle person-

ale og far Vernon. Personalet består også

mestendels af gamle venner, der nu agerer

bodyguards eller legekammerater. Elvis og

drengene kalder sig TCB, hvilket står for

Taking Care of Business. De turer mesten-

dels bare rundt efter midnat,

hvor Elvis kan bevæge sig

næsten uset rundt for skrig-

ende fans. Og bliver de opda-

get af fans, så går legen ud på

at ryste dem af med vild og

hensynsløs kørsel tværs gen-

nem Memphis ved nattetide,

hvilket resulterer i flere smadrede biler og

motorcykler.

Selvom Elvis har drengene, så mangler

han stadig noget i sit liv. Han har masser

af succes, penge og alle de materielle goder

han kan ønske sig, men han føler meget

tomhed i sit liv og “taler” tit med Jesse Ga-

ron, når han er alene og længst nede.

I disse ensomme stunder tænker han

meget på tiden i Tyskland og tiden med

Prescilla, som han ikke har glemt. Han

ringer til Prescillas far, der også er hjem-

vendt til USA.

Han beder hendes far om hendes hånd,

når hun bliver myndig og om hun ind-

til da må bo på Graceland med opsyn –

selvfølgelig. Efter lidt betænkningstid siger

Prescillas forældre ja og hun flytter ind i

sit eget værelse på Graceland. At bo på

Graceland er en kæmpe omvæltning for

Cilla, som hun nu bliver kaldt. Der er in-

gen faste sengetider og man gør stort set

som man vil og der er nok af alting og hun

klarer sig kun lige igennem High School

takket være en privat lærer. Men vigtigst af

“I know nothing about music.

You don’t need to in my profession.”

......................................................................................................

- Elvis Presley

alt, så bliver hun behandlet som en voksen

og Elvis har fundet glæden og gnisten igen

og han arbejder på livet løs med musik og

film.

Den 01.05.1967 bliver Cilla og Elvis

endelig gift ved et storslået bryllup i Las

Vegas. Elvis får endelig sin Cilla på casino

hotellet – Aladdin.

Efter brylluppet arbejder Elvis videre

med sin musik og sine film. Musikken,

som han stadig brænder for – bliver tit

soundtracks fra hans film, som alle er mere

eller mindre dårlige komedier, hvor Elvis

skal bryde ud i sang fra tid til anden. Han

hader dem. Han hader at lave lavkomik.

Han begyndte at lave film i håbet om

,at han måske fik chancen for at lave no-

get rigtigt, noget alvorligt. I stil med James

Dean eller Marlon Brando. Han kunne

alle Deans replikker fra Rebel Without A

Cause (Vildt Blod). Han ville bare gerne

lave én seriøs film.

Cilla er heller ikke inde i en god peri-

ode efter brylluppet, hun er træt af ikke at

have Elvis for sig selv. Enten arbejder han

eller også hænger han ud med vennerne på

Graceland. Hun føler sig meget ensom og

glemt – nærmest fængslet.

Elvis lader tit sine frustrationer gå ud

over vennerne fra TCB – han fyrer og

genansætter dem konstant. Han er meget

ude af balance og temperamentet koger tit

over, samtidig med, at han er begyndt at

tage antidepressiver. Men midt i den kon-

fuse periode, hvor Elvis har svært ved at

finde sig et ståsted mellem arbejde, Cilla

og TCB føder Cilla en datter nøjagtig 9

måneder efter deres bryllup. Hun kom-

mer til at hedde Lisa Marie Presley og

skaber for en periode fred og harmoni på

Geaceland.

Bel Air, Californinen

Men lykken varer ikke evigt og Elvis bli-

ver rastløs, han vil gerne ud at optræde

og turnére igen, så han samler et band i

Californien og begynder at øve til en

comeback koncert i Las Vegas, Nevada.

Cilla er med i Californien og tror, at

Elvis vil sætte fut i filmkarrieren. Hun ser

Elvis blomstre op - samtidig med, at hun

selv indser at det er slut. Hun var en lille

pige, da hun mødte Elvis. En lille pige, der

var klar til, at vente på ham for evigt. Men

hun er voksen nu og har en lille datter og

vil ikke længere vente på at blive en familie

sammen med Elvis. Hun er ikke en lille

usikker pige længere.

Comeback showet får dem skilt – og

Cilla flytter fra Graceland med Lisa Marie,

men de bevarer stadig kontakten og har tit

fælles samvær med Lisa Marie.

Las Vegas, Nevada

Elvis er klar. Klar efter 10 års turné pause.

Klar til comeback. Klar til frygten for, at

floppe. Klar til at sætte alt på rødt - satse

hele butikken. “It’s Now Or Never” !

Alt klapper og comeback showet bliver

en kæmpe succes. Elvis - den første der har

lavet et Las Vegas comeback show uden at

floppe...

Elvis døde 16.08.1977 på Graceland.

Kun 3 minutter fra Memphis.

10 11


O

B

F R

FAKTA:

.....................................................

HKH Frederik født 26.05.1968, København

Frederik er far til:

Christian, 2005. Isabella, 2007.

Vincent, 2011. Josephine, 2011.

Oliver Bjerrehuus født 06.10.1975, København

Oliver er far til:

Oscar, 2001. Sigga, 2010.

“En lille ny”, 2013.

F ædre med attitude ...

- en betragtning af Tim Henning

H

vordan er det at være far i Danmark i år 2013 ?

Her er det skildret ved to meget forskellige per

sonligheder, som dog måske ikke er såforskellige

fra hinanden med hensyn til dedikation over for

deres børn og overfor det at være far i Danmark år 2013 på to

vidt forskellige premisser.

Premisser, hvor økonomi er uden betydning for den ene,

men blot tiden for samvær kan og vil til tider være et problem.

En problemstilling til, hvor stort ens afsavn vil være i forhold

til jobbet som far og ambassadør for Danmark.

Premisser, hvor skandaler ruller hen over ugeblades forsider

for den anden, hvor man gentagne gange bliver hængt ud som

misbruger og festabe.

HKH Frederik

Kronprins Frederik er født til et liv i luksus for både sig og sin

familie, men det har sine omkostninger for en mand der gerne

vil leve sit eget liv. En mand der ikke vil have noget foræret ...

Marselisborg, 1979

Som 11-årig fik kronprins Frederik at vide af sin mor, at han

skulle arve Danmark.

Til en påskefrokost på Marselisborg fortalte Dronning

Margrethe sin ældste søn, at lillebror Prins Joachim skulle arve

Schackenborg, og Frederik skulle arve landet.

Dermed skulle kronprinsen vænne sig til en rolle som kom-

mende konge.

En skæbne han havde svært ved at acceptere. Men han fik

ikke meget opbakning fra sine forældre. Det var i stedet mor-

mor, Dronning Ingrid, der var hans støtte.

I dag er kronprinsen mere afklaret med sin status som kom-

mende konge.

Det er han blandt andet blevet igennem sin uddannelse

i Hærens Frømandskorps, som kronprinsen betegner som et

vendepunkt i sit liv.

Frømandskorpset

“Da jeg endelig kom igennem Frømandskorpset, tænkte jeg: Fan-

deme nej, nu gider jeg ikke undskylde mere. Jeg har alt for længe

tænkt alt for meget over, hvad folk tænkte om mig. Jeg gider ikke

længere skulle undskylde, at jeg er prins, og jeg har x antal pri-

vilegier. Nu har jeg givet den en skalle, nu har jeg gjort det her.

De første seks måneder til et år efter var der folk, der sagde til

mig, at jeg havde mere rank ryg og en skarpere udstråling, når jeg

gik ind i et lokale, også når jeg var i civil. Den uddannelse blev

et vendepunkt for mig. Den betød, at jeg endelig kunne sammen-

ligne mig med andre, fordi jeg vidste, jeg ikke havde fået noget

forærende.”

Dermed er kronprinsen klar til at tage over, når han efter

sin mors død får sin atypiske arv i form af et helt kongerige

‘forærende’. Og han har en klar plan om, hvordan han vil

løfte byrden som konge.

Hvordan vil De huskes ?

“Jeg vil gerne huskes som en, der gør en forskel, når jeg møder

folk.”

Mens andre drømmer om rigdom og glamour, har drøm-

men om at kunne være almindelig, en del af flokken – bare

en gang imellem – fyldt hos kronprins Frederik. Han har haft

svært ved at forlige sig med tanken om, at han nu engang er

noget ganske særligt, og at han rager op over andre.

Det er der ikke meget snobberi og blåt blod over. Selvtil-

liden til at udfylde sin rolle fik kronprins Frederik først rigtigt

mobiliseret som ‘Pingo’ i frømandskorpset. Det var her, at

han besluttede, at det skulle være slut med at undskylde for

sin prinsetitel.

Det er umuligt at gøre op, hvad Danmark får for apana-

gen og de øvrige udgifter til kongehuset, men for de fleste er

monarkiet på forunderlig vis med til at kitte nationen sam-

men i en tid, hvor meget andet splitter.

De kongelige lever et liv, der både er isoleret og eksponeret.

I en pagt med befolkningen balancerer de kongelige mellem

tradition og fornyelse. Og

nyder godt af de pri-

vilegier, der følger

med. Naturligvis

– meget bliver

også lettere,

når man ikke

gemmer sin

kongelige ti-

tel væk. Sto-

re danske sel-

skaber står fx

gerne i kø for

at overdænge

Frederik & co.

med gaver og tje-

nester. De senere år

har kronprins Frederik

vist, at han har affundet sig

med sin skæbne, at han hviler mere i rollen som “ualminde-

lig”. Og at han i højere grad accepterer den opmærksomhed,

der følger med, omend sætningerne stadig kan slå knuder, når

han står foran et tv-kamera og er “på”.

Hvis kronprins Frederiks inderste drøm var at få kongen

– som figur – helt ned på jorden, ville han være farlig for

monarkiet. At gøre kongen til den første blandt ligemænd,

ville være begyndelsen til enden for monarkiet.

Det er da heller ikke tanken med Kronprinsens reflek-

sioner. De handler snarere om at tilføre rollen autenticitet,

2 fædre i arbejdstøjet

Synet på to fædre, hvoraf den enes karriere er ved at være slut

og den andens først skal til at begynde

14 15


Olli eller Frede ? Guess who ?

Der hygges for fuld musik

folkelighed og ægthed. En ægthed, som sin gamle morfar

og mormor besad, når de luftede barnevognen gennem de

københavnske gader.

Kronprins Frederik bliver aldrig en almindelig mand. Men

han kunne godt gå hen at blive en ualmindelig konge med

god sans for det liv, der leves uden for slottets mure.

Oliver Bjerrehuus

Oliver er nok mest kendt som Danmarks ældste curling

barn, hvor mor - Susanne Bjerrehuus, stadig fejer for sønnen,

hvilket tydeligt sås i Olivers reality TV-program: “Olivers

Kamp”, hvor mor hjalp Oliver med at handle i Ikea ! ...

Østerbro, 1989

Som model er Oliver Bjerrehuus blevet verdensberømt, men

herhjemme vil han altid være den frisindede Suzanne Bjerre-

huus’ søn, og den seriøse finansmand Asger Aamunds util-

passede stedsøn. Han voksede ikke op med sin biologiske far,

ingeniør Ole Brøndum-Nielsen, men sammen med sin mor

og hendes tidligere kæreste, »Onkel Mogens«, som Oliver giv-

er æren for, at mor og søn ikke slog hinanden ihjel i deres

notorisk stormfulde forhold.

Det var en meget frisindet opvækst, som senhippie. Det var

en opvæst, hvor hash og sex var hverdag.

En hverdag, hvor fest og frisindethed stod på dagsordenen,

hvor der ikke blev skelet til skoledage og weekender.

Hvordan så du på voksne som dreng ?

“Hold da op… Jamen, det var enormt festligt. Jeg er vokset op

i én stor fest – det var først, da jeg blev 14-15, at min mor var

sammen med Asger. Før det boede vi på Trianglen. Det var meget

hippieagtigt, hvis man kan sige det på den måde. Hash og stof-

fer og den slags var langt væk, men der var altid kæmpe fester.

Altså Uffe Ellemann-Jensen og en masse andre af de der hoveder

som unge stod og pissede i håndvasken og røg merskumspibe med

deres skæg og grå flagrende hår. Suzanne Brøgger… De festede

så sindssygt, de var nøgne, og der var bare bryster. Jeg sad under

spisebordet med nogle af deres lidt ældre døtre, da jeg bare var en

rod på 11 år. De spurgte, om jeg havde fået hår på tissemanden,

og om jeg kunne begynde at lave noget. Jeg var bare helt rød i

hovedet. Så det har altid været en fest. Enormt farverigt og åbent.

Så mødte min mor Asger, og vi fik det der »normale« liv, som

altid har været enormt unormalt for mig.”

Han må have været den ultimative voksne.

Seriøs forretningsmand, jakkesæt...

“Jeg syntes bare, han var enorm banal. Også fed, men det tog lang

tid for mig at lære ham at kende, for han var enormt struktureret,

meget hårdt arbejdende og autoritær. Du fuckede ikke med Asger.

