Grønt Regnskab 2012 - Aalborg Forsyning

aalborgforsyning.dk

Grønt Regnskab 2012 - Aalborg Forsyning

Grønt Regnskab 2012

Aalborg Forsyning, Kloak A/S


Udgiver: Aalborg Forsyning, Kloak A/S

Stigsborg Brygge 5

9400 Nørresundby

www.aalborgforsyning.dk/kloak

Udgivelse: Marts 2013

Titel: Grønt Regnskab for Aalborg Forsyning, Kloak A/S

Forside: Foto taget ved Nibe Renseanlæg, som blev nedlagt i 2012

Side 2 Aalborg Forsyning, Kloak A/S | Grønt Regnskab 2012


Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse ..........................................................................................................................................3

Grønt regnskab og miljøregulering ................................................................................................................. 4

Aktiviteter ..........................................................................................................................................................5

Ressourcer og forurening ................................................................................................................................ 6

Energi ................................................................................................................................................................ 8

Luft .................................................................................................................................................................... 11

Affald ................................................................................................................................................................. 11

Råstof og hjælpestoffer .................................................................................................................................. 12

Mål og muligheder .......................................................................................................................................... 13

Miljøberetning ................................................................................................................................................. 14

Skemaer ........................................................................................................................................................... 19

Forklaring vedr. angivelse af metode .............................................................................................................24

Aalborg Forsyning, Kloak A/S | Grønt Regnskab 2012 Side 3


Nuværende og fremtidig forsyningsstruktur. Kloakopland er vist for hhv.

Renseanlæg Vest (grøn) og Renseanlæg Øst (rød)

Grønt regnskab og miljøregulering

Aalborg Forsyning, Kloak A/S (Kloakselskabet) er i 2010 etableret som

et kommunalt ejet aktieselskab. Kloakselskabet indgår i en koncern-

struktur med Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne.

Kloakselskabet er ikke omfattet af Miljøministeriets Bekendtgørelse

nr. 1515 af 14. december 2006 om visse listevirksomheders pligt til at

udarbejde grønt regnskab. Som en del af Kloakselskabets certificering

skal der tilvejebringes de oplysninger, som indgår i et grønt regnskab.

Kloakselskabet har derfor valgt at udarbejde et grønt regnskab.

Aalborg Kommune er tilladelsesmyndighed for Kloakselskabets udled-

ninger til vandløb, Limfjorden og Kattegat, og Naturstyrelsen Aalborg

er tilsynsmyndighed for disse. Miljøstyrelsen Aarhus er godkendelses-

og tilsynsmyndighed for slamtørringsanlægget på Renseanlæg Øst.

I Skema 1 side 19 findes en oversigt over Kloakselskabets

miljøgodkendelser.

Aalborg Forsyning, Kloak A/S

Stigsborg Brygge 5

Postboks 222,

9400 Nørresundby

Telefon: 7743 9200

Telefax: 7743 9299

Hjemmeside

www.forsyning.dk/FV/kloak

E-post

kloak@aalborgforsyning.dk

Renseanlæg Øst, Rørdalsvej

200, 9220 Aalborg Øst,

P-nr.1.016.056.258.

Renseanlæg Vest,

Mølholmsvej 30, 9000

Aalborg,

P-nr.1.016.056.320.

Renseanlæg Nibe,

Aalborgvej 45, 9240 Nibe,

P-nr.1.016.056.347.

Pumpestation, Vestre

Havnepromenade 25, 9000

Aalborg, P-nr. 1.016.056.452.

Ny skorsten til gasmotor og kedel

Aalborg Renseanlæg Vest.

Side 4 Aalborg Forsyning, Kloak A/S | Grønt Regnskab 2012


Aktiviteter

Kloakselskabets hovedaktiviteter omfatter

administration, planlægning, projektering,

anlæg, drift og vedligeholdelse af følgende

anlæg pr. 1. januar 2012:

Store centrale renseanlæg 2 stk.

Mindre renseanlæg 5 stk.

Minirenseanlæg 14 stk.

Pumpestationer 248 stk.

Bassiner ekskl. rørbassiner 96 stk.

Overløbsbygværker 144 stk.

Hovedledninger ca. 1.900 km

Stikledninger ca. 400 km

Brønde ca. 38.000 stk.

De store centrale renseanlæg er Renseanlæg

Øst og Renseanlæg Vest, og de mindre

renseanlæg er renseanlæggene i Hals, Nibe,

Halkær, Kongerslev og Dokkedal. Hals

Renseanlæg og Kongerslev Renseanlæg er

nedlagt 22. marts 2012, Halkær Renseanlæg

15. oktober 2012 og Nibe Renseanlæg 20.

december 2012. Dokkedal Renseanlæg

planlægges nedlagt i 2013. Kongerslev

Renseanlæg behandlede kun overfladevand.

Kloakoplandet omfatter et ca. 8.800 ha

stort område i Aalborg Kommune, svarende

til 8 % af kommunens areal. Kloakselskabet

modtager og behandler også spildevand fra

nabokommunen Rebild.

Anlæg og drift af kloaksystemet og renseanlæggene

er alene brugerfinansieret af

private husstande og industrier i kloakoplandet.

Kloakselskabet forestår opkrævning

af vandafledningsbidrag, særbidrag

m.v., jf. betalingsvedtægten. Der opkræves

ca. kr. 300 millioner om året.

Der er i 2012 behandlet 26,4 mio. m 3

spildevand. 73 % af dette er behandlet på

Renseanlæg Vest, 23 % på Renseanlæg Øst

og 4% på de mindre renseanlæg. Der er solgt

ca. 11 mio. m 3 drikkevand i renseanlæggenes

oplande.

Nu renses spildevandet i Skørbæk 30 km væk!

I overensstemmelse med kloakselskabets overordnede

mål om ”central håndtering af spildevand

samt decentral regnvandshåndtering” er der i 2012

gennemført flere anlægsprojekter på strækningen

Skørbæk-Halkær-Djørup-Bislev. Disse byer ligger sydvest

for Nibe ved Halkær Bredning.

Der er foretaget spildevandskloakering af Skørbæk og

Djørup, hvorved udledning af delvis renset spildevand

fra bundfældningstanke til søer og vandløb er fjernet.

Desuden er det mindre velfungerende renseanlæg i

Halkær nedlagt, og der er etableret nye afskærende

spildevandsledninger samt nye tidssvarende, arbejdsmiljøvenlige

og energirigtige pumpestationer.

Ud over de betydelige miljøforbedringer i Skørbæk,

Halkær og Djørup er der igangsat en separatkloakering

af Bislev, hvorved der etableres en forbedret afledningsmulighed

for mejeriet i byen. Samtidig vil risikoen

for overløb til vandløb og søer blive minimeret ganske

radikalt. Separatkloakeringen af Bislev medfører

endvidere nedlæggelse af to overløbsbygværker, og

reduktion af årligt ca. 7.000 m 3 udledning af opspædt

spildevand til et højere målsat vandløb. Arbejdet med

separatkloakering af Bislev fortsætter i 2013.

Pumpestation Halkærvej 72, placeret ved det nu nedlagte

renseanlæg i Halkær

Aalborg Forsyning, Kloak A/S | Grønt Regnskab 2012 Side 5


Ressourcer og forurening

Kloakselskabets væsentligste miljøpåvirkninger

vedrører vand- og luftmiljøet. Derudover bliver

der forbrugt energi, kemikalier og vand samt

produceret affald.

Vandmiljø

Kloakselskabets væsentligste belastninger på

vandmiljøet sker gennem udledning fra renseanlæggene

samt ved overløb fra kloaksystemet.

Renseanlæg Vest og Øst samt Nibe Renseanlæg

udleder direkte til Limfjorden. Renseanlæggene i

Halkær og Dokkedal udleder til mindre recipienter,

som har udløb i Limfjorden eller Aalborg

Bugt.

