Maj 2001 - Velkommen til FIK - Foreningen for Intern Kommunikation

fikom.dk

Maj 2001 - Velkommen til FIK - Foreningen for Intern Kommunikation

dpechen

Dansk Personalebladsforening

Forening for Intern Kommunikation

Maj 2001

Imponerede dp'ere bag kulisserne på Nyrops mesterværk


Indhold

3

5

6

7

10

11

Vi lærte nyt

Nyt makkerpar i danske personalebladsredaktioner?

Svaret er sted derude

Anmeldelser Skriv godt, Kunsten at lave blade, Medier - Love og regler, Lademanns Multimedia Leksikon 2001

Billedtjek hos Farvandsvæsenet

Kommunikation - fra ord til handling

På den 2. side Af

Når vores indbydelser ud?

Sørger du for, at dine kolleger ser »dpechen«,

indbydelser til medlemsarrangementer og andre

udsendelser fra bestyrelsen?

Flere deltagere på vores nyligt afholdte kurser for

redaktionsmedlemmer fortalte, at de ikke så alle

foreningsudsendelserne ...

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at det i

det seneste års tid har knebet med at få tilstrækkeligt

mange tilmeldinger til, at vi kunne gennemføre

arrangementerne.

Husk at det er virksomhederne, der er medlem af

Dansk Personalebladsforening, og at man er

velkommen til at deltage i arrangementerne med

to personer, og at det ikke behøver at være de

samme hver gang. Hvis mere end to personer fra

din virksomhed ønsker at deltage i et arrangement,

er vi også til at tale med.

Hvis du synes, det er er for bøvlet at lade materialet

cirkulere, kan I benytte den løsning, som en

del virksomheder har valgt: at tilmelde en eller

flere kolleger som personlige medlemmer,

således at flere personer i virksomheden modtager

foreningsudsendelserne direkte.

Det har hidtil været foreningens politik, at det

ikke skulle koste ekstra trods de øgede omkostninger.

Og der er ikke for tiden planer om at ændre

på det. Det er vigtigt for os at nå ud til

mange interne kommunikatører som muligt.

Vær med i FEIEA Grand Prix

Sammen med dette nummer af »dpechen« får du

en indbydelse til at deltage i årets FEIEA Grand

Prix. Vi opfordrer jer til at deltage, så vi igen kan

Poul Erik Larsen formand

vise de danske farver i international sammenhæng.

De danske bidrag plejer at få gode

bedømmelser.

Tim Lindholms adresse

Vær opmærksom på, at kasserer Tim Lindholm

nu alene kan nås på følgende adresse:

Tim Lindholm, Emdrup Vænge 14, 2100 Kbh. Ø.

Tlf. 39 20 09 56. E-mail: lindholm_tim@hotmail.com

Hvis du har Tim på din mailingliste med den

gamle adresse, bedes du ændre den.

Kom til Billund

Foreningens sidste arrangement inden sommerferien

er det traditionsrige heldagsseminar i

Billund den 30. maj, hvor LEGO som sædvanlig er

en gæstfri vært. Se programmet på dp's hjemmeside,

www.danskpersonalebladsforening.dk.

Kender vi dig godt nok?

I sidste nummer af »dpechen« var der en

medlemsfortegnelse. Enkelte medlemmer har

siden henvendt sig med rettelser, og det påskønner

vi meget. Hvis du ikke allerede har gjort det,

beder jeg dig tjekke, om de oplysninger, vi har

om din virksomhed, er korrekte. Har virksomheden

ændret navn? Er der en ny kontaktperson?

Ændret telefonnummer? Har I en hjemmeside?

Har vi din e-mailadresse? Er der andet i vejen?

Send venligst eventuelle rettelser til bestyrelsesmedlem

Lise Teilmand (lise.teilmand@glostrup.dk).

Og sluk så for skærmen, og gå ud og lyt til

solsorten!


Glade kursusdeltagere på Hotel Munkebjerg.

Vi lærte nyt

Af Anette Palm Frederikshavn Kommune

Det var både inspirerende og interessant at

deltage i kurset ”Sammen er vi stærke”, som

henvender sig til redaktionsgrupper. Vi blev

blandt andet opmærksomme på, at vores

kommissorium er meget mangelfuldt. Derudover

fik vi vigtige oplysninger om ophavsret, stress,

kreativitet samt sprog- og billedjournalistik.

3

5

7

9

11

13

15


2

4

6

8

10

12

14

Anette Palm Eric Bonn0r

Det giver et godt fælles udgangspunkt

for redaktionsgruppen, når vi

alle har fået den samme indsprøjtning

af idéer og værktøjer. Det gør

det lettere, når vi vil i gang med at

forbedre vores blad.

Opfordring

Underviser Verner Eg fortalte dybtgående

om nødvendigheden af, at

personaleblade har et formål og

nogle konkrete målbare mål. Han

opfordrede kraftigt alle, der endnu

ikke havde et kommissorium, til at

få udarbejdet et, og han kom samtidig

med et bud på, hvad et kommissorium

bør indeholde.