Han var Alfahannen. Jeg var jo vant til min mor og »Onkel

Mogens«, og så kom Asger ind og var stejl og ham, der bestemte

derhjemme. Vi steg et par socialklasser og blev rige. Pludselig blev

jeg kørt i BMW, og der var tre fjernsyn – ikke bare det gamle

Philips med træpanel på siden og en knap, der var faldet af, så vi

brugte hætten fra en Penol tusch. Jeg skiftede Bravo og Vi Unge

ud med MTV, som blev min nye bibel. Asger havde jo to børn,

Martin og Malou Aamund, og Malou sås med mange musikere.

Jeg fik tit lov til at komme med og havde det fint med, at mit

gamle miljø forsvandt, for pludselig stod jeg på Sommersko i mine

nye ruskindscowboystøvler og silkeskjorte fra Roger. Gel i håret og

væk med pandebåndet, som min storesøster fortalte mig var yt.

Det var i 7. klasse, og jeg holdt op med at lave lektier og vidste

bare, at jeg ville være musiker. Jeg syntes, de var så seje.”

Man skulle tro,

Asger Aamund ville få dig på rette spor,

men det virkede lige omvendt ?

“Ja, jeg fik jo den perfekte undskyldning. Der havde jeg argumen-

tet for at være pissed off teenager. Min familie, som jeg kendte

den, var fucked, og vi var kommet ind i en konservativ familie.

Men Malou hang ud med Helena Christensen, og pludselig var

jeg ude med de tøser, fordi de syntes, det var synd for mig, lille

Olle-Bolle, at jeg bare blev efterladt derhjemme, mens min mor

sad og var fuldstændig blændet i Asger.”

Var der fordele ved,

at Asger Aamund kom ind i dit liv ?

“Uden ham ville jeg have haft svært ved at gøre oprør mod noget.

Det fede var også, at nu var der pludselig ressourcer, der var jo

barskab, ik’? Men Asger var fed. Han sagde, at indtil et barn er

14, kan du opdrage, derefter kan du kun give gode råd. Han

syntes, jeg skulle have lov til at drikke ved bordet i weekenden, det

syntes min mor slet ikke, der kunne være tale om. Men »Snup du

bare den bajer,« sagde han. Og jeg fik lov til at gå ud til fester. Jeg

fik friere rammer, og min mor blev også mere large. Måske fordi

hun havde dårlig samvittighed over, at tingene ikke var som før,

og at der også skulle være plads til mig.”

Han syntes vel også, der skulle være plads til dig ?

“Jo, men jeg kan da godt forstå Asger. At han måske ikke syntes,

det var så fedt, at der stod tre nøgne drenge og drak Tuborg og

røg cigaretter ude på badeværelset og vaskede sig i røven med hans

Alain Delon shampoo. Vi begyndte at ryge hash inde på værelset,

så det har da også været noget af en omvæltning for ham. Vi

drak tragt og spillede kort, hvor taberen skulle løbe nøgen ned af

Malmøgade og rundt om Uppsalagade og tilbage igen.”

Hvor kom alt den nøgenhed fra ?

“Red Hot Chili Peppers lavede »socks on cocks« på deres andet

album, hvor de kun havde sportssokker på tissemanden. Det så vi

jo enormt meget op til ! Hele mit fotoalbum, fra jeg var 13 til 17,

det er nøgenbilleder det meste af det.”

Tror du, at du har lært Asger Aamund noget ?

“Jeg har nok lært ham noget om at være cool. Når du bliver

konfronteret med dine fobier, går du enten ned eller overlever.«

Så han har overlevet dig? »Han har overlevet mig, og jeg har

overlevet ham. Han har lært mig hele respekten omkring det med

at tjene penge og være engageret, disciplinen. Da jeg blev ældre,

kunne jeg godt se mit rock’n’roll lidt udefra. Og Asger har jo

aldrig været dum. Manden er megaintelligent, og den måde han

talte til os… »I ulækre… små… gangstere !« Han talte til os i

sådan en nedladende tone, så vi sad og hylede af grin, fordi der

var så meget afsky i den måde, han talte om os på. Og så kan jeg

huske, at han altid sad en time for sig selv om aftenen uden at

lave noget. Han samlede sine tanker til næste dag, og den model

bruger jeg også. At det så tit bliver med et joint i hånden og min

bas… Men det med lige at sidde lidt, inden man går i seng, og

skrive en seddel med, hvad man vil på kort og lang sigt, få over-

blik over livet. Jeg har så ikke udført det, som han har gjort –

men måske på min egen måde.”

Nørrebro, 2012

Oliver Bjerrehuus hilser på en ung mor, der går forbi ude på

gaden. HKH Frederik cykler søndagstur med Prins Christian.

De er nemlig fædre med attitude.

16 17


What the font – er du ?

- en artikel af Tim Henning, mediegrafiker med meninger

Fonten kan være et ansigt udadtil ligesom et logo er en identitet.

Sådan kan en font ogå fortælle en del om en person. Fonte har

deres egen identitet og kan give dig en opfattelse af hvem du er ?

Visse fonte følger også bestemte ord for eksempel ordet Saloon,

som allerede inde hovedet danner et font-billede af en rigtig

western font.

Her er min vurdering af forskellige fonte/skrifttyper:

Arial - Arial

Kopisternes foretrukne font. Fonten

for ham/hende der køber kopi

t-shirts på charterferien til Tyrkiet og

selv tror de er ægte, men bare billige

på trods af, at de bliver skæve i første

vask.Arial er bare Microsoft kopi af

Helvetica. Microsoft der ivrigt selv

bruger Helvetica bold italic i deres

logo ! Du er en wannabe.

Baskerville - Baskerville

Du er den moderne romanlæser, som

ikke kan se charmen i 1500-tallets

typografier, men som også finder modeskrifterne Didot og

Bodoni lidt for... dameblads-agtige. Midt imellem de to poler

finder du Baskerville, som med sine åbne former, større kontrast

og stadig store seriøsitet passer perfekt. Når du langer dine øko-

logiske varer over båndet i din lokale Irma og læser på skiltet,

som fortæller dig om de nye åbningstider, kan du ikke lade

være med at smile over Baskervilles 1700-talsformer, der stadig

fremstår moderne.

Bauhaus - Bauhaus

Walter Groppius - form følger funktion. Pop kulturens foret-

rukne font. Du er vild med blå, gul og rød. Du elsker cirkler,

trekanter og rektangler. Berlin er din by !

Bodoni - Bodoni

Gucci bruger den. Prada bruger den. Versace bruger den.

Armani bruger den. Dolce & Gabbana bruger den. Du er til det

italienske, og dit klædeskab er fyldt med førnævnte. For dig er

byernes by ikke Paris, men Milano. Du er ikke til sushi eller pa-

ella. Du elsker pasta og god italiensk rødvin. Din yndlings film

er alt med Fellini, mens også GoodFellas, den kendte gangster

film med Robert De Niro. En gangster elegant font med flotte

serifer.

Calibri - Calibri

Da du åbnede din nye Dell-computer i de sene 00‘ere og så, at

standardskriften i Word pludselig var ændret til en ny og rundere

model, blev du glad, rørt og lykkelig. Pludselig virkede din

besked i kantinen – “Din mor arbe-

jder her ikke” – ikke længere som en

barsk advarsel, men med Calibri

mere som en sød, lille reminder.

Som om sætningen nu sluttede med

“vil du ikke nok, så er du sød.” Du

vandrer tilbage til kontoret i dine

joggingbukser, dine Crocs og din

behagelige, store sweater. Det er ikke

kønt, men det er behageligt.

Comic Sans - Comic Sans

Ingen invitation, ingen fest uden

Comic Sans. Hade fonten over alle. Ikke fordi den er vanvittig

dårlig, men fordi den er totalt misbrugt af glade fest sangskrivere.

Du er tante Agathe med de gode festsange.

Courier - Courier

Courier er en vendekåbe – en slags typografiernes stumpebukser.

Du er enten en computernørd, der bruger din tid på obskure

internetfora. Couriers monospatierede former giver dine tekstdo-

kumenter den helt rigtige fornemmelse af at kode i DOS. Eller

også er du typen, der bruger Courier i dit nyeste logo til en pop-

up restaurant i Kødbyen. Oprindeligt tegnet til IBM, men på en

eller anden måde bliver den ultra-hip på den stumpebukser-jeg-

har-købt-i-Storm-agtige måde.

Didot - Didot

Christian Dior - fonten stinker af Paris og Eiffeltårnet. Du er til

frølår og årgangs champagne. Du elsker forår i Paris – mylderet

på Montmartre og livet ved Seinen.

Din font viser, hvem du er - eller gerne vil være

DIN - DIN

Deutsche Industri Normen. For mig er det DPF - Den Person-

lige Favorit. Specielt er formen fantastisk på versalerne c, g, o og

ø. De bliver meget elegante med deres høje slanke udtryk. Tænk

bare på følgende logos anno 2012: Cykelholdet Leopard-Trek

eller DR Sporten.

Du er til det moderne mikset elegant med det stramme klassiske.

Frutiger - Frutiger

I din søgen efter en ekstremt læsbar skrifttype er du nået til

Frutiger. Dens åbne og venlige former tiltaler dig, og dens

humanistiske træk giver dig en følelse af at støtte godgørende

formål, når du sætter dine tekster med Frutiger. Men nu må

legen stoppe – alt ligner lufthavnsskiltning fra 90‘erne.

Futura - Futura

Den eneste font der er nået til månen, hvis man tror på det.

Dette er den flotteste Bauhaus afart ever.

Dette er sci-fi fonten over alle, mens den samtidig er Stanley

Kubricks yndlingsfont, den er brugt på alle hans filmplakater i

gennem tiden.

Garamond - Garamond

Klassikeren - nok den mest elegante antikva font, med sin lave

x-højde. Du er en traditionalist og bruger din fritid på de klas-

siske, store romaner. Garamond bringer dig tættere på Dickens,

Joyce og Kafka, og din fødselsdagsinvitation sat i Garamond 12

pt ligner i den grad “Krig og fred”. Du udtaler selvfølgelig

Garamond på korrekt fransk og vrænger på næsen af dine kol-

leger, som bruger en amerikansk udtale.

Georgia - Georgia

I din email-signatur står med grøn 9 punkts Georgia “Be green,

keep it on the screen”. Du er typen, som griner ad personer, der

stadig beskæftiger sig med print – for fremtiden er jo internettet.

Tryksværte? Nej tak, stik mig en iPad anyday. En roman til

togturen – hmpf, har du hørt om Kindle, morfar? Dit forhold

til Georgia begyndte, da du i tidernes morgen lavede din første

blog. Blandt et dusin skrifttyper stak Georgia ud: Den var læsbar

og seriøs, som om dine indlæg om dit sidste skokøb pludselig

havde en helt anden dybde. Og vigtigst af alt: Den var ikke

Times. Måske du skulle komme lidt ud?

Gill Sans - Gill Sans

English is the best. Du er til London og Manchester. Du lytter

til det nye britiske musik på iPoden og går kun i det bedste fra

Carnaby Street. Dit hår er klippet som Peter Weller eller Liam

Gallagher og din tøjstykke er som taget ud af en britisk film fra

halvtresserne. Du kører Vespa og bærer modstilen med stil. I din

stue hænger en “Keep Calm - Carry On” plakat.

Gotham - Gotham

På vej på arbejde henter du din morgenmad, bagel med cream

cheese. Ved enhver lejlighed fortæller du om din tid i New York,

mens du påpeger: “If I can make it there, I’ll make it anywhere”.

Du elsker Gotham. Du ved måske ikke, at dens oprindelse

stammer fra gamle skilte fundet i New York. Men du har læst,

at Obama brugte den i sin første valgkampagne. Så når din

kollega spørger, om det er Futura, fnyser du og fortæller, at det

er Gotham – grunden til, at Obama vandt valget.

‘ ‘

Everything

is nothing.

With a twist. ”

- Kurt Vonnegut

18 19


Helvetica - Helvetica

80% af alle skilte - need to say more? Ja - New Yorks subway.

Fonten der ikke kan dø uanset, hvor slidt den end må blive. En

moderne klassiker, som får budskabet ud. Du er til det enkle

uden nogen dikkedarer.

Palatino - Palatino

Du er advokat og sætter pris på orden og ensartethed, dit skrive

bord er ordentlig og sirligt ryddet. Du har samme font i dit logo,

i dine mails, i dine breve og på din hjemmeside. Din yndlings

litteratur er Karnovs lovsamling og “Krig og Fred”, hvis det går

vildt for sig.

Minion - Minion

Dit skræddersyede tøj sidder perfekt, din bolig ligner en

RUM-artikel, du har en succesfuld karriere, og dine tekstdoku-

menter står knivskarpt i Minion (Pro-udgaven, selvfølgelig). Du

faldt for Minion, da du så dens mange snit og perfekte former.

