FREDeRIKSBERG HF HF VINKLER 2001 - Frederiksberg HF Kursus

En lærer -
kommentar:
»Der er for få
timer til rådighed
for historiefaget,
især når
det drejer sig
om læsesvage
elever uden
større historieforudsætninger.«
20
Den store og den lille historie
i historie
I fagbilaget til historie står der: »Den historiske
udvikling gennemgås således, at følgende
aspekter og deres indbyrdes sammenhæng indgår
i arbejdet:
a) politiske forhold og internationale relationer
b) produktion, økonomi og forholdet til naturgrundlaget
c) levevilkår, familieforhold og sociale grupperinger
d) kultur og mentalitet.
Under arbejdet med aspekterne skal kvinders og
mænds forskellige vilkår belyses.«
Hvordan vægten fordeles mellem de forskellige
områder, er der stor uenighed om mellem
elever og lærere. Lærerne mener generelt at de
fordeler vægten mellem alle faglige aspekter,
men eleverne oplever at historieundervisningen
handler om politik og økonomi i højere grad
end kultur, mentalitet og familieforhold. Og
halvdelen af eleverne vil gerne have en lidt anden
vægtning til fordel for den »lille historie«.
Det pædagogiske
Førsteårseleverne oplever i højere grad end andetårseleverne
at de er med til at planlægge og
evaluere undervisningen. Førsteårseleverne er
også mere tilfredse med udbyttet af undervisningen,
med de forskellige arbejdsformer og
med læreren som pædagogisk formidler end andetårseleverne.
Da de fleste lærere underviser
på begge årgange, kan denne forskel undre.
Mon ængstelsen for den forestående eksamen
efter 2. år kan spille ind?
Der er generel tilfredshed med undervisningsmaterialerne
på begge årgange. Eleverne
foretrækker individuelt arbejde, klasseundervisning
og læreroplæg frem for gruppearbejde
og projektarbejde. Dette kan have en sammenhæng
med elevernes manglende forberedelse
idet de sidstnævnte arbejdsformer kræver en høj
grad af engagement og hjemmearbejde fra elevernes
side. En lærer skriver således:
At eleverne har meget forskellige forudsætninger,
har altid været et problem, men det er til
at arbejde med når de har forberedt sig
hjemme. Så kan man differentiere undervisningen
ved vejledningen i grupperne. Når 80%
bruger gruppearbejdstiden til at læse lektier, er
denne mulighed forspildt. Vælges klasseundervisning,
bliver de 80% tilhørere og tavleafskrivere.
Det største problem er at motivere eleverne
til at forberede sig hjemme.
Vi spurgte desværre ikke eleverne om hvor
lang tid de bruger på forberedelse. Det kunne
ellers have været interessant at se om der er en
sammenhæng mellem manglende forberedelse
og manglende tilfredshed med udbyttet af undervisningen
i det hele taget.
Lærerforslag til udvikling
af historiefaget
Fem af de otte lærere mener at pensumkravet er
for højt. To nævner at det især er et problem på
1. hf hvor der går tid fra til historieopgaven. En
af lærerne skriver: »Der er for få timer til rådighed
for historiefaget, især når det drejer sig om
læsesvage elever uden større historieforudsætninger«.
En anden: »Elevernes viden spænder
fra stor viden til ingen, ligesom interessen er
meget spredt«. Som det ses af nedenstående liste
er pensumreduktion/øget timetal da også
med blandt lærernes individuelle ændringsforslag:
flere penge til gode og spændende historiebøger
måske en omlægning af årsskemaet
indførelse af det Frie Gymnasiums model
for kurser og projektarbejde, modellen til -
godeser de faglige krav og synes både at inspirere
og disciplinere eleverne til aktiv indsats
timetal sættes op til 4 timer ugentligt
reduktion af sidetal i pensum
obligatorisk blokprojekt/tværfagligt (historie,
dansk, samfundsfag, geografi, 14 dage)
højere grad af fagligt samarbejde