Grønt Regnskab 2012 - Aalborg Forsyning

Grønt Regnskab 2012
Aalborg Forsyning, Kloak A/S

Udgiver: Aalborg Forsyning, Kloak A/S
Stigsborg Brygge 5
9400 Nørresundby
www.aalborgforsyning.dk/kloak
Udgivelse: Marts 2013
Titel: Grønt Regnskab for Aalborg Forsyning, Kloak A/S
Forside: Foto taget ved Nibe Renseanlæg, som blev nedlagt i 2012
Side 2 Aalborg Forsyning, Kloak A/S | Grønt Regnskab 2012

Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse ..........................................................................................................................................3
Grønt regnskab og miljøregulering ................................................................................................................. 4
Aktiviteter ..........................................................................................................................................................5
Ressourcer og forurening ................................................................................................................................ 6
Energi ................................................................................................................................................................ 8
Luft .................................................................................................................................................................... 11
Affald ................................................................................................................................................................. 11
Råstof og hjælpestoffer .................................................................................................................................. 12
Mål og muligheder .......................................................................................................................................... 13
Miljøberetning ................................................................................................................................................. 14
Skemaer ........................................................................................................................................................... 19
Forklaring vedr. angivelse af metode .............................................................................................................24
Aalborg Forsyning, Kloak A/S | Grønt Regnskab 2012 Side 3

Nuværende og fremtidig forsyningsstruktur. Kloakopland er vist for hhv.
Renseanlæg Vest (grøn) og Renseanlæg Øst (rød)
Grønt regnskab og miljøregulering
Aalborg Forsyning, Kloak A/S (Kloakselskabet) er i 2010 etableret som
et kommunalt ejet aktieselskab. Kloakselskabet indgår i en koncern-
struktur med Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne.
Kloakselskabet er ikke omfattet af Miljøministeriets Bekendtgørelse
nr. 1515 af 14. december 2006 om visse listevirksomheders pligt til at
udarbejde grønt regnskab. Som en del af Kloakselskabets certificering
skal der tilvejebringes de oplysninger, som indgår i et grønt regnskab.
Kloakselskabet har derfor valgt at udarbejde et grønt regnskab.
Aalborg Kommune er tilladelsesmyndighed for Kloakselskabets udled-
ninger til vandløb, Limfjorden og Kattegat, og Naturstyrelsen Aalborg
er tilsynsmyndighed for disse. Miljøstyrelsen Aarhus er godkendelses-
og tilsynsmyndighed for slamtørringsanlægget på Renseanlæg Øst.
I Skema 1 side 19 findes en oversigt over Kloakselskabets
miljøgodkendelser.
Aalborg Forsyning, Kloak A/S
Stigsborg Brygge 5
Postboks 222,
9400 Nørresundby
Telefon: 7743 9200
Telefax: 7743 9299
Hjemmeside
www.forsyning.dk/FV/kloak
E-post
kloak@aalborgforsyning.dk
Renseanlæg Øst, Rørdalsvej
200, 9220 Aalborg Øst,
P-nr.1.016.056.258.
Renseanlæg Vest,
Mølholmsvej 30, 9000
Aalborg,
P-nr.1.016.056.320.
Renseanlæg Nibe,
Aalborgvej 45, 9240 Nibe,
P-nr.1.016.056.347.
Pumpestation, Vestre
Havnepromenade 25, 9000
Aalborg, P-nr. 1.016.056.452.
Ny skorsten til gasmotor og kedel
på Aalborg Renseanlæg Vest.
Side 4 Aalborg Forsyning, Kloak A/S | Grønt Regnskab 2012

Aktiviteter
Kloakselskabets hovedaktiviteter omfatter
administration, planlægning, projektering,
anlæg, drift og vedligeholdelse af følgende
anlæg pr. 1. januar 2012:
Store centrale renseanlæg 2 stk.
Mindre renseanlæg 5 stk.
Minirenseanlæg 14 stk.
Pumpestationer 248 stk.
Bassiner ekskl. rørbassiner 96 stk.
Overløbsbygværker 144 stk.
Hovedledninger ca. 1.900 km
Stikledninger ca. 400 km
Brønde ca. 38.000 stk.
De store centrale renseanlæg er Renseanlæg
Øst og Renseanlæg Vest, og de mindre
renseanlæg er renseanlæggene i Hals, Nibe,
Halkær, Kongerslev og Dokkedal. Hals
Renseanlæg og Kongerslev Renseanlæg er
nedlagt 22. marts 2012, Halkær Renseanlæg
15. oktober 2012 og Nibe Renseanlæg 20.
december 2012. Dokkedal Renseanlæg
planlægges nedlagt i 2013. Kongerslev
Renseanlæg behandlede kun overfladevand.
Kloakoplandet omfatter et ca. 8.800 ha
stort område i Aalborg Kommune, svarende
til 8 % af kommunens areal. Kloakselskabet
modtager og behandler også spildevand fra
nabokommunen Rebild.
Anlæg og drift af kloaksystemet og renseanlæggene
er alene brugerfinansieret af
private husstande og industrier i kloakoplandet.
Kloakselskabet forestår opkrævning
af vandafledningsbidrag, særbidrag
m.v., jf. betalingsvedtægten. Der opkræves
ca. kr. 300 millioner om året.
Der er i 2012 behandlet 26,4 mio. m 3
spildevand. 73 % af dette er behandlet på
Renseanlæg Vest, 23 % på Renseanlæg Øst
og 4% på de mindre renseanlæg. Der er solgt
ca. 11 mio. m 3 drikkevand i renseanlæggenes
oplande.
Nu renses spildevandet i Skørbæk 30 km væk!
I overensstemmelse med kloakselskabets overordnede
mål om ”central håndtering af spildevand
samt decentral regnvandshåndtering” er der i 2012
gennemført flere anlægsprojekter på strækningen
Skørbæk-Halkær-Djørup-Bislev. Disse byer ligger sydvest
for Nibe ved Halkær Bredning.
Der er foretaget spildevandskloakering af Skørbæk og
Djørup, hvorved udledning af delvis renset spildevand
fra bundfældningstanke til søer og vandløb er fjernet.
Desuden er det mindre velfungerende renseanlæg i
Halkær nedlagt, og der er etableret nye afskærende
spildevandsledninger samt nye tidssvarende, arbejdsmiljøvenlige
og energirigtige pumpestationer.
Ud over de betydelige miljøforbedringer i Skørbæk,
Halkær og Djørup er der igangsat en separatkloakering
af Bislev, hvorved der etableres en forbedret afledningsmulighed
for mejeriet i byen. Samtidig vil risikoen
for overløb til vandløb og søer blive minimeret ganske
radikalt. Separatkloakeringen af Bislev medfører
endvidere nedlæggelse af to overløbsbygværker, og
reduktion af årligt ca. 7.000 m 3 udledning af opspædt
spildevand til et højere målsat vandløb. Arbejdet med
separatkloakering af Bislev fortsætter i 2013.
Pumpestation Halkærvej 72, placeret ved det nu nedlagte
renseanlæg i Halkær
Aalborg Forsyning, Kloak A/S | Grønt Regnskab 2012 Side 5