Spørgsmålet er, om man kan blive for perfekt – hvor er dit kar-

akterbrist, Patrick Bateman?

Myriad - Myriad

The Apple font. Tænk bare på iMac, iPhone, iPad og iPod. De

står alle klart på ens nethinde i deres logotypes rene og stilsikre.

Du er til Apple, Braun og B&O.

Times New Roman - Times New Roman

Når man siger Times, så siger man også Microsoft Office pak-

ken, hvor Times er standard i Word og dermed også standard i

utallige breve, rundskrivelser, fakturaer, tilbud osv. fra private og

firmaer verden over tusind og tusind vis af gange hverdag.

Derfor er Times en meget misforstået “hade”-font, da den er

meget læsevenlig med rene linjer.

Bruger du Times er du et rigtigt vanemenneske. Du er ivrig

Office-pakke bruger, der ikke aner mulighederne for at lave nye

standard opsætninger i Word. Især, hvis du bruger 12 pt!

Verdana - Verdana

Er det gratis er det populært, derfor blev Verdana populær da

den frit kunne downloades fra Microsofts hjemmeside, hvis den

ikke var preinstalleret. Du er til den fine klassiske webfont, men

du skal passe på punkt størrelsen for ellers bliver det vulgært.

Er du til 12 pkt., så hold dig til din Times for her går den ikke

og du vil enten blive stemplet nummeret før blind eller virkelig

uden grafisk sans, hvis du bevæger dig over 10 pkt.

Nederst på siden ses min Font-matrix, der viser min vurdering af

de forskellige fonte.

The Font Matrix ifølge Tim Henning

- Arbejdsbeskrivelse af Tim Hennings første font

Hvorfor lave en font? Ren interessse, kreativitet eller blot prøve

sig selv af? Nej ingen af delene eller måske rettere lidt af dem

alle. Fonte er spændene grafiske elementer, der i sig selv kan

danne en følelser, give et indtryk eller være en stemning.

Men ideen udsprang af noget andet. Det var to dokumentar

film, der gav sparket til det endelige forsøg. Programmerne var

“Skriften På Væggen” og “Helvetica” fra DR2 i 2008.

Skriften på væggen

I “Skriften på væggen”, følger DR-tilrettelæggeren Karen Gahrn

to af landets førende grafiske designere, Bo Linnemann fra

designbureauet Kontrapunkt og Jonas Hecksher fra eTypes.

I udsendelsen ser vi med over skulderen, mens de to skriftek-

sperter udvikler og skaber nye identiteter for Danmarks nyeste

kunstmuseum, der i øjeblikket vokser frem på en pløjemark i

Herning, og for Dansk Industri, som gerne vil af med sit image

af sværindustri.

“Skriftdesign er noget vi vil se meget mere til i årene, der kommer.

Jeg læste netop om Hillary og Obama, som har fået designet hver

deres helt specielle imageskabende skrift – lige som det er tilfældet

for stadig flere af tidens skuespillere og rockstjerner,” siger DR

tilrettelægger Karen Gahrn og fortsætter: “Der gemmer sig en hel

historie i de skilte på banken, apoteket og den lokale Brugs, som jeg

cykler forbi hver morgen. Og den historie påvirker mig – uden at jeg

egentlig er klar over det. Det har været dybt fascinerende at følge to

så dygtige kunstnere og håndværkere, og få øjnene op for hvor meget

arbejde, der kan ligge i et A.”

Helvetica

“Bogstaver fortæller os hele tiden noget. Måden, de udformes på, er

et udtryk for en stemning og en atmosfære. Skriften sætter farver på

ord.”

Med dette statement af designforfatteren Rick Poynor indledes,

den anmelderroste og underholdende dokumentarfilm

“Helvetica”, der dedikerer 82 minutter til Helvetica-fontens

enorme indflydelse på moderne kommunikation.

I programmet tager dokumentaristen Gary Hustwit verden

rundt og taler med flere toneangivende designeres had / kærlig-

hedsforhold til Helvetica fonten.

Det bliver til interessante iagttagelser om en af verdens mest

udbredte og anvendte skrifttyper, der i løbet af de seneste 50 år

har været med til at sætte skub i udviklingen af grafisk design.

Gary Hustwit forklarer, hvorfor en dokumentar om én enkelt

skrifttype er interessant:

“Fordi den er alle vegne. Du har sikkert allerede set Helvetica flere

gange i dag. Den kan have fortalt dig, hvilken undergrundsbane du

skal med, eller forsøgt at sælge dig rejsetilbud i dagens avis. Måske

har Helvetica givet dig de seneste overskrifter på tv eller anvist, om

du skal skubbe eller trække i døren ind til butikken,” siger instruktør

Gary Hustwit.

Andre inspirationskilder har været Erik Spiekermann og Henrik

Birkvig.

Erik Spiekermann

Erik Spiekermann (født 30 maj 1947 i Stadthagen , Nieder-

sachsen ) er en tysk typograf og designer. Han er professor på

University of the Arts Bremen .

Spiekermann studerede kunsthistorie ved Berlins Frie Universitet

og finansierede sine studier ved at trykke bøger på en gammel

trykpresse hjemme i sin kælder.

Mellem 1972 og 1979, arbejdede han som grafisk freelance

designer i London, før han vendte tilbage til Berlin for at stifte

MetaDesign med to partnere.

Erik Spiekermann f. 30.05.1947

20 21


Lulo Regular

Fonten Lulo er designet af Tim Henning i 2012. Den er skabt ved hjælp af

FontLab og konverteret som en .ttf fil.

Den har både æ, ø, og å, samt de mest almindelige tegn.

FAQUN

Aa Bb Cc Dd Ee Ff Gg Hh Ii Jj Kk Ll

Mm Nn Oo Qq Rr Ss Tt Uu Vv Xx Yy

Zz Ææ Øø Åå , . ; : -—_ !? $&% (*)

+-/= •· †‡ 0123456789 … ‘ ’ “ ”

Versaler

Outlinet

Samtlige tegn

This is InDesign Lorem Ipsum Henissinverum que volorest, opti quatist, quid

exerisciati aut plaut es dollore ceptatentiam quatendic to voles sunt etur?

Eliquat enimus net ate laborum nimincte ommo doluptis imoluptaqui omnimus

incid ute por atureri busdae comnihitatis aut audae con pa qui volest, sequatu

rempele cepuditae corent officae pedigenisque conecerae illatqui doluptat labo.

Lorem Ipsum

Lulo vs. HelveticaLulo Helvetica

Tim Henning udgav sin første font, Lulo, i 2012.

I 1989 startede han og hans kone, Joan Spiekermann fimaet

FontShop , den første post-order distributør for digitale skrift-

typer. FontShop International fulgte.

I 2001 Spiekermann forlod MetaDesign på grund af politiske

uenigheder og grundlagde UDN - United Designers Network

med kontorer i Berlin, London og San Francisco.

I april 2006 blev Spiekermann tildelt Art Center College of

Design i Pasadena en doktorgrad for hans bidrag til at designe.

Hans familie af skrifttyper til Deutsche Bahn (tysk Jernbaner),

blev designet sammen med Christian Schwartz , fik en guld-

medalje ved den tyske Federal Design-pris i 2006 – den højeste

design pris i Tyskland.

Pr. januar 2007 blev UDN omdøbt til SpiekermannPartners, og

fra januar 2009 er navnet Edenspiekermann.

Henrik Birkvig

Henrik Birkvig, dansk grafisk designer. Uddannet 1982 på Den

grafiske Højskole (fra 2008 hedder det Danmarks Medie- og

Journalisthøjskole). Ansat som lærer og forsker på højskolen

siden 1984. Master of Design (Arkitektskolen) i 2009.

Han efterfulgte i 1995 Bent Rohde, som leder af højskolens

afdeling for Grafisk Design. Underviser og forsker specielt inden

for skriftdesign, fontkvalitet og typografi.

Han har forfattet en lang række autoritative bøger om grafisk

design. Konsulent (med egen virksomhed) i grafiske opgaver

og aktiv som fremtrædende medlem af adskillige foreninger og

bedømmelseskomiteer inden for de grafiske fag.

Da inspirationen, lysten og tankerne var der kunne det hårde ar-

bejde gå igang. Der var stor hjælp at hente på nettet via YouTube

og diverse andre medier og foras.

Det mest opslidende i processen var at finde de rigtige værktøjer

(programmer til projektet), men klar var jeg og i gang gik jeg.

Første hurdle var, hvorvidt jeg skulle kaste mig ud i en antik-

va skrift eller en grotesk. Valget faldt på en grotesk, da seriffer

måske ville være lidt overkill, som et firstmove.

Dernæst skulle navnet findes og valget faldt på Lulo.

Hvorfor lige navnet Lulo, fordi det er førstestavelserne hos mine

børn.

Hvordan ?

Fonten Lulo er lavet med hjælp fra to programmer. Det

velkendte Adobe Illustrator og det knap så kendte FontLab.

Som grundfont er der brugt en Helvetica, da man jo ikke be-

høver at opfinde den dybe tallerken, hvergang.

Det grundlæggende design er lavet i AI, derefter er den finpudset

i programmet FontLab, hvor den er konverteret til .ttf (truetype

font). I FontLab laver man også spaciering.

Om Lulo

En grotesk font - baseret på Helvetica.

Den er god digitalt med sin brede spaciering.

Fremtidsmål med fonten er at finpudse den og få den lavet som

.otf (opentype font).

Lulos SWOT analyse

S-Strenght (styrke):

Dens stramme udseende og dens brede spaciering, hvilket gør

den super egnet til rubrikker/display og digitale medier.

De pæne a’er og e’er i minusklerne, der giver fonten et klassisk

look med de fine runde linjer og den pæne “hale”.

W-Weaknes (svagheder):

Dens svage streg i versalerne.

O-Opportunities (muligheder):

Den ligner ikke andre fonte.

T-Threats (trusler):

Det er en ny font fra en ukendt udgiver, så den vil blive vanske-

lig, at buste med mindre den kunne blive inhouse font for en

international organisation eller et produkt.

Henrik Birkvig f. 11.11.1955

22 23


fra rock’n’roll biografien:

OLIVER uden filter

“Elvis ate America before America ate him !”

- Bono

“Graphic design is all about dedication !”

- Tim

Dedication equals

innovation

M a g a s i n e t

- Digitalt med Issuu

Af: Tim Henning, Mediegrafiker

Magasinet startede som min version af et portfolio, der skulle

gøre sig gældende ved eksamen, når uddannelsen, som medie-

grafiker var ved sin ende og eksamens situationen var nået.

Den oprindelige idé var, at beskrive mine 4 kernefagligheder

i et magasin, som kort og godt hedder Portfolio Magasinet.

Magasinet skulle jeg lave en udgave af til samtlige skoleophold

under uddannelsen – hvilket ville blive ca. 4 også den endelige 5.

udgave, der skulle danne grundlag for den afsluttende eksamen.

På den måde kunne jeg både beskrive og dokumenterer min

udvikling indenfor de 4 kernefagligheder.

Men udviklingen gik i en anden retning og magasinet var

stadig en god øvelse i at lave magasin, da det ikke er det der

er mest af på mit praktiksted. Ved at fastholde magasinet til at

præsenterer mine kernefagligheder, ville jeg blive for begrænset

i mine muligheder for at præsenterer kernefaglighederne fyldest

gørende. Jeg ville have større mulighed for at lave nogle gode

præsentationer enkeltvis fremfor samlet, da der kun ville blive

et par sider til rådighed i magasinet, hvis jeg skulle holde mig til

formattet på 24 sider.

Konklusionen blev baseret på erfaringen med de første udgaver,

at 3-4 sider med dokumentation (både skriftligt og grafisk) ikke

var nok. Det måtte gribes anderledes an.

Det udviklede sig til, at jeg ville bruge magasinet mere

aktivt i min eksamen og derved opstod tanken at bruge det til

kernefagligheden: Typografi & ombrydning.

Jeg havde nu både 4 oplag og historien bag magasinet, hvilket

gav magasinet mere berettigelse end bare en enkelt udgave ville

give. Portfolio magasinet var ikke længere kun min private

tryksag. Jeg havde også uploadet samtlige udgaver til magasin

portalen Issuu, som er et gratis forum for magasiner o.l. Et gan-

ske udmærket forum, som er nemt at bruge og tillader uploads

op til 500 MB det giver en ganske god kvalitet på sine digitale

magasiner, lookbooks, klubblade osv.

Men samtidig har Issuu også et professionelt plugin, hvor

man kan betale for sine uploads og samtidig undgå reklamer.

Udover den gode kvalitet får man også statikker på sine uploads,

så man kan følge interessen på, hver enkel udgave.

Issuu er også klar med en beta version til iPhone og iPad, men

licensen til de to medier tager tid, da Apple jo har sit eget iBooks

og dermed ikke er interesseret i gratis konkurrence, da iBooks

koster, at uploade til, men det kan være vendt efter deadline.