Renseanlæggene har overholdt udledningskravene

i 2012, undtagen Kongerslev Renseanlæg,

hvor der har været en overskridelse af udlederkravet

for suspenderet stof i en enkelt

prøve.

For at reducere risikoen for oversvømmelser

under kraftig regn kan der i fælleskloakerede

områder ske aflastning af opspædt spildevand til

vandløb og Limfjorden, hvilket sker gennem

overløbsbyg-værker. For bl.a. at begrænse

antallet af aflastninger er der etableret bassiner i

kloaksystemet, som opsamler så meget som

muligt af den overskydende vandmængde under

større regnhændelser. Når der igen er plads i

kloaksystemet, ledes vandet fra bassinerne

tilbage i kloaksystemet. Det vand, der ved

ekstremt regnvejr ikke er plads til i bassinerne,

ledes via overløbsbygværker til vandløb,

Limfjorden og Kattegat.

I de separatkloakerede områder udledes regnvandet

lokalt til vandløb, Limfjorden og Kattegat.

Særligt vandløb er følsomme over for store

vandmængder på kort tid, da det kan føre til

erosion og oversvømmelser. På de separate

regnvandsledninger er der derfor indbygget

bassiner, som anvendes til at udjævne udledningen

af regnvand til vandløb. Herved opnås en

mere naturlig afstrømning af regnvandet.

Da skybruddet ramte Aalborg i 2012

Den 6. august 2012 oplevede Kloakselskabet et

skybrud, der ramte det meste af forsyningsområdet.,

men især passerede de centrale bydele i Skalborg,

Gug, Kærby, Aalborg og Nørresundby.

På det tidspunkt, hvor der faldt mest regn blev der

registreret 27,8 mm regn på en halv time. Grænsen

for skybrud er 15 mm på en halv time. Et så kraftigt

skybrud vurderes til at finde sted én gang på 36 år.

Selv om kloaksystemet er robust dimensioneret, er

der ved et sådant skybrud risiko for oversvømmelse

af særligt udsatte områder. Kloakselskabet registrerede

omkring 20 dæksler, der blev løftet af og gav

vand på terræn. Selv om det er en lille del af Kloakselskabets

ca. 38.000 brønde, er der i slutningen af

2012 igangsat tiltag til afvikling af hvert af disse

tilfælde.

Skybruddet medførte også 324 registrerede

udrykninger fra skadesservicefirmaer til oversvømmede

huse og kældre i private hjem. Langt de fleste

udkald har været i lavere beliggende, fælleskloakerede

områder. Kloakselskabet har udarbejdet en

folder "Vand i kælderen", som tilsendes de borgere,

der henvender sig tilKloakselskabet. Heri gives gode

råd til, hvordan de oplevede oversvømmelser kan

undgås i fremtiden.

Vand på kørebanen på Toftevej i Nørresundby.

Foto: Tine Jørgensen

Side 6 Aalborg Forsyning, Kloak A/S | Grønt Regnskab 2012


Rensegrader

Når spildevandet behandles på renseanlæggene, bliver det først renset mekanisk - dvs., at sand, fedt

og ristestof fjernes. Endvidere fjernes en del af det organiske stof på Renseanlæg Vest ved mekanisk

rensning. Herefter bliver langt hovedparten - i 2012 95 % - af spildevandet endvidere renset biologisk og

kemisk.

På renseanlæggene opnås der generelt høje rensegrader. Rensegraderne udtrykker hvor meget stof,

der er fjernet i forhold til den mængde, som er tilledt renseanlægget - både den del, som renses biologisk

og den del, som kun er mekanisk renset. Høj rensekvalitet tilstræbes såvel af hensyn til

Limfjordens vandmiljø som spildevandsafgiftens størrelse.

Ses rensegraderne i sammenhæng med nedbørsmængderne, er rensegraderne ofte lave i år med høje

nedbørsmængder og omvendt. Dette skyldes bl.a. at en høj nedbørsmængde giver en lav koncentration

af et stof i det tilledte spildevand, men samtidig renses der altid ned til samme koncentrationsniveau.

De interne måltal for rensegraderne er illustreret med cirkler på nedenstående figur. Som det fremgår

overholdes måltallene i 2012 med en god margin.

Rensegrad (%)

100,0

98,0

96,0

94,0

92,0

90,0

88,0

86,0

84,0

82,0

80,0

78,0 0

0

2008 2009 2010 2011 2012

År

Total Fosfor BI5 Interne måltal

Total kvælstof Nedbør

Samlede rensegrader for renseanlæggene. Måltal for rensegrader for 2012 er markeret med O

Aalborg Forsyning, Kloak A/S | Grønt Regnskab 2012 Side 7

1000

800

600

400

200

Nedbør (mm)


Energi

I nedenstående figurer fremgår energiforbruget for henholdsvis det samlede kloakselskab og

selskabets renseanlæg. Energiforbruget er fordelt på kilder og anvendelse. I figurerne er illustrereret

både energiforbrug og afsætning af energi til eksterne, dvs. fjernvarmenet, elnet og ekstern

medforbrænding af slamgranulat og ristegods.

Det ses, at renseanlæggenes energiforbrug udgør den største del af energiforbruget. De største energiforbrug

går til procesopvarmning af rådnetanke og tørring af slam. Når energimængderne fra

forbrænding af biogas og tørret slamgranulat medregnes, kommer der en væsentlig større energimængde

ud, end der forbruges til produktion af disse. Dette illustreres ved nettoenergiforbruget, som

er gengivet med røde streger på nedenstående figurer. Målsætningen er, at det samlede

kloakselskabs nettoenergiforbrug er neutralt i 2025. Dette skal opnås både ved en reduktion i det

aktuelle energiforbrug og om muligt en forøgelse af energiproduktionen ud fra biogas og tørret slam.

For andet år i træk er der i 2012 opnået et energioverskud på renseanlæggene. Dette ses af nettoenergiforbruget

for renseanlæg på figuren nedenfor. Dette skyldes primært en målrettet indsats på

slamtørringsanlægget for at få tørret og energiudnyttet så meget af slammet som muligt. Se mere om

dette under "Affald" på side 10. Nettoenergiforbruget er dog steget i forhold til 2011. Dette skyldes

bl.a. en væsentlig mindre afsætning af el fra renseanlæg pga. ombygning og en stigning i varmeforbruget

til pumpestationer pga. en defekt ventil, som er udskiftet sidst i 2012.

MWh Energiforbrug - hele Kloakselskabet

25.000

20.000

15.000

10.000

5.000

0

-5.000

-10.000

-15.000

-20.000

-25.000

2008 2009 2010 2011 2012

Administration varme

Administration el

Pumpestationer varme

Pumpestationer el

Naturgas

Rensning købt fjernvarme

Renseanlæg el

Rensning slamgranulat

Rensning ristegods

Rensning solgt fjernvarme

Rensning solgt el

Nettoenergiforbrug

MWh

25.000

Side 8 Aalborg Forsyning, Kloak A/S | Grønt Regnskab 2012

20.000

15.000

10.000

5.000

0

-5.000

-10.000

-15.000

-20.000

-25.000

Energiforbrug - renseanlæg

2008 2009 2010 2011 2012

Energiregnskab samlet for hele Kloakselskabet, hhv. for selskabets renseanlæg. Forbruget er fordelt på energikilder og på

administration, pumpestationer og renseanlæg. Den røde streg angiver Kloakselskabets samlede nettoenergiforbrug, hvilket er

den energimængde, som købes af elforsyning, fjernvarmeforsyning, gasleverandør mv., fratrukket de energimængder, som

afsættes eksternt. "Rensning slamgranulat" er energimængden fra slamgranulat, der afsættes og forbrændes eksternt.


Elforbrug

Elforbruget er det største af Kloakselskabets energiforbrug. Følgende figur viser, hvordan bruttoelforbruget

fordeler sig på aktiviteter.