Ressourcer og forurening
Kloakselskabets væsentligste miljøpåvirkninger
vedrører vand- og luftmiljøet. Derudover bliver
der forbrugt energi, kemikalier og vand samt
produceret affald.
Vandmiljø
Kloakselskabets væsentligste belastninger på
vandmiljøet sker gennem udledning fra renseanlæggene
samt ved overløb fra kloaksystemet.
Renseanlæg Vest og Øst samt Nibe Renseanlæg
udleder direkte til Limfjorden. Renseanlæggene i
Halkær og Dokkedal udleder til mindre recipienter,
som har udløb i Limfjorden eller Aalborg
Bugt.
Renseanlæggene har overholdt udledningskravene
i 2012, undtagen Kongerslev Renseanlæg,
hvor der har været en overskridelse af udlederkravet
for suspenderet stof i en enkelt
prøve.
For at reducere risikoen for oversvømmelser
under kraftig regn kan der i fælleskloakerede
områder ske aflastning af opspædt spildevand til
vandløb og Limfjorden, hvilket sker gennem
overløbsbyg-værker. For bl.a. at begrænse
antallet af aflastninger er der etableret bassiner i
kloaksystemet, som opsamler så meget som
muligt af den overskydende vandmængde under
større regnhændelser. Når der igen er plads i
kloaksystemet, ledes vandet fra bassinerne
tilbage i kloaksystemet. Det vand, der ved
ekstremt regnvejr ikke er plads til i bassinerne,
ledes via overløbsbygværker til vandløb,
Limfjorden og Kattegat.
I de separatkloakerede områder udledes regnvandet
lokalt til vandløb, Limfjorden og Kattegat.
Særligt vandløb er følsomme over for store
vandmængder på kort tid, da det kan føre til
erosion og oversvømmelser. På de separate
regnvandsledninger er der derfor indbygget
bassiner, som anvendes til at udjævne udledningen
af regnvand til vandløb. Herved opnås en
mere naturlig afstrømning af regnvandet.
Da skybruddet ramte Aalborg i 2012
Den 6. august 2012 oplevede Kloakselskabet et
skybrud, der ramte det meste af forsyningsområdet.,
men især passerede de centrale bydele i Skalborg,
Gug, Kærby, Aalborg og Nørresundby.
På det tidspunkt, hvor der faldt mest regn blev der
registreret 27,8 mm regn på en halv time. Grænsen
for skybrud er 15 mm på en halv time. Et så kraftigt
skybrud vurderes til at finde sted én gang på 36 år.
Selv om kloaksystemet er robust dimensioneret, er
der ved et sådant skybrud risiko for oversvømmelse
af særligt udsatte områder. Kloakselskabet registrerede
omkring 20 dæksler, der blev løftet af og gav
vand på terræn. Selv om det er en lille del af Kloakselskabets
ca. 38.000 brønde, er der i slutningen af
2012 igangsat tiltag til afvikling af hvert af disse
tilfælde.
Skybruddet medførte også 324 registrerede
udrykninger fra skadesservicefirmaer til oversvømmede
huse og kældre i private hjem. Langt de fleste
udkald har været i lavere beliggende, fælleskloakerede
områder. Kloakselskabet har udarbejdet en
folder "Vand i kælderen", som tilsendes de borgere,
der henvender sig tilKloakselskabet. Heri gives gode
råd til, hvordan de oplevede oversvømmelser kan
undgås i fremtiden.
Vand på kørebanen på Toftevej i Nørresundby.
Foto: Tine Jørgensen
Side 6 Aalborg Forsyning, Kloak A/S | Grønt Regnskab 2012

Rensegrader
Når spildevandet behandles på renseanlæggene, bliver det først renset mekanisk - dvs., at sand, fedt
og ristestof fjernes. Endvidere fjernes en del af det organiske stof på Renseanlæg Vest ved mekanisk
rensning. Herefter bliver langt hovedparten - i 2012 95 % - af spildevandet endvidere renset biologisk og
kemisk.
På renseanlæggene opnås der generelt høje rensegrader. Rensegraderne udtrykker hvor meget stof,
der er fjernet i forhold til den mængde, som er tilledt renseanlægget - både den del, som renses biologisk
og den del, som kun er mekanisk renset. Høj rensekvalitet tilstræbes såvel af hensyn til
Limfjordens vandmiljø som spildevandsafgiftens størrelse.
Ses rensegraderne i sammenhæng med nedbørsmængderne, er rensegraderne ofte lave i år med høje
nedbørsmængder og omvendt. Dette skyldes bl.a. at en høj nedbørsmængde giver en lav koncentration
af et stof i det tilledte spildevand, men samtidig renses der altid ned til samme koncentrationsniveau.
De interne måltal for rensegraderne er illustreret med cirkler på nedenstående figur. Som det fremgår
overholdes måltallene i 2012 med en god margin.
Rensegrad (%)
100,0
98,0
96,0
94,0
92,0
90,0
88,0
86,0
84,0
82,0
80,0
78,0 0
0
2008 2009 2010 2011 2012
År
Total Fosfor BI5 Interne måltal
Total kvælstof Nedbør
Samlede rensegrader for renseanlæggene. Måltal for rensegrader for 2012 er markeret med O
Aalborg Forsyning, Kloak A/S | Grønt Regnskab 2012 Side 7
1000
800
600
400
200
Nedbør (mm)

Energi
I nedenstående figurer fremgår energiforbruget for henholdsvis det samlede kloakselskab og
selskabets renseanlæg. Energiforbruget er fordelt på kilder og anvendelse. I figurerne er illustrereret
både energiforbrug og afsætning af energi til eksterne, dvs. fjernvarmenet, elnet og ekstern
medforbrænding af slamgranulat og ristegods.
Det ses, at renseanlæggenes energiforbrug udgør den største del af energiforbruget. De største energiforbrug
går til procesopvarmning af rådnetanke og tørring af slam. Når energimængderne fra
forbrænding af biogas og tørret slamgranulat medregnes, kommer der en væsentlig større energimængde
ud, end der forbruges til produktion af disse. Dette illustreres ved nettoenergiforbruget, som
er gengivet med røde streger på nedenstående figurer. Målsætningen er, at det samlede
kloakselskabs nettoenergiforbrug er neutralt i 2025. Dette skal opnås både ved en reduktion i det
aktuelle energiforbrug og om muligt en forøgelse af energiproduktionen ud fra biogas og tørret slam.
For andet år i træk er der i 2012 opnået et energioverskud på renseanlæggene. Dette ses af nettoenergiforbruget
for renseanlæg på figuren nedenfor. Dette skyldes primært en målrettet indsats på
slamtørringsanlægget for at få tørret og energiudnyttet så meget af slammet som muligt. Se mere om
dette under "Affald" på side 10. Nettoenergiforbruget er dog steget i forhold til 2011. Dette skyldes
bl.a. en væsentlig mindre afsætning af el fra renseanlæg pga. ombygning og en stigning i varmeforbruget
til pumpestationer pga. en defekt ventil, som er udskiftet sidst i 2012.
MWh Energiforbrug - hele Kloakselskabet
25.000
20.000
15.000
10.000
5.000
0
-5.000
-10.000
-15.000
-20.000
-25.000
2008 2009 2010 2011 2012
Administration varme
Administration el
Pumpestationer varme
Pumpestationer el
Naturgas
Rensning købt fjernvarme
Renseanlæg el
Rensning slamgranulat
Rensning ristegods
Rensning solgt fjernvarme
Rensning solgt el
Nettoenergiforbrug
MWh
25.000
Side 8 Aalborg Forsyning, Kloak A/S | Grønt Regnskab 2012
20.000
15.000
10.000
5.000
0
-5.000
-10.000
-15.000
-20.000
-25.000
Energiforbrug - renseanlæg
2008 2009 2010 2011 2012
Energiregnskab samlet for hele Kloakselskabet, hhv. for selskabets renseanlæg. Forbruget er fordelt på energikilder og på
administration, pumpestationer og renseanlæg. Den røde streg angiver Kloakselskabets samlede nettoenergiforbrug, hvilket er
den energimængde, som købes af elforsyning, fjernvarmeforsyning, gasleverandør mv., fratrukket de energimængder, som
afsættes eksternt. "Rensning slamgranulat" er energimængden fra slamgranulat, der afsættes og forbrændes eksternt.