Jeg er meget stor fan af Issuu og håber snart en app er

tilgængelig på iPhone og iPad. Jeg har tidligere arbejdet meget

med nyhedsbreve / -magasiner som Lowres PDF (Portable

Document Format) for at mindske størrelsen på PDF’en, da de

skulle kunne virke digitalt,men billede materialet er ikke yderst

prangende, da det ofte er tryksager der skal linkes til. Her er

Issuu virkelig en god og lowbudget erstatning. Det er også nemt

at integrerer sociale medier med dit Issuu magasin, da der er

mulighed for at “like” på Facebook.

På næste side er der mulighed for at lave:

– som du så kan nyde sammen med dette nye jubilæums num-

mer af Portfolio.

Magasin Upload Sider Læst Kommentar Tid Downloads

Portfolio #01 1 7.1 2.20 1 1 24 260 3 02 : 20 : 53 2

Portfolio #02 20.1 2.20 1 1 24 187 0 0 1 : 1 7 : 2 1 1

Portfolio #03 1 6.0 1.20 1 2 24 174 2 02 : 0 1 : 06 2

Portfolio #04 1 7.03.20 1 2 24 89 1 00 : 59 : 27 3

P o rtf o li o

Dejen: Lunkent vand 2,5 dl

Gær 15 g

Salt 2 tsk.

Hvedemel ca. 500 g

Olivenolie 3 spsk.

Dejen blandes i en skål og æltes derefter sammen på bordet. Når dejen er arbejdet godt igennem,

deles den i tre stykker, som formes til boller og lægges på køl.

Her skal de hvile i minimum tre timer, men man kan med fordel lave dejen dagen før, man skal bruge den.

Når dejen er klar, strækkes den ud til en tynd bund med masser af mel. Her kan man - hvis man er i det

kække hjørne - giver pizzabunden en svingtur i luften, der hjælper med at strække dejen ud.

Saucen: Hakkede tomater 2 ds.

Frisk basilikum 8-10 blade

Olivenolie 0,5 dl

Salt 1 tsk.

Ingredienserne blendes til en ensartet masse, som nu er klar til at blive smurt på pizzaen i et tyndt lag.

Fyldet til pizzaen kan varieres efter smag og behag, men en god basis-ting er frisk mozarella. Osten skal

dryppe af i en sigte, så overskydende vand fjernes, hvorefter osten plukkes i små stykker ud over bunden.

Bag herefter pizzaen ved ovnens højeste temperatur i 6 - 8 minutter. Ideelt er det ca. 350 º – man får nogle

fine pizzaer ud af det, hvis ovnen bager ved 275 º

Husk! Hold øje med pizzaen, mens den bager - den kan hurtigt brænde på! Når pizzaen er bagt, kan diverse

fyld lægges ovenpå, før pizzaen serveres.

Den perfekte

pizza

Den perfekte

pizza

Statistik fra Issuu pr. 01.05.2013

Pizza til en hyggestund med Magasinet Portfolio

Portfolio #5.0 | 2013 2013 | Portfolio #5.0 13

12

PORTFOLIO #5.0

+

ARTIKLER

Fædre med Attitude

What the Font – er du?

NOVELLE


BESKRIVELSE


Fonten Lulo



BESKRIVELSER



Fonten Lulo 21

ARTIKLER

NOVELLE




PORTFOLIO Magasinet

5. udgave

INDHOLD

FASTE INDLÆG

02 Intro

INTRO

VELKOMMEN


Portfolio er mit magasin og det er et godt alternativ til mit e-portfolio, her kan man følge min ud-

vikling og mit engagement indenfor Mediegrafiker faget igennem de seneste 5 udgaver.













God fornøjelse

Tim,

redaktionen

Redaktion:






Tryk:

Hansenberg, Kolding

Canon 7000

Oplag:

Tryk: 6 stk.


Årgang:

Juni 2013

Kontakt:

Tim Henning

www.timhenning.dk


N





der aldrig giver op. Byen, hvis ørkenrum-

mer flere lig under overfladen end jetoner




af selveste Benjamin “Bugsy” Seagal. Byen

, hvis navn er Vegas, Las Vegas.

Las Vegas, Nevada

Showdancerne, entertainerne, kendiserne,

wise guys og turister boltre sig i dette ab-

surde landskab af skæve eksistenser. Eksis-

tenser, der ligner noget fra Harry Potter


Picture Show.


Strip, den er øredøvende og neon lysene


dårligt kan sove når hovedet rammer puden.



aldrig til Vegas, men Vegas vender sig hur-

tigt til dig.”






noerne til 1000 + $ suiterne for de rige og

berømte.


flere hundrede mennesker, hverdag valfar-

ter til Vegas for at se. Ham, som gør andres








kun i Vegas.

Tupelo, Mississippi







dødfødt.




altopofferende mor.


Mama...



“Alt er pakket og klart. Femten minutter in-

den vi kører til lufthavnen, E.”


Mama.”















foragte Vernon. Hun syntes, at han svig-

tede sin søn og var et dårligt forbillede.

På trods af, at Gladys fra den dag be-

brejdede Vernon deres ringe status i sam-

fundet, nu da Vernon var straffet og slet





1946 at forære Elvis en guitar, som hun




















Elvis var meget alene, som barn. Der-

for blev han måske ved med at omgive sig



var asocial, det var snarere, fordi den

overbeskyttende mor Gladys var bange

for, at vilde drengeleg


N





der aldrig giver op. Byen, hvis ørkenrummer

flere lig under overfladen end jetoner




af selveste Benjamin “Bugsy” Seagal. Byen,

hvis navn er Vegas, Las Vegas.

Las Vegas, Nevada

Showdancerne, entertainerne, kendisser-

ne, wise guys og turister boltre sig i dette

absurde landskab af skæve eksistenser. Eksistenser,

der ligner noget fra Harry Potter


Picture Show.


Strip, den er øredøvende og neonlysene


dårligt kan sove.



aldrig til Vegas, men Vegas vender sig hurtigt

til dig.”






noerne til 1000 + $ suiterne for de kendte,

rige og berømte.


flere hundrede mennesker, hverdag valfarter

til Vegas for at se. Ham, som gør andres






- en novelle af Tim Henning



kun i Las Vegas.

Tupelo, Mississippi







dødfødt.




altopofrende mor.


Mama...



“Alt er pakket og klart. Femten minutter inden

vi kører til lufthavnen, E.”


Mama.”















foragte Vernon. Hun syntes, at han svigtede

sin søn og var et dårligt forbillede.

På trods af, at Gladys fra den dag bebrejdede

Vernon deres ringe status i samfundet,

nu da Vernon var straffet og slet





1946, at forære Elvis en guitar, som hun




















Elvis var meget alene, som barn. Derfor

blev han måske ved med at omgive sig



var asocial, det var snarere, fordi den overbeskyttende

mor Gladys var bange for,

at vilde drengelege kunne skade Elvis.

Derfor forbød hun ham tit, ar omgås de

jævnaldrende drenge i kvarteret. Så Elvis

havde kun Jesse Garon, sin guitar, sig selv

og sin Mama.

Memphis, Tennesee

Hele familien Presley flytter til Memphis,

Tennesee. Memphis var en storby i forhold

til Tupelo, det var ikke kun en ny og større

by, men også i en anden stat, der i bund og

grund mindede om Mississippi.

Det var en omvæltning for familien, men

Vernon var garanteret arbejde og Gladys

følte ikke, at der blev kigget skævt til familien,

da ingen kendte til Vernons tidligere

fængselsophold udover hans nye arbejdsgiver,

som var ligeglad bare man passede

sit arbejde, var ærlig og loyal – og det var

Vernon, han ville virkelig gerne vinde

Gladys tillid tilbage. Kort sagt familien

Presley var klar til at begynde på en frisk.

Memphis havde også noget andet at

byde på end en frisk start og et fast ar-

bejde. I Memphis fandtes noget som

Tupelo aldrig havde haft og aldrig ville få.

Det berømte pladestudie Sun.

The Sun, var stedet i Memphis, faktisk

var det hele Memphis for Elvis. Mange

dage skyndte han sig derhen efter skole for

at trykke næsen flad mod ruden og måske

få en snak med nogle af musikkerne, der

hang ud der.

Det var ikke med Gladys gode vilje, at

Elvis føjtede, som hun kaldte det. Men

Gladys så igennem fingre med det, da der

ikke var vrøvl eller ballade med Elvis. Han

spankulerede bare rundt med sin guitar,

øvede sange og lærte akkorder.

Sun Studio, Memphis

Da Elvis var færdig med highschool fik han

job hos Crown Electric Co., han arbejdede

hårdt og af sin første løn gemte han 4 cents

for mor Gladys, som ellers skulle have hele

lønnen, da far Vernon igen var uden arbej-

de og de kun havde lidt daglejer løn og

Elvis løn, som indkomst, så mor Gladys

var sur over at Elvis havde brugt 4 cents

på sig selv, som han iøvrigt ikke kunne

redegøre for. Aldrig havde Gladys oplevet

Elvis så ansvarsløs før – det hang sikkert

sammen med hende pigen, Bonnie han så

så meget til.

Men Elvis var ikke ansvarsløs, han havde

på opfordring fra Bonnie indspillet en

plade i Sun Studio sammen med sine nye

venner Scotty Moore og Bill Black. Pladen

skulle være en fødselsdagsgave til Gladys.

Han indspillede sangen: “My Happiness”.

Det var en kvindelig kontorassistent, der

stod for optagelsen og så straks noget i

denne høflige unge hvide mand, der lød

som en sort. Da indspilningen var færdig

skyndte hun sig straks at få hans navn og

nummer, for derefter at kontakte

sin chef – Sam Philips.

Sam Philips – han var

manden, der åbnede det le-

gendariske studie, han var

meget innovativ, nytænkende

og skabende. Han

kunne straks lide den høflige

unge mand med anderumpen,

men modsat de

andre Memphis drenge med

anderumpe, så var denne her

unge fyr høflig. Elvis tiltalte altid

Sam Philips med Sir eller Mr.

Sam Philips tilgang til musik

var også anderledes fra andre

studier, han kunne lide

lyden, men rent teknisk så

han en helt anden fordel,

man kunne koble instrumenter

direkte til

optageren og derved

få en helt ren lyd

på sin optagelse

unden unødvendig

baggrundsstøj.

Og man kunne

sågar justerer optagelsen

bagefter, hvilket kunne spare tid

og penge, som var en anden vigtig

faktor for Sam Philips.

Sam var også begejstret for

Elvis sorte lyd, som han fik ved at

jamme efter arbejdstid med nogle lokale

sorte løsarbejdere – denne sorte lyd

satte han sammen med elektricitet og

rock’n’roll var født – Elvis style.

Gladys kunne selvfølgelig ikke lide

Elvis begejstring for rock’n’roll, hun

syntes det var noget larm og støj – hun

var mere til country musik. Men noget

Gladys kunne forstå, var at Sam Philips

roste Elvis for hans talent på guitaren

og hans fine stemme. Hun elskede

simpelthen når folk roste lille Elvis og var

meget begejstret når andre også kunne se

06 Portfolio #5.0 | 2013 2013 | Portfolio #5.0

07

det hun så i Elvis, for som enhver anden

mor, syntes hun, at hendes barn var et helt

usædvanligt talent.

Men det var ikke Gladys eneste bekymring,

for Elvis var begyndt at interesserer sig

for karate, det passede bestemt ikke Gladys,

for fysiske aktiviteter var ikke

noget for Elvis, som hun sagde.

Men Elvis fortsatte med

karate på Sam Philips opfordring

– for når Elvis sang

og optrådte brugte han nogle

af karate bevægelserne

i sin performance, hvilket

ikke kun gav Elvis den nye

elektriske lyd, men også en

ny måde at performe på.

Han kunne nu kombinere

det energiske rock’n’roll med dynamiske

bevægelser (til Gladys

store fortrydelse) med hoften.

Det gav Elvis mange fans,

men også ligeså mange

bekymrede forældre til

unge piger.

Det var et hysteri uden

lige, når Elvis optrådte

og forældrene var

mindst ligeså hysteriske

på deres

døtres vegne. Det

var ved dette hysteri,

at Sam Philips

virkelig kunne se nogle

muligheder i Elvis, så han tilbød

ham den største pladekontrakt

han nogensinde havde budt en

ukendt musiker.

Gladys var heller ikke meget for

de frække hoftevrid, men hun så også

hvor glade mange blev, når Elvis optrådte

og så kunne den stolte mor

godt se mellem fingrene, når det

gjaldt, de for den tid frække moves.

Da Elvis første gang i 1953 blev spillet i

radioen med: “That’s All Right Mama”, vidste

Sam Philips at Elvis måtte videre så han

sendte Elvis, Scotty og Bill på turne i Tennessee

og det meste af det sydlige USA.

Dette var en kæmpe omvæltning

for unge Elvis, som ikke var vant til un-

dvære Gladys eller kæresten Bonnie. Turneen

var hård med dårlige eller ingen hoteller,

en bil der kunne/og brændte sammen hvert

andet øjeblik. Jaloux kærester, der ville tæske

Elvis efter koncerterne, når deres piger faldt

i svime over den hvide unge sydstats gut, der

lød som en sort.