Brutto-elforbruget har været 500 MWh lavere i 2012 set i forhold til 2011. Som en følge af nedlæggelsen

af Hals Renseanlæg i starten af året er der alene sparet over 400 MWh. Der kan umiddelbart

ikke ses et merforbrug af el på de øvrige aktiviteter som følge af nedlæggelsen. Bl.a. er elforbruget til

pumpestationer gået fra 2.727 MWh i 2011 til 2.457 MWh i 2012 på trods af at 2012 var et relativt vådt år

med 736 mm regn mod 661 mm i et normalår.

Tal vedr. energiforbrug fremgår af skema 3 på side 20.

MWh

16.000

14.000

12.000

10.000

8.000

6.000

4.000

2.000

0

-2.000

-4.000

2007 2008 2009 2010 2011 2012

Elproduktion

Pumpestationer

Mindre renseanlæg

Tørreanlæg

Slambehandling

Vandbehandling

Netto-elforbrug

Elregnskab for hele Kloakselskabet. Det samlede brutto-elforbrug var i 2012 14.431 MWh mod 14.934 MWh i 2011 og 15.896 i

2007. "Slambehandling" og "Vandbehandling" vedrører kun Renseanlæg Øst og Renseanlæg Vest. Tallet for de mindre

renseanlæg omfatter deres samlede elforbrug inkl. vand- og slambehandling.

På ovenstående figur ses endvidere netto-elforbruget illustreret med den røde streg. Netto-elforbruget

er brutto-elforbruget fratrukket elproduktionen (solgt el). Kloakselskabet har som målsætning inden

2025 at reducere netto-elforbruget med 25 % i forhold til 2007. Netto-elforbruget i 2012 var 9 % lavere

end i 2007. Fra 2011 til 2012 var der en stigning fra 11.098 MWh til 11.692 MWh. Dette skyldes, at der ikke

har været produktion af el i årets to sidste måneder pga. fornyelse og ombygning af

elproduktionsanlægget på Renseanlæg Vest

Alle projekter med energibesparelser er kortlagt som en del af den samlede energikortlægning i

Kloakselskabet. I skema 7 side 23 fremgår et uddrag af energikortlægningen. Skemaet indeholder

udelukkende tal, som vedrører el-besparelser og nye el-forbrug. Samlet set er der en beregnet

besparelse i netto-elforbruget på 19 % i forhold til 2007. Tallet viser, at den beregnede besparelse er

noget højere end den reelle besparelse på 9%. Det skyldes bl.a. at effekten af de seneste tiltag - f.eks.

nedlæggelse af Nibe Renseanlæg - ikke kan ses før 2013.

Aalborg Forsyning, Kloak A/S | Grønt Regnskab 2012 Side 9


Drifts- og energioptimering er i fokus, når pumpestationer renoveres

Kloakselskabet gennemfører løbende drifts- og energioptimeringer, hvorunder der også sættes fokus

på forbedring af andre forhold - f.eks. arbejdsmiljøforholdene. I 2012 blev der på det afskærende

transportsystem gennemført drifts- og energioptimering i form af udskiftning af pumper på en række

pumpestationer, samt totalrenovering af andre pumpestationer.

Der blev udskiftet pumper på i alt 9 pumpestationer - heraf 8 pumpestationer mellem Stae og Hals,

samt 1 pumpestation mellem Kongerslev og Vårst. På disse pumpestationer blev større pumper

udskiftet til mindre pumper, som er tilpasset til de aktuelle forhold. De erstattede pumper anvendes

efterfølgende som reservedele for de eksisterende pumper.

Totalrenoveringen af pumpestationer har - udover betydningen for drifts- og energioptimering -

betydning for arbejdsmiljøet. I 2012 blev der totalrenoveret følgende pumpestationer:

• To pumpestationer på det afskærende ledningssystem mellem Sønderholm og Aalborg

• En pumpestation på det afskærende ledningssystem mellem Rebild Kommune og Aalborg

• Hovedpumpestationen på Østerport i Aalborg

Den samlede energibesparelse, for drifts- og energioptimeringerne på det afskærende transportsystem

i 2012, forventes at udgøre ca. 202.000 kWh/år. I 2013 igangsættes tilsvarende drifts- og

energioptimeringer på en række pumpestationer omkring Vadum.

Egen energiproduktion

Slam og fedt fra spildevandsrensningen anvendes til fremstilling af biogas. Biogassen, som er CO2neutral,

anvendes på Renseanlæg Vest til dels til elproduktion, dels til varmeproduktion. Varmeproduktionen

afsættes dels til intern opvarmning af proces, bygninger og mandskabsfaciliteter, dels

til Fjernvarmeforsyningen. På Renseanlæg Vest svarede den producerede mængde el i 2012 til 45 %

af elforbruget på anlægget.

På Renseanlæg Øst anvendes biogassen som energikilde til slamtørringsanlægget. Overskudsenergien

afsættes dels til intern opvarmning af proces, bygninger og mandskabsfaciliteter, dels til

Fjernvarmeforsyningen.

Afsætningen af fjernvarme til fjernvarmenettet var i 2012 højere end måltallet, hvilket kan relateres til

stabil drift på slamtørringsanlægget samt ombygning af fjernvarmesystemet på Renseanlæg Vest, der har

givet en mere sikker og stabil drift.

Naturgas anvendes udelukkende til tørring af slam på Renseanlæg Øst. Naturgasforbruget hænger

sammen med mængden af slam, der tørres, og mængden af produceret biogas på Renseanlæg Øst.

Naturgasforbruget er øget med ca. 60.000 m 3 fra 2011 til 2012. Det hænger sammen med, at den

producerede biogasmængde på Renseanlæg Øst fra 2011 til 2012 er faldet med ca. 50.000 m 3 . Den

tørrede slammængde har stort set været den samme.

Side 10 Aalborg Forsyning, Kloak A/S | Grønt Regnskab 2012


Luft

Påvirkningen af luftmiljøet sker dels gennem

støj, støv og lugt fra egne processer, dels

gennem energiforbruget, som medfører en

udledning af bl.a. CO2, SO2 og NOx. Der

arbejdes til stadighed med at nedbringe

energiforbruget, og dermed disse emissioner,

jævnfør miljøberetningen i et senere

afsnit. Emissioner fremgår af skema 3 side 20.

Affald

De primære affaldsmængder består af slam,

ristegods og sand fra renseanlæggene og jord

fra kloakarbejder. Hertil kommer en ikke

opgjort mængde af asfalt, rør- og brønd-gods,

som udskiftes i forbindelse med

fornyelse/sanering af kloaksystemet. Dette

affald afleveres til genbrug.

Opgravet jord fra kloakanlægsarbejde forsøges

i videst muligt omfang genanvendt i

anlægsarbejdet. Overskudsjord og jord, som

ikke er egnet til genanvendelse, bliver kørt til

fyldplads eller deponi afhængig af, om det er

rent eller forurenet jord.

Slammet fra alle renseanlæg bliver tørret og

hygiejniseret på slamtørringsanlægget på

Renseanlæg Øst. Det granulat, som kommer

ud af denne proces, bliver afsat til energiproduktion,

og restproduktet bliver nyttiggjort

til industrielle formål.

På renseanlæggene blev der i alt efter forgasning

produceret 13.747 tons vådt slam med

et tørstofindhold på ca. 29 %, svarende til

3.929 tons tørstof. Det producerede slam

sendes til tørring på tørringsanlægget på

Renseanlæg Øst. Ud over det producerede

slam er tørreanlægget blevet tilført 345 tons

tørstof fra forrige års produktion.

Af den samlede tilførte mængde blev 3.797

tons tørstof tørret og 477 tons tørstof lagret

til senere tørring.

Fra affald til ressource

Nu udnyttes ressourcerne i alle restprodukter fra renseanlæggenes

renseprocesser. Det vil sige, at al slam, ristegods,

vasket sand samt olie og fedt genanvendes eller

nyttiggøres.

Slam

Slammet tørres og hygiejniseres på kloakselskabets tørreanlæg.