Elforbrug
Elforbruget er det største af Kloakselskabets energiforbrug. Følgende figur viser, hvordan bruttoelforbruget
fordeler sig på aktiviteter.
Brutto-elforbruget har været 500 MWh lavere i 2012 set i forhold til 2011. Som en følge af nedlæggelsen
af Hals Renseanlæg i starten af året er der alene sparet over 400 MWh. Der kan umiddelbart
ikke ses et merforbrug af el på de øvrige aktiviteter som følge af nedlæggelsen. Bl.a. er elforbruget til
pumpestationer gået fra 2.727 MWh i 2011 til 2.457 MWh i 2012 på trods af at 2012 var et relativt vådt år
med 736 mm regn mod 661 mm i et normalår.
Tal vedr. energiforbrug fremgår af skema 3 på side 20.
MWh
16.000
14.000
12.000
10.000
8.000
6.000
4.000
2.000
0
-2.000
-4.000
2007 2008 2009 2010 2011 2012
Elproduktion
Pumpestationer
Mindre renseanlæg
Tørreanlæg
Slambehandling
Vandbehandling
Netto-elforbrug
Elregnskab for hele Kloakselskabet. Det samlede brutto-elforbrug var i 2012 14.431 MWh mod 14.934 MWh i 2011 og 15.896 i
2007. "Slambehandling" og "Vandbehandling" vedrører kun Renseanlæg Øst og Renseanlæg Vest. Tallet for de mindre
renseanlæg omfatter deres samlede elforbrug inkl. vand- og slambehandling.
På ovenstående figur ses endvidere netto-elforbruget illustreret med den røde streg. Netto-elforbruget
er brutto-elforbruget fratrukket elproduktionen (solgt el). Kloakselskabet har som målsætning inden
2025 at reducere netto-elforbruget med 25 % i forhold til 2007. Netto-elforbruget i 2012 var 9 % lavere
end i 2007. Fra 2011 til 2012 var der en stigning fra 11.098 MWh til 11.692 MWh. Dette skyldes, at der ikke
har været produktion af el i årets to sidste måneder pga. fornyelse og ombygning af
elproduktionsanlægget på Renseanlæg Vest
Alle projekter med energibesparelser er kortlagt som en del af den samlede energikortlægning i
Kloakselskabet. I skema 7 side 23 fremgår et uddrag af energikortlægningen. Skemaet indeholder
udelukkende tal, som vedrører el-besparelser og nye el-forbrug. Samlet set er der en beregnet
besparelse i netto-elforbruget på 19 % i forhold til 2007. Tallet viser, at den beregnede besparelse er
noget højere end den reelle besparelse på 9%. Det skyldes bl.a. at effekten af de seneste tiltag - f.eks.
nedlæggelse af Nibe Renseanlæg - ikke kan ses før 2013.
Aalborg Forsyning, Kloak A/S | Grønt Regnskab 2012 Side 9

Drifts- og energioptimering er i fokus, når pumpestationer renoveres
Kloakselskabet gennemfører løbende drifts- og energioptimeringer, hvorunder der også sættes fokus
på forbedring af andre forhold - f.eks. arbejdsmiljøforholdene. I 2012 blev der på det afskærende
transportsystem gennemført drifts- og energioptimering i form af udskiftning af pumper på en række
pumpestationer, samt totalrenovering af andre pumpestationer.
Der blev udskiftet pumper på i alt 9 pumpestationer - heraf 8 pumpestationer mellem Stae og Hals,
samt 1 pumpestation mellem Kongerslev og Vårst. På disse pumpestationer blev større pumper
udskiftet til mindre pumper, som er tilpasset til de aktuelle forhold. De erstattede pumper anvendes
efterfølgende som reservedele for de eksisterende pumper.
Totalrenoveringen af pumpestationer har - udover betydningen for drifts- og energioptimering -
betydning for arbejdsmiljøet. I 2012 blev der totalrenoveret følgende pumpestationer:
• To pumpestationer på det afskærende ledningssystem mellem Sønderholm og Aalborg
• En pumpestation på det afskærende ledningssystem mellem Rebild Kommune og Aalborg
• Hovedpumpestationen på Østerport i Aalborg
Den samlede energibesparelse, for drifts- og energioptimeringerne på det afskærende transportsystem
i 2012, forventes at udgøre ca. 202.000 kWh/år. I 2013 igangsættes tilsvarende drifts- og
energioptimeringer på en række pumpestationer omkring Vadum.
Egen energiproduktion
Slam og fedt fra spildevandsrensningen anvendes til fremstilling af biogas. Biogassen, som er CO2neutral,
anvendes på Renseanlæg Vest til dels til elproduktion, dels til varmeproduktion. Varmeproduktionen
afsættes dels til intern opvarmning af proces, bygninger og mandskabsfaciliteter, dels
til Fjernvarmeforsyningen. På Renseanlæg Vest svarede den producerede mængde el i 2012 til 45 %
af elforbruget på anlægget.
På Renseanlæg Øst anvendes biogassen som energikilde til slamtørringsanlægget. Overskudsenergien
afsættes dels til intern opvarmning af proces, bygninger og mandskabsfaciliteter, dels til
Fjernvarmeforsyningen.
Afsætningen af fjernvarme til fjernvarmenettet var i 2012 højere end måltallet, hvilket kan relateres til
stabil drift på slamtørringsanlægget samt ombygning af fjernvarmesystemet på Renseanlæg Vest, der har
givet en mere sikker og stabil drift.
Naturgas anvendes udelukkende til tørring af slam på Renseanlæg Øst. Naturgasforbruget hænger
sammen med mængden af slam, der tørres, og mængden af produceret biogas på Renseanlæg Øst.
Naturgasforbruget er øget med ca. 60.000 m 3 fra 2011 til 2012. Det hænger sammen med, at den
producerede biogasmængde på Renseanlæg Øst fra 2011 til 2012 er faldet med ca. 50.000 m 3 . Den
tørrede slammængde har stort set været den samme.
Side 10 Aalborg Forsyning, Kloak A/S | Grønt Regnskab 2012

Luft
Påvirkningen af luftmiljøet sker dels gennem
støj, støv og lugt fra egne processer, dels
gennem energiforbruget, som medfører en
udledning af bl.a. CO2, SO2 og NOx. Der
arbejdes til stadighed med at nedbringe
energiforbruget, og dermed disse emissioner,
jævnfør miljøberetningen i et senere
afsnit. Emissioner fremgår af skema 3 side 20.
Affald
De primære affaldsmængder består af slam,
ristegods og sand fra renseanlæggene og jord
fra kloakarbejder. Hertil kommer en ikke
opgjort mængde af asfalt, rør- og brønd-gods,
som udskiftes i forbindelse med
fornyelse/sanering af kloaksystemet. Dette
affald afleveres til genbrug.
Opgravet jord fra kloakanlægsarbejde forsøges
i videst muligt omfang genanvendt i
anlægsarbejdet. Overskudsjord og jord, som
ikke er egnet til genanvendelse, bliver kørt til
fyldplads eller deponi afhængig af, om det er
rent eller forurenet jord.
Slammet fra alle renseanlæg bliver tørret og
hygiejniseret på slamtørringsanlægget på
Renseanlæg Øst. Det granulat, som kommer
ud af denne proces, bliver afsat til energiproduktion,
og restproduktet bliver nyttiggjort
til industrielle formål.
På renseanlæggene blev der i alt efter forgasning
produceret 13.747 tons vådt slam med
et tørstofindhold på ca. 29 %, svarende til
3.929 tons tørstof. Det producerede slam
sendes til tørring på tørringsanlægget på
Renseanlæg Øst. Ud over det producerede
slam er tørreanlægget blevet tilført 345 tons
tørstof fra forrige års produktion.
Af den samlede tilførte mængde blev 3.797
tons tørstof tørret og 477 tons tørstof lagret
til senere tørring.
Fra affald til ressource
Nu udnyttes ressourcerne i alle restprodukter fra renseanlæggenes
renseprocesser. Det vil sige, at al slam, ristegods,
vasket sand samt olie og fedt genanvendes eller
nyttiggøres.
Slam
Slammet tørres og hygiejniseres på kloakselskabets tørreanlæg.
Der har gennem en årrække ikke været kapacitet
til at tørre 100 % af det producerede slam, og det har
været nødvendigt at deponere 10-40% af slammet. Der er
blevet arbejdet målrettet på at få kapaciteten op. I 2012
har udskiftning af noder (styringskomponenter) betydet,
at det ikke har været nødvendigt at deponere slam.
Efter tørring sendes slammet til nyttiggørelse ved
forbrænding og anvendelse af askeresten. Indtil 2012 blev
slammet nyttiggjort i Tyskland.
Efter gennemført EU-udbud i 2011
nyttiggøres det tørrede slam nu
lokalt på Aalborg Portland, hvor
det anvendes som biobrændsel
ved cementproduktion. Askeresten
indgår i produktionen af
cement.
Ved kørsel til Tyskland blev der årligt kørt ca. 260.000 km
ved transporten af slam. Der køres nu ca. 20.000 km.
Sand fra sandvaskerne
Både Renseanlæg Vest og Øst har fået installeret nye
sandvaskere, der vasker organisk stof fra sandet. Hidtil
har sandet været kørt til deponi. Ved udbud i 2012 blev
der krævet, at sandet skulle genanvendes. I dag
genanvender NKI Kloak- og Industriservice sandet til
blandt andet bundsikring på Østhavnen og voldanlæg
ved Vodskov.
Ristegods
Ristegods består af de større stykker fast affald, der
kommer ind på renseanlægget. Ristegodset køres til
Reno-Nord, hvor det indgår i forbrænding af
dagrenovation, og der produceres el og varme. Flyveaske
herfra nyttiggøres i tyske saltminer som sikring mod
sammenstyrtning. Slagge anvendes som vejmateriale i
vejkassen i stedet for stabilgrus.
Aalborg Forsyning, Kloak A/S | Grønt Regnskab 2012 Side 11
Beluftnings-rotor, åbnet og
Cement-clinker med en
enkelt glødende clinke.
Dykker, der er på vej ned på