Stof til eftertanke

Det var interessant at høre om

ophavsretsloven. Vi har selvfølgelig

altid vidst, at den eksisterer, men

har ikke haft særligt godt kendskab

til lovens indhold. Derfor har vi har,

ligesom mange andre, tænkt: ”Der

sker nok ikke noget.” Men det gør

der! Det kunne Horsens Kommune

berette om. De har to gange fået

bøde for brud på ophavsretsloven,

og den ene gang var bøden på

200.000 kr. Det gav alle tilstedeværende

stof til eftertanke. Jeg tror,

vi alle fremover vil være mere forsigtige

med at sætte tegninger,

fotos, gruk m.m i vores blade.

Vi fik en webadresse, hvor vi altid

kan finde den aktuelle version af

ophavsretsloven. Adressen er

www.retsinfo.dk - Retsinformation,

søg “Lov om ophavsret”. Vær opmærksom

på, at loven i øjeblikket

ændres ca. hver 3. måned!

Nyt til værktøjskassen

I løbet af dagen fik vi ligeledes

spændende viden om stress og

kreativitet. Vi lærte noget om rygter,

som lever deres helt eget liv i en

organisation. Vi fik tips til, hvordan

vi selv kan lave en læserundersøgelse.

Vi fik kendskab til ”Mind

Maps”, der blandt andet kan bruges

i forbindelse med interviews, og vi

gennemgik de overordnede krav til

journalistik og billeder.

Alt i alt en rigtig god dag. Vi var dog

en del, der gav udtryk for, at vi

savnede noget mere debat og udveksling

af erfaringer, men det må

vi have til gode til en anden gang.

Ønske blev opfyldt

Kurset er blandt andet blevet til

baggrund af et ønske fra

Frederikshavn, og det glæder os

rigtig meget, at dp´s bestyrelse

tager medlemmernes ønsker

alvorligt. Derfor kan jeg kun

opfordre andre til at komme med

deres forslag til bestyrelsen.


Af Eric Bonnor Bygge- og Teknikforvaltningen, Københavns Kommune

Nyt makkerpar i danske personalebladsredaktioner?

Det var hundemotionsmaskinen, der gjorde det. Altså, fik denne skribents forestilling om det

geniale i egne fem-minutter-i-deadline-løsninger bragt først i knæ, og derefter nådesløst aflivet.

Verner Eg lavede blandt andet en

øvelse i kreativitet på kurset for

redaktionsmedlemmer i Lyngby.

Planlægning og kreativitet

Hundemotionsmaskinen var en

øvelse, som de 47 deltagere i Dansk

Personalebladsforenings kursus for

bladredaktioner blev præsenteret

for af underviser Verner Eg i slutningen

af februar. Øvelsen lød: Tegn en

hundemotionsmaskine – I får to

minutter!

Valgte det samme

Da vi havde løst denne krævende

opgave under det urimelige tidspres,

viste det sig bagefter, at 60

procent havde valgt den samme

løsning…en hund på et løbebånd! –

mens yderligere 25 procent viste

variationer over tilsvarende tekniske

løsninger.

Den garvede underviser Verner Eg

var ikke sen til at drive sin pointe

hjem:

”Altså, når I skal løse en opgave

under tidspres, vælger langt over

halvdelen af jer en kendt og banal

løsning. Og dét – kan jeg forsikre jer

– gælder ikke kun, når I skal tegne

en tegning!”

Pynt duer ikke

Nogle af os havde endda forfinet

den banale løsning: Hængt et kødben

op foran og ladet hunden lave

strøm til en læselampe, mens den

løb. Eller ført strømmen til et gitter

bagved maskinen, så hunden selv

ville få stød, når den holdt op med

at løbe…!

Disse kreative indslag formildede

imidlertid ikke Underviseren:

Tre stadier

”Alle erfaringer viser, at når vi er

under tidspres, er det den banale

løsning der præsenterer sig for os

først. Dernæst putter vi lidt

gemüse, lidt pynt på, der skal give

det banale et skær af ”kreativitet”. I

næste stadium tilføjer vi så nogle

ondskabsfuldheder. Og først når vi

har været igennem den ondskabsfulde

fase, bliver vi ægte kreative i

måden at løse en opgave på.”

Tid gennem planlægning

Og hér satte Underviseren så, vel

timet og tilrettelagt, le coup de

grace – nådesstødet – ind imod

forestillingen om den geniale

kreativitet i kort-før-deadline

løsningerne:

”Det tager altså TID at nå frem til

den rigtige kreativitet. Dén tid kan

ordentlig planlægning og et struktureret

arbejde i redaktionen være

med til at skaffe jer. Derfor har jeg

svært ved at se planlægning og

faste deadlines som noget, der

dræber det kreative i at lave personaleblad.”

Behøver denne skribent at tilføje,

at han drog hjem med (endnu en)

fast beslutning om at gennemføre

en stram deadline-politik

fremover?

3

5

7

9

11

13

15


www.feiea.org.uk

2

4

6

8

10

12

14

Af Anders Godiksen

Svaret er et sted derude

Vores europæiske kolleger står nu til din rådighed. Du kan tilmelde dig direkte

via FEIEA linket (International Kontakt) på vores egen foreningshjemmeside

http://www.danskpersonalebladsforening.dk/

Så snart du har tilmeldt dig gruppen,

vil du fremover automatisk få

tilsendt kopi af alle e-mails, der

sendes til FEIEA Online. Du kan

være med på en “kigger” i den

europæiske debat eller også selv

deltage aktivt ved at sende et

spørgsmål. FEIEA Online er stadig

en brugerorienteret service. Pas

dog lidt på. Din mailboks kan meget

hurtigt blive fyldt op, når/hvis du

beder om råd hos skribenterne i

foreningens 14 medlemslande.

Paradoksalt nok har den første

større debat gået på e-mail etik.

Hvordan begrænser vi os, og er der

basis/behov for opstilling af en email

etik. Min boks blev fyldt godt

op.

Af Anders Godiksen

Nyttige links

Vi opbygger løbende en link side

på hjemmesiden. Foreløbig har vi

nedenstående links på siden.

Men der kommer flere. Og vi

modtager gerne gode ideer fra

medlemmerne.

Links:

Brugt fornuftigt er der dog hurtig

hjælp at hente fra vores europæiske

kolleger. Hjælpsomheden er stor.

Og også forståelsen for grammatiske

smuttere er til stede. Så frem

med ordbogen og kast dig ud i

FEIEA On line. Svaret er helt sikkert

et sted derude.

www.skrivgodt.dk (Forlaget Frydenlund)

www.feiea.org.uk (DP’s europæiske netværk)

www.useit.com (Jacob Nielsen)

www.si.dk/netsteder/(Statens Information, Gode råd om Netsteder)


BOGANMELDELSE Af Anders Godiksen

Skriv godt

Er du god på tasterne, er det ikke nødvendigvis en

garanti for, at du også har succes som skribent i de

elektroniske medier. Lyd, billeder, interaktivitet, individuelle

navigerings- og søgemuligheder, uendelige

datamængder for blot at nævne de væsentligste. Er den

gode tekst ved at drukne, og er der overhovedet grund

til at ændre adfærd, når vi skriver til nettet i stedet for i

aviser og blade?

Disse og mange andre relevante spørgsmål har forfatterne

bag ”Skrivgodt.dk” udgivet af Grandjean

Kommunikation/Frydenlund et bud på og har udgivet

en hurtig læst og vældig brugervenlig bog om emnet. I

et klart sprog og med en sikker pædagisk disponering

krydres budskaberne med mange fine eksempler.

Forfatterne læner sig op af resultater fra web analytikeren

Jacob Nielsen og ikke mindst de såkaldte Eye-track

analyser fra Poynter Institute i Florida, der beskriver,

hvorledes vi læser. Overraskende nok læses tekstelementerne

først på skærmen, dernæst billeder og grafik.

I trykte medier er det lige omvendt. Og det er jo herlige

nyheder for os skribenter. Men det er selvfølgelig ikke

nogen garanti for, at din historie bliver læst. Endsige

forstået! Analyserne giver da heller ikke dokumentation

for, at weblæsere ikke kaster sig ud i lange tekster på

skærmen. Med trods alt er her en retningspil og understregning

af, at vi skal indrette os efter læsernes pcvaner

og ikke vore egne forestillinger og gamle skrivevaner.

Følges bogens ”ti bud”, er der god hjælp at hente:

Skriv så det passer til situationen

Skriv kortfattet og informativt

Skriv klart

Skriv uformelt

Skriv mundligt

Skriv overskueligt

Skriv objektivt

Skriv konkret

Skriv direkte til læseren

Skriv korrekt

At skrive godt er med andre ord ikke et medfødt talent.

Det er et håndværk, der kan læres. En trøst for os

lægmænd rundt omkring i personalebladsverdenen.

Så Skrivgodt.dk er et must til hylden – eller til harddisken.

I bedste pc-stil følger der en lille fiks ”firkantet”

CD rom med ved købet, så bogen også kan læses

elektronisk. Hjælp og debat om skrivning på internettet

kan i øvrigt hentes på forlagets hjemmeside”www.skrivgodt.dk”,

hvorfra bogen også kan bestilles.

“Skrivgodt.dk- Sådan skriver du gode tekster til internettet”

Ulf Joel Jensen m.fl.

Grandjean Kommunikation/Frydenlund Grafisk

96 sider. 168 kr.

3

5

7

9

11

13

15


2

4

6

8

10

12

14

BOGANMELDELSE Af Henrik Sander

Kunsten at lave blade...

”Hvad enhver redaktør bør vide om design,

jounalistik og kunsten at fange læserne”

er underrubrikken til en gennemgang af diverse

discipliner inden for bladfremstilling.

Bogen ta’r sit udgangspunkt i den kulørte ugepresse og

forskellige fag- og månedsmagasiner. En overskuelig

inddeling af emner suppleret med en let læselig

typografi krydret med mange illustrationer giver lyst til

at læse bogen.

Som det fremgår ovenfor, er udgangspunktet den professionelle

presse. Således er forfatteren sig bevidst, at

der skal købere til produktet. Hvilke typer bogstaver

sælger? Hvilken punktstørrelse skal der vælges? Skal

der bruges fotos -sort/hvid, eller i farve? - Eller skal vi

erstatte med en tegning eller grafik? Bogen kommer

kort ind på disse og mange andre spørgsmål.

Der er ikke tale om en fagbog i gængs forstand. Den

høje specialisering af de enkelte emner er fuldstændig

udeladt, men der henvises til speciallitteratur bagest i

bogen.

Set som helhed er det en bog, der sagtens kan læses

som afslapningslitteratur, dog med den kommentar, at

uanset indfaldsvinklen vil der komme en eller anden

form for udbytte af indholdet.

For personalebladsfolk kan Kunsten at lave blade være

et udmærket supplement til fx Dp’s ”Redaktørens

Håndbog.”

Kunsten at lave blade

Flemming Sørensen

142 sider - kr. 398,00

Forlaget Ajour

Danmarks Journalisthøjskole

– er udkommet.


BOGANMELDELSE Af Henrik Sander CD-ROMANMELDELSE Af Henrik Sander

MEDIER - Love og regler

Har emnet ikke tidligere været interessant,

er det så sandelig gået hen og blevet det.

De tider er længst forbi, hvor man

”trygt” kunne bringe en lille tegning/illustration,

som var kopieret

fra et andet blad – for derefter at

dække sig ind under, at man jo blot

er et lille internt personaleblad med

en lukket læserkreds. Ophavsret er

ophavsret, og dette forhold gælder

fra skaberen af teksten, tegningen,

fotoet m.m. over for den, som

ønsker at anvende samme. Efter de

elektroniske mediers indtog i dagligdagen,

er der imidlertid skabt

nogle nye situationer - er der

nogen, der tror! Vi kan jo i dag

downloade de mest forunderlige

ting og sager via Internettet - og så

stiller situationen sig jo anderledes,

eller gør den?!

Lad det være sagt med det samme,

bogen indeholder ikke noget specielt

afsnit om Internettet. Årsagen

er den simple, at der p.t. ikke findes

specielle regler og love over for

dette medie. Henter man sin tekst,

foto eller tegning fra denne kant, er

nøjagtig de samme regler gældende,

som hvis man rent fysisk

fotokopierede.

Bogen er i sin nuværende udformning

en opdateret samling af de

love, der er gældende inden for den

journalistiske verden. Det er en

strengt faglig håndbog, hvor enhver

form for eksempler samt personlige

kommentarer er udeladt. At bogen

vil finde vej til de fleste redaktionskontorer,

kan der næppe herske

tvivl om. Men vær i den forbindelse

opmærksom på, at det på linie med

levnedsmidler er en vare med begrænset

holdbarhed. Nærværende

udgave 2000 vil en gang årligt efter

folketingsårets afslutning, blive opdateret

med årets lovændringer og

tilføjelser.

Medier - Love og regler

Oluf Jørgensen

139 sider - kr. 198,00

Forlaget Ajour

Danmarks Journalisthøjskole

- er udkommet.

Bogens forfatter Oluf Jørgensen er en

af de eksperter, der stiller op i Billund.

Se bagsiden.

Lademanns

Multimedia

Leksikon 2001

Kom 40 kg paratviden i lommen og

begiv dig glad af sted. Nogenlunde

sådan kan man definere situationen,

efter at Lademann har sendt 2.

version cd-rom på gaden af det

store leksikon. Vel findes der i dag

utallige leksika på cd-rom. Flere

sikkert mere udbyggede end

nævnte? Fordelen ved Lademanns

er, at det findes på dansk, er uhyre

nemt at bruge og tager sit udgangspunkt

i Danmark.

Leksikonet er derfor en god kilde til

mange typer informationer, hvor

man lige står og mangler et navn,

en stedfæstelse, eller orientering

om hint og hisset.

Grundstammen er 88478 artikler,

som igen kan udvides, som man har

lyst til. Ud fra søgeord kan man gå

ind og få tillægsoplysninger på div.

spørgsmål, ligesom adskillige søgemål

er suppleret med lyd/billeder.

Med den lave pris set i forhold til

omkring 40 kg traditionelt leksikon,

i øvrigt med de begrænsninger et

sådant har, er det måske en ide at

overveje en anskaffelse til redaktionen.

Lademanns Multimedia Leksikon 2001

pris: kr. 399,00

Egmont Lademann A/S

– er udkommet.

3

5

7

9

11

13

15


2

4

6

8

10

12

14

Af Arne V. Pedersen Københavns Lufthavne A/S

Billedtjek hos Farvandsvæsenet

Søren Rud

Havets Vejvæsen

Hvis man hurtigt skal have en opfattelse

af, hvad Farvandsvæsenet er

for en størrelse, kan man sammenligne

det med Vejvæsenet – bare til

søs. Historien går mange hundrede

år tilbage, men Farvandsvæsenet i

sin nuværende skikkelse går tilbage

til 1972, hvor det blev oprettet som

en sammenlægning af Fyrvæsenet,

Lodsvæsenet, Søkortarkivet og

Redningsvæsenet.

Der er 800 ansatte i Farvandsvæsenet,

hvoraf de 125 arbejder i

København. Hovedsædet ligger på

Christanshavn, hvor det deler

adresse med Orlogsmuseet.

Bygningen kaldes Søkvæsthuset,

men blev oprindelig opført i 1740

som opfostringshjem for københavnske

børn. Det blev dog ret hurtigt

indrettet til hospital for flådens

folk – heraf navnet, ”et hus til

kvæstede søfolk”.

Huset har i øvrigt haft mange

forskellige funktioner gennem tiden.

Det har fx været tugt-, rasp- og

forbedringshus og senere underofficerskole.

En aften med historisk vingesus og kærligt

kritiske øjne på medlemmernes fotos i det

nænsomt restaurerede Søkvæsthus fra 1740.

Formand Poul Erik Larsen bød de

fremmødte velkommen til en

forhåbentlig hyggelig aften og gav

derefter ordet til kontorchef Bent

Davidsen.

DP havde inviteret til en hyggelig

aften hos Farvandsvæsenet den 31.

januar 2001.

Vi blev budt velkommen af kontorchef

Bent Davidsen, som fortalte

om en spændende tid i Farvandsvæsenet,

samt hvad det står for.

Efter at han grundigt havde gennemgået

historien, gav han ordet

videre til kommunikationschef

Maria Louisa Højbjerg - også fra

Farvandsvæsenet.

Efter en meget flot og dejlig buffet

skulle vi alle i skriftestolen hos

Fotograf/billedchef Søren Rud.

Søren startede med at vise billeder,

som han havde taget fra de fremsendte

firma/personaleblade,

herunder CPH Bladet, hvor jeg er

cheffotograf.

Søren var kritisk, og alligevel var

der da også plads til roser.

Den måde Søren gennemgik billederne

samt brugen af billederne var

god, da det gav en masse stof til

eftertanke. Han er jo hamrende

proffessionel og vidste, hvad han

talte om.

Personligt var det berigende for mig

at deltage. Min måde at fotografere

på var ikke helt ved siden af, men

jeg lærte alligevel en del i løbet af

aftenen.

Til sidst viste Søren en billedserie,

som han selv havde taget under et

ophold i Italien. Billederne var i s/h,

men flotte og kreativt eksponeret.

Jeg vil herigennem gerne sige tak

for en dejlig og spændende aften.

En stor tak for Farvandsvæsenets

gæstfrihed.

Tak til dp for et dejligt arrangement.

Arne V. Pedersen Bent Davidsen Maria Louisa Højbjerg


Birgit Folkersen AF Storkøbenhavn

Kommunikation

- fra ord til handling

Medlemsarrangemant på Københavns Rådhus

Jeg har boet i københavnsområdet i 25 år, men

har aldrig før besøgt Københavns Rådhus.

Desuden er jeg ansat i Arbejdsformidlingen i

Storkøbenhavn, hvor der bliver talt meget om

informationspolitik, så medlemsarrangementet

den 26. februar var helt sikkert et tilbud, som jeg

ikke kunne sige nej til.

3

5

7

9

11

15


”Medarbejdere, der savner

viden, kan ikke tage ansvar.

Medarbejdere, der har viden,

kan ikke lade være.”

2

4

6

8

10

12

14

Jan Horskær

Vi blev budt velkommen og bænket i det, der tidligere

havde været hovedkassen. Overheadlærredet viste sig

at dække over det gamle gitter, hvorigennem ind- og

udbetalingerne tidligere foregik. Nede i hjørnet sad

desuden stadigvæk en original håndvask med kobberog

messingvandhaner og arkitektens manende ord:

Spar ei – Spild ei. Man kunne ikke undgå at mærke

historiens sus.

Jan Horskjær, informationschef i Københavns

Kommune, indledte aftenen med at fortælle om vejen

til en kommunikationspolitik for Danmarks største

virksomhed:

Med 45.000 stillinger, 68.000 lønsedler, 32 direktører i

koncernledelsen, 7 forvaltninger, 4 forsøgsbydele et år

endnu, 50 informationsmedarbejdere, heraf 18 informationsmedarbejdere

i den centrale informationsafdeling

er Københavns Kommune en f…..s stor arbejdsplads.

Frem til 1945 var Københavns Kommune en veldrevet

virksomhed, men nedgang fra 60’erne og fremefter

endte med, at Københavns Kommune var ”bankerot” i

1990. Som medarbejder skiltede man derfor ikke gerne

med, at man var ansat i Københavns Kommune, men

sagde i stedet: ”Jeg arbejder i en stor offentlig virksomhed”.

Helle Petersen

I forbindelse med sin ansættelse i juni 1996 foreslog Jan

Horskjær, at der skulle udformes en kommunikationspolitik

for Københavns Kommune. Forslaget blev mødt

med bemærkningen: ”Vi siger til”. Men ingen sagde til

på det tidspunkt!

En undersøgelse blandt borgerne i Københavns

Kommune i 1996 viste:

• at kun 38 % mente, at den offentlige information var

til at forstå,

• næsten halvdelen, at det var vanskeligt at finde de

oplysninger, man havde brug for,

• at borgerne ønskede dialog, men ikke fandt, at

embedsmændene var lydhøre,

• at den offentlige telefonservice vurderedes som

meget mangelfuld.

I organisationen var strategiske processer i gang i form

af værdibaseret ledelse, projektorganisering og andre

nye organisationsformer, Service til byen, Dialog med

byen, Øresundsregionalt arbejde, kvalitetspris og

kvalitetsudvikling, kampen mod sektorismen, information

på tværs og generelt imagearbejde.

Udfordringen lå derfor i at få udarbejdet en fælles informationspolitisk

platform for hele organisationen samt

at finde største fællesnævner i et stærkt decentraliseret


Kommunikationspolitik drejer sig om troværdighed:

Imageønske – hvordan ønsker man at være

Identitet – det man i virkeligheden er

Ethos – det man opleves som

organisationssystem. Desuden var det vigtigt at sikre

en operationel og målbar informationspolitik samt at

sikre medarbejdernes accept med hensyn til implementering

og opfølgning.

31/8 1998 kl. 12.12 tikkede en håndskredet fax ind med

følgende ordlyd: GÅ BARE I GANG! Det blev startskuddet

for kommunikationspolitikken.

Knapt et år efter ”kick off” blev den kommunikationspolitiske

platform godkendt i borgerrepræsentationen.

Forud for godkendelsen var platformen blevet underlagt

seminarer og ekspertanmeldelser, forelagt de syv direktører,

økonomiudvalget, samt været til høring i de 4 bydele.

Platformen blev ikke kun nedfældet i den officielle

udgave, men også som ”Pixi-bog” – dvs. i en folkeudgave.

På trods af de mange kritiske faktorer, som spænder

lige fra organisationens politiske struktur, kultur, tradition

og selvopfattelse til organisationens immunitet

overfor papir, størrelsen og ikke mindst den travle

hverdag, ”så går det faktisk rigtig godt”, sagde Jan

Horskjær, fordi de allerede igangværende strategiske

processer var et godt udgangspunkt, og fordi

Københavns Kommune valgte centraliseret decentralisering

med udgangspunkt i det, som B&O’s administrerende

direktør Anders Knutsen har sagt: ”I virksomheder

og organisationer, som decentraliseres, er

der én funktion, som skal centraliseres – nemlig information

og kommunikation”.

Nogle af omdrejningspunkterne i den informationspolitiske

strategi for Københavns Kommune er blandt andet,

at intern information og kommunikation er vigtig,

fordi ingen ekstern kommunikation bliver god, hvis den

interne kommunikation og dialog ikke fungerer.

Desuden er forudsætningen for effektiv kommunikation,

at der opnås intern forståelse i organisationen.

Opskriften er at gøre alle medarbejdere til medspillere,

ambassadører og informationsmedarbejdere, fordi

medarbejdere, der savner viden, ikke kan tage ansvar,

hvorimod medarbejdere, der har viden, ikke kan lade

være.

I forhold til den eksterne kommunikation er det selvfølgelig

vigtigt at vide, hvem interessenterne er, og hvad

de forventer. Om de er tilfredse, og hvad gør man, hvis

de ikke er det. Derfor har informationspolitiske mål

ingen værdi uden måling. Alt hvad der er væsentligt

skal måles, og alt hvad der måles, skal forbedres.

Argumentet er, at når man måler, gør man det bløde

hårdt, og så kan resultatet bruges til at argumentere

med.

Sideløbende kører derfor et toårigt kvalitetsanalyseprojekt,

hvor man undersøger:

• hvor meget, hvor og hvornår ser hvem hvad

• om borgerne forstår informationen

Desuden laves der en medarbejderundersøgelse hvert

andet år.

Helle Petersen, der er kommunikationsforsker og -

rådgiver i kommunikations- og rådgivningsfirmaet

Kjaer og Kjerulf, fortsatte under overskriften:

Forandringskommunikation

Helle Petersen har lavet en disputats om forandringskommunikation

baseret på 3 års ansættelse i en

erhvervsforskerstilling på Novo Nordisk.

Hendes erfaring er, at de fleste informationsafdelinger

lægger hovedvægten på produktion af pjecer og personaleblad.

Dog viser undersøgelser om toplederes syn på området:

• at informationsarbejde er en ledelsesfunktion,

der lægges stigende vægt på i offentlige og private

virksomheder

• at mange ledere har en måske lidt overraskende

traditionel holdning til den eksterne kommunikation

samt kontakt til pressen og ofte slet ikke lægger vægt

på den interne kommunikation

Supplerende viser undersøgelser, at medarbejdere kun

har 10 % af deres viden fra formelle informationskanaler

og 90 % fra netværket samt uofficielle snakker med

chefen.

For den kommunikerende organisation skal følgende

imidlertid gerne være opfyldt:

• at hele organisationen kommunikerer

• at enhver medarbejder er ambassadør for

organisationen

• at enhver tekst er ambassadør for organisationen

3

5

7

9

11

13

15


2

4

6

8

10

12

14

Kommunikationspolitik drejer sig desuden om troværdighed:

Imageønske – hvordan ønsker man at være

Identitet – det man i virkeligheden er

Ethos – det man opleves som

Det er vigtigt, at alle helt ud til yderste led skal leve op

til kommunikationspolitiken

Ved forandringskommunikation gælder, at medarbejderne

skal høre vigtige budskaber fra deres nærmeste

leder, samt at den største kommunikationsmæssige udfordring

er at stille følgende spørgsmål til sig selv: Hvad

betyder forandringen for mig?

Typiske reaktioner hos medarbejderne er nemlig, at det

går nok over igen, sådan som det plejer. Vi lader som

ingenting, eller at det er spild af tid på grund af bløde

emner, eller det bliver ikke til noget, ligesom alt det

andet, der heller ikke blev til noget. Eller slet og ret at

det kommer ikke mig ved.

Forandringsstrategien afhænger af en effektiv linjekommunikation,

så det man selv har hørt ikke bare lires af.

Det skal oversættes, så det giver mening og bliver relevant

for lige præcis den gruppe, man taler med.

Oversættelsen/tolkningen skal ske hele vejen ned igennem

organisationen. Desuden er enighed alfa og

omega, når man tager beslutninger.

Derfor kan stormøder ikke stå alene, uden at nærmeste

leder tager tråden op. Kommunikation skal integreres

fra starten, og sproget er et vigtigt potentiale i en forandringsproces.

Det er mellemlederens opgave at fortælle medarbejderen

om forandringsprocessen, og om hvordan forandringerne

implementeres. Mellemlederen skal hjælpe

medarbejderen til at forstå behovet, baggrunde, formålet

og visionerne. Medarbejderen skal forstå, hvad

det betyder for mig.

Rundvisningen omfattede også Borgerrepræsentationens lokale, hvor der holdes nogle

særdeles langvarige møder. Ligesom på Christiansborg ligger der et Snapsting ved siden af.


Mellemlederens engagement er altafgørende, som en

troværdig forandringsagent og som den, der sætter et

eksempel. Desværre er mellemledere som regel klædt

for dårligt på til at klare denne vigtige opgave.

I den efterfølgende debat blev der spurgt om, hvordan

man sikrer sig at kommunikationen når ud.

Jan Horskjærs svar var, at det er vigtigt, at produkterne

lever op til målene. Det er et succeskriterium og forpligter

både medarbejdere og ledelse. Det er vigtigt at

være bevidst om at placere ansvaret for kommunikationen,

og det er vigtigt at slå fast, at den enkelte sagsmedarbejder

må udtale sig om det, pågældende har

kompetence til.

Helle Petersen supplerede med at sætte fokus på

breve, der er en svær genre. De bør være målrettet den

enkelte. Det forventes nemlig af modtageren. Ofte

bruges der for meget tid på at producere pjecer,

hjemmesider, personaleblad mm., fordi det giver prestige,

mens brevene glemmes.

Jan Horskjær hentede en oversigt over en lang række

kurser i kommunikation, der tilbydes medarbejderne i

Københavns Kommune.

Helle Petersen spurgte om deltagelse i kurserne er

obligatorisk, og hvis de ikke er, om hvordan medarbejderne

får tid til at deltage i kurserne, og om hvordan

de nye tiltag integreres. Jan Horskjær understregede, at

kurserne er et tilbud til alle medarbejdere.

Specielt klagebreve blev bragt på bane, og Helle

Petersen svarede, at i den slags breve er problemerne

indbygget, fordi klageren er forurettet. Spørgsmålet er,

om man overhovedet skal sige undskyld. Ofte oplever

klageren svaret som et standardsvar, hvilket giver en

oplevelse af, at der ikke svares på det vigtige i pågældendes

klage. Hun understregede, at det er vigtigt ikke

at komme med abstrakte undskyldninger. Og det er

vigtigt at være bevidst om, at man med sproget kan

distancere sig eller tage på sig.

Efter disse to spændende og tankevækkende oplæg

stod Jan Horskjær, som tillige er sekretær i Nyrop

Selskabet, for den efterfølgende rundvisning på

rådhuset.

Jeg kan lige så godt sige det, som det er: Jeg er

imponeret!

Det var som at træde ind i en helt anden verden at blive

vist rundt i denne monumentale bygning, der i løbet af

få år runder de 100 år.

Efter min mening kan man kun glæde sig over, at arkitekten

Nyrop vandt arkitektkonkurrencen, så vi i dag

kan lade os imponere af den detaljerigdom, der alle

vegne på rådhuset vidner om, at han ønskede, at bygningen

skulle være et monument over det gedigne

håndværk - en epoke, der allerede på den tid var ved at

være uigenkaldeligt forbi.

Håndværk, der stadigvæk er bevaret efter alle de

mange år og har overlevet trods behov for moderne

udstyr hen ad vejen.

En mere detaljeret beskrivelse af alt det, vi så på rundvisningen,

vil desværre blive alt for omfattende i denne

sammenhæng, så jeg vil i stedet opfordre andre til at

gribe chancen, hvis og når der er mulighed for en rundvisning

på Københavns Rådhus.

Vil man vide mere om informationspolitikken

i Københavns Kommune, kan man ringe på

tlf. 3366 2181 eller sende en e-mail til

jho.info@of.kk.dk

Vil man vide mere om forandringskommunikation,

kan man anskaffe Helle Petersens bog:

Forandringskommunikation, Samfundslitteratur,

1.udgave, 2000, ISBN 8759308680.

3

5

7

9

11

13

15


dp’s bestyrelse

Poul Erik Larsen (formand)

Stenløse Kommune

Skolevej 10, 3660 Stenløse

Tlf. 4710 7022 - fax 4710 7029

E-mail: pel@stenlose.dk

Privat: Krogagervej 3, 2720 Vanløse

Tlf. 3879 9045 - mobil 4082 7022

E-mail: p-e-l@get2net.dk

Henrik Sander (næstformand,

FEIEA-kontakt)

E-mail: hhsander@get2net.dk

Privat: Bakketoften 61, 2760 Måløv

Tlf. 4466 0181 - mobil 2290 2405

Tim Lindholm (kasserer)

Emdrup Vænge 14, 2100 Kbh. Ø

Tlf. 3920 0956

E-mail: lindholm_tim@hotmail.com

Kif Frimodt (suppleant)

Skandinavisk Tobakskompagni

Tobaksvejen 4, 2860 Søborg

Tlf. 3955 6355 - fax 3955 6302

E-mail: st.kf@st.dk

Privat: Gl. Kongevej 72 B, 1. tv

1850 Frederiksberg C

Tlf. 3331 1909 - mobil 2688 9076

Hanne Kopp

Codan Forsikring

Gl. Kongevej 60, 1790 København v

Tlf. 3355 2485 - fax 3355 2103

E-mail: kop@codan.dk

Privat: Frederiksberg Allé 62 1.th,

1820 Frederiksberg C

Tlf. 3323 0971

Anders Godiksen

F.L. Smidth og Co. A/S

Vigerslev Allé 77, 2500 Valby

Tlf. 3618 2498 - fax 3645 4427

E-mail: akg@flsmidth.com

Privat: Skovbogårds Allé 3

2500 Valby

Tlf. 3617 55 64

E-mail: braungod@post5.tele.dk

Carsten Johnsen

Kultur- og Fritidsforvaltningen,

Informationsafd.

Københavns Rådhus, 1599 København V

Tlf. 3366 2366 - fax 3366 7158

E-mail: cjohnsen.kff@ipost.kk.dk

Privat: Jerichausgade 5,

1777 København V

Tlf. 3323 1241

E-mail: jerichausgade5@get2net.dk

Lise Teilmand

Glostrup Kommune, Rådhusparken 2,

2600 Glostrup

Tlf. 4323 6224 - fax 4343 1624

E-mail: lise.teilmand@glostrup.dk

Privat: Søndervangsvej 48, 2.th

2600 Glostrup

Tlf. 4345 7898

dpechen udgives af Dansk Personalebladsforening, Forening for Intern Kommunikation

Poul Erik Larsen (ansv. red.),

pel@stenlose.dk

Redaktion:

Hanne Kopp, kop@codan.dk

Carsten Johnsen, cj@kff.kk.dk

Tryk: npc-tryk

Grafisk design: Helene Hjorth

Vil du med til Billund?

Har du set indbydelsen til vores seminar hos LEGO

i Billund den 30. maj?

På tærsklen til den danske sommer holder Dansk

Personalebladsforening sit traditionelle

heldagsseminar, hvor du denne gang kan

• lære at blive en endnu bedre interviewer

• høre om redaktionelt arbejde i en virksomhed

med stor geografisk spredning

• få viden om god kommunikation via de

elektroniske medier

• se LEGO's redesignede Intranet

• få klar besked om, hvad du må og ikke må,

når du kommunikerer.

Du må tage så mange af dine kolleger med, du vil.

Det koster 600 kr. pr. næse.

Læs mere på www.danskpersonalebladsforening.dk

Dansk Personalebladsforening, Forening for Intern Kommunikation har til formål at:

• udvikle den interne virksomhedskommunikation, herunder personalebladene

• udveksle erfaringer medlemmerne i mellem

• udbrede kendskab til og forståelse for betydningen af den interne kommunikation

• øge medlemmernes viden på de interne kommunikationsområder og holde medlemmerne

orienteret om udviklingen på disse områder.

www.danskpersonalebladsforening.dk

More magazines by this user
Similar magazines