Der har gennem en årrække ikke været kapacitet

til at tørre 100 % af det producerede slam, og det har

været nødvendigt at deponere 10-40% af slammet. Der er

blevet arbejdet målrettet på at få kapaciteten op. I 2012

har udskiftning af noder (styringskomponenter) betydet,

at det ikke har været nødvendigt at deponere slam.

Efter tørring sendes slammet til nyttiggørelse ved

forbrænding og anvendelse af askeresten. Indtil 2012 blev

slammet nyttiggjort i Tyskland.

Efter gennemført EU-udbud i 2011

nyttiggøres det tørrede slam nu

lokalt på Aalborg Portland, hvor

det anvendes som biobrændsel

ved cementproduktion. Askeresten

indgår i produktionen af

cement.

Ved kørsel til Tyskland blev der årligt kørt ca. 260.000 km

ved transporten af slam. Der køres nu ca. 20.000 km.

Sand fra sandvaskerne

Både Renseanlæg Vest og Øst har fået installeret nye

sandvaskere, der vasker organisk stof fra sandet. Hidtil

har sandet været kørt til deponi. Ved udbud i 2012 blev

der krævet, at sandet skulle genanvendes. I dag

genanvender NKI Kloak- og Industriservice sandet til

blandt andet bundsikring på Østhavnen og voldanlæg

ved Vodskov.

Ristegods

Ristegods består af de større stykker fast affald, der

kommer ind på renseanlægget. Ristegodset køres til

Reno-Nord, hvor det indgår i forbrænding af

dagrenovation, og der produceres el og varme. Flyveaske

herfra nyttiggøres i tyske saltminer som sikring mod

sammenstyrtning. Slagge anvendes som vejmateriale i

vejkassen i stedet for stabilgrus.

Aalborg Forsyning, Kloak A/S | Grønt Regnskab 2012 Side 11

Beluftnings-rotor, åbnet og

Cement-clinker med en

enkelt glødende clinke.

Dykker, der er på vej ned på


Der er i 2012 ikke udlagt slam på langtidsdeponi

på miljøgodkendte arealer ved

renseanlægget. Det er første gang i den tid,

der er blevet tørret slam, at dette ikke har

været nødvendigt.

Det tørrede slam udgør 3.609 tons tørstof

granulat med tørstofindhold på ca. 93 %.

Dette er sendt til nyttiggørelse hos Aalborg

Portland.

Andelen af slam, der nyttiggøres, har i 2012

været 97 % set i forhold til årets slampro-duktion.

Det er en væsentlig forbedring i

forhold til 2010 og 2011, hvor denne andel

har været hhv. 67 % og 91%. Målsætningen

om en genanvendelsesprocent på minimum

95 % er dermed nået for første gang siden

2004. Forbedringerne skyldes målrettede

undersøgelser og tiltag til mere stabil drift

af slamtørringsanlægget gennemført i 2011-

2012, se boks side 11. Tiltag fortsætter i 2013.

Råstof og hjælpestoffer

I processerne på renseanlæggene anvendes

en række hjælpestoffer, herunder bl.a.

fældningskemikalier. Forbruget af fældningskemikalier

har været faldende i de

seneste år, og forbruget er nu nede på

samme lave niveau som før 2007.

Forbruget af polymer til slambehandling er

højere i 2012 end i 2011 på trods af en

mindre mængde produceret slam. Årsagen

er ændrede slamegenskaber på Renseanlæg

Øst.

Polymerforbruget til vandbehandling er i

2011 udfaset på Renseanlæg Vest, og der

an-vendes nu ikke polymer til

vandbehandling.

Vand anvendes hovedsageligt til spuling af

renseanlæg og kloakledninger. Ca. 99 % af

vandforbruget på renseanlæggene består

af renset spildevand.

Certificering

Kloakselskabet ønsker at sikre og udvikle sig inden for

arbejdsmiljø, energi, kvalitet og miljø. Derfor startede

Kloakselskabet for tre år siden en proces, der skulle lede til

certificering inden for disse områder. Kloakselskabet har

nu implementeret sit eget ledelsessystem, som kaldes

SOL-systemet.

I april 2012 fik Kloakselskabet besøg af Det Norske Veritas

(DNV), som i tre dage gennemgik hele organisationen med

henblik på, at få ISO-certificeret SOL-systemet indenfor de

fire standarder. DNV fandt ingen såkaldte "væsentlige

afvigelser", og fremhævede desuden mange særligt

positive tiltag, som f.eks.:

• God inddragelse af medarbejderne i forbindelse med

udarbejdelse af projekter/koncepter og drift.

• God fokus på energiforbrug og øvrige optimeringer,

herunder mulighed for daglig optimeringer.

• Engagerede, åbne og kompetente medarbejdere.

Dette betød, at kloakselskabet i juni 2012 fik overrakt et

certifikat af DNV, som en flot afslutning på arbejdsindsatsen.

SOL-systemet medvirker til løbende, at sikre forbedringer

til gavn for miljøet, kunderne og medarbejderne. Desuden

sikres også, at kloakselskabet er på forkant med mulige

krav fra f.eks. Vandsektorloven. I forlængelse af certifikatet

fra DNV, har kloakselskabet også fået en Kronesmiley

fra Arbejdstilsynet, som gives til virksomheder, der

har et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat.

Kloakselskabet arbejder

nu fremadrettet på løbende

at forbedre og vedligeholde

SOL-systemet.

Desuden får kloakselskabet

de næste to år opfølgende

besøg af DNV

(periodiske audit), inden

DNV om tre år kommer

og foretager den store

recertificering.

Side 12 Aalborg Forsyning, Kloak A/S | Grønt Regnskab 2012


I driften af kloaksystemet bruges calciumnitrat

til forebyggelse af svovlbrintedannelse i

trykledninger. Forbruget er steget væsentligt

gennem de senere år på grund af opstart og

indkøring af nye trykledninger.

Forbrug af råstoffer og hjælpestoffer fremgår

af skema 6 side 22.

Mål og muligheder

Kloakselskabet har på baggrund af sin

mission og vision, og på baggrund af sit

ledelsessystem, som kaldes "SOL-systemet",

udarbejdet politik, målsætninger og mål for

arbejdsmiljø, energi, kvalitet og miljø.

Politikken beskriver, hvad Kloakselskabet vil

efterstræbe, og for at sikre at dette opnås, er

der udarbejdet målsætninger og mål, som

løbende bliver ajourført.

I korte træk handler politikken om at:

• Håndtere spildevand med færrest mulige

gener for borgere og miljø

• Levere ydelser af en høj kvalitet,

ensartethed og effektivitet

• Tilpasse sig ændringer i overordnede

rammer og lovgivning

• Realisere "Vision 2100" ud fra strategier

om central spildevandsrensning og

decentral regnvandshåndtering

• Løbende forbedre forhold vedrørende

arbejdsmiljø, energi, kvalitet og miljø - med

hensynstagen til økonomi, planlægning

og organisation

• Sikre et højt informationsniveau - baseret

på nøgleordene troværdig, åben, rettidig

og systematisk samt kommunikere præ-

cist og ensartet.

Målsætninger og mål

De til politikken udarbejdede målsætninger

og mål skal være med til at sætte fokus på, at

visionen fuldføres og dokumenteres gennem

de målbare mål.

Opfyldelse af delmål i 2012

For gradvist at arbejde sig frem mod de besluttede

målsætninger og mål udarbejdede de enkelte grupper i

kloakselskabet egne delmål for 2012.

De udarbejde delmål for 2012, samt status herfor, var følgende:

• Renseanlæg:

”Højere virkningsgrad på el-produktionsanlæg på Renseanlæg

Vest fra 3.100 Mwh til 4.000 Mwh i 2012

Status: Delmålet er udsat til 2013

• Kloaksystem:

"Nedlægge 1 overløbsbygværk i 2012"

Status: Delmålet er opfyldt

• Kloakprojektering:

" Gennemføre 1 digitalt udbud i 2012 som et pilotprojekt"

Status: Delmålet er opfyldt

• Sekretariatet:

" Reducere papirforbruget i 2012 med 10 % i forhold til 2011"

Status: Delmålet forventes opfyldt. (papirforbruget er faldet

- men det har ikke været muligt at måle præcist)

• Sekretariatet:

" På baggrund af den nye vandsektorlov blev der udarbejdet 3

retningslinjer vedrørende ekspropriationer"

Status: 1 retningslinje opfyldt og 2 udsat til 2013.