Der er i 2012 ikke udlagt slam på langtidsdeponi
på miljøgodkendte arealer ved
renseanlægget. Det er første gang i den tid,
der er blevet tørret slam, at dette ikke har
været nødvendigt.
Det tørrede slam udgør 3.609 tons tørstof
granulat med tørstofindhold på ca. 93 %.
Dette er sendt til nyttiggørelse hos Aalborg
Portland.
Andelen af slam, der nyttiggøres, har i 2012
været 97 % set i forhold til årets slampro-duktion.
Det er en væsentlig forbedring i
forhold til 2010 og 2011, hvor denne andel
har været hhv. 67 % og 91%. Målsætningen
om en genanvendelsesprocent på minimum
95 % er dermed nået for første gang siden
2004. Forbedringerne skyldes målrettede
undersøgelser og tiltag til mere stabil drift
af slamtørringsanlægget gennemført i 2011-
2012, se boks side 11. Tiltag fortsætter i 2013.
Råstof og hjælpestoffer
I processerne på renseanlæggene anvendes
en række hjælpestoffer, herunder bl.a.
fældningskemikalier. Forbruget af fældningskemikalier
har været faldende i de
seneste år, og forbruget er nu nede på
samme lave niveau som før 2007.
Forbruget af polymer til slambehandling er
højere i 2012 end i 2011 på trods af en
mindre mængde produceret slam. Årsagen
er ændrede slamegenskaber på Renseanlæg
Øst.
Polymerforbruget til vandbehandling er i
2011 udfaset på Renseanlæg Vest, og der
an-vendes nu ikke polymer til
vandbehandling.
Vand anvendes hovedsageligt til spuling af
renseanlæg og kloakledninger. Ca. 99 % af
vandforbruget på renseanlæggene består
af renset spildevand.
Certificering
Kloakselskabet ønsker at sikre og udvikle sig inden for
arbejdsmiljø, energi, kvalitet og miljø. Derfor startede
Kloakselskabet for tre år siden en proces, der skulle lede til
certificering inden for disse områder. Kloakselskabet har
nu implementeret sit eget ledelsessystem, som kaldes
SOL-systemet.
I april 2012 fik Kloakselskabet besøg af Det Norske Veritas
(DNV), som i tre dage gennemgik hele organisationen med
henblik på, at få ISO-certificeret SOL-systemet indenfor de
fire standarder. DNV fandt ingen såkaldte "væsentlige
afvigelser", og fremhævede desuden mange særligt
positive tiltag, som f.eks.:
• God inddragelse af medarbejderne i forbindelse med
udarbejdelse af projekter/koncepter og drift.
• God fokus på energiforbrug og øvrige optimeringer,
herunder mulighed for daglig optimeringer.
• Engagerede, åbne og kompetente medarbejdere.
Dette betød, at kloakselskabet i juni 2012 fik overrakt et
certifikat af DNV, som en flot afslutning på arbejdsindsatsen.
SOL-systemet medvirker til løbende, at sikre forbedringer
til gavn for miljøet, kunderne og medarbejderne. Desuden
sikres også, at kloakselskabet er på forkant med mulige
krav fra f.eks. Vandsektorloven. I forlængelse af certifikatet
fra DNV, har kloakselskabet også fået en Kronesmiley
fra Arbejdstilsynet, som gives til virksomheder, der
har et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat.
Kloakselskabet arbejder
nu fremadrettet på løbende
at forbedre og vedligeholde
SOL-systemet.
Desuden får kloakselskabet
de næste to år opfølgende
besøg af DNV
(periodiske audit), inden
DNV om tre år kommer
og foretager den store
recertificering.
Side 12 Aalborg Forsyning, Kloak A/S | Grønt Regnskab 2012

I driften af kloaksystemet bruges calciumnitrat
til forebyggelse af svovlbrintedannelse i
trykledninger. Forbruget er steget væsentligt
gennem de senere år på grund af opstart og
indkøring af nye trykledninger.
Forbrug af råstoffer og hjælpestoffer fremgår
af skema 6 side 22.
Mål og muligheder
Kloakselskabet har på baggrund af sin
mission og vision, og på baggrund af sit
ledelsessystem, som kaldes "SOL-systemet",
udarbejdet politik, målsætninger og mål for
arbejdsmiljø, energi, kvalitet og miljø.
Politikken beskriver, hvad Kloakselskabet vil
efterstræbe, og for at sikre at dette opnås, er
der udarbejdet målsætninger og mål, som
løbende bliver ajourført.
I korte træk handler politikken om at:
• Håndtere spildevand med færrest mulige
gener for borgere og miljø
• Levere ydelser af en høj kvalitet,
ensartethed og effektivitet
• Tilpasse sig ændringer i overordnede
rammer og lovgivning
• Realisere "Vision 2100" ud fra strategier
om central spildevandsrensning og
decentral regnvandshåndtering
• Løbende forbedre forhold vedrørende
arbejdsmiljø, energi, kvalitet og miljø - med
hensynstagen til økonomi, planlægning
og organisation
• Sikre et højt informationsniveau - baseret
på nøgleordene troværdig, åben, rettidig
og systematisk samt kommunikere præ-
cist og ensartet.
Målsætninger og mål
De til politikken udarbejdede målsætninger
og mål skal være med til at sætte fokus på, at
visionen fuldføres og dokumenteres gennem
de målbare mål.
Opfyldelse af delmål i 2012
For gradvist at arbejde sig frem mod de besluttede
målsætninger og mål udarbejdede de enkelte grupper i
kloakselskabet egne delmål for 2012.
De udarbejde delmål for 2012, samt status herfor, var følgende:
• Renseanlæg:
”Højere virkningsgrad på el-produktionsanlæg på Renseanlæg
Vest fra 3.100 Mwh til 4.000 Mwh i 2012”
Status: Delmålet er udsat til 2013
• Kloaksystem:
"Nedlægge 1 overløbsbygværk i 2012"
Status: Delmålet er opfyldt
• Kloakprojektering:
" Gennemføre 1 digitalt udbud i 2012 som et pilotprojekt"
Status: Delmålet er opfyldt
• Sekretariatet:
" Reducere papirforbruget i 2012 med 10 % i forhold til 2011"
Status: Delmålet forventes opfyldt. (papirforbruget er faldet
- men det har ikke været muligt at måle præcist)
• Sekretariatet:
" På baggrund af den nye vandsektorlov blev der udarbejdet 3
retningslinjer vedrørende ekspropriationer"
Status: 1 retningslinje opfyldt og 2 udsat til 2013.
• Renseanlæg Vest:
" Besparelse på 5 % af elforbruget i indløbspumpestationen i
2012"
Status: Delmålet er opfyldt.
• Renseanlæg Øst:
" I 2012 at opnå minimum 17 g SS i returslam i sommerperioden"
Status: Delmålet er ikke opfyldt. SS-måling er indarbejdet i drift
og synliggjort i SRO-system.
• RAØ:
" Tørre 100 % slam i tørreanlægget, så der ikke er noget, der skal
deponeres i 2012"
Status: Delmålet er opfyldt
• Vestre Havnepromenade Pumpestation:
" Reducere antallet af kørsler til kritiske alarmer med 5 % i 2012.
Kritiske alarmer defineres ud fra SRO’en"
Status: Delmålet er opfyldt
Aalborg Forsyning, Kloak A/S | Grønt Regnskab 2012 Side 13