Efter et overfald efter en koncert får

Elvis nok og han ringer hjem for at hyre sin

gamle skoleven Red West, som bodyguard.

Den stille rødhårede Red var stor og stærk

og interesseret i både vægttræning og karate,

ligesom Elvis. Så Elvis måtte ringe til

Gladys, da Red ikke havde nogen telefon.

Men Gladys havde desværre også dårlige

nyheder til Elvis. Bonnie var blevet træt

af, at vente på Elvis og havde fundet en ny

kæreste, som hun skulle giftes med. Det

tog meget hårdt på Elvis, som dog kun-

ne glæde sig over, at Red tog imod jobtilbuddet

og da Red havde sagt ja og skulle på

toget for, at møde Elvis, Scotty og Bill på

turneen, fulgte Gladys ham til toget og da

han stod på, måtte han love hende altid, at

passe på hendes lille Elvis.

Da Bonnie dumpede ham var det Elvis

første nederlag på den lange turne, det var

hårdt for den loyale Elvis, at Bonnie havde

fundet en anden, men det hårdeste var at

hun havde været illoyal, utro og havde fundet

en anden før hun havde gjort det forbi.

Men Elvis kom til, at lide et langt

større nederlag på turneen. Under turnéen

fik Elvis, Scotty, Bill og Red besked

på at sætte kursen direkte mod Nashville,

Tennessee for Sam havde skaffet gutterne en

eksklusiv audition at the Grand Ole Opry -

country musikkens højborg. The Opry var

(og er stadig) det største indenfor country

musik, det er Sydens Moulin Rouge.

Red parkerede bilen foran The Opry og

Elvis, Scotty og Bill sprang ud og begyndte

at læsse deres instrumenter af. Humøret er

mega højt og drengene fantaserer allerede

om stjernetilværelsen med guldrandede

pladekontrakter, fester med filmstjerner og

koncerter sammen med den tids store stjer-

ner, som Hank Williams, Patsy Kline, Jim

Reeves og Johnny Cash.

Red, Scotty og Bill begynder at slæbe instrumenter

ind og Elvis låser lige bilen af,

“Before Elvis there was nothing.”

...........................................................................

- John Lennon

da han hanker op i guitaren og vil skynde

sig ind, vender han hurtigt rundt og brager

ind i en stor mand med Stetson og cigar.

Elvis undskylder hurtigt (høflig, som han

er), og får forklaret manden, at han skal

ind og være stjerne, hvorefter han skynder

sig ind i The Opry.

Elvis er meget stolt, da han entrerer den

kendte scene. Han vil ind og tage de fire

tilhører, som skal bedømme hans talent,

med storm.

De fire ældre herrer, der sidder med

hver deres cigar og det ondeste pokerfjæs,

falder ikke for Elvis drengede charme, da

han vil præsenterer sig, men afbryder ham

blot, for at bede ham om at gå igang med

at spille og synge.

Elvis, Scotty og Bill spiller det bedste de

har lært og Red ser til ude fra sceneindgangen

og har aldrig før set Elvis så tændt og

energisk, hver bevægelse, tone og akkord

sidder lige i skabet.

Efter halvanden vers bliver Elvis afbrudt af

en lille gammel mand med cigar og tykke

briller, der kort og godt siger: “Tak !”

Elvis står måbende og ser de fire gamle

mænd rejse sig og gå, mens de ryster på

hovedet. Elvis er knust. Han stormer ud af

scenen og ud på et toilet, hvor han i raseri

smadrer sin guitar, mens han råber:

“De hørte ikke engang nummeret færdigt!”

For Elvis var det ikke det personlige nederlag,

der plagede ham, men mere tanken

om, hvordan han skulle fortælle det til

Mama, der sad klar hjemme ved telefonen.

Elvis samlede stumperne fra guitaren op

fra gulvet og smed dem i skraldespanden

ved siden af døren og gik ud.

Ude på fortovet var Red, Scotty og Bill ved

at pakke bilen, da Elvis kom ud.

“Hvor er din guitar E ?”

Spurgte Red.

“Den ville ikke med !”

Smilede Elvis og gik rundt om bilen for

at sætte sig ind, men han blev stoppet af

manden med Stetson og cigar, han var braget

ind i inden han gik ind til auditionen

på The Opry.

Han stod med den smadrede guitar arm

i hånden og sagde:

“Hey, det du leverede derinde knægt, det var

godt. Ja mere end godt, men det forstår de

gamle nisser derinde bare ikke. De kender

kun det samme de har kendt altid. De vil

ikke noget nyt, men det vil hele jeres gene-

ration . I vil have fest!”

Sagde han og pegede på drengene med gui-

tararmen.

Manden med guitaren, Stetson’en og ciga-

ren var Colonel Tom Parker.

Han præsenterede sig og fremlagde et

program for Elvis og drengene, hvor de

kun ville spille de bedste steder.

Da de havde givet hånd på, at Colonel nu

var deres officielle manager, kiggede Elvis

på The Opry’s facade og sagde:

“Men jeg spiller aldrig derinde. Aldrig...”

“Nej, men du finder dig en musikbutik og

køber en ny guitar !”

Sagde Colonel og stak ham 50 $.

Efter Colonel Tom Parker entrerede

Elvis liv tog karrieren fart. Han blev et

fænomen. Et fænomen man ikke havde set

før i musikbranchen og Colonel holdt sin

lille guldfugl i kort snor. Han bestemte,

hvem han måtte omgås, hvem han talte

med og hvad der blev talt om.

Som noget af det første Elvis gjorde for

08


09

sin nyfundne rigdom, var at forære mor

Gladys en Cadillac i hendes yndlingsfarve:

Pink. Dette bizarre farve valg til hendes

Cadillac, dannede senere grundlaget for

folks kitchede opfattelse af Elvis.

Som en af Colonels første opgaver – for

at sætte gang i Elvis karriere var at købe

ham fri af kontrakten med Sam Philips.

Elvis var ikke meget for det og det var

meget imod hans loyale natur. Sam var

jo trods alt ham, der havde givet en stille

sydstatsdreng, hans livs chance. Men Sam

Philips var en realistisk mand og han vidste

at han ikke kunne tilbyde Elvis mere,

hverken musisk, økonomisk eller karriere

mæssigt.

Så han måtte give Colonel en

hjælpende hånd for at få Elvis overbe-

vist om, at det var ok med

et manager skift, hvilket

han aldrig fortrød, hverken

økonomisk eller menneskeligt.

For Sam havde

indset, som den første, at

uden Colonel, ville Elvis

aldrig blive Elvis, men

blot en talentfuld sydstatsknægt.

Succesen kom Elvis dog ikke sovende til

og Colonel Tom Parker pressede Elvis til

det yderste, hvilket resulterede i et kollaps,

hvor Elvis måtte indlægges til observation.

Det hårde program begyndte, at sætte sine

opslidende spor allerede tidligt i Elvis karriere.

Gladys blev meget bekymret og veg

ikke fra Elvis side under hans hospitals ophold.

Men karrierens raketfart betød og-

så , at han begyndte at få sine drømme opfyldt.

Elvis havde altid ønsket at indspille

film - film som “Rebel Without A Cause”

med James Dean, han kunne samtlige af

Deans replikker udenad. Men desværre for

Elvis, blev det mest til nogle ensformige

go-happy film, hvor han skulle synge og

danse. Men hans debut: “Jailhouse Rock”,

havde dog en vis form for drama og rebelskhed,

som han så inderligt ønskede at

udtrykke på film.

Graceland, Memphis

En anden drøm han fik opfyldt var også

at forære mor Gladys et palæ - palæet blev

det 23 værelses store Graceland.

Graceland var og blev senere det helt

store synonym med Elvis. Det er blevet et

symbol på ham ligesom palietdragterne,

det sorte hår og de store solbriller.

Elvis bor ikke længe på Graceland, før

han bliver indkaldt i hæren. Det bekymrer

Gladys meget, at han melder sig, ligesom

Colonel Tom Parker også har sine bekymringer

ved, at Elvis lader sig hverve. Både

Gladys og Colonel er bekymret over, hver

deres Elvis. Gladys som den hønemor hun

er – “Tænk, hvis der sker lille Elvis noget

?”, og Colonel, som den forretningsmand

han er – “Vil knægten, stadig være

en succes om 2 år, når hans værnepligt er

slut eller hvad ?”

Men Elvis vil gøre sin pligt, som den

loyale statsborger han er. Han ville ikke

have særbehandling.

“I know nothing about music.

You don’t need to in my profession.”

......................................................................................................

- Elvis Presley

Fort Chaffee, Arkansas

Sådan bliver det og i 1958 starter Elvis den

militære grundtræning på Fort Chaffee i

Arkansas med tøjudlevering og klipning.

For rullende kameraer lod Elvis sig klippe

hos militærbasens frisør.

Samtidig installerer han sine forældre

– Vernon og Gladys i en trailer udenfor

basen, så de er tæt på.

Lykken er dog desværre kort og uforud-

sigelig. Kort før Elvis udstationering til

Bad Neuheim i Tyskland bliver Gladys

dårlig, hun bliver indlagt på det lokale

sygehus og dør med Elvis ved sin side.

Bad Neuheim, Tyskland

Elvis når ikke at savne sin mor længe, men

sørger over hende resten af livet. På basen

i Tyskland møder han den kun 14 årige

Prescilla Bouvier, som er datter af en ame-

rikansk kaptajn.

Elvis bruger meget eller al sin fritid

med Prescilla - dog aldrig uden opsyn eller

anstand. Der er altid enten veninder eller

venner ved deres side. Dette var ikke en

ordre fra Kaptajn Bouvier, men derimod

et ønske fra Elvis, som den korrekte unge

mand han er og er blevet opdraget af mor

Gladys til at være.

Graceland, Memphis

Den netop hjemvendte Elvis sidder alene

i sit 23 værelsers palæ og er ensom. Han

har netop aftjent sin værnepligt og føler sig

fanget i Graceland.

Hans kunstfærdigt udsmykkede smedejerns

havelåge er belejret 24/7 af skrigende

fans. Elvis lader sig isolere og går

kun ud for at arbejde enten med film eller

musik, hans omgangskreds bliver meget

indsnævret til kun at omhandle personale

og far Vernon. Personalet består også

mestendels af gamle venner, der nu agerer

bodyguards eller legekammerater. Elvis og

drengene kalder sig TCB, hvilket står for

Taking Care of Business. De

turer mestendels bare rundt

efter midnat, hvor Elvis kan

bevæge sig næsten uset rundt

for skrig-ende fans. Og bliver

de opdaget af fans, så går

legen ud på at ryste dem

af med vild og hensynsløs

kørsel tværs gennem byen ved nattetide,

hvilket resulterer i flere smadrede biler og

motorcykler.

Selvom Elvis har drengene, så mangler

han stadig noget i sit liv. Han har masser

af succes, penge og alle de materielle goder

han kan ønske sig, men han føler meget

tomhed i sit liv og “taler” tit med Jesse Garon,

når han er alene og længst nede.

I disse ensomme stunder tænker han

meget på tiden i Tyskland og tiden med

Prescilla, som han ikke har glemt. Han

ringer til Prescillas far, der også er hjemvendt

til USA.

Han beder hendes far om hendes hånd,

når hun bliver myndig og om hun indtil

da må bo på Graceland med opsyn –

selvfølgelig. Efter lidt betænkningstid siger

Prescillas forældre ja og hun flytter ind i

sit eget værelse på Graceland. At bo på

Graceland er en kæmpe omvæltning for

Cilla, som hun nu bliver kaldt. Der er ingen

faste sengetider og man gør stort set

som man vil og der er nok af alting og hun

klarer sig kun lige igennem High School

takket være en privat lærer. Men vigtigst af

alt, så bliver hun behandlet som en voksen

og Elvis har fundet glæden og gnisten igen

og han arbejder på livet løs med musik og

film – de brancher han elsker.

Den 01.05.1967 bliver Cilla og Elvis

endelig gift ved et storslået bryllup i Las

Vegas. Elvis får endelig sin Cilla på casino

hotellet – Aladdin.

Efter brylluppet arbejder Elvis videre

med sin musik og sine film. Musikken,

som han stadig brænder for – bliver tit

soundtracks fra hans film, som alle er mere

eller mindre dårlige komedier, hvor Elvis

skal bryde ud i sang fra tid til anden. Han

hader dem. Han hader, at lave lavkomik.

Han begyndte at lave film i håbet om

,at han måske fik chancen for at lave noget

rigtigt, noget alvorligt. I stil med James

Dean eller Marlon Brando. Han kunne

alle Deans replikker fra Rebel Without A

Cause (Vildt Blod). Han ville bare gerne

lave én seriøs film.

Cilla er heller ikke inde i en god periode

efter brylluppet, hun er træt af ikke at

have Elvis for sig selv. Enten arbejder han

eller også hænger han ud med vennerne på

Graceland. Hun føler sig meget ensom og

glemt – nærmest fængslet. Hun var en lille

fugl fanget i et guldbur.

Elvis lader tit sine frustrationer gå ud

over vennerne fra TCB – han fyrer og

genansætter dem konstant. Han er meget

ude af balance og temperamentet koger tit

over, samtidig med, at han er begyndt at

tage antidepressiver. Men midt i den konfuse

periode, hvor Elvis har svært ved at

finde sig et ståsted mellem arbejde, Cilla

og TCB føder Cilla en datter nøjagtig 9

måneder efter deres bryllup. Hun kommer

til at hedde Lisa Marie Presley og

skaber for en periode fred og harmoni på

Geaceland.

Bel Air, Californinen

Men lykken varer ikke evigt og Elvis bliver

rastløs, han vil gerne ud at optræde

og turnére igen, så han samler et band i

Californien og begynder at øve til en

comeback koncert i Las Vegas, Nevada.

Cilla er med i Californien og tror, at

Elvis vil sætte fut i filmkarrieren. Hun ser

Elvis blomstre op - samtidig med, at hun

selv indser at det er slut. Hun var en lille

pige, da hun mødte Elvis. En lille pige, der

var klar til, at vente på ham for evigt. Men

hun er voksen nu og har en lille datter og

vil ikke længere vente på at blive en familie

sammen med Elvis. Hun er ikke en lille

usikker pige længere.

Comeback showet får dem skilt – og

Cilla flytter fra Graceland med Lisa Marie,

men de bevarer stadig kontakten og har tit

fælles samvær med Lisa Marie.

Las Vegas, Nevada

Elvis er klar. Klar efter 10 års turné pause.

Klar til comeback. Klar til frygten for, at

floppe. Klar til at sætte alt på rødt - satse

hele butikken. “It’s Now Or Never” !

Alt klapper og comeback showet bliver

en kæmpe succes. Elvis - den første der har

lavet et Las Vegas comeback show uden at

floppe...

Elvis døde 16.08.1977 på Graceland.

Kun 3 minutter fra Memphis.


11

M a g a s i n e t

P o rtf o li o

Af: Tim Henning, Mediegrafiker

Magasinet startede som min version af et portfolio, der skulle

gøre sig gældende ved eksamen, når uddannelsen, som mediegrafiker

var ved sin ende og eksamens situationen var nået.

Den oprindelige idé var, at beskrive mine 4 kernefagligheder

i et magasin, som kort og godt hedder Portfolio Magasinet.

Magasinet skulle jeg lave en udgave af til samtlige skoleophold

under uddannelsen – hvilket ville blive ca. 4 også den endelige

5. udgave, der skulle danne grundlag for den afsluttende eksa-

men. På den måde kunne jeg både beskrive og dokumenterer

min udvikling indenfor de 4 kernefagligheder.

Men udviklingen gik i en anden retning og magasinet var

stadig en god øvelse i at lave et magasin, da det ikke er det, der

er mest af på mit praktiksted. Ved at fastholde magasinet til at

præsenterer mine kernefagligheder, ville jeg blive for begrænset i

mine muligheder for at præsenterer kernefaglighederne fyldest-

gørende. Jeg ville have større mulighed for at lave nogle gode

præsentationer enkeltvis fremfor samlet, da der kun ville blive

et par sider til rådighed i magasinet, hvis jeg skulle holde mig til

formatet på 24 sider.

Konklusionen blev baseret på erfaringen med de første udgaver,

at 3-4 sider med dokumentation (både skriftligt og grafisk) ikke

var nok. Det måtte gribes anderledes an.

Det udviklede sig til, at jeg ville bruge magasinet mere

aktivt i min eksamen og derved opstod tanken at bruge det til

kernefagligheden: Typografi & ombrydning.

Jeg havde nu både 4 oplag og historien bag magasinet, hvilket

gav magasinet mere berettigelse end bare en enkelt udgave ville

give. Portfolio magasinet var ikke længere kun min private

tryksag. Jeg havde også uploadet samtlige udgaver til magasin

portalen Issuu, som er et gratis forum for magasiner o.l. Et ganske

udmærket forum, som er nemt at bruge og tillader uploads

- Digitalt med Issuu

op til 500 MB det giver en ganske god kvalitet på sine digitale

magasiner, lookbooks, klubblade osv.

Men samtidig har Issuu også et professionelt plugin, hvor

man kan betale for sine uploads og samtidig undgå reklamer.

Udover den gode kvalitet får man også statikker på sine uploads,

så man kan følge interessen på, hver enkel udgave.

Issuu er også klar med en beta version til iPhone og iPad, men

licensen til de to medier tager tid, da Apple jo har sit eget iBooks

og dermed ikke er interesseret i gratis konkurrence, da iBooks

koster, at uploade til, men det kan være vendt efter deadline.

Jeg er meget stor fan af Issuu og håber snart en app er

tilgængelig på iPhone og iPad. Jeg har tidligere arbejdet meget

med nyhedsbreve / -magasiner som Lowres PDF (Portable

Document Format) for at mindske størrelsen på PDF’en, da de

skulle kunne virke digitalt,men billede materialet er ikke yderst

prangende, da det ofte er tryksager der skal linkes til. Her er

Issuu virkelig en god og lowbudget erstatning. Det er også nemt

at integrerer sociale medier med dit Issuu magasin, da der er

mulighed for at “like” på Facebook.

På næste side er der mulighed for at lave:

Den perfekte

pizza

– som du så kan nyde sammen med dette nye jubilæums nummer

af Portfolio.

Magasin Upload Sider Læst Kommentar Tid Downloads

Portfolio #01 1 7.1 2.20 1 1 24 260 3 02 : 20 : 53 2

Portfolio #02 20.1 2.20 1 1 24 187 0 0 1 : 1 7 : 2 1 1

Portfolio #03 1 6.0 1.20 1 2 24 174 2 02 : 0 1 : 06 2

Portfolio #04 1 7.03.20 1 2 24 89 1 00 : 59 : 27 3

Den perfekte

pizza

Dejen: Lunkent vand 2,5 dl

Gær 15 g

Salt 2 tsk.

Hvedemel ca. 500 g

Olivenolie 3 spsk.

Dejen blandes i en skål og æltes derefter sammen på bordet. Når dejen er arbejdet godt igennem,

deles den i tre stykker, som formes til boller og lægges på køl.

Her skal de hvile i minimum tre timer, men man kan med fordel lave dejen dagen før, man skal bruge den.

Når dejen er klar, strækkes den ud til en tynd bund med masser af mel. Her kan man - hvis man er i det

kække hjørne - giver pizzabunden en svingtur i luften, der hjælper med at strække dejen ud.

Saucen: Hakkede tomater 2 ds.

Frisk basilikum 8-10 blade

Olivenolie 0,5 dl

Salt 1 tsk.

Ingredienserne blendes til en ensartet masse, som nu er klar til at blive smurt på pizzaen i et tyndt lag.

Fyldet til pizzaen kan varieres efter smag og behag, men en god basis-ting er frisk mozarella. Osten skal

dryppe af i en sigte, så overskydende vand fjernes, hvorefter osten plukkes i små stykker ud over bunden.

Bag herefter pizzaen ved ovnens højeste temperatur i 6 - 8 minutter. Ideelt er det ca. 350 º – man får nogle

fine pizzaer ud af det, hvis ovnen bager ved 275 º

Husk! Hold øje med pizzaen, mens den bager - den kan hurtigt brænde på! Når pizzaen er bagt, kan diverse

fyld lægges ovenpå, før pizzaen serveres.

Statistik fra Issuu pr. 01.05.2013

Pizza til en hyggestund med Magasinet Portfolio

12

Portfolio #5.0 | 2013 2013 | Portfolio #5.0 13

2 fædre i arbejdstøjet

O

F R

B

F ædre med attitude ...

Synet på to fædre, hvoraf den enes karriere er ved at være slut

og den andens først skal til at begynde

- en betragtning af Tim Henning

H

vordan er det at være far i Danmark i år 2013 ?

Her er det skildret ved to meget forskellige personligheder,

som dog måske ikke er så forskellige

fra hinanden med hensyn til dedikation

over for deres børn og overfor det at være far i Danmark år

2013 på to vidt forskellige præmisser.

Præmisser, hvor økonomi er uden betydning for den ene,

men blot tiden for samvær kan og vil til tider være et problem.

En problemstilling til, hvor stort ens afsavn vil være i forhold

til jobbet som far og ambassadør for Danmark.

Præmisser, hvor skandaler ruller hen over ugeblades forsider

for den anden, hvor man gentagne gange bliver hængt ud

som misbruger og festabe.

HKH Frederik

Kronprins Frederik er født til et liv i luksus for både sig og sin

familie, men det har sine omkostninger for en mand der gerne

vil leve sit eget liv. En mand der ikke vil have noget foræret ...

Marselisborg, 1979

Som 11-årig fik kronprins Frederik af vide af sin mor, at han

skulle arve Danmark.

Til en påskefrokost på Marselisborg fortalte Dronning

Margrethe sin ældste søn, at lillebror Prins Joachim skulle arve

Schackenborg, og Frederik skulle arve landet.

Dermed skulle kronprinsen vænne sig til en rolle som kommende

konge.

En skæbne han havde svært ved at acceptere. Men han fik

ikke meget opbakning fra sine forældre. Det var i stedet mormor,

Dronning Ingrid, der var hans støtte.

I dag er kronprinsen mere afklaret med sin status som kommende

konge.

Det er han blandt andet blevet igennem sin uddannelse

i Hærens Frømandskorps, som kronprinsen betegner som et

vendepunkt i sit liv.

Frømandskorpset

“Da jeg endelig kom igennem Frømandskorpset, tænkte jeg: Fandeme

nej, nu gider jeg ikke undskylde mere. Jeg har alt for længe

tænkt alt for meget over, hvad folk tænkte om mig. Jeg gider ikke

længere skulle undskylde, at jeg er prins, og jeg har x antal privillegier.

Nu har jeg givet den en skalle, nu har jeg gjort det her.

De første seks måneder til et år efter var der folk, der sagde til

mig, at jeg havde mere rank ryg og en skarpere udstråling, når jeg

gik ind i et lokale, også når jeg var i civil. Den uddannelse blev

et vendepunkt for mig. Den betød, at jeg endelig kunne sammenligne

mig med andre, fordi jeg vidste, jeg ikke havde fået noget

forærende.”

Dermed er kronprinsen klar til at tage over, når han efter

sin mors død får sin atypiske arv i form af et helt kongerige

‘forærende’. Og han har en klar plan om, hvordan han vil

løfte byrden som konge.

Hvordan vil De huskes ?

“Jeg vil gerne huskes som en moderne mand, der gør en forskel,

når jeg møder folk.”

Mens andre drømmer om rigdom og glamour, har drømmen

om at kunne være almindelig, en del af flokken – bare

en gang imellem – fyldt hos kronprins Frederik. Han har haft

svært ved at forlige sig med tanken om, at han nu engang er

noget ganske særligt, og at han rager op over andre.

Det er der ikke meget snobberi og blåt blod over. Selvtilliden

til at udfylde sin rolle fik kronprins Frederik først rigtigt

mobiliseret som ‘Pingo’ i frømandskorpset. Det var her, at

han besluttede, at det skulle være slut med at undskylde for

sin prinsetitel.

Det er umuligt at gøre op, hvad Danmark får for apanagen

og de øvrige udgifter til kongehuset, men for de fleste er

monarkiet på forunderlig vis med til at kitte nationen sammen

i en tid, hvor meget andet splitter.

De kongelige lever et liv, der både er isoleret og eksponeret.

I en pagt med befolkningen balancerer de kongelige mellem

tradition og fornyelse. Og

nyder godt af de pri-

vilegier, der følger

med. Naturligvis

– meget bliver

også lettere,

når man ikke

gemmer sin

kongelige ti-

tel væk. Store

danske sel-

skaber står fx

gerne i kø for

at overdænge

Frederik & co.

med gaver og tjenester.

De senere år

har kronprins Frederik

vist, at han har affundet sig

FAKTA:

.....................................................

HKH Frederik født 26.05.1968, København

Frederik er far til:

Christian, 2005. Isabella, 2007.

Vincent, 2011. Josephine, 2011.

Oliver Bjerrehuus født 06.10.1975, København

Oliver er far til:

Oscar, 2001. Sigga, 2010.

“En lille ny”, 2013.

med sin skæbne, at han hviler mere i rollen som “ualmindelig”.

Og at han i højere grad accepterer den opmærksomhed,

der følger med, omend sætningerne stadig kan slå knuder, når

han står foran et tv-kamera og er “på”.

Hvis kronprins Frederiks inderste drøm var at få kongen

– som figur – helt ned på jorden, ville han være farlig for

monarkiet. At gøre kongen til den første blandt ligemænd,

ville være begyndelsen til enden for monarkiet.

Det er da heller ikke tanken med Kronprinsens reflektioner.

De handler snarere om at tilføre rollen autenticitet,


15

Der hygges for fuld musik

folkelighed og ægthed. En ægthed, som sin gamle morfar

og mormor besad, når de luftede barnevognen gennem de

københavnske gader.

Kronprins Frederik bliver aldrig en almindelig mand. Men

han kunne godt gå hen at blive en ualmindelig konge med

god sans for det liv, der leves uden for slottets mure.

Oliver Bjerrehuus

Oliver er nok mest kendt som Danmarks ældste curling

barn, hvor mor - Susanne Bjerrehuus, stadig fejer for sønnen,

hvilket tydeligt sås i Olivers reality TV-program: “Olivers

Kamp”, hvor mor hjalp Oliver med at handle i Ikea ! ...

Østerbro, 1989

Som model er Oliver Bjerrehuus blevet verdensberømt, men

herhjemme vil han altid være den frisindede Suzanne Bjerrehuus’

søn, og den seriøse finansmand Asger Aamunds utilpassede

stedsøn. Han voksede ikke op med sin biologiske far,

ingeniør Ole Brøndum-Nielsen, men sammen med sin mor

og hendes tidligere kæreste, »Onkel Mogens«, som Oliver giver

æren for, at mor og søn ikke slog hinanden ihjel i deres

notorisk stormfulde forhold.

Det var en meget frisindet opvækst, som senhippie. Det var

en opvæst, hvor hash og sex var hverdag.

En hverdag, hvor fest og frisindethed stod på dagsordenen,

hvor der ikke blev skelet til skoledage og weekender.

Hvordan så du på voksne som dreng ?

“Hold da op… Jamen, det var enormt festligt. Jeg er vokset op

i én stor fest – det var først, da jeg blev 14-15, at min mor var

sammen med Asger. Før det boede vi på Trianglen. Det var meget

hippieagtigt, hvis man kan sige det på den måde. Hash og stoffer

og den slags var langt væk, men der var altid kæmpe fester.

Altså Uffe Ellemann-Jensen og en masse andre af de der hoveder

som unge stod og pissede i håndvasken og røg merskumspibe med

deres skæg og grå flagrende hår. Suzanne Brøgger… De festede

så sindssygt, de var nøgne, og der var bare bryster. Jeg sad under

spisebordet med nogle af deres lidt ældre døtre, da jeg bare var en

rod på 11 år. De spurgte, om jeg havde fået hår på tissemanden,

og om jeg kunne begynde at lave noget. Jeg var bare helt rød i

hovedet. Så det har altid været en fest. Enormt farverigt og åbent.

Så mødte min mor Asger, og vi fik det der »normale« liv, som

altid har været enormt unormalt for mig.”

Han må have været den ultimative voksne.

Seriøs forretningsmand, jakkesæt...

“Jeg syntes bare, han var enorm banal. Også fed, men det tog lang

tid for mig at lære ham at kende, for han var enormt struktureret,

meget hårdt arbejdende og autoritær. Du fuckede ikke med Asger.

Han var Alfahannen. Jeg var jo vant til min mor og »Onkel

Mogens«, og så kom Asger ind og var stejl og ham, der bestemte

derhjemme. Vi steg et par socialklasser og blev rige. Pludselig blev

jeg kørt i BMW, og der var tre fjernsyn – ikke bare det gamle

Philips med træpanel på siden og en knap, der var faldet af, så vi

brugte hætten fra en Penol tusch. Jeg skiftede Bravo og Vi Unge

ud med MTV, som blev min nye bibel. Asger havde jo to børn,

Martin og Malou Aamund, og Malou sås med mange musikere.

Jeg fik tit lov til at komme med og havde det fint med, at mit

gamle miljø forsvandt, for pludselig stod jeg på Sommersko i mine

nye ruskindscowboystøvler og silkeskjorte fra Roger. Gel i håret og

væk med pandebåndet, som min storesøster fortalte mig var yt.

Det var i 7. klasse, og jeg holdt op med at lave lektier og vidste

bare, at jeg ville være musiker. Jeg syntes, de var så seje.”

Man skulle tro,

Asger Aamund ville få dig på rette spor,

men det virkede lige omvendt ?

“Ja, jeg fik jo den perfekte undskyldning. Der havde jeg argumentet

for at være pissed off teenager. Min familie, som jeg kendte

den, var fucked, og vi var kommet ind i en konservativ familie.

Men Malou hang ud med Helena Christensen, og pludselig var

jeg ude med de tøser, fordi de syntes, det var synd for mig, lille

Olle-Bolle, at jeg bare blev efterladt derhjemme, mens min mor

sad og var fuldstændig blændet i Asger.”

Var der fordele ved,

at Asger Aamund kom ind i dit liv ?

“Uden ham ville jeg have haft svært ved at gøre oprør mod noget.

Det fede var også, at nu var der pludselig ressourcer, der var jo

barskab, ik’? Men Asger var fed. Han sagde, at indtil et barn er

14, kan du opdrage, derefter kan du kun give gode råd. Han

syntes, jeg skulle have lov til at drikke ved bordet i weekenden, det

syntes min mor slet ikke, der kunne være tale om. Men »Snup du

bare den bajer,« sagde han. Og jeg fik lov til at gå ud til fester. Jeg

fik friere rammer, og min mor blev også mere large. Måske fordi

hun havde dårlig samvittighed over, at tingene ikke var som før,

og at der også skulle være plads til mig.”

Han syntes vel også, der skulle være plads til dig ?

“Jo, men jeg kan da godt forstå Asger. At han måske ikke syntes,

det var så fedt, at der stod tre nøgne drenge og drak Tuborg og

røg cigaretter ude på badeværelset og vaskede sig i røven med hans

Alain Delon shampoo. Vi begyndte at ryge hash inde på værelset,

så det har da også været noget af en omvæltning for ham. Vi

drak tragt og spillede kort, hvor taberen skulle løbe nøgen ned af

Malmøgade og rundt om Uppsalagade og tilbage igen.”

Hvor kom alt den nøgenhed fra ?

“Red Hot Chili Peppers lavede »socks on cocks« på deres andet

album, hvor de kun havde sportssokker på tissemanden. Det så vi

jo enormt meget op til ! Hele mit fotoalbum, fra jeg var 13 til 17,

det er nøgenbilleder det meste af det.”

Tror du, at du har lært Asger Aamund noget ?

“Jeg har nok lært ham noget om at være cool. Når du bliver

konfronteret med dine fobier, går du enten ned eller overlever.«

Så han har overlevet dig? »Han har overlevet mig, og jeg har

overlevet ham. Han har lært mig hele respekten omkring det med

at tjene penge og være engageret, disciplinen. Da jeg blev ældre,

kunne jeg godt se mit rock’n’roll lidt udefra. Og Asger har jo

aldrig været dum. Manden er megaintelligent, og den måde han

talte til os… »I ulækre… små… gangstere !« Han talte til os i

sådan en nedladende tone, så vi sad og hylede af grin, fordi der

var så meget afsky i den måde, han talte om os på. Og så kan jeg

huske, at han altid sad en time for sig selv om aftenen uden at

lave noget. Han samlede sine tanker til næste dag, og den model

bruger jeg også. At det så tit bliver med en joint i hånden og min

bas… Men det med lige at sidde lidt, inden man går i seng, og

skrive en seddel med, hvad man vil på kort og lang sigt, få overblik

over livet. Jeg har så ikke udført det, som han har gjort –

men måske på min egen måde.”

Nørrebro, 2012

Oliver Bjerrehuus hilser på en ung mor, der går forbi ude på

gaden. HKH Frederik cykler søndagstur med Prins Christian.

De er nemlig fædre med attitude.

Olli eller Frede ? Guess who ?


17

What the font – er du ?

Fonten kan være et ansigt udadtil ligesom et logo er en identitet.

Sådan kan en font ogå fortælle en del om en person. Fonte har

deres egen identitet og kan give dig en opfattelse af hvem du er ?

Visse fonte følger også bestemte ord for eksempel ordet Saloon,

som allerede inde hovedet danner et font-billede af en rigtig

western font.

Her er min vurdering af forskellige fonte / skrifttyper:

Arial - Arial

Kopisternes foretrukne font. Fonten

for ham/hende der køber kopi

t-shirts på charterferien til Tyrkiet og

selv tror de er ægte, men bare billige

på trods af, at de bliver skæve i første

vask.Arial er bare Microsoft kopi af

Helvetica. Microsoft der ivrigt selv

bruger Helvetica bold italic i deres

logo ! Du er en wannabe.

Baskerville - Baskerville

Du er den moderne romanlæser, som

ikke kan se charmen i 1500-tallets

typografier, men som også finder modeskrifterne Didot og

Bodoni lidt for... dameblads-agtige. Midt imellem de to poler

finder du Baskerville, som med sine åbne former, større kontrast

og stadig store seriøsitet passer perfekt. Når du langer dine økologiske

varer over båndet i din lokale Irma og læser på skiltet,

som fortæller dig om de nye åbningstider, kan du ikke lade

være med at smile over Baskervilles 1700-talsformer, der stadig

fremstår moderne.

Bauhaus - Bauhaus

Walter Groppius - form følger funktion. Pop kulturens foretrukne

font. Du er vild med blå, gul og rød. Du elsker cirkler,

trekanter og rektangler. Berlin er din by !

Bodoni - Bodoni

Din font viser, hvem du er - eller gerne vil være

Gucci bruger den. Prada bruger den. Versace bruger den.

Armani bruger den. Dolce & Gabbana bruger den. Du er til det

italienske, og dit klædeskab er fyldt med førnævnte. For dig er

- en artikel af Tim Henning, mediegrafiker med meninger

byernes by ikke Paris, men Milano. Du er ikke til sushi eller paella.

Du elsker pasta og god italiensk rødvin. Din yndlings film

er alt med Fellini, mens også GoodFellas, den kendte gangster

film med Robert De Niro. En gangster elegant font med flotte

serifer.

Calibri - Calibri

‘ ‘ Everything

is nothing.

With a twist. ”

Da du åbnede din nye Dell-computer i de sene 00 ‘ ere og så, at

standardskriften i Word pludselig var ændret til en ny og rundere

model, blev du glad, rørt og lykkelig. Pludselig virkede din

besked i kantinen – “Din mor arbejder

her ikke” – ikke længere som en

barsk advarsel, men med Calibri

mere som en sød, lille reminder.

- Kurt Vonnegut

Som om sætningen nu sluttede med

“vil du ikke nok, så er du sød.” Du

vandrer tilbage til kontoret i dine

joggingbukser, dine Crocs og din

behagelige, store sweater. Det er ikke

kønt, men det er behageligt.

Comic Sans - Comic Sans

Ingen invitation, ingen fest uden

Comic Sans. Hade fonten over alle. Ikke fordi den er vanvittig

dårlig, men fordi den er totalt misbrugt af glade fest sangskrivere.

Du er tante Agathe med de gode festsange.

Courier - Courier

Courier er en vendekåbe – en slags typografiernes stumpebukser.

Du er enten en computernørd, der bruger din tid på obskure

internetfora. Couriers monospatierede former giver dine tekstdokumenter

den helt rigtige fornemmelse af at kode i DOS. Eller

også er du typen, der bruger Courier i dit nyeste logo til en popup

restaurant i Kødbyen. Oprindeligt tegnet til IBM, men på en

eller anden måde bliver den ultra-hip på den stumpebukser-jeghar-købt-i-Storm-agtige

måde.

Didot - Didot

Christian Dior - fonten stinker af Paris og Eiffeltårnet. Du er til

frølår og årgangs champagne. Du elsker forår i Paris – mylderet

på Montmartre og livet ved Seinen.

DIN - DIN

Deutsche Industri Normen. For mig er det DPF - Den Personlige

Favorit. Specielt er formen fantastisk på versalerne c, g, o og

ø. De bliver meget elegante med deres høje slanke udtryk. Tænk

bare på følgende logos anno 2012: Cykelholdet Leopard -Trek

eller DR Sporten.

Du er til det moderne mikset elegant med det stramme klassiske.

Frutiger - Frutiger

I din søgen efter en ekstremt læsbar skrifttype er du nået til

Frutiger. Dens åbne og venlige former tiltaler dig, og dens

humanistiske træk giver dig en følelse af at støtte godgørende

formål, når du sætter dine tekster med Frutiger. Men nu må

legen stoppe – alt ligner lufthavnsskiltning fra 90 ‘ erne.

Futura - Futura

Den eneste font der er nået til månen, hvis man tror på det.

Dette er den flotteste Bauhaus afart ever.

Dette er sci-fi fonten over alle, mens den samtidig er Stanley

Kubricks yndlingsfont, den er brugt på alle hans filmplakater i

gennem tiden.

Garamond - Garamond

Klassikeren - nok den mest elegante antikva font, med sin lave

x-højde. Du er en traditionalist og bruger din fritid på de klassiske,

store romaner. Garamond bringer dig tættere på Dickens,

Joyce og Kafka, og din fødselsdagsinvitation sat i Garamond 12

pt ligner i den grad “Krig og fred”. Du udtaler selvfølgelig

Garamond på korrekt fransk og vrænger på næsen af dine kolleger,

som bruger en amerikansk udtale.

Georgia - Georgia

I din email-signatur står med grøn 9 punkts Georgia “Be green,

keep it on the screen”. Du er typen, som griner ad personer, der

stadig beskæftiger sig med print – for fremtiden er jo internettet.

Tryksværte? Nej tak, stik mig en iPad anyday. En roman til

togturen – hmpf, har du hørt om Kindle, morfar? Dit forhold

til Georgia begyndte, da du i tidernes morgen lavede din første

blog. Blandt et dusin skrifttyper stak Georgia ud: Den var læsbar

og seriøs, som om dine indlæg om dit sidste skokøb pludselig

havde en helt anden dybde. Og vigtigst af alt: Den var ikke

Times. Måske du skulle komme lidt ud?

Gill Sans - Gill Sans

English is the best. Du er til London og Manchester. Du lytter

til det nye britiske musik på iPoden og går kun i det bedste fra

Carnaby Street. Dit hår er klippet som Peter Weller eller Liam

Gallagher og din tøjstykke er som taget ud af en britisk film fra

halvtresserne. Du kører Vespa og bærer modstilen med stil. I din

stue hænger en “Keep Calm - Carry On” plakat.

Gotham - Gotham

På vej på arbejde henter du din morgenmad, bagel med cream

cheese. Ved enhver lejlighed fortæller du om din tid i New York,

mens du påpeger: “If I can make it there, I’ll make it anywhere”.

Du elsker Gotham. Du ved måske ikke, at dens oprindelse

stammer fra gamle skilte fundet i New York. Men du har læst,

at Obama brugte den i sin første valgkampagne. Så når din

kollega spørger, om det er Futura, fnyser du og fortæller, at det

er Gotham – grunden til, at Obama vandt valget.


19

Helvetica - Helvetica

80% af alle skilte - need to say more ? Ja - New Yorks subway.

Fonten der ikke kan dø uanset, hvor slidt den end må blive. En

moderne klassiker, som får budskabet ud. Du er til det enkle

uden nogen dikkedarer.

Palatino - Palatino

Du er advokat og sætter pris på orden og ensartethed, dit skrive

bord er ordentlig og sirligt ryddet. Du har samme font i dit logo,

i dine mails, i dine breve og på din hjemmeside. Din yndlings

litteratur er Karnovs lovsamling og “Krig og Fred”, hvis det går

vildt for sig.

Minion - Minion

Dit skræddersyede tøj sidder perfekt, din bolig ligner en

RUM-artikel, du har en succesfuld karriere, og dine tekstdokumenter

står knivskarpt i Minion (Pro-udgaven, selvfølgelig). Du

faldt for Minion, da du så dens mange snit og perfekte former.

Spørgsmålet er, om man kan blive for perfekt – hvor er dit karakterbrist,

Patrick Bateman ?

Myriad - Myriad

The Apple font. Tænk bare på iMac, iPhone, iPad og iPod. De

står alle klart på ens nethinde i deres logotypes rene og stilsikre.

Du er til Apple, Braun og B&O.

Times New Roman - Times New Roman

Når man siger Times, så siger man også Microsoft Office pakken,

hvor Times er standard i Word og dermed også standard i

utallige breve, rundskrivelser, fakturaer, tilbud osv. fra private og

firmaer verden over tusind og tusind vis af gange hverdag.

Derfor er Times en meget misforstået “hade”-font, da den er

meget læsevenlig med rene linjer.

Bruger du Times er du et rigtigt vanemenneske. Du er ivrig

Office-pakke bruger, der ikke aner mulighederne for at lave nye

standard opsætninger i Word. Især, hvis du bruger 12 pt !

Verdana - Verdana

Er det gratis er det populært, derfor blev Verdana populær da

den frit kunne downloades fra Microsofts hjemmeside, hvis den

ikke var preinstalleret. Du er til den fine klassiske webfont, men

du skal passe på punkt størrelsen for ellers bliver det vulgært.

Er du til 12 pkt., så hold dig til din Times for her går den ikke

og du vil enten blive stemplet nummeret før blind eller virkelig

uden grafisk sans, hvis du bevæger dig over 10 pkt.

Nederst på siden ses min Font-matrix, der viser min vurdering af

de forskellige fonte.

The Font Matrix ifølge Tim Henning

Hvorfor lave en font? Ren interessse, kreativitet eller blot prøve

sig selv af? Nej ingen af delene eller måske rettere lidt af dem

alle. Fonte er spændende grafiske elementer, der i sig selv kan

danne en følelse, give et indtryk eller være en stemning.

Men ideen udsprang af noget andet. Det var to dokumentar

film, der gav sparket til det endelige forsøg. Programmerne var

“Skriften På Væggen” og “Helvetica” fra DR2 i 2008.

Skriften på væggen

I “Skriften på væggen”, følger DR-tilrettelæggeren Karen Gahrn

to af landets førende grafiske designere, Bo Linnemann fra

designbureauet Kontrapunkt og Jonas Hecksher fra eTypes.

I udsendelsen ser vi med over skulderen, mens de to skrifteksperter

udvikler og skaber nye identiteter for Danmarks nyeste

kunstmuseum, der i øjeblikket vokser frem på en pløjemark i

Herning, og for Dansk Industri, som gerne vil af med sit image

af sværindustri.

“Skriftdesign er noget vi vil se meget mere til i årene, der kommer.

Jeg læste netop om Hillary og Obama, som har fået designet hver

deres helt specielle imageskabende skrift – lige som det er tilfældet

for stadig flere af tidens skuespillere og rockstjerner,” siger DR

tilrettelægger Karen Gahrn og fortsætter: “Der gemmer sig en hel

historie i de skilte på banken, apoteket og den lokale Brugs, som jeg

cykler forbi hver morgen. Og den historie påvirker mig – uden at jeg

egentlig er klar over det. Det har været dybt fascinerende at følge to

så dygtige kunstnere og håndværkere, og få øjnene op for hvor meget

arbejde, der kan ligge i et A.”

Helvetica

“Bogstaver fortæller os hele tiden noget. Måden, de udformes på, er

et udtryk for en stemning og en atmosfære. Skriften sætter farver på

ord.”

Med dette statement af designforfatteren Rick Poynor indledes,

den anmelderroste og underholdende dokumentarfilm

“Helvetica”, der dedikerer 82 minutter til Helvetica-fontens

enorme indflydelse på moderne kommunikation.

I programmet tager dokumentaristen Gary Hustwit verden

rundt og taler med flere toneangivende designeres had / kærlig-

hedsforhold til Helvetica fonten.

Det bliver til interessante iagttagelser om en af verdens mest

- Arbejdsbeskrivelse af Tim Hennings første font

udbredte og anvendte skrifttyper, der i løbet af de seneste 50 år

har været med til at sætte skub i udviklingen af grafisk design.

Gary Hustwit forklarer, hvorfor en dokumentar om én enkelt

skrifttype er interessant:

“Fordi den er alle vegne. Du har sikkert allerede set Helvetica flere

gange i dag. Den kan have fortalt dig, hvilken undergrundsbane du

skal med, eller forsøgt at sælge dig rejsetilbud i dagens avis. Måske

har Helvetica givet dig de seneste overskrifter på tv eller anvist, om

du skal skubbe eller trække i døren ind til butikken,” siger instruktør

Gary Hustwit.

Andre inspirationskilder har været Erik Spiekermann og Henrik

Birkvig.

Erik Spiekermann

Erik Spiekermann f. 30.05.1947

Erik Spiekermann (født 30 maj 1947 i Stadthagen , Niedersachsen

) er en tysk typograf og designer. Han er professor på

University of the Arts Bremen .

Spiekermann studerede kunsthistorie ved Berlins Frie Universitet

og finansierede sine studier ved at trykke bøger på en gammel

trykpresse hjemme i sin kælder.

Mellem 1972 og 1979, arbejdede han som grafisk freelance

designer i London, før han vendte tilbage til Berlin for at stifte

MetaDesign med to partnere.


21

I 1989 startede han og hans kone, Joan Spiekermann fimaet

FontShop , den første post-order distributør for digitale skrifttyper.

FontShop International fulgte.

I 2001 Spiekermann forlod MetaDesign på grund af politiske

uenigheder og grundlagde UDN - United Designers Network

med kontorer i Berlin, London og San Francisco.

I april 2006 blev Spiekermann tildelt Art Center College of

Design i Pasadena en doktorgrad for hans bidrag til at designe.

Hans familie af skrifttyper til Deutsche Bahn (tysk Jernbaner),

blev designet sammen med Christian Schwartz , fik en guldmedalje

ved den tyske Federal Design-pris i 2006 – den højeste

design pris i Tyskland.

Pr. januar 2007 blev UDN omdøbt til SpiekermannPartners, og

fra januar 2009 er navnet Edenspiekermann.

Henrik Birkvig f. 11.11.1955

Henrik Birkvig

Henrik Birkvig, dansk grafisk designer. Uddannet 1982 på Den

grafiske Højskole (fra 2008 hedder det Danmarks Medie- og

Journalisthøjskole). Ansat som lærer og forsker på højskolen

siden 1984. Master of Design (Arkitektskolen) i 2009.

Han efterfulgte i 1995 Bent Rohde, som leder af højskolens

afdeling for Grafisk Design. Underviser og forsker specielt inden

for skriftdesign, fontkvalitet og typografi.

Han har forfattet en lang række autoritative bøger om grafisk

design. Konsulent (med egen virksomhed) i grafiske opgaver

og aktiv som fremtrædende medlem af adskillige foreninger og

bedømmelseskomiteer inden for de grafiske fag.

Da inspirationen, lysten og tankerne var der kunne det hårde arbejde

gå igang. Der var stor hjælp at hente på nettet via YouTube

og diverse andre medier og foras.

Det mest opslidende i processen var at finde de rigtige værktøjer

(programmer til projektet), men klar var jeg og i gang gik jeg.

Første hurdle var, hvorvidt jeg skulle kaste mig ud i en antikva

skrift eller en grotesk. Valget faldt på en grotesk, da seriffer

måske ville være lidt overkill, som et firstmove.

Dernæst skulle navnet findes og valget faldt på Lulo.

Hvorfor lige navnet Lulo, fordi det er førstestavelserne hos mine

børn.

Hvordan ?

Fonten Lulo er lavet med hjælp fra to programmer. Det

velkendte Adobe Illustrator og det knap så kendte FontLab.

Som grundfont er der brugt en Helvetica, da man jo ikke behøver

at opfinde den dybe tallerken, hvergang.

Det grundlæggende design er lavet i AI, derefter er den finpudset

i programmet FontLab, hvor den er konverteret til .ttf (truetype

font). I FontLab laver man også spaciering.

Om Lulo

En grotesk font - baseret på Helvetica.

Den er god digitalt med sin brede spaciering.

Fremtidsmål med fonten er at finpudse den og få den lavet som

.otf (opentype font).

Lulos SWOT analyse

S-Strenght (styrke):

Dens stramme udseende og dens brede spaciering, hvilket gør

den super egnet til rubrikker/display og digitale medier.

De pæne a’er og e’er i minusklerne, der giver fonten et klassisk

look med de fine runde linjer og den pæne “hale”.

W-Weaknes (svagheder):

Dens svage streg i versalerne.

O-Opportunities (muligheder):

Den ligner ikke andre fonte.

T-Threats (trusler):

Det er en ny font fra en ukendt udgiver, så den vil blive vanskelig,

at buste med mindre den kunne blive inhouse font for en

international organisation eller et produkt.

Lulo Regular

Fonten Lulo er designet af Tim Henning i 2012. Den er skabt ved hjælp af

FontLab og konverteret som en .ttf fil.

Den har både æ, ø, og å, samt de mest almindelige tegn.

Versaler

FAQUN

Outlinet

Samtlige tegn

Aa Bb Cc Dd Ee Ff Gg Hh Ii Jj Kk Ll

Mm Nn Oo Qq Rr Ss Tt Uu Vv Xx Yy

Zz Ææ Øø Åå , . ; : -—_ !? $&% (*)

+-/= •· †‡ 0123456789 … ‘ ’ “ ”

Lorem Ipsum

This is InDesign Lorem Ipsum Henissinverum que volorest, opti quatist, quid

exerisciati aut plaut es dollore ceptatentiam quatendic to voles sunt etur?

Eliquat enimus net ate laborum nimincte ommo doluptis imoluptaqui omnimus

incid ute por atureri busdae comnihitatis aut audae con pa qui volest, sequatu

rempele cepuditae corent officae pedigenisque conecerae illatqui doluptat labo.

Tim Henning udgav sin første font, Lulo, i 2012.

Lulo vs. HelveticaLulo Helvetica


23

“Elvis ate America before America ate him !”

- Bono

Dedication equals

innovation

fra rock’n’roll biografien:

OLIVER uden filter

“Graphic design is all about dedication !”

- Tim

ARTIKLER NOVELLE BESKRIVELSE JUBILÆUMS ... - Tim Henning

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?