• Renseanlæg Vest:

" Besparelse på 5 % af elforbruget i indløbspumpestationen i

2012"

Status: Delmålet er opfyldt.

• Renseanlæg Øst:

" I 2012 at opnå minimum 17 g SS i returslam i sommerperioden"

Status: Delmålet er ikke opfyldt. SS-måling er indarbejdet i drift

og synliggjort i SRO-system.

• RAØ:

" Tørre 100 % slam i tørreanlægget, så der ikke er noget, der skal

deponeres i 2012"

Status: Delmålet er opfyldt

• Vestre Havnepromenade Pumpestation:

" Reducere antallet af kørsler til kritiske alarmer med 5 % i 2012.

Kritiske alarmer defineres ud fra SRO’en"

Status: Delmålet er opfyldt

Aalborg Forsyning, Kloak A/S | Grønt Regnskab 2012 Side 13


I korte træk er målsætningerne markeret med ”•” og målene markeret med ”-”

følgende:

• Bidrage til en forbedret badevandskvalitet og dermed medvirke til at sikre et rent vandmiljø

- Reducere antallet af overløbsbygværker i 2019 ift. 2008 med 14 %

- Fortsat overholde udledningskravene

• Sikre jord og drikkevand mest muligt mod forurening, dvs. fokus på utætte rør

- Øge den separatkloakerede andel til 69 % inden 2025

• Sikre høj driftssikkerhed uafhængig af væsentlige klimaændringer og ydre påvirkninger

- Nedlægge alle mindre renseanlæg senest i 2013

• Sikker og attraktiv arbejdsplads, der kan tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere

- Gennemføre kampagne om nærved-ulykker hvert år

- Udvikle velkomstprogram for nye medarbejdere i 2012

• Ønsker robuste og effektive miljø- og energimæssige løsninger

- Reducere elforbruget med 25 % i 2025 i forhold til forbruget i 2007

- Være energineutral i 2025

Miljøberetning

De helt centrale mål i Kloakselskabets Spildevandsplan 2008-19 er, at den skal medvirke til, at målsætningen

for vandkvaliteten i recipienterne i Aalborg Kommune kan opfyldes i højere grad, end det er

tilfældet i dag. Dette skal ske ved at forbedre spildevandsrensningen og ved at separatkloakere.

Foruden de konkrete anlægsmæssige tiltag, som er beskrevet nedenfor, deltager Kloakselskabet i en

række forskningsprojekter. I skema 2 side 19 findes en oversigt over disse projekter.

Kloaksystem

Når der udføres tiltag på kloaksystemet, tjener det, udover afløbstekniske formål, også miljømæssige

formål. Dette sker i form af mindre stofbelastninger til recipienter, reduktion af vandmængder til

renseanlæg samt reduktion af pumpede spildevandsmængder.

• Der er i 2012 ca. 20,9 km nyanlæg, hvoraf de ca. 13,8 km er anlagt som afskærende ledning, der

primært er udført mellem Nibe og Sønderholm og fra Sønderholm til Frejlev.

Kloakselskabet har ved private og kommunale byggemodninger overtaget eller udført 5,2 km

kloakledninger. Byggemodningerne omfatter bl.a. Kærhavebakken i Klarup, Indkilde Allé i Gug,

Sandtuevej, Sofiendal Enge i Skalborg og Ikarosvej i Gug Sydøst.

Endelig er der nyanlagt yderligere 1,9 km nye kloakledninger, primært ved spildevandskloakering

af Skørbæk.

• Kloakselskabet har i 2012 fornyet ca. 13 km eksisterende kloakledninger. Ca. 9,6 km fælleskloak

er omlagt til separatsystem i Slotsgade, Niels Ebbesensgade, Peder Barkes Gade og

Side 14 Aalborg Forsyning, Kloak A/S | Grønt Regnskab 2012


Arkivstræde i Aalborg, Halkærvej i Bislev, Jørgensmindevej i Klarup, Askvej i Tylstrup,

Bellinisvej i Frejlev og Klarupvej og Romdrupvej i Klarup.

Der er renoveret 2,5 km ledning ved strømpeforing, hvilket primært er på den afskærende

ledning fra Rebild Kommune til Ellidshøj.

Desuden er ca. 1 km omlagt af forskellige årsager i bl.a. Engvej, Sebbersund og Frejlev Skolevej

i Frejlev.

• Den separatkloakerede andel er ved udgangen af 2012 oppe på ca. 64,7 % af det kloakerede

areal.

• I forbindelse med etablering af det afskærende system fra Nibe over Sønderholm til Frejlev er

pumpestationerne Nibevej 410B, St. Restrup og Vestervej 61 i Sønderholm renoveret.

Pumpestationerne Dall Møllevej 23, Svenstrup og Holmgårdsvej 58, Ellidshøj er udskiftet. Der

er etableret ny pumpestation på Aalborgvej 45 i forbindelse med lukning af Nibe renseanlæg.

• Der er etableret en ny pumpestation på Ejdrupvej 7D i Skørbæk i forbindelse med spildevandskloakeringen

af Skørbæk. Der er desuden etableret nye pumpestationer på Djørupvej 48 i

Djørup, Korsbjerghøjvej 2 i Grydsted, Nymøllevej 99 i Farstrup, Strandgården 1A i Hou samt på

Halkærvej 72B i Halkær.

• Der er etableret et nyt åbent regnvandsbassin på Vestermarken 36C i Storvorde. Bassinet

Teglværket 14 (tidligere Hjørringvej 105) i Nr. Uttrup er flyttet og udvidet. Der er i den

forbindelse etableret et nyt overløbsbygværk.

• Overløbsbygværket Gugvej 301 i Gug er flyttet til Vissevej 1B.

• I 2012 er ca. 300 sommerhuse ved Bisnap Nord nord for Hals blevet kloakeret. Dette er første

etape af et projekt for kloakering af ca. 4.000 sommerhuse i området ved Hals og Hou frem til

2020.

Grundvandet i området ligger højt, og dette indebærer, at nedsivning af spildevandet

vanskeliggøres, idet spildevandet ved nedsivning stort set har direkte kontakt til grundvandet.

Tal for planlægning, drift og anlæg af kloaksystemet fremgår af skema 5 side 21.

Aalborg Forsyning, Kloak A/S | Grønt Regnskab 2012 Side 15


Renseanlæg

I 2012 var nedbørsmængden i Aalborg 736 mm, hvilket er højere end gennemsnittet på 661 mm for

perioden 1960-1991. Der blev i alt renset 26,4 mio. m 3 . Heraf blev 25,0 mio. m 3 renset biologisk. I

tilfælde med kraftige regnskyl er det nødvendigt at aflaste en del af det tilledte vand efter mekanisk

rensning. I 2012 udgjorde denne vandmængde 5,3 % af den tilledte vandmængde, hvilket til dels

skyldtes dårlige slamegenskaber på Renseanlæg Vest. Målsætningen er, at maksimalt 3 % udledes efter

mekanisk rensning. Hovedparten aflastes på Renseanlæg Vest, der modtager spildevand fra større

fælleskloakerede områder, og dermed er meget regnpåvirket. Målet skal opnås ved fortsat

separatkloakering og ved samspil mellem vejrradar og regnstyring samt optimering af spildevandsrensningen.

Der er udført følgende tiltag på renseanlæggene, som har tjent miljømæssige formål i form af mindre

udledninger fra renseanlæggene, mindre energiforbrug, mindre ressourceforbrug, mindre affaldsmængder,

lugtreduktion eller forbedret arbejdsmiljø:

• Afvandet slam fra Renseanlæg Øst føres nu direkte med transportpumpen over til

slamtørringsanlægget. Flere små pumper er fjernet og en større installeret. Dette har medført

energibesparelser og større driftssikkerhed.