I korte træk er målsætningerne markeret med ”•” og målene markeret med ”-”
følgende:
• Bidrage til en forbedret badevandskvalitet og dermed medvirke til at sikre et rent vandmiljø
- Reducere antallet af overløbsbygværker i 2019 ift. 2008 med 14 %
- Fortsat overholde udledningskravene
• Sikre jord og drikkevand mest muligt mod forurening, dvs. fokus på utætte rør
- Øge den separatkloakerede andel til 69 % inden 2025
• Sikre høj driftssikkerhed uafhængig af væsentlige klimaændringer og ydre påvirkninger
- Nedlægge alle mindre renseanlæg senest i 2013
• Sikker og attraktiv arbejdsplads, der kan tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere
- Gennemføre kampagne om nærved-ulykker hvert år
- Udvikle velkomstprogram for nye medarbejdere i 2012
• Ønsker robuste og effektive miljø- og energimæssige løsninger
- Reducere elforbruget med 25 % i 2025 i forhold til forbruget i 2007
- Være energineutral i 2025
Miljøberetning
De helt centrale mål i Kloakselskabets Spildevandsplan 2008-19 er, at den skal medvirke til, at målsætningen
for vandkvaliteten i recipienterne i Aalborg Kommune kan opfyldes i højere grad, end det er
tilfældet i dag. Dette skal ske ved at forbedre spildevandsrensningen og ved at separatkloakere.
Foruden de konkrete anlægsmæssige tiltag, som er beskrevet nedenfor, deltager Kloakselskabet i en
række forskningsprojekter. I skema 2 side 19 findes en oversigt over disse projekter.
Kloaksystem
Når der udføres tiltag på kloaksystemet, tjener det, udover afløbstekniske formål, også miljømæssige
formål. Dette sker i form af mindre stofbelastninger til recipienter, reduktion af vandmængder til
renseanlæg samt reduktion af pumpede spildevandsmængder.
• Der er i 2012 ca. 20,9 km nyanlæg, hvoraf de ca. 13,8 km er anlagt som afskærende ledning, der
primært er udført mellem Nibe og Sønderholm og fra Sønderholm til Frejlev.
Kloakselskabet har ved private og kommunale byggemodninger overtaget eller udført 5,2 km
kloakledninger. Byggemodningerne omfatter bl.a. Kærhavebakken i Klarup, Indkilde Allé i Gug,
Sandtuevej, Sofiendal Enge i Skalborg og Ikarosvej i Gug Sydøst.
Endelig er der nyanlagt yderligere 1,9 km nye kloakledninger, primært ved spildevandskloakering
af Skørbæk.
• Kloakselskabet har i 2012 fornyet ca. 13 km eksisterende kloakledninger. Ca. 9,6 km fælleskloak
er omlagt til separatsystem i Slotsgade, Niels Ebbesensgade, Peder Barkes Gade og
Side 14 Aalborg Forsyning, Kloak A/S | Grønt Regnskab 2012

Arkivstræde i Aalborg, Halkærvej i Bislev, Jørgensmindevej i Klarup, Askvej i Tylstrup,
Bellinisvej i Frejlev og Klarupvej og Romdrupvej i Klarup.
Der er renoveret 2,5 km ledning ved strømpeforing, hvilket primært er på den afskærende
ledning fra Rebild Kommune til Ellidshøj.
Desuden er ca. 1 km omlagt af forskellige årsager i bl.a. Engvej, Sebbersund og Frejlev Skolevej
i Frejlev.
• Den separatkloakerede andel er ved udgangen af 2012 oppe på ca. 64,7 % af det kloakerede
areal.
• I forbindelse med etablering af det afskærende system fra Nibe over Sønderholm til Frejlev er
pumpestationerne Nibevej 410B, St. Restrup og Vestervej 61 i Sønderholm renoveret.
Pumpestationerne Dall Møllevej 23, Svenstrup og Holmgårdsvej 58, Ellidshøj er udskiftet. Der
er etableret ny pumpestation på Aalborgvej 45 i forbindelse med lukning af Nibe renseanlæg.
• Der er etableret en ny pumpestation på Ejdrupvej 7D i Skørbæk i forbindelse med spildevandskloakeringen
af Skørbæk. Der er desuden etableret nye pumpestationer på Djørupvej 48 i
Djørup, Korsbjerghøjvej 2 i Grydsted, Nymøllevej 99 i Farstrup, Strandgården 1A i Hou samt på
Halkærvej 72B i Halkær.
• Der er etableret et nyt åbent regnvandsbassin på Vestermarken 36C i Storvorde. Bassinet
Teglværket 14 (tidligere Hjørringvej 105) i Nr. Uttrup er flyttet og udvidet. Der er i den
forbindelse etableret et nyt overløbsbygværk.
• Overløbsbygværket Gugvej 301 i Gug er flyttet til Vissevej 1B.
• I 2012 er ca. 300 sommerhuse ved Bisnap Nord nord for Hals blevet kloakeret. Dette er første
etape af et projekt for kloakering af ca. 4.000 sommerhuse i området ved Hals og Hou frem til
2020.
Grundvandet i området ligger højt, og dette indebærer, at nedsivning af spildevandet
vanskeliggøres, idet spildevandet ved nedsivning stort set har direkte kontakt til grundvandet.
Tal for planlægning, drift og anlæg af kloaksystemet fremgår af skema 5 side 21.
Aalborg Forsyning, Kloak A/S | Grønt Regnskab 2012 Side 15

Renseanlæg
I 2012 var nedbørsmængden i Aalborg 736 mm, hvilket er højere end gennemsnittet på 661 mm for
perioden 1960-1991. Der blev i alt renset 26,4 mio. m 3 . Heraf blev 25,0 mio. m 3 renset biologisk. I
tilfælde med kraftige regnskyl er det nødvendigt at aflaste en del af det tilledte vand efter mekanisk
rensning. I 2012 udgjorde denne vandmængde 5,3 % af den tilledte vandmængde, hvilket til dels
skyldtes dårlige slamegenskaber på Renseanlæg Vest. Målsætningen er, at maksimalt 3 % udledes efter
mekanisk rensning. Hovedparten aflastes på Renseanlæg Vest, der modtager spildevand fra større
fælleskloakerede områder, og dermed er meget regnpåvirket. Målet skal opnås ved fortsat
separatkloakering og ved samspil mellem vejrradar og regnstyring samt optimering af spildevandsrensningen.
Der er udført følgende tiltag på renseanlæggene, som har tjent miljømæssige formål i form af mindre
udledninger fra renseanlæggene, mindre energiforbrug, mindre ressourceforbrug, mindre affaldsmængder,
lugtreduktion eller forbedret arbejdsmiljø:
• Afvandet slam fra Renseanlæg Øst føres nu direkte med transportpumpen over til
slamtørringsanlægget. Flere små pumper er fjernet og en større installeret. Dette har medført
energibesparelser og større driftssikkerhed.
Desuden er rørføringen til slamtørringsanlægget ændret således, at det afvandede slam nu
kan pumpes direkte til modtagesilo for slamtørring, lagersilo eller slamlagerplads.
• På Renseanlæg Øst er der blevet indkøbt og monteret et nyt skab til doseringspumperne for
jernchlorid. Skabet har medført forbedringer for såvel arbejdsmiljøet som for miljøet, idet
risiko for lækage af det meget ætsende jernchlorid er reduceret, se foto side 17.
• På Renseanlæg Øst er der udskiftet til lav-energipærer i al anlægsbelysning af hensyn til
elbesparelser.
• På Renseanlæg Øst er der foretaget udskiftning af rækværk og gelænder omkring sand- og
fedtfanget af hensyn til sikkerhed og arbejdsmiljø.
• Ved færdiggørelse af PLC-udskiftning på Renseanlæg Øst er ti tidligere PLC'ere erstattet af fire
nye. PLC'erne anvendes bl.a. til styring af ventilation, alle slamafvandingsanlæg, pumpeanlæg,
polymeranlæg og slamtørringsanlæg.
• På Renseanlæg Vest har 2012 i høj grad været præget af et omfattende bygge- og
anlægsprojekt for udskiftning af de gamle gasmotorer samt for ombygning af gasmotor- og
ventilationsrummet. Gasmotorerne omdanner biogassen fra rådnetankene til el- og
varmeproduktion og har derfor stor betydning for renseanlæggets energieffektivitet. Ved
projektet bliver de fire op til 27 år gamle og udtjente gasmotorer erstattet af tre nye med en
langt bedre virkningsgrad. Udover den større virkningsgrad medfører udskiftningen og
ombygningen også en række andre positive gevinster, bl.a.:
o Mindre energiforbrug til rumventilation og til driften/styringen af gasmotorerne
o Forbedret arbejdsmiljø med mindre støj og vibrationer, med optimeret rumventilation,
og med bedre adgangsforhold til service og reparationer.
o Overholdelse af de helt nye miljøkrav til emissioner
Side 16 Aalborg Forsyning, Kloak A/S | Grønt Regnskab 2012

Samlet set medfører gasmotor-projektet, at varmeproduktionen falder, at elproduktionen
stiger, og at elforbruget (til ventilationsanlægget og gasmotorerne) falder.
• På Renseanlæg Vest er der i 2012 sket optimering af indløbet. Indløbspumperne har fået
frekvensomformere, og indløbssumpen er blevet overdækket. Frekvensomformerne medfører
en mere energivenlig drift, og overdækningen minimerer gener fra lugt og aerosoler.
• På Renseanlæg Vest er motorerne på omrørerne i hydrolysetankene blevet udskiftet med nye
motorer, som er mere energivenlige og driftssikre.
Til venstre ses de nye skabe til styring af jernklorid-dosering på Renseanlæg Øst. Billedet til højre viser den nye sandfangskørebro
på Renseanlæg Vest, der hejses på plads.
• På Renseanlæg Vest er sandfangsbroen fra 1983 blevet udskiftet til en ny af hensyn til
driftssikkerhed og arbejdsmiljø, se ovenstående foto.
• På Renseanlæg Vest er PLC’en til fjernvarme udskiftet, mens PLC’en i Indløbspumpestationen
er opgraderet med en ny CPU, hvilket giver en forventet elbesparelse på ca. 100 MWh pr. år.
• Hals Renseanlæg er nedlagt pr. 22. marts 2012. Der er beregnet en årlig el-besparelse på ca. 330
MWh ved nedlæggelsen inkl. indregning af el til pumpning fra Hals til Renseanlæg Øst og
forøget el-forbrug på Renseanlæg Øst.
• Nibe Renseanlæg er nedlagt pr. 20. december 2012. Der er beregnet en årlig el-besparelse på
ca. 520 MWh ved nedlæggelsen inkl. indregning af el til pumpning fra Nibe til Renseanlæg Vest
og forøget el-forbrug på Renseanlæg Øst.
Det åbne land
Indførelse af obligatorisk tømningsordning for slam fra bundfældningstanke på alle ejendomme uden
for kloakerede områder vurderes at være et nødvendigt middel i bestræbelserne på bl.a. at opnå
målopfyldelse i vandløbene i 2015. Antal tømninger mv. fremgår af skema 4 side 20.
Aalborg Forsyning, Kloak A/S | Grønt Regnskab 2012 Side 17

Fra 2011 har alle ca. 9.050 ejendomme i Aalborg
Kommune været inddraget i tømningsordningen. Der er
i 2012 udført 9065 tømninger. I forbindelse med
spildevandskloakeringen af sommerhusområdet ved
Hals og Hou vil der fremover årligt være 400-500
ejendomme, der udtages af tømningsordningen. Hidtil
har en stor del af det indsamlede slam været uafvandet
ved ankomst til renseanlægget. Efter nyt udbud af
entreprenørydelsen er det i 2011 langt størsteparten af
slammet fra bundfældingstankene, som er indsamlet af
slamsuger med afvandingssystem. Dog er der en del
tanke der, pga. adgangsforholdene, ikke kan tømmes af
slamsuger med afvandingssystem. Disse tanke tømmes
fortsat med en ”lille” traditionel slamsuger.
Foruden tømning af septiktanke er der af det tidligere
Nordjyllands Amt udpeget en række områder i det åbne
land, hvor der skal ske "forbedret spildevandsrensning"
for at opfylde recipient-kvalitetskriterierne. I disse
områder skal der ske en rensning af spildevandet, som
er bedre end den, der kan opnås i en standard
bundfældningstank. Næsten alle berørte ejendomme
løser opgaven selv, men der er ved udgangen af 2012
opført 18 minirenseanlæg på ejendomme, der har valgt
at opfylde påbuddet om forbedret rensning ved at blive
medlem af Kloakselskabet.
Tømning af bund-
fældningstanke. Herover
ses tømning på en
ejendom med helårs-
beboelse. Billedet til
venstre viser tømning af
bundfældningstanken
ved et sommerhus.
Foto: FKS Slamson A/S
Side 18 Aalborg Forsyning, Kloak A/S | Grønt Regnskab 2012

Skemaer
Skema 1 - Oversigt over væsentligste udledningstilladelser og miljøgodkendelser
• Generelle udledningstilladelser til opspædt spildevand fra overløbsbygværker og
overfladevand i tidligere kommuner; Aalborg (19. marts 2004), Hals (17. december 2003), Nibe
(2. november 2005) og Sejlflod (18. februar 2003), samt tre udledningstilladelser for et større
antal nødoverløb
• 23 specifikke udlednings- eller nedsivningstilladelser, som omfatter et eller ganske få
udløb/nedsivningsanlæg
• Udledningstilladelser for Nibe Renseanlæg (31. oktober 2005), Renseanlæg Øst (25. januar
2012) og Renseanlæg Vest (4. juli 2012)
• Midlertidig tilladelse til udledning af mekanisk renset spildevand fra Kongerslev Renseanlæg
(23. juni 2011).
• VVM-screeningsafgørelser for Renseanlæg Vest (4.juli 2012) og Renseanlæg Øst (11.januar 2012)
• Udledningstilladelser for øvrige renseanlæg (19. december 2000)
• Miljøgodkendelser for arealer til deponering af slam og sand ved Renseanlæg Vest og
Renseanlæg Øst (14. januar 1999)
• Etablering af depot for korttidsdeponering af slam og sand fra Aalborg Kommunes renseanlæg
på renseanlæg Øst på matr. nr. 2 g m.fl.; Uttrup, Aalborg Jorder (18. august 1999)
• Revurdering af miljøgodkendelse for slamtørring på Renseanlæg Øst (4. december 2009)
• Tillæg til ”Miljøgodkendelse for slamtørringsanlæg ved Aalborg Renseanlæg Øst” vedrørende
oplagsplads til midlertidig oplag af slam (26. maj 2010)
• Godkendelse i henhold til miljøbeskyttelsesloven af biogasmotorer/kedelanlæg på Renseanlæg
Vest (23. november 2011).
• Tilladelse til indvinding af grundvand til brug i proces på Renseanlæg Øst (20. januar 2003).
Skema 2 - Oversigt over deltagelse i forskningsprojekter
• Vandsektorens Teknologiudviklingsfond: EKG-system fra sundhedssektoren bruges til
computerovervågning af pumpesystemer (http://vtu-fonden.dk/projektzonen/projekter/2011/7229.aspx)
• Vandsektorens Teknologiudvilingsfond: Optimering af mikrobiologien i biologiske renseanlæg
og rådnetanke ( http://vtu-fonden.dk/projektzonen/projekter/2011/7229.aspx )
• Aalborg Universitet: Mikrobiologisk database for rensenlæg og biogasanlæg
(http://www.microbialdatabase.dk/)
• Aalborg Universitet: Anvendelse af vejrradar. ( http://www.vejrradar.dk/)
Aalborg Forsyning, Kloak A/S | Grønt Regnskab 2012 Side 19

Skema 3: Energi og affald Måltal Regnskab Måltal
Metode 1
Enhed 2008 2009 2010 2011 2012 2012 2013
Energiforbrug og -produktion
Samlet elforbrug M/NRB MWh 14.985 14.195 14.484 14.934 14.500 14.430 14.500
Egen elproduktion M/NRB MWh 3.021 3.098 3.444 3.836 3.300 2.739 3.200
Netto elforbrug 11.964 11.097 11.040 11.098 11.692
Naturgasforbrug M/NRB Nm 3
687.593 485.038 477.226 571.320 650.000 630.668 650.000
Forbrug af fjernvarme M/NRB m 3
32.211 10.717 15.080 16.182 12.000 17.987 18.000
Afsat fjernvarme, RA Øst + RA Vest M/NRB m 3
88.779 102.420 65.729 101.677 90.000 94.525 90.000
Forbrug / produktion af biogas M/NRB m 3
Emissioner fra energiforbrug/prod.
2.144.323 2.514.339 2.910.671 3.072.758 2.800.000 2.752.547 2.800.000
2
Regnskab
CO2 B/NRB ton 6.698 5.748 5.824 6.169 6.427 6.354 6.173
SO 2 B/NRB ton 2,2 2,0 1,8 2,1 2,0 2,0 1,9
NO x B/NRB ton 19,8 16,6 17,3 18,2 17,1 16,8 16,9
Affald/restprodukter
Ristestof til forbrænding M/OTH ton 402 (100%) 434 (100%) 424 (100%) 409 (100%) 400 361 (100%) 100%
Produceret slam M/OTH ton TS 4.523 4.703 4.563 4.209 4.500 3.929 -
Afsat slamgranulat til nyttiggørelse 3
M/OTH ton TS 3.836 2.524 2.903 3.629 - 3.609 -
Slam til tørring 4
M/OTH ton TS 3.853 (85%) 2.594 (55%) 3.055 (67%) 3.820 (91%) Min. 95% 3.797(97%) 100%
Slam til tørring 5
M/OTH ton TS 3.853 (85%) 2.594 (55%) 3.055 (62%) 3.820 (75%) Min. 95% 3.797 (89%) Min. 90%
Slam til deponi 5
M/OTH ton TS 691 (15%) 1.745 (37%) 990 (20%) 926 (18%) Max. 5% 0 (0%) -
Slam på lager 5
S ton 0 (0%) 365 (8%) 882 (18%) 345 (7%) - 477 (11%) Max. 10%
Sand fra renseanlæg - deponi M/OTH ton 1.009 1.391 937 716 900 765 0
Sand fra renseanlæg - genanvendelse M/OTH ton 0 0 0 0 59 (7%) 100%
Sand fra kloak - genanvendelse M/OTH ton 974 2.226 1.570 650 1.500 534 1.500
Jord fra kloak - deponi M/OTH ton 33.019 49.000 37.000 30.653 - 79.858 -
Note 1: Se forklaring bagest i hæftet.
Note 2: Eksklusiv bidrag fra transport og godtgørelse for granulat.
Note 3: De afhændede mængder, som er afsat eksternt til nyttiggørelse. Indeholder foruden slam fra årets produktion også slam fra slamlageret fra forrige års
produktion.
Note 4: Procentsatsen angiver, hvor stor en del der tørres i forhold til det i året producerede slam.
Note 5: Mængderne angår slamproduktionen i det aktuelle år samt den tilkørte mængde til tørreanlægget fra slamlageret fra det forrige år. Procentsatserne
angiver anvendelse i forhold til det i året producerede slam og tilførsel fra slamlageret fra det foregående år.
Skema 4: Tømningsordning for
ejendomme uden for kloakeret
opland
Ejendomme
Antal ejendomme i ordningen M/OTH stk.
Tømninger
Antal tømninger totalt M/OTH stk.
Slammængde (2 % tørstof) M/OTH Tons
Slammængde (15 % tørstof) M/OTH Tons
Note 1: Se forklaring bagest i
hæftet.
Regnskab
Måltal Regnskab Måltal
Metode 1 Enhed 2008 2009 2010 2011 2012 2012 2013
4.332 8.027 9.113 9.021 9.050 8.953 8.750
4.129 8.214 9.000 9.138 9.250 9.065 8.800
2.600 4.530 485 547 500 375 400
282 701 3.685 2.541 2.750 2.549 2.400
Side 20 Aalborg Forsyning, Kloak A/S | Grønt Regnskab 2012

Skema 5: Planlægning, drift og
anlæg - kloak
Metode 1 Enhed
Regnskab
Måltal Regnskab Måltal
2008 2009 2010 2011 2012 2012 2013
Planlægning
Revisioner af
spildevandsplanen M/OTH stk. 9 10 12 11 - 8 -
Andel af overløbsbygværker
med SRO M/OTH % 100 100 100 100 100 100 100
Registrering af kloakledning v.
TV-inspektion M/OTH km 62 67 105 61 71 46 71
Drift
Spuling M/OTH km 44 34 31 35 25 32,7 25
TV-inspektion M/OTH km 9,6 7,3 0,6 2,1 - 3,1 -
Registrering af offentlige
kloakbrønde M/OTH % 100 100 100 100 100 100 100
Projekter
Etablering/udskiftning af
pumpestationer M/OTH stk. 10 8 9 5 13 12 9
Udbygning af
overløbsbygværker og
bassiner M/OTH stk. 2 8 1 4 7 5 6
Forsyning af byggemodning M/OTH % 100 100 100 100 100 100 100
Omlægning af fællessystem til
separatsystem M/OTH km 12,6 4,1 7,1 6,5 6,1 9,6 10,4
Etablering af afskærende
ledning M/OTH km 7,6 12,6 10,2 8,2 15 13,8 8,0
Fornyelse af kloaksystemets
hovedledning M/OTH km 0,5 3,8 4,6 3,5 9,1 3,5 2,1
Anlæg ultimo året
Overløbsbygværker M/OTH stk. 137 146 146 144 142
Pumpestationer M/OTH stk. 248 252 250 248 251
Bassiner 2 M/OTH stk. 122 139 94 96 98
Note 1: Se forklaring bagest i hæftet.
Note 2: Tal fra 2008-2009 indeholder rørbassiner.
Aalborg Forsyning, Kloak A/S | Grønt Regnskab 2012 Side 21

Skema 6: Belastning på renseanlæg Måltal Resultat Måltal
Metode 1
Enhed 2008 2009 2010 2011 2012 2012 2013
Kapacitet og belastning
Kapacitet (85% fraktil) 2
Regnskab
B/PER PEBOD5 504.690 504.690 500.515 500.515 500.000 430.300 430.000
Belastning (85% fraktil) M/PER PE BOD5 254.355 303.750 233.911 250.816 275.000 297.005 275.000
Udledning af renset spildevand
Renset biologisk M/CRM 1.000 m 3
25.935 24.191 24.341 25.060 - 24.981 -
Aflastet efter mekanisk rensning M/CRM 1.000 m 3
1.074 926 868 1.150 - 1.409 -
Andel aflastet efter mek. rensning
Stofudledning fra renseanlæg
B/OTH % 4,0% 3,7% 3,4% 4,4% max. 3% 5,3% max. 3%
COD M/PER ton 890 (8%) 1.001 (8%) 813 (7%) 881 (6%) max. 10% 1.067 (7%) max. 10%
BI5 M/PER ton 77 (2%) 77 (2%) 82 (2%) 94 (2%) max. 5% 191 (3%) max. 5%
Total kvælstof M/PER ton 126 (17%) 156 (19%) 148 (14%) 145 (10%) max. 12% 166 (13%) max. 15%
- Heraf fra Renseanlæg Vest M/PER ton 101 118 109 116 133
Total fosfor M/PER ton 11 (6%) 12 (8%) 9 (6%) 9 (6%) max. 10% 14 (8%) max. 10%
- Heraf fra Renseanlæg Vest M/PER ton 8 8 6 7 11
Suspenderet stof
Rensekvalitet
M/PER ton 195 (3%) 219 (3%) 156 (2%) 227 (3%) max. 5% 363 (4%) max. 5%
Rensegrad - organisk stof (BI5) M/OTH % 98 98 98 98 min. 95 97 min. 95
Rensegrad - total kvælstof M/OTH % 83 81 86 90 min. 85 87 min. 85
Rensegrad - total fosfor
Råstof og hjælpestofforbrug
M/OTH % 94 92 94 94 min. 90 92 min. 90
Vandforbrug (drikkevand) (incl. kloak) M/NRB m 3
9.657 7.437 6.341 6.422 max. 8.000 8.173 max. 8.000
Vandforbrug (renset spildevand) M/OTH m 3
467.997 357.341 514.221 677.222 - 589.742 -
Jern (aktivt stof) M/OTH ton 137 117 97 100 max. 200 68 max. 200
Aluminium (aktivt stof) M/OTH ton 9 5 8 2 max. 25 5 max. 25
Eksternt kulstof (aktivt stof) M/OTH ton COD 238 260 384 309 - 210 -
Calciumnitrat til kloak (aktivt stof)
Polymer til slambehandling -
M/OTH ton 5,7 3,5 8,1 10,9 - 29,1 -
forafvanding (aktivt stof) M/OTH kg
kg polymer/
16.939 25.807 21.946 21.155 max. 20.000 19.961 max. 20.000
Nøgletal for forafvandet slam
Polymer til slambehandling -
B/OTH tons TS 3,7 5,5 4,8 5,0 5,1
slutafvanding (aktivt stof) M/OTH kg
kg polymer/
78.653 85.317 94.163 91.112 max. 80.000 88.615 max. 80.000
Nøgletal for slutafvandet slam
Polymer til slambehandling - total
B/OTH tons TS 17,3 18,1 20,6 21,6 22,6
(aktivt stof) M/OTH kg 95.592 111.124 116.109 112.267 max. 100.000 108.576 max. 100.000
Tørstof-% - afvandet slam B/OTH % 30,3% 30,5% 29,8% 30,5% min. 30% 28,6% min. 30%
Polymer til vandbehandling (aktivt stof) M/OTH kg 278 4.326
Note 1: Se forklaring bagest i hæftet.
Note 2: Opgørelse ultimo året.
663 206 max. 2.000 0 0
Side 22 Aalborg Forsyning, Kloak A/S | Grønt Regnskab 2012

Skema 7: Uddrag af energikortlægning Energibesparelse Besparelse i forhold Bemærkning
Alle tal i angår elforbrug kWh/år til 2007-nettoforbrug 1
Renseanlæg Vest - energibesparelser
2008 Alle tiltag 2008 844.000 6,6%
2009 Alle tiltag 2009 20.000 0,0%
2010 Alle tiltag i 2010 226.732 1,8%
2011 Alle tiltag 2011 0 0,0%
2012 Vandbehandling,
Indløbspumpestation: Udskiftning af IPtavle
m.m.
101.891 0,8%
Merproduktion af el i 2012 i forhold til
-2,9%
2007
Renseanlæg Vest - nye energiforbrug
-369.310
Alle tiltag 2008-2011 -6.300 0,0%
2012 Vandbehandling, Anlægget:
Spildevand fra Nibe tilledes nu til RAV
Renseanlæg Øst - energibesparelser
2008 Alle tiltag 2008 13.000 0,1%
2009 Alle tiltag 2009 30.000 0,2%
2010 Alle tiltag 2010 5.000 0,0%
2011 Alle tiltag 2011 277.640 2,2%
Renseanlæg Øst - nye energiforbrug
Alle tiltag 2008-2010 -10.000 -0,1%
2012 Vandbehandling, Anlægget:
Spildevand fra Hals tilledes nu til RAØ
Mindre renseanlæg - energibesparelser:
2009 Kongerslev RA: Nedlæggelse af
renseanlæget
2010 Mou RA: Nedlæggelse af
renseanlæget
2011 Hals RA: Nedlæggelse af
renseanlæget
2012 Nibe RA: Nedlæggelse af
renseanlæget
-69.800 -0,5% Forventet merforbrug
-171.329 -1,3% Forventet merforbrug
45.339 0,4%
168.776 1,3%
611.582 4,8%
839.400 6,6%
Mindre renseanlæg - nye energiforbrug:
2010 Filteranlæg på Dokkedal Renseanlæg -2.300 0,0%
Pumpestationer - energibeparelser
2011 Alle tiltag 2011 21.368 0,2%
2012 Alle tiltag 2012 203.553 1,6%
Pumpestationer - nye energiforbrug
2011 Alle tiltag 2011 -110.742 -0,9%
2012 Alle tiltag 2012 -249.009 -1,9%
Samlet beregnet besparelse 2008-2012: 2.419.491 19%
Note 1: Netto-elforbruget var i 2007 12.787.648 kWh.
Aalborg Forsyning, Kloak A/S | Grønt Regnskab 2012 Side 23

Forklaring vedr. angivelse af metode
Med baggrund i Miljøstyrelsens notat af december 2006 skal det angives, om data er målt,
beregnet eller skønnet.
M står for målt.
B står for beregnet.
S står for skønnet.
Med baggrund i Miljøstyrelsens skrivelse fra december 2006: ”Nye regler for rapportering
af oplysninger om udledninger fra virksomheder” er anvendt følgende forkortelser:
Metoder brugt ved måling:
PER: Målemetode, der er beskrevet af den ansvarlige myndighed i miljøgodkendelsen eller
spildevandstilladelsen
NRB: National målemetode, der er beskrevet i vejledninger, bekendtgørelser eller
lignende
ALT: Målemetode, der er i overensstemmelse med eksisterende CEN(ISO-standarder)
CRM: Virksomhedens egen målemetode, hvis kvalitet er vist ved hjælp af certificeret
referencemateriale og accepteret af den ansvarlige myndighed
OHT: Andre målemetoder
Metoder brugt ved beregninger:
ETS, IPCC, UNECE/EMEP: Internationalt anerkendt beregningsmetode
PER: beregningsmetode, der er beskrevet af den ansvarlige myndighed i
miljøgodkendelsen eller spildevandstilladelsen
NRB: National beregningsmetode, der er beskrevet i vejledninger, bekendtgørelser eller
lignende
MAB: Metode, baseret på massebalance, der er accepteret af den ansvarlige myndighed
SSC: Europæisk sektorspecifik beregningsmetode
OHT: Andre beregningsmetoder
Side 24 Aalborg Forsyning, Kloak A/S | Grønt Regnskab 2012