Desuden er rørføringen til slamtørringsanlægget ændret således, at det afvandede slam nu

kan pumpes direkte til modtagesilo for slamtørring, lagersilo eller slamlagerplads.

• På Renseanlæg Øst er der blevet indkøbt og monteret et nyt skab til doseringspumperne for

jernchlorid. Skabet har medført forbedringer for såvel arbejdsmiljøet som for miljøet, idet

risiko for lækage af det meget ætsende jernchlorid er reduceret, se foto side 17.

• På Renseanlæg Øst er der udskiftet til lav-energipærer i al anlægsbelysning af hensyn til

elbesparelser.

• På Renseanlæg Øst er der foretaget udskiftning af rækværk og gelænder omkring sand- og

fedtfanget af hensyn til sikkerhed og arbejdsmiljø.

• Ved færdiggørelse af PLC-udskiftning på Renseanlæg Øst er ti tidligere PLC'ere erstattet af fire

nye. PLC'erne anvendes bl.a. til styring af ventilation, alle slamafvandingsanlæg, pumpeanlæg,

polymeranlæg og slamtørringsanlæg.

• På Renseanlæg Vest har 2012 i høj grad været præget af et omfattende bygge- og

anlægsprojekt for udskiftning af de gamle gasmotorer samt for ombygning af gasmotor- og

ventilationsrummet. Gasmotorerne omdanner biogassen fra rådnetankene til el- og

varmeproduktion og har derfor stor betydning for renseanlæggets energieffektivitet. Ved

projektet bliver de fire op til 27 år gamle og udtjente gasmotorer erstattet af tre nye med en

langt bedre virkningsgrad. Udover den større virkningsgrad medfører udskiftningen og

ombygningen også en række andre positive gevinster, bl.a.:

o Mindre energiforbrug til rumventilation og til driften/styringen af gasmotorerne

o Forbedret arbejdsmiljø med mindre støj og vibrationer, med optimeret rumventilation,

og med bedre adgangsforhold til service og reparationer.

o Overholdelse af de helt nye miljøkrav til emissioner

Side 16 Aalborg Forsyning, Kloak A/S | Grønt Regnskab 2012


Samlet set medfører gasmotor-projektet, at varmeproduktionen falder, at elproduktionen

stiger, og at elforbruget (til ventilationsanlægget og gasmotorerne) falder.

• På Renseanlæg Vest er der i 2012 sket optimering af indløbet. Indløbspumperne har fået

frekvensomformere, og indløbssumpen er blevet overdækket. Frekvensomformerne medfører

en mere energivenlig drift, og overdækningen minimerer gener fra lugt og aerosoler.

• På Renseanlæg Vest er motorerne på omrørerne i hydrolysetankene blevet udskiftet med nye

motorer, som er mere energivenlige og driftssikre.

Til venstre ses de nye skabe til styring af jernklorid-dosering på Renseanlæg Øst. Billedet til højre viser den nye sandfangskørebro

på Renseanlæg Vest, der hejses på plads.

• På Renseanlæg Vest er sandfangsbroen fra 1983 blevet udskiftet til en ny af hensyn til

driftssikkerhed og arbejdsmiljø, se ovenstående foto.

• På Renseanlæg Vest er PLC’en til fjernvarme udskiftet, mens PLC’en i Indløbspumpestationen

er opgraderet med en ny CPU, hvilket giver en forventet elbesparelse på ca. 100 MWh pr. år.

• Hals Renseanlæg er nedlagt pr. 22. marts 2012. Der er beregnet en årlig el-besparelse på ca. 330

MWh ved nedlæggelsen inkl. indregning af el til pumpning fra Hals til Renseanlæg Øst og

forøget el-forbrug på Renseanlæg Øst.

• Nibe Renseanlæg er nedlagt pr. 20. december 2012. Der er beregnet en årlig el-besparelse på

ca. 520 MWh ved nedlæggelsen inkl. indregning af el til pumpning fra Nibe til Renseanlæg Vest

og forøget el-forbrug på Renseanlæg Øst.

Det åbne land

Indførelse af obligatorisk tømningsordning for slam fra bundfældningstanke på alle ejendomme uden

for kloakerede områder vurderes at være et nødvendigt middel i bestræbelserne på bl.a. at opnå

målopfyldelse i vandløbene i 2015. Antal tømninger mv. fremgår af skema 4 side 20.

Aalborg Forsyning, Kloak A/S | Grønt Regnskab 2012 Side 17


Fra 2011 har alle ca. 9.050 ejendomme i Aalborg

Kommune været inddraget i tømningsordningen. Der er

i 2012 udført 9065 tømninger. I forbindelse med

spildevandskloakeringen af sommerhusområdet ved

Hals og Hou vil der fremover årligt være 400-500

ejendomme, der udtages af tømningsordningen. Hidtil

har en stor del af det indsamlede slam været uafvandet

ved ankomst til renseanlægget. Efter nyt udbud af

entreprenørydelsen er det i 2011 langt størsteparten af

slammet fra bundfældingstankene, som er indsamlet af

slamsuger med afvandingssystem. Dog er der en del

tanke der, pga. adgangsforholdene, ikke kan tømmes af

slamsuger med afvandingssystem. Disse tanke tømmes

fortsat med en ”lille” traditionel slamsuger.

Foruden tømning af septiktanke er der af det tidligere

Nordjyllands Amt udpeget en række områder i det åbne

land, hvor der skal ske "forbedret spildevandsrensning"

for at opfylde recipient-kvalitetskriterierne. I disse

områder skal der ske en rensning af spildevandet, som

er bedre end den, der kan opnås i en standard

bundfældningstank. Næsten alle berørte ejendomme

løser opgaven selv, men der er ved udgangen af 2012

opført 18 minirenseanlæg på ejendomme, der har valgt

at opfylde påbuddet om forbedret rensning ved at blive

medlem af Kloakselskabet.

Tømning af bund-

fældningstanke. Herover

ses tømning på en

ejendom med helårs-

beboelse. Billedet til

venstre viser tømning af

bundfældningstanken

ved et sommerhus.

Foto: FKS Slamson A/S

Side 18 Aalborg Forsyning, Kloak A/S | Grønt Regnskab 2012


Skemaer

Skema 1 - Oversigt over væsentligste udledningstilladelser og miljøgodkendelser

• Generelle udledningstilladelser til opspædt spildevand fra overløbsbygværker og

overfladevand i tidligere kommuner; Aalborg (19. marts 2004), Hals (17. december 2003), Nibe

(2. november 2005) og Sejlflod (18. februar 2003), samt tre udledningstilladelser for et større

antal nødoverløb

• 23 specifikke udlednings- eller nedsivningstilladelser, som omfatter et eller ganske få

udløb/nedsivningsanlæg

• Udledningstilladelser for Nibe Renseanlæg (31. oktober 2005), Renseanlæg Øst (25. januar

2012) og Renseanlæg Vest (4. juli 2012)

• Midlertidig tilladelse til udledning af mekanisk renset spildevand fra Kongerslev Renseanlæg

(23. juni 2011).

• VVM-screeningsafgørelser for Renseanlæg Vest (4.juli 2012) og Renseanlæg Øst (11.januar 2012)

• Udledningstilladelser for øvrige renseanlæg (19. december 2000)

• Miljøgodkendelser for arealer til deponering af slam og sand ved Renseanlæg Vest og

Renseanlæg Øst (14. januar 1999)

• Etablering af depot for korttidsdeponering af slam og sand fra Aalborg Kommunes renseanlæg

på renseanlæg Øst på matr. nr. 2 g m.fl.; Uttrup, Aalborg Jorder (18. august 1999)

• Revurdering af miljøgodkendelse for slamtørring på Renseanlæg Øst (4. december 2009)

• Tillæg til ”Miljøgodkendelse for slamtørringsanlæg ved Aalborg Renseanlæg Øst” vedrørende

oplagsplads til midlertidig oplag af slam (26. maj 2010)

• Godkendelse i henhold til miljøbeskyttelsesloven af biogasmotorer/kedelanlæg på Renseanlæg

Vest (23. november 2011).

• Tilladelse til indvinding af grundvand til brug i proces på Renseanlæg Øst (20. januar 2003).

Skema 2 - Oversigt over deltagelse i forskningsprojekter

• Vandsektorens Teknologiudviklingsfond: EKG-system fra sundhedssektoren bruges til

computerovervågning af pumpesystemer (http://vtu-fonden.dk/projektzonen/projekter/2011/7229.aspx)

• Vandsektorens Teknologiudvilingsfond: Optimering af mikrobiologien i biologiske renseanlæg

og rådnetanke ( http://vtu-fonden.dk/projektzonen/projekter/2011/7229.aspx )

Aalborg Universitet: Mikrobiologisk database for rensenlæg og biogasanlæg

(http://www.microbialdatabase.dk/)

Aalborg Universitet: Anvendelse af vejrradar. ( http://www.vejrradar.dk/)

Aalborg Forsyning, Kloak A/S | Grønt Regnskab 2012 Side 19


Skema 3: Energi og affald Måltal Regnskab Måltal

Metode 1

Enhed 2008 2009 2010 2011 2012 2012 2013

Energiforbrug og -produktion

Samlet elforbrug M/NRB MWh 14.985 14.195 14.484 14.934 14.500 14.430 14.500

Egen elproduktion M/NRB MWh 3.021 3.098 3.444 3.836 3.300 2.739 3.200

Netto elforbrug 11.964 11.097 11.040 11.098 11.692

Naturgasforbrug M/NRB Nm 3

687.593 485.038 477.226 571.320 650.000 630.668 650.000

Forbrug af fjernvarme M/NRB m 3

32.211 10.717 15.080 16.182 12.000 17.987 18.000

Afsat fjernvarme, RA Øst + RA Vest M/NRB m 3

88.779 102.420 65.729 101.677 90.000 94.525 90.000

Forbrug / produktion af biogas M/NRB m 3

Emissioner fra energiforbrug/prod.

2.144.323 2.514.339 2.910.671 3.072.758 2.800.000 2.752.547 2.800.000

2

Regnskab

CO2 B/NRB ton 6.698 5.748 5.824 6.169 6.427 6.354 6.173

SO 2 B/NRB ton 2,2 2,0 1,8 2,1 2,0 2,0 1,9

NO x B/NRB ton 19,8 16,6 17,3 18,2 17,1 16,8 16,9

Affald/restprodukter

Ristestof til forbrænding M/OTH ton 402 (100%) 434 (100%) 424 (100%) 409 (100%) 400 361 (100%) 100%

Produceret slam M/OTH ton TS 4.523 4.703 4.563 4.209 4.500 3.929 -

Afsat slamgranulat til nyttiggørelse 3

M/OTH ton TS 3.836 2.524 2.903 3.629 - 3.609 -

Slam til tørring 4

M/OTH ton TS 3.853 (85%) 2.594 (55%) 3.055 (67%) 3.820 (91%) Min. 95% 3.797(97%) 100%

Slam til tørring 5

M/OTH ton TS 3.853 (85%) 2.594 (55%) 3.055 (62%) 3.820 (75%) Min. 95% 3.797 (89%) Min. 90%

Slam til deponi 5

M/OTH ton TS 691 (15%) 1.745 (37%) 990 (20%) 926 (18%) Max. 5% 0 (0%) -

Slam på lager 5

S ton 0 (0%) 365 (8%) 882 (18%) 345 (7%) - 477 (11%) Max. 10%

Sand fra renseanlæg - deponi M/OTH ton 1.009 1.391 937 716 900 765 0

Sand fra renseanlæg - genanvendelse M/OTH ton 0 0 0 0 59 (7%) 100%

Sand fra kloak - genanvendelse M/OTH ton 974 2.226 1.570 650 1.500 534 1.500

Jord fra kloak - deponi M/OTH ton 33.019 49.000 37.000 30.653 - 79.858 -

Note 1: Se forklaring bagest i hæftet.

Note 2: Eksklusiv bidrag fra transport og godtgørelse for granulat.

Note 3: De afhændede mængder, som er afsat eksternt til nyttiggørelse. Indeholder foruden slam fra årets produktion også slam fra slamlageret fra forrige års

produktion.

Note 4: Procentsatsen angiver, hvor stor en del der tørres i forhold til det i året producerede slam.

Note 5: Mængderne angår slamproduktionen i det aktuelle år samt den tilkørte mængde til tørreanlægget fra slamlageret fra det forrige år. Procentsatserne

angiver anvendelse i forhold til det i året producerede slam og tilførsel fra slamlageret fra det foregående år.

Skema 4: Tømningsordning for

ejendomme uden for kloakeret

opland

Ejendomme

Antal ejendomme i ordningen M/OTH stk.

Tømninger

Antal tømninger totalt M/OTH stk.

Slammængde (2 % tørstof) M/OTH Tons

Slammængde (15 % tørstof) M/OTH Tons

Note 1: Se forklaring bagest i

hæftet.

Regnskab

Måltal Regnskab Måltal

Metode 1 Enhed 2008 2009 2010 2011 2012 2012 2013

4.332 8.027 9.113 9.021 9.050 8.953 8.750

4.129 8.214 9.000 9.138 9.250 9.065 8.800

2.600 4.530 485 547 500 375 400

282 701 3.685 2.541 2.750 2.549 2.400

Side 20 Aalborg Forsyning, Kloak A/S | Grønt Regnskab 2012


Skema 5: Planlægning, drift og

anlæg - kloak

Metode 1 Enhed

Regnskab

Måltal Regnskab Måltal

2008 2009 2010 2011 2012 2012 2013

Planlægning

Revisioner af

spildevandsplanen M/OTH stk. 9 10 12 11 - 8 -

Andel af overløbsbygværker

med SRO M/OTH % 100 100 100 100 100 100 100

Registrering af kloakledning v.

TV-inspektion M/OTH km 62 67 105 61 71 46 71

Drift

Spuling M/OTH km 44 34 31 35 25 32,7 25

TV-inspektion M/OTH km 9,6 7,3 0,6 2,1 - 3,1 -

Registrering af offentlige

kloakbrønde M/OTH % 100 100 100 100 100 100 100

Projekter

Etablering/udskiftning af

pumpestationer M/OTH stk. 10 8 9 5 13 12 9

Udbygning af

overløbsbygværker og

bassiner M/OTH stk. 2 8 1 4 7 5 6

Forsyning af byggemodning M/OTH % 100 100 100 100 100 100 100

Omlægning af fællessystem til

separatsystem M/OTH km 12,6 4,1 7,1 6,5 6,1 9,6 10,4

Etablering af afskærende

ledning M/OTH km 7,6 12,6 10,2 8,2 15 13,8 8,0

Fornyelse af kloaksystemets

hovedledning M/OTH km 0,5 3,8 4,6 3,5 9,1 3,5 2,1

Anlæg ultimo året

Overløbsbygværker M/OTH stk. 137 146 146 144 142

Pumpestationer M/OTH stk. 248 252 250 248 251

Bassiner 2 M/OTH stk. 122 139 94 96 98

Note 1: Se forklaring bagest i hæftet.

Note 2: Tal fra 2008-2009 indeholder rørbassiner.

Aalborg Forsyning, Kloak A/S | Grønt Regnskab 2012 Side 21


Skema 6: Belastning på renseanlæg Måltal Resultat Måltal

Metode 1

Enhed 2008 2009 2010 2011 2012 2012 2013

Kapacitet og belastning

Kapacitet (85% fraktil) 2

Regnskab

B/PER PEBOD5 504.690 504.690 500.515 500.515 500.000 430.300 430.000

Belastning (85% fraktil) M/PER PE BOD5 254.355 303.750 233.911 250.816 275.000 297.005 275.000

Udledning af renset spildevand

Renset biologisk M/CRM 1.000 m 3

25.935 24.191 24.341 25.060 - 24.981 -

Aflastet efter mekanisk rensning M/CRM 1.000 m 3

1.074 926 868 1.150 - 1.409 -

Andel aflastet efter mek. rensning

Stofudledning fra renseanlæg

B/OTH % 4,0% 3,7% 3,4% 4,4% max. 3% 5,3% max. 3%

COD M/PER ton 890 (8%) 1.001 (8%) 813 (7%) 881 (6%) max. 10% 1.067 (7%) max. 10%

BI5 M/PER ton 77 (2%) 77 (2%) 82 (2%) 94 (2%) max. 5% 191 (3%) max. 5%

Total kvælstof M/PER ton 126 (17%) 156 (19%) 148 (14%) 145 (10%) max. 12% 166 (13%) max. 15%

- Heraf fra Renseanlæg Vest M/PER ton 101 118 109 116 133

Total fosfor M/PER ton 11 (6%) 12 (8%) 9 (6%) 9 (6%) max. 10% 14 (8%) max. 10%

- Heraf fra Renseanlæg Vest M/PER ton 8 8 6 7 11

Suspenderet stof

Rensekvalitet

M/PER ton 195 (3%) 219 (3%) 156 (2%) 227 (3%) max. 5% 363 (4%) max. 5%

Rensegrad - organisk stof (BI5) M/OTH % 98 98 98 98 min. 95 97 min. 95

Rensegrad - total kvælstof M/OTH % 83 81 86 90 min. 85 87 min. 85

Rensegrad - total fosfor

Råstof og hjælpestofforbrug

M/OTH % 94 92 94 94 min. 90 92 min. 90

Vandforbrug (drikkevand) (incl. kloak) M/NRB m 3

9.657 7.437 6.341 6.422 max. 8.000 8.173 max. 8.000

Vandforbrug (renset spildevand) M/OTH m 3

467.997 357.341 514.221 677.222 - 589.742 -

Jern (aktivt stof) M/OTH ton 137 117 97 100 max. 200 68 max. 200

Aluminium (aktivt stof) M/OTH ton 9 5 8 2 max. 25 5 max. 25

Eksternt kulstof (aktivt stof) M/OTH ton COD 238 260 384 309 - 210 -

Calciumnitrat til kloak (aktivt stof)

Polymer til slambehandling -

M/OTH ton 5,7 3,5 8,1 10,9 - 29,1 -

forafvanding (aktivt stof) M/OTH kg

kg polymer/

16.939 25.807 21.946 21.155 max. 20.000 19.961 max. 20.000

Nøgletal for forafvandet slam

Polymer til slambehandling -

B/OTH tons TS 3,7 5,5 4,8 5,0 5,1

slutafvanding (aktivt stof) M/OTH kg

kg polymer/

78.653 85.317 94.163 91.112 max. 80.000 88.615 max. 80.000

Nøgletal for slutafvandet slam

Polymer til slambehandling - total

B/OTH tons TS 17,3 18,1 20,6 21,6 22,6

(aktivt stof) M/OTH kg 95.592 111.124 116.109 112.267 max. 100.000 108.576 max. 100.000

Tørstof-% - afvandet slam B/OTH % 30,3% 30,5% 29,8% 30,5% min. 30% 28,6% min. 30%

Polymer til vandbehandling (aktivt stof) M/OTH kg 278 4.326

Note 1: Se forklaring bagest i hæftet.

Note 2: Opgørelse ultimo året.

663 206 max. 2.000 0 0

Side 22 Aalborg Forsyning, Kloak A/S | Grønt Regnskab 2012


Skema 7: Uddrag af energikortlægning Energibesparelse Besparelse i forhold Bemærkning

Alle tal i angår elforbrug kWh/år til 2007-nettoforbrug 1

Renseanlæg Vest - energibesparelser

2008 Alle tiltag 2008 844.000 6,6%

2009 Alle tiltag 2009 20.000 0,0%

2010 Alle tiltag i 2010 226.732 1,8%

2011 Alle tiltag 2011 0 0,0%

2012 Vandbehandling,

Indløbspumpestation: Udskiftning af IPtavle

m.m.

101.891 0,8%

Merproduktion af el i 2012 i forhold til

-2,9%

2007

Renseanlæg Vest - nye energiforbrug

-369.310

Alle tiltag 2008-2011 -6.300 0,0%

2012 Vandbehandling, Anlægget:

Spildevand fra Nibe tilledes nu til RAV

Renseanlæg Øst - energibesparelser

2008 Alle tiltag 2008 13.000 0,1%

2009 Alle tiltag 2009 30.000 0,2%

2010 Alle tiltag 2010 5.000 0,0%

2011 Alle tiltag 2011 277.640 2,2%

Renseanlæg Øst - nye energiforbrug

Alle tiltag 2008-2010 -10.000 -0,1%

2012 Vandbehandling, Anlægget:

Spildevand fra Hals tilledes nu til RAØ

Mindre renseanlæg - energibesparelser:

2009 Kongerslev RA: Nedlæggelse af

renseanlæget

2010 Mou RA: Nedlæggelse af

renseanlæget

2011 Hals RA: Nedlæggelse af

renseanlæget

2012 Nibe RA: Nedlæggelse af

renseanlæget

-69.800 -0,5% Forventet merforbrug

-171.329 -1,3% Forventet merforbrug

45.339 0,4%

168.776 1,3%

611.582 4,8%

839.400 6,6%

Mindre renseanlæg - nye energiforbrug:

2010 Filteranlæg på Dokkedal Renseanlæg -2.300 0,0%

Pumpestationer - energibeparelser

2011 Alle tiltag 2011 21.368 0,2%

2012 Alle tiltag 2012 203.553 1,6%

Pumpestationer - nye energiforbrug

2011 Alle tiltag 2011 -110.742 -0,9%

2012 Alle tiltag 2012 -249.009 -1,9%

Samlet beregnet besparelse 2008-2012: 2.419.491 19%

Note 1: Netto-elforbruget var i 2007 12.787.648 kWh.

Aalborg Forsyning, Kloak A/S | Grønt Regnskab 2012 Side 23


Forklaring vedr. angivelse af metode

Med baggrund i Miljøstyrelsens notat af december 2006 skal det angives, om data er målt,

beregnet eller skønnet.

M står for målt.

B står for beregnet.

S står for skønnet.

Med baggrund i Miljøstyrelsens skrivelse fra december 2006: ”Nye regler for rapportering

af oplysninger om udledninger fra virksomheder” er anvendt følgende forkortelser:

Metoder brugt ved måling:

PER: Målemetode, der er beskrevet af den ansvarlige myndighed i miljøgodkendelsen eller

spildevandstilladelsen

NRB: National målemetode, der er beskrevet i vejledninger, bekendtgørelser eller

lignende

ALT: Målemetode, der er i overensstemmelse med eksisterende CEN(ISO-standarder)

CRM: Virksomhedens egen målemetode, hvis kvalitet er vist ved hjælp af certificeret

referencemateriale og accepteret af den ansvarlige myndighed

OHT: Andre målemetoder

Metoder brugt ved beregninger:

ETS, IPCC, UNECE/EMEP: Internationalt anerkendt beregningsmetode

PER: beregningsmetode, der er beskrevet af den ansvarlige myndighed i

miljøgodkendelsen eller spildevandstilladelsen

NRB: National beregningsmetode, der er beskrevet i vejledninger, bekendtgørelser eller

lignende

MAB: Metode, baseret på massebalance, der er accepteret af den ansvarlige myndighed

SSC: Europæisk sektorspecifik beregningsmetode

OHT: Andre beregningsmetoder

Side 24 Aalborg Forsyning, Kloak A/S | Grønt Regnskab 2012

More magazines by this user
Similar